Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13
UPN Alm.del Bilag 314
Offentligt
EU’s udfordring på det digitaleområdeBidrag fra Kommissionentil Det Europæiske Råds mødeden 24.- 25. oktober 2013
BIDRAG FRAKOMMISSION TIL DETEUROPÆISKERÅDS MØDEOM DEN DIGITALE ØKONOMI,OKTOBER2013Moderne elektronisk kommunikation og onlinetjenester, herunder e-forvaltning, er en vigtigdrivkraft for forandringer for vores økonomier og samfund. De bidrager til at fremme vækst ogbeskæftigelse, produktivitet, besparelser i de offentlige udgifter og forbrugernes velfærd, og degiver nye muligheder for personlig udfoldelse. De udgør også vigtige økonomiske sektorer i sigselv. Den digitale økonomi kan hjælpe EU's virksomheder til at vokse, skabe infrastrukturer formorgendagens virksomheder og stimulere væksten i nystartede virksomheder.Selv i tider med høj arbejdsløshed skaber internettet fem nye arbejdspladser for hver andenarbejdsplads, der går tabt.1Europa vil kunne øge sit BNP med 4 % frem til 2020 ved at fremmeen hurtig udvikling af det digitale indre marked, og de offentlige myndigheder vil kunne opnåomkostningsbesparelser på 15-20 % ved at gå over til e-forvaltning2.Det indre marked og den digitale økonomi styrker hinanden. Det er meget lettere at købe varerog tjenesteydelser online – men det er også lettere at få øje på, hvor det indre marked ikkefungerer, og lettere at se, hvilke omkostninger der er forbundet med et opsplittet marked.Europas telekommunikationsmarked fungerer ikke, som det burde. I modsætning til EU har USAog Kina hver ét samlet telekommunikationsmarked på henholdsvis 315 og 1350 millionerkunder med 3 eller 4 operatører, der handler inden for en fælles ramme. Europastelekommunikationsmarkeder er derimod stadig opdelt langs de nationale grænser. Europæiskevirksomheder er ikke med blandt de førende på internettet. Det er ikke-europæiskeinternetplatforme som Google, Apple, Amazon og Baidu, der fører an i internetøkonomien, ogde er også blandt de største virksomheder i verden.Europa har tidligere været førende og har en række globale virksomheder inden forinformations- og kommunikationsteknologi (ikt). Der er sket innovation på områder somsystemer til sundhedssektoren, teknologier til intelligent byudvikling, elektroniske offentligetjenester og åbne data. Europa har et stort potentiale for at styrke den økonomiske vækst ogkonkurrenceevne, men er nu ved at sakke bagud i forhold til andre førende kræfter i verden pådette område. Derfor er der et akut behov for en resolut indsats, så der igen kan komme gang idenne særdeles vigtige sektor.På forårstopmødet i år fremhævede Det Europæiske Råd det digitale indre markeds betydningfor vækst, og det opfordrede Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger med henblikpå at skabe et digitalt indre marked så hurtigt som muligt. For at dette kan blive en realitet, erdetnødvendigt, at der vedtages lovforanstaltninger,inden det nuværende parlaments mandatudløber. Kommissionen har fremsat forslag om en forordning, der skal fjerne mange afhindringerne for det indre marked for telekommunikation. En række andre lovforslag, derdirekte vedrører den digitale økonomi — fra onlinebetalingstjenester til databeskyttelsesregler— afventer også lovgivernes afgørelse. Disse forslag er anført ibilagettil denne tekst. Detoverordnede formål med forslagene er at rette op på bestemte mangler på det digitale indremarked, som skitseret i det følgende.
12
"Internet Matters", McKinsey 2011."Public Services Online", benchmarkrapport om e-forvaltning udarbejdet for Europa-Kommissionen, ISBN 978-92-79-29949-0.
1. Fremme af udbredelsen af e-handel og e-tjenesterEU's mere langsigtede mål er at sikre, at virksomhederne og forbrugerne kan købe og sælge påinternettet ligesom på deres lokale markeder, og at alle tjenester, oplysninger, administrativeformaliteter og kreativt indhold er tilgængelige online. Onlinetjenesternes potentiale børudnyttes fuldt ud i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene.E-handelE-handelen er i hurtig vækst i visse medlemsstater. I gennemsnit voksede den med 20 %, måltefter værdi, i perioden 2011-20123. Men e-handel på tværs af grænserne er fortsatunderudviklet i EU. Mens 45 % af forbrugerne købte ind online i 2012, handlede kun 11 % overgrænserne.4Dette bliver en stadig større hindring for udviklingen af det indre marked somhelhed, efterhånden som økonomien bliver mere afhængig af internettet. For SMV’er er e-handel en lejlighed til at udvide aktiviteterne ud over de regionale og nationale grænser, mendet øger også udfordringerne og konkurrencepresset. Detailhandlerne melder om problemer oghøjere omkostninger som følge af forskellige beskatningsregler og aftaleretlige bestemmelser,større omkostninger til leverancer på tværs af grænserne og leverandørbestemtebegrænsninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner5.Mere e-handel vil medføre en gevinst for forbrugerne på omkring 204 mia. EUR (1,7 % af EU'sBNP), hvis e-handelen når op på 15 % af detailhandelen, og hvis hindringerne for det indremarked bliver fjernet6.Ihandlingsplanen for e-handel7fra 2012 opstillede Kommissionen fem højt prioriterede målmed henblik på at fjerne de resterende hindringer for udviklingen af digitale tjenester:–––––Udvikling af regler for at lette grænseoverskridende udbud af varer og onlinetjenesterStyrkelse af udbyderinformation og forbrugerbeskyttelsePålidelige og effektive betalings- og leveringssystemerMere effektiv bekæmpelse af misbrug og bedre tvistbilæggelseUdrulning af bredbåndsnet og avancerede teknologiske løsninger.
I april i år blev der forelagt en statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen for e-handel, og2020-handlingsplanen for iværksætterkulturindeholdt særlige tiltag for at øgeudbuddet af e-tjenester. Disse tiltag sigter mod at styrke de færdigheder, der er nødvendige iden digitale tidsalder, og give web-iværksættere rygstøtte.E-betalingerElektroniske betalinger er af central betydning for et velfungerende digitalt indre marked.Omkostningerne, nemheden og sikkerheden i forbindelse med onlinebetalinger er afgørendefaktorer, når der skal træffes beslutning om at købe ind på et websted. I 2009 undlod 35 % af3
"Europe B2C E-Commerce and Online Payment Report 2013", Ecommerce Europe, jf. Europa-Kommissionens internearbejdsdokument "The consumer conditions scoreboard. Consumers at home in the single market", SWD(2013) 291 final, juli2013.4Eurostat: EU-undersøgelse vedrørende husstandenes og enkeltpersoners brug af ikt.5Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 359.6"Consumer market study on the functioning of e-commerce", Civic Consulting (2011) – undersøgelse gennemført forForvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere, der handler på vegne af GD SANCO.7Meddelelse fra Kommissionen: "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel ogonlinetjenester", KOM (2011) 942 endelig.2
internetbrugerne at købe ind online på grund af tvivl om betalingssikkerheden8.Betalingstjenester er også en lovende økonomisk sektor i sig selv. Den uudnyttede efterspørgselefter mobilbetalinger i EU blev anslået til ca. 50 mia. EUR i 20129. Det er vigtigt at bemærke, atbrugen af kontantløse betalingsmetoder er med til at forebygge svig og skatteunddragelse.Dette anerkendes i visse medlemsstater, der har indført krav om elektronisk betaling(kreditoverførsel, direkte debitering, kort) af beløb over en vis størrelse.Betalingsmarkedet i EU er imidlertid opsplittet og dyrt. Ifølge Den Europæiske Centralbanksskøn svarer de samfundsmæssige og private udgifter til betalinger i EU til 1,2 % af BNP eller156 mia. EUR om året10.Som opfølgning pågrønbogen om kort-, internet- og mobilbetalinger11har Kommissionenfremsat forslag om et nytdirektiv om betalingstjenesterog omen forordning om multilateraleinterbankgebyrer.Formålet er at overvinde de resterende hindringer som f.eks. utilstrækkeligharmonisering, ringe konkurrence inden for visse områder af kort- og internetbetalinger ogmanglende incitamenter til teknisk standardisering, f.eks. for mobilbetalinger. Forslageneomfatter høje sikkerhedskrav for alle udbydere af betalingstjenester, navnlig i forbindelse medonlinetransaktioner. Det haster med at få vedtaget disse forslag, og lovgiverne bør fremskyndeprocessen og sigte mod at vedtage begge forslag i første halvdel af 2014.Desuden vil Kommissionen iværksætte en revision afdirektivet om elektroniske penge,der kanføre til yderligere tiltag for at strømline lovrammerne for betalinger.TjenesteydelsesdirektivetDet er også afgørende for udviklingen af Europas onlinemarkeder, attjenesteydelsesdirektivetgennemføres fuldt ud. Navnlig harkvikskrankerneet potentiale, der rækker langt ud overdirektivets bestemmelser. Kvikskrankerne tilbyder information om retlige og administrative kravfor tjenesteydere, der vil etablere en virksomhed i hjemlandet eller i udlandet. Virksomhedernekan også bruge kvikskrankerne til at få ordnet alle officielle formaliteter ét og samme sted pånettet.Medlemsstaterne bør nu optrappe indsatsen for at forbedre deres kvikskranker, så de kantilbyde omfattende e-forvaltningstjenester for erhvervslivet. Dette vil spare tid og penge forbåde erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Let tilgængelige og gennemskueligeoplysninger om, hvordan man udøver sine rettigheder på det indre marked, er en afbyggestenene i effektive e-forvaltningstjenester. Medlemsstaterne bør investere i elektroniskeportaler, der fungerer som en kvikskranke for borgere og virksomheder, og knytte dem til derelevante EU-portaler som f.eks. Dit Europa.Kommissionen har også for nylig vedtaget to meddelelser, der har forbindelse medtjenesteydelsesdirektivet: Den ene vedrører lovregulerede erhverv, mens den anden omhandlerresultaterne af peer review-undersøgelsen af krav til retlig form og kapitalandele.
89
Eurostat: Husstandsundersøgelse (2009), jf. Kommissionens meddelelse om e-handel."The 2011-2016 Outlook for Mobile Payment (mobile Money) Services in Africa, Europe & the Middle East”, Icon GroupInternational (2011). Beløb i USD er omregnet på grundlag af forholdet 1,3 USD/EUR.10"The social and private costs of retail payment instruments. A European perspective" af Heiko Schmiedel, Gergana Kostova andWiebe Ruttenberg, European Central Bank Occasional Paper Series (2012), jf. konsekvensanalysen til 2013-forslagene omhenholdsvis et direktiv om betalingstjenester og en forordning om multilaterale interbankgebyrer.11KOM(2011) 941.3
E-forvaltningIntelligent brug af ikt i offentlige organisationer kan reducere omkostningerne for de offentligemyndigheder med 15-20 %. For at der kan tilbydes højkvalitetstjenester i en tid medfinanspolitisk konsolidering, skal der en væsentlig reform til, og her kan ny teknologi, bl.a. cloudcomputing, spille en vigtig rolle.På denne baggrund må EU også gennemføre overgangen til elektroniske offentlige indkøb fuldtud inden 2018, således som de nyedirektiver om offentlige indkøbkræver det. Skøn viser, atindførelse af elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb i hele EU vil kunnemedføre besparelser på 2,3 mia. EUR12. Det forventes, at de indledendeinvesteringsomkostninger i de fleste tilfælde vil være tjent ind igen inden for 2 år.Nogle medlemsstater (Danmark, Sverige og Finland13) benytter allerede e-fakturaer. Disse erimidlertid baseret på nationale standarder, der ikke er interoperable. Kommissionen harfremlagt etdirektivforslag om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb,derskal fremme udbredelsen af e-fakturering. Dette bør hurtigt vedtages af Europa-Parlamentet ogRådet. Som anbefalet af Kommissionen bør medlemsstaterne indføre nationale handlingsplanerfor at fremme fuldt ud elektroniske offentlige indkøbsprocedurer.Ikt-standarder er en afgørende forudsætning for at sikre interoperabilitet mellem ikt-systemerog —tjenester. Kommissionen har for nylig moderniseret det europæiskestandardiseringssystem, så det kan fungere hurtigere og mere inklusivt. Den har også oprettetDen Europæiske Multistakeholderplatform for Ikt-standardisering.Onlineindhold og licenserOnlineadgang til musik, film, tv-programmer, bøger og aviser har nu kolossal betydning for,hvordan internettet bruges overalt i verden. I den kreative sektor har Europa flere, der er heltfremme på verdensplan; i 2010 udgjorde denne del af økonomien 280 mia. EUR (i EU), og denhavde ca. 6,7 mio. beskæftigede14.Alligevel er det i denne sektor, det indre markeds nuværende begrænsninger er særlig synlige.Borgerne forstår ikke, hvorfor de ikke lovligt kan få onlineadgang til kreativt indhold overalt iEuropa. Geografisk blokering af indhold, hvor brugerne får den besked, at de befinder sig detforkerte sted for at få adgang til det, de ønsker at se, viser tydeligt, at det indre marked ikkefungerer på dette område. Disse hindringer på copyrightområdet må der ses nærmere på.Europa-Kommissionen har fremsat forslag til etdirektiv om kollektiv rettighedsforvaltning,som Europa-Parlamentet og Rådet bør prioritere højt til vedtagelse. Kommissionen har ogsåigangsat en dialog med interessenterne(“Licences for Europe”)for at finde frem til og indføreløsninger, som branchen selv er impliceret i, og som kan være med til at fjerne hindringerne idet indre marked for, at indhold, der er copyrightbeskyttet, kan cirkulere og benyttes frit.Sideløbende er Kommissionen ved at afslutte sin igangværende revision af EU's ophavsretligeregelværk, der er baseret på markedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelsen afretsakter, med henblik på en afgørelse i 2014 om fremsættelse af det deraf følgende forslag tillovgivningsreform.
12
Kommissionens ekstrapolering, jf. Kommissionen meddelelse om ende-til-ende e-indkøb med henblik på en modernisering af denoffentlige administration, COM(2013) 453.13Østrig og Italien fra 2014.14Europa-Kommissionens rapport "European Competitiveness Report 2010", SEC(2010) 1276; den er omtalt i Kommissionensmeddelelse om et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder, KOM(2011) 287.4
Digital teknologi gennemsyrer alles hverdag, både hvad angår sociale kontakter, arbejde oghandelsliv, men den bliver ikke udnyttet fuldt ud i de europæiske undervisnings- oguddannelsessystemer. Europa-Kommissionen har fremlagt en meddelelse omåbneuddannelsessystemer,der tager sigte på at integrere ikt bedre i undervisning og uddannelse,således at alle får de digitale færdigheder, der er brug for i det digitale samfund. Der skal tageskonkrete skridt til at fremme åbne læringsmiljøer, der stimulerer institutioner, lærere,studenter og elever til at nyskabe; udnytte de åbne uddannelsesressourcers potentiale;forbedre den digitale infrastruktur, især forbindelsesmuligheder og interoperabilitet, og dermedskabe nye forretningsmuligheder.Forbrugertillid, internetsikkerhed og databeskyttelseFor at øge forbrugernes og brugernes tillid til onlinetjenester bør de to lovgivere hurtigt vedtageKommissionens forslag til en omfattende modernisering og styrkelse afEU-reglerne fordatabeskyttelse.Det er nødvendigt, at forbrugerne og EU's borgere i det hele taget har tillid tildigitalt udstyr og tjenester såsom cloud computing, og hertil kræves der moderne og mereeffektive databeskyttelsesregler. Kommissionens forslag om databeskyttelse vil sikre, at EU'sdatabeskyttelsesregler altid gælder, når en EU-borgers personoplysninger bliver behandlet,uanset hvor serveren befinder sig, og uanset hvilken "sky" personoplysningerne er lagret i.Internetsikkerhed er helt afgørende både for de traditionelle kritiske infrastruktursektorer (fx.energi) og for virksomheder, der er afhængige af internettet for at kunne drive forretning. Iøjeblikket tøver mange brugere med at benytte disse tjenester, da de ikke er overbevist om, atsikkerheden er i orden.EU's strategi for internetsikkerhed behandler mange af de rejste spørgsmål, og der er fremlagtet forslag til etdirektiv om net- og informationssikkerhed,som venter på at blive vedtaget afde to lovgivere.Det samme gælder forslaget til enforordning om elektronisk identifikation og tillidstjenestertil brug for elektroniske transaktioner på det indre marked.På forbrugerområdet vil det nyligt vedtagnedirektiv om alternativ tvistbilæggelse (ATB)giveforbrugerne mulighed for at henvende sig til en kvalificeret ATB-instans i tilfælde af enaftaleretlig tvist med forhandlere, uanset om købet er foretaget online eller offline, i hjemlandeteller i udlandet. Endvidere er der iforordningen om onlinetvistbilæggelsebestemmelser om enEU-dækkende onlineplatform for tvister, som opstår i forbindelse med onlinetransaktioner.Medlemsstaterne bør sikre fuldstændig og hurtig gennemførelse af begge retsakter.Europa har også brug for at skabe et sikkert og pålideligt cloud computing-miljø. Kommissionenhar derfor fremlagt enCloud Computing-Strategi,som rummer tiltag, der skal opbygge tillid ogsikkerhed, når der udvikles cloud-baserede tjenester i Europa.EU må også blive ved med at deltage i den mere generelle globale debat om, hvordaninternettet skal styres. Der arbejdes fortsat på EU's strategiske tilgang til internetrelateredepolitikker. Målet er at lægge grunden til en global model, der bygger på dialog, hensyn tilforskelligartetheden og samarbejde på forskellige internetrelaterede områder.BeskatningForskydningen henimod en digital økonomi rejser også problemer med hensyn til beskatning.Traditionelt er overskud blevet beskattet i det land, hvor aktiviteterne har fundet sted fysisk,hvilket normalt falder sammen med kundens bopæl. Tendensen henimod onlinehandel krævernye tilgange til at forhindre nye skattesmuthuller og arbitrage. Der sættes i 2015 enone-stop-5
shop-løsning for momspå onlinetjenester i drift, og den skal udgøre et simpelt erhvervsvenligtværktøj, hvormed man sikrer, at momsen betales, hvor kunden har bopæl.Digitale virksomheder kan også lettere benytte de aggressive skatteplanlægningsteknikker, somalle multinationale virksomheder har adgang til. EU medvirker aktivt til OECD's arbejdevedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud, især udvikling af løsninger tilden digitale økonomi. Europa-Kommissionen kan hjælpe med koordinering, tilføre tekniskeanalyser og mulige løsninger til drøftelserne og arbejde for at skabe tilslutning til vedtagneholdninger i OECD.Inden for EU er arbejdet med gennemførelse afhandlingsplanen for bekæmpelse af skattesvigog skatteunddragelsegodt i gang, bl.a. med initiativer, der skal imødegå de problemer, der erkonstateret i den digital økonomi. Det er især tilfældet for FKSSG (det fælles konsolideredeselskabsskattegrundlag) og revision af direktiverne om selskabsbeskatning. Forslaget omajourføring af direktivet om renter og royalties bør vedtages som første prioritet, ogKommissionen vil inden længe fremlægge sit forslag til direktiv om moder- og datterselskaber,deriblandt foranstaltninger om hybride strukturer.
2. Fremme af investeringerHvis Europa skal kunne sikre erhvervslivet og forbrugerne de tjenester, de har brug for i dendigitale tidsalder, skal der investeres mere i topmoderne kommunikationsinfrastruktur og -net.Den gennemsnitlige mobildatahastighed i Europa er kun halv så høj som den amerikanske.15IEuropa står reguleringsmæssige hindringer og langsom og uensartet frekvenstildeling i vejen forinvesteringer i 4G-trådløs kommunikation. Net i USA, Korea og Japan tegner sig til sammen for88 % af verdens 4G-mobilabonnementer, mens tallet i Europa kun er 6 %. Med hensyn tilfastnet halter indførelsen af fibernet i Europa og den gennemsnitlige bredbåndshastighed ogsåbagud i forhold til vores internationale konkurrenter. I Korea og Japan er henholdsvis 58 % og43 % af husstandene tilsluttet fibernettet, mens det kun er 5 % i Europa.Dette er særlig problematisk, da ny digital teknologi kræver forbindelser, der er hurtige,pålidelige og udbredte. Vi er allerede gået fra en verden med e-mails og simple websteder tilinternet og bredbåndstelefoni, fildeling, spil og videoer. Den næste generation af teknologi(cloud computing, 3D-printning, e-sundhed, e-forvaltning, intelligente byer, højdefinitions-tv ogtelekonferencesystem, store datamængder, internetforbundne biler osv.) kræver endnu størrebåndbredde og sammenhængende tjenester på tværs af kontinentet. Mange husholdninger harallerede konstateret, at behovet for båndbredde stiger, og at kvaliteten kan falde drastisk, nårman benytter flere forskellige tjenester på samme tid.Regelkomplekset skal sikre hele sektoren gode vilkår for investering i højhastighedsnet ogfremme konkurrencen i overgangen fra traditionelle (kobber-)net til fibernet.Kommissionen har fornylig vedtaget enhenstillingi henhold til de gældendetelekommunikationsregler for 1) at fremme stabile, omkostningsbaserede priser for adgang til"traditionelle" kobbernet, 2) at styrke konkurrencen for dem, der ønsker adgang, ved at givedem tilsvarende adgang til etablerede operatørers net, og 3) at afskaffepriskontrolforanstaltninger for højhastighedsnet på hensigtsmæssige betingelser (bl.a. strengefterlevelse af princippet om ikke-diskrimination med hensyn til adgangsressourcer og væsentligkonkurrence fra alternative infrastrukturer). Henstillingen udgør sammen med den foreslåedeforordning om EU's indre marked for elektronisk kommunikation en række afbalancerede15
“The state of the Internet,” Akamai (Q4 2012), Cisco VNI Mobile Forecast (2013).6
foranstaltninger, der skal sætte skub i det indre marked for telekommunikation og fremmeinvesteringer.I starten af 2013 fremlagde Kommissionen også et forslag til enforordning om foranstaltningerfor at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektroniskkommunikation16for at løse fire hovedproblematikker:Det skal sikres, at nye eller renoverede bygninger er forberedt til højhastighedsbredbånd.Der skal være adgang til passiv infrastruktur, såsom eksisterende kabelkanaler, master ogantenneanlæg.Der skal sættes en stopper for utilstrækkelig koordinering af anlægsarbejder.Tildelingen af tilladelser skal gøres enklere og hurtigere.
Der forventes betydelige besparelser ved at gennemføre denne forordning (da ovennævnteproblematikker tegner sig for 80 % af omkostningerne ved at indføre højhastighedsnet). Det børderfor ligeledes have høj prioritet for medlovgiverne at få den vedtaget.Detskalblivemereattraktivtatforetageprivateinvesteringeritelekommunikationsinfrastruktur ikke mindst for institutionelle investorer. Regeringens,virksomhedernes og husholdningernes opsparinger skal kanaliseres mere effektivt. Denneopgave kan varetages af forskellige formidlere (f.eks. banker, forsikringsselskaber ogpensionsfonde) og ved direkte adgang til kapitalmarkeder. Hvis man skal støtte den strukturelleøkonomiske reform og vende tilbage til en udvikling med langsigtet økonomisk vækst, skal mantiltrække langsigtet finansiering.Kommissionen vedtog engrønbog om den langsigtede finansiering af den europæisk økonomiden 20. marts 2013. Opfølgningen heraf bør udgøre et centralt element for fremtidigenetinvesteringer, som også vil bidrage til det bredere mål om at fremme økonomiskgenopretning.Ved at kombinere EU-støtte med offentlige eller private investeringer vil man give mulighed for,at store projekter får tilført større beløb. I samarbejde med Den Europæiske InvesteringsbankfastlæggerConnecting Europe-facilitetenen ramme for udviklingen af finansielle instrumentertil både offentlige og private investeringer på områder, hvor private investeringer i bredbåndhalter bagud. Hvad angår individuelle projekter vilEuropa 2020-initiativet forprojektobligationerbidrage til at få instutionelle investorer til at finansiere nye net.Struktur-og investeringsfondenevil ligeledes supplere disse investeringer.
3. Et åbent internet for alleÅben og lige adgang til tjenester er essentielt på internettet."Netneutralitet"forudsætter, atalle slutbrugere har åben adgang til nettet, og at al elektronisk kommunikation via nettetbehandles på lige fod. En nylig rapport fra Sammenslutningen af EuropæiskeTilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) viser, at mange forbrugeresadgang til visse internettjenester blokkeres. Indholdsudbydere er også bekymrede over, atinternetudbydere forfordeler deres eget indhold. Mange medlemsstater påtænker derfor attræffe eller har allerede truffet nationale foranstaltninger vedrørende netneutralitet (Belgien,Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Slovenien). Forskellige foranstaltninger til at løseproblemet risikerer dog bare at forværre opsplitningen af markedet.16
COM(2013) 147.
7
Kommissionens forslag til enforordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked forelektronisk kommunikation17indeholder løsninger til at sikre netneutralitet, navnlig for at:fastholde princippet om åben internetadgang for slutbrugereforbyde blokering eller regulering af tjenester og/eller applikationer undtagen under megetbegrænsede og objektivt berettigede omstændigheder (f.eks. dommerkendelse ogkriminelle aktiviteter)sikre gennemsigtighed, så forbrugerne ved, hvilken båndbredde og hastighed de tilbydes, oglettere kan skifte operatørsikre, at interesserede forbrugere kan abonnere på tjenester af høj kvalitet (f.eks.båndbredde ved tv-tjenester), i det omfang det ikke har indvirkning på deninternethastighed, andre kunder er blevet lovet.
4. Opsplitningen af markedet for telekommunikation skal bekæmpesI 1990'erne var Europas stilling stærk på ikt-området – understøttet af konkurrencefremmendeEU-regler og investeringer i innovation og standarder. Med tiden er den førende positionimidlertid blevet udhulet af forskellige årsager: politikkerne er ofte blevet utidssvarende,erhvervslivet har ikke formået at udnytte internetmulighederne, og der er ikke gjort nok for atafskaffe de hindringer, der står i vejen for det indre marked. Selv om EU har et hjemmemarkedmed500 millionermennesker,betyderforskelligereglerofte,atEU'stelekommunikationsoperatører, tjenesteudbydere og innovative iværksættere reelt skal kunnehåndtere 28 forskellige markeder. Omkostningerne ved ikke at have et konkurrencedygtigtindre marked for elektronisk kommunikation skønnes at være 110 mia. EUR om året (0,9 % afBNP)18.For forbrugerne er manglen på et EU-marked for telekommunikation mest synlig i form af deroamingtakster, de skal betale, når de krydser en landegrænse inden for EU og gerne vil benyttederes mobiltelefon. Manglende gennemsigtighed og konkurrence betyder, at forbrugere ogerhvervsliv kun har et begrænset udvalg af operatører, hvilket skaber højere priser. Foroperatørerne betyder det opsplittede marked, at telekommunikationssektoren tøver med atindføre tjenester til næstegenerationsnet i Europa. Mobiltjenester må arbejde med megetforskellige frekvenssystemer. Operatører af såvel fastnet som mobilnet bliver mødt medforskellige fortolkninger af EU-retten. Alle disse problemer bør løses på europæisk plan.Hvis borgere og erhvervsliv skal have kommunikation af høj kvalitet på tværs af grænser, skalteleoperatørerne arbejde i et åbent og sammenhængende indre marked. De skal havesikkerhed, ensartethed og konkurrence, hvis de skal investere i højhastighedsbredbåndsnet. Detskal også være lettere for dem at arbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at have éttilladelsessystem, mere ensartede regler for frekvenstildeling, større ensartethed i adgangen tilfast bredbåndsnet og sammenkoblinger, der sikrer ensartet kvalitet. Inden for et sådant indremarked for telekommunikation bør forbrugere og erhvervsliv ikke skulle betale urimeligetakster, når de foretager opkald på tværs af grænser (roaming), og de bør være beskyttet afregler om netneutralitet, som sikrer et åbent og innovativt internet og gør udviklingen afspecialiserede tjeneste mulig.
17
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektroniskkommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EFog 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012, COM(2013) 627.18"Steps towards a truly internal market for e-communications", rapport fra 2011 udarbejdet af Ecorys NL for Europa-Kommissionen.8
Det er derfor Kommissionen foreslår en forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indremarked for elektronisk kommunikation19. Den nye forordning bygger på gældende EU-regler ogsikrer bl.a.:en fælles tilladelse til at udbyde elektronisk kommunikation i hele EU. På nuværendetidspunkt skal teleoperatører have en tilladelse for hver medlemsstat, de arbejder i, og deskal ofte følge forskellige nationale regler.koordinering af frekvenstildelingen for mobiltjenester/trådløse tjenester, især for atharmonisere tidsrammen og de særlige vilkår for at opnå tilladelse, således at det bliverlettere for operatørerne at arbejde i flere lande på én gang.større ensartethed i den måde, de nationale tilsynsmyndigheder arbejder på, med eneuropæisk dimension, der sikrer kohærens på det indre marked.
Forslaget indeholder også væsentlige fordele for forbrugere og erhvervsliv, bl.a.:Afskaffelse af en uberettiget skelnen mellem prisen på nationale og "internationale" (EU-interne) opkald.En øjeblikkelig afskaffelse af takster for modtagelse af roamingopkald og indførelse afforanstaltninger, hvorved alle overpriser for roaming gradvis afskaffes.Frihed for borgere og erhvervsliv til at købe tjenester, uanset hvor de befinder sig, hvilketskaber større konkurrence og flere valgmuligheder for den gennemsnitligetelekommunikationsbruger.
Vedtagelsen af dette forslag bør have højeste prioritet. Samtidig er der behov for at forbedregennemførelsen af det gældende regelkompleks (navnlig ved hjælp af et bedre administrativtsamarbejde med medlemsstaterne).
Bilag:Bilag 1 - De vigtigste EU-lovgivningsforslagBilag 2 – Nøgletal og fakta
19
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektroniskkommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EFog 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning 531/2012, COM(2013) 627.
9
Bilag 1 – De vigtigste EU-lovgivningsforslag
Foranstaltning
Hvad har Kommissionen bidragetmed?
Hvad er næste trin?
ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSNET
Foranstaltninger til gennemførelse af detindre marked for elektronisk kommunikationForanstaltninger til at reducereomkostningerne vedhøjhastighedsbredbåndsnetForanstaltninger til at sikre net- oginformationssikkerhedConnecting Europe-facilitet
LovgivningsforslagLovgivningsforslag
09/201303/2013
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014
LovgivningsforslagLovgivningsforslag
02/201310/2011
Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014Politisk enighed forventes opnået inden for kort tid
e-HANDEL og e-TJENESTER
Elektronisk identifikation og tillidstjenesterKollektiv rettighedsforvaltningElektronisk fakturering i forbindelse medoffentlige indkøbGenerel forordning om databeskyttelseMultilaterale interbankgebyrerBetalingstjenestedirektivet
LovgivningsforslagLovgivningsforslagLovgivningsforslagLovgivningsforslagLovgivningsforslagLovgivningsforslag
06/201207/201206/201301/201207/201207/2013
Der kræves politisk enighed (del af akten for det indre marked I)Politisk enighed forventes opnået inden udgangen af 2013Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)Der skal opnås politisk enighed senest i marts 2014 (del af akten for det indre marked II)
Status:
På rette kurs
En støtte indsats er påkrævet
Ingen/få
10
Bilag 2 — Nøgletal og fakta1. Den digitale økonomi: en vigtig kilde til vækst og jobsEn betydelig andel af den globale økonomi er nu digitalIkt-sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst (2011 eller året med senestforliggende data)KRJPCHUSUKEUITFRDECA0%1%2%3%4%5%6%7%8%9%
Kilde: Europa-Kommissionen, OECD
Alle sektorer er afhængige af iktUdgifter til ikt fordelt på aktører(% af samlede udgifter til ikt i 2012)Bygge oganlægNaturressourcerEnergi og forsyningUddannelseHotel, restauration og fritidEngrossalg ogdistributionDetailsalgSundhedForbrugere
Transport
Fremstilling
Tjenester
Finansielle tjenesterOffentligforvaltning
Telekommunikation
Kilde: OECD
Data vedrørende Kroatien er medtaget i opgørelsen, i det omfang de foreligger
Stadig flere ikt-jobsAntallet af ikt-medarbejdere i EU (i mio.)Fremstilling af ikt876mio. jobs54321020002001200220032004200520062007200820092010
Ikt-tjenester
Andre sektorer end ikt
Kilde: Europa-Kommissionen
Ikt er ansvarlig for en stor del af produktivitetsefterslæbet i forhold tilUSAVækst i arbejdsproduktivitet i EU og USA(årligt gennemsnit i to perioder)Ikt's bidrag (ikt-investeringer,-produktion og -anvendelse, i %)Andre bidrag
2001-2005
2006-2011
1,10,70,5
0,30,90,90,6EU
0,7USAKilde: Conference Board
EU
USA
Ikt-sektorens andel af EU's økonomi er stigendeUdvikling i ikt-sektorens bruttoværditilvækst i EU(indeks: 2000 = 100)Ikt-sektoren170160indeks: år 2000 = 1001501401301201101009080200020012002200320042005200620072008200920102011
Den samledeøkonomi
Kilde: Europa-Kommissionen
Denne andel er forskellig fra medlemsstat til medlemsstatFremstilling af ikt og ikt-tjenester som andel af den samledebruttoværditilvækst i EU (2011)LTPLATESCYPTELBEDEFRSIITNLLVDKEUROCZFISKMTBGUKSEHUEEIE
Ikt-tjenesterFremstilling af ikt
0.0%
1.0%
2.0%
3.0%
4.0%
5.0%
6.0%
7.0%
Kilde: Europa-Kommissionen
Nye teknologier skaber nye mulighederCloud computings potentiale for EU's økonomi frem til 2020
BNP i EU =Den samlede virkning af 940 mia. EURmellem 2015 og 2020
Virksomhedsoprettelser400 000 nye SMV'er frem til 2016
Cloudcomputing
80 % af de organisationer, der indfører brug af cloud computing,nedbringer omkostningerne med 10-20 %
Kilder: IDC og F. Etro
EU's BNP kan være mindst 4 % højere i 2020takket være den digitale økonomiBNP-vækst, der er relateret til den digitale økonomi114112110BNP i EUindeks: 2010 = 1001081061041021009820102011201220132014201520162017201820192020
Kilde: Copenhagen Economics
2. En dynamisk sektor i en situation med store udfordringer15 europæiske ikt-virksomheder i top 50 på verdensplankun én i top 10Førende ikt-virksomheder efter omsætning (2012)Placering123456789101113162223282931333537384246APPLE INCAT&T INCSAMSUNG ELECTRONICS CO LTDHEWLETT-PACKARD COVERIZON COMMUNICATIONS INCINTL BUSINESS MACHINES CORPPANASONIC CORPSONY CORPTELEFONICA SAMICROSOFT CORPDEUTSCHE TELEKOM AG-REGVODAFONE GROUP PLCFRANCE TELECOM SANOKIA OYJTELECOM ITALIA SPAERICSSON LM-B SHSKONINKLIJKE PHILIPS NVBT GROUP PLCSAP AGALCATEL-LUCENTKONINKLIJKE KPN NVTELIASONERA ABCAP GEMINIATOSVirksomhedLandUSAUSAKRUSAUSAUSAJPJPESUSADEUKFRFIITSENLUKDEFRNLSEFRFRKilde: Bloomberg
Internetboomet skaber markant øgede indtægter, men virksomhedernei EU sakker bagudVerdens top 50 ikt-virksomheder: samlet omsætning (i mio. EUR)Europa, Mellemøsten og Afrika1 000 000900 000800 000700 000600 000500 000400 000300 000200 000100 000020082009201020112012Kilde: Bloomberg
Amerika
Asien ogStillehavsområdet
Telekommunikationssektoren: EU's faldende andelTeletjenester på verdensplan: udvikling i indtægter efter geografisk områdeEU100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%200720082009201020112012
USA
Japan
Kina
Resten af verden
Kilde: Det Europæiske Observatorium forInformationsteknologi
EU kæmper for at følge med i udrulningen af 4G...4G-abonnementer i verden (2013)LatinamerikaAfrika og MellemøstenCentral- og ØsteuropaVesteuropa2%2%6%8%42%NordamerikaAsien/Stillehavsområdet
40%Kilde: IDATE
...og går glip af Web 2.0Web 2.0-patentansøgninger (2008-2012)*andengenerationsinternet med fokus på brugernes mulighed for at samarbejde samt dele oplysninger og indhold online
Canada 6Canada 6Bahamas 1Bahamas 1SydkoreaKorea 1212Japan 8Japan 8Australien 3Australia 3SingaporeSingapore2Kina 1China 1Indien 1India 1Finland 88FinlandFrankrigFrance 44SverigeSweden33Schweiz 3Switzerland 3ItalienItaly 22UK 1Det ForenedeKongerigeGermany 11Tyskland 1Kilde: Europa-Kommissionen
USAUS 170170
3. Internetanvendelse: dækning og kvalitet er vigtigDe fleste anvender internet, men der er store forskelle inden for EUEU-borgernes internetanvendelse (2012)Internetanvendelse100908070% af befolkningen6050403020100SE NL LU DK FI UK DE BE FR AT EE IE SK EU CZ LV HU ES MT SI LT HR PL CY PT IT EL BGROKilde: Europa-Kommissionen
Mobil anvendelse af internet
Højhastighedsfiberforbindelser har i mindre grad vundet udbredelse iEU end i andre dele af verdenBasisbredbåndsforbindelsers og højhastighedsfiberforbindelsers udbredelse (ultimo 2012)Basisbredbåndsforbindelser40%35%30%25%20%15%10%5%0%
Højhastighedsfiberforbindelser
EU
Japan
USA
SydkoreaKilde: Europa-Kommissionen og OECD
Store forskelle på i hvor høj grad bredbånd har vundet udbredelse i EUUdbredelse af bredbånd i EU (antal abonnementer pr. 100 personer, 2013)
454035302520151050RO PL BG SK IT PT HU LV EL IE AT ES CZ CY LT SI EE EU FI LU MT SE BE UK DE FR DK NL
Kilde: Europa-Kommissionen
Borgernes anvendelse af e-handel er stigende, men der er storeforskelleUdvikling i anvendelse* af e-handel i EU% af befolkningen50403020100200720082009201020112012
Anvendelse* af e-handel i EU (2012)8070% af befolkningen6050403020100SE DK UK LU DE NL FI FR AT IE BE SK EU MT SI CZ ES PL LV HU EE HR PT CY EL LT IT BU RO* Anvendelse inden for deseneste 12 månederKilde: Europa-Kommissionen
Netsalg er stigende, men der er forskelle mellem medlemsstaterneAndel af virksomheder i EU med netsalg (2012)30
% af virksomheder
25
20
15
10
5
0SE DK CZ BE IE HR DE NL UK FI LT EU LU MT PT SI ES SK EE FR AT HU PL CY EL LV RO BG ITKilde: Europa-Kommissionen
SMV'er er mindre vant til onlinesalg
Andel af SMV'er og større virksomheder i EUmed netsalgSMV'er40
Netsalgs andel af omsætningen iSMV'er i EU med netsalg (2011)
Større virksomhederOvervejende
% af virksomheder
35302520151050201020112012
Megetlille
BetydeligLille
Kilde: Europa-Kommissionen
4. Fragmentering: en stor begrænsning for EUEU har endnu ikke noget indre digitalt markedDigitale markeder i USA, EU og Kina i hovedtræk
Kunder*:Større operatører:Regelsæt:
33061
Kunder*:Større operatører:Regelsæt:
510+/-4028
Kunder*:Større operatører:Regelsæt:
1 40031* i mio.
Kilde: Europa-Kommissionen
Variationer i prisen på kommunikation er ikke knyttet til forskelle i detgenerelle prisniveauPrisniveauindeks: kommunikationstjenester sammenlignet med gennemsnitspriser(2012, EU = 100, købekraftspariteter)Gennemsnitligt prisniveau160140120100806040200SE DK FI LU CY DE AT LT FR EE UK IE IT SI BE LV HR NL PL MT RO PT BG EL CZ ES HU SKKilde: Europa-Kommissionen
Prisen på kommunikationstjenester(fastnet, mobil, internet)
Teleoperatørerne i EU fokuserer stadig overvejende på dereshjemmemarkederDe største teleoperatører i EU: indtægterpå hjemmemarkedet, i EU og på markeder uden for EU (3. kvartal 2012)Hjemmemarked100%80%60%40%20%0%
EU (minus hjemmemarked)
Markeder uden forEU
Kilde: Europa-Kommissionenpå grundlag af operatørernes regnskaber
Borgerne i EU er tilbageholdende med at handle på tværs af grænserneEU-borgeres køb via internettet fordelt på udbyderens hjemsted (2012)1009080% af onlinekøbere706050403020100
Udbydere frahjemlandet
Udbydere fraandre EU-lande
Udbydere fra resten afverden
Kilde: Europa-Kommissionen
5. De offentlige myndigheder spiller en central rollei skabelsen af de rette vilkårE-forvaltning bliver stadig mere almindeligBorgernes elektroniske interaktion med offentlige myndigheder*10090% af befolkningen80706050403020100DK SE FI FR NL EE SI LU AT LV IE ES RO BE DE EL PT EU HU MT LT SK CY UK BU PL CZ HR ITKilde: Europa-Kommissionen% af befolkningen, som har anvendt internettet de seneste 12 måneder (2012)
Større offentlighed i forvaltningen indebærer mange fordeleVirkningen af offentlighed i forvaltningen
Øgetproduktivitet
Besparelser:Omkostningbesparelse ioffentligeforvaltningerpå 15-20 %
Mindrebureaukrati
Offentlighed
i
forvaltningen
Større vækst40 mia. i øgetårlig vækstaffødt af bedreinformation fradet offentligeStørrebrugervenlighed for borgerne
Kilde: Mc Kinsey, E. Brynjolfsson, L. Hitt og H. Kim
Mere udbredt anvendelse af e-indkøb bør ligeledes medføre betydeligegevinsterGennemsnitlig udbredelse af e-indkøb efter medlemsstat (i det omfang data foreligger, 2011)*Værdi af offentlige e-indkøb divideret med samlet værdi af offentlige indkøb
ATBECYCZDEDKEEESFIBGELHULUSI0%0%FRITMTPLRO0-10%0-10 %Level of up-takeIEPTSEUK10-50%10-50 %
LTAbove 50 %Over 50%Kilde: Europa-Kommissionen
Udbredelse
Sikkerhed er afgørende for den digitale økonomis udviklingInternetbrugerne i EU er tilbageholdende med at anvende visse onlinetjenester (2010)
Security concerns kept afholdt personen fra at personalSikkerhedsmæssige hensyn harindividual from providingudlevereinformationoplysninger til onlinefællesskaberpersonlige to online communitiesSikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra at bestilleSecurity concerns kept individual from ordering or buyinggoods or services tjenester til private formåleller købe varer eller for private use
Security concerns kept individual from carrying outSikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra at udførebanking activitiesbanktransaktionerSikkerhedsmæssige individual afholdt personen onlineSecurity concerns kepthensyn harfrom downloading fra atdownloade onlineindholdcontentSikkerhedsmæssige hensyn har afholdt personen fra atSecurity concerns kept individual from communicatingkommunikere med detwith public administrations offentlige
0
5
10
15
20
25
30
35
% afinternetbrugerneinternetbrugereKilde: Europa-Kommissionen
Nye jobtyper stiller krav om nye kvalifikationer, og mange jobs erubesatteDigitale jobs: ubesatte jobs og nyuddannede (antal)Ubesatte digitale jobs1 000 000900 000800 000700 000600 000500 000400 000300 000200 000100 000020112012201320142015Kilde: Empirica
Nyuddannede inden for ikt
At bibringe befolkningen ikt-færdigheder prioriteres fortsat højtIt-færdigheder i EU (2012, % af personer mellem 16 og 74 år)
Højtniveau26 %
Ingenfærdigheder33 %
Middelniveau25 %
Lavtniveau16 %
Kilde: Europa-Kommissionen
