UPN, Alm.del - 2012-13 - Bilag 314: Brev fra kommissionsformand Barroso til medlemmerne af Det Europæiske Råd forud for DER-mødet den 24.-25. oktober 2013

MÅLING AF INNOVATIONSRESULTATER IEUROPA:EN NY INDIKATORBaggrundsinformation fra Europa-Kommissionentil Det Europæiske Råd den 24. og 25. oktober 2013Det Europæiske Råd har anmodet Kommissionen om at udvikle en indikator for at supplere detintensitetsmål for F&U, der anvendes i Europa 2020-strategien1. Kommissionen har derfor udvikleten ny indikator til at måleinnovationsresultaterne.En medlemsstat kan have fremragende forskning og innovation i gang, men det lykkes måske ikkealtid at få de pågældende idéer ud på markedet.Den nye indikator vil afdække nogle af de flaskehalse, som gør det vanskeligt for innovatorer atomsætte deres idéer fra tegnebrættet til vellykket kommerciel produktion. Det vil igen hjælpe depolitiske beslutningstagere til at bestemme, hvad der skal gøres for at tackle disse flaskehalse.Hvert år sammenligner Kommissionen innovationsresultaterne i EU’s medlemsstater ved at anvenderesultattavlen for innovation i EU (Innovation Union Scoreboard - IUS)2. Dette giver medlemsstaternemulighed for at se deres stærke og svage punkter inden for forskning og innovation og fastslå, hvordet er nødvendigt at koncentrere indsatsen.IUS omfatter 24 målinger, som dækker input, gennemstrømningsmængder og resultater inden forinnovation. Det afspejler den kendsgerning, at en medlemsstats innovationspræstationer erkomplekse og afhænger af forskellige styrker og svagheder. Den nye indikator forinnovationsresultaterfokuserer på de virkninger, innovation har for realøkonomien, såsomhurtigtvoksende innovative virksomheders bidrag til jobskabelse, der er et aspekt, som ikke hidtil harværet dækket ind.Ved at måle dette kan man finde metoder til at sætte tal på den værdi, som idéerne til nye produkterog tjenester har for realøkonomien. Med hjælp fra eksperter fra Eurostat har Kommissionen bestemtsig for en indikator med fire komponenter.I den første komponent anvendes antallet af patentansøgninger pr. mia. EUR af BNP. Dette antal ersandsynligvis højere i de tilfælde, hvor systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder er effektivt ogøkonomisk overkommeligt, således at virksomhederne kan udvikle sig og udnytte deres idéer vedhjælp af deres egen F&U. Professionelle administrationsselskaber for intellektuel ejendomsret ognedsat beskatning af udbytter af patenter kan også bidrage til at fremme innovative virksomheder.3I den anden komponent kigges der på antallet af personer, der er beskæftiget i videnintensiveaktiviteter, som en andel af den samlede beskæftigelse. Dette hjælper os med at forstå denindflydelse, som en højt kvalificeret arbejdsstyrke har på et lands økonomi, og giver også et godtbillede af innovative varers og tjenesters betydning for arbejdsmarkedet. Investering i mennesker iden højteknologiske sektor er en udfordring for Europa, da der er brug for stærkt specialiseredeuddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at uddanne folk til fremtidens job.I den tredje komponent fokuseres der på, hvor konkurrencedygtige en medlemsstats højteknologiskevarer og tjenester er på det internationale marked. Det gøres ved at aggregere det bidrag, som allehøj- og mellemteknologiske produkter og tjenester yder til en medlemsstats samledehandelsbalance.

Det fortæller os, hvor godt en økonomi klarer sig med hensyn til at få sine innovative produkter ud pådet globale marked. Konkurrenceforbedrende politikker og innovationsstrategier forstærkergensidigt vækst i beskæftigelsen, eksportandele og omsætning på virksomhedsniveau.Den sidste komponent måler beskæftigelsen i hurtigtvoksende virksomheder i innovative sektorer.Det er en vigtig del af moderne forsknings- og innovationspolitik at støtte sådanne virksomheder,f.eks. ved at gøre det lettere for dem at få adgang til finansiering. En række undersøgelser viser, athurtigtvoksende virksomheder skaber et uforholdsmæssigt stort antal arbejdspladser og kan bidragetil at opretholde investeringsstrømmene i økonomiske nedgangstider.Figur 1 viser innovationsresultaterne i 2010 og 2011. I 2011 blev der identificeret seks kategorier afpræstationsgrupper. Sverige, Tyskland, Irland og Luxembourg har "toppræstationer", med over 120point. Derefter følger Danmark, Finland og UK med "meget gode præstationer" og mellem 110 og120 point. Frankrig, Belgien og Nederlandene har "gode præstationer" med mellem 100 og 110 point,tæt efterfulgt af en gruppe med "middelgode præstationer" bestående af Østrig, Ungarn, Slovenien,Italien og Cypern med 90 til 100 point. De lande, der har "middellave præstationer" med mellem 80og 90 point, omfatter Tjekkiet, Spanien, Estland, Grækenland, Malta, Rumænien og Slovakiet. Endeliganses lande med mindre end 80 point for at have "lave præstationer". Der er tale om Polen,Kroatien, Portugal og Letland, samt Litauen og Bulgarien, som begge har særligt lave resultater påca. 65 point, svarende til omkring halvdelen af højeste tal.Figur 1. Den sammensatte indikator til måling af innovationsresultater