Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13
UPN Alm.del Bilag 208
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0Den 7. maj 2013
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2013SAMLENOTAT
1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................22. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ...............................................................83. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013....................................................... 114. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner........................................................ 135. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering afeuropæiske politiske partier og europæiske politiske fonde.......................................................... 156. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019.................................... 19
1
1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388Revideret notat1. ResuméPå mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 indgik EU’s stats- og regeringschefer en aftale om denflerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalen indebærer et forpligtelsesniveau på 960 mio. euro og etbetalingsniveau på 908,4 mia. euro for hele perioden 2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposteruden for den flerårige finansielle ramme på 36,8 mia. euro i forpligtelser. I forlængelse af enigheden blandt stats- ogregeringscheferne udestår nu forhandlingerne med Europa-Parlamentet, der i første omgang har afvistaftaleudkastet i den nuværende form. Det irske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på ommuligt at kunne nå en aftale inden sommerferien. På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 21. maj ventesen drøftelse af status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.2. BaggrundPå mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 blev der blandt EU’s stats- ogregeringschefer opnået enighed om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Aftalenindebærer et forpligtelsesniveau på 960 mia. euro og et betalingsniveau på 908,4 mia. euro forhele perioden 2014-2020, jf. tabel 1. Herudover kommer udgiftsposter uden for den flerårigefinansielle ramme på 36,8 mia. euro i forpligtelser.Tabel 1Det overordnede udgiftsniveau for 2014-2020
Mia. euro, 2011-priser(forpligtelser)Kategori 1a (vækstpolitikker mv.)Kategori 1b (samhørighed)Kategori 2 (landbrug mv.)heraf søjle I (primært direkte støtte)Kategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kategori 4 (globale Europa)Kategori 5 (administration)Samlet udgiftsniveau
Samlet udgiftsniveau (betalinger)
Udgiftsposter udenfor MFF’en
Total
2014-2020
125,6325,1373,2277,915,758,761,6960,0
908,4
36,815,644,755,941,62,17,98,2134,3
128,0
4,4
16,345,455,141,02,18,18,4135,3
131,1
5,3
16,746,054,240,42,28,38,6136,1
131,0
4,3
17,746,553,439,82,28,48,8137,1
126,8
5,4
18,547,052,539,12,38,69,0137,9
129,8
5,4
19,747,551,538,32,48,89,2139,1
130,9
5,5
21,147,950,637,62,58,89,4140,2
130,8
5,6
Anm.: Udgiftsoversigten viser udgifternes struktur som aftalt på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013
I forlængelse af enigheden blandt stats- og regeringscheferne udestår nu forhandlingerne medEuropa-Parlamentet, der i første omgang har afvist aftaleudkastet i sin nuværende form. Detirske formandskab har igangsat disse forhandlinger med henblik på om muligt at nå en aftaleinden sommerferien.2
Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikreen velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at denflerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budgetoverholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelsemed et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på atlette vedtagelsen. Det fremgår af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de nødvendigemidler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Det fremgår endvidere, at Rådetenstemmigt fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter efterhøring af Europa-Parlamentet.Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsaktervedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammerfor disse underliggende sektorretsakter.3. Formål og indholdAftalen blandt stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013indebærer et udgiftsloft på 960 mia. euro i forpligtelser svarer til 1,0 pct. af EU’s BNI, mensloftet for betalinger blev på 908,4 mia. euro, svarende til 0,95 pct. af BNI. Dertil kommer doginitiativer finansieret uden for den flerårige finansielle ramme, der i forpligtelser udgør 36,8 mia.euro og i betalinger 36,7 mia. euro.Nye generelle bestemmelser20 pct. af EU’s midler øremærkes klimarelevante tiltag.Der indføres en såkaldt ”contingency margin”, hvor budgetmyndighederne kan overføre op til0,03 pct. af BNI mellem budgetkategorier og mellem budgetår i perioden 2014-2020. Rådettræffer beslutning med kvalificeret flertal. Et lignende instrument eksisterede i perioden 2007-2013, men efter indførelsen af Lissabon Traktaten i 2010 har overførsel af midler mellembudgetkategorier og budgetår kun kunnet ske ved enstemmighed i Rådet.Kategori 1aBudgettet til kategori 1a fastsættes til 125,6 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til enstigning på knap 38 pct. ift. perioden 2007-2013. De største stigninger sker til ConnectingEurope Faciliteten (57 pct.) og de større forskningsprojekter Galileo, ITER og GMES (58 pct.).Som noget nyt afsættes der under Connecting Europe Faciliteten 1 mia. euro tilinformationsteknologi, ligesom 10 mia. euro fra samhørighedsmidlerne øremærkes til uddeling tilsamhørighedslande efter principperne i Connecting Europe Faciliteten.Kategori 1bDer afsættes med aftalen 325 mia. euro til samhørighedspolitikken i 2014-2020, hvilket indebæreren reduktion på 30 mia. euro ift. 2007-2013. Hele reduktionen falder på EU15, der samlet set får3
reduceret strukturfondsallokeringen med ca. 20 pct. Samhørighedspolitikken rettes således ihøjere grad mod de mindre udviklede regioner i EU.Som noget nyt ift. 2007-2013 er det aftalt at oprette en resultatreserve, der tilbageholder 7 pct. afalle struktur-, landdistrikts- og hav- og fiskerifondsmidler (svarende til i alt knap 30 mia. euro).Disse midler kan først udbetales fra 2019, hvis medlemsstaterne har overholdt en rækkeresultatmål.I 2014-2020 ændres den eksisterende N+2 regel til en N+3 regel, hvilket indebærer, at afsattemidler (forpligtelser) skal anvendes inden for tre år frem for tidligere to år.Kategori 2Der afsættes 373,2 mia. euro fra 2014-2020 til kategori 2, hvilket er et fald på ca. 11 pct. ift. 2007-2013.For så vidt angår den direkte landbrugsstøtte, afsættes der i alt 277,9 mia. euro., hvilket indebæreret fald på 53 mia. euro ift. indeværende periode. Aftalen medfører derudover en delvis udjævningaf hektarstøtten, således at medlemsstater, der i dag modtager mindre end 90 pct. afhektarstøttegennemsnittet får øget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellemderes nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres proportionalt afmedlemsstater med hektarstøttesatser over EU-gennemsnittet. Endvidere gøres 30 pct. af dendirekte landbrugsstøtte betinget af landmandens efterlevelse af grønne krav, den såkaldte’grønning’.For så vidt angår landdistriktsstøtten, afsættes der i alt 84,8 mia. euro. Aftalen rummer i øvrigtmulighed for, at den enkelte medlemsstat kan vælge at overføre op til 15 pct. af midlerne fra dendirekte støtte til landdistriktsstøtte eller omvendt.Kategori 3Der afsættes 15,7 mia. euro i 2014-2020 til sikkerhed og borgerskab, hvilket er en stigning på ca.26 pct. ift. 2007-2013. Som noget nyt kommer kategori 3 til at rumme EU’sfødevaresikkerhedsprogram, der tidligere var omfattet af landbrugspolitikken.Kategori 4Budgettet til kategori 4 stiger med ca. 3 pct. til 58,7 mia. euro i perioden 2014-2020. Aftalen omden flerårige finansielle ramme specificerer ikke den konkrete programsammensætning underkategori 4, der forventes at fortsætte uændret. Det bemærkes dog, at EU i kraft af den nyefinansforordning fra og med 2013 vil kunne oprette og administrere trustfonde under kategori 4.Kategori 5Administrationsomkostningerne stiger ift. 2007-2013 med ca. 8 pct. til 61,6 mia. euro i 2014-2020. En del af stigningen kan henføres til forudsete stigende pensionsudgifter. Aftalenindebærer en 5 pct. reduktion i antallet af årsværker i alle institutioner over perioden 2013-2017,en fastfrysning af de EU-ansattes løn i 2 år samt en videreførelse af en særskat (special levy) på 6pct.Instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme4
Der ændres ikke på struktur og indhold af instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme.Der er dog tale om ændringer i budgetallokeringen til de enkelte instrumenter, således atGlobaliseringsfonden og Solidaritetsfonden reduceres, mens fleksibilitetsinstrumentet opjusteres.Nødhjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond bibeholdes på stort set uændret niveau.Fsva. Den Europæiske Udviklingsfond ændres budgetperioden for denne, så den nu følger definansielle rammers syvårsperiode i stedet for tidligere en seksårsperiode (2008-2013).IndtægtssidenI forhold til de gældende regler for EU’s egne indtægter medfører aftalen på Det EuropæiskeRåd, at der i 2014-2020 vil ske en nedjustering af Sveriges og Nederlandenes rabatter, idet deresmomssatser justeres fra 0,1 til 0,15. Østrigs momsrabat bortfalder. Danmark tildeles en BNI-rabat på netto 955 mio. kr. om året fra 2014-2020, og vil desuden have mindre udgifter på ca. 53mio. kr. årligt som følge af faldende betalinger til rabatter. Endeligt sænkesadministrationsgodtgørelsen til medlemsstaterne for opkrævning af told fra 25 pct. i 2007-2013til 20 pct. i 2014-2020.4. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har forud for forhandlingerne med Rådet afvist aftaleudkastet i dennuværende form. I samme forbindelse har Europa-Parlamentet fremsat en række kritikpunkter:1.2.3.4.5.6.Et for lavt generelt budget i forhold til EU's (Europa-Parlamentets) ambitioner.Ønske om yderligere fleksibilitet.Ønske om en midtvejsevaluering.Forskellen i niveauerne for forpligtelses- og betalingsbevillinger.Manglende ambitioner i forhold til indførelse af nye egne indtægter.Forhandlingsmetoden i DER med for stort fokus på nationale interesser.
For så vidt angår indførelse af nye egne indtægter er dette en væsentlig prioritet for Europa-Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentet vil nye egne indtægter kunne reducere medlemsstaternesfokus på besparelser i EU-budgettet og på nettobetaling til EU. Europa-Parlamentet har dogalene høringsret i fastlæggelsen af bestemmelser vedrørende Unionens egne indtægter, hvorforEuropa-Parlamentet ikke har hjemmel til at ændre på fordelingen af rabatter, herunder dendanske rabat.For så vidt angår øget fleksibilitet i budgetanvendelsen har Parlamentet flere idéer i spil. Europa-Parlamentet ønsker således, at der skal ske en automatisk overførsel af uforbrugteforpligtelsesbevillinger – enten til en anden budgetkategori i det aktuelle budgetår eller til enbudgetkategori i et efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at den såkaldte’contingency margin’ med kvalificeret flertal skal kunne øge de samlede lofter i den finansielleramme.For så vidt angår betalingsbevillinger ønsker Europa-Parlamentet automatisk overførsel afuforbrugte bevillinger til efterfølgende budgetår. Europa-Parlamentet ønsker endvidere mulighedfor at øge betalingsbevillingerne med uforbrugte midler fra foregående budgetår og eventuellebødeindtægter fra konkurrencesager. I indeværende periode modregnes uforbrugte midler ogbødeindtægter i medlemsstaternes EU-bidrag.5
For så vidt angår midtvejsevalueringen er Parlamentets forventning samtidig, at man i 2016-2017vil være ude af krisens skygge. Det forventer Europa-Parlamentet afspejler sig i, atmedlemsstaterne vil være parate til at acceptere et højere budget.Europa-Parlamentet har også en række mindre prioriteter så som flere midler tilGlobaliseringsfonden, flytning af større forskningsprojekter fra kategori 1a til udgiftsposter udenfor den flerårige finansielle ramme, mindre resultatreserve/makroøkonomisk konditionalitet ogmodstand mod personalereduktioner i alle EU-institutioner.Endelig har Europa-Parlamentets formand anført, at Parlamentet ikke vil godkende den flerårigefinansielle ramme, før medlemsstaterne har accepteret ændringsbudget nr. 1 og 2 for 2013, der ialt – i tilfælde af vedtagelse – indebærer over 11 mia. euro i øgede betalingsbevillinger.5. NærhedsprincippetEftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egneindtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårigefinansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.7. Statsfinansielle konsekvenserDanmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2013 budgetteret til 20,3 mia. kr., hvilketdog må forventes at blive opjusteret i tilfælde af vedtagelse af ændringsbudget nr. 1 og 2 for2013, jf. ovenstående.Effekten af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme på Danmarks bidrag til EU's budget for2014-2020 er behæftet med væsentlig usikkerhed, idet det bl.a. afhænger af de årlige budgetfor-handlinger, udviklingen i relativ velstand samt udnyttelsesgraden af de årlige budgetlofter. Medforbehold herfor og med antagelse om fuld udnyttelse af lofterne, skønner Finansministeriet, ataftalen om den flerårige finansielle ramme fra d. 8. februar betyder, at Danmarks gennemsnitligeårlige EU-bidrag for 2014-2020 vil være ca. 19,9 mia. kr. i 2013-priser.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAftalen, der blev indgået på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013, er godkendt vedenstemmighed og støttes derfor af alle Rådets medlemsstater.10. Regeringens generelle holdningAftalen fra Det Europæiske Råds møde den 7. – 8. februar udgør et godt resultat for Danmark.Aftalen indebærer en korrektion af det danske EU-bidrag fra 2014 og frem med 1 mia. kr. årligt,et restriktivt overordnet udgiftsniveau på 1 pct. af EU’s BNI og en betragtelig modernisering i6
forhold til den indeværende finansielle ramme. Dette er i fuld overensstemmelse med mandatetindhentet af finansministeren i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.Danmark vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet lægge vægt på, at der indgåsen aftale, som ikke afgørende ændrer den aftale, der blev indgået på DER.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgFinansministeren forelagde den flerårige finansielle ramme 2014-2020 til forhandlingsoplæg iFolketingets Europaudvalg den 2. november 2012.Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne iRådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september 2011,den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012, den 24.april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse), den 21.september 2012 og den 22. april 2013.Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvisudgiftssiden og indtægtssiden af den flerårige finansielle.
7
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméMødet i Det Europæiske Råd (DER) den 22. maj 2013 ventes at fokusere på emnerne skattepolitik samt ener-gi. Der ventes også en status ved DER formanden for styrkelsen af ØMU’en, og DER ventes at træffe beslutningom den fremtidige sammensætning af Europa-Parlamentet og af Kommissionen. Endelig vil DER muligvis adres-sere specifikke eksterne anliggender i lyset af udviklingen på den internationale scene.2. BaggrundDet Europæiske Råd mødes den 22. maj 2013. I henhold til gældende praksis forbereder Rådet(almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd.3. Formål og indholdSkatStats- og regeringscheferne ventes at behandle emnet skattepolitik med et særligt fokus på be-kæmpelse af skatteunddragelse/skattely. På det seneste har arbejdet med at sikre styrket informa-tionsudveksling om skat mhp. bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely på europæisk og glo-balt plan fået nyt momentum.EnergiDER ventes også at behandle emnet energi, hvilket skal ses i sammenhæng med EU’s bestræbel-ser på at styrke vækst, jobs og konkurrenceevne. Konkret forventes det, at DER konklusionernevil fokusere på følgende tre energi-emner: 1) fuldførelse af det indre energimarked og sammen-koblinger af europæiske energimarkeder, 2) behovet for at styrke investeringerne i moderneenergiinfrastruktur og 3) høje energipriser.ØMUDet forventes, at DER-formanden vil gøre status på arbejdet med styrkelsen af ØMU'en. DERvedtog den 13. – 14. december 2012 bl.a., at formanden for Det Europæiske Råd i tæt samarbej-de med formanden for Kommissionen på DER den 27. – 28. juni skal forelægge mulige foran-staltninger og en tidsbunden køreplan om følgende spørgsmål: 1) forhåndskoordinering af størrereformer, 2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse afreformer, og 4) ØMU’ens sociale dimension.Ny sammensætning af Europa-Parlamentet og af KommissionenDet Europæiske Råd ventes på mødet den 22. maj 2013, på grundlag af et forslag fra Europa-Parlamentet, at tage stilling til sammensætningen af Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019, bl.a. i lyset af Kroatiens tiltrædelse. Forslaget indebærer, at 12 medlemsstater (Østrig, Bel-gien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Portugal ogRumænien) hver mister én plads efter næste valg. I overensstemmelse med Lissabon-traktatensmaksimumgrænse på 96 medlemmer pr. land samt den i tilknytning til traktaten vedtagne over-gangsordning foreslås de resterende tre pladser fundet ved at reducere Tysklands antal pladser fra8
99 til 96. Ifølge forslaget beholder Danmark således sine 13 pladser. Der henvises til særskiltdagsordenspunkt.Det Europæiske Råd forventes også at træffe beslutning om den fremtidige sammensætning afKommissionen (valgperiode 2014-19) i forlængelse af den irske protokol til Lissabon-traktatenom én kommissær pr. land.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserForberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 ventes ikke i sig selv at indebæ-re statsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Rådden 22. maj vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vilkunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDebatten på Det Europæiske Råds møde forventes på nuværende tidspunkt at fokusere påspørgsmålet om bekæmpelse af skatteunddragelse/skattely. Drøftelsens karakter vil dog i højgrad afhænge af udfaldet af ECOFIN den 14. maj, hvor emnet ligeledes behandles. For nærvæ-rende deler det store flertal af medlemslande ønsket om at styrke indsatsen og informationsud-vekslingen på området, idet enkelte lande har en række betænkeligheder.Der forventes bred enighed om behovet for at færdiggøre det indre energimarked, om behovetfor at styrke energiinfrastruktur samt om behovet for at håndtere udfordringerne fra høje energi-priser.Statusorienteringen vedrørende styrkelsen af ØMU’en ventes ikke at give anledning til væsentligdiskussion.Forslagene om ny sammensætning af EP og af Kommissionen ventes vedtaget uden væsentligdebat.10. Regeringens generelle holdningDanmark finder det positivt, at der på det seneste er kommet et nyt momentum i retning aftransparens og informationsudveksling på skatteområdet.
9
Overgangen til en grøn økonomi og introduktion af ressourcebevidsthed ses generelt fra danskside som vigtige parametre for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse iEU. Danmark finder det vigtigt med en langsigtet ramme for EU’s klima- og energipolitik.Regeringen engagerer sig åbent og konstruktivt i drøftelserne af om styrkelse af ØMU’en.Fra dansk side støttes forslaget om ny sammensætning af Kommissionen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Mødet i DER den 22. maj har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april2013 til orientering.Der blev taget forhandlingsoplæg på den irske protokol til Lissabon-traktaten, herunder spørgs-målet om den fremtidige sammensætning af Kommissionen (én kommissær pr. land), den 3. maj2012, og europaministeren forelagde derudover sagen til orientering i Europaudvalget forud forrådsmødet (almindelige anliggender) den 12. oktober 2012.
10
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméDen faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til møde i DER den 27. – 28. juni 2013.DER forventes at skulle drøfte det videre arbejde med at styrke ØMU’en samt de landespecifikke anbefalingerunder det europæiske semester 2013 og at gøre status over implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten.2. BaggrundI henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæi-ske Råd.3. Formål og indholdDer forventes på rådsmødet at være en kort præsentation af dagsordenen for mødet i Det Euro-pæiske Råd den 27. – 28. juni 2013, og Rådet ventes at notere sig indkaldelsen til mødet i DER.Rådsdrøftelsen forventes ikke at omfatte substans, idet substansforberedelsen vil ske bl.a. på detefterfølgende møde i Det Generelle Råd den 25. juni 2013.Det ventes, at mødet i DER vil fokusere på det videre arbejde med at styrke ØMU’en samt delandespecifikke anbefalinger under det europæiske semester 2013 samt at gøre status på imple-menteringen af vækst- og beskæftigelsespagten.ØMUDER vedtog den 13. – 14. december 2012 bl.a. at formanden for Det Europæiske Råd i tæt sam-arbejde med formanden for Kommissionen på DER juni skal forelægge mulige foranstaltningerog en tidsbunden køreplan om følgende spørgsmål: 1) forhåndskoordinering af større reformer,2) kontraktuelle aftaler om reformer, 3) en solidaritetsmekanisme til understøttelse af reformer,og 4) ØMU’ens sociale dimension.Det europæiske semesterDER endosserede den 14. – 15. marts de horisontale økonomisk-politiske retningslinjer for med-lemslandene under ét som led i det europæiske semester 2013. På baggrund af de indleveredenationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer vil Kommissionen ud-arbejde landespecifikke analyser og udkast til landespecifikke anbefalinger. DER ventes at drøfteog godkende de landespecifikke anbefalinger med henblik på formel vedtagelse på ECOFIN ijuli.Vækst- og beskæftigelsespagtenDER ventes at gøre status over implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten. Pagten in-deholder en lang række forskellige tiltag på nationalt og europæisk niveau med henblik på atfremme vækst og beskæftigelse, herunder en EIB-kapitaludvidelse på 10 mia. euro samt tilsagnom behovet for modernisering af det indre marked og hurtig behandling af Kommissionens be-skæftigelsespakke.11
4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserForberedelsen af Det Europæiske Råd den 27. – 28. juni 2013 ventes ikke i sig selv at indebærestatsfinansielle konsekvenser eller direkte konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomi-en, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blivefulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådannekonsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningRegeringens ventes at tage dagsordenen for Det Europæiske Råd den 27. – 28. juni 2013 til efter-retning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
12
4. Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusionerKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå rådsmødet den 21. maj 2013 ventes formandskabet at informere om status for implementeringen af Det Eu-ropæiske Råds beslutninger.2. BaggrundFormandskabet ventes på baggrund af en kort informationsnote at informere om status for im-plementeringen af Det Europæiske Råds (DER) beslutninger. Rådet for almindelige anliggender(GAC) samordner forberedelsen og opfølgningen af møderne i Det Europæiske Råd.3. Formål og indholdDer er tale om et informationspunkt. Formandskabets rapport (endnu ikke modtaget) forventesat indeholde en oversigt over beslutninger, frister og status i forhold til Det Europæiske Rådskonklusioner med henblik på at sikre en effektiv opfølgning af møderne i Det Europæiske Råd.Der vil være tale om en opdateret udgave af den informationsnote, der blev behandlet på råds-mødet (almindelige anliggender) den 16. oktober 2012.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningDet er regeringens synspunkt, at Rådet for almindelige anliggender til fulde skal spille sin forbe-redende og opfølgende rolle i forhold til DER og som tværsektoriel koordinator i øvrigt i for-hold til de andre rådsformationer. Regeringen lægger derfor vægt på en god og effektiv forbere-delse og opfølgning af DER's møder.13
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering afeuropæiske politiske partier og europæiske politiske fondeKOM (2012) 0499.Nyt notat.1. ResuméKommissionen har den 12. september 2012 fremsat forslag (KOM (2012) 0499) til ny forordning vedr. statutfor og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Forslaget har til hensigt at styrkede europæiske partier og fondes mulighed for at agere, ved blandt andet at give dem en juridisk status baseret påEU-ret, og forenkle de administrative procedurer, de er underlagt.2. BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 0499 af 12. september 2012 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partierog europæiske politiske fonde. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. september 2012 i dansksprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 224, der fastslår, at "Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten for europæiskepolitiske partier på europæisk plan som nævnt i artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union ognavnlig reglerne for deres finansiering".Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen fremhæver i bemærkningerne til forslaget nødvendigheden af at øge synlighedenaf de europæiske partier, idet man finder, at de kan bidrage til at fremme borgernes forståelse forforbindelsen mellem de politiske processer på nationalt og europæisk plan, skabe tværnationaleoffentlige debatter i EU og fremme en europæisk offentlighed. Kommissionen har offentligt be-tonet, at en styrkelse af de europæiske partiers muligheder for at agere er afgørende for EU’sdemokratiske legitimitet. Af samme grund har Kommissionen lagt op til en meget ambitiøs tids-plan for forslaget, der sigter på, at det kan træde i kraft 1. juli 2013. Forslaget tager i høj gradhøjde for ønsker fremsat af Europa-Parlamentet i forbindelse med evalueringen af den nuværen-de statut.3. Formål og indholdForordningens formål er at øge synligheden, anerkendelsen, effektiviteten, gennemsigtigheden ogansvarligheden for europæiske politiske partier og fonde. Forslaget indeholder følgende hoved-elementer:Etableringen af en juridisk status for europæiske politiske partier og fonde baseret på EU-ret.Ændring i finansieringsmåden for europæiske politiske partier og fonde.Indførsel af en ”ikke-diskriminationsklausul” for beskatning af europæiske politiskepartier og fonde.Flere muligheder for Europa-Parlamentet til at føre kontrol med europæiske politiskepartier og fondeEtableringen af en juridisk status for europæiske politiske partier og politiske fonde baseret påEU-ret15
Kommissionen foreslår, at det fremover skal være muligt for europæiske politiske partier og fon-de at opnå en juridisk status baseret på EU-ret. Europæiske politiske partier og fonde vil blivereguleret af forordningen. For anliggender, der ikke er reguleret af forordningen, vil et europæiskpolitisk parti eller fond være omfattet af den nationale lovgivning for den juridiske form, som deter registreret under i den medlemsstat, hvor partiet eller fonden er hjemmehørende.En forudsætning for at kunne opnå anerkendelse som europæisk politisk parti eller fond efter deforeslåede nye regler er overholdelsen af en række krav, herunder, at det europæiske politiskeparti og fond i sit program, i sine aktiviteter, og gennem sine medlemmer, respekterer de værdier,som Den Europæiske Union bygger på, samt en række standarder for forvaltning, ansvarlighedog gennemsigtighed. Desuden vil et europæisk politisk parti fremover skulle opfylde en rækkeminimumskrav til det interne partidemokrati. Den nuværende praksis, hvor anerkendelse someuropæisk politisk parti eller fond er en forudsætning for at få finansiering fra EU-budgettet, æn-dres ikke af, at anerkendelse fremover medfører en juridisk status baseret på EU-ret. Det foreslåsdesuden, at det skal være en forudsætning, at et parti har minimum ét medlem af Europa-Parlamentet for, at det kan modtage støtte fra EU-budgettet.Ændring i finansieringsmåden for europæiske politiske partier og fondeKommissionen foreslår at øge fleksibiliteten i finansieringsmåden for europæiske politiske parti-er. Disse skal ikke længere modtage driftstilskud, men sui generis-bidrag, hvilket bl.a. medføreren ændring i måden, man fører kontrol med EU-midlerne. Herudover sigter forslaget på at giveøget smidighed i europæiske politiske partiers og fondes virke ved at øge præfinansieringsniveau-et, sænke kravene om medfinansiering, tillade at der opbygges reserver fra egne ressourcer, ved atEU-midler vil kunne overføres i op til to år, hæve loftet for tilladte donationer per donor til25.000 euro p.a. (fra 12.000 euro) og sætte grænsen for ’små donationer’ fritaget for offentliggø-relse til 1.000 euro p.a. (fra 500 euro). Forslaget vil kræve en medfølgende ændring af finansfor-ordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.Indførsel af en ”ikke-diskriminationsklausul” for beskatning af europæiske partierForslaget indeholder en ”ikke-diskriminations-klausul”, således at der i forbindelse med beskat-ning af donationer i medlemsstaterne ikke må diskrimineres mellem nationale politiske partier ogfonde og europæiske politiske partier og fonde. Ligeledes skal donatorer have samme skattemæs-sige behandling ved tildeling af donationer til et europæisk politisk parti eller fond, som ved do-nationer til nationale politiske partier og fonde.Flere muligheder for Europa-Parlamentet til at føre kontrol med europæiske politiske partier ogfonde.Forslaget indebærer, at Europa-Parlamentet får styrket sine muligheder for at kontrollere, omeuropæiske politiske partier og fonde, herunder de underliggende partier på nationalt niveau samtpartiernes medlemmer, lever op til de betingelser, der fastsættes i forordningen. Det sker først ogfremmest ved at give Europa-Parlamentet mulighed for at idømme europæiske politiske partierog fonde bøder, såfremt de ikke lever op til de fastsatte betingelser. Bøden må ikke overstige 10pct. af det europæiske partis eller fonds budget. Samtidig giver forslaget mulighed for, at en fy-sisk eller juridisk person kan anmode Europa-Parlamentet om at kontrollere, om et europæiskpolitisk parti, herunder på nationalt parti- og medlemsniveau, lever op til de betingelser, der stil-les for at kunne opnå status som europæisk politisk parti eller fond og dermed mulighed for EU-tilskud.16
4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget bygger bl.a. på en rapport fra Europa-Parlamentets Generalsekretariat om finansieringaf partier på europæisk plan, og Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om anvendelsenaf forordning (EF) nr. 2004/2003 ("Giannakou-rapporten").Forslaget behandles indledningsvist i Europa-Parlamentets udvalg for Konstitutionelle Anliggen-der (AFCO). Udvalget har i nogen grad været splittet i sin tilgang til forslaget, men godkendteden 15. april 2013 ordfører Giannakou’s betænkning.5. NærhedsprincippetKommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet reglervedrørende europæiske politiske partiers og fondes statut og finansiering kun kan fastsættes påEU-plan. Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet, da det ikke går videre end nødvendigt for at nå det langsigtede mål om at udvikle og styr-ke det europæiske demokrati og EU-institutionernes legitimitet ved at tilstræbe at gøre de euro-pæiske politiske partier og fonde til mere effektive og ansvarlige demokratiske aktører. Medmin-dre det foreskrives udtrykkeligt i forordningen, vil europæiske politiske partier og fonde fortsatvære reguleret af national lov.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Det er på den baggrund regeringens vurdering,at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retGældende dansk ret indeholder ikke særskilte regler for oprettelsen og finansieringen af politiskepartier og fonde på europæisk niveau.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenser:En vedtagelse af forordningen kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, særligt iforbindelse med oprettelse af en juridisk status baseret på EU-ret, samt ”ikke-diskriminationsklausulen” for beskatning af donationer.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser:Forslaget skønnes hverken at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller væsentli-ge statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekven-ser for EU’s budget.Det må dog, med forbehold for forslagets endelige ordlyd, forventes, at enkelte relevante dele afcentraladministrationen i øget grad vil skulle samarbejde med den myndighed, der får ansvar forregistrering og verifikation af de europæiske politiske partier og fondes ansøgninger, bl.a. i for-bindelse med kontrol af disses regnskaber.8. HøringForslaget blev sendt i høring hos de danske partiorganisationer, der pt. er opstillingsberettigede iDanmark til Europa-Parlamentet den 1. november 2012. Høringen gav ikke anledning til be-mærkninger fra partiorganisationernes side.17
9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne er generelt enige i hensigten bag en ny forordning om statut for og finansieringaf europæiske politiske partier og fonde. For så vidt angår forordningens konkrete udformningses der dog et behov for opklaring af en række spørgsmål af teknisk og juridisk karakter. Hoved-parten af delegationerne er skeptiske overfor en række af forslagets konkrete bestemmelse, sær-ligt i forhold til udformningen af registrerings- og verifikationsmekanismerne, samt de foreslåedeændringer i forhold til finansieringsmetoden. En gruppe lande har været kritiske i forhold tilspørgsmålet om ændring af loftet for private donationer. Endelig har et stort flertal af medlems-staterne udtrykt betydelig skepsis over for indførslen af en ikke-diskriminations regel vedr. skat-temæssige forhold.I den foreløbige behandling af forslaget i Rådet er der rejst tvivl om, hvorvidt forslaget, i stridmed Traktaten, tildeler Europa Parlamentet implementeringsbeføjelser i forbindelse med regi-strering og verifikation af ansøgninger fra de europæiske politiske partier og fonde. Det må påden baggrund forventes, at medlemsstaterne vil kræve en ændring med henblik på at sikre fuldrespekt for Traktaten.Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, hvorvidt forslaget vil blive sat til af-stemning eller vil kunne vedtages ved konsensus.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter tiltag, der kan styrke en åben og demokratisk debat på europæiskplan. Regeringen er derfor positiv over for forslag om at øge synligheden, anerkendelsen, effekti-viteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden for europæiske politiske partier og fonde.Regeringen lægger herudover vægt på, at det sikres, at der fortsat er passende kontrol med oggennemsigtighed i de europæiske politiske partiers og fondes opstilling og gennemførelse af de-res budgetter.Regeringen arbejder endvidere for, at en eventuel juridisk status bliver af en karakter, der mulig-gør en simpel og effektiv administration af reglerne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
6. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméEfter valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 skal fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet mellem med-lemslandene justeres som følge af Kroatiens EU-medlemskab, hvilket indebærer en reduktion af antallet af pladsermhp. at holde sig inden for loftet i Lissabon-Traktaten. Det Europæiske Råd ventes på mødet den 22. maj 2013derfor, på grundlag af et forslag fra Europa-Parlamentet, at tage stilling til fordelingen af pladser i valgperioden2014-2019.2. BaggrundDet er i Lissabon-traktaten fastsat, at Europa-Parlamentet maksimalt kan have 751 medlemmer.Der er dog i øjeblikket, som følge af en overgangsordning, 754 medlemmer. 1. juli 2013 bliverKroatien EU-medlem og vil have ret til 12 pladser, hvilket vil bringe det samlede antal medlem-mer op på 766. Antallet af pladser vil på denne baggrund skulle reduceres med 15 efter valget tilEuropa-Parlamentet i maj 2014.3. Formål og indholdEuropa-Parlamentet har den 13. marts 2013 vedtaget en resolution med et forslag til fordelingenaf pladser i Europa-Parlamentet mellem medlemslandene for valgperioden 2014-2019. Forslagetindebærer, at 12 medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Un-garn, Irland, Letland, Litauen, Portugal og Rumænien) hver mister en plads efter næste valg. Ioverensstemmelse med Lissabon-traktatens maksimumgrænse på 96 medlemmer pr. land samtden i tilknytning til traktaten vedtagne overgangsordning foreslås de resterende tre pladser fundetved at reducere Tysklands antal pladser fra 99 til 96. Ifølge forslaget beholder Danmark såledessine 13 pladser.Stats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råd tage stilling til forslaget, som skal vedta-ges ved enstemmighed. Europa-Parlamentet skal derefter formelt godkende Det EuropæiskeRåds afgørelse, hvorefter Det Europæiske Råd formelt skal vedtage forslaget endeligt – forvente-ligt på mødet den 27.-28. juni 2013.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 13. marts 2013 vedtaget en resolution med forslag til fordelingen afpladser mellem medlemslandene i valgperioden 2014-2019.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen har ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-sesniveauet.19
8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er forventning om, at medlemslandene vil kunne acceptere Europa-Parlamentets forslag.10. Regeringens generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig, at Det Europæiske Råd vedtager Europa-Parlamentets forslag tilfordelingen af pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
