ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 80: Rambøll's rapport: "Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder"

INDLEDNINGNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har bedt Rambøll om at udarbejde dettenotat, som belyser potentialerne i lokalt ejerskab af vindmøller som mulig løftestang foren lokal udvikling i udkantsområder.Målet med notatet er at udbrede kendskabet til potentialerne i lokale ejerskabsformer,så der kan skabes en mere positiv interesse i vindmølleprojekter i både kommuner ogbefolkningen generelt.Lokale ejerskabsformer har to helt afgørende fordele som bør have en landspolitiskinteresse:1. Ved at sikre et lokalt ejerskab, øges den lokale accept af vindmøller og i stedetfor protester, vil man kunne opleve et aktivt initiativ fra en bredere kreds aflokale medspillere, sådan at regeringens mål om en forøget vindmøllekapacitetpå 1800 MW på land kan realiseres med en tilstrækkelig opbakning.2. De egne af Danmark hvor det blæser mest, er samtidig der hvor der ses destørste udviklingsmæssige udfordringer, så ved at sikre at overskuddet fra el-produktion aktiveres lokalt kan der skabes grundlag for en styrket udvikling iudkantsområderne i Danmark.

Regeringen har med Energiforliget af marts 2012 vedtaget, at 50 % af den danske el-produktion skal stamme fra vindmøller i 2020. Dette har sat et forøget fokus på muligeplaceringer af vindmøller samt de barrierer der kan være for en succesfuldimplementering af vindmølleprojekter.I henhold til Energiforliget, skal der indtil 2020 opstilles 1800 MW vindenergi på land,500 MW kystnære og 1000 MW offshore vindmøller, hvilket betyder at en væsentlig delaf vindmølleudbygningen skal ske på land.Landspolitisk er der et stort potentiale i en kobling af energipolitik, landsplanlægning ogudvikling af landdistrikterne, i og med at der er et markant sammenfald mellemudkantsområderne i Danmark, ofte kaldet ”Den rådne banan”, og de egne, hvor detblæser mest.Der tegner sig med andre ord konturerne af et muligt nyt danmarkskort, hvor disseområder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deres naturlige potentialer.Produktion af bæredygtig energi har en enorm samfundsmæssig betydning, som børunderstøttes og værdsættes både lokalt og nationalt, så der skabes et mere solidtfundament under en lokal erhvervsudvikling i landdistrikterne, som kan medvirke til atskabe en højere grad af balance i Danmark.

Hvis der ikke kan etableres de forudsatte 1800 MW kapacitet på land på grund af lokaleprotester vil alternativet være etablering af flere end de allerede planlagtehavvindmøller, som er en langt dyrere løsning, så jo flere møller der kan etableres påland jo lavere elpriser til gavn for forbrugere og konkurrenceevne. Med udbygningen afvindmøller på land er der således flere milliarder at spare i forhold til at producere densamme mængde elektricitet offshore, samtidig med, at der vil kunne skabes etbetydeligt lokalt overskud ved el-produktionen som kan fremme udviklingen iudkantsområderne, da det netop er her der findes den største vindressource.Med samlet 1800MV ny vindenergi, sandsynligvis fordelt på 600-800 møller, er der etbetydeligt potentiale for at skabe varige indtægter i landets udkantsområder. Selv medet forsigtigt skøn, hvor der også vil være andre aktører, vil de lokale ejerskaber kunneskabe et årligt overskud på ikke under 500 mio., der vil kunne medvirke til at fastholdeeller skabe en lokal udvikling i udkantsområder.

Planlægning af vindmøller på land er et kommunalt ansvar, og mange kommuner harmeldt sig på banen som aktive medspillere i en grøn omstilling af det danske samfund.Nogle har tilmed formuleret klimapolitikker med mål om fremtidig CO2neutralitet, og defleste danske kommuner har herudover indgået en aftale med DanmarksNaturfredningsforening om at blive såkaldt Klimakommune, hvilket bl.a. indebærer enerklæring om, at kommunerne vil nedbringe deres CO2udledning med 2 % årligt i ennærmere fastlagt årrække. Energi fra vindmøller vil spille en væsentlig rolle iopfyldelsen af disse kommunale ambitioner, hvilket også har givetvindmølleplanlægningen et fornyet fokus.Planloven er ligeledes ændret, så det nu er muligt at indarbejde formål omklimatilpasning og forebyggelse af forurening i formålsbestemmelsen i lokalplaner, ogdet er dermed muligt fremadrettet at stille krav begrundet i klimaforhold for nybyggeriog renoveringer.Der er med andre ord lagt op til, at kommunerne vil komme til at spille en langt mereaktiv rolle i en bæredygtig omstilling på energiområdet, hvor energibehovet reduceresgennem bygningsrenoveringer og skærpede krav ved nybyggeri, samtidig med atenergiforsyningen bliver mere bæredygtig gennem udbredelse af vedvarende energi,som i overvejende grad vil komme fra vindmøller.Kommunerne i Danmarks udkantsområder er udfordret af fraflytning, stagnation ogtilbagegang. Det er generelt områder med en lav befolkningstæthed, lave huspriser oget erhvervsliv under afvikling. Men det blæser generelt mere end dobbelt så meget somi resten af landet, så disse kommuner har nogle helt særlige muligheder for at udnyttevindressourcen som løftestang for en lokal udvikling.Tænk, hvis der kunne skabes en ny rolle for disse kommuner med en højere grad aføkonomisk selvstændighed, erhvervsmæssig innovation indenfor bæredygtig energisamt produktion af energi til hele landet bl.a. gennem etablering af vindmøller!For at dette skal lykkes skal overskuddet fra produktion af el kunne kanaliseres viderelokalt og fungere som katalysator for grøn vækst og bæredygtig omstilling iudkantsområderne, og her er de lokale ejerskaber afgørende, ligesom kommunerne måspille en langt mere aktiv rolle end det har været tilfældet hidtil.

HVORFOR LOKALT EJERSKAB?For at kunne realisere de meget ambitiøse mål fra både staten og kommuner omforøgelse af vindmøllekapaciteten må der være en sådan grad af accept af vindmøllernei den berørte del af lokalbefolkningen, at vindmølleprojekterne reelt kan gennemføres.80 % af danskerne er generelt positive overfor vindmøller, men ofte er en tilsvarendeandel imod etablering af vindmøller i netop deres nærområde. ”Not in My Backyard”synes at være mottoet, og udfordringen er, hvordan der kan skabes et ejerskab tilvindmøller med en bred accept i befolkningen; både mentalt i erkendelse afnødvendigheden af en omstilling til vedvarende energi og økonomisk, hvor en lokalaktivering af overskuddet fra vindmøllerne vil kunne skabe en øget accept og forståelsefor de gener og ændringer af det visuelle miljø, som vindmøller også kan skabe ikkemindst for de umiddelbare naboer.Da bopælspligten blev ophævet i 1998 betød det, at vindmølleejere / investorer kanvære bosiddende langt fra det lokalsamfund, hvor møllerne rejses, i princippet iskattely på Cayman Islands eller andre steder. Det betyder, at værdien af vinden, somer en af de få unikke ressourcer i udkantsområderne, reelt drænes ud aflokalområderne, mens de lokale borgere må leve med de gener, der kan væreforbundet med møllerne. Det har skabt en situation, hvor der næsten pr. automatik erlokal modstand, når det overvejes at etablere vindmøller, og der findes i dag op imod200 lokalgrupper imod vindmøller på landsplan.Ved at sætte det lokale ejerskab i centrum, kan der skabes en positiv ogselvforstærkende effekt, hvor det bliver tydeligt, at vindmøller er til gavn forlokalområder eller kommuner i lidt bredere forstand. Herved bliver det nemmere at fåaccept for de efterfølgende projekter, ligesom man vil kunne opleve, at initiativet ihøjere grad skabes lokalt, fordi der er et konkret økonomisk incitament ved at indgå iejerskaber, som fremmer den lokale udvikling.

Det lokalpolitiske dilemma for politikere, som gerne vil genvælges, er, om man vilstøtte udbygningen af vedvarende energi og derved samtidig ”træde de lokale borgereover tæerne” ved at overhøre de ofte mange indsigelser, når projekterne primærtkommer nogle ganske få til gode, - og ofte developere, som ikke bor i lokalområdet.I Thisted Kommune har man eksempelvis for nylig i 2012 oplevet det, at der var over500 sider med indsigelser i forbindelse med godkendelse af en række vindmølle-projekter. Ud af de syv projekter med i alt ca. 40 vindmøller besluttede man iseptember 2012, at kun to projekter kunne godkendes, og det overvejes nu, hvordanman kan sikre en større accept af vindmøller (herunder ejerskabsformer, som i højeregrad kommer lokalsamfundet til gode) så der kan skabes en lokal forståelse for, hvilkenpositiv betydning vindmøller kan have for kommunens bæredygtighedsprofil, økonomiog udviklingsmuligheder.Formidlingsmæssigt er der således et stort behov for at tydeliggøre, hvilke økonomiske,juridiske og organisatoriske muligheder der findes, hvor ikke kun de 20 % fastlagt i VE-loven, men 100 % af indtægterne fra vindmølleprojekter kan fastholdes ilokalområderne, så der kan skabes et konkret økonomisk incitament til at medvirke tilat finde egnede lokaliseringsmuligheder for vindmøller. Dette notat kan ses som startenpå en sådan proces omkring tydeliggørelsen af de potentialer, der ligger for lokaludvikling gennem en mere proaktiv vindmøllepolitik, hvor alle lokale interessenter kandeltage på forskellig vis.

EKSEMPLER PÅ LOKALT FORANKREDEEJERSKABSMODELLERDer findes allerede lokale ejerskabsformer rundt omkring i landet, da der både er etgenerelt ønske i kommuner og befolkningen om at fremme udviklingen af vedvarendeenergi. Samtidig er der ofte en ganske attraktiv totaløkonomi i forbindelse medetablering af vindmøller på land, hvor man som tommelfingerregel kan regne med atder under de nuværende ordninger vil kunne skabes et årligt overskud på omkring 1mio. kr./MW etableret kapacitet på land, naturligvis afhængig af de lokale vindforhold.Forudsætningerne er således principielt på plads, og nedenfor fremhæves 3 forskelligeejerskabsmodeller der kan medvirke til at styrke en lokal udvikling både økonomisk,kulturelt og beskæftigelsesmæssigt:1. Erhvervsdrivende fonde,hvor overskuddet fra el-produktionenvedtægtsmæssigt skal tilgå relaterede lokale formål, som kan understøtte lokalbeskæftigelse, kulturliv og infrastruktur. I Danmark findes der som noget retunikt mange forskellige foreninger med forskellige formål; idrætsforeninger,teaterforeninger, borgerforeninger, fagforeninger, turistforeninger,erhvervsudviklingsforeninger, landbrugsforeninger mv. Disse vil kunne have eninteresse i at gå ind i et fondsejet vindmølleprojekt, hvis fondens formål ogoverskudsanvendelse formuleres, så det er sammenfaldende med foreningernesinteresser. Da foreningslivet er en central del af den danske kultur, ikke mindst isåkaldte udkantsområder, vil lokale foreningers deltagelse i vindmølleprojekterkunne bidrage til udvikling af kultur-, idræts- og erhvervslivet, samtidig med atder sikres lokal accept af vindmølleprojekter. Lokale forsyningsselskaber kanogså indgå i erhvervsdrivende fonde.

2. Kommunalt ejeaf vindmøller, hvor overskuddet kan anvendes til andre tiltagindenfor energiområdet, og investeringer i nye energiprojekter, som kanreducere driftsomkostninger, skabe nye arbejdspladser og reducere dekommunale CO2udledninger.3. Vindmøllelauger en veletableret måde at tilbyde andele i vindmøller blandtlokale beboere, og der er et lovkrav om at minimum 20 % af andelene skaltilbydes lokale indenfor 4,5 kilometers afstand fra møllerne. Den væsentligstepointe i denne sammenhæng er at det bør være en bred gruppe af lokalebeboere / jordejere og ikke blot en ekstern investor, som får glæde afoverskuddet fra vindmøllerne, hvis man skal opnå den ønskede lokale accept ogudvikling.

Baggrund:Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern kommune er overvejende et fiskersamfund påHolmsland Klit med ca. 4.000 indbyggere, hvor også turisme har stor økonomiskbetydning.Igennem flere år havde private projektudviklere arbejdet med at opstille vindmøller iområdet, men på grund af lokale protester kunne deres projekt ikke realiseres.Ejerskabskonstruktion:I 2010 stiftede Holmsland Klit turistforening en erhvervsdrivende fond med det formålat opstille 3 vindmøller på 3 MW på et areal, der er ejet af Hvide Sande havn forderigennem at understøtte udviklingen af Hvide Sande Havn og turismen i Hvide Sandegennem produktion af vedvarende energi.De 20 % af vindmølleprojektet ejes af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S med godt400 anpartshavere i Hvide Sande og omegn.Overordnet økonomi/finansiering:Investeringen i de 3 vindmøller har været på 91 millioner kroner, som er lånt i to lokalebanker med vindmøllerne som sikkerhed for lånene.Havnen ejer grunden hvor vindmøllerne er opstillet. Herfor betales en årlig leje tilfonden på 4,8 mio. kr., hvorved der skabes et årligt driftstilskud til understøttelse afhavnens udvikling.Vindmøllerne kom i drift i januar 2012 og anslås årligt at ville producere 15 millionerkWh pr. mølle svarende til en kapacitetsfaktor på 0,50, hvilket er på niveau medoffshore vindmøller, hvor investeringen pr. MW kan være mere end det dobbelte.”Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling” forventer i kraft af den meget attraktiveplacering at kunne tilbagebetale banklånene på ca. 5 år.

Juridiske aspekter:Erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner, hvor stifterne ikke har et ejerskabog dermed heller ikke en særlig ret til afkastet fra fonden.Erhvervsdrivende fonde er en velkendt ejerform, som er reguleret iErhvervsfondsloven. Reglerne vil ikke blive gennemgået nærmere her, idet det blot skalunderstreges at Erhvervsfondsloven ikke indeholder restriktioner på, hvem der kanvære medstifter af en fond.Det interessante er derfor ikke, at vindmøller kan ejes og drives af en erhvervsdrivendefond, og at alle som udgangspunkt kan være medstiftere af en fond, men derimodhvorledes fondens formål og betingelser for anvendelse af overskud er formuleret ogdermed hvem, der skal modtage udlodninger fra fonden dvs. overskuddet fra drift afvindmøllerne.Formuleringen af fondens formål, og hvorledes et overskud skal fordeles, vil dog i højgrad være motiveret af, hvem der er medstiftere af fonden, så i forhold til at fremmeen lokal udvikling i lokalområderne bør sammensætningen af fonden afspejle deudfordringer og potentialer, der findes lokalt.Er lokale foreninger medstiftere, vil det være naturligt, at en del af overskuddet går tilat varetage samme formål som disse foreninger fx idrætsformål, lokal energiforskning– og udvikling, erhvervsudviklingsformål osv. Er forsyningsvirksomheder medstiftere,kan overskuddet gå til at fremme af vedvarende energi, bæredygtig energiforsyning el.lignende.Inddragelse af interessenter:I forbindelse med høringen af det erhvervsfondsejede projekt i Hvide Sande, blev derkun indgivet ganske få klager. Ingen af klagerne fik helt eller delvist medhold.Foreløbige erfaringer:Et forudgående vindmølleprojekt for vindmøller i Hvide Sande fremsat at privateudviklere var blevet bremset af lokale protester, så i denne sammenhæng har fondensformål og positive betydning for lokalsamfundet i Hvide Sande været afgørende for denlokale accept.

Baggrund:Et projekt med kystnære vindmøller til opstilling i den vestlige del af Nissum Bredningud for Thyborøn Tange blev præsenteret i 2008. Effekten er på 42 til 98 MW afhængigtaf den endelige løsning. Initiativtagerne til projektet har i forvejen erfaring fra 4kystnære laugsejede vindmøller på 2 MW, der er opstillet i nærheden ud for Rønland.Ejerskabskonstruktion:Ejerskabet til det nye vindmølleprojekt i den vestlige del af Nissum bredningplanlægges at blive fordelt omtrent ligeligt mellem det lokale energiforsyningsselskabNordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. (NOE) og Nørre Nissum Vindmøllelaug I/S, hvisdeltagere skal være bosiddende i Lemvig Kommune. Såfremt virksomheder deltager iNørre Nissum Vindmøllelaug I/S, skal de ligeledes være bosiddende i LemvigKommune, således at beskatningen af overskud sker i den kommune hvor vindmøllerneopstilles.Vindmøllelaugets formål er formuleret som følger: ”Interessentskabets formål erproduktion og afsætning af elektricitet gennem etablering og drift af vindmøller.Interessentskabets overordnede mål er at bidrage til en bæredygtig energiforsyning iDanmark.”Juridiske aspekter:VE-lovens § 14, der sikrer lokale borgere en forkøbsret til minimum 20 % af etvindmølleprojekt, sikrer et vist lokalt privat ejerskab til alle vindmølleprojekter på land,men som i dette tilfælde kan andelen være større og i nogle tilfælde er den 100 %.Dette lokale private ejerskab organiseres typisk i et interessentskab også kaldet etvindmøllelaug, hvor overskuddet fra driften af vindmøllerne fordeles i henhold til denenkeltes ejerandel i interessentskabet.Interessentskabet er reguleret af et sæt vedtægter, som kan indeholde bestemmelserom andelenes overdragelse fx forbud imod at overdrage andele til fysiske og juridiskepersoner uden for lokalområdet.

I tilfælde, hvor et vindmøllelaug ejer mere end 20 % af et vindmølleprojekt, erprojektet typisk initieret af en kreds af lokale borgere og ikke en enkelt investor.Sådanne lokale vindmøllelaug eller andre lokale initiativgrupper kan opnå tilsagn hosEnerginet.dk om garanti for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser,herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger ogforberedelse af ansøgninger til myndigheder med henblik på at opstille en eller flerevindmøller.Det er dog i henhold til VE-lovens § 21 stk.2. en betingelse at vindmøllelauget ellerinitiativgruppen har mindst ti deltagere, at flertallet af vindmøllelaugets ellerinitiativgruppens deltagere bor i den kommune, hvor møllerne planlægges opstillet,eller i en afstand af højest 4,5 km fra stedet, at deltagerne har bestemmendeindflydelse i lauget eller i initiativgruppen og at laugets eller initiativgruppensgennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk.En sådan garanti kan ikke overstige 500.000 kr. pr. projekt og Energinet.dk’søkonomiske ramme er alene på 10 mio. kr., som fordeles efter ansøgning fravindmøllelauget eller initiativgruppen. Forundersøgelserne beløber sig dog typisk tillangt over 500.000 kr., hvorfor sådanne lokalt initierede vindmølleprojekter ofte harbrug for deltagere, som er villige til at investere et større beløb i sådanneforundersøgelser uden sikkerhed for at projektet kan realiseres. Derfor inddragesforsyningsvirksomheder, som i dette tilfælde er NOE, eller lodsejere typisk i sådanneprojekter mod at blive medejer af en større andel af vindmølleprojektet.Overordnet økonomi/finansiering:Forhåndstegning af andele i vindmøllelauget kunne i dette projekt ske ved henvendelsei en lokal bank efter først til mølle princippet. Interessen for at købe vindmølleandeleskabte kødannelse foran banken, som behøvede to dage for at modtage tegning afvindmølleandelene. På det tidspunkt havde 2.000 lokale borgere forhåndstegnet sig forandele til en værdi af maksimalt 175.000 kr./person. Derudover er der 800interesserede i vindmølleandele, som er på venteliste.Inddragelse af interessenter:Mange af deltagerne kender hinanden fra et eksisterende projekt i området, og der erherudover afholdt et borgermøde for interesserede, hvor der var omkring 400fremmødte. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM for projektet har der været megetfå indsigelser og ingen indsigelser fra lokale beboere.Foreløbige erfaringer:Der var meget stor efterspørgsel efter andele i vindmøllerne, og det ville således haveværet muligt med en endnu større andel af private andelshavere. Eksemplet viser, atdet er muligt at rejse store beløb selv i en lavindkomstkommune til et lokaltvindmølleprojekt. Projektets videre forløb afhænger af en række tekniske undersøgelserog udarbejdelse af et mere præcist budget baseret på afregningspriser forlandbaserede vindmøller.

Baggrund:Samsø blev i 1997 af Energistyrelsen udvalgt til at være Danmarks Vedvarende Energi-Ø. Samsø vandt titlen ved at skrive en 10 årig handlingsplan (VE-Ø planen) forenergiudvikling baseret på en vurdering af lokale energiressourcer. Det medførte atSamsø kommune skulle forholde sig til energiudvikling og medvirke til udførelse afplanen og til behandling af lokalplaner samt teknisk sagsbehandling.Ejerskabskonstruktion:I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø. Kommunen var fra starten medi styregruppen for projektet og valgte at købe 5 af de 10 vindmøller gennem etkommunalt ejet Aps, mens borgerne på Samsø ejer hovedparten af det øvrige projekt.Hele forarbejdet til mølleprojektet blev udført af Samsø Energiselskab med etrepræsentantskab, der består af Samsø Kommune, Samsø Landboforening, SamsøErhvervsforum og Samsø Energi- og Miljøkontor. Organisationen havde til formål atgennemføre VE-Ø planen og arbejde for de involverede parters interesser.Overordnet økonomi/finansiering:Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnedesig for de 120 millioner kroner. Kommunens engagement blev godkendt af tilsynsrådetfor Aarhus amt og byggeriet blev gennemført indenfor kontraktsummen.På otte år har diverse puljer, styrelser, borgere, erhvervsdrivende, EU samt kommuneninvesteret for næsten 500 millioner kroner i vedvarende energi på Samsø.Juridiske forhold:I henhold til Elforsyningslovens § 4 kan en kommune deltage i selskaber medbegrænset ansvar, som varetager virksomhed i form af produktion, transport, handeleller levering af elektricitet, ligesom en kommune kan deltage i anden virksomhed, somhar nær tilknytning til en sådan virksomhed.Såfremt kommunerne deltager i et vindmølleprojekt i henhold til Elforsyningsloven, erdet dog vigtigt at have for øje, at det i så fald er det kommunale selskab, der låner tilopførelse og ikke kommunen. Dette indebærer, at overskuddet fra virksomheden alene

kan anvendes til tilsvarende eller anden tilknyttet virksomhed jf. Bekendtgørelse omkommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til dereshovedvirksomhed efter elforsyningsloven.Derudover kan Energitilsynet give tilladelse til, at en kommune kan deltage i andenform for tilknyttet virksomhed hvis den tilknyttede aktivitet har en tilstrækkeligsammenhæng med el-produktionen, og aktiviteten har et væsentlig mindre omfang endselve produktionsvirksomheden.Efter reglerne i Elforsyningslovens §§ 37 og 37 a bliver kommunerne, med mindre derer tale om en aktivitet, der kan betragtes som tilknyttet virksomhed, beskåret medhenholdsvis 40 % eller 60 % af det udloddede beløb i bloktilskud, såfremt en kommunemodtager en udlodning fra et el-produktionsselskab, som kommunen direkte ellerindirekte er ejer af.Kommunerne bør derfor forelægge den planlagte tilknyttede aktivitet for Energitilsynettil udtalelse, førend den iværksættes for derved at sikre sig, at der ikke sker uventetmodregning i kommunens bloktilskud. Kommunerne kan naturligvis også vælge atindkassere overskuddet imod en delvis modregning i bloktilskuddet.I omtalte projekt på Samsø har kommunen vedtaget, at alt overskud fra de fem møllerskal gå til fremtidige energiprojekter. Der er hermed skabt en kommunal virksomhed,som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til atudføre energibesparelser i kommunale bygninger og etablering af SamsøEnergiakademi, uden at der er sket en modregning i bloktilskuddet.Inddragelse af interessenter:Havvindmølleprojektet er et resultat af en fælles indsats på Samsø, og den forholdsvislette sagsbehandling viser med al tydelighed, at der har været enighed om at projektetvar en god og brugbar ide for Samsø. Den endelige placering var der konsensus om, ogder var ingen protester imod møllerne.Foreløbige erfaringer:Beslutningen om kommunalt engagement har vist sig at være en god ide. Møllernefungerer tilfredsstillende og produktionen er højere end budgetteret. Den indledendepolitiske skepsis er blevet afløst af en positiv opbakning, og det er politisk besluttet atoverskud fra møllerne ud over det budgetterede også kan bruges til kommunaleinvesteringer i nye energiprojekter.Det er kommunalbestyrelsens hensigt, at planlægning og opstilling af yderligerevindmøller fortsat skal foregå ved et bredt folkeligt engagement. Med en fælles proceser det planen at fordoble Samsøs el-produktion fra vindmøller.Samsøs status som vedvarende energi ø - er en væsentlig del af øens visitkort. Konkreter der i dag 100 % selvforsyning på energiområdet gennem etablering af lokalt ejedeløsninger i form af land- og havbaserede vindmøller samt fjernvarmeværker.

POTENTIALET FOR SKABELSE AF ARBEJDSPLADSER IUDKANTSOMRÅDER GENNEM VINDMØLLERAdgangen til arbejdspladser er af afgørende betydning for lokal udvikling, og i takt medstrukturændringer og effektivisering i landbrug og industri er der således behov for atudvikle nye typer af arbejdspladser i landdistrikterne.Produktion af bæredygtig energi fra vindmøller har i sig selv et potentiale for skabelseaf nye arbejdspladser; både i forbindelse med forundersøgelser, opførelse og denefterfølgende drift og vedligeholdelse af møllerne. Derudover vil der afhængigt af delokale forudsætninger være basis for, at et overskud fra vindmøller kan understøtteudvikling og innovation indenfor en række andre typer af erhverv og aktiviteter ilokalområderne.Med henblik på at fremme beskæftigelsen i udkantsområderne mest muligt er detvigtigt, at overskuddet fra el produktionen af vedvarende energi bidrager til innovationog udvikling indenfor andre områder, hvor udkantskommunerne i forvejen har særligtgode forudsætninger. Med et strategisk fokus på at udnytte overskuddet fra el-produktionen til lokale udviklingsprojekter vil der således kunne skabes nyearbejdspladser indenfor eksempelvis landbrug, turisme, maritime erhverv,byggesektoren eller handelslivet afhængigt af de lokale potentialer og behov.Herunder beskrives disse eksempler overordnet, men der kan findes mange andremuligheder for lokal erhvervsudvikling i udkantsområder som bl.a. er beskrevet iRealdanias fremtidsscenarie ”2050- der er et yndigt land”, som også beskæftiger sigmed hvordan ”Udkant” kan blive til ”Forkant”.Landbrugetrummer et potentiale for forskning, innovation, demonstration ogmarkedsføring indenfor f.eks. biogas og biobrændsel, da særligt Vestjylland udover enhøj vindressource også har et højt husdyrtryk. Denne udvikling kunne eksempelvisfremmes hvis landbrugsforeninger indgik ejerskab af vindmøller gennemerhvervsdrivende fonde. Herved vil paletten af vedvarende energiproduktion iudkantsområder blive bredere, ligesom det sandsynligvis vil blive nemmere at findeegnede lokaliseringsmuligheder, da landbruget er ejer af størstedelen af den jord derkan opstilles vindmøller på.

Maritime erhverv,herunder havnedrift og fiskeri vil ligeledes kunne understøttesgennem erhvervsdrivende fonde, som det f.eks. har været tilfældet i Hvide Sande.Byggesektorenkan styrkes gennem energirenoveringer og bæredygtigt kommunaltnybyggeri. Dette vil kunne få et betydeligt omfang, hvis det klart defineres at enbæredygtig renovering og udvikling af den kommunale bygningsmasse kan betragtessom ”tilknyttet virksomhed” i forbindelse med kommunale ejerskaber, sådan at derikke sker en modregning i bloktilskuddet.Handelslivetvil kunne få glæde af en generelt styrket lokal købekraft og flere turister,ligesom man kan også forestille sig at handelsstandsforeninger ligesom turistforeningerog andre foreninger kan deltage i erhvervsdrivende fonde.Den måde som overskuddet aktiveres til udvikling af lokalområderne er forskellig,afhængigt af hvilken ejerskabskonstruktion man vælger i forbindelse med etablering afnye vindmøller. Kommunekassen vil generelt have glæde af at flere er i arbejde og atoverskuddet beskattes lokalt, ligesom et kommunalt ejerskab giver mulighed for atanvende overskuddet i andre energirelaterede aktiviteter. Fondseje kan som illustreretbidrage til at udvikle turisme og havne drift mm. samt det lokale forenings-, idræts-, ogkulturliv i bred forstand, og private indtægter gennem vindmøllelaug vil indirekte kunnestyrke beskæftigelsen inden for handel og håndværk ved at folk får en større købekraft.De positive lokaløkonomiske effekter af lokalt ejerskab til vindmøller vil naturligvis ikkealene kunne vende udviklingen i udkantsområder, men peger på nogle muligheder forlokal udvikling som skal gribes af lokale interessenter. I samspil med en række øvrige

Skabelse eller fastholdelse af lokale arbejdspladser i udkantsområderne og etkommunalt overskud ved el-produktion vil komme lokalbefolkningen til gode, men denforbedrede lokaløkonomi med reducerede sociale udgifter og højere beskæftigelse vilsamtidig betyde en reduktion af bloktilskuddet gennem den kommunale udligning. Merevelstillede kommuner vil således også have fordele af det lokale ejerskab til vindmøller iudkantsområderne, og der tegner sig konturerne af et muligt nyt og mere afbalanceretdanmarkskort, hvor disse områder kunne få en ny og styrket rolle på baggrund af deresnaturlige potentialer.

ET NYT TANKESÆT OG PLACERINGER MED SÆRLIGEPOTENTIALERDanmarks miljø- og energipolitik er nu en af verdens mest ambitiøse, og det kan vifaktisk godt være lidt stolte af.Både vi selv og de turister, som besøger vores lille land, må derfor gerne kunne se oglægge mærke til, hvor energien kommer fra som en naturlig del af den måde, vi harindrettet os, på samme måde som vi f.eks. vil have synlige regnvandsløsninger som delaf byernes rekreative arealer og parker.Om 10-20 år vil vi som det mest naturlige køre i eldrevne tog og elbiler påmotorvejene, og her vil det være en fin oplevelse at køre igennem de vindmølleparker,som producerer den strøm, vi bruger.Konkrete placeringsmuligheder vil ofte være en mangelvare, selv med lokaleejerskaber, så nedenfor gives et bud på placeringsmuligheder, som kan have noglesærlige potentialer i lyset at vindkraftens nye samfundsmæssige rolle:Ved havne,da der er gode vindforhold, særligt ved vestvendte havne og ingenkystbeskyttelseslinje. Ofte er havne kommunalt ejede, hvilket også forsimplerplanlægningen markant.Ved industrianlægsom fjernvarmeværker og lignende anlæg med tilsvarende skala,da den visuelle påvirkning ikke vil være så markant i samspillet med de eksisterendeanlæg.Vej motorveje,da der er stor synlighed og sammenfald med eksisterende støjzonersamt mulighed for enkel servicering og vedligeholdelse.Ved jernbaner,da støj og vibrationszoner er sammenfaldende med vindmøllers, ogder er stor synlighed fra togene, hvor det kan være en fin oplevelse at køre igennem envindmøllepark.Særligt ikoniske placeringer,hvor en vindmøllepark kan medvirke til at markereDanmarks førerposition indenfor bæredygtig udvikling, f.eks. synlig fra nedkørslen tilFehmern Bælt tunnelen.Det er naturligvis afgørende, at vindmølleparker ikke etableres i meget værdifuldelandskaber, men herudover kan det være vigtigt at vindmølleparkerne udformes, så dekan opfattes som en slags landart, der kan berige landskabsoplevelsen gennem enbevidst formgivning.

ANBEFALINGER TIL FREMME AF LOKALT EJERSKAB AFVINDMØLLER:Formidling af eksisterende muligheder er naturligvis vigtigt, da kommuner,forsyningsselskaber, foreninger, lokalsamfund og borgere ofte ikke er opmærksommepå de store økonomisk potentialer, der kan være i etablering af vindmøller i områdermed en stor vindressource. Staten bør således sikre let adgang til alle nødvendigeinformationer for alle relevante aktører om mulighederne for etablering og helt ellerdelvist medejerskab af nye vindmølleanlæg.Det er ligeledes ikke alment kendt, at lånemarkedet for vindmøller er retvelfungerende. Der er en relativt kort tilbagebetalingstid og der kan tilknyttesforsikringer om minimumsproduktion, som gør vindmøller til en meget sikkerinvestering, så lån kan ofte blot optages med vindmøllerne som sikkerhed. Dette givermulighed for mange ejerformer, og at selv ret små initiativgrupper kan opnå lån vedgode placeringer.Udover formidlingsmæssige tiltag, er der et behov for en overordnet diskussion afnødvendigheden af vindmøller i forhold til at opnå den nationale ambition om at bliveuafhængige af fossile brændstoffer i 2050, hvor 1. skridt tages med målet om at 50 %af al elektricitet skal komme fra vindmøller i 2020.Hvis det sikres, at overskuddet fra vindmøllerne forankres lokalt, må der således kunneændres på kompensationsordninger for naboer, ligesom der må kunne kigges nærmerepå muligheden for at sidestille vindmøller med andre nødvendige fællesforsyningsanlæg som højspændingsmaster i forhold til kompensation til lodsejere.Bopælspligten, som blev ophævet i 1998, kunne være et andet aspekt, man kunneoverveje at genindføre under en eller anden form i forhold til at fremme lokaleejerskaber. Der synes at være gået spekulation i de ret attraktive ordninger i en grad,hvor blot byggeretten til en vindmølle (jorden) kan repræsentere en værdi på op til 5mio. kr., da private vindmølle-developere byder hinanden op. Ved lokalt initierede ogejede vindmølleprojekter vil der i højere grad kunne være en dialog med forskelligelandmænd om, hvor vindmøller kan placeres og til hvilken pris ud fra lokalerimelighedsbetragtninger, uden at der på samme måde går spekulation i processen vedat eksterne investorer byder prisen på byggeretten op.

Endelig er der behov for en præcisering og principiel stillingtagen til en rækkespørgsmål, da flere af de omtalte ejerskabskonstruktioner er så nye, at muligheder oggrænser for deres udbredelse ikke er entydigt defineret i lovgivningen. Herunder følgernogle af de punkter, som bør afklares/udvikles yderligere i relation til de enkelteejerformer.Erhvervsdrivende fondeMuligheden for erhvervsdrivende fonde er ikke særligt kendt i forbindelse medetablering og ejerskab af vindmøller, så man kan komme langt med en solidformidlingsindsats overfor forsyningsselskaber, foreninger m.m. omkring potentialerne idisse.Rambøll kender ikke til eksempler på, at en kommune har deltaget i enerhvervsdrivende fond, hvis formål det er at etablere og drive vindmøller, men det eroplagt, at der vil være større frihedsgrader i forhold til anvendelsen af overskud tillokale formål.Såfremt en kommune ønsker at deltage i eller stille kommunegaranti for en sådan fond,er det med den nuværende lovgivning afgørende, at formålet og anvendelsen afoverskuddet kan rummes indenfor kommunalfuldmagtens regler, dvs. at anvendelsengår til et kommunalt formål.Kommunalt ejeMange kommuner er interesserede, men der er kun få eksempler på, at kommunernefører en aktiv vindmøllepolitik som initiativtager til nye vindmølleprojekter.Kommunerne vil således kunne spille en langt mere aktiv rolle også som initiativtagerog medejer f.eks. gennem et A/S eller Aps. Hvis kommunen ønsker at være medstifteraf en erhvervsdrivende fond skal det være indenfor kommunalfuldmagtens rammer, ogfondens formål dermed være i en almen kommunal interesse.I denne sammenhæng bør det overvejes, om kommunerne individuelt skal kunnebeslutte, at man f.eks. kun ønsker at etablere nye vindmølleprojekter, hvor der er etlokalt ejerskab, da dette jo grundlæggende er en politisk beslutning. Man kunne ogsåforestille sig at udpege særlige vindkommuner med det omtalte sammenfald mellemstore udviklingsmæssige udfordringer og store vindressourcer, hvor der kunne laveslokale særordninger.Professor Bent Ole Gram Mortensen har for nylig udarbejdet et responsum omkommunernes mulighed for at eje vindmøller for Energiklyngecentret Sjælland, oghovedkonklusionen er, at det kan de godt uanset formålet, og endog selvom det skullevære uden for egen kommunegrænse. Responsummet beskriver de relevante juridiskeforhold ved kommunalt ejerskab og bør læses af kommuner, som overvejer at indgåsom ejere af vindmøller.I dette responsum nævnes også Samsø kommunes ejerskab af de 5 vindmøller, mender rejses tvivl om, hvorvidt andre kommuner vil kunne rejse vindmøller på de sammevilkår ud fra et ligebehandlingsprincip, da tilsynsrådets afgørelse bl.a. var baseret på,at Samsø var blevet udnævnt som energi-ø. Dette spørgsmål bør afklares nærmere, daSamsø casen jo netop viser, hvor stort et potentiale, der kan være i kommunaltejerskab af vindmøller.

Som tidligere anført vil der ske en modregning i bloktilskuddet på 40 eller 60 %,såfremt en kommune opnår et overskud ved el-produktionen undtaget den del, somanvendes i ”tilknyttet virksomhed”. En præcisering / udvideles af, hvad der kan liggeindenfor tilknyttet virksomhed vil kunne fremme kommunalt ejerskab væsentligt.Muligheden for kommunal garantistillelse er et andet forhold, som bør afklaresnærmere, da det vil kunne forsimple og billiggøre låntagningen.VindmøllelaugOfte kan det være en barriere for det lokale initiativ at hele den forudgående procesmed VVM, lokalplan, juridisk konstruktion, interessentinddragelse m.m. er retomkostningskrævende både i forhold til økonomi og tid.Den under Nørre Nissum casen nævnte garantiordning bidrager til at hjælpe lokaleinitiativer på vej, men er ikke tilstrækkelig.I Østrig har man f.eks. arbejdet med modeller, hvor der til et lokalt projekt er blevetbevilliget et beløb på op imod 1,5 mio. kr. til de nødvendige forundersøgelser og enproces omkring organisering af lokalbefolkningen. Hvis og når lokalbefolkningen kanblive enig om, hvor der kan placeres vindmøller, kan VVM processen sættes i gang oghvis alle forhold falder på plads, vil overskuddet komme lokalbefolkningen til gode. Deoverordnede planlægningsmæssige hensyn møder på denne måde det lokale initiativ påen mere smidig måde, end det sker i Danmark i dag.Forsyningsselskaber kan, som vist i Nørre Nissum casen, indgå ligeværdigt som ejeresammen med et lokalt vindmøllelaug, men de kan også eje de maksimale 80 % aleneeller indgå som del af en erhvervsdrivende fond.

VEJEN VIDERESom det fremgår, er der allerede gode eksempler på, hvordan erhvervsdrivende fonde,kommunalt ejerskab og vindmøllelaug kan spille sammen i forskelligeejerskabskonstellationer, som kan fremme lokalt ejerskab, accept og udvikling i landetsudkantsområder. Udkantsområderne rummer langt hovedparten af potentialet forlandbaseret vindenergi i Danmark, så ved at værdisætte vindressourcerne som en lokalressource, der kan aktiveres som mulig løftestang for lokal udvikling, kan der skabes enstørre grad af balance imellem de danske kommuner. Det er vores håb, at nærværendenotat kan sætte gang i en række overvejelser, som kan føres videre i en proces fremimod udarbejdelse af en samlet juridisk model for lokalt ejerskab af vindmøller. Statenog kommunerne bør gå sammen omkring afklaring af rammerne, og så er det voresvurdering at kommunerne vil være både villige og de mest oplagte som tovholder,initiativtager og facilitator i den efterfølgende realisering.