ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 71: Henvendelse af 15/1-13 vedrørende Landdistrikternes uudnyttede ressourcer, fra Forsker Tage Petersen og Ph.d. studerende Karin Topsø Larsen, Center for Regional- og Turismeforskning

Landdistrikternes uudnyttede ressourcerDanmarks landdistrikter rummer en lang række ressourcer som, hvis de udnyttes optimalt, både kan gavnede lokalsamfund de opstår og skabes i, samt gavne hele det danske samfund.I de seneste år har vi i Danmark talt om `Udkantsdanmark´ som om Danmark efterhånden er delt op i tre: 1)nogle byområder, hvor al vækst, viden, innovation og kreativ produktion er centreret; 2) nogle udvidedeforstæder i nærheden af byerne, hvor folk bor, har adgang til daglige rekreative områder, gennemførerderes grunduddannelse og senere pendler fra, for at tage en uddannelse og arbejde i byerne. 3) Udenforbyerne og deres oplande ligger så `rest-Danmark´, hvor resterne af vores fiskeri- og landbrugsproduktionforegår, og hvor befolkningen består af fiskeri- og landbrugsproduktionens få tilbageværendemedarbejdere og et større antal arbejdsløse, ofte ufaglærte, tidligere medarbejdere fra de to brancher.Samt tilflyttere fra byområder, som af både positive og negative årsager har valgt at bosætte sig udenfordet pulserede liv. Dette er selvfølgelig en grov gengivelse ordet `Udkantsdanmark´, men overdrivelsefremmer som bekendt – fra tid til anden – forståelse.Vi, der bor i Danmarks landdistrikter ved, at dette billede er misvisende - at her bor masser af innovative,viljestærke, kreative, engagerede, produktionsorienterede og kompetente mennesker, som gerne vil skabeudvikling. Det gælder både folk, hvis familier har en tilknytning til stedet der har flere generationer påbagen, såvel som nye tilflyttere, der aktivt har tilvalgt det enkelte lokalområde. Fælles for de mennesker ogde virksomheder der har valgt at etablere sig i et lokalområde i et landdistriktsområde, er, at de ser detteområde som udgangspunkt og grundlag for deres liv og deres virksomhed. Og i først omgang, er det dem,der kan udnytte og udvikle de nye muligheder, der til stadighed opstår som følge af udvikling i samfundetog i økonomien generelt. De gør det, ikke som en sekunda udgave af, hvad der foregår i byerne, men medudgangspunkt i unikke ideer, med afsæt i – og dybt forankret i – lokalsamfundets identitet, kultur og fysiskeressourcer. Det er disse mennesker og deres virksomheder der skal støttes for at skabe udvikling iDanmarks landdistrikter.Vores høringssvar vil derfor fokusere på, hvilke betingelser der skal være til stede og hvordan disse lokaleressourcer bedst understøttes for at fastholde den produktion og innovation der allerede foregår ilanddistrikterne samt skabe ny udvikling.Og vores simple svar er: Adgang til viden. Vi mener, at adgang til viden skal betragtes som engrundlæggende infrastrukturel ressource på lige linje med veje, telefonlinjer og internetadgang. Adgang tilviden og lokal uddannelse vil fremme ildsjælene og virksomhedernes muligheder for at skabe ny udviklingbaseret på lokalsamfundets ressourcer.UdviklingstendenserDer er to overordnede udviklingstendenser i landdistrikterne, som skaber muligheder og behov for ny videnog nye kvalifikationer.1. Industriproduktion er fortsat en grundlæggende økonomisk præmis i dansk økonomi: Eksisterendeindustri- og håndværksproduktion vejer tungt i landdistrikterne, og det tyder på atindustriproduktionen også i årene fremover vil være væsentlig, specielt i landdistrikterne (Se f.eks.kronik i Politiken d. 4.1.2013 af Mette Frederiksen, Peder Holk Nielsen, Sten Lindby og Christian

Angsted). Som artiklen også påpeger, så risikerer Danmark på sigt, at outsourcing afindustriproduktion betyder, at også vidensproduktionen forsvinder. Og så er der ikke megetproduktion tilbage i Danmark overhovedet. Så her har landdistrikterne er vigtig national opgave.Selv fastholdelse af de allerede eksisterende produktioner forudsætter adgang til kvalificeretarbejdskraft samt løbede optimering og innovation af produktionsprocesser. Dertil bliverfremtidens produktion mere og mere kompleks, og behovet for faglærte, der kan varetageavancerede jobfunktioner, inklusiv ledelsesfunktioner, specialistfunktioner eller andre typer afarbejde, hvor man jævnligt skal forholde sig til komplicerede problemstillinger vil være stigende.2. Oplevelsesøkonomi og vidensøkonomi foregår også i landdistrikterne: Den generellesamfundsudvikling karakteriseret af oplevelsesøkonomi, øget pendling og udvikling afinformationsteknologier, gør, at også landdistrikterne præges af konstant ændrede forudsætningerfor bosætning, virksomhedsudvikling og produktmuligheder. Skal virksomheder, organisationer ogindivider i landdistrikter have mulighed for at udnytte de muligheder der opstår med afsæt ilokalområdes unikke forudsætninger, skal de have kompetencerne til det. Det kan f.eks. væreevnen til at vide hvad der rør sig i samfundet – både globalt, nationalt og lokalt, evnen til at seanalytisk på egen virkelighed, samt kendskab til og handlingskompetence i lokalområdet.I de to udviklingstendenser beskrevet ovenfor er der ikke tale om et enten/eller, snarere et både/og, der påtværs af konkrete fagligheder fordrer nogle forskellige kompetencebehov. Og hvordan løfter vi så dekompetencebehov i landets landdistrikter? I den henseende er der flere målgrupper.De unge fra danske landdistrikterDet nuværende fokus med nationale målsætninger for at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse og 50% gennemfører en videregående uddannelse er netop dét: nationale målsætninger. Der er ikke fokus på,om de unge flytter i forbindelse med gennemførelse af uddannelse og i det hele taget har vi i Danmark ikkeøje på mobilitet knyttet til uddannelsesvalg og -gennemførelse. Undertegnede mener, at det er væsentligt,at unge som led i deres dannelse, flytter sig og gør sig livserfaringer fra andre livsverdener, end denlokalitet de er vokset op i. Og det gør de unge også – i stor stil. Samtidig vil der dog være en gruppe unge -og vi ved meget lidt forskningsmæssigt om størrelsen eller karakteristika for denne gruppe - som ikke ermobile. Unge, der af formentlig en lang række årsager ikke kan eller vil fraflytte lokalområdet, og hvorønsket om at forblive i lokalområdet har prioritet over det brede udbud af uddannelsesmuligheder derfindes andre steder. Ønsker vi at fremme kompetenceniveauet i landets yderområder, skal der fokus pådenne gruppe unge og vi skal ”efterse” om udbuddet af erhvervsuddannelser i forskellige landdistrikterstemmer overens med den lokale efterspørgsel. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) er i gangmed at kortlægge problematikken fra to vinkler: dels en statistisk-baseret analyse af de unges veje igennemuddannelsessystemet med fokus på erhvervsuddannelserne set ud fra et geografisk synspunkt og medfokus på adgang til praktikpladser. Undersøgelsen gennemføres i foråret 2013 med støtte fraLanddistriktspuljen. Dertil er CRT i samarbejde med Aalborg Universitet og med støtte fra BornholmsRegionskommune og Region Nordjylland, i gang med et ph.d. projekt, hvor det samme spørgsmålundersøges, dog med større fokus på lokalt uddannelsesudbud, og med udgangspunkt i tre yderområder i

Region Nordjylland og på Bornholm. Her udbygges de statiske analyser udbygges og der arbejdes i dybdenmed tilknytning til lokalområder og dets betydning for uddannelsesvalg.Det er væsentligt, at de unge, der vælger at blive i et lokalområde får adgang til uddannelse og at deresressourcer bliver anerkendte og brugt.De lokale innovative typer og ildsjæleneSamfundsudviklingen generelt og den økonomiske krise i særdeleshed har sat skub i yderområdernestilpasningsevne og omstillingsparathed og aktiveret lokalbefolkningen og ildsjæle i en kamp for dereslokalområdes overlevelse. En kamp, der kan komme til udtryk som protester mod f. eks en skolelukning,eller i konkurrence rettet mod nabolandsbyen, om hvilket lokalområde der skal huse fremtidens fællesservicefunktioner. Men som heldigvis, uanset ydre trusler, til stadighed manifesterer sig i en rækkeinitiativer og projekter, der alle tager udgangspunkt i, eller udvikler lokale ressourcer. Byudvikling iVestervig, `branding´ af Fur, eller udvikling af Etape Bornholm er nogle eksempler. Menneskene bag tagerafsæt i en lokal forening, en NGO, en lokal virksomhed, eller er ”bare” en borger i lokalsamfundet, derønsker udvikling og ser muligheder. Vi møder dem som ildsjæle, projektmagere og ledere i lokalevirksomheder og organisationer, der brænder for deres lokalsamfund. Sandt at sige møder vi også mangelokale projekter der ligner hinanden, som på den lange bane ikke vil ændre markant på lokalsamfundetsoverlevelse. Der er grænser for hvor mange petanque baner vi kan bemande, og grænser for hvor mangekreative mennesker vi kan mobilisere til at flytte til yderområder gennem kostbare branding-kampagner.Udviklingen af det unikke projekt og den rette idé, der skaber lokaludvikling, eller beslutning om afvisningaf `dårlige´ projektidéer, forudsætter viden. Viden om hvad der rør sig i samfundet generelt, analytiskeevner, kreativitet og handlingskompetence. Ildsjælene og de innovative er ofte personer midt i dereskarriere, med børn, og uddannelsen har under alle omstædigheder nogle år på bagen.Efteruddannelsestilbud der retter sig mod netop denne befolkningsgruppe og tilbydes i en form at det kanfølges lokalt, og have et indhold tilpasset til disse ”lokalsamfunds-entreprenører” efterlyses.Den virksomhedsbaserede vidensudviklingEt andet væsentligt fokusområde er den virksomhedsbaserede vidensudvikling i især små- og mellemstorevirksomheder i landdistrikter, hvis produktion er målrettet ikke-lokale brugere. Her er der behov for bådefokus på det formelle uddannelsessystem og de mere uformelle videns- og innovationskanaler, der ofte erorganiseret mellem et antal lokale og ikke-lokale virksomheder eller med udgangspunkt i selveerhvervsbranchen. Dertil sker vidensudvikling og innovation også til en vis grad i samspil med produktetsslutbrugere. Vi kan skelne mellem tre del-områder: medarbejdernes efteruddannelse igennem det formelleuddannelsessystem; ledende medarbejdere og entreprenørers deltagelse i innovative netværk og andrelærende netværk; og endelig ledende medarbejdere med en videregående uddannelse og deres adgang tilvideregående efteruddannelse.Generelt gælder det for alle niveauer, at efteruddannelsesbehovet er stigende i takt med den teknologiskeudvikling og markeder og efterspørgsel ændrer sig med stadig større hast. Samtidig forringes udbuddet afefteruddannelsesmuligheder lokalt, hvilket ofte sker i samspil med, at udbuddet af erhvervsuddannelserder tilbydes på de lokale erhvervsskoler begrænses. Dette sker som en konsekvens af den stadigestrukturudvikling af uddannelserne, og det faldende antal unge i yderområderne, der tager en

erhvervsuddannelse. Taxametersystemet for landets erhvervsskoler er konstrueret, så skolerne er nødt tilat centralisere. Der er endnu ingen der er opmærksom på centraliseringens konsekvenser på isærerhvervsuddannelsesområdet og de kortuddannedes efteruddannelse i de danske landdistrikter.Generelt er vi opmærksomme på at skiftende regeringer har haft fokus på at få de danske yderområder oglanddistrikter delagtiggjort i vidensamfundet, gennem en række ordninger som videnskuponer,isbryderordninger, og udkantstaxameter til erhvervsskoler. Mere kan gøres, og med et eksempel påhvordan universitetsuddannelser kan tilbydes i yderområder, vil vi afslutningsvis vise, at der kan skabes nyudvikling ved at arbejde med både adgang, indhold og organisering af uddannelsestilbuddet i danskeyderområder.Case: MollyKultur- og oplevelsesøkonomi blev på Bornholm som i så mange andre områder i starten af detteårhundrede set som en potentiel udviklingsvej, men med en samtidig erkendelse af, at Bornholmske lederepå alle niveauer og i alle sektorer manglede viden for at potentialerne kunne udløses. På denne baggrundvalgte Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) at udvikle enmodel for hvordan man gennem universitets-efteruddannelse kunne skabe bedre forudsætninger for atudvikle oplevelsesøkonomi i danske yderområder.Det har resulteret i udviklingen af ’MOLLY-Karavanen’. I denne model flytter RUC masteruddannelsen”Master i Oplevelsesledelse” rundt til yderområder, hvor der etableres nye fulde masterhold, somundervises der, hvor de bor og arbejder (MOLLY står for Master i Oplevelsesledelse i Yderområder).Roskilde Universitet leverer og kvalitetssikrer undervisningen, mens CRT forankrer uddannelsen lokalt iregionen og trækker erfaringer og kompetencer med sig fra Bornholm. Undervisningen foregår i enkombination af klasseundervisning, e-læringsbaseret undervisning, virksomhedsbesøg og forelæsninger påuniversitetet, men med langt den største vægt på undervisning og vejledning lokalt.I forsommeren 2011 dimitterede det første hold mastere i danske yderområder på Bornholm og i foråret2013 følger det næste hold i Thisted. De studerende er ligeligt fordelt mellem kønnene og med etaldersgennemsnit i midten af fyrrerne. De nyudsprungne oplevelsesmastere repræsenterer ledelseslaget ikulturinstitutioner samt turismesektoren, samt i både offentlige og private virksomheder, man ikke normaltforbinder med oplevelsesøkonomi. En fælles kendt virkelighed i et konkret dansk yderområde – i dettetilfælde Bornholm – har været referencerammen gennem de to år. Den fælles referenceramme og detnetværk, der er blevet skabt mellem de studerende er afgørende i forhold til at forløse de potentialer, somoplevelsesøkonomien har i området og den nye viden, sammenholdt med et analytisk blik på egenvirkelighed, har skabt nye udviklinger.Adgang, indhold, formOpsummerende vil vi gerne slå et slag for, at vi genindsætter geografiens betydning iadgangentil viden ogat vi i den forbindelse overvejer om der er særlige kompetencemæssige fagligheder, der er specielt brug fori landdistrikterne, altså atindholdeti de formelle uddannelser, der udbydes i de danske landdistrikter,overvejes nøje – og endelig, atformenfor lokalt udbudte uddannelser er vigtig, således, at den lægger optil, at det teoretiske stof man erhverver sig, samtidig gøres anvendeligt i en lokal kontekst og i et lokaltfællesskab, således at de lokale ressourcer bliver integreret i læringen.