Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. I stillet

af Udvalget for landdistrikter og øer

Spørgsmål IHvilke konsekvenser vil forsumpningen af bl.a. landbrugsarealer som følge afvandplanerne få for erhverv, vækst og udvikling i landdistrikterne, og hvilkeovervejelser og initiativer giver dette ministrene anledning til?SvarTak fordi jeg måtte komme her i dag.Jeg vil allerførst gerne slå fast, at formålet med vandplanernes vandløbsindsatserer at skabe rent vand og levende vandløb. Vi ønsker at skabe et mere rigt ogvarieret dyre- og planteliv i vandløbene – ikke at ”forsumpe” landbrugsarealer.Det er fortsat en kendsgerning, at hovedparten af de danske vandområder ikke leverop til målet om god økologisk tilstand - som jo er et krav fra EU om, at det skal dedanske vandløb.Når det er sagt, vil jeg gentage, hvad jeg tidligere har sagt i samråd i Miljøudvalget: Vivil hverken oversvømme værdifuld landbrugsjord eller spilde formuer på indsatser imiljømæssigt værdiløse vandløb. Det står fuldstændig fast – det er ikke voresintention.Vi vil have rent vand på en fornuftig måde.Hverken jeg eller tidligere miljøministre har lagt skjul på, at vandløbsindsatsen inogle tilfælde kan medføre forringede afvandingsforhold på vandløbsnære arealer,hvor der skal ske en indsats med ændret vandløbsvedligeholdelse.Det er derfor, at den tidligere regering med Grøn Vækst afsatte midler - inden forrammerne af landdistriktsprogrammet - til økonomisk kompensation til landmænd,der lider tab som følge af indsatsen.Det følger af Grøn Vækst-loven, at der kun igangsættes indsatser, der kan rummesinden for den afsatte ramme til kompensation.

Det er desuden forudsat, at der gennemføres en konsekvensvurdering, der afklarerkonsekvenserne af at ændre vedligeholdelsen.Alene af den grund vil der aldrig blive tale om at forsumpe 650.000 halandbrugsareal, som det er blevet fremført i den til tider meget ophedede debat.Vi har simpelthen slet ikke penge til at kompensere for tab på så store arealer.I spørgsmålet fra udvalget forudsættes det, at et areal ”forsumpes”, så snartafvandingen af et areal forringes.Det er ikke tilfældet.I følge Aarhus Universitet foreligger der ikke materiale, som kan dokumenterearealmæssige konsekvenser på 650.000 ha, som bl.a. Jan Hjeds har fremført påforetræde for Miljøudvalget og her i udvalget i 2013.Nu er det jo også sådan, at vandløbsindsatserne med ændret vandløbsvedligeholdelseendnu ikke er påbegyndt.Og når vi kommer dertil, skal kommunerne først - inden en indsats gennemføres -bekræfte, at der er fagligt belæg for indsatsen - at den bidrager til at forbedremiljøtilstanden i vandløbet.Dernæst skal der gennemføres konkrete konsekvensvurderinger.Konsekvensvurderingen har flere formål.Den skal danne grundlag for en eventuel udbetaling af kompensation, og skalsamtidig både sikre, at der ikke igangsættes indsatser ud over den økonomiskeramme, og at der ikke gennemføres indsatser, som får vidtrækkende konsekvenserfor de vandløbsnære arealer.Naturstyrelsen har fået udviklet en landsdækkende metode for dennekonsekvensvurdering.Metoden skal nu afprøves, inden den anvendes.Det vil ske parallelt med den fornyede supplerende høring af ændringerne afvandplanerne, og parallelt med at kommunerne – når vandplanerne igen er vedtaget– bearbejder og tilpasser de kommunale vandhandleplaner, der foreligger pånuværende tidspunkt.Afprøvningen af metoden til konsekvensvurdering kan føre til en trinvisigangsættelse af indsatserne. Først når værktøjet er i stand til at håndtere dræn,igangsættes indsatser i vandløb med drænrelaterede problemstillinger.

Hvis en konkret konsekvensvurdering viser, at en indsats vil få meget vidtrækkendekonsekvenser for de vandløbsnære arealer, vil indsatsen ikke blive gennemført i denpåtænkte form.Men - som jeg sagde tidligere - vandløbsindsatsen med ændretvandløbsvedligeholdelse er endnu ikke påbegyndt, og de udfordringer, somlandbruget står overfor lige nu i forhold til eventuel forsumpning af deresvandløbsnære arealer, kan derfor ikke skyldes vandplanerne.De kan være begrundet i en lang række andre forhold.F.eks. har mange jorde sat sig pga. årtiers dræning, ligesom mange dræn ikke virkeroptimalt. De er enten for gamle eller ikke tilstrækkeligt vedligeholdte. Øget nedbørpga. klimaforandringer har også betydning for markernes tilstand.Samlet set må jeg konkludere, at der ikke er belæg for at tale om en ”forsumpning” af650.000 ha landbrugsjord, som følge af de kommende vandløbsindsatser.Jeg vil i øvrigt også henvise til Natur- og Landbrugskommissionen, der netop ser påde langsigtede forhold for landbruget i samspil med natur, vandmiljø og klima.Kommissionen forventes at udkomme med deres anbefalinger her i foråret 2013.Lad mig til slut igen understrege, at vi med vandløbsindsatsen ønsker at skabe rentvand og levende vandløb – på en fornuftig måde.