UPN, Alm.del - 2012-13 - Bilag 314: Brev fra kommissionsformand Barroso til medlemmerne af Det Europæiske Råd forud for DER-mødet den 24.-25. oktober 2013

Kære kollegerVores næste møde den 24. og 25. oktober finder sted i en tid med mere opmuntrendeøkonomiske nyheder. Selv om EU's økonomiske problemer langt fra er overstået, hvilketisær de uacceptabelt høje arbejdsløshedstal vidner om, er der tydelige tegn på økonomiskgenopretning. Jeg er overbevist om, at de i høj grad skyldes medlemsstaternes bestræbelserog den tillid, som markederne og vores internationale partnere har til vores evne til at holdekursen og gennemføre de nødvendige strukturelle reformer i EU. Vi er alle enige om, at dersom led i den økonomiske genopretning er behov for at støtte væksten, og en del af voresmøde vil omhandle det bidrag, som kan komme fra innovation, det digitale indre marked ogdigitale tjenester.Digitale tjenester og digital telekommunikation er afgørende drivkræfter bag væksten ogproduktiviteten på tværs af alle økonomiske sektorer. Vi udnytter imidlertid endnu ikke helepotentialet for det indre marked for telekommunikation og onlineaktiviteter, og inden fordisse brancher taber EU terræn i forhold til vores internationale konkurrenter.Jeg vedlægger en kort rapport fra Kommissionen om den digitale økonomi og om, hvordanvi kan udvikle den med henblik på vores drøftelser i oktober. Rapporten beskriverbaggrunden for Kommissionens seneste tiltag for at tage hånd om hindringer forgennemførelsen af det indre marked for telekommunikation og for at sætte skub iinvesteringerne. Tiltagene supplerer en række vigtige nyere forslag om gennemførelse af detdigitale indre marked – såsom de foreslåede foranstaltninger til nedbringelse afomkostningerne ved etablering af højhastighedsbredbånd og om e-fakturering ved offentligeindkøb, men også forslaget fra 2012 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brugfor elektroniske transaktioner på det indre marked – som er ved at blive behandlet i Europa-Parlamentet og i Rådet, og som vi bør stræbe efter at få vedtaget inden udgangen af dennevalgperiode.For at forbedre rammebetingelserne for onlinetjenester er det også nødvendigt hurtigt atvedtage forslagene vedrørende det indre marked, herunder forslagene om betalingstjenesterog moderniserede rammebetingelser for ophavsret i den digitale tidsalder samt enfuldstændig gennemførelse af handlingsplanen for e-handel. Og det er afgørende for EU'sborgeres og virksomheders tillid og tiltro til online-økonomien, at vores nyedatabeskyttelsesregler indgår i denne pakke. Det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet ogRådet intensiverer deres bestræbelser og får denne nye lovgivning vedtaget inden udgangenaf Parlamentets valgperiode.

Det er helt afgørende for den økonomiske vækst, konkurrenceevnen og jobskabelsen, at dervedvarende investeres i forskning og innovation. Det er påvist, at investeringer i forskningog udvikling stimulerer produktiviteten og dermed væksten. De medlemsstater, der er fortsatmed at investere i forskning og innovation, har klaret sig relativt bedre end andre i dennuværende krise. Der er blevet gjort værdifulde fremskridt i arbejdet med at fastlæggerammepolitikken for Innovations-EU, men vi er nødt til at skrue op for hastigheden af de heltnødvendige strukturelle reformer af vores nationale forsknings- og udviklingssystemer for atnå vores mål for et europæisk forskningsrum. En analyse af Europas placering i den globaleøkonomi giver et blandet billede:Til trods for at EU bedriver grundforskning i verdensklasse, kan der observeresstigende forskelle i medlemsstaternes resultater inden for forskning og innovation,hvor de mindst innovative lande som gruppe betragtet ikke længere kan hamle opmed de mest innovative lande i den globale konkurrence.På trods af, at EU fortsat er et attraktivt sted at placere udenlandske direkteinvesteringer i forskning og udvikling, ligger erhvervslivets udgifter til forskning ogudvikling i EU langt under niveauet for vores største konkurrenter. Det afspejler i højgrad vores virksomheders forholdsmæssigt begrænsede størrelse og meretraditionelle specialiseringsmønstre. Vi kunne gøre meget mere for at udnytte EU'sstørrelse. Krisen har også påvirket de offentlige udgifter til forskning og udvikling,der faldt i 2011.Selv om EU har styrket sit lederskab i veletablerede produktionssektorer, sakkerUnionen bagud på afgørende højteknologiske og hurtigtvoksende markeder,herunder markeder for teknologier til håndtering af samfundsmæssige udfordringer.Nyetablerede virksomheder vokser langsommere i EU end hos vores konkurrenter, ogfærre af dem ender blandt verdens største virksomheder.Der er mange måder at definere og drøfte innovation på, der er mange aspekter og en rækkeforskellige nøgleindikatorer at tage i betragtning. For at hjælpe drøftelserne i gang harKommissionen færdiggjort sit arbejde med en innovationsindikator. Den er blevet til efter enforespørgsel på et af vores møder og giver os endnu en måde, hvorpå vi kan måleinnovationsevne.Kommissionen har understreget det hastende behov for reformer af de nationaleforskningssystemer med henblik på at sikre større effektivitet under hensyntagen til hverenkelt medlemsstats styrker og nationale forhold. Sådanne reformer vil også skabe størrekonkurrence og mere samarbejde på tværs af EU og er afgørende for at gennemføre deteuropæiske forskningsrum senest i 2014.Det er nødvendigt med at en fælles tilgang på EU-plan. Det er derfor, vi ved at vedtage enbred strategisk ramme for forskning og innovation, Horisont 2020, med held harmoderniseret og forenklet vores finansieringsinstrumenter: ved at fokusere på forskning afhøj kvalitet, EU's industrielle lederskab og konkurrenceevne og ved at tage hånd omsamfundsmæssige udfordringer forventer vi, at virkningen af Horisont 2020 vil blivebetydeligt forstærket. Som et første skridt vedtog Kommissionen i juli at indgå i seksoffentligt-private partnerskaber inden for forskning og innovation, der løber op iinvesteringer for 22 mia. EUR til støtte for vores vækst- og jobskabelsesstrategi. Det førstearbejdsprogram under Horisont 2020, som vil blive igangsat i december og dækker perioden2014-2015, vil udgøre endnu en investering i vækst, jobskabelse og konkurrenceevne til enværdi af 20 mia. EUR.2