ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 68: Orientering om lovforslag om ændring af lov om midl. regulering af boligforholdene (Flexboliger)

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene(Benyttelse af helårsboliger til fritidsformålenyttelsefritidsformål)§1I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010,som ændret ved § 149 i lov nr. 1336 af 19. december 2011 og § 2 i lov nr. 517 af 5. juni 2012,foretages følgende ændring:1.I§ 50indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brugStk.til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse samt at boligen efterfølgende af den sammebenyttelse,ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil frakommunalbestyrelsen.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.§2Loven træder i kraft den 1. april 2013.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold2.1. Flexboliger2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrund og formålI de senere år har områder i landdistrikterne været præget af lokal affolkning som følge af flytning fraland til by.I perioden 1981-2010 er indbyggertallet på landsplan øget med 8 pct. I samme periode erindbyggertallet i landets tyndest befolkede områder (landdistrikter og byer med færre end 1.000 indb.)imidlertid faldet med godt 9 pct. Denne udvikling har sat sig sine spor, og i mange områder sesubeboede og ofte mangelfuldt vedligeholdte boliger.Symptomatisk for udviklingen er, at størsteparten af disse boligerer beliggende i egne af landet, hvorman i forvejen har store problemer med vigende beskæftigelse, høj fraflytning og generelt vanskeligevækstbetingelser for erhvervslivet.Ser man, hvor de ubeboede parcelhuse er beliggende er detmarkant, at der er en overrepræsentation heraf i landdistrikterne.Problemerne er selvforstærkende, da tilstedeværelsen af forfaldne boliger vil modvirke efterspørgselog dermed yderligere øge tendensen hen imod forfald af boliger i de berørte lokalområder. Deubeboede boliger bliver hermed en del af barriererne for en positiv udvikling.Arbejdet for at øge væksten i landdistrikterne og dermed modvirke affolkning og forfald af boliger harstor prioritet i regeringen.Udover de generelle vækstinitiativer fra regeringens kickstart, har regeringen med flere politiskeinitiativer arbejdet for at skabe bedre rammer for en positiv udvikling af landdistrikterne.Udligningsordningen mellem kommunerne er justeret, så der fremover overføres yderligereca. 400 mio. kr. til de dårligst stillede kommuner.Teleforligsaftalen sikrer 10 Mbit bredbånd i 99,8 pct. af kommunerne inden udgangen af 2015.Trafikaftalen sikrer 285 mio. kr. til forbedring af den kollektive trafik i landdistrikterne over denæste fire år.Byfornyelsesrammen omlægges, så der fremover vil være en permanent ramme på 75 mio.kr. årligt til bl.a. nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse.Mulighed for at kommunalbestyrelsen kan indbringe sager om vedligeholdelsesmangler idårlige udlejningsboliger i landdistrikterne.

Regeringen arbejder således på mange fronter intensivt forat understøtte vækst, beskæftigelseogstærkere sammenhængskraft i de hårdest ramte områder i landet.Som et led i denne indsats vil regeringen med dette lovforslag præcisere kommunernes mulighed forat tillade, at ejere af helårsboliger bruger boligen til fritidsformål samtidig med, at ejeren i sammetilladelse får ret til på et senere tidspunkt at vende tilbage til helårsbeboelse, hvis dette senere måtteblive et ønske for ejeren. Det er således hensigten, at kommunen skal kunne give en”flexboligtilladelse” til ejere af helårsboliger i områder, hvor kommunen finder, at der er behov for atøge efterspørgslen efter helårsboliger. En "flexboligtilladelse" skal gives under respekt af andenlovgivning på området, herunder planloven. Tilladelsen kan således ikke meddeles, hvis udøvelsen eri strid med planloven eller med bestemmelser i en plan, der er fastsat med hjemmel i planloven.Det forventes, at den foreslåede ordning for ”flexboligtilladelse” vil kunne medvirke til at øgeefterspørgslen efter helårsboliger i de pågældende områder, datilladelsen giver ejeren mulighed for atplanlægge og tilpasse benyttelsen af helårsboligen i forhold til de aktuelle ønsker og behov. Ejerenkan således planlægge vedligeholdelses- og forbedringsindsatsen, så boligen løbende egner sig tilden benyttelse, som ejeren aktuelt ønsker. Der kan fx være tale om at ville afprøve et senior-liv pålandet, hvor boligen vil skulle opfylde alle de behov, som dette indebærer i forhold til at være ejerensprimære bolig. Der er derfor tale om en ordning, hvor helårsboligen bevarer sin formelle status somhelårsbolig i relation til boligreguleringsloven, uanset at boligen i en periode benyttes som fritidsbolig.En sælger eller en evt. køber vil for en bolig med - såvel som uden – ”flexboligtilladelse” kunneanmode kommunen om en tilkendegivelse af, om man er indstillet på at meddele flexboligtilladelse tilden nye ejer.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder alene en præcisering af boligreguleringslovens § 50 om indhentelse afkommunalbestyrelsens samtykke til benyttelse af helårsboliger til midlertidige formål. Reglen indgår iboligreguleringslovens regelsæt i kapitel 7 om anvendelse af boliger, som tilsammen vatetagerhensynet til kommunernes mulighed for så vidt muligt at opretholde den fornødne bestand afhelårsboliger. Reglen betinger, at der til en ændring af en helårsboligs benyttelse til midlertidige formålsåsom fritidsbolig forudgående er indhentet samtykke fra kommunalbestyrelsen, hvis boligen erbeliggende i et område, hvor der er boligsøgende, som efterspørger sådanne helårsboliger.Med nærværende forslag er det hensigten, at fastsætte regler om indholdet af det samtykke, somkommunalbestyrelsen kan give en ansøger, som ejer en helårsbolig, der ønskes anvendt tilfritidsformål. Der foreslås derfor med dette lovforslag indsat en bestemmelse om, atkommunalbestyrelsenpå grundlag af reglerne i planloven og den af kommunenudarbejdedeplanlægning, jf. planlovens § 12, stk. 1, og § 18, i sit samtykke for det første kan tillade, aten helårsbolig benyttes som fritidsbolig og for det andet, at ejeren på et senere tidspunkt udenfornyettilladelse efter boligreguleringsloven kan genoptage benyttelsen til helårsbeboelse. Hermedskabes der en fleksibilitet, som vil kunne øge efterspørgslen i nogle områder med affolkning, hvor derer et overskud af helårsboliger, og hvor der derfor findes ubeboede helårsboliger, som er inærliggende fare for at forfalde.Med forslaget udvides reglens anvendelsesområde til ikke alene at kunne finde anvendelse i tilfældeaf mangel på helårsboliger men tillige på situationer, hvor der er problemer i relation til et overskud afhelårsboliger. Forslaget bygger på det udgangspunkt, at det fortsat er kommunerne selv, som afgør,hvordan reglerne skal administreres. Det er således kommunerne alene, som beslutter, om der skalgives sådanne ”flexboligtilladelser”under respekt for begrænsningerne i anden lovgivning,herunderplanloven og den af kommunen tilvejebragte planlægning.

Den foreslåede ordning med flexboligtilladelse kan anvendes inden for rammerne af anden lovgivningpå området. En flexboligtilladelse kan dermed ikke gives, hvis den vil være i strid med fx planloven,herunder bestemmelser i planer fastsat i medfør af planloven. Det er således op til kommunen atpåse, at en flexboligtilladelse ikke er i strid med de regler, som i øvrigt gælder i det pågældendeområde for benyttelse af boliger.2.1. Flexboliger2.1.1. Gældende retBoligreguleringsloven indeholder i kapitel 7 regler om benyttelse af helårsboliger. Det er - som forloven i sin helhed - overladt til den enkelte kommune at beslutte om disse regler skal være gældende.Boligreguleringslovens kapitel 7 er pt. gældende i 82 af landets 98 kommuner.Udgangspunktet for reglerne er, at benyttelsesændringer skal godkendes af kommunen, og formåletmed reglerne er samlet set at give kommunerne mulighed for at opretholde den eksisterende bestandaf boliger og dermed forhindre, at boliger tages i brug til andre formål. Af central betydning for reglerneer, at kommunerne kun kan nægte samtykke til benyttelsesændringer, hvis det er påkrævet af hensyntil boligsøgende i kommunerne. Hvis der ikke er efterspørgsel efter den pågældende bolig, vilkommunen således ikke kunne nægte samtykke. Reglerne indeholder ikke nærmere om, hvad etsamtykke kan indeholde.Efter § 50 må en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke udenkommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse(fritidsboliger). Hvis ejeren benytter boligen i strid med bestemmelsen, kan kommunen anvise enboligsøgende, som ejeren har pligt til at udleje boligen til, og ejeren kan efter bestemmelsen i lovens §52 idømmes bødestraf.kapitel 7 ikke gældende, kan omdannelse af helårsboliger til fritidsboliger ikkehindres, medmindre omdannelsenI en del kommuner har der udviklet sig en praksis for at meddele såkaldte ”weekendattester” efteransøgning fra ejeren. Ordningen er ikke lovbestemt, men praktiserespå grundlag afboligreguleringslovens regler om benyttelse af helårsboliger, herunder særligt ovennævnte § 50 ombenyttelse til midlertidige formål så som fritidsbolig. Der findes ikke en entydig beskrivelse af denneordningen med ”weekendattester” i praksis, men efter de foreliggende oplysninger indebærer en”weekendattest”, at den pågældende helårsbolig efterfølgende alene må benyttes som fritidsbolig.Boligen bevarer imidlertid sin formelle status som helårsbolig. En ”weekendattest” er typisk personligfor ejeren, og ophører derfor ved ejerskifte. Det vides dog ikke, om der tillige meddeles egentligetidsbegrænsede weekendattester. Det vil typisk være et vilkår i attesten, at ejeren skal søgekommunen om at vende tilbage til helårsbeboelse.Det følger af ovenstående, at såfremt der er tale om en bolig, der er efterspørgsel efter, kankommunen i henhold til boligreguleringslovens § 50 beslutte om man vil give samtykke til, athelårsboligen i fremtiden benyttes til midlertidige formål, men kommunen, hvis der er tale om en bolig,derikkeer efterspørgsel efter, skal kommunen give samtykke, som indebærer en permanenttilladelse. En ”weekendattest” må, hvis den er personlig, på denne baggrund forstås som detsamtykke, kommunen kan give, når der er efterspørgsel, da ejeren, hvis der ikke er efterspørgsel,umiddelbart har krav på kommunens samtykke til, at boligen permanent anvendes til fritidsformål,medmindre dette strider imod anden lovgivning. ”Weekendattesten” er som personlig tilladelse dermedprincipielt ikke relevant i områder med affolkning og ringe efterspørgsel efter helårsboliger.

2.1.2. LovforslagetMed lovforslaget foreslås, at reglerne præciseres, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan givesamtykke til, at benyttelsen af en helårsbolig ændres til fritidsformål samt, at ejeren udenfornyettilladelse efter boligreguleringsloven herefter kan genoptage boligens benyttelse somhelårsbolig. Der sker således ingen ændring af boligens formelle status som helårsbolig i relation tilboligreguleringsloven. En ”flexboligtilladelse” er gældende fra den meddeles til det tidspunkt, hvorboligen igen er i benyttelse som helårsbolig. Ønsker ejeren på et senere tidspunkt, hvor boligen harværet benyttet til fritidsformål og for tiden igen er i benyttelse som helårsbolig, at kunne benytteboligen til fritidsformål og evt. senere vende tilbage til helårsbeboelse, må ejeren ansøge kommunenom en ny ”flexboligtilladelse”.Det er forsat op til kommunen at tage stilling til i hvilket omfang, den foreslåede ordning med”flexboligtilladelse” skal bringes i anvendelse. Det er således op til kommunerne at fastlægge denærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under respekt af anden lovgivning.Forslaget ændrer ikke på anden lovgivning. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse,såfremt det vilvære i strid med anden lovgivning, herunder planlovgivningenog den af kommunentilvejebragteplanlægning for den ønskede udvikling i kommunen.Arealanvendelse og ændret arealanvendelse skerfortsat efter planlovens regler. Planloven regulerer anvendelsen af helårs- og ferieboliger både ibyzone, sommerhusområder og landzone med særlige regler og begrænsninger i sommerhusområderog i landzone, samt kystnærhedszonen og hovedstadsområdet. Planloven indeholder også særligeregler for ændret anvendelse fx fra fritidsbolig til helårsbolig i henholdsvis kommune- og lokalplanlagtebyzone, landzone, kystnærhedszone og i hovedstadsområdet.For boliger i landzone gælder, at det ikke kræver landzonetilladelse at ændre anvendelsen af enhelårsbolig til feriebolig. Ved genoptagelse af helårsbeboelsen efter mere end 3 års anvendelse somferiebolig kræves landzonetilladelse. Som udgangspunkt er praksis restriktiv, men hvis boligenoprindeligt har været helårshus, kan der efter omstændighederne meddeles landzonetilladelse tilanvendelse til helårsbeboelse. Ved vurderingen heraf lægges afgørende vægt på længden af denperiode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og på hvor mange helårshuse, derligger i nærheden. Endvidere indgår husets kvalitet i bedømmelsen. Begrundelsen for kravet omlandzonetilladelse ved ferieboligers overgang til helårsbeboelse er, at helårsbeboelse i højere gradend fritidsbeboelse påvirker omgivelserne. En landzonelokalplan kan - afhængigt af planens indholdog beliggenhed i eller udenfor kystnærhedszonen/hovedstadsområdet – både muliggøre, begrænseeller afskære mulighederne for at flekse mellem anvendelse til helårs- eller fritidsbolig.I relation til byggelovgivningen medfører den foreslåede ændring, at kommunalbestyrelsen sombygningsmyndighed ikke skal meddele byggetilladelse til, at boligen igen tages i brug tilhelårsbeboelse, såfremt benyttelsen tilbage til helårsbolig ikke medfører en væsentliganvendelsesændring i forhold til byggelovens bestemmelser herom.Når der efter byggelovgivningen meddeles byggetilladelse til opførelse af en bebyggelse, skalbebyggelsen opføres i overensstemmelse med det, der er meddelt tilladelse til. Efter opførelsen måbebyggelsen ligeledes alene anvendes til det formål, der er meddelt tilladelse til som en del afbyggetilladelsen, eksempelvis bebyggelse til helårsbeboelse.Byggelovgivningen opererer alene med to begreber i forbindelse med beboelsesbygninger, nemlighelårsbeboelse og sommerhuse i sommerhusområder. Dette betyder, at alle bygninger til beboelse,der ikke er sommerhuse i sommerhusområder er helårsboliger, uanset hvor ofte bygningen benyttes.

Dette betyder, at et helårshus ikke skifter status til sommerhus, blot fordi huset i en midlertidig periodeikke anvendes til helårsbeboelse. Helårshuset vil således fortsat have status som helårsbolig.Hvis benyttelsen af bebyggelsen ændrer sig væsentligt, vil der ske en væsentlig anvendelses-ændring, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra c, og som følge heraf vil kræve byg-getilladelse fra kommunalbestyrelsen efter byggelovens § 16, stk. 1.Er ændringen i benyttelsen af bebyggelsen ikke væsentlig, falder forholdet ikke indenfor byggelovensanvendelsesområde, og ændringen kan således ske uden byggetilladelse.Efter den foreslåede ændring i § 50, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele samtykke til, at enhelårsbolig ikke anvendes hele året, men alene anvendes lejlighedsvist. Efter bestemmelsens ordlydkan kommunalbestyrelsen dog alene meddele samtykke til en midlertidig ændring i benyttelsen afboligen. Samtykket gives desuden til boligens ejer, og tilladelsen knytter sig således til ejeren og ikketil bebyggelsen, hvorfor samtykket vil bortfalde i det tilfælde boligen får en ny ejer.Ændring i benyttelsen af en helårsbolig i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 2, vil ikkemedføre en væsentlig ændring i benyttelsen af bebyggelsen, fordi samtykket fra kommunen alene ermidlertidigt, og fordi samtykket knytter sig til ejeren og ikke til selve bebyggelsen. Ændringen ibenyttelsen falder dermed uden for byggelovens anvendelsesområde. Dette medfører, at denmidlertidige benyttelse efterfølgende kan ændres tilbage til helårsbenyttelse, uden dette kræver enbyggetilladelse i henhold til byggelovens bestemmelser herom.Såfremt ændringen i benyttelsen ikke meddeles for en midlertidig periode efter § 50, stk. 2, vil der dogvære tale om en væsentlig anvendelsesændring, idet anvendelsesændringen vil være permanent ogmedføre en ændring i bebyggelsens status, der kræver byggetilladelse i henhold til byggelovens §§ 2,stk. 1, litra a og 16, stk. 1.Bygninger til helårsbeboelse skal altid leve op til byggelovgivningens krav til helårsboliger. Dette kravvil gælde uanset, at helårsboligen efter den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 2, midlertidigtanvendes til fritidsformål. Dette betyder, at en helårsbolig, der efter kommunalbestyrelsens samtykke ihenhold til § 50, stk. 2, alene anvendes til fritidsformål, vil være omfattet af byggelovgivningens krav tilhelårshuse.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at forslaget ikke har nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige, idet der hovedsagelig er tale om en præcisering af kommunernes mulighed for at tillade,at ejere af helårsboliger bruger boligen til fritidsformåli det omfang, anden lovgivning ikke er tilhinderherfor.De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes, at medføre stigende omsætning og beskæftigelse i landdistrikterne. Forslaget kanendvidere føre til øget omsætning i turismeerhvervet.5. Administrative konsekvenser for borgerneDet vurderes, at ”flexboligtilladelsen” vil være en administrativ lettelse for de ejere, der ønsker enfleksibel anvendelse af deres helårsbolig.

6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke nævneværdige miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM,Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Forsikring og Pension,Fritidshusejernes Landsforening, Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, KommunernesLandsforening, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret ogPræsidenten for Østre Landsret.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngen.Øget omsætning ogbeskæftigelse i landdistrikterne.Øget omsætning i turisme-erhvervet.IngenIngenMindre administrativ lettelseNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenIngen

andenlovgivning herunder planlovgivningen og den af kommunen tilvejebragte planlægning for denønskedeudvikling i kommunen.Den foreslåede bestemmelse indgår i ordningen i lovens § 50, hvorefter en bolig, der inden for desidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tagesi brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse (fritidsboliger). Det foreslås såledespræciseret, at kommunalbestyrelsen allerede i dette samtykke kan give tilladelse til, at boligen på etsenere tidspunkt efter ejerens ønske på ny kan tages i brug til helårsbeboelse. Når boligen herefterigen benyttes til helårsbeboelse, vil ejeren på ny skulle ansøge kommunen om ”flexboligtilladelse”,hvis helårsboligen igen ønskes benyttet til fritidsformål med mulighed for at vende tilbage tilhelårsbeboelse uden yderligere ansøgning.Med tilføjelse af denne fleksibilitet, hvor ejeren på forhånd har sikkerhed for, at den helårsbolig, somtages i brug til fritidsformål, senere igen kan tages i brug til helårsbolig, vil efterspørgslen efterhelårsboliger i områder med affolkning øges.