Jeg nedsatte i marts 2012 visionsgruppen for land-distrikter 2030. Det gjorde jeg for at få et nyt posi-tiv fokus og en konstruktiv debat om udviklingen afvores landdistrikter.Det er lykkedes til fulde, synes jeg. Visionsgruppensarbejde har både skabt synlighed og en anderledesdebat om fremtiden i landdistrikterne.De har gjort debatten bred og folkelig. De har visthinanden og os andre, at der faktisk allerede findeset godt liv mange steder på landet. Sidst men ikkemindst har gruppens medlemmer vist, at de tror påfremtiden på landet.Dét var netop et af de fremmeste formål medvisionsgruppens arbejde.

Folk flytter til byerne i et betydeligt omfang. Detvil jeg ikke fornægte. Men på trods af det, skal derfortsat være liv og mulighed for udvikling på landet.Og i dag er der faktisk et godt hverdagsliv, et godterhvervsliv og et godt udendørsliv rigtig mange ste-der. Så muligheden for et godt liv er til stede pålandet, og der er mange mennesker, som vil væremed til at gøre det endnu bedre.Men i fremtiden kan vi ikke klare os alene med denuværende ildsjæle på landet. Hvis vores landdi-strikter fortsat skal være attraktive og have betyd-ning for landets samlede udvikling, har vi også brugfor nye kræfter og for at understøtte en positiv ud-vikling.Vi har alle et medansvar for at synliggøre de nuvæ-rende potentialer, hvis det gode liv på landet skal

fortsætte og landdistrikterne udvikles til det endnubedre. Negativ debat forstærker tendensen til fra-flytning, og det afholder nye friske kræfter fra atbosætte sig i landområderne.Derfor har jeg været glad for se, at medierne harfulgt visionsgruppens arbejde gennem artikler, ra-dio- og tv-indslag. Her har gruppens medlemmerkunnet komme til orde med hver deres personligeindgangsvinkel og har haft gode muligheder for atkommentere og diskutere landdistrikternes fremti-dige udvikling.Hermed er den første del af visionsgruppens mis-sion om at skabe en samfundsdebat opfyldt.Med denne publikation er vi kommet til den andendel af visionsgruppens opgave:Visionen.

Denne publikation er visionsgruppens svar på, hvil-ket Danmark vi vil have i 2030. Heri får vi et budpå, hvordan landdistrikterne skal se ud i 2030, hvadde skal tilbyde, og hvordan sammenhængen mellemland og by skal være.Jeg håber, at mange vil finde inspiration i dissevisioner.Jeg vil gerne takke visionsgruppen for et stort frivil-ligt arbejde med at få den gode tone og visionernetilbage i debatten om udviklingen af vores land-distrikter.Carsten HansenMinister for by, bolig og landdistrikterDecember 2012

By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansenspurgte os i februar 2012, om vi ville deltage i envisionsgruppe for landdistrikter 2030. Nogle af osstudsede nok lidt over invitationen. Hvorfor var viudvalgt? Hvad mon vi kunne bidrage med?Nogle af os har en stærk faglighed inden for land-brug, energiproduktion, kommunaludvikling ogerhvervsudvikling. Andre af os er ikke fagpersoner,men bruger livet på landet som afsæt for vores virkesom tekstforfattere, sangere, forfattere og underhol-dere. Det, at vores udgangspunkter er så forskellige,har givet en særlig vinkel og dynamik i vores ar-bejde.Dermed er vi en gruppe personer, der kan skabesynlighed og opmærksomhed på hver vores måde.

Vi er ikke udvalgt på baggrund af vores faglighedeller tilknytning til en bestemt organisation eller in-stitution. Vi er udvalgt, fordi vi bor på landet, ogvores virke på forskellig vis har sit afsæt her. Fordivi tror på, at der er en fremtid her. Med formandSøren Hermansen i spidsen har vi derfor selv til-rettelagt, hvor vi skulle mødes, og hvem vi skullemødes med i arbejdet frem mod visionerne.Vores fremtidsvision er baseret på et grundlæggendekendskab til livet på landet og en tro på, at der ernye muligheder i fremtiden. Muligheder med be-tydning for hele landets udvikling.Visionen er også skabt med inspiration udefra. Vihar gennem en række besøg rundt i landet set nær-mere på nogle af de særlige forhold og initiativer,

der er i vores egne områder. Vi er blevet inspireretundervejs gennem debatter og diskussioner, bådei visionsgruppen og i samspil med borgere, elever,politikere, ildsjæle, foreninger og andre visions-grupper.Vi er blevet mødt af mennesker, der får ting til atske, som ligger langt ud over, hvad man kunneforvente. Det har styrket vores tro på, at der er enfremtid for livet på landet.Nogle af tankerne er tænkt før. Vi har sat dem sam-men på vores egen måde, med vores eget fokus ogmed vores helt egne personlige perspektiver.Vi har haft en unik mulighed for at få offentlighe-dens fokus på vores arbejde. Det er netop her, vi

Vores udgangspunkt er, at vi ønsker et Danmarkmed liv og udvikling i hele landet, hvor vi bosætteros dér, hvor vi vil, fordi muligheden er der. Vi trorikke på et danmarkskort med de samme landsbyersom i dag. Der, hvor ildsjæle og fællesskab ikke for-mår at løfte en udvikling, forventer vi, at udviklin-gen stopper. Sådan må det være. Kræfterne skal sæt-tes ind dér, hvor viljen og mulighederne er.Vores vision har fokus på den produktion og kultur,der vil være på landet fremover. Men det er vigtigtfor os at understrege, at livet på landet i fremtidenikke kun handler om fællesskab og produktion affødevarer, biogas og energi. På landet er der også endagligdag, hvor nogle pendler til større byer, noglepasser deres job i det lokale supermarked eller påskolen, mens andre har deres egen mindre virksom-hed, som de driver hjemmefra.

Afstandsbarrieren vil i 2030 være mindsket bety-deligt, dels på grund af bedre fysisk infrastruktur,dels på grund af den øgede digitalisering. Vi ser di-gitaliseringen af landdistrikterne som en grundfor-udsætning for et fortsat liv på landet. Med denneforsvinder en betydelig barriere for udviklingen,nemlig afstande.Koblingen mellem land og by får stigende betyd-ning. På landet er der luft og plads til ro, fordybelseog fællesskaber. I byerne er der puls, udsyn og mas-ser af store oplevelser. Sådan har det altid været, ogsådan vil det også være i 2030. Men modsat i dagvil man ikke længere tale om enten byen eller lan-det. Man vil tale om landet og byerne som to sideraf samme sag og som noget, der kan bidrage medvidt forskellige ting. Det vil give et Danmark, hvorder mellem by og land er respekt, samarbejde ogudveksling af mennesker og produkter.

Vi tror på, at vi vil se færre, men stærkere og merebæredygtige landsbyer i fremtiden.Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennemegne visioner og indsatser, der tager udgangspunkt ifællesskabets mangfoldighed og styrke.Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyetmulighed for lokalt selvstyre og ansvar suppleretmed rådgivning omkring lovgivning og regler.Projektmidler og støttekroner skal ikke være driv-kraften for udviklingen, men kan supplere detlokale initiativ.DIGITALISERING

Den stigende digitalisering og projektorienteredevirksomhedskultur vil give en opblomstring af nyesmå og store erhverv i landdistrikterne samt enstigende grad af hjemmearbejdspladser.Folkeskolen får større faglig kvalitet gennem digitalundervisning. Dermed kan små lokale skoler opret-holde undervisningen for de yngre elever.På de ældre klassetrin vil læringsbusser og fjern-undervisning gøre hverdagen lettere for de unge,der bor i landdistrikterne.LAND & BY

Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store land-brugs produktion i en mere bæredygtig retning oggiver en opblomstring til småskalalandbrug. Blandtsmåskalalandbrug vil der opstå en ny type netværkog virksomhedsstruktur, hvor mange mindre pro-ducenter deler ansvar og udbytte og samarbejdermed forbrugere og indkøbsforeninger om afsætningaf fødevarerne.Forbrugerne vil have kendskab og ejerskab overproduktionsprocessen. Dermed opstår der nye al-liancer mellem land og by om afsætning af primærtfødevarer.Der bliver skabt en returalliance mellem land og by,hvor landet leverer energi og fødevarer til byerneog retur får affald i form af værdifulde kulstofferog kompost samt materialer, der kan genanvendesi produktionen.STEDETS BETYDNING

På landet vil der opstå ny produktion og innovationaf bæredygtig energi og industriel produktion base-ret på biomasse. Det sætter gang i en ny udvikling.I 2030 er en håndværksmæssig uddannelse lige såprestigefyldt og respekteret som en akademisk ogteoretisk uddannelse. Evnen til at skabe og nytænkehverdagsprodukter bliver central. Der bliver place-ret en række erhvervs- og håndværksuddannelser pålandet, hvor de studerende er tæt på råvarer, mate-rialer, traditioner og stedets ekspertise.Landsbyernes og landdistrikternes kultur dyrkesmed udgangspunkt i det liv, der nu en gang leves.Det er den originalitet, som både nye bosættere ogturister vil have.Områder bliver identificeret med store virksom-heder og fyrtårne, der engagerer sig aktivt i lokal-området. Der vil skyde flere arkitektoniske fyrtårneop i landdistrikterne, hvor bygninger og faciliteterindgår i naturen og fremviser det bedste af danskindustris løsninger.

Hvis livet på landet skal være præget af virkelyst,ideer og aktiviteter skal udviklingen være drevet afildsjæle og fællesskab. Det skal være borgerne selv,der ønsker at være sammen og bygge fundamentettil et godt liv i lokalområdet.”Er der steder, hvor der ikke sker noget – hvorde lokale ikke tager initiativ og ansvar – såkan de lige så godt lukke. Dem, der virkelig vilnoget, søger andre steder hen. Det har vi setmasser af eksempler på. Og det vil vi fortsat seeksempler på.”SusanneDe mennesker, der skal drive udviklingen, skal ogsåhave mulighederne. Projekter og udvikling skal ihøjere grad ligge i hænderne på borgerne selv. Dermå ske en anerkendelse af, at det er lokalt, man harden bedste føling med potentialerne.

En decentralisering og en afbureaukratisering behø-ver ikke at føre til en uhensigtsmæssig udvikling.I de små samfund kan der stadig være behov forrådgivning omkring lovgivning og regler - særligt tilsmå virksomheder og iværksættere.”Større frihed skaber selvjustits og en følelseaf frihed under ansvar. Det gør, at myndighe-derne ikke har samme behov for kontrol. Folker utrolig stolte og ansvarsbevidste om deresområde – og tænk hvad det kan betyde på denpositive side, i forhold til den udvikling det vilskabe, hvis vi virkelig bliver herrer i eget hus.”Susanne

Det er vigtigere med de frie rammer end med pro-jektmidler og støtte. Lokalt initiativ og forankringaf projekter er afgørende. For sker der ikke en for-ankring, risikerer støttede projekter at løbe ud i san-det, når midlerne slipper op. Der skal stadig væremulighed for finansiel støtte til gode ideer og ini-tiativer, men støtten skal i højere grad bruges til atunderstøtte aktiviteter og ikke til at skabe dem.”Det handler ikke om at få tilskud og tømmekasser. Det handler om, at vi skal have ram-merne og udfoldelsesmulighederne til at skabeudvikling. Det handler om, at man skaber no-get, fordi man har lyst, og fordi det er en del afens liv.”Lasse

Ildsjælene vil altid være vigtige for udviklingen oglivet i landdistrikterne. For at holde gang i virkely-sten er det nødvendigt med nyt blod i landsbyerne.For når dynamikken mellem land og by udviklersig, bliver det lettere for landsbyerne at få nye kræf-ter ind.”Jeg oplever det, når jeg spiller ude i de småsamfund. Så er det næsten ene tilflyttere, derer med til at arrangere tingene. Derfor er detså vigtigt, at der kommer nye til engang imel-lem, så stederne ikke dør ud og lukker sig omsig selv som en loge.”Niels

Gerlev Idrætshøjskole på Vestsjælland kan fejre 75-års jubilæum i 2013 og er dermed Danmarks ældsteidrætshøjskole. Højskolen har ca. 130 elever.På Gerlev Idrætshøjskole arbejder man aktivt for etgodt samspil med lokalbefolkningen, og idrætshøj-skolen fungerer som samlingspunkt for lokalbefolk-ningen til afholdelsen af borgermøder, foredrag ogandre kulturelle arrangementer. Finn Berggren, derer forstander på højskolen, mener skolen har en for-pligtelse som lokal medspiller:”Viengagerer os megeti lokaludviklingen. Vi mener, at vores højskole er etvigtigt lokalt samlingssted og et naturligt kulturelt fyr-tårn i området”.Højskolens faciliteter er rammen for den lokaleidrætsforening, der har sit klubhus på højskolen.

Dermed kommer idrætsforeningens omkring 800medlemmer (ud af en lokalbefolkning på et par tu-sind mennesker) ofte på højskolen.Højskolens Legepark med over 200 aktive spil oglege har alene 25.000 besøgende om året og er etudflugtsmål og samlingspunkt for de lokale bør-nefamilier. Legeparken ligger til grund for GerlevIdrætshøjskoles eget lille campus, hvor der forskes ileg, bevægelse og civilsamfund. Legeparken dannerogså udgangspunkt for dels projekt «Byens Leg»,der igangsætter og motiverer til fysisk aktivitet overhele Danmark, dels højskolens legeagentuddan-nelse. Her bliver de lokale skolers ældre børn udan-net til at lege med de yngre børn, ligesom de lokalebørnehaver uddannes til at blive aktive børnehaver.

Landsbyerne Idom og Råsted, som ligger vest forHolstebro, var ligesom mange andre små lands-byer præget af fraflytning, nedgang i børnetallet,lukningstruet skole, lukningstruet dagligvareforret-ning, nedslidt idrætshal og et presset foreningsliv.Men i 2005 tog landbyernes beboere på egen opfor-dring initiativ til at ændre denne udvikling. Lands-byernes beboere blev på en række borgermøder eni-ge om at bygge den lokale idrætshal om til et fælleskraftcenter for byerne, kaldet Plexus. Ved at samlede to landsbyers eksisterende faciliteter ét sted – altfra børnepasning og skole over fest og kultur til købaf to liter mælk – ville man styrke de lokale netværkved at skabe et stærkt fælles samlingssted for bebo-erne. Man ville lave et sted, hvor beboerne kommer,fordi de har et ærinde dér. Men også et sted hvorborgerne kigger forbi bare for at se, hvad der sker,hilse på andre og være sammen.

Efter fire års frivilligt fælles arbejde og engagementkunne Plexus tages i brug.Plexus rummer i dag blandt andet børnehave, fri-tidshjem, ungdomsklub, idrætshal, motionscenter,nærbutik, café, tv- og opholdsstue og konference-sale. Og Plexus har haft en markant effekt på lokal-samfundet i Idom-Råsted. Her har beboerne skabtet mødested, som giver mening og fællesskab forhele lokalsamfundet og som bringer borgere - ungesom ældre - sammen på tværs. Skolens elevtal er ste-get fra 90 til 135 elever, og der er en tilflytning afbørnefamilier til området. 95 pct. af områdets børnog unge er aktive medlemmer af idrætsforeningen,og 100.000 brugere og besøgende går hvert år gen-nem dørene til Plexus.Idom-Råsted blev i 2008 kåret til årets landsby iRegion Midtjylland.

Jeg tror på, at vi på landet selvkan vende udviklingen, hvis vivil. Men det kræver en indsats.Og det er nødt til at ske i fæl-lesskab. Jeg tror ikke, at vi kanfastholde en udvikling alle ste-der. Det er den igangværendeurbanisering alt for stærk til.I min landsby besluttede enengageret gruppe mennesker idet tidlige forår 2012 sig for atsætte Fursund på landkortet ogskabe ”Liv i Grødemarken” –en 10 dages kulturfestival med35 forskellige arrangementer.Magen til engagement har jegsjældent set. Og jeg bliver sim-

pelthen så glad for, at der ermennesker, som vælger fælles-skab og aktivitet frem for en-somhed og passivitet.Ofte forbinder man Danmarksyderområder med sanerings-modne landsbyer både fysiskog kulturelt. Men vi viste, at etlokalområde kan rumme bådefællesskab, sammenhold, inte-gritet og udvikling. At hvis vistår sammen, kan vi skabe no-get attraktivt og unikt og væremed til at formidle værdifuldeoplevelser, både menneskeligtog kulturelt. Vi vil gerne tiltræk-ke nye borgere, skabe nye og

varige arbejdspladser. Viljentil forandring kan være med tilat give liv til yderområder, hvisværdi er blevet glemt.Rigtigt mange mennesker bi-drog til at planlægge og afhol-de kulturfestivalen, og der varover 30 tovholdere involveret.Det er betydeligt flere endde sædvanlige “TordenskjoldsSoldater”. Det vidner om, athvis mennesker har tillid til hin-anden, og tro på, at det her,det kan vi godt klare – ja, såvokser og gror det og giver Livi Grødemarken!

Du kan ikke nå denSelvom du har lange armeDu ser den heller ikke klartIkke engang med brillerDu aner den kunSom en skonnert i morgendisenDu hører travle stemmerMen ikke hvad de sigerKun enkelte ordDe er for langt væk endnuSådan er en visionDet her går ikke!Nogen bør gøre noget!Nogen burde have gjort noget!En og anden burde få nogen til at gøre noget!En og anden bør få visse mennesker til at fånogen til at gøre noget!En og anden bør tage sig sammen!Visse mennesker har sovet i timen!Måske kommunen!Nu får vi se!Sådan lyder et samfund, der ikke kan reddesVision2030|23-76

I 2030 vil der være højhastighedsforbindelser ihele landet, der giver lige digitale mulighederi land og by.Den stigende digitalisering og projektorienteredevirksomhedskultur vil give en opblomstring af nyesmå og store erhverv i landdistrikterne samt enstigende grad af hjemmearbejdspladser.Folkeskolen får større faglig kvalitet gennem di-gital undervisning. Dermed kan små lokale skoleropretholde undervisningen for de yngre elever.På de ældre klassetrin vil læringsbusser ogfjernundervisning gøre hverdagen lettere for deunge, der bor i landdistrikterne.

Udviklingen i fremtidens landdistrikter er ikke be-grænset af den digitale infrastruktur. Infrastruktu-ren giver i fremtiden helt nye muligheder for udvik-ling og liv i landområderne og er med til at skabeen ændret afstandsopfattelse. Det konkrete stedbliver både helt centralt og uden betydning – formens den stedbundne trend, vi har været vidne tili mange år, giver det fysiske sted øget betydning, såophæver digitalisering samtidig stedets betydning,når det kommer til afstande.”Lad os slå fast, at infrastrukturen påalle områder bliver betydeligt bedre,end den er i dag. Ikke nødvendigvis iform af flere motorveje med små forure-nende enmandsfartøjer, der klumper sigsammen i alenlange køer. Men i hvertfald i form af en ultrabred digitalmotorvej! Hvert et lille hjørne af betteDanmark vil ha Wi-fi. Ikke low-fi Wi-fi,men High-fi Wi-fi.”Mikael

Selvom man bor i den yderste klitrække, kan manstadig passe et arbejde med hovedsæde i den andenende af landet eller på den anden side af kloden.Det er ikke længere nødvendigt at skulle ind tilbyerne hele tiden for at passe sit arbejde og skabeværdi for samfundet.En ny og mere projektorienteret virksomhedskulturvil udvikle sig. Flere vil fremover være selvstændigeog er i kortere eller længere perioder tilknyttet for-skellige projekter.”Fordi flere danskere vil være beskæf-tiget hjemmefra og afsætter deresprodukter herfra, opstår der nye småkontor- og projektfællesskaber. Herkan man arbejde sammen med ligesindedeog dele og få gavn af hinandens videnog netværk. Det, tror jeg, givergrobund for skæve og innovative løs-ninger.”Lars

I 2009 blev Thorsminde Havn en del af den onlinefiskeauktion Danske Fiskeauktioner A/S, som ogsåinkluderer Thyborøn og Hvide Sande havne. Auk-tionen er Danmarks eneste internetauktion af fisk.Thorsminde havde inden da oplevet en nedgang iantallet af opkøbere til de fisk, som havnens kutteredagligt bragte i land.Internetauktion er med til at skabe et langt størremarked for afsætning af fiskene end blot de tilste-deværende opkøbere i auktionshallerne. Auktionengør det muligt for opkøbere fra hele Europa - ogresten af verden – at købe fisk fra blandt andetThorsminde. Mellem 120-130 registrerede køberefra hele Europa kan byde på fisken. Herefter fragtesfisken med kølebiler til aftagerne.Fordi opkøberne ved en online auktion aftager fi-sken ubeset, er kvalitetskravene til fangsten blevetendnu højere. Det har fået de lokale fiskere til at op-timere deres håndtering af fiskene om bord, blandtandet ved efteruddannelse støttet af klyngesamar-bejdet Konsumfisk, som er et samarbejde mellemThorsminde Havn, Thyborøn Havn og Hvide San-

de Havn, Fiskeauktionen og fiskeriforeningerne.Den forbedrede kvalitet har en positiv effekt på denpris, som fiskerne får for fangsten.For en lille havn som Thorsminde er auktionen medtil at sikre et fortsat levegrundlag for byens fiskereog en opretholdelse af auktionshuset på havnen.Det betyder, at fiskerne fortsat har mulighed for atlande fangsten i deres hjemby, og det er med til atsikre liv og aktivitet på havnen. Netop havnemil-jøet er med til at tiltrække mange tusinde turister tilThorsminde årligt.Havnechef Leif Jensen er ikke i tvivl om den digi-tale auktions betydning for Thorsminde: ”Detharhaft afgørende betydning for os her i Thorsminde, atvi er gået med i et samarbejde om internetauktionen.Hvis ikke vi var gået med, havde vi ikke længere ek-sisteret. Thorsminde er kendt for friske, gode kvalitets-fisk – internetauktionen giver mulighed for at udbrededette budskab til langt flere”.

Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive pro-duceret og afsat nationalt og lokalt. Forbru-geren vil stille større krav om friske kvalitets-varer og om at kende varernes oprindelse.Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de storelandbrugs produktion i en mere bæredygtigretning og giver en opblomstring til småska-lalandbrug. Blandt småskalalandbrug vil deropstå en ny type netværk og virksomheds-struktur, hvor mange mindre producenterdeler ansvar og udbytte og samarbejder medforbrugere og indkøbsforeninger om afsæt-ning af fødevarerne.

Den vigtigste ressource for liv og produktion i land-distrikterne er jorden. Sådan har det altid været, ogsådan vil det fortsat være i 2030. Men i 2030 er deren større anerkendelse af dette forhold – og af, atland og by er hinandens forudsætninger. Denne an-erkendelse resulterer i en ny type af alliancer lokaltmellem land og by, hvor fokus er på fødevarerneskvalitet og lokale oprindelse.”Hvad skulle byboerne gøre uden alt det svinekød ogkorn, der bliver produceret på landet - eller uden allede kartofler, de laver ude på Samsø, eller uden defriske fisk, der bliver hevet i land i Hirtshals. Vi skalfrem til, at vi er et stort fællesskab! Vi skal respek-tere hinandens kultur - på godt og ondt!”MikaelDet handler ikke kun om, at der fortsat er et mar-ked for luksusfødevarer, der sælges på baggrund afderes særlige ophav og historie. Det handler om etgenerelt krav til kvalitet i de helt basale dagligvarer.36-76| Vision2030

De skal være friske, sæsonbestemte og bæredygtigtproduceret.”Fødevarer vil i 2030 i højere grad blive produce-ret og afsat lokalt. I 2030 har vi heldigvis opdaget,at det med at fragte fødevarer over lange afstandeikke er nogen særlig god idé.”FrankDen øgede lokale orientering og krav om friske kva-litetsfødevarer betyder, at flere små landbrug og del-tidslandbrug skyder frem – mens de store landbrugfortsat også består. Og de vil følge den tendens ogdet fokus, der er på produktion af kvalitetsfødeva-rer.For at opnå en optimal afsætning vil de små produ-center indgå samarbejde og netværk. Her løser desammen nogle af de udfordringer, som små produ-center ellers tidligere har stået alene med. I fælles-skab indgår netværkene aftaler med supermarkeds-

kæderne, så det bliver muligt at afsætte lokale varertil områdets butikker.Herudover vil også en øget internethandel gøre detnemmere at afsætte lokale fødevarer både nationaltog globalt.”I fremtiden behøver man ikke stå alene med sinproduktion og samtidig fare land og rige rundt for atfå den solgt. Mellem de enkelte producenter vil manudvikle stærke netværk, der arbejder for at afsættede lokalt producerede fødevarer. Og man kan fore-stille sig et par hyldemeter afmærket med ”lokaltproducerede fødevarer” i det lokale supermarked.”FrankOgså mellem forbrugere og producenter vil deropstå særlige alliancer omkring afsætning lokaltmellem land og by. Forbrugernes krav om kvaliteti fødevarerne betyder, at de vil have kendskab ogejerskab over produktionsprocessen. Derfor vil for-brugerne i langt større grad købe andele direkte hosproducenten og involvere sig i produktionen.”Der er en stigende tendens til, at folk rigtigt gernevil følge med i, hvordan det går med lige præcis dengris, de senere skal spise. De vil ud og se de grøntsa-ger, der skal havne på bordet senere på året. Derfor

vil flere og flere produkter blive solgt på forhånd,fordi folk køber en andel i produktionen.”SørenAlliancerne mellem land og by, producent og for-bruger opstår ikke kun omkring afsætning af føde-varer. På grund af ressourceknaphed og genanven-delse vil der i 2030 være alliancer mellem land ogby omkring tilbagelevering af ressourcer til landom-råderne. Rester fra forbrug returneres som kompostmed værdifulde næringsstoffer for jorden, og mate-rialer returneres til genanvendelse i produktionen.”Man kan forestille sig, at nye beboelsesområder ibyerne som en betingelse for deres fremkomst haren aftale med et landområde. Så leverer landområ-det energi og fødevarer, mod at beboelsesområdetleverer restprodukter såsom kompost og affald til-bage til landområdet til gavn for blandt andet jor-dens muldlag”Søren

For mig er der ingen tvivl om,at der fortsat vil bo mange folkpå landet i fremtiden. Jeg kanikke selv komme på et sted, jeghellere vil bo. Det er også detindtryk, jeg får ude omkring.Siden jeg i 2007 begyndteat lave tv-programmet Bon-derøven, har jeg oplevet enenorm nysgerrighed i forholdtil det liv, min familie og jeglever på landet.Mange går rundt med en drømom at bo derude, hvor der erplads, og hvor man kan skabeen tilværelse for ens familietættere på det basale – oghvor man fra sin hjemmebasekan gøre en forskel i hverda-

gen ved f.eks. at forsøge atopnå en grad af selvforsyning.Men mange spørger – ogsåmed rette – bekymret, om detoverhovedet er realistisk. Fornår alle tendenser trækker iden anden retning, kan manlet få fornemmelsen af, at manklipper sit eget sikkerhedsnetved at flytte derud, hvor kra-gerne vender.Men det er realistisk. Hvis manvil, kan man sagtens skabe etliv på landet. Men som detselvfølgelig også er tilfældetmed min familie, er det ikkenok at dyrke nogle flotte gule-rødder og have en malkeko.Der skal også genereres noglepenge til terminerne, men det

behøver ikke være tårnhøjebeløb.Etablerer man sig som familiepå landet med et ønske om atdrive smålandbrug og kunneforsørge sig selv, vil det væretilstrækkeligt med én indtægt.Det kan betyde, at den enepart har arbejde udenfor hjem-met, hvis ikke der er mulighedfor at arbejde hjemmefra. Denanden kan tage sig af landbru-get. Faktisk er det mit indtrykhos de fleste af dem, jeg ken-der, der arbejder med selvfor-syning, at det er den fordeling,alle trives bedst med.

Jeg tror på, at vi i 2030 er ble-vet rigtig gode til at bruge vo-res ressourcer, ligeså godt somvi bruger vores relationer ognetværk. Vi har fået balancei den biologiske økonomi, deraf nogen kaldes cirkulær ellerbæredygtig. Men som ogsåbare kan kaldes sund fornuftog ’good housekeeping’.Vi har i 2030 fået revet os løsfra den depottænkning, somvi bøvlede med lige fra den-gang, vi på energiområdetgik fra træ til kul og olie. Ogfra at fødevareproduktionengik fra selvforsyning til eks-port. Det medførte dengangstore skævheder i samfundetsåvel nationalt som internatio-nalt. Det skulle bare ændres.

I 2030 har vi styr på kulstof-ferne, og vi brænder kun dendel af, der kan undværes i denbiomassecyklus, vi har etable-ret med muldlaget. Vi levererkulstof og struktur tilbage, såmuldlaget bevarer sin evne tilat holde på vand og nærings-stof, og så mikroorganismernearbejder optimalt.Fødevarerne er blevet sundere,og energiforbruget er reduce-ret væsentligt med intelligentesystemer, der kan se forskel påkompost og på brændbart af-fald. Der er i øvrigt ikke noget,der hedder affald længere. Nukalder vi det materialers be-vægelighed. Virksomhederneer blevet rigtig gode til at laveprodukter, hvor genanvendelse

og nye design gør det muligtat producere nye ting medde samme ressourcer igen ogigen.Decentraliseringen i disse pro-cesser giver nye jobs i land-distrikterne. Der er opståeten ny slags virksomhed, dergendanner de materialer, somproduktionen har lånt til et pro-dukt, og som returneres, nårproduktet ikke længere har enfunktion.De, der før hed renovations-medarbejdere, hedder i dagmaterialeskaffere. De ved altom, hvor ressourcerne findes.Det er et attraktivt job, fordialle har brug for deres eksper-tise.Vision2030|41-76

Gennem de sidste 30 år ermangfoldigheden i det danskefødevareudbud blevet stadigmindre. I dag ses en høj gradaf ensartethed i det danskefødevareudbud, samtidig medat de mere egnsspecifikke fø-devarer i vid udstrækning erforsvundet. Arbejdspladsernei landdistrikterne er forsvun-det. Ved at genindføre en nyfødevareforarbejdning i land-distrikterne, som er forankret iøkologien, traditionelle hånd-værksmetoder og lokal små-skala-produktion, tror jeg på,at det er muligt at genskabemangfoldighed og et større ogsundere fødevareudbud. Også vil det skabe nye arbejds-pladser.42-76| Vision2030

I starten troede jeg ikke, at detvar praktisk muligt at drive såstort et landbrug økologisk.Men det var mit mål at findeDa jeg overtog driften afKnuthenlund i 2006, havdejeg et ønske om at genskabelivet på ejendommen. Jeg serdet som et af dansk landbrugsstørste udfordringer ikke atendesomørkenlandbrug,uden medarbejdere og liv ilanddistriktet.veje til at få økologien til at lyk-kes også på større landbrugs-bedrifter. I den forbindelse be-gyndte jeg at rejse rundt i USAog Europa for at se, hvordanandre havde grebet en omlæg-ning til økologi an. Efter halv-andet års undersøgelser stoddet i juli 2007 klart for mig, atøkologien kunne være en far-bar vej for større landbrug, ogjeg begyndte på KnuthenlundDanmarkshistoriens største om-lægning til økologi.

Med udgangspunkt i min fa-milies stærke lokale mejeritra-dition ville jeg også genetab-lere et mejeri på Knuthenlund.Sammen med min mand, derer mejerist, har vi sammenetableret et nyt mejeri, hvormålet er at udvikle produktermed en stærk lokal identitet. Ivores produktudvikling tager viudgangspunkt i vores egen hi-storie og de lokale dyrknings-forhold. I vores græsmarkerhar vi derfor eksperimenteretmed udsåning af forskelligekrydderurter, som findes vildt iområdet på Knuthenlund. Alleoste og yoghurter er håndlavetefter traditionelle håndværks-principper.Tidligere har man talt megetom, hvordan man får bragt delokale kvalitetsfødevarer indtil byerne. Vi får byboerne udpå landet. Gennem året lavervi en række arrangementer forforbrugerne lige fra svampe-og urteture i naturen, til økolo-gisk høstmarked, sankthansfestog en international kokkekon-kurrence kaldet The NativeCooking Award, hvor Miche-linkokke fra Europa dyster imadkunst på udekøkkener ogåben grill med brug af lokaleråvarer og vilde bær og urter.

Fødevareproduktion og forarbejdning kommer i stig·ende grad til at handle om at producere friske, godekvalitetsfødevarer, hvor sundhed, det lokale ophav ogden gode historie gør en forskel.På landet vil der opstå ny produktion og innovation afbæredygtig energi og industriel produktion baseret påbiomasse. Det sætter gang i en ny udvikling.I 2030 er en håndværksmæssig uddannelse lige såprestigefyldt og respekteret som en akademisk ogteoretisk uddannelse. Evnen til at skabe og nytænkehverdagsprodukter bliver central. Der bliver placereten række erhvervs· og håndværksuddannelser på lan·

det, hvor de studerende er tæt på råvarer, materialerne,traditioner og stedets ekspertise.Landsbyers og landdistrikternes kultur dyrkes medudgangspunkt i det liv, der nu en gang leves. Det erden originalitet, som både nye bosættere og turister vilhave.Områder bliver identificeret med store virksomhederog fyrtårne, der engagerer sig aktivt i lokalområdet. Dervil skyde flere arkitektoniske fyrtårne op i landdistrik·terne, hvor bygninger og faciliteter indgår i naturen ogfremviser det bedste af dansk industris løsninger.

– får ny betydningI 2030 vil det være lettere end nogen sinde at flyttesig og arbejde på tværs af afstande. Samtidig får ste-dets kvaliteter større og større betydning. Både nårfolk bosætter sig, og når de vælger produkter og op-levelser. Fokus på stedet og dets unikke potentiale,hvad enten det er natur, kultur, historie eller en sær-lig produktion, giver grobund for arbejdspladser ogstore oplevelser på landet.I en verden og en tid med stor mobilitet bliver ste-dets kvaliteter vigtigere og vigtigere. Vi har brug forat komme tæt på det konkrete land og de lokalesærpræg.

STEDETS FØDEVARERFokus på stedets kvaliteter ses blandt andet i en øgetefterspørgsel efter fødevarer, der er produceret medudgangspunkt i særlige lokale råvarer, egnsbundneopskrifter og særlige traditioner. Stedet afspejles idet enkelte produkt.”Man kan tale om, at stedets særlige kvaliteter er medtil at tilføre kvalitet og værdi til det enkelte produkt. Dervil komme mere fokus på lokale råvarer. Både af bære·dygtige hensyn, og fordi det er med til at give en særligoplevelse omkring det enkelte produkt. Man kan smagedet i osten, om den er fra Lolland eller Lemvig. Ja, enddaom koen har gået på den ene eller den anden mark.”Lars

STEDETS ENERGII 2030 er man i Danmark fortsat ambitiøs og in-novativ omkring udvikling af vedvarende og bære-dygtig energi. Landdistrikterne spiller en vigtigrolle i denne udvikling, fordi de rummer pladsen ogressourcerne til at udvikle og afprøve nye løsning-er. Med produktion og udvikling af biomasse harlandområderne fået endnu en vigtig funktion, dersupplerer fødevareproduktionen.Desuden gør friere rammer lokalt i landområdernedet muligt at afprøve nye initiativer og omdannehele landsbyer til testcentre for nye løsninger.”Energiproduktion er tæt knyttet til de ressourcer, somer i landområderne, og vi ser, hvordan den fortsatte in·novation på energiområdet er med til at skabe udviklingi landdistrikterne. Jeg tror, vi vil se konkurrence mellemde forskellige centre for energiproduktion om hele tidenat forbedre udviklingen.”Søren

STEDETS UDDANNELSERI 2030 er en håndværksmæssig uddannelse lige såprestigefyldt og respekteret som en akademisk ogteoretisk uddannelse. Evnen til at skabe og nytænkehverdagsprodukter bliver central.Der bliver oprettet uddannelsesinstitutioner, derknytter sig til de primære erhverv i landområdernesåsom håndværk og forarbejdning af fødevarer. Ud-gangspunktet er lokale traditioner, ressourcer og vi-den, som kan bidrage til de nye erhvervs- og hånd-værksskolers fokus på kvalitet og godt håndværk.At være tæt på fagets oprindelse giver de studeren-de en anderledes praktisk forståelse for deres fag.Samtidig bliver der i fremtiden skabt endnu størrestolthed omkring de erhverv, som naturligt hører tili landdistrikterne. Det kan fx være på kokkeskolereller tømreruddannelser.Hvor bæredygtighed og produktionsbevidsthed tid-ligere blot var trends, er de i 2030 en indgroet delaf de unges bevidsthed. Derfor er der stor interesseVision2030|47-76

for at komme ud på landet for at se, hvor madenkommer fra, og hvordan materialerne forarbejdes.”Landet er ressourcernes og materialernes naturligeophav. I lokalområderne har man mange steds· og tra·ditionsbundne metoder til forarbejdning og optimal an·vendelse af ressourcerne. Denne viden videreføres mederhvervsskolerne, så der igen kommer fokus på kvalitetog produktets vej fra fødsel til grav.”FrankPå fremtidens erhvervs- og håndværksskoler pålandet er der en naturlig kobling mellem design oghåndværk. Det skaber en ny æra for ’Danish De-sign’, og fremtidens designklassikere bliver skabther. På skolerne udnyttes også tidens tendens tilgenbrug ved at arbejde med restaurering som en vig-tig disciplin – i stedet for at fortsætte en ’brug- ogsmid-væk-kultur’.Erhvervsskolerne vil tiltrække nye folk og dynamik-ker til lokalområderne, hvilket får en afsmittendeeffekt på lokalsamfundet.”På sigt er de unges besøg på landet med til at styrkeforholdet mellem land og by, fordi de unge med egne øjneser, at landdistrikterne har masser at byde på, og at deter muligt at bo på landet og samtidig leve et moderneaktivt liv.”Susanne48-76| Vision2030

STEDETS KULTURPå landet handler kulturlivet ikke om støttekronerog store kulturhuse, men om at skabe fælles oplevel-ser med bund i lokale forhold og den lokale historie– kulturen er det fællesskab, der opstår i landsby-erne.Nogle steder er små ideer af sig selv vokset store.Andre steder er udviklingen et resultat af en bevidstlokal prioritering og en satsning på udvalgte lokalepotentialer.”Jeg tror virkelig, at folk i stadig højere grad vil engageresig i deres liv, deres egn og deres omgivelser. Landsby·erne i 2030 er beboet af en meget mere blandet befolk·ning, der skaber en masse kulturelle aktiviteter”.LasseDen historie og de aktiviteter, der har rødder i eg-nen, giver kvalitet og bliver det naturlige trækplasterfor nysgerrige tilrejsende, der ofte kommer langvejs-fra for at opleve det unikke på netop dette sted.”Ude i de små samfund er vi stolte af vores rødder ogvores historier, som vi værner om. Kulturen er først ogfremmest det liv, der rent faktisk leves. Det er årsagentil, at nogle vælger at bosætte sig lige netop dér. Og deter grunden til, at turister finder det interessant – fordidet er originalt.”Marianne

REGIONALE FYRTÅRNERegionale fyrtårne spiller en stadig vigtigere rolle iat drive udviklingen af lokalområder. Lokalområ-ders omdømme bliver præget af de store virksomhe-der og fyrtårne, der er placeret i området.De regionale fyrtårne har behov for at tiltrækkekvalificeret arbejdskraft til regionen. Derfor enga-gerer de sig i det lokalområde, de befinder sig i, ogudvikler et stadig tættere tilhørsforhold til lokal-samfundet. De får i stigende grad brug for et tætsammenspil til lokale leverandører og for at påvirkede lokale uddannelsesinstitutioner, der kan leverespecialiseret arbejdskraft.

”De store virksomheder og regionale fyrtårne vil enga·gere sig i deres lokalområde som en vigtig medspiller.Det bliver helt nødvendigt for dem. Vi vil også se univer·siteter, der arbejder sammen med det lokale og regionaleerhvervsliv om at videreudvikle de lokale potentialer ogsæregenheder.”LarsDer vil skyde flere arkitektoniske fyrtårne op, somspiller sammen med stedets natur. Arkitekturenbliver bragt ind i naturen på en ny måde. Det vilskabe en ny type kvalitetsturisme, hvor bygningerog faciliteter fremviser det bedste af dansk industrisløsninger – blandt andet inden for grønne bæredyg-tige løsninger, velfærdsteknologi og servicedesign.”Vi tør i fremtiden bruge naturen på en ny måde. Vi brugerden danske arkitektur og designarv til at skabe smukkerammer omkring de regionale fyrtårne. Danmark bliverkendt for, hvordan godt byggeri og spændende innovativeløsninger fint kan passes ind i naturen.”Pia

er en årlig tilbagevendendekunst- og kulturfestival på Lolland-Falster, der varer10 dage. Festivalen har både dag- og aftenprogrammed udstillinger, koncerter, filmpremierer og andreevents. Festivalen kunne i 2012 fejre 15-års jubi-læum.Festivalens ambition er at placere landsdelen på detkulturelle danmarkskort. Visionen er at fremvisedansk og international kunst af høj kvalitet - bådedet eksperimenterende og det med bredere appel – iutraditionelle omgivelser. Ved at præsentere kunsteni eksisterende ubeboede kulturhistoriske bygningeraf forskellig karakter, fremhæves også den danskekulturarv. Der har blandt andet været opført balletog operaforestillinger i en gammel lade, de under-jordiske beskyttelsesrum på Rødbyhavn har væretomdannet til galleri og koncertsal, og festivalen erblevet gennemført på renæssanceslottet Oreby samti landsdelens to store sukkerfabrikker.

For kunstnerisk leder Susanne Grue Jørgensen erfestivalen vigtig for lokalsamfundet på Lolland-Fal-ster:”Lys over Lolland har igennem årene skabt unikkeoplevelser, og festivalen har også en positiv betydningfor lokalsamfundet. Den er med til at bringe folk sam-men på tværs, og den viser besøgende og nye potentielletilflyttere, at vi kan noget på Lolland-Falster.”Festivalen har et tæt samarbejde med det regionaleerhvervsliv. Og den lokale forankring og opbaknin-gen fra frivillige, der bidrager både politisk, økono-misk, kunstnerisk og menneskeligt, har stor betyd-ning for festivalen.”Fællesnævneren for alle har været at gøre det umuligemuligt! Det er den styrke, der er fundamentet i Lys overLolland,”siger Susanne Grue Jørgensen.

Hos Fur Bryghus har den gode historie kombineretmed godt håndværk og en tro på, at det nok skallykkes, skabt et højkvalitetsprodukt, der er kendt ihele Danmark. Bryghuset har hvert år ca. 40.000besøgende og sælger ca. 400.000 liter øl om året.Øllen Fur Vulcano Classic blev i november 2012kåret som Danmarks bedste øl på Danish Interna-tional Food Contest Messen i Herning.Bryggeriet har til huse i en gammel molerfabrik,som havde produktion fra 1926-1982. I 2004startede Fur Bryghus i de historiske lokaler. Bryg-huset henter vand dybt nede i undergrunden. Herer vandet filtreret gennem 55 millioner år gamle

Samsø vandt i 1997 en konkurrence om at bliveDanmarks vedvarende Energi-Ø. Målet var at gøreøen selvforsynende med vedvarende energi på ti år.Projektet blev igangsat med en række åbne borger-møder, hvor samsingerne i fællesskab udarbejdedeen tiårsplan, der fungerede som drejebog for pro-jektet.Kommunen, borgerne og energiselskabet investe-rede tilsammen mere end 420 mio. kr. i de ti år,projektet forløb. Blandt andet opførte man 11vindmøller, og i 2002 begyndte man at etablere 10havvindmøller. Boligejerne blev også tilbudt ener-gitjek af deres boliger og fik vejledning om deresmuligheder for at spare på energien og konverteretil biomasse, fjernvarme og vedvarende energi.

De i alt 4000 samsinger nåede målet om 100 pct.vedvarende energi i 2005. I dag producerer øen me-get mere vedvarende energi, end den selv bruger.Samsø får årligt besøg af 6000 interesserede besø-gende fra hele verden, der henter inspiration til ved-varende energi og store, lokalbårne projekter. Ener-giakademiet - en energivenlig bygning opført somsamlingssted for projektet - tilbyder i dag kurser ogworkshops om emnerne.På Samsø har beboerne fået blod på tanden. Næstemål er at gøre Samsø 100 pct. fri for fossile brænd-stoffer i 2030.

DEN ØKOLOGISKE LANDBRUGSSKOLEKalø Økologisk Landbrugsskole uddanner som deteneste sted i landet økologiske landmænd. Det erskolens ambition at uddanne landmænd, som kanvære med til at fremme en mangfoldig bæredygtigproduktion, forarbejdning og distribution.Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger på Syddjurstæt på vand, skov og Nationalpark Mols Bjerge.Skolen tiltrækker unge fra hele landet, der ønsker atuddanne sig inden for økologi. Der er 90 elever påskolen, som siden omlægningen til økologi i år 2000har uddannet op mod 150 økologiske landmænd.Uddannelsen kan bruges i alle typer landbrug.Tanken om en økologisk landbrugsskole blev frem-sat af de første tilhængere af økologisk produktioni Danmark. De mente, at der var behov for et sted,hvor idéerne kunne udvikles og afprøves og et stedsom kunne fungere som kraftcenter og ramme forden nye økologiske bevægelse. I dag er det fortsatKaløs vision at skabe en stærk uddannelsesinsti-tution, der fungerer som et center for viden og etsamlingspunkt for økologiske landmænd, rådgi-vere, virksomheder, forskningsinstitutioner og for-brugere.Skolen indgår i en række samarbejder blandt andetmed lokalområdet. Som eksempel kan nævnes Na-tionalpark Mols Bjerge. Her er skolen initiativtagertil en områdeplan i og omkring skolen i samarbejdemed private lodsejere. Skolen har også et tæt sam-arbejde med den lokale erhvervsskole VidenDjurs.Kalø Økologisk Landbrugsskole danner endvidereramme for en række lokale aktiviteter. Fx har denlokale biavlerforening sine bistader på skolen, enskovbørnehave har til huse på skolen, en lokal fri-skole låner hallen, og det lokale erhvervsliv brugerskolens lokaler til møder og konferencer.Om skolen siger forstander Kim Qvist:”Hvis vi skalhave en berettigelse i fremtiden, skal vi kunne stå påegne ben, og gerne 3 ben. Vi skal være udviklende oginnovative i forhold til økologien. Vi skal være stærktlokalt forankret med et globalt udsyn, og sidst men ikkemindst skal vi skabe et stærkt uddannelsessted, sommed mange pædagogiske principper og sunde holdnin-ger tiltrækker unge kommende fødevareproducenter ogforandringsagenter, som vil gribe fremtiden. Og somvi siger på Kalø: Vi har ikke arvet jorden af vores for-fædre, vi har lånt den af vores børn.”

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLEMarstal Navigationsskole har eksisteret siden 1860.Skolen bærer arven videre fra de søfolk og søfart-straditioner, der altid har eksisteret på Ærø.Skolen har ca. 290 elever fordelt på to hoveduddan-nelser. En navigatøruddannelse og en HF-søfarts-uddannelse. Eleverne kommer fra hele Danmark ogbor som regel i Marstal by under deres uddannelsepå skolen. Skolen har desuden en stor efteruddan-nelses- og kursusafdeling, som udbyder kortere kur-ser.Marstal Navigationsskole har som den eneste dan-ske navigationsskole eget øvelsesskib. Skibet brugestil kystsskipperuddannelsen i stedet for dele af et si-mulatorkursus, ligesom eleverne fra HF-søfart ogsåbruger skibet til praktiske øvelser.Som noget særligt i Danmark tilbyder Marstal Na-vigationsskole e-læring til efteruddannelse. Søfart-serhvervet har en høj grad af internationalisering,og det er ofte meget omkostningstungt for rederi-erne at samle deres ansatte for at efteruddanne dem,fordi de er spredt over hele verden. Derfor tilbyderMarstal Navigationsskole e-læringskurser, der fore-går via internettet eller DVD. Skolen tilbyder ogsådistance-learning, hvor skolen via videoudstyr oginternettet underviser en eller flere små grupper afelever rundt om i verden.Marstal Navigationsskole driver HF-søfartsuddan-nelsen i samarbejde med HF & VUC Fyn. Der ersyv HF-søfartsklasser. Navigationsskolen står for densøfartsfaglige del, mens HF & VUC Fyn står for un-dervisningen i de resterende HF-fag. Ifølge rektor påMarstal Navigationsskole Søren Vestergaard er sam-arbejdet om HF-søfartsuddannelsen vigtigt:”HF-søfartsuddannelsen er med til at fastholde et grundlagfor en HF-uddannelse på Ærø og dermed med til atfastholde vidensarbejdspladser på øen. Det har stor be-tydning for et lille samfund som Ærø”

Skolerne i Oure blev etableret i 1987 og består afOure Efterskole, Oure Gymnasium og Oure Høj-skole. Tilsammen er der 850 elever og 197 ansattepå de tre skoler, som dermed udgør Danmarks stør-ste kostskolemiljø. På Oure afholdes desuden som-merskole, som siden skolernes start har udviklet sigtil at være landets mest omfattende sommerkursus-virksomhed.Oures vision er at skabe synergi mellem elevernesfascination i deres sportslige og kunstneriske fagog deres intellektuelle udvikling. Skolernes kulturlægger op til, at eleverne udvikler deres ambitionerog målsætninger i deres menneskelige, faglige ogsportslige/kunstneriske dannelsesproces. Elevernehar mulighed for at vælge en speciallinje inden foren række fag: Sejl, adventuresport herunder hav-kajak og surf, alpin ski, golf, håndbold, fodbold,ridning, svømning, løb, cykling, moderne dans &ballet, teater, musik og dokumentarfilm.

Skolerne i Oure ligger på Sydfyn – tæt på skov,strand, havn og fynske købstæder. Oure startedesom et lokalt forankret initiativ om efterskolen oghar siden udviklet sig til at være en af Fyns størstearbejdspladser. Skolen har et tæt samarbejde medlokalområdet. Blandt andet deltager Oure i pro-jektet Sport Study Svendborg som er et samarbejdemellem professionelle idrætsklubber, uddannelses-institutioner, høj- og efterskoler og kommunen, li-gesom skolen har sine sejlbåde i Lundeborg Havnog samarbejder med håndboldklubben GOG ogBroholm Ridecenter.Skolerne tiltrækker elever fra hele Danmark. Ambi-tionen er på sigt at udvikle Oure til en verdensskoleog tilbyde undervisning på engelsk.

Folkemødet er en årlig tilbagevendende politik-festival, som finder sted hvert år i uge 24 i havne-byen Allinge på Bornholm. Folkemødet arrangeresaf Bornholms Regionskommune.Formålet med Folkemødet er at styrke demokratietog dialogen i Danmark gennem samtaler og debatom samfundets udfordringer og muligheder. Vedfestivalen bringes erhvervsliv, interesseorganisatio-ner og politikere fra Folketinget, EU, kommuner ogregioner sammen på tværs, og borgerne får lejlighedtil at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.Under Folkemødet arrangeres events af de politi-ske partier, organisationer, virksomheder og privateborgere. Det giver en bred vifte af arrangementer,bl.a. taler, seminarer, workshops og debatter. Demange events afholdes i mødelokaler, på skibe, i tel-te, under åben himmel og på restauranter. Festival-deltagerne får således lejlighed til at opleve et bredtspektrum af de bornholmske kulisser.

Folkemødet blev afholdt for første gang i 2011. Hervar 256 events og ca. 10.000 deltagere. I 2012 varindholdet udvidet betydeligt og der blev afholdt748 events i det officielle program og ca. 32.000deltog i festivalen. Bornholms Regionskommuneforventer, at Folkemødet vokser lidt i 2013, menikke for meget, således at intimiteten fastholdes.For borgmester Winni Grosbøll er der ingen tvivlom Folkemødets positive betydning for Bornholm:”Vi er rigtig glade for med Folkemødet både at kunnestyrke demokratiudviklingen i Danmark og samtidigtiltrække mange tusinde besøgende til Bornholm medden ekstra omsætning, det skaber. Og så er vi glade forat vise vores gæster, noget af det særlige Bornholm harat byde på.”

Kulturen vil igen indgå i skoler-nes skema i samspil med voreshistorie og fremtid. Elevernevil, hvor end deres ophavstammer fra, være med til atI 2030 ser jeg kulturen som etspirende aktiv for landområ-derne. Nu er der ingen, dersiger ’Udkant’ mere. Jante-loven er forsvundet, og nu tørman selv være kreativ, så mantager imod udfordringer og ermed til at skabe kunstneriskesuccesser til glæde for helelandet.skabe den danske kultur, somverden vil beundre. LigesomGrundtvig og andelsbevægel-sen er efterlignet i udlandet, vilder være grobund for nye tan-ker og filosofier med de gamleværdier i baghovedet. Det vilstå klart, at det danske kulturlivog uddannelsessystem ser ud iden store verden, men ogsåind i vores egen, og tankenog kreativiteten vil være bådegods og guld, til fælles bedste.Altså, fællesskabet og følelsenaf at dele sit liv og levned medandre bliver afgørende for, atman kan udvikle kulturen pålandet. Det er en mental udvik-ling, som gælder lige meget iby og på land. Det gamle ud-tryk ’på landet’ vil få en andenklang, en klang af kreativitetog aktivitet – og ikke af stag-nation og bagstræberi.

Den digitale motorvej vil be-tyde, at afstandsbegrænsning-Jeg elsker København; Jegelsker Bøhlandet; Jeg elskervores lille snotforkælede land!Jeg kan li’, at folk taler for-skelligt, bare du flytter dig 30kilometer, og at indbyggernei Farsø synes, at de bor detmest centrale sted i verden -og at hipsteren fra Vesterbrotror, at han er den eneste påkloden, der kender bandet:”Godspeed You! Black Empe-ror”.Verden er stor - og lille!Og fantastisk - og syg!Hvordankommerfremtidenen ophæves. Det er jo ligefør, at hvis man kravler op iRundetårn inde i Købmager-gade i København K, og manhar sine læsebriller på, så kanman snildt kigge op til BørglumKloster i Vendsyssel, hvor jegnu bor. Der bliver ikke langtmellem land og by, hospitalerog patienter, hovedkontor oghjemmearbejdsfællesskabereller DK og den vide verden.Hvordan ser der så ud i deaffolkede randområder i frem-tiden, når det grå guld kom-posterer og bliver til muld?62-76| Vision2030

Der vil opstå en ny danskfolklore med rødder tilbageHvordan vil de nye generatio-ner se ud? Nogle af de unge,der rejste ud for at uddanne sigog se på verden, vil vende hjemtil fødeegnen, når de selv fårbørn. Der vil vokse nye gene-rationer op i form af efterkom-mere fra ungarske og ukrain-ske indvandrere, der har skabtgrobund som ny-danskere vedat være solide arbejdere vedlandbruget. De vil købe andelei de krakkede storlandbrug,som i sin tid havde taget mund-en for fuld.Der vil opstå kunstnerkolonierafmusikere,sangskrivere,Det er stadigt billigt at bo påherrens mark, og det tiltræk-kerdissekunstnerhoveder.Statens Kunstfond holder main-streamen i live i København!Og der står en statue af NielsHausgaardpåbundenafklumpfiskens store akvariumpå Nordsøen Oceanarium iHirtshals. Det eneste sted hanaldrig optrådte!Vision2030|63-76

I 2030 er der opstået regionalefyrtårne omkring en eller flerelokale attraktioner. Jeg tror, atdisse fyrtårne på bedste visvil udnytte den fine danskekystnatur og kombinere denmed smuk arkitektur. Der byg-ges både ind i landskabet ogud i vandet. Vi bliver mindreberøringsangste over for atkombinere natur og arkitektur.Det kan jo gøres utrolig smukt,og vi ved, at det er nærhed tilnaturen, der tiltrækker turister.Jeg tror, de arkitektoniske per-ler vil give landbefolkning enny stolthed i forhold til deres

lokalområde og bibringe livetpå landet en ny dimension. Deregionale fyrtårne vil knytte sigtil lokalområderne og tage ud-gangspunkt i den lokale naturog lokale potentialer. Lokaleunderleverandører vil være enforudsætning for originalite-ten.Jeg drømmer om, at vi på Alsfår verdens første bæredygtigeressort, der producerer mereenergi end det bruger, og hvoralt fra badeland til feriehytterer smukt integreret i naturen oginspirer til omtanke for verdensressourcer.

Født: 1964 i AalborgNuværende bopæl: Fristrup, Børglum, VendsysselProfession: sanger, sangskriver & tekstforfatterJeg er så’n en by-kloak-rotte, som har forvildet miglangt ud på landet…..og det er den bedste vildfa-relse jeg nogensinde har været med til.Jeg har ta-get turen fra Aalborgs Vestby til cafe´-kvarteret iÅrhus over hovedstadens Vesterbro til Vendsysselssmukke natur og forfaldne lader.Og, nej der er ikke den store forskel på folk i Dan-mark. Det er bare i det, som nogen kalder ”Udkants-danmark”, at jeg har følt mig mest fri og inspireret!Selvom der er skide langt til skolen og børnehavenog købmanden og alt muligt andet …

Født: 1962 i GentofteNuværende bopæl: Nordborg på AlsProfession: Adm. direktør Danfoss UniverseJeg er født og opvokset nord for København, menhar boet og arbejdet mange steder. Da jeg for et parår siden fik job på Als, oplevede jeg glæden ved atflytte til Nordborg og opleve den dybe stjernehim-mel og skønne danske natur.Jeg tror på, at vi kanudnytte hele vores skønne land og skabe liv i land-distrikterne, i meget højere grad end vi gør i dag.Jeg glæder mig til at være med til at udvikle Uni-verse til et regionalt fyrtårn.

Født: 1947 i Aarup på FynNuværende bopæl: Lundeborg, FynProfession: sanger og komponistFødt og opvokset på Vestfyn, i stationsbyen Aa-rup. Det var ligesom en havneby, trafik ud og indog toge, der kørte igennem uden stop. Det skabteen rastløshed og udlængsel, og en nysgerrighed. Jegville møde folk og steder.Det var skønt at stå på Fyn og kigge ud ( noglestod / står på Fyn og kigger lige ned, eller på sigselv), og det, at dele oplevelser med andre, blev etmål i mit liv, at være kreativ med andre, at skabemusik og venues som Midtfynsfestival og megetandet, være med til at nedbryde grænser.At bo på landet og elske byen og omvendt. Gørebrug af vores land, hele vores land, og bruge og hol-de af forskellighed og mangfoldighed og være medtil at gøre en forskel. Det var nogle mål, jeg sattemig, og dem går jeg stadig efter.

Født: 1957Nuværende bopæl: HolstebroProfession: KommunaldirektørAl sport fascinerer mig. Sport på alle planer hargivet mig mange oplevelser - som udøver, som til-skuer og som frivillig.I tilgift har sporten via klub- og foreningslivet gi-vet mig en ballast, som jeg i høj grad bruger aktivti min dagligdag som kommunaldirektør. Den hargjort mig bevidst om de mange muligheder, der lig-ger i samarbejdet mellem det frivillige foreningslivog det offentlige.Jeg tror, at den styrke, inspiration og engagement,der ligger i foreningsverdenen og det frivillige ar-bejde, i høj grad skal være med til at bære land-distrikterne videre. At vi ad den vej kan udnytte delokale muligheder og kræfter.Og min erfaring (som tidligere ”landbo” og nu-værende ”bybo”) har vist mig, at jo længere vikommer udenfor de store byer, jo stærkere kanforeningslivet bære udviklingen.Vision2030|69-76

Født: 1966 i SkanderborgNuværende bopæl: Kjeldgård, Selde, SallingProfession: Forfatter, foredragsholder, BondekoneJeg er oprindeligt fra byen. Østjylland. I 25 år harjeg boet på Nordsalling på et landbrug med minbondemand og tre børn. Udsigten til Limfjordener min daglige glæde, og jeg elsker livet i Udkants-danmark.Jeg arbejder med ord og forsøger aktivt at deltagei landbokulturen, landbruget, landsbyen og livet idet hele taget.I fællesskab, med humor og glæde får vi det heletil at ske!

Født: 1944 i HirtshalsNuværende bopæl: HundelevProfession: dansk sanger, sangskriver og satiriker.Jeg har boet mange steder, men altid i ”det storeDanmark”. I 40 år har jeg turneret landet tyndt ogoptrådt for alle slags danskere i alle egne, og det harværet fantastisk. Jeg har indset, at der næsten ingenforskel er på os, hvor end vi bor. Kun vores lyd oghastighed varierer.Tyndt befolkede områder = få ordog lav hastighed. Tæt befolkede områder = mangeord og høj hastighed.Det er et interessant fænomenog tilmed morsomt.Vi bør interessere os for hinanden og holde op medat tale hinanden og vores områder ned. Det skerdesværre flittigt fra begge sider - ikke kun fra by-erne, sandelig også fra ’det store Danmark’.

Jeg er en Samsømand, der arbejder for at udforske den moderne fælled, og hvordan vi administrer den.Innovation kommer fra uforudsigelige steder. Måske på grund af kedsomhed eller desperation. Det findesi rigeligt mål i landdistrikterne, og det skal egentlig bare samles op og sættes sammen på en ny måde, såfolk fra byerne forstår, hvad det er, vi snakker om, når vi fremturer med fællesskaber og uforståelig snak omdetaljer, som man skal have et livs indsigt for at forstå.Jeg kan godt lide at være på talefod med tingene. Derfor bor jeg på Samsø.

Født: 1983 i SønderjyllandNuværende bopæl: Kastanjegården i NorddjursProfession: håndværker, bonde og tv-værtJeg bor på landet, fordi jeg tror på det fællesskab,som er herude, som er nødvendigt for at trives her,og fordi jeg trives med en tilværelse, hvor det er denenkeltes og lokalsamfundets initiativ, der dannerbasis for udvikling.Jeg bor på landet, fordi det erher den primære ressource findes, som jeg helst vilarbejde med, og som jeg ved i fremtiden vil dannelivsgrundlag for langt flere folk, end den gør i dag- nemlig jord.

Født: 1972 i Nykøbing F., vokset op på KnuthenlundNuværende bopæl: Knuthenlund, LollandProfession: GodsejerJeg er født og opvokset på Lolland, men forlod øensom stor teenager med en formodning om, at jegaldrig skulle vende tilbage. Jeg skulle ud og rejse,ud at se verden og ind til storbyen. Det kunne ikkeblive centralt nok.Men gennem min rejse opdagede jeg, at der var no-get, der manglede, som livet på landet kunne til-byde. Det var naturen, roen, stilheden, tålmodighe-den, nærheden og fællesskabet.Jeg måtte vende tilbage og dyrke det med nye øjne.Jeg opdagede, at der var masser af innovation, pas-sion og drivkraft derude på landet. Det skal vi havesynliggjort, og vi skal få det til at spire og gro endnumere – ved at udveksle erfaringer, og ved skabe vil-kår, der tager udgangspunkt i lokale styrkepositio-ner.Vision2030|71-76

VISIONEN KORT FORTALT

FÆLLESSKAB

• Vi tror på, at vi vil se færre, men stærkere og mere bæredygtige landsbyer i fremtiden.• Borgere og ildsjæle bærer udviklingen frem gennem egne visioner og indsatser.• Positiv udvikling kan ske, hvis der gives en fornyet mulighed for lokalt selvstyre ogansvar.• Projektmidler og støttekroner skal ikke være drivkraften for udviklingen, men kansupplere det lokale initiativ.

DIGITALISERING

• Vi tror på, at den digitale udvikling vil udviske betydningen af fysiske afstande.• Der vil ske en opblomstring af nye små og store erhverv i landdistrikterne samt enstigende grad af hjemmearbejdspladser.• Folkeskolen får større faglig kvalitet og muligheder gennem digital undervisning.

LAND OG BY

• Vi tror på, at der kommer fornyet respekt og gensidig afhængighed mellem land og by.• Fødevarer vil i højere grad blive produceret og afsat nationalt og lokalt.• Fokus på kvalitetsprodukter ændrer de store landbrugs produktioner i en merebæredygtig retning, og det giver en opblomstring til småskalalandbrug.• Der vil opstå nye alliancer mellem land og by om afsætning af primært fødevarer.• Der bliver skabt en returalliance mellem land og by, hvor landet leverer energi ogfødevarer til byerne og retur får affald

STEDETS BETYDNING

• Vi tror på, at stedets unikke betydning på en række områder vil give fornyet udviklingi landdistrikterne.• Fødevareproduktion og forarbejdning kommer i stigende grad til at handle omproduktion af friske, gode kvalitetsfødevarer.• På landet vil der opstå ny produktion og innovation af bæredygtig energi og industrielproduktion• Håndværksmæssige uddannelser bliver prestigefyldte. Der bliver placeret en rækkeerhvervs- og håndværksuddannelser på landet.• Landsbyers og landdistrikternes kultur dyrkes med udgangspunkt i det liv, der nu engang leves og som tager udgangspunkt i fællesskabet.• Områder bliver identificeret med store virksomheder og fyrtårne, der engagerer sigaktivt i lokalområdet.