ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 70: Henvendelse af 15/1-13 fra Mona Hvid om at det er sammenhængskraften, der skal være med til at skabe udviklingen i landdistrikterne

Det er sammenhængskraften, der skal være med til at skabe udviklingenDer er masser af ressourcer i landdistrikterne, men der er brug for inspiration og hjælp til at få skabten sociale kapital, der kan noget andet end den hidtidige.For at skabe vækst i landdistrikter er der behov for at skabe et fundament, så fællesskabet / densociale kapital kan være støtten og styrken, der kan bakke ideerne op, hjælpe over forhindringerosv.Vores lokalområder er organiseret efter samme tankegang som resten af samfundet:industritankegangen, der har været fortræffelig igennem de sidste par århundreder til at skabevækst, men det duer ikke mere.Et af resultaterne af industrisamfundet er silotænkning, som kommunerne i disse år kæmper enkamp for at komme ud af, så de kan matche udviklingen.Landdistrikterne er også organiseret efter samme model, hvor foreninger, virksomheder og andregrupperinger fungerer efter siloprincippet.De fleste ved godt, at det ikke duer længere, men når man skal bryde en over hundrede år gammelorganiseringsform ned, så har man brug for hjælp udefra. Der er så meget vanetænkning, der skalgøres bevidst, så mange landsby- / foreningskonger, der skal være villige til at abdicere, og såmange borgere, der skal opdage, at der nu er ved at blive skabt nye organisering af lokalsamfundet,som gør, at de også kan være med.At skabe dette fundament kommer ikke bare af sig selv, og der er brug for sparring udefra.Derfor er det problematisk, hvis fokus i puljetildelinger nu får endnu en kraftigere drejning henimod "vi skal kunne se resultaterne" - i betydning fysiske resultater. Fundamentet - det usynlige:den sociale kapital skal ombygges først eller samtidigt.Der er mange grupperinger i vores samfund, der i dag betragtes og endda betegnes ressourcesvage.Det kan godt være at personer ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet har, men det ses ofte at dehar nogle ressourcer, der kan bruges i andre sammenhænge (og være med til at hjælpe dem ud afden stigmatesering, som vores sprog og værdier medvirker til).Landsbyforum i Vordingborg Kommune søgte satspuljemidler til førtidspensionister livskvalitet i2011, hvor man ville inddrage flere førtidspensionister i det lokale frivillige arbejde. Her stødte debl.a. ind i den forhindringen at resultaterne skulle måles påcpr.nr.Forarbejdet til ansøgningenresulterede dog i, at et par lokalområder blev mere bevidste om, at der er mange ressourcer ipersoner på overførselsindkomster, men der skal et mere langvarigt vedholdende træk til, for atdenne bevidsthed overskygger betragtningen af "de ressourcesvage" .Landliv bruger mange ressourcer på at være oversætter/katalysator mellem forskellige kulturerf.eks. det offentlige og lokalområderne, men ikke mindst mellem tilfytterne og "de gamle" borgere ilanddistrikterne. Gang på gang dræbes gode initiativer i kampe, der oftest bunder i forskellige

Vi er på vej væk fra ego-samfundet til samskabelse, og mange har nu lyst til at gøre en forskel, mender er som sagt behov for at få skabt en ny social kapital.F.eks. hvis et lokalområde virkelig besluttede, at alle skal være beskæftigede i her, så ville detkunne lade sig gøre, da den vigtigste vej til et nyt job er netværk. Igennem det lokale arbejde vilman kunne træne de sociale kompetencer, der ofte er forhindringen for at få et arbejde. Ikke dermedsagt, at der er nok jobs, men hvis man bliver anbefalet, så kommer man foran i køen.Det er også den sociale kapital, der kan være med til at støtte iværksætterne. Hvor der i dag fraiværksættere ofte høres: "Du skal regne med, at der går op til 5 år før de lokale bakker dig op".I en landsby starter et lille webbaseret firma på at sælge meget flotte smykker i den overkommeligeende af prisskalaen. De kan slet ikke forestille sig, at de ville kunne få landsbyen til at medvirke tilat markedsføre deres produkt. Der er et kæmpe-potentiale i at iværksættere og lokalbefolkningenoplever en fælles opgave. Ofte ved man ikke i lokalsamfundet, at der er flere mikrovirksomheder ideres område.De lokale ildsjæle skal tilføres næring bl.a. i form af viden, men denne skal serveres på en megetinvolverende måde, hovr der er plads til at forholde den viden, der præsenteres til sit egetlokalområde. F.eks har Region Sjælland Lokal Agenda 21 -strategien i samspil med Landliv afholdtIldsjælekonferencer, hvor den nyeste viden fra forskningen præsenteres og efterfølgende drøftesom, hvordan det kan omsættes til praksis lokalt.Der er masser af ressourcer i landdistrikter, men det kræver en styrkelse af det usynlige: den socialekapital, og det kræver i mange tilfælde processtøtte.(Kommunerne kan have svært ved at yde denne støtte, da kommunale medarbejdere forsat bliverbetragtet "som kommunen" og dermed opfattet som myndighed og stedet, hvor man skal hentepenge.)