UPN, Alm.del - 2012-13 - Bilag 207: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender

1. Post-2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20............................................................................22. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik ........................................................................................83. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske Udviklingsfond..................................... 104. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser...................................................................................... 125. Fødevareforsyningssikkerhed og ernæring ................................................................................ 146. Politiksammenhæng for udvikling ............................................................................................. 177. Burma/Myanmar........................................................................................................................ 198. Afghanistan................................................................................................................................. 21

1. Post-2015-dagsorden og opfølgning på Rio+20KOM (2013) 0092Nyt notat1. ResuméRådet ventes at drøfte EU’s foreløbige holdning til det internationale arbejde med at udvikle en ny global udvik-lingsdagsorden for tiden efter 2015, der både skal afløse FN’s 2015-mål og sikre integration af bæredygtig udvik-ling med afsæt i de Bæredygtighedsmål, som skal formuleres i opfølgning på Rio+20 konferencen om bæredygtigudvikling. Drøftelsen vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse, KOM(2013) 92: ”Et værdigt liv for alle:Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden”.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 92 af 27. februar 2013 fremsendt meddelelsen ”Et værdigtliv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden” til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Meddelelsen er resultatetaf en bred høringsproces, hvor medlemsstaterne, eksterne interessenter og offentligheden er ble-vet inddraget.Meddelelsen søger at afdække muligheder og udfordringer for formuleringen af en samlet frem-tidig udviklingsdagsorden efter 2015 i opfølgning på FN’s 2015 mål og Rio+20 konferencen ombæredygtig udvikling i juni 2012. Meddelelsen foreslår samtidig en række principper for EU’sposition i de fremtidige drøftelser og forhandlinger om den nye globale udviklingsdagsorden ef-ter 2015.3. Formål og indholdI efteråret 2013 ventes at blive afholdt en FN-event for at gøre status over indsatsen for at nå2015-målene (MDG) samt tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015.Herudover adresserer meddelelsen opfølgning på Rio+20-konferencen afholdt i juni 2012. Op-følgningen vil bl.a. også ske via en åben arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmål,som blev besluttet nedsat i Rio, og som inden september 2014 skal levere forslag til bæredyg-tighedsmål til FN’s 68. Generalforsamling.I Kommissionens meddelelse fremsættes forslag til en fælles EU-tilgang til disse spørgsmål: Førstudpeges de vigtigste udfordringer og muligheder, derefter evalueres de resultater, som er opnået iarbejdet med 2015-målene, og nogle af de vigtigste skridt mod bæredygtig udvikling, som vedta-get på Rio+20-konferencen, gennemgås. Endelig beskrives udfordringerne for og det muligeindhold i en fremtidig udviklingsdagsorden efter 2015.På grundlag af disse overvejelser foreslås det i meddelelsen, at EU skal arbejde for én samletramme for den globale udviklingsdagsorden efter 2015, som med afsæt i FN’s 2015-mål har bæ-redygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom som ultimative mål og integrerer de tre dimensio-ner af bæredygtig udvikling (økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed). Samtidig pegespå, at målene i en ny samlet udviklingsramme bør være globale dvs. gyldige for samtlige lande ogsigte mod en måldato for et nyt sæt mål i 2030 på basis af en mere langsigtet vision for 2050.2

Herudover foreslås det, at EU skal arbejde for, at et nyt sæt mål bliver begrænsede i antal, samt atEU bevarer fleksibilitet i sin position og vægter dialog med andre partnere. I meddelelsen indgårogså de forslag, som EU fremsatte forud for Rio+20 om, at der i processen med formulering afmål desuden bør være fokus på ressourcer såsom energi, vand, fødevaresikkerhed, havene samtbæredygtigt forbrug og produktion, social inklusion og anstændigt arbejde. Et nyt sæt mål måsamtidig være i tråd med eksisterende internationale aftaler.Det foreslås endvidere i meddelelsen, at EU i sin tilgang til udvikling af post-2015 rammen foku-serer på fem hovedelementer: 1) sikring af grundlæggende levestandarter som led i fattigdomsbe-kæmpelse og mere ambitiøse mål baseret på de nuværende 2015-mål, 2) inklusiv og bæredygtigvækst, 3) bæredygtig forvaltning af naturressourcer, 4) øget lighed og retfærdighed, herunder enstyrket kobling til menneskerettigheder og god regeringsførelse samt 5) fred og sikkerhed, inkl.skrøbelige staters situation. Det fremhæves i den forbindelse, at jordens miljømæssige begræns-ninger desuden vil kræve en integrerende løsning, som påvirker alle disse prioriterede områder.Ministrene ventes på Rådsmødet at endossere en overordnet EU-linje på sagen, som bl.a. bådeskal vejlede EU’s engagement i den åbne arbejdsgruppe om formulering af bæredygtighedsmålog i forhold til den særlige FN-event i september 2013, der skal gøre status over indsatsen for atopnå 2015-målene og tage hul på drøftelsen af den globale udviklingsdagsorden efter 2015. EU’soverordnede linje på sagen vil efterfølgende også skulle endosseres på Miljørådet den 18. juni,hvorefter EU’s linje formelt forventes vedtaget i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) den26. juni.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant.8. HøringKommissionens meddelelse blev sendt i offentlig høring den 22. marts 2013 til Concord Dan-mark, 92-gruppen, FORDI, NGO FORUM, Institut for Menneskerettigheder og LO/FTF -Ulandssekretariatet. Der er modtaget følgende høringssvar:Institut for Menneskerettigheder (IMR): ”Instituttet for Menneskerettigheder (Instituttet) er enigi, at den fremtidige dagsorden ikke kun har et fattigdomsfokus, men tager udgangspunkt i destørste globale udfordringer, og disse omfatter alle lande og alle mennesker i verden og dermeden global fortælling om udvikling i retning af en bæredygtig klode. Instituttet finder det positivtat ”meddelelsen” gør status og dermed baserer sig på erfaringer fra de nuværende Tusindårsmål.IMR vil på den baggrund gerne slå til lyd for at den nye globale dagsorden integrerer mål og ret-tigheder så disse dagsordener ikke bliver konkurrerende dagsordner men gensidigt supplerende.3

Tusindårsmålene var karakteriseret ved uklarhed i ansvar for gennemførsel. IMR vil gerne forslåat man med de nye mål klart beskriver ansvar og rollefordeling for de forskellige nationale oginternationale aktører, så det reelt bliver en fortælling om en global og samlet indsats.Opbygning af strukturer og processer til at sikre et retssamfund og dermed ansvarlighed er afyderste vigtighed for ethvert samfund. Ansvarlighed kræver en parlamentarisk indsats, demokra-tisk vedtagne lovgivning og politikområder, velfungerende myndigheder, effektive og uafhængigedomstole, og et stærkt civilsamfund. Ansvarligheden bør ikke kun tænkes i forhold til statsligemyndigheder, men bør også inkludere ansvarlighed for dem med moralsk myndighed som virk-somheder (Jvf FNs Guiding principles angående virksomheders ansvar i forhold til rettidig om-hu) og uformelle strukturer som f.eks. klanledere og religiøse ledere.Parlamenterne skal i den næste runde af globale udviklingsmål spille en langt større rolle i dennationale gennemførsel og der skal gøres en indsats for at parlamentarikere får mulighed for atdrøfte målene inden de vedtages, ligesom de er tilskrevet en rolle for målenes gennemførsel. Det-te er vigtigt for at sikre, at målene får det nationale ejerskab og ansvar, som i sidste ende sikrerderes gennemførsel – også i og med at bæredygtighed formentlig bliver overskriften for de nyemål og de tre dimensioner for bæredygtighed: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed,berører store politikområder.Der skal sikres et globalt forum for ansvarlighed i forhold til systematisk at vurdere målenesfremskridt. Her forslår Instituttet at man ikke opfinder nye fora, men man benytter sig af deteksisterende system for monitorering og rapportering, som FN’s menneskerettighedssystem ud-gør, og dermed også knytte målene til en rettighedsbaseret tænkning. Menneskerettighedsrådetsamles tre gange om året, hvor målene kunne være et fast dagsordenspunkt. Desuden samler ogkoordinerer FN’s ”special procedures” viden om den globale tilstand og er i dialog med de nati-onale regeringer. Endelig er der de enkelte landes jævnlige UPR rapporteringer, og ikke mindstde traktatbunde periodevise rapporteringer til FN’s komitésystem. I Kommissionens meddelelseer ECOSOC og UNEP tiltænkt en rolle, som endnu ikke er beskrevet. ECOSOC’s rolle kunneblive politikudviklende og videnssamlende, hvor menneskerettighedsrådet bliver en dialogbaseretog gensidigt forpligtende overvågningsfunktion.Nationalt og regionalt er der også systemer som kan spille en vigtig rolle. I dag er der 100 natio-nale menneskerettighedsinstitutioner i verden som agerer bindeled mellem den nationale kon-tekst og det internationale niveau. På det regionale niveau det afrikanske, det inter-amerikanskeog det europæiske menneskerettighedssystem – med egne rapporteringssystemer og overvåg-ningsinstanser.Ansvarlighed bør efter Instituttets mening også tænkes ind i forhold til hele det internationalesamfund, både bilaterale og multilaterale aktører. Dette gælder ligeledes multilaterale bistandsak-tører i forhold til den nationale kontekst.Der er et konkret behov for at ansvarligøre og demokratisere ledelsen af de store internationaleikke statslige aktører med henblik på at sikre at der er deltagelse i de ledende organer fra alle ver-densdele. F.eks. Verdensbanken, IMF, WTO og også de forskellige FN særorganisationer. Deresrolle i den fremtidige globale dagsorden bør også beskrives.”4

Sex & Samfund: ”Sex & Samfund vil gerne sammen med ’Countdown 2015 Europe’, en koaliti-on med de 17 førende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheds organisationer i Europagerne hilse EU-kommissionens meddelelse velkommen, på flere væsentlige punkter. Det gælderbl.a. nødvendigheden af at sammentænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling,at ”rammen bør lægge særlig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt atden nye ramme skal være universel og dermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deresforskellige udgangspunkter og medfølgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk,særligt ift. områder som relaterer sig til kvinders rettigheder og adgangen til sundhed – særligtmed fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Derfor bør Danmark sikre, at EU'skonklusioner i både udviklings- og miljøministerrådet, skal inddrage følgende punkter:1. MDG 5 (forbedre mødres sundhed og reducere mødredødeligheden med tre fjerdedele) er detmål, hvor implementering halter mest bagefter i verden. For at accelerere indsatsen er det ennødvendighed at EU sikrer, at den nye post-2015 ramme inkorporerer mål og indikatorer meddet formål at opnå universal adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.2. Om end vigtigheden af den rettighedsbaserede tilgang er understreget i meddelelsen så læggerdokumentet ikke tilstrækkelig vægt på, hvordan fremme og beskyttelse af menneskerettigheder erhelt centrale for at opnå en global udvikling som også er bæredygtig. I denne forbindelse er dethelt centralt særligt at adressere emner relateret til ulighed, diskrimination, deltagelse og styrkelseaf marginaliserede, sårbare og udsatte grupper herunder særligt unge mennesker, kvinder, mi-grantarbejdere, hiv-smittede, stofmisbrugere, prostituerede samt folk med handikap.3. I meddelelsen er vigtigheden af kvinders rolle nævnt, men det fremgår desværre ikke, hvordanpost-2015 rammen ifølge EU skal adressere ligestillingsforhold og kvinders rettigheder. Princip-perne fra EUs ligestillingshandlingsplan for perioden 2010-2015 bør reflekteres i post-2015rammen. Derudover, bør EU arbejde for at der etableres en mekanisme som sikrer at lande im-plementerer deres forpligtelser på ligestillingsområdet.4. Meddelelsen nævner vigtigheden af at investere i sundhed, dog er det nødvendigt at tekstenbliver mere konkret i forhold til sundhedsområdet. Særligt skal formuleringerne om at sikre uni-versel adgang til sundhedsydelser af kvalitet samt at udbyde serviceydelser som er indenfor finan-siel rækkevidde for de mest marginaliserede grupper styrkes. Disse sundhedsserviceydelser skalnaturligvis inkludere serviceydelser relateret til seksuel og reproduktiv sundhed og hiv og aidsforebyggelse og behandling. Ved at sikre universel adgang til seksuel og reproduktive sundheds-ydelser og midler (herunder adgang til prævention), vil uønskede graviditeter også kunne fore-bygges og kvinders rolle i forvaltningen af familiers ressourcer vil blive styrket. Dermed vil ba-lancen mellem naturressourcer og befolkningers behov også forbedres.5. Meddelelsen fremhæver, at hiv-indsatsen er et af de områder som har opnået bemærkelses-værdige resultater og forpligter sig på at videreføre denne indsats (der er fortsat 7 millioner men-nesker som mangler adgang til behandling). Det er afgørende at post-2015 rammen lægger særligtvægt på at adressere behovene for de mest sårbare og marginaliserede grupper og integrerer målog indikatorer, udarbejdet i forbindelse med den politiske hiv/aids-erklæring fra 2011.”NGO FORUM, 92-gruppen, FORDI og Concord Danmark: ”NGO FORUM, 92-gruppen,FORDI og Concord Danmark henviser til vores fælles positionspapir om den nye Post 20155

ramme og hilser det velkomment, at EU-Kommissionens meddelelse på flere væsentlige punkterligger på linje med anbefalinger i vores position. Det gælder bl.a. nødvendigheden af at sammen-tænke global fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, at ”rammen bør lægge særlig vægtpå en rettighedsbaseret tilgang til udvikling” (s. 11), samt at den nye ramme skal være universelog dermed forpligte alle verdens lande på baggrund af deres forskellige udgangspunkter og med-følgende ansvar. Men vi ser også en række bekymrende træk, som vedrører vage og ansvarsfra-læggende formuleringer, særlig ift. EU-landenes eget ansvar for at omstille sig til en bæredygtigøkonomi; på menneskerettighedsområdet og ift. politik-kohærens for udvikling (Policy Cohe-rence for Development, PCD). Derfor bør Danmark sikre, at de forekommende konklusioner ibåde udviklings- og miljøministerrådet, som minimum skal:1. Bekræfte de positive aspekter nævnt ovenfor og give en klokkeklar bekræftelse afmeddelelsens budskab om, at: ”Det vil ikke være muligt at udrydde fattigdom (…) hvisikke der samtidig gøres en indsats for at sikre global miljømæssig bæredygtighed, ogomvendt” (s 8) – og at EU er indstillet på at påtage sig sit eget ansvar i dennesammenhæng.2. Konkretisere hvilke målsætninger EU og andre rige lande selv skal ansvarliggøres for atlevere på inden for den nye universelle ramme. I lyset af at meddelelsen eksplicit tagerafsæt i det videnskabelige koncept ”Planetary Boundaries”, kunne man med retteforvente, at meddelelsen havde indeholdt en række nye konkrete forslag til, hvordan EUkan omstille til en grøn og retfærdig økonomi, der holder sig indenfor sin retfærdige andelaf det planetære råderum – som EU’s produktion og forbrug i dag langt overskrider. Herer det ikke nok, som meddelelsen gør, at henvise til igangværende processer – denpågående revision af EU’s fælles landbrugs- og fiskeripolitik og det kommende syvendemiljøhandlingsprogram. Der må en større erkendelse af EU og andre rige landes ansvartil, og deraf følgende forpligtelser til at iværksætte konkrete tiltag.3. Gøre det klart, at EU vil etablere effektive mekanismer til at øge sammenhængen på tværsaf de mange politikker, der påvirker udviklingslandenes rammevilkår for at løfte sig selvud af fattigdom (PCD). PCD er rigtigt placeret under ”gennemførelse” af rammen (s.13f), men begrebet gives en ansvarsfralæggende betydning, som ikke stemmer overensmed EU’s juridiske forpligtigelse om, at Europas egne politikker ikke må underminereudviklingspolitikkens mål. Meddelelsens giver fejlagtigt det indtryk, at det erudviklingslandenes politikker, der er det primære gentandsfelt for PCD, hvilket skaderEU’s troværdighed på området alvorligt. Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bori et glashus.4. Mens vi glæder os over at meddelelse fremhæver ulighed og retfærdighed under afsnittet”prioriterede indsatsområder” (s. 11), er det stærkt beklageligt at menneskerettighederneog den rettighedsbaserede tilgang står alt for svagt under ”principafsnittet” (5.2), hvor deunderordnes ”lighed og retfærdighed” (s. 13). Menneskerettighederne bør efter voresopfattelse fastslås som en ukrænkelig forudsætning for retfærdighed, ligesom deunderliggende årsager til fattigdom og marginalisering ikke adresseres. Kvinder rammes ilangt højere grad end mænd af fattigdom og ofte er det de fattigste kvinder, som opleverstørst ulighed og krænkelse af rettigheder. Ligeledes er der ingen refleksioner over,hvordan den nye udviklingsramme skal håndtere den lige ret for alle verdens indbyggeretil et miljømæssigt råderum inden for planetens bæreevne, hvilket også er etgrundlæggende element i den menneskerettighedsbaserede tilgang. Det er ikke muligt at6

udrydde fattigdom eller skabe bæredygtig udvikling for alle, uden at sætte mennesker ogderes rettigheder i centrum af både analyse og løsninger.5. Fastholde de rige landes forpligtigelse til at give minimum 0,7 % af BNI i ’ren’udviklingsbistand og innovativ finansiering. Meddelelsen er her alt for begrænset idet derkun henvises til den kommende meddelelse om ”en integrerende EU-tilgang tilfinansiering og andre gennemførelsesmidler”, som forventes fremsat midt 2013 (s. 14).Det er nødvendigt, at EU i langt højere grad går foran og presser på for at sikre dennødvendige finansiering til at skabe en global bæredygtig udvikling. Det gælder både ift.sikring af den nødvendige ”rene” udviklingsbistand og ift. nye væsentligefinansieringskilder, som bl.a. kan omfatte beskatning af finansielle transaktioner,afskaffelse af skattely og stop for transnationale firmaers skatteunddragelse, omstilling tilgrøn økonomi herunder afgifter på forurening (CO2) og stop for ikke-bæredygtigesubsidier.”9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel opbakning til linjen i Kommissionens meddelelse og til, at der arbejdes foren EU-linje i sagen, som uden at være detaljeret indeholder generelle retningslinjer for EU’s age-ren i de kommende internationale processer.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om arbejdet med at sikre sammenhæng og samtænkning mellem opfølg-ning på Rio+20-konferencen og formuleringen af en ny udviklingsramme efter 2015, herunder atén samlet post-2015-ramme integrerer og balancerer alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling(økonomisk, social og miljømæssig).Regeringen støtter en pragmatisk linjeføring med vægt på at skabe international konsensus omdet fremtidige bæredygtige udviklingsparadigme. Regeringen vil arbejde for, at den globale udvik-lingsdagsorden efter 2015 tager afsæt i FN’s 2015-mål og har bæredygtig udvikling og bekæmpel-se af fattigdom som ultimative mål og sikrer, at integration af bæredygtig udvikling tager afsæt ide Bæredygtighedsmål, som skal formuleres i opfølgningen på Rio+20 konferencen om bæredyg-tig udvikling. Regeringen støtter, at EU fastlægger sin overordnede holdning på en måde, somtillader fleksibilitet og lydhørhed i lyset af udviklingen i de internationale forhandlinger om sagen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2012.Folketingets Europaudvalg har desuden den 2. april 2013 modtaget grund- og nærhedsnotat ommeddelelse fra Kommissionen om Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtigudvikling i verden.

2. Udmøntning af EU’s udviklingspolitikKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at have en politisk drøftelse af status for udmøntningen af EU’s udviklingspolitik ”En dagsordenfor forandring”. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et arbejdsdokument udarbejdet i fællesskab af Kommissionenog EU’s Fælles Udenrigstjeneste, hvori det vil fremgå, hvordan EU implementerer og monitorerer opfyldelsen afprioriteterne i ”En dagsorden for forandring” i den kommende programmeringsperiode (2014-2020). Formålet erat opnå en fælles forståelse af, hvordan de nye principper og tilgange i ”En dagsorden for forandring” skal udmøn-tes i praksis. Punktet er blevet sat på dagsordenen efter direkte ønske fra en række europæiske udviklingsmini-stre, herunder den danske.2. BaggrundMed Kommissionens meddelelse ”Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dags-orden for forandring" fra oktober 2011 og de dertilhørende rådskonklusioner fra maj 2012, erKommissionen og medlemsstaterne blevet enige om en ny strategisk ramme for EU’s udviklings-samarbejde, der søger at øge virkningen af bistanden til gavn for verdens fattigste.Et år efter vedtagelsen af udviklingsstrategien og med Det Europæiske Råds vedtagelse af EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020 d. 8. februar 2013, har en række medlemslande anmo-det om at blive informeret om status for udmøntningen af ”En dagsorden for forandring”, base-ret på et arbejdspapir fra Den Fælles udenrigstjeneste og Kommissionen (dokumentet foreliggerendnu ikke).Den Fælles udenrigstjeneste og Kommissionen har indledt programmeringsprocessen for den 11.Europæiske Udviklingsfond (EUF’en) og instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI). På bag-grund af principperne om differentierede partnerskaber, bedre målretning af bistanden mod hvorbehovet og virkningen er størst samt sektorkoncentration inden for færre prioritetsområder, erdet forventningen at programmeringen vil lede til justeringer i landeallokeringer og nye formerfor samarbejde.3. Formål og indholdKommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste ventes på rådsmødet at give en status på ud-møntningen af EU’s udviklingsstrategi: ”En dagsorden for forandring” på baggrund af et ar-bejdspapir, der er udarbejdet til formålet. Der forventes en politisk orienteringsdrøftelse medsærlig fokus på betydningen af prioriteterne i den nye strategi for programmeringen af de geogra-fiske og tematiske udviklingsinstrumenter. Formålet med drøftelsen er, at der opnås en fællesforståelse af, hvordan de nye principper og tilgange i ”En dagsorden for forandring” skal ud-møntes i praksis.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.

5. NærhedsprincippetSpørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerFlere medlemsstater ventes at give udtryk for behovet for en tidlig inddragelse af og informati-onsdeling med medlemsstaterne i programmeringsprocessen. Derudover forventes medlemslan-dene at give udtryk for tilfredshed med EU institutionernes fremdrift på fremme af fællespro-grammering i et stort antal partnerlande.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv over at få muligheden for at drøfte udmøntningen af EU’s nyeudviklingspolitik. Det er vigtigt, at medlemsstaterne bliver inddraget i en tidlig fase om de over-vejelser der pågår med henblik på at udmønte de nye principper og tilgangene i udviklingsstrate-gien i praksis. Der er lagt op til større ændringer i EU’s udviklingspolitik med stor betydning fordet lokale samarbejde med partnerlandet og øvrige donorer. Regeringen har med tilfredshed no-teret sig fremdriften i udrulningen af EU’s fællesprogrammering i en lang række partnerlande oghar deltaget aktivt i processen i de lande, hvor Danmark også er til stede.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgEU’s udviklingsstrategi har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringden 11. november 2011

3. Forslag til den Interne Aftale om den 11. Europæiske UdviklingsfondKOM (2011) 0837Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at vedtage forslag til den Interne Aftale indgået mellem EU’s medlemslande om finansiering af Uni-onens bistand for perioden 2014-2020 til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt finansiering af sam-arbejdet med de Oversøiske Lande og Territorier (OLT). Bistandens størrelse og Danmarks andel heraf blevfastlagt på mødet i Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013.2. BaggrundHovedparten af EU’s samarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene)finansieres gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der ligger uden for EU-budgettetskategori 4. På Det Europæiske Råds møde den 7.-8. februar 2013 blev det i forbindelse med be-slutningen om den Flerårige Finansielle Ramme for 2014-2020 vedtaget, at samarbejde med sta-terne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og med de oversøiske lande og territorier(OLT) fortsat skulle finansieres med midler fra en europæisk udviklingsfond. Der blev på detEuropæiske Råd fastlagt en ramme for den 11. Europæiske Udviklingsfond på 30.506 mio. euro.3. Formål og indholdDen interne aftale mellem EU’s medlemslande om finansiering af Unionens bistand til AVS-landene og OLT’erne for perioden 2014-2020 regulerer midlerne i den 11. europæiske udvik-lingsfond.Forslaget bekræfter medlemslandenes bidragsandele, som der blev truffet beslutning om underDet Europæiske Råd d. 7.-8. februar 2013. Forslaget indeholder desuden en fordeling af midlernei fonden til:- AVS-landene (29.089 mio. euro, der omfatter nationale og regionale programmer,tværregionalt samarbejde samt lån administreret af Den Europæiske Investeringsbank),--OLT’erne (364,5 mio. euro, der omfatter nationale og regionale programmer, samt lånadministreret af Den Europæiske Investeringsbank)Kommissionens omkostninger til forvaltning af udviklingsfonden (1.052,5 mio. euro,hvoraf 76,3 mio. euro øremærkes til styrkelse af monitorering og evaluering afprogrammer).

6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserMed vedtagelsen på Det Europæiske Råd d. 7.-8. februar 2013 er der fastlagt en finansiel rammefor perioden 2014-2020 for den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF11) på 30.506 mio. eurosvarende til ca. 227.270 mio. kr. (1 euro = 7,45 kr.), som medlemslandene direkte bidrager til.Danmarks bidragsandel til fonden er fastlagt til 1,98 % og bidraget udgør dermed 604,16 mio.euro eller ca. 4.501 mio. kr. (1 euro = 7,45 kr.). Danmarks bidrag til udviklingsfonden afholdesinden for rammerne af den samlede danske udviklingsbistandsramme.Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været i høring.9. Generelle forventninger til andres landes holdningerDer ventes at være generel opbakning til forslaget til den interne aftale.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter forslaget til den interne aftale og finder det hensigtsmæssigt, at der lægges øgetvægt på at forbedre virkningen af programmer finansieret af den Europæiske Udviklingsfondgennem styrket monitorering og evalueringer af resultater.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4. Rapport om EU’s bistandsforpligtelserKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet vil med afsæt i bistandstallene for 2012 drøfte EU-landenes bistandsforpligtelser og fremskridt i målet omkollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, som viludgøre Rådets rapport til Det Europæiske Råd om sagen.2. BaggrundEU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæi-ske Råd (DER) i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbi-stand i 2015. I 2015 skal de 15 gamle EU-lande således hver især nå målet om 0,7 procent, de 12nye EU-lande skal nå 0,33 procent, og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7procent målet har forpligtet sig til at have en bistandsprocent over dette niveau.Med en samlet udviklingsbistand i 2012 på 50,6 mia. euro forblev EU og EU’s medlemslandeverdens største donor og ydede over halvdelen af den globale udviklingsbistand. Til trods foralvorlige budgetmæssige begrænsninger øgede 12 medlemslande deres udviklingsbistand, hvoraftre af disse er blandt verdens fem største donorer. Dog faldt EU’s udviklingsbistand fra 2011 til2012, for andet år i træk efter en lang periode med stigninger, med omkring 2,2 mia. euro til 50,6mia. euro, hvilket svarer til et fald fra 0,42 pct. af EU-landenes samlede BNI i 2011 til 0,39 pct. i2012.Med et bistandsniveau på 0,84 pct. af BNI placerede Danmark sig i 2012 blandt de kun fire EU-lande, der opfylder det internationale mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Der erkun fem lande i verden, der ligger over dette niveau. De omfatter foruden Danmark Sverige(0,99), Luxembourg (1,0), Nederlandene (0,71) og Norge (1,00). Faldet i bistandsniveauet bety-der, at der skal gøres alvorlige bestræbelser, hvis målet om kollektivt at yde 0,7 procent af BNI iudviklingsbistand (kaldet ODA) i 2015 skal nås.3. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-telser, herunder drøfte udsigterne til at nå målet om kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklings-bistand i 2015 og vedtage en rapport herom til Det Europæiske Råd.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Konsekvenser12

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være tilslutning til, at Rådet gør status over sine bistandsforpligtelser i en rap-port til Det Europæiske Råd.10. Regeringens generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at EU-landene overholder deres bistandsforpligtelser og vil arbejdefor, at de EU-lande, som er langt fra målet, gør en aktiv indsats for at sikre, at målet for 2015 kannås.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Rådets rapport om EU’s bistandsforpligtelser blev senest forelagt Folketinget Europaudvalg tilorientering den 3. maj 2012.

5. Fødevareforsyningssikkerhed og ernæringKOM (2013) 0141Nyt notat.1. ResuméKommissionens forslag om ” Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik” skærper rammerne for EUs indsatser på fødevarebistandsområdet. Kommissionen vil lægge særligvægt på indsatser overfor børn under 5 år, gravide og ammende mødre med henblik på at mindske fejl- og under-ernæring.2. BaggrundRådet forventes at vedtage rådskonklusioner om ”Forbedring af mødres og børns ernæring i ud-viklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik”.Kommissionen har ved KOM (2013) 0141 af 12. marts 2013 fremsendt forslag om ”Forbedringaf mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik”. Forslageter oversendt til Rådet den 13 marts 2013 i dansk sprogversion.3. Formål og indholdForslaget indeholder en ramme for prioritering af indsatser i forbindelse med ernæring og dæk-ker et bredt felt af humanitære og udviklingsrettede programmer. Det anbefales at målrette ind-satser mod småbørn (under 5 år), gravide og ammende mødre for at opnå større overlevelse, enbedre helbredstilstand og på sigt en højere befolkningssundhed. Indsatserne dækker både fejl- ogunderernæring og bør derfor medtænkes både i udviklingspolitikken og i humanitære indsatser påernæringsområdet. Forslaget understreger også behovet for koordination herimellem.Forslaget må ses som en del af EU’s tilgang til fødevareforsyningssikkerhed og humanitær føde-varebistand i tredjelande sammen med meddelelserne om EU’s politiske initiativer for fødevare-forsyningssikkerhed og humanitær fødevarebistand og efterfølgende konklusioner fra Rådet i maj2010, samt Kommissionens meddelelse om EU’s tilgang til modstandsdygtighed: ”Læren fra fø-devaresikkerhedskriser”, som understreger hvorledes ernæring og modstandsdygtighed er tætforbundet i fødevare- og ernæringskriser. Der forventes snarest en handlingsplan fra Kommissi-onen, som opfølgning på nærværende meddelelse.EU er en central aktør, når det kommer til fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed. Af særligeinitiativer, som alle har bidraget til en bedre fødevareforsynings- og ernæringssikkerhed, kannævnes Fødevarefaciliteten på 1 mia. EUR, som bistod de lande, der blev hårdest ramt af føde-varepriskrisen i 2007-2008, og MDG-initiativet på 1 mia. EUR, som støtter de lande, der harsvært ved at leve op til MDG målene, særligt MDG 1 målet om en halvering af andelen af demennesker, der sulter.Mellem en tredjedel og halvdelen af EU's årlige humanitære budget går til at dække fødevare- ogernæringsbehov.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har været sendt i høring til Concord og 92 gruppen. Concord svarede den 29. april 2013:Concord Danmark har følgende bemærkninger til Europa-Kommissionens meddelelse KOM(2013) 0141:”Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik”.Overordnet bakker vi op om, at EU udvikler en stærk og omfattende strategi for bekæmpelse affejl- og underernæring og opfordrer til, at EU’s ministre på Rådsmødet tilslutter sig meddelelsenog vedtager stærke konklusioner, der kan sikre politisk engagement og effektiv implementering.Samtidig hilser Concord Danmark det velkomment at EU ser civilsamfundet som en central ak-tør i bekæmpelsen af sult og underernæring.Herudover her Concord Danmark følgende bemærkninger til meddelelsen og opfordrer til, atministrene i rådskonklusionerne:- Anerkender den særlige rolle lokale og små landbrugsbedrifter spiller i bekæmpelsen affejl- og underernæring, og forpligter sig på en strategisk investering i disse i EU’s udvik-lingsarbejde, f.eks. i form at støtte til og udvikling af bæredygtige produktionsformer oglokale fødevaresystemer, herunder sikring af mindre landbrugeres rettigheder ved størrejordhandler.- Forpligter sig på at adressere årsagerne til underernæring gennem en bred og menneske-rettighedsbaseret tilgang, der inkorporerer alle relevante sektorer og interessenter.- Bekæmpelse af fejl- og underernæring bør være et eksplicit delmål for alle EU’s udvik-lingsprogrammer inden for områder som landbrug, modstandsdygtighed, sundhed, ud-dannelse, etc.- Fokuserer på de geografiske områder og befolkningsgrupper, der er særligt udsatte forfejl- og underernæring. Disse inkluderer f.eks. skrøbelige stater og regioner ramt af klima-forandringer samt kvinder, børn, pastoralister, mennesker der lever med HIV/AIDS, etc.- Rådet bør endvidere vedtage konklusioner, der bekræfter principperne fra meddelelsenom ’EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerheds-problemer’ (KOM (2010) 0127) og bakker op om en stærk implementeringsplan for den-ne (SWD (2013) 104).15

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er bred enighed om indholdet i meddelelsen blandt medlemslandene.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er positiv overfor forslaget og lægger vægt på, at målrette indsatserne også mod demest udsatte og skrøbelige personer (herunder især kvinder og børn) i forbindelse med humani-tære indsatser indenfor fødevaresikkerhed og ernæring. Regeringen prioriterer også højt, at ind-satser på fødevaresikkerhedsområdet både retter sig mod umiddelbare humanitære problemstil-linger og at der også ses på længerevarende indsatser, dvs. både sult og fejlernæringsaspekterovervejes ved konkrete indsatser. Regeringen ser gerne at der koordineres bedre mellem udvik-lings- og humanitære ernæringsindsatser i tredjelande.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

6. Politiksammenhæng for udviklingKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at blive orienteret om Kommissionens tiltag på området for politiksammenhæng for udvikling, herun-der status for arbejdet med EU’s 2013 rapport på området.2. BaggrundPolitiksammenhæng for udvikling har været på EU's dagsorden siden udarbejdelsen af den Eu-ropæiske Konsensus for Udvikling i 2005, hvor der oprindelig blev udvalgt 12 politikområder,der har betydning for udviklingen i udviklingslande. På baggrund heraf har Kommissionen udar-bejdet et arbejdsprogram for politiksammenhæng på udviklingsområdet for 2010-2013, der foku-serer på fem områder, der vurderes at havesærligstor betydning for udviklingslandene. Det drejersig om: Handel og finansiering; klimaændringer; fødevareforsyningssikkerhed; migration og sik-kerhed. Rådet vedtog i 2005 rådskonklusioner, hvori Kommissionen anmodedes om at udarbejdeen rapport hvert andet år om EU og medlemslandenes befatning med politiksammenhæng forudvikling. Kommissionen giver i sin rapport status for EU’s institutioner og medlemslandenesfremskridt med henblik på at sikre sammenhæng i politikker, der forventes at kunne påvirke ud-viklingslandene positivt eller negativt inden for de fem nævnte områder. Kommissionen ventesat offentliggøre sin fjerde rapport på området i efteråret 2013, og medlemslandene har i foråretredegjort for fremskridt på området som input til rapporten.3. Formål og indholdPunktet er på dagsordnen på anmodning af medlemslandene. Det forventes, at Kommissionenvil redegøre for fremadrettede aktiviteter og tiltag indenfor politiksammenhæng for udvikling,herunder Kommissionens arbejde med den fjerde toårige rapport på området, der udgives i ef-teråret 2013 med status for EU og medlemslandenes fremskridt. Desuden ventes en drøftelse af,hvordan Rådet fremadrettet kan befatte sig mere systematisk med området.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været i høring.17

9. Generelle forventninger til andres landes holdningerDer ventes at være generel opbakning til arbejdet med politiksammenhæng for udvikling. Derventes også at være generel opbakning til, at Rådet befatter sig mere systematisk med områdetfor fremtiden. Særligt forventes en række ligestillede lande at tilskynde til, at politiksammenhængfor udvikling bliver sat på dagsordenen for Rådet (udviklingsministre) som et stående punkt, medhenblik på en fremadrettet diskussion af sager, der kan forventes at påvirke udviklingslandene.10. Regeringens generelle holdningRegeringen arbejder for en styrkelse af det løbende arbejde for at sikre øget sammenhæng mel-lem EU’s politikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande, her-under at der gennemføres konkrete tiltag, der fremmer denne tilgang.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Burma/MyanmarKOM-dokument foreligger ikke.1. ResuméRådet ventes under frokosten at drøfte situationen i Burma/Myanmar på baggrund af den politiske og økonomi-ske reformproces gennem de seneste to år og i lyset af ophævelsen af EU’s sanktioner mod Burma/Myanmar iapril 2013. Drøftelsen ventes at have særligt fokus på EU’s udviklingsengagement i Burma/Myanmar de kom-mende år. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundDanmarks og EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar var indtil april 2013 fastlagt i den FællesHoldning, der blev vedtaget første gang i 1996, og som omfattede målrettede sanktioner mod deburmesiske myndigheder baseret på princippet om reciprocitet, dvs. sanktionerne kunne skærpeseller lempes afhængig af fremskridt eller tilbageskridt i udviklingen mod demokrati og reformer.Danmark har støttet sanktionerne mod Burma/Myanmar som led i at fremme demokrati og re-former og for at lægge pres på regeringen for at leve op til dens forpligtelser over for den burme-siske civilbefolkning. EU har i flere omgange både strammet og lempet sanktionerne som reak-tion på udviklingen i Burma/Myanmar.Det er vurderingen i EU-kredsen, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformprocesgennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-krati og reformer. Konkret har dette bl.a. udmøntet sig i den demokratiske oppositions indvalg iparlamentet i april 2012 og aktive deltagelse i lovgivningsprocessen, frigivelse af langt hovedpar-ten af politiske fanger, reformer på presse- og medieområdet, samt ifølge ILO ophør af brug aftvangsarbejde.I april 2013 vedtog EU’s udenrigsministre at ophæve sanktionerne (undtaget våbenembargoen ogembargo mod udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse). Dette skete i anerkendelse afde generelle politiske og økonomiske fremskridt i Burma/Myanmar siden rådsmødet i april 2012,hvor det blev besluttet midlertidigt at suspendere sanktionerne. Drøftelsen på rådmødet i aprilunderstregede samtidig, at Burma/Myanmars udfordringer fortsat er mange og komplekse, her-under ikke mindst i forhold til at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingedekonflikter. De alvorlige sammenstød mellem muslimer (statsløse Rohingyaer) og buddhister iRakhine staten, nylige voldelige optøjer rettet mod det muslimske mindretal i byen Meikhtila(Mandalay provinsen), samt sammenstød mellem Burma/Myanmars hær og etniske oprørsgrup-per i Kachin staten, vidner herom.Der blev på rådsmødet i april 2013 vedtaget rådskonklusioner, som giver den høje repræsentant iopdrag at præsentere et udkast til en samlet EU-politik i forhold til Burma/Myanmar, som vilskulle støtte op om landets fortsatte demokrati- og reformproces frem til valget i 2015. Med støt-te fra en bred kreds af EU-lande har Danmark opfordret Den Fælles Udenrigstjeneste til i tætsamarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne at sikre, at EU’s politik baserer sig på entransparent EU-Burma/Myanmar dialog, og inkluderer fortsat pres på de burmesiske myndighe-der for især at sikre løsladelse af tilbageværende politiske fanger, fremme national og etnisk for-soning, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og en fortsat demokratisk udvikling.19

3. Formål og indholdEU’s udviklingsministre ventes under frokosten at drøfte situationen i Burma/Myanmar på bag-grund af udviklingen i den politiske og økonomiske reformproces gennem de seneste to år og ilyset af ophævelsen af EU’s sanktioner mod Burma/Myanmar i april 2013. Drøftelsen ventes athave særligt fokus på EU’s udviklingsengagement i Burma/Myanmar de kommende år henset til,at den høje repræsentant i rådskonklusionerne fra rådsmødet i april 2013 blev givet i opdrag atpræsentere et udkast til en samlet EU-politik i forhold til Burma/Myanmar, der fastlægger deoverordnede rammer og prioriteter for EU’s engagement i Burma/Myanmar frem mod valget i2015, herunder i forhold til udviklingspolitiske prioriteter. Der forventes ikke vedtagetrådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserForslaget forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er enighed i EU-kredsen om, at Burmas/Myanmars politiske- og økonomiske reformprocesgennem de seneste to år har skabt synlige og positive forandringer i forhold til at fremme demo-krati og reformer, men at udfordringerne fortsat er mange og komplekse, herunder ikke mindst iforhold til at finde en løsning på de voldelige, etniske og religiøst betingede konflikter. Der kanevt. forventes forskellige holdninger til, hvordan og med hvilke midler EU bedst kan støtte ud-viklingen frem mod 2015, herunder i forhold til det udviklingspolitiske engagement.10. Regeringens generelle holdningRegeringen vil arbejde for, at EU – i tæt samarbejde med de demokratiske kræfter i Bur-ma/Myanmar og andre nøgleaktører som USA, ASEAN og FN – fortsat støtter en politisk ogøkonomisk reformproces i Burma/Myanmar med særlig sigte på valget i 2015. Samtidig børpresset på Burma/Myanmars regering for yderligere reformer mod demokrati og respekt formenneskerettigheder, herunder en løsning på de etniske konflikter, opretholdes.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 19. april 2013 tilorientering.

8. AfghanistanKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat1. ResuméDer forventes en generel drøftelse af EU’s rolle på udviklingsområdet i Afghanistan efter transitionen af sikker-hedsansvaret (post-2014). Desuden vil Rådet muligvis modtage en status for EU's indgåelse af en bilateral part-nerskabsaftale med Afghanistan.2. BaggrundKommissionen og medlemslandene yder årligt tilsammen knap 1 mia. Euro i udviklingsbistandtil Afghanistan, svarende til cirka en tredjedel af den samlede internationale bistand til landet.Transitionsdagsordenens fokus på kapacitetsopbygning af især de afghanske sikkerhedsstyrkerstiller krav og forventninger til EU om at spille en aktiv rolle indenfor transitionens to øvrigekomponenter - regeringsførelse og udvikling.En aftale om samarbejde og partnerskab mellem Afghanistan og EU er under forhandling. Sidsteforhandlingsrunde fandt sted i efteråret 2012. Siden da har aftalen – som har en tiårig horisont –ligget klar til undertegnelse. Der er forhåbninger om, at underskrivelsen snart kan finde sted. Af-taler af denne karakter er med til at bekræfte det langsigtede engagement og forventes at medvir-ke til at dæmpe afghanske befolknings bekymring for tiden efter 2014. Aftalen er desuden vigtigfor EU's planlægning af bistandsindsatsen. Danmark undertegnede d. 2. maj en bilateral partner-skabsaftale med Afghanistan.3. Formål og indholdDer ventes en generel drøftelse af det fremtidige engagement. Der forventes enighed om at fast-holde EUs bistandsengagement i Afghanistan med fokus på polititræning (EUPOL), retssikker-hed og menneskerettigheder samt sundhed. Også den udestående indgåelse af aftale om samar-bejde og partnerskab mellem Afghanistan og EU må forventes drøftet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.21