ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 85: Rapport: De lokale aktionsgrupper - introduktion og status for perioden 2007-2012

Indhold1. Indledning .......................................................................................................................................... 22. Baggrund ........................................................................................................................................... 3Lokale aktionsgrupper – filosofi og organisering .......................................................................................... 3Målsætninger ................................................................................................................................................ 3Hvorfor støtter EU og Danmark lokale aktionsgrupper? ............................................................................... 43. Finansiering og anvendelsen af tilskud ................................................................................................ 5Finansieringen af lokale aktionsgrupper ....................................................................................................... 5Anvendelsen af tilskud .................................................................................................................................. 64. Effekter og resultater ....................................................................................................................... 11Effekten af bottom-up princippet ............................................................................................................... 11Lokale aktionsgrupper og nye arbejdspladser............................................................................................. 13Lokale aktionsgrupper og erhvervsfremme ................................................................................................ 14Lokale aktionsgrupper og bosætning .......................................................................................................... 15Lokale aktionsgrupper og områdefornyelse i mindre byer ......................................................................... 17

1. IndledningMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter lokale kræfter i arbejdet med at udvikle Danmarks landdi-strikter og fiskeriområder. Det sker gennem 57 lokale aktionsgrupper fordelt over hele landet.De lokale aktionsgrupper er skabt for at fremme en positiv udvikling i landdistrikter og fiskeriområder. Mid-lerne til de lokale aktionsgrupper og de lokale projekter kommer fra EU’s Landdistriktsfond og Fiskerifondog fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Regioner, kommuner og offentlige fonde bidrager ogsåmed tilskud til de lokale udviklingsprojekter via aktionsgrupperne.Lokale aktionsgrupper arbejder efter den såkaldte LEADER-metode. Den sikrer, at lokale aktører – borgere,foreninger, virksomheder m.fl. – bliver repræsenteret i aktionsgruppernes bestyrelser, som prioriterer ogindstiller de mange lokale udviklingsprojekter til tilskud.De 57 lokale aktionsgrupper har i den nuværende programperiode fra 2007 og til udgangen af 2012 indstil-let næsten 4.000 lokale projekter i landdistrikter og fiskeriområder til tilskud.Denne publikation indeholder en introduktion til lokale aktionsgrupper og en status over deres arbejdemed lokale udviklingsprojekter.Du kan læse mere om landdistrikter og lokale aktionsgrupper pålivogland.dk

2. BaggrundLokale aktionsgrupper – filosofi og organiseringDe lokale aktionsgrupper er foreninger, som bidrager til udviklingen af landdistrikter og fiskeriområder isamspil med det omgivende samfund og prioriterer og indstiller projekter til tilskud ud fra deres kendskabtil de respektive lokalområder.De lokale aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden. Metoden har til formål at skabe lokal udviklinggennem samarbejde. Samarbejde og partnerskaber er et nøgleelement i metoden. I Danmark bliver part-nerskabet udmøntet gennem lokale-private foreninger (lokale aktionsgrupper), som er oprettet efter al-mindelige demokratiske foreningsprincipper med vedtægter, generalforsamling m.v.De lokale aktionsgruppers arbejde bygger på et princip om at sikre borgerne indflydelse på udviklingen ideres eget lokalområde. Man taler om ”bottom-up”, hvilket betyder, at idéerne og indsatsen bliver skabtnedefra (af den lokale befolkning). Borgere får dermed reel indflydelse og bestemmer, hvordan deres lo-kalområde skal udvikles.Hver enkelt aktionsgruppe har sin egen bestyrelse, et offentligt-privat partnerskab, sammensat af lokaleforeningsfolk, kommunale og regionale repræsentanter, erhvervsdrivende og lokale borgere. Disse perso-ners lokalkendskab skal sikre, at tilskudsmidlerne anvendes bedst muligt. Bestyrelsens første opgave er atudarbejde en lokal udviklingsstrategi. Strategien skal være helhedsorienteret og rettet mod aktionsgrup-pens geografiske område. Med midler fra landdistrikts- og/eller fiskeriudviklingsprogrammet indstiller be-styrelsen lokale projekter til tilskud. Metoden forudsætter således en lokal forankring. Beslutninger omindstilling af projekter træffes lokalt, mens vurdering af legalitet og udbetaling af tilskud foretages centraltaf NaturErhvervstyrelsen. De lokale bestyrelser har råderum til at prioritere midler med udgangspunkt ilokalområdets aktuelle behov.

Der er 57 lokale aktionsgrupper i Danmark og omkring 2.500 i hele EU. Landdistrikter og fiskeriområder, dermodtager tilskud, er områder med særlige socio-økonomiske og geografiske udfordringer. Af de 57 aktions-grupper er de 39 grupper etableret under Landdistriktsprogrammet, mens 6 aktionsgrupper er oprettetunder Fiskeriudviklingsprogrammet. De sidste 12 aktionsgrupper er oprettet under begge programmer.

Hvorfor støtter EU og Danmark lokale aktionsgrupper?I landdistrikter og fiskeriområder har der historisk set været mange arbejdspladser i de primære erhverv,det vil sige i landbrug og fiskeri. Teknologisk udvikling og mere effektive produktionsformer har betydet, atmange af disse arbejdspladser er forsvundet, og at mange landdistrikter har oplevet en tilbagegang i be-folkningstallet. I 1948 arbejdede ca. 23 % af de beskæftigede i de primære erhverv. I 2010 var det blot ca. 3%. De lokale aktionsgrupper indstiller en bred vifte af projekter til tilskud. Der er bl.a. tale om projekter, derbidrager til produktudvikling og nye produkter og til at diversificere økonomien. Det betyder, at de økono-miske aktiviteter spredes på andre og nye sektorer til gavn for udviklingen i landdistrikter og fiskeriområ-der.

3. Finansiering og anvendelsen af tilskudFinansieringen af lokale aktionsgrupperTilskudsmidlerne til de lokale aktionsgrupper og projekter kommer fra Den Europæiske Landbrugsfond tilUdvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond samt fra den danske stat (Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter). Hertil kommer finansiering fra regioner, kommuner og offentlige fonde, der i et vistomfang kan træde i stedet for midler fra staten.Hver aktionsgruppe får i gennemsnit stillet 2 mio. kroner til rådighed årligt til at drive den lokale aktions-gruppe og indstille projekter til tilskud. I perioden 2007-2013 forventes EU og Danmark via aktionsgrupper-ne at investere i landdistrikter og fiskeriområders udvikling med følgende midler:---EU's Fiskerifond: 93 millioner kroner.EU's Landdistriktsfond: 463 millioner kroner.Dansk offentligt tilskud: 472 millioner kroner.

Anvendelsen af tilskudNedenstående tabeller vedrører tilsagn, som NaturErhvervstyrelsen har givet i indeværende programperio-de. I tabellerne vises tilsagnene for projekter i henholdsvis landdistrikter og fiskeriområder. Tilsagnene erfordelt på ansøgertype, indsatsområde og regioner. Tallene er baseret på tilsagn givet i perioden 2007-2012og omfatter ikke ændringer, der løbende sker i forhold til projekter, der opgives, får reduceret tilskuddeteller lignende.Af tabel 1 fremgår det, hvilke type ansøgere der har modtaget tilsagn fra lokale aktionsgrupper i landdistrik-ter. Foreninger modtager omkring 40 % af de tildelte midler, virksomheder ca. 21 % og offentlige institutio-ner knap 20 % af de samlede tilskudsmidler.

Ansøgertypen ”Andet” udgør en forholdsvis stor andel på knap 17 % af de samlede tildelte midler og dæk-ker mange forskellige typer projekter, der ikke entydigt kan kategoriseres i de øvrige kategorier. Der kanvære tale om projekter inden for turismeområdet – fx museer. For aktionsgrupperne i fiskeriområderne erbilledet omtrent det samme. Foreninger har modtaget knap 36 % af de samlede tilskudsmidler, mens småvirksomheder og offentlige institutioner hver har modtaget lidt over 20 %.

Af tabel 3 og 4 fremgår det, hvilke indsatsområder der har opnået tilsagn fra de lokale aktionsgrupper. Foraktionsgrupperne i landdistrikterne tegner indsatsområdet ”Basal Service” sig for 46,2 % af de tildelte mid-ler. Tilskud til basal service omfatter bl.a. etablering og bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter, somhar betydning for erhvervs-, fritid- eller kulturlivet i landdistrikterne. De direkte virksomhedsrelateredetilskud udgør op mod 20 % af det samlede tilskud, hvortil også regnes en del af projekterne under indsats-området ”Turisme”, der udgør ca. 13 % af de tildelte midler.Tabel 3. Tilskud (tilsagn) fordelt på indsatsområde i landdistrikter 2007-2012

Af tabel 4 ses, at tilskudsmidlerne til indsatsområdet ”Etablering og Udvikling af Faciliteter” udgør 46,1 % afde tildelte midler i fiskeriområderne. Faciliteterne er ofte forbedringer i de mange små havne, og mange afprojekterne omhandler typisk forbedring af turismefaciliteter. Det andet store indsatsområde er ”AttraktiveLevevilkår i Fiskeriområder”, som har modtaget 27,6 % af de tildelte midler. Omkring 20 % af tilskudsmid-lerne kan direkte relateres til udvikling af nye produkter inden for fiskeri og akvakultur og til forbedring afkonkurrenceevnen i fiskeriområder.

For fiskeriaktionsgruppernes vedkommende modtager Region Hovedstaden af gode grunde færre midlerend de øvrige regioner, men den relativt høje andel til Hovedstadsregionen skal ses i lyset af, at Bornholm,som udgør en væsentlig fiskeriaktionsgruppe, hører til Hovedstadsregionen. Region Syddanmark modtageromkring 27 % af de tildelte tilskudsmidler, mens Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjællandhver modtager ca. 20 %.

4. Effekter og resultaterEffekten af bottom-up princippetMidtvejsevalueringen af det Danske Landdistriktsprogram og en analyse af merværdien ved LEADER-metoden påpeger, at aktionsgruppernes bottom-up tilgang, som er et element i LEADER-metoden, har haftgavnlige effekter for udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder. Selve netværksdannelsen omkring akti-onsgruppernes bestyrelser og de enkelte projekter bidrager til at udnytte borgernes ressourcer i de enkeltelokalsamfund.1Bestyrelsernes lokalkendskab er med til at sikre, at det rent faktisk er de bedste projekter,der opnår tilskud. Denne konklusion understøttes tillige af aktionsgruppernes egen undersøgelse gennem-ført af Koordinationsudvalget for de lokale aktionsgrupper i 2012 (se citatbokse).

Inddragelsen af lokalsamfundet skaber desuden en værdi gennem de samarbejdsrelationer, der opstår, nårprojekter planlægges og føres ud i livet. De lokale aktionsgrupper har en mobiliserende effekt og styrkerborgeres engagement i deres område. Det er blevet påvist, at de lokale projekter bidrager til at øge densociale kapital – et mål for samarbejdsrelationer mellem borgere.2Dette regnes som værdiskabende og engevinst for lokalsamfundene, da borgere med høj social kapital er mere tilbøjelige til at engagere sig i udvik-ling af deres lokalområde.

Bovbjerg Fyr – de frivilliges fyrtårn mod vestDa den sidste fyrmester på Bovbjerg Fyr blev opsagt, satte de lokale sig for, at de ville overtage fyret. En stor kreds afborgere fra egnen stiftede en støtteforening og gjorde fyret til et kulturelt centrum for egnens befolkning og turister.Fyret har nu 40.000 besøgende årligt og styres af en fuldtidsansat daglig leder og ca. 100 frivillige. De udfører al slagsarbejde fra reparationer til cafédrift, og er meget medbestemmende i forhold til aktiviteterne i fyret.De frivillige kommer fra de nærtliggende byer som Vanborg, Fjaltring og Ferring, men også lidt længere væk fra bl.a.Lemvig og Holstebro. Der er endda sommerhusgæster fra København og Tyskland på frivilliglisten. De tager vagter, nårde er på ferie i området.3

Lokale aktionsgrupper og nye arbejdspladserMidtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet4viser, at ordningen om tilskud til etablering af nye ar-bejdspladser og fremme af attraktive levevilkår i løbet af de to første projektår resulterede i omkring 270nye arbejdspladser. Denne effekt er opgjort på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og er baseret påde 1.399 tilsagn, der blev givet i løbet af de to første projektår. Disse projekter modtog i alt 425,9 mio. kr.Det skal bemærkes, at mange af projekterne ikke var færdige på tidspunktet for effektopgørelsen.På grundlag af senere indberetninger fra de 1.240 projekter, der modtog slutudbetalinger i perioden 2007til udgangen af 2011, vurderes den direkte beskæftigelseseffekt at være på knap 1.000 nye arbejdspladser.5Det er betydeligt flere end de 344 nye arbejdspladser, som er forudsat i landdistriktsprogrammets mål.Den faktiske beskæftigelseseffekt kan vise sig større end den ovennævnte direkte beskæftigelseseffekt.Dels må det forventes, at eksempelvis nystartede erhvervsdrivende ekspanderer gradvist, og den faktiskebeskæftigelseseffekt først vil vise sig efter slutudbetalingerne. Dels konkluderer midtvejsevalueringen aflanddistriktsprogrammet, at aktionsgrupperne foruden nye arbejdspladser har bidraget til fastholdelse afarbejdspladser i landdistrikterne. Den indirekte beskæftigelseseffekt for lokalområdet indgår heller ikke iundersøgelsen.Midtvejsevalueringen konkluderer også, at der er mange små projekter, hvis beskæftigelseseffekt er be-grænset. Omvendt er det blevet påvist, at det netop er de økonomisk set små projekter, der mest omkost-ningseffektivt faciliterer lokal inddragelse og engagement.6Erfaringer viser også, at det for mindre projek-ter kan være vanskelligt at få adgang til private fonde, da dette ofte kræver et større, professionelt set-up,end frivillige projekter kan mønstre.7

Orbicon Leif Hansen & Epinion (2010): Midtvejsevaluering af Det Danske Landdistriktsprogram 2007-2013 for perioden 2007-2009,http://2.naturerhverv.fvm.dk/Files/Filer/Publikationer/Landdistrikter/2011/final_samlet_rapport.pdf5LAG’erne havde per juni 2012 udbetalt slutudbetalinger til 2.883 projekter.6Teilmann, K., Measuring social capital accumulation in rural development, Journal of Rural Studies (2012),http://dx.doi.org/10.1016/j.jrurstud.2012.10.0027DAMVAD A/S (forventes offentliggjort foråret 2013): Social innovation og sociale entreprenører I yderområder.

Lokale aktionsgrupper og erhvervsfremmeDe lokale aktionsgrupper yder ikke kun tilskud til individuelle iværksættere, men også til samarbejdsprojek-ter, fx i forbindelse med lokale erhvervsklynger. Små erhvervsdrivende kæmper ofte med de samme typerudfordringer, som fx afsætning og markedsføring. I mange tilfælde er det derfor fordelagtigt at sætte indmed fælles initiativer til gavn for mange.På Bornholm har kunsthåndværkere etableret en erhvervsklynge. Kunsthåndværkerne havde den fællesudfordring at få markedsført og solgt deres produkter til et større marked. Dette er en ressourcekrævendeopgave for en enkelt kunsthåndværker, der typisk har størst fokus på sin produktion. De lokale aktions-gruppe på Bornholm har bidraget til at skabe rammerne for samarbejde og netværksdannelse, der kan løsesådanne udfordringer og skabe synergi mellem lokale iværksættere.I boksene nedenfor ses 3 eksempler på erhvervsprojekter støttet via lokale aktionsgrupper.

Bornholmske kunsthåndværkereDet bornholmske kunsthåndværk er helt i top, både hvad angår kvalitet samt evnen til samarbejde mellem kunst-håndværkerne. ACAB – Arts and Craft Association Bornholm – er med sine ca. 70 virksomhedsmedlemmer et glimren-de eksempel på, hvor langt man kan komme via netværk og samarbejde.Lidt over 50 aktive medlemmer af netværket oplevede samlet set en indtjeningsfremgang på 18 % over den toårigeprojektperiode. Særligt ansættelsen af en marketingsansvarlig har bidraget til at åbne dørene til markeder, der ellersikke er nemt tilgængelige. De deltagende kunsthåndværkere har været med i en lang række udstillinger og opnåetmegen flot medieomtale – nationalt såvel som internationalt.8

Krokodille Zoo på FalsterRené Hedegaard er oprindelig uddannet elektriker fra København, men flyttede for 23 år siden til Falster til et nedlagtlandbrug. Her har han nu oparbejdet en af verdens fineste samlinger af krokodiller. Renés Krodille Zoo er blevet opda-get af Norsk TV, som har optaget adskillige programmer med ham under titler ”Krodille-redderen.”Igennem LAG-Guldborgsund er der søgt om 155.650 kr. til at løfte Krokodille Zoo’s bygninger op til internationalt ni-veau, bl.a. via etablering af en tropehal til unge krokodiller. Ansøgningen forventes endeligt godkendt i NaturErhverv-styrelsen inden for de kommende måneder.Krokodille Zoo er organisatorisk placeret under den Sociale Virksomhed Guldborgsund og beskæftiger gennem praktik,elevpladser og løntilskud en række unge, der har svært ved at komme igennem almindelige uddannelsesforløb.

Rømø Havn – en indgang til offshore vindmøller i NordsøenRømø Havn er midt i en markant udviklingsproces, hvor havnen går fra at være en lille fiskeri- og færgehavn til at bliveen vigtig servicehavn for den hastigt voksende offshore vind-industri i Nordsøen. Havnen har investeret 40 mio. kr. i nyinfrastruktur, blandt andet i etableringen af en 410 meter ny kaj, som gør det muligt både at modtage og afsendelangt større mængder gods end det tidligere har været tilfældet.Det har været af stor betydning for Rømø Havn, at den i 2010 fik tildelt tilskud gennem LAG-Tønder til at ansætte enmedarbejder til markedsføring. Dette har ført til, at Rømø Havn har fået de første store opgaver inden for offshorevind.Rømø Havn er i dag i rivende udvikling. Et tysk rederi havde i 2010 bygget den bygning, hvorfra de vil drive deres for-retning, allerede inden udvidelserne af Rømø Havn var gået i gang. Andre virksomheder er også kommet til, og allere-de i 2010 var der bygget i alt 2000 m i tilknytning til havnen.29

Lokale aktionsgrupper og bosætningSom i mange andre europæiske lande er der i Danmark en afvandring fra land til by. I perioden 2007-2012steg befolkningstallet med 2,8 % set over hele landet.10Dette tal dækker dog over betydelige regionaleforskelle. Bykommunerne har i perioden oplevet en befolkningstilvækst på 4,9 %, mens landets yderkom-muner i samme periode har haft en negativ befolkningstilvækst på 2,7 %.

De lokale aktionsgrupper kan modvirke denne udvikling ved at sætte ind dér, hvor de mener, effekten vilvære størst for deres lokalområde. Indsatserne er meget forskellige: Nogle projekter bidrager til at forbed-re beskæftigelsesmulighederne i områderne, mens andre bidrager til at skabe gode rammer for fritidsaktivi-teter og et aktivt lokalsamfund. Den grundlæggende tanke er, at der skal en helhedsorienteret indsats tilfor at sikre attraktive landdistrikter.

Klitmøller – the Cold HawaiiSiden 1980´erne har de særlige vind- og strømforhold tiltrukket tusindvis af danske og udenlandske surfere til vester-havsbyen Klitmøller i Thy. I dag er ca. 160 af byens 800 indbyggere nye tilflyttere. De er kommet pga. de særlige sur-ferfaciliteter langs kysten, og de fleste er kommet inden for de seneste 5-10 år. Klitmøller er gået fra at være et tradi-tionelt fiskersamfund til et sted for surfere, hvilket har åbnet op for nye erhvervsmuligheder. Med tilskud fra LAG Thy-Mors, Thisted kommune og RealDania er det lykkedes at videreudvikle de stedbunde ressourcer.Klitmøller har fra og med 2010 været værtsby for surfersportens World Cup, og tilskud fra aktionsgruppen har væreten vigtig hjælp. Samtidig har Fiskeri LAG Nord ydet tilskud til bevarelsen af den traditionelle fiskerkultur bl.a. gennemstøtte til restaurering og bevaring af fiskernes gamle redskabsskure. Selv om det kommercielle fiskeri er ubetydeligt,skal bevaring af den oprindelige kultur fortsat være et aktiv for området.Erhverv og turismen i området udvikler sig og skifter karakter. Der er skabt en ny stærk identitet, som aktiviteterneomkring Cold Hawaii har været stærkt medvirkende til.11

Lokale aktionsgrupper og områdefornyelse i mindre byerSiden 2007 har beslutninger om tilskud til områdefornyelse i mindre byer kunnet kombineres med midlerfra landdistriktsprogrammet. Der er i perioden ydet tilskud til ca. 40 områdefornyelsesprojekter.Kommuner, der får statsligt tilskud til områdefornyelse i mindre byer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdi-strikter, kan opnå supplerende EU-tilskud fra landdistriktsprogrammet. Det sker gennem en lokal aktions-gruppe, men finansieres fra en særlig pulje, der ikke belaster den enkelte aktionsgruppes budget. Formåletmed de enkelte projekter skal ligge inden for rammerne af den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi.Byfornyelsens fysiske, kulturelle og sociale elementer bliver således kombineret med de lokale aktions-gruppers indsats for forbedring af beskæftigelse, erhverv og levevilkår. Herved styrkes indsatsen og effek-terne forøges.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har igangsat en kortlægning og analyse af samarbejdet mellemaktionsgrupperne og tilskudsordningen til områdefornyelse, herunder afklaring af hvad LAG-midlerne hartilført områdefornyelsen, og om samarbejdet har skabt synergi i de lokale indsatser.Analysens endelige resultater forventes offentliggjort i foråret 2013. De foreløbige resultater indikerer, atsamarbejdet sikrer et stærkere lokalt engagement og opbakning til områdefornyelsen gennem de bredtfunderede lokale aktionsgrupper. Herudover betyder samarbejdet, at de lokale områdefornyelsesprojekterkan opnå større sammenhæng med den erhvervsmæssige udvikling i området, herunder turisme.Nedenfor er beskrevet 2 eksempler på samarbejdsprojekter mellem lokale aktionsgrupper og projekterinden for områdefornyelse.

Områdefornyelse i Gedser og Gedser Odde 2009-2014Programmet for områdefornyelsen i Gedser og Gedser Odde indeholder blandt andet indsatserne ”Sydspidsen” og”Eksperimentarium for Natur og Teknik”. Projekterne gennemføres i samarbejde med aktionsgrupperne og tager ud-gangspunkt i de stedbundne, lokale ressourcer i form af naturressourcer, kultur samt lokale foreningsaktiviteter. Pro-jekterne, knytter kultur- og naturaktiviteter sammen med turisme og skal ses som et forsøg på at udvikle helt nyeaktiviteter og virksomheder. Det er målet, at projekterne vil virke som igangsættere for nye projekter og skabe er-hvervsudvikling via turisme. Det er tillige håbet, at projekterne sammen med de øvrige initiativer vil øge bosætningen iområdet.

Områdefornyelse og lokale aktionsgrupper som drivkraft for bosætning i VestervigVestervig i Thisted kommune er en historisk landsby, hvis oprindelse kan føres tilbage til middelalderen. Byen harstolte traditioner, men i mange år gik det tilbage for byen. Mange af husene langs hovedgaden, der er fra perioden1800-1940, var blevet forladt, uden der kom tilflyttere til. Hovedgaden er byens ansigt udadtil, og for forbipasserendegav de mange forfaldne huse et indtryk af forfald og nedgang. Det skulle der ændres på.En stor koordineret indsats blev iværksat, hvori LAG Thy-Mors var en væsentlig aktør. Vestervig Byfornyelse ApS ogThisted Kommune rev i samarbejde 12 huse ned i løbet af 2010-2011. Den visuelle forandring er enorm. Hvor denforbipasserende før blev skæmmet af en række af faldefærdige huse, får man nu et grønt indtryk af landsbyen.De fysiske rammer virker mere tiltrækkende på potentielle tilflyttere, og fremstår som en ressource. LAG Thy-Morshar i et samarbejde om områdefornyelsesprojektet gjort det muligt at styrke byens fritidsaktiviteter gennem etable-ring af en squashbane, et motionscenter og et mødelokale ved det lokale aktivitetscenter. Ligeledes er det gamleThinghus blevet omdannet til udstillingssted for lokale kunstnere.Vestervig er i dag inde i en positiv udvikling, og landsbyen fortæller i dag en helt anden historie end for bare 5 år siden.I 2011 blev der solgt 10 huse, blandt andet til børnefamilier. Dermed er byen også et eksempel på, hvordan det kanlykkes at vende en negativ udvikling i en landsby.12