ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 30: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.- 29. november 2012, fra fødevareministeren

SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012____________________________________________________________________1.Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse afregler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden forrammerne af den fælles landbrugspolitik- Delvis generel indstillingKOM (2011) 625 og KOM (2012) 552Side 32.Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, for-valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik- Delvis generel indstillingKOM (2011) 628 og KOM (2012) 551Side 233.Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)ogForslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte ogrestitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter- Delvis generel indstillingKOM (2011) 626, KOM (2011) 629 og KOM (2012) 535Side 34

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 28.-29. november 20121.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reglerfor direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerneaf den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625 og KOM(2012) 552Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Denvæsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling afen del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støttetil områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede ungelandbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholderforslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning afden direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-ve landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatienstiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Det cypriotiske formandskab forventes pårådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvisgenerel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011.Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012) 552 af 25. september 2012. Det revi-derede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. oktober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 med henblik på delvis generel indstilling.

NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-staterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af denfælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle(søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og fremudgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen/medlemsstaten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke deprivate investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-res midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør optil ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.4

Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærerifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretagesfradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dækkemere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede underlanddistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stilledeområder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale lofttil denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger.

Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Denårlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denneordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønnedyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Dennestøtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særligminerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddetfor miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske og cypriotiske formandskab er der udarbejdet ændringsforslag om følgendeelementer i forslaget:Medlemsstater med en regional eller regional hybrid støttemodel kan vælge, om de vil fortsætte medde eksisterende betalingsrettigheder eller, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling afdisse i 2014.

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlignin-gen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for betalingsrettig-hederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder.I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt græn-sen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til landbrugsproduk-tion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på baggrund af ennegativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.Vedrørende de unge landbrugere ændres teksten, således at den supplerende støtte udgøres af den på-gældende landbrugers aktiverede betalingsrettigheder ganget med en flat rate støtte som tager ud-gangspunkt i medlemsstatens nationale loft, samt antallet af de støtteberettigede arealer angivet i2014. Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser.I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind underdefinitionen.Vedrørende de mindre landbrugere ændres teksten, således at medlemsstaterne kan vælge automatiskat inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet, således at detteskal udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under grundbetalingsord-ningen.Det danske formandskab udarbejdede endvidere en kompromistekst, som giver medlemsstaterne mu-lighed for at anvende uudnyttede midler under grundbetalingsordningen, ordningen for unge land-mænd og grønning til at øge værdien af de ansøgte betalingsrettigheder. Medlemsstaterne gives lige-ledes fleksibilitet til at bestemme anvendelsen af den nationale reserve.I forhold til grønning er der fremlagt ændringer, hvorved flere landbrugere automatisk vil leve op tilgrønning, således at det foruden økologer omfatter landbrug med en meget høj andel af græs og detresterende areal ikke udgør mere end 20 hektar. Endvidere kan bedrifter anses for at leve op til et el-ler flere af grønningskravene, hvis bedriften er omfattet af en miljøcertificeringsordning, eller hvisarealerne lever op til krav under miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II, og resulterer iækvivalente eller yderligere fordele for klima og miljø end grønningskravene.For så vidt angår afgrødediversificering og miljøfokusområder fastsættes en arealtærskel på 10 hek-tar. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvortil også medta-ges vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at foreksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå. For bedrifter, hvor 50-70 % af arealetudgøres af permanent græs, og hvor det dyrkede areal højst udgør 20 hektar reduceres diversifice-ringskravet til 2 afgrøder. For så vidt angår permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i5 år, vil disse skulle opretholdes på nationalt/regionalt niveau og ikke på markniveau, Det drøftesfortsat hvilke typer områder, der skal kunne indgå som miljømæssige fokusområder. I drøftelsen ind-går for eksempel arealer uden kvælstof-tilførsel, arealer med miljøafgrøder og grøndække, arealermed flerårige energiafgrøder, samt arealer under miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under søjleII, som resulterer i ækvivalente eller yderligere fordele for klima og miljø. Medlemsstaterne vil kun-7

ne implementere halvdelen af miljøfokusområderne gennem kollektive foranstaltninger på nationalt,regionalt eller lavere niveau med henblik på at opnå sammenhængende områder.Endelig foreslog det danske formandskab som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser,at Kommissionen tildeles beføjelser til at kunne vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år istedet for som i det oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammenmed den flerårige finansielle ramme.En række emner i forslaget om direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den fler-årige finansielle ramme for 2014-2020. Det gælder blandt andet spørgsmålene om omfordeling af dendirekte støtte mellem medlemsstaterne, andelen af den direkte støtte, der skal knyttes til de grønnekrav, capping og overførsel mellem søjle I og søjle II. Det forventes, at der i udkast til konklusionertil Det Europæiske Råd den 22.-23. november 2012 blandt andet lægges op til, at capping gøres fri-villig for medlemsstaterne. Derudover lægges der op til, at der kan overføres 15 % fra søjle I til søjleII eller 15 % fra søjle II til søjle I. Der lægges endvidere op til, at krisereserven finansieres ved at til-bageholde en del af den direkte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke an-vendes i løbet af året. Der er endnu ikke fremlagt udkast til fordeling af den direkte støtte mellemmedlemsstaterne.Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.292 fremsatte æn-dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Denreviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling imarts 2013.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:- Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”, hvor alle, der ikke udførte landbrugsaktivitet i 2011udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde kriterier, såledesat støttemodtagere, hvis landbrugsmæssig aktivitet udgør en ubetydelig del af de samlede aktivi-teterellerhvis hovedaktivitet ikke er landbrug (for eksempel transportselskaber, lufthavne ogvirksomheder, der forvalter sportsanlæg), udelukkes fra at modtage støtte.

Intern omfordeling, hvor der i ordførerens udkast foreslås en mere gradvis udjævning af den di-rekte støtte med mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse udjævningen til maksimalt 20 %af den gennemsnitlige støtte.Ekstern omfordeling, hvor alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet forden direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstatermed et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op tilgennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 %og 10 % af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået afKommissionen og at blandt andet Tyskland og Frankrig vil blive reduceret mere i den direktestøtte end i Kommissionens forslag.Grønning, hvor der i ordførerens udkast foreslås en række ændringer, således at arealer, der erprivat miljøcertificerede eller omfattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i søjle II fritagesfra grønning. Desuden lempes kravet om afgrødediversificering for mindre bedrifter til 2 afgrø-der, ligesom bedrifter under 50 hektar med mere end 80 % permanent græs eller permanente af-grøder helt undtages. Tærskelgrænsen for miljøfokusområder sættes op til 20 hektar, ligesom are-aler med kvælstoffikserende afgrøder kan inkluderes. Der åbnes endvidere op for, at landmændmed permanente afgrøder som oliven og vin kan undtages fra miljøfokuskravet samt at kravetnedsættes fra 7 % til 5 %, hvis grupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder(miljøkorridorer).Overførsel af midler fra søjle I til søjle II uden krav om national medfinansiering samt at visseuforbrugte midler ligeledes kan overføres til søjle II. Medlemsstater med en lav andel af midler isøjle II (Belgien, Danmark, Frankrig Tyskland, Irland, Nederlandene, Spanien, Sverige og Stor-britannien) gives mulighed for at overføre 20 % af søjle I-midlerne til søjle II.Koblet støtte, der skal kunne ydes til flere sektorer end foreslået af Kommissionen (herunder sojaog foderafgrøder),Ordningen for små landbrugere, der foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, atunge landbrugere ordningen skal være obligatorisk.Capping fastholdes, men således at reduktionen for landmænd, som modtager mellem 250.000-300.000 € øges til 80 % (i forhold til 70 % som foreslået af Kommissionen).

Endvidere har Europa-Parlamentets miljøudvalg udarbejdet ændringsforslag. De væsentligste æn-dringer vedrører:-Definitionen af en aktiv landmand, hvor alle landbrugere, som ikke udfører den af medlemsstatenfastlagte minimumsaktivitet på arealerne udelukkes fra at modtage støtte. Desuden ændres defini-tionen af en landbrugsaktivitet, således at denne kan opfyldes ved at holde arealerne i god land-brugsmæssig stand eller ved aktiviteter med henblik på naturbevarelse under Natura 2000.Definitionen af permanent græs, hvor permanente græsarealer ikke må være oppløjet eller gensåeti 7 år eller længere.Overførsel af midler fra søjle I til søjle II, som medlemsstaterne selv skal kunne fastlægge om-fanget af og med mulighed for løbende opjusteringer.Hvad angår grønning ændres afgrødediversificering til et krav om afgrøderotation i tre sammen-hængende år. Der er fortsat krav om 3 afgrøder på arealer større end 3 ha. En af afgrøderne skalvære proteinafgrøder. Såfremt det ikke er muligt at dyrke tre afgrøder i tre sammenhængende år,9

grundet for eksempel et koldt klima, reduceres kravet til to afgrøder. Referenceåret for kravet ombevarelsen af permanente græsarealer på bedriftsniveau ændres fra 2014 til 2011. Det præciseres,at miljøfokusområder også kan omfattes semi-naturlige habitater. Miljøfokusområder må blandtandet ikke oppløjes, tilsås eller gødes med kunstgødning. Kravet nedsættes fra 7 % til 5 %, hvisgrupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder. Desuden indføres et nyt fjerdegrønningskrav om, at jorden som hovedregel ikke må være uden vegetation i mere end 5 sam-menhængende uger (jorddække).KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvensersamt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidragemed ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark vil i samme periode modtage5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.Direkte støtte (mio. €):EU2013Faste 2011-priserLøbendePriser40.85142.460201440.42342.970201539.80943.193201639.26543.428201738.65143.637201837.88243.641201937.20443.678202036.42843.7152014-2020269.665304.261

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mensRumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % ialle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støttemellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut forden direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommerden generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-10

merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I tilsøjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre igennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020. Det forventes, at der i udkast til konklusioner til Det EuropæiskeRåd den 22.-23. november 2012 lægges op til en reduktion af budgettet for søjle I (direkte støtte ogmarkedsordningen) med ca. 4,7 % i perioden.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund afden øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set ilyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes tilaktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre enomfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter herudestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønningbygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Dethar ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 72611

mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af denuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tællemed i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis denuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-fekt på ca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal villigeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO2–ækv/ha. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede regionerfrem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klimaog kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og NationaltCenter for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ indenfor det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog værestor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vileffekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkedearealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.12

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på deneksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarligfor den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker erblevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt modlandbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det genereltpositivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvorbidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge afKommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det børsom udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, delsstørrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst den animal-ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling perhektar i hele EU ikke mening.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner iDanmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammenmed andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåedeomfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vilhive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermedikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterneselv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføreen udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skaldet sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidragemed 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en internomfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse harLandbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de viludjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irskemodel”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, atder ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støttelige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, ogforslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt tilstørre brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, somhar potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammettil at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, mendet skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør14

findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret underlanddistriktsprogrammet.Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføresmidler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling afbetalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpesyderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsrettig-hederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalingsret-tigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt påalle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt be-talingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindeligebetalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftigløsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage oggenuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen erimplementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt ide nuværende betalingsrettigheder.Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor manknytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men erkritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en listemed forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justereindholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament tilat levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde somhverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønnekomponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen afcertificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og iforhold til krydsoverensstemmelse.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da deti værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, somde allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det iandre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i formaf en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelsepå hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-ninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder iDanmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på denbaggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren børgræs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænsepå 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pegerLandbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte ellersælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedregrænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 mzoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducerestørrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssigeeffekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den16

administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-værelse i en kontrolsituation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensationvia det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skaldisse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, atforslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler erdefineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsater tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-lignende areal.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-oppræmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den andenside vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug& Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive såberørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dogvigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrugat søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-17

ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages forbåde krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det ogsåvil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-ring og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Maner dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-oppræmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-hindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan dervære en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation ogmiljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikkekan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendesunder artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættetfortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situationsammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun i meget begrænset omfang – må forven-tes at gøre brug af en sådan mulighed.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion afden direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordelingaf den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenserisær for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre ligekonkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs ogmiljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-ser fra de grønne krav.18

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville væretilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af denlokale produktion i udviklingslandene.Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af detnationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I detomfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres tilbrug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkeltejordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, atdet ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideretsædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vilhave nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealerpåpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekstgives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold tilmiljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt formedlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage udaf omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold tilden nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller påanden måde drives intensivt.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang tilråvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø ogklima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større delaf EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en merepræcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, atforsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kanblive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent19

vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvadden grønne komponent skal indeholde.Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er detØkologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle Itil søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en størreandel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er detforeningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understregersamtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %EU finansieret, når de anvendes i søjle II.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikkenog begrænser de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-20

ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt derskal udstedes nye betalingsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for devidere forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er derbekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd medde principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre erkritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng medeksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.En lang række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævningaf den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for udjævning. Flere alternative modellertil intern omfordeling er blevet fremsat af medlemsstaterne. Et af disse alternativer er den såkaldte ir-ske model, som indtil videre støttes af Italien, Spanien, Portugal og Luxembourg foruden Irland ogDanmark. Udgangspunktet for den irske model er Kommissionens forslag til omfordeling af støttenmellem medlemsstaterne, hvilket vil medføre en mere begrænset omfordeling mellem landmændene.Derudover skal medlemsstaterne have mulighed for at udbetale den grønne komponent som en pro-centandel af den enkelte betalingsrettigheds værdi. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Ungarn og Slovenienhar endvidere fremlagt et papir med tre alternative modeller for intern omfordeling. Der er tale omen model a), hvor betalingerne kan differentieres i forhold til arealets karakter, en model b), hvormedlemsstaten kan fastlægge bånd for den enkelte landmands tab/gevinst og en model c), hvormedlemsstaten kan anvende en reduktionskoefficient i forhold til at bestemme størrelsen af det støt-teberettigede areal for ekstensive græsarealer. Flere medlemsstater nævner mulighed for koblet støttesom en del af løsningen, og en række nye medlemsstater finder, at de skal have samme mulighed forovergang som de gamle medlemsstater.Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dettemeget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne. Forslagene om en særlig ordning for un-ge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt defleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbruge-re. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov forsådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningenfor mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-stem skal etableres.Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.21

Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om mulighedenfor koblet støtte, dog ser flere medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til mulighedenfor at modvirke effekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatte flere sekto-rer, mens visse medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relation til øgetmarkedsorientering.Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug underlanddistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Dog er der fra fleremedlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-der et mindre antal medlemsstater, at grønning med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken isøjle II. Generelt er der opbakning til formandskabsændringer, som hvorved flere landmænd kan be-tragtes som ”grønne per definition”, herunder ved at tage hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår imiljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller certificeres under nationale eller regionale miljøordnin-ger kan anses for at overholde et eller flere af grønningskravene i det omfang kravene kan anses forat være ækvivalente med grønningskravene. Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fort-sætte det eksisterende system med kontrol af opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalteller medlemsstats niveau så længe forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ik-ke forringes. Et mindre antal medlemsstater ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fo-kusområder kan samles regionalt eller via kollektive indsatser.Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønskerendvidere en lavere kontrolfrekvens.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forord-ning”) samt ændringen hertilKOM (2011) 628 og KOM(2012) 551Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommerogså regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere enrække stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagtet revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger omstøttemodtagere. Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generel indstilling på alle landbrugsre-formforslagene.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i endansk sprogversion den 1. oktober 2012.23

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 med henblik på en delvis generel indstilling.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer ogsanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudoverforeslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningenom direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde deregler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatteregler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivningunder landdistriktspolitikken.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerederetsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organerfor så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuellefornyede godkendelse.Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU vedfor sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,24

at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for enretssag.En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen afbetalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre fysiske genkontroller hos støttemodta-ger med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er afholdt i overens-stemmelse med EU regelsættet.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås medhensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene forEU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-striktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag læggerop til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-ning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Detbetyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerneunder landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på dendirekte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre allefysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation aflandmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningenfor små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse1.Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efterat alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overforlandbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementeringskal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddi-rektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).2I forhold til de nuværende krav vedrø-rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt kravom beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt forfølgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemteforvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græsopretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til atfastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvisgræsandelen er faldende.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholdepermanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtiganvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der errettet mod landbrugerne.2GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse afvisse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.261

at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fralandbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater ihenhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsenulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men genereltvil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem200 – 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at dissedata vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-nings- og kontrolsystem.Formandskabets ændringsforslagUnder forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-det for delegerede retsakter. Det samme skal gælder principperne og metoderne for den revision,som det godkendende organ fremover skal udføre, samt indarbejdelse af vandrammedirektivet ikrydsoverensstemmelsesreglerne.Afvisning af Kommissionens forslag om at stramme reglerne for udbetalende organer i tilfælde afforsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-trolstatistik.Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU'salmindelige budget.En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene ogkrydsoverensstemmelse.En lempelse i ansøgningskravet således, at landbrugsparceller med landskabstræk og bræmmerikke længere skal anmeldes men blot indikeres i ansøgningsskemaet.Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende for eksempelbeskyttelse af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette ogsåomfatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.

Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 769 fremsatte æn-dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Denreviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling imarts 2013.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:--Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antalfysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.I ordførerens udkast lægges også op til, at Kommissionen skal have mulighed for at suspenderemedlemsstaternes refusion i forbindelse med for sen indsendelse af kontrolstatistikken, ligesomdet støttes, at der skal ydes rentekompensation til støttemodtagerne ved for sene betalinger. I ord-førerens udkast lægges der op til, at medlemsstaterne fortsat skal kunne beholde 20 % af de ure-gelmæssigheder, som det lykkes betalingsorganerne at inddrive. Ordføreren mener ikke, atKommissionen i forbindelse med fastlæggelse af underkendelser3bør tage højde for den finan-sielle skade, som overtrædelserne har voldt Fællesskabet.Ordførerens udkast går længere end Kommissionen med hensyn til delegerede retsakter. Der læg-ges således op til delegerede retsakter for så vidt angår de minimumskriterier som betalingsorga-nerne skal opfylde, regler for de kontroller, som betalingsorganet skal udføre, herunder regler forregnskabsmæssig kontrol, rapportering og årsregnskabsafslutning. Det gælder også i forhold tilregler for godkendelsesorganet, regler for medlemsstaternes mulighed for at reducere de fysiskekontroller, såfremt forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende samt regler forindholdet og konstruktionen af den fælles ramme for overvågning og evaluering af den fælleslandbrugspolitik.I relation til sanktioner lægges der i ordførerens udkast op til, at grønning skal være en separat be-taling fra basisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalings-ordningen.Vedrørende bedriftsrådgivning mener ordføreren, at bedriftsrådgivningsordningen kun skal inde-holde obligatoriske elementer vedrørende grønning og krydsoverensstemmelse. Europa-

Parlamentet lægger dog op til at udvide den obligatoriske dækning af ordningen til at omfatte til-tag under landdistriktsprogrammet.I ordførerens udkast foreslås ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskudefter at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-nære tilfælde.Ordføreren foreslår endvidere, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne. Vandrammedirektivet ogPesticiddirektivet foreslås slettet fra krydsoverensstemmelse. Det foreslås også, at fjerne et GLMkrav om bekæmpelse af invasive arter (del af GLM nr. 8), som i stedet skal bekæmpes gennemstøtte under søjle II.

KonsekvenserForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitikventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-ordnede antagelser.Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. denøgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lysetaf forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vilmedføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindeligeforslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om direkte støtte,er blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørendeinddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet ogpesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vilindebære, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravetom bevarelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til ad-ministration og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og do-kumentere om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at beva-re jordens organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirek-tivet ventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, erindividuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi aflanddistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er taleom en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den delaf disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, derfjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene omminimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket manfinder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere ogmere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabemere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelserer ikke proportionale.Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen forudviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrigejorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-se af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning afkrydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,30

så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemetforbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en merehelhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt skabe rammerne for en effektiv ogmålrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, sålandmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatteen mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kunvære obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse ogde nye krav i den grønne komponent.Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-mærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.Lempelse af krav om indtegning af landskabselementerLandbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer påmarkkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af deudfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-de regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglendeoverholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,der går direkte til den grønne komponent.

Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, atder skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverkenvandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til etabsolut minimum.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet vedsanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således attilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomiskrisikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det aleneforeslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om derlægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sigtil at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelsesammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt højetilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i enfremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være megetbegrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke værefrivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve optil grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-32

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’smidler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter ogmyndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter størreåbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.Generelle forventninger til andre landes holdningerEt flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmændstore administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gældernavnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. Iforhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.Endvidere har et flertal af medlemsstaterne udtrykt ønske om at begrænse de dele af Kommissionensforslag, som forventes at medføre administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater-ne bakker op om formandskabets forslag om at slette kravet om rentekompensation til støttemodtagerved for sene betalinger samt muligheden for, at Kommissionen kan suspendere medlemsstatens refu-sion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne støtter desuden formandskabetsgenindførelse af den eksisterende regel om, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivel-ser, det ikke lykkes at inddrive inden for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen harforeslået. Der har endvidere været opbakning fra et flertal af medlemsstaterne til formandskabets for-slag om, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennemførselsrets-akter.Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på enrække punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåedesystem for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde værevalgfri.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.33

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)ogForslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte ogrestitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for land-brugsprodukterKOM (2011) 626, KOM (2011) 629 og KOM(2012) 535Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordningfor landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsættelse af vis-se støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissionens forslagvedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger, om end medmindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassificering er reg-lerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Medlemsstaterneforpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i alle sek-torer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret,dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres no-genlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krise-styring i vissetilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagt et revideretforslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. For vis-se støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel 43,stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. Det cypriotiske formandskab forventespå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 at forsøge at opnå tilslutning til endelvis generel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslagtil forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)34

samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelsemed den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk sprogud-gave den 18. oktober 2011.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslagene forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 med henblik på delvis generel indstilling.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog medvisse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.35

SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigeuændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlEU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af lige de-le national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forordningen, menskal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål atindføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund og36

sædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger somkontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visselofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelseaf forslag fra Kommissionen.37

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Fastsættelse af støttesatser og restitutionerKommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der fremoverskal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende.Kommissionen foreslår, at en række foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren iTEUF artikel 43, stk. 3, hvor Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. For-slaget omfatter fastsættelse af støtte til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksord-ningen), og fastsættelse af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører såledesden konkrete fastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt iden fælles markedsordning.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske og cypriotiske formandskab er der udfærdiget reviderede tekstforslag, der indehol-der forslag til ændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Derudover er teksten tilpassettil beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-traktaten på baggrund af tid-ligere forhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bred opbakning fra medlemsstater-ne, og der kan nævnes følgende:Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt desektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-og ikke et vægtkriteriumAnvendelsen af artikel 43, stk. 3Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat iforslagetDer blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følgeaf risici for folke-, dyre- og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandtandet hestekød).

Enkelte emner i forslaget om markedsordningen drøftes i forbindelse med forhandlingerne om denflerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det forventes, at der i udkast til konklusioner til Det Eu-ropæiske Råd den 22.-23. november 2012 lægges op til, at krisereserven finansieres ved at tilbage-holde en del af den direkte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anven-des i løbet af året.Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil blive behandlet i Europa-Parlamentets Land-brugsudvalg i de kommende måneder.Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Denreviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling imarts 2013.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:Anvendelsen af beslutningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3 skal ikke anvendes tilfastsættelse af støttesatser og restitutioner. Ordføreren mener, at den almindeligelovgivningsprocedure skal anvendes her.Referencepriserne skal kunne ændres i lyset af, hvordan produktion, produktionsomkostninger ogmarkeder udvikler sig, samt at interventionsperioderne skal udvides. Ydermere menerordføreren, at flere produkter skal være berettiget til støtte under privat oplagring og at det skalvære obligatorisk for Kommissionen at udløse proceduren for privat oplagring. Endvidere skalanvendelse af privat oplagring ligeledes gælde, hvis markedssituation kan påvirke producentersfortjenstmargin.Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsættefrem til år 2020. I henhold til den frivillige kontraktmodel, der gælder i Mælkepakken, menerordføreren, at den skal udbredes til alle sektorer i den fælles markedsordning.I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, ønsker ordføreren, at Kommissionen kan yde støtte tilmælkeproducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode påmindst tre måneder, samt at pålægge de mælkeproducenter, der i samme periode øger deresproduktion tilsvarende, en afgift.Producentorganisationer og brancheorganisationer skal have en styrket rolle, og derfor skal detvære obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende disse organisationer. Endvidere ønskerordføreren at slette, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position, da de39

mener, det ikke er et problem at have en dominerende position, men problemet er, når denneposition misbruges.Endvidere mener ordføreren, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessionelleorganisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducereprisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderetaftalen og den kan højst gælde for et år.Endvidere mener ordføreren, at alle sektorer skal være omfattet af den generellekrisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde aftruende markedsforstyrrelser. Ordføreren ønsker, at Kommissionen regelmæssigt skalafrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne i det europæiskeprisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og at Kommissionen udarbejder en rækkerapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektoren og om anvendelse afkonkurrencereglerne.

KonsekvenserI EU’s budget er der i perioden 2014-2020 afsat 16,8 mia. € ca. svarende til ca.126 mia. kr. (faste2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Opretholdesdenne andel, indebærer det, at Danmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 336 mio.€ (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for landbrugsprodukter.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden underbudgetkategori 2.Budgetniveauet for markedsordningen drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-nansielle ramme for 2014-2020. Det forventes, at der i udkast til konklusioner til Det EuropæiskeRåd den 22.-23. november 2012 lægges op til en reduktion af budgettet for søjle I (direkte støtte ogmarkedsordningen) med ca. 4,7 % i perioden. Der lægges endvidere op til, at der i perioden tilbage-holdes i alt 2,8 mia. € af den direkte støtte til krisereserven.Forslaget forventes at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sektorer.Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i det admini-strative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-ner, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan medføre øgede administrati-ve omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og kontroller. Endvidere forven-tes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategi i støtteordningen for skole-mælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i mindre grad.

HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordningersker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærkt41

begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, atder ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer sergerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.42

IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at43

klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgåeten omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til privat oplag-ring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til producentorganisa-tioner og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt bekymret fornye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering iden nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelseaf driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kanyde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunneyde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da detpå andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I detbeskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end deproducenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.44

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturersom voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelsemed kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er derikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne isammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vilhave den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne givermulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være etvist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksnedyr.Forslaget er sendt i fornyet høring forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012:Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det sominkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led ireformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne idag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværendesubsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i periodermed prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt højeeksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludseligeimportstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabiltinvesterings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvorKommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes enklar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud forde endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-45

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fælleslandbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikker-hedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funk-tion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herundermidler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (iden flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaternes holdninger – som de er kommet til udtryk på rådsmøder i perioden oktober 2011 tiloktober 2012 – til Kommissionens forslag om en ny fælles markedsordning, er på adskillige områderdelte.Der er generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønsker flere tiltag,herunder blandt andet en højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse afanvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater har under-streget, at krisetiltag burde afgrænses nøje, ligesom der er skepsis over for den særlige krisereserveuden for landbrugsbudgettet samt over for eksportrestitutioner.Der er også bred støtte til formandskabsteksten, som medfører, at ordningen ved svigtende forbruger-tillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang række medlemsstater finder, at den generelle krisebe-stemmelse også bør omfatte de få udestående sektorer, ligesom få mener, at der skal være en højereEU-finansiering ved dyresygdomme og svigtende forbrugertillid. Nogle medlemsstater har pointeret,at der er behov for en klar definition af krise, mens andre har lagt mere vægt på muligheden for hur-tig indgriben.De vinproducerende medlemsstater hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vinvelkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Mangemedlemsstater ønsker endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstater tilsva-rende ønsker mælkekvoteregimet opretholdt.Der har endvidere været en diskussion af markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppemedlemsstater har fremhævet behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krise-tiltag og har afvist en opjustering af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater har modsattalt for behovet for en opjustering af referenceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsin-strumenterne udgør et effektivt sikkerhedsnet. I relation til markedsinstrumenterne er der generel op-bakning til Kommissionens forslag, men flere medlemsstater har understreget behovet for en merefleksibel og enkel anvendelse af markedsinstrumenterne – gerne via en automatisk iværksættelse afinstrumenterne.

Det har flere gange været drøftet, hvorvidt der skal være obligatorisk eller frivillig anerkendelse afproducentorganisationer og brancheorganisationer – herunder både under dansk og senest under cy-priotisk formandskab. En større gruppe medlemsstater støtter op om frivillig anerkendelse af disseorganisationer og foretrækker dermed status quo og støtter derfor det danske formandskabs ændrings-forslag, mens en mindre gruppe medlemsstater bakker op om Kommissionens forslag til obligatoriskanerkendelse. Endvidere har der været en drøftelse af, hvorvidt disse organisationer ikke bør indtageen dominerende stilling på markedet eller ikke bør misbruge denne dominerende stilling. De flestedelegationer støtter i den henseende Kommissionens forslag og mener ikke, at organisationerne børindtage en dominerende stilling.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har væretforelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerneom fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene,landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for detEuropæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt elementunder søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem deto søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, ogsåkaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekterfor nye produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, tilunge landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at ydestøtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring ilandbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstaterfor perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visseprojekter. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelsetil EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generelindstilling på alle landbrugsreformforslagene.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EU fremsat et teknisk opdate-ret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansksprogudgave den 1. oktober 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 med henblik på delvis generel indstilling.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 omreformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.

Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken iforhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dogfastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er enbottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling ogsamarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterneDer opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-hed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-ne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpeklimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alleprogrammer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes somled i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses isammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for defem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationaleindsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-sielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennem-slagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføres vialokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.49

Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejdeom innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højeretilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EUfonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelleaktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattetaf Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I tilanvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorersegenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse ognye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerneunder søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) ogindsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over densåkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med sammetype støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-ter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-net,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller forat beskytte kysten.

Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger forlandbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiskeparametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstartaf virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug ibjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kanogså tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammerkan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikkemedføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikelfor økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-ligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- ogklimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophører mulighedenfor at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer i en overgangsperi-ode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (period of grace). Ligeledesbortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiverlandbrugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltagfor landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for51

støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren fortabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længere være støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-brug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkeltmedlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltningerpå maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udviklingaf nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansieringfor projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandlessom led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.StøttesatserKommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til den nu-værende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres afstøttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner somDanmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, så-fremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og in-tegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begræns-ninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.Kommissionens reviderede forslagDen 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiensindtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelser for ydelseaf midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derudover får Kom-missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiens overgang til støt-teordninger til udvikling af landdistrikter.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udarbejdet reviderede tekstforslag, der indeholder forslag52

til ændringer på størstedelen af Kommissionens oprindelige tekst. Tekstforslag har gennemgåendesigtet på at skabe større forenkling og fleksibilitet i forordningens anvendelse. Teksten er genereltblevet støttet af de øvrige medlemsstater.Af de vigtigste ændringer kan nævnes:- Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-food- og skovbrugssektoren skal bidragetil opnåelsen af de overordnede mål for støtten til udvikling af landdistrikterne- Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrik-terne- Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjet sommulig indsats- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udviklingaf landbruget er gjort mere fleksible og forenklede- Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-tingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-, fiskeri-og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte relevansfor forordningens mål og prioriteter indgår.Det danske formandskab genindførte med i sit kompromisforslag fra juni 2012 muligheden for atstøtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevareprodukter af en særlig kvali-tet, samt muligheden for at offentlige myndigheder kan være støttemodtagere under skovordningerne.Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigterpå administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettetmod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.Det cypriotiske formandskab har valgt at fastholde det danske kompromistekstforslag med en rækkejusteringer og tilføjelser. Det gælder blandt andet bestemmelserne om støtte til risikostyring i land-bruget, betingelser for støtte til investeringer på landbrugsbedrifter, herunder investeringer i kunst-vandingsanlæg, og forslag om genindførelse af en overgangsperiode for investeringsstøtte til opfyl-delse af fællesskabsnormer (period of grace).En række emner i landdistriktsforslaget drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårigefinansielle ramme for 2014-2020. Det gælder blandt andet spørgsmålene om EU medfinansiering,fordelingen af landdistriktsmidler mellem medlemsstaterne samt muligheden for at overføre midlermellem søjle I og søjle II. Det forventes, at der i udkast til konklusioner til Det Europæiske Råd den22.-23. november 2012 lægges op til følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II75 % for miljø- og klimatiltag75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-2560 % for andre overgangsregioner end den ovennævnte53

Derudover lægges der op til, at der kan overføres 15 % fra søjle I til søjle II eller 15 % fra søjle II tilsøjle I. Overførelsen fra søjle I til søjle II bliver ikke ledsaget af krav om national medfinansiering.Der er endnu ikke fremlagt udkast til fordeling af landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne.Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 at forsøge at opnå tilslutning til en delvis generel indstilling på alle landbrugsreformforslagene.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.050 fremsatte æn-dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Denreviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling imarts 2013.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:- Udskydelse til 2016 af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA).- Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-ten,- Ændring af forslagets betragtning nummer 28 om minimum 25 % budget til programindsats formiljø, så kravet hæves til minimum 30 % og gøres bindende, og således at støtten til områder mednaturbetingede ulemper ikke tæller med i kravet.- Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 60 % for miljøindsatser og til 100 % for midleroverført fra søjle I, hvilket dog betinges af, at midlerne overført frivilligt til søjle II anvendes somstøtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.- Grønningskravene i den direkte støtte fastholdes som baseline for støtten til miljøvenlige jord-brugsforanstaltninger, og betingelserne vil dermed ikke kunne danne grundlag for støtte underbegge søjler,- Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages som del af forordningen iden almindelige lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.- Støttemulighederne til risikostyring udvides, herunder ved at tillade brug af indekssystemer tiludmåling af tab.KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes athave både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt54

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser) på landdi-striktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. €svarende til ca. 13,76 mia. kr. over perioden 2014-2020.Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårigefinansielle ramme for 2014-2020. Det forventes, at der i udkast til konklusioner til Det EuropæiskeRåd den 22.-23. november 2012 lægges op til en reduktion af budgettet for søjle II (landdistriktspoli-tikken) med ca. 9,0 % i perioden.Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering afdet danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-andel er kendt.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I ogsøjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning ogevaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationeltfor den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endviderebør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-retten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, somman finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nåmålsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementeringaf Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.55

IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet tildens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det blivermuligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da dereksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis detskal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur ogbiodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for atyde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindstfastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordanlanddistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på allerelevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der enrække forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion afbiogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % afELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler56

langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er istærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller envigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordningskal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-ninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt bådefor forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-nes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skalvære fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt faciliteringaf generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritetat styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udviklingogså af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-cedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikkemindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidragetil en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses tilmindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikkebør udelukkes fra at modtage støtte.57

Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiskeunderprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificereret område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt programmed mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at detogså i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-komst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde aflængere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom detskal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, attilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøreover 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov forforanstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efterudløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelletilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder ogikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årigetilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt forlandmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årigeforlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.58

Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det børvære muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vilvære længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarerlægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fondelægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligtskridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanneordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt medreglerne i WTO.Artikel 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i formaf naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskudtil ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativttungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- ogmiljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektivemåde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionellelandbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-vers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringertil forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Manfinder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt59

inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-ter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. Idet nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådsfor-ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør detsikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-kostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i denationale programmer.Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtteindebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går udover gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligtlandbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik en større andelaf landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genindføre en overgangs-periode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period of grace). Landbrug & Fø-devarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspolitikken, herunder særligt iforhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold til miljø- og klima.Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes afbetaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget forat producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-res.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringer60

Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterneStyrkelse af søjle IIØkologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkretetiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksisskal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kanstarte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøreen væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermedudgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforeningmener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er envej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betalingfor offentlige goder.Incitamentstillæg for offentlige goderØkologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven istøtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dækkeomkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give etvist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitamentpå 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor højgrad landbruget kan prioritere offentlige goder.Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitikØkologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skalblot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. omstøtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % afderes programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endviderehar Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.Artikel 30 Økologisk jordbrugØkologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftalerefter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-61

gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver entung administration.RådgivningØkologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning ogvidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling iøkologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes enkombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at fåomlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet ogdrikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.Tilskud til informations- og markedsfremmeØkologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreførespå det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-ning af lokale produkter.NaturtiltagØkologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorerskabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer somvildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktivelanddistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-brugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gørdet muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Heltkonkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvorhvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning aftiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hverfor sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, ogsåkan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske62

fokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighedfor at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.KlimatiltagØkologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Detskal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klimaØkologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunnefå et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover enmulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevetovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.DyrevelfærdØkologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling aflanddistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårigeaftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, somøkologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage tilen omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om nationalmedfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vil63

endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd ogøkologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejdefor øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikkesamlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidlertil at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtetsom landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikkenog begrænser de administrative omkostninger.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget har løbende været drøftet på rådsmøder siden oktober 2011. Der er generelt opbakning tilkompromisteksten, idet der udestår løsninger på enkelte emner af mere politisk karakter.Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020.Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes iforhold til landdistriktsfonden.Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- ogklimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget afbedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-line for betalinger i søjle II. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikkeMVJ-ordninger, automatisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater,at det bliver muligt at opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II.Flere medlemsstater kan acceptere, at det fremgår af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af land-distriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre medlemsstater finder, at kra-vet skal være bindende og stå i forordningsteksten. Flere medlemsstater finder, at man i beregningenskulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samtvandrammedirektivet.

I forhold til EU-medfinansieringssatserne kan visse medlemsstater støtte Kommissionens forslag medenkelte mindre undtagelser, mens andre medlemsstater ønsker om at hæve den generelle EU-medfinansieringssats på 50 % til op til 75 %. Nogle medlemsstater stiller spørgsmålstegn ved de til-tag, hvortil Kommissionen har foreslået højere medfinansieringssats, og mener, at miljø- og klimatil-tag skal prioriteres. Ligeledes finder visse medlemsstater, at risikostyring og transitionsregioner bur-de have højere medfinansieringssatser. En række medlemsstater ønsker, at overførsler fra søjle I tilsøjle II bliver 100 % EU-finansierede.Der er generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012 om områder med natur-betingede ulemper (ANC), der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang rækkemedlemsstater ønsker mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kan ikke støtte formandskabets kom-promistekst, herunder især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstaterønsker endnu engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med natur-betingede ulemper. Kommissionen fastholder, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug iområder med naturbetingede ulemper.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødetlandbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. september 2012.Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriog Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Forslag til Rådets forordning om anvendelse af mælkesyre til at reducere mikro-biologisk overfladeforurening på slagtekroppe af kvægKOM (2012) 578Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag til forordning om anvendelse af mælkesyre til at fjerne mikrobio-logisk overfladeforurening fra hele, halve og kvarte slagtekroppe af kvæg. Ifølge hygiejneforordnin-gen for animalske fødevarer, forordning (EF) nr. 853/2004, må der ikke anvendes andre stoffer enddrikkevand til at fjerne overfladeforurening, medmindre anvendelsen er godkendt i henhold til sammeforordning. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har efter anmodning fra Kommis-sionen udarbejdet en rapport om sikkerhed og effektivitet ved denne anvendelse af mælkesyre. Rap-porten fastslår, at der ikke er sundhedsmæssige problemer forbundet med anvendelsen. Kommissio-nens forslag er udarbejdet på baggrund af konklusionerne i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-toritets (EFSAs) rapport og stiller krav til anvendelsesområde og nødvendige forudsætninger foranvendelsen. Det vurderes, at forslaget vil betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Forsla-get forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. no-vember 2012 med henblik på vedtagelse.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 578 af 3. oktober 2012 fremsat forslag til forordning omanvendelse af mælkesyre til at fjerne mikrobiologisk overfladeforurening fra hele, halve ogkvarte slagtekroppe af kvæg. Forslaget er oversendt til Rådet den 5. oktober 2012 i en dansksprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (herefter hygiejnefor-ordningen).Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 21. september 2012, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal forforslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu, jævnfør forskriftsproceduren medkontrol, forelagt sagen for Rådet og fremsendt forslaget til Europa-Parlamentet. Rådet udtaler sigmed kvalificeret flertal indenfor en frist på 2 måneder. Såfremt Rådet modsætter sig forslaget, vedta-ges det ikke. Såfremt Rådet påtænker at vedtage forslaget underretter det Europa-Parlamentet, dertræffer afgørelse med simpelt flertal indenfor en frist på 4 måneder fra forslaget fremsendelse. Så-fremt Europa-Parlamentet modsætter sig forslaget, vedtages det ikke. Kommissionen vedtager forsla-get, såfremt hverken Rådet eller Europa-Parlamentet modsætter sig forslaget, eller ikke har udtalt sigindenfor fristen.66

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29.november 2012 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdIfølge hygiejneforordningen må fødevarevirksomheder kun anvende godkendte stoffer til at fjerneoverfladeforurening på slagtekroppe. Nuværende er kun drikkevand godkendt i hygiejneforordningentil fjernelse af overfladeforurening.På baggrund af en anmodning fra U.S. Department of Agriculture (USDA) om, at EU accepterer im-port af oksekød behandlet med mælkesyre, anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere denne anvendelse. Udover sikkerhed og effekt skulle Den Eu-ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurdere risikoen for udvikling af nedsat følsomhedoverfor biocider eller antimikrobielle stoffer samt risikoen for miljøet.Forslaget hænger sammen med det nu vedtagne forslag om åbning af et autonomt toldkontingent forimport af oksekød af høj kvalitet, KOM (2011) 384. Vedtagelsen omhandler udvidelse af et autonomtimportkontingent til i alt 48.200 tons oksekød af høj kvalitet fra USA og Canada til en importtold på0 %.Både KOM (2011) 384 og det foreliggende forslag skal ses i sammenhæng med ”hormonforliget”som en måde til at forbedre handelsforbindelserne mellem EU og henholdsvis USA og Canada.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har den 7. juli 2011 fremlagt sin udtalelse omsikkerhed og effektivitet ved anvendelse af mælkesyre. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) har vurderet anvendelsen af mælkesyre til fjernelse af overfladeforurening i koncentrationermellem 2 % og 5 % ved temperaturer op til 55oC. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) vurderer, at brugen af mælkesyre til fjernelse af overfladeforurening i de foreslåede mængdervil være uden sundhedsmæssige problemer, såfremt mælkesyren opfylder EU's renhedskriterier fortilsætningsstoffer, det vil sige som fastlagt i Kommissionens direktiv 2008/84/EF. Det vurderes end-videre, at udvikling af enzymatisk resistens og risiko for udvikling af resistens mod antibiotika somfølge af mutationer er usandsynlig. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderedeendvidere, at der ikke var behov for en vurdering af miljømæssige konsekvenser, da koncentrationenaf mælkesyre umiddelbart før udledning til spildevandsanlæg er ubetydelig.Mælkesyre forekommer naturligt i en lang række fødevarer. Det er et stof, der dannes af kroppen ogsom omsættes til kuldioxid og vand. FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), samt FNs Ver-denssundhedsorganisation (WHO) har i 1973 vurderet, at det acceptable daglige indtagsniveau forlaktat, som er et omdannelsesprodukt af mælkesyre, er ubegrænset.Ved mælkesyrebehandling vurderer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at der kanoptages mælkesyre i oksekødet i små mængder på 50-190 mg/kg. På den baggrund anses stigningen i67

mælkesyreindtag, udover det naturligt forekommende i kødet, ved spisning af behandlet oksekød atvære ubetydelig.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at mælkesyrebehandling medfø-rer en reduktion af antallet af bakterier på de behandlede slagtekroppe, samt udskæringer. Reduktio-nerne er signifikante i forhold til ubehandlede eller vandbehandlede slagtekroppe. Generelt er reduk-tionerne større på slagtekroppe end på udskæringer.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefaler i sin udtalelse, at virksomheden, ud-over at dokumentere mælkesyrekoncentrationen og temperaturen på den anvendte opløsning, ogsåverificerer andre relevante faktorer af betydning for effekten, samt udfører en validering af den anti-mikrobielle effekt under de specifikke produktionsomstændigheder.Samlet set vurderer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at der ingen sundheds-mæssige betænkeligheder er ved anvendelsen af mælkesyre til fjernelse af overfladeforurening i deforeslåede mængder og under hensyn til de angivne metoder.Kommissionens forslag er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i Den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse og stiller krav til anvendelsesområde og nødvendige forudsæt-ninger for anvendelsen. Kommissionens forslag vil optage mælkesyre som et godkendt stof til fjer-nelse af overfladeforurening i hygiejneforordningen, og vil på den baggrund tillade anvendelsen afmælkesyre på såvel kød fra EU som på importeret kød.Kommissionens forslag giver mulighed for at anvende mælkesyre i koncentrationer mellem2 % og 5 % ved temperaturer op til 55�C. Mælkesyren skal opfylde de kriterier for renhed, som erfastsat i Kommissionens direktiv 2008/84/EF om specifikke renhedskriterier for andre tilsætnings-stoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, og opløsningen skal ske i drikkevand. Virk-somheden skal etablere et styringssystem baseret på principperne for Hazard Analysis and CriticalControl Points (HACCP), der sikrer dokumentation af koncentration og temperatur ved brug af mæl-kesyre som en del af virksomhedens HACCP-baserede egenkontrolsystem.Forslaget fastsætter, at brugen af mælkesyre til dekontaminering udelukkende kan benyttes på hele,halve og kvarte slagtekroppe. Forslaget omfatter derved ikke udskæringer.Der er i forslaget ikke fastlagt krav til, hvornår i slagteprocessen mælkesyren må påføres.Forslaget indeholder desuden krav om, at udtagning af prøver fra slagtekroppe til undersøgelse foroverholdelse af de mikrobiologiske kriterier fastsat i mikrobiologiforordningen (EF) nr. 2073/2005sker før en eventuel mælkesyrebehandling. Det præciseres endvidere i præamblen til forslaget, at be-handling med mælkesyre ikke influerer på virksomhedernes pligt til at opfylde kravene i hygiejnefor-ordningerne (EF) 852/2004 og (EF) 853/2004 samt mikrobiologiforordningen (EF) 2073/2005, og atbehandlingen ikke på nogen måde må stå i stedet for almindelig god hygiejne.

Fjernelse af overfladeforurening er en proces, der reducerer de sundhedsmæssige risici, som kan væreforbundet med fødevarerne (fersk kød), og skal anvendes under forudsætning af, at hygiejnen underhele slagteprocessen opretholdes på et højt niveau.Dekontaminering med mælkesyre er umiddelbart, ud fra danske forhold med meget lav forekomst afmikrobiologisk forurening, en omkostningstung teknologi, der næppe vil blive udbredt i dansk pro-duktion.En vedtagelse af forslaget giver imidlertid virksomhederne mulighed for yderligere at reducere denfødevaresikkerhedsmæssige risiko, der kan være forbundet med fersk oksekød. Dette kan for eksem-pel have betydning ved forekomst af verotoksinproducerende E. coli-bakterier (VTEC) og salmonel-labakterier. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt metoder, der effektivt kan bekæmpe for ek-sempel VTEC i kvægbesætninger, hvor bakterien er udbredt. God slagtehygiejne er med til at sikreen lav forekomst i det ferske kød. Behandling med mælkesyre vil forøge denne sikkerhed. Det kan fåbetydning for fødevaresikkerheden af både dansk og udenlandsk kød og kødprodukter.UdtalelserForslaget er oversendt til Europa-Parlamentet, jævnfør kravene til forskriftsproceduren med kontrol. Iså fald Rådet ikke modsætter sig forslagets vedtagelse, vil forslaget blive forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-Parlamentet udtaler sig med simpelt flertal indenfor en frist på 4måneder fra forslagets fremsendelse. Europa-Parlamentet kan modsætte sig forslaget, med en be-grundelse om, at:De foreslåede foranstaltninger indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, derer fastsat i basisretsakten,De foreslåede foranstaltninger ikke er forenelige med basisretsaktens formål eller indhold, el-lerDe foreslåede foranstaltninger ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitets-princippet.Såfremt Europa-Parlamentet modsætter sig forslaget, vedtages det ikke.Gældende dansk retForslaget vil blive vedtaget som en forordning, hvorved reglerne er umiddelbart gældende i Dan-mark.KonsekvenserForslaget har ikke statsfinansielle eller administrative konsekvenser og vurderes ikke at have øvrigesamfundsmæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at brugen af mælkesyre til fjernelseaf overfladeforurening i de foreslåede mængder ikke er sundhedsmæssigt betænkeligt.Fødevarestyrelsen støtter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering.Det vurderes, at forslaget vil betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.69

HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:Forbrugerrådet er som udgangspunkt skeptisk overfor dekontaminering af kød, dels på grund af eneventuel risiko for smagsmæssig og sundhedsmæssig påvirkning, dels fordi mikrobiologiske forure-ninger skal fjernes ved kilden, og dekontaminering ikke må anvendes til at dække over dårlig hygiej-ne eller direkte anspore til at slække på hygiejnemæssige foranstaltninger.Forbrugerrådet anerkender dog anvendelsen af vanddamp og frysning til at reducere overfladeforure-ning af slagtekroppe, da kødet ikke tilføres stoffer, som kan påvirke det. Denne holdning understøttesifølge Forbrugerrådet af forbrugerundersøgelser, der viser, at der er stor forbrugermodstand mod de-kontaminering, og at denne modstand er større jo mere unaturlig metoden er - her fremhæves særligtklor. Forbrugerrådet anerkender, at mælkesyre ikke har umiddelbare sundhedseffekter og også dan-nes naturligt på kød, men ser ikke noget behov for denne anvendelse, da andre metoder, for eksempelvanddamp, vil være tilstrækkelige.Såfremt forslaget vedtages, finder Forbrugerrådet det afgørende, at forordningens betingelser over-holdes, og at det dokumenteres, at der ikke er nogen påvirkning af den smagsmæssige eller teknolo-giske kvalitet, samt at der ikke slækkes på hygiejnemæssige tiltag tidligere i produktionsprocessen.Dansk Industri er positive overfor Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) evalueringog anbefalinger og har ingen bemærkninger til forslaget.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer at fastslå, at dekon-taminering med mælkesyre er et supplement til og ikke en erstatning for de hygiejniske forholdsreg-ler, der er indført på slagterierne. Selv om slagterierne har indført en række kvalitets- og kontrolmæs-sige procedurer, er de nødt til at gennemskære huden på dyrene som en del af slagteprocessen, ogderfor er det fysisk umuligt at undgå en vis krydskontaminering af slagtekroppen. Der er ganske vistkrav om, at slagtedyrene skal være rene, men selv på et synligt rent dyr vil huden være forurenet medet stort antal bakterier. I den forbindelse er det også vigtigt at tænke på, at der skal meget få VTEC-bakterier til at fremkalde sygdom.I forhold til høringssvaret fra Forbrugerrådet kan det fremhæves, at Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritet (EFSA) vurderer, at anvendelsen vil være uden sundhedsmæssige problemer. En even-tuel smagspåvirkning er ikke behandlet i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs)rapport, men Danish Meat Research Institute (DMRI) oplyser, at den estimerede mængde mælkesyre,som optages af det ferske kød (50-190 mg/kg) er meget lille (op til ca. 0,02 %), sammenlignet meddet naturlige indhold i kød (ca. 0,6-0,7 %). Danish Meat Research Institute (DMRI) har i 2004 un-dersøgt effekten af mælkesyrebehandling på farve, spisekvalitet og mikrobiologi og konkluderer iundersøgelsen, at smagspåvirkningen er ubetydelig.Derudover kan det bemærkes til høringssvaret fra Forbrugerrådet, at der på nuværende tidspunkt ikkeer udviklet dekontaminerende metoder til brug på danske kreaturslagterier. Afskylning med varmtvand, som bruges ved dekontaminering af svineslagtekroppe, kan også anvendes til kreaturer. Enulempe ved denne metode er et meget højt vandforbrug, antageligt mellem ca.100 og 350 liter pr.70

slagtekrop, afhængigt af om en del af vandet genanvendes. Derudover anvender slagterierne et så-kaldt vakuumsug med damptilførsel for at fjerne synlig gødningsforurening. Udstyret er håndholdt,og anvendelsen er derfor særdeles arbejdskraftintensiv.Forslaget er efterfølgende sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareud-valgs EU-underudvalg. Der er ikke indkommet bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens holdning, at forslag, som øger fødevaresikkerheden i Danmark og EU, skal frem-mes.Danmark er traditionelt fortaler for, at sygdomme, som spredes fra dyr til mennesker via fødevarerne,så vidt muligt skal bekæmpes ved kilden, det vil sige på besætningsniveau. Det er stadig et væsentligtprincip for regeringen, men ikke altid tilstrækkeligt eller muligt.Dekontaminerende behandling af slagtekroppe som supplement til en jord-til-bord-bekæmpelse be-nyttes allerede i Danmark. Som et led i salmonellahandlingsplanen i svineproduktionen behandlesslagtekroppe fra de mest kontaminerede svinebesætninger med 80oC varmt vand umiddelbart efterslagtning.Behandling med mælkesyre eller varmt vand bevirker en reduktion, ikke en elimination, af antallet afbakterier på slagtekroppen, og en god slagtehygiejne er derfor ikke alene et lovgivningskrav men og-så en forudsætning for de ønskede resultater i form af sikre fødevarer.De danske erfaringer med dekontaminering af slagtekroppe viser, at det er et effektivt redskab, menat det ikke kan stå alene. Det bør derfor ses som et redskab, der sammen med god slagtehygiejne ogandre relevante tiltag i de forskellige produktionsled er med til at sikre en meget høj fødevaresikker-hed. Fra dansk side vurderes det, at det er væsentligt, at virksomhederne validerer effekten af behand-lingen i den pågældende produktion, som det også anbefales i Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritets (EFSAs) udtalelse.For nogle mikroorganismer findes der ikke på nuværende tidspunkt effektive metoder til bekæmpelsei produktionen. Det gælder for eksempel VTEC-bakterier, som kan medføre meget alvorlige og døde-lige infektioner. Forekomsten i fersk kød på det danske marked er lav, men fødevarebårne udbrudmed oksekødsprodukter som kilde er set både i Danmark og i vore nabolande.Mælkesyre er et naturligt forekommende og ufarligt stof, som allerede dannes i kød. Der er ifølgeDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering ingen sundhedsmæssigebetænkeligheder forbundet med brug af stoffet inden for de foreslåede rammer.Regeringen finder, at en accept af den foreslåede form for dekontaminering kan medvirke til at øgebeskyttelsesniveauet og lægger vægt på, at forslaget ikke indebærer mulighed for at reducere indsat-sen for at sikre hygiejnen i almindelighed.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013KOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméRådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 ligger i år tidsmæssigt i ugen mellemførste og anden runde af de årlige konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for2013. Drøftelsen i Rådet vil give ministrene mulighed for at komme med input til væsentlige problem-stillinger, der tegner sig forud for anden runde.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande.Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles forvaltede ellereksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentsha-vet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 19.- 23. november 2012, mensanden runde er fastsat til den 3.- 7. december 2012.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.- 29. november 2012med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af denfælles fiskeripolitik.

Formål og indholdAftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordelestil hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kuller, hvilling, sej, sild og ma-krel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprincipper, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, ark-tisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel, samt de multilaterale forhandlinger mel-lem EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland om atlanto-skandisk sild.Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også forventes behandlet under EU-Norge-konsultationerne. For 2010, 2011 og 2012 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighedom fordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om den rela-tive fordeling af makrel mellem de to parter, og i 2011 og 2012 indgik EU og Norge en bilateral afta-le, der fastsatte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennem en årrække fremtil og med 2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. For 2009 havde Færøerne godt4,6 % af kvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satte Færøernes kvote på ca. 14,9 % afden TAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For 2011 svarede den kvote, som Færøer-ne egenhændigt havde sat, til ca. 23,2 % af den samlede mængde, som den videnskabelige rådgivninganbefalede. Færøerne har fastsat tilsvarende mængde for fiskeriet i 2012. Island har ikke tidligere væ-ret en del af aftaleregimet, men har grundet en større forekomst af makrel i islandsk farvand de sene-ste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatte Island en kvote i 2012 svarende tilca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbefalet. Den bilaterale aftale mellemNorge og EU beslaglægger 90 % af kvoten. Resultatet er således et markant overfiskeri af makrelbe-standen i 2012.Under kyststatsforhandlingerne for 2013 om blåhvilling, atlanto-skandisk sild og makrel i oktober2012 var det ikke muligt at nå til enighed på nogen af de 3 arter. Færøerne har meddelt, at man øn-sker at opsige den eksisterende forvaltningsaftale på atlanto-skandisk sild, idet man finder at være be-rettiget til en højere andel af den samlede kvote. Parterne forventes at genoptage forhandlingerne forblåhvilling og atlanto-skandisk sild ultimo november 2012, mens der ikke er aftalt yderligere mødervedrørende makrel.Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-mark har hovedparten af EU’s kvote.Der er i fiskeriaftalen mellem EU og Norge forudset en mulig revision af de fælles flerårige forvalt-ningsplaner for torsk, mørksej og sild inden udgangen af 2012, ligesom EU og Norge med udgangs-punkt i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) svar på fælles anmodninger for sperling i73

Nordsøen og rødspætte i Skagerrak forventes at drøfte muligheder for etablering af fælles flerårigeforvaltningsplaner for disse bestande.For torsk i Nordsøen og Skagerrak har ICES i rådgivningen for 2013 anført, at bestanden fortsat erlille, men i svag stigning. Rekrutteringen er imidlertid fortsat ringe. Fiskeridødeligheden er reduceretsiden 2000 og var i 2011 på 0,57, det vil sige højere end målet i forvaltningsplanen på 0,4. ICES råd-giver ud fra forvaltningsplanen en maksimal landingsmængde på 25.441 tons4, hvilket er en redukti-on på 20 % i forhold til 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fan-ger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, derhar størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følgelig havebetydning for fiskerierhvervets økonomi.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at TAC for torsk i Nordsøen bør fastsættes uændret i forholdtil 2012 - alt andet ville ifølge foreningen blot indebære forøget udsmid. Foreningen ønskede videre-førelse af kvotepræmien for torsk ved forsøg med fuld dokumentation på mindst 12 % som hidtil - oghelst en højere procentsats. For så vidt angår sildebifangstkvoten bemærkedes det, at denne ønskedesfastholdt på mindst samme balanceniveau i forhold til TAC for konsumsild som hidtil. Danmarks Fi-skeriforening understregede endvidere vigtigheden af fortsat at arbejde for mest mulig år-til-år flek-sibilitet. Endvidere understregedes det, at det er meget vigtigt at sikre en så høj "others" kvote i ud-vekslingen af bestande med Norge som muligt. Endelig anførte Danmarks Fiskeriforening, at der varbehov for at behandle Skagerrak mere selvstændigt ved dette års forhandlinger end hidtil i lyset af desærlige problemstillinger, der aktuelt er knyttet til dette område.Danmarks Fiskeriforening anførte i relation til sperling, at det grundlæggende var positivt at opnåstørre stabilitet i fiskeriet gennem fastlæggelse af en flerårig forvaltningsplan. Foreningen lagde sam-tidig vægt på at sikre klarhed om konsekvenserne af at flytte kvoteåret.Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt det umiddelbart præmaturt at fastlægge en flerårigforvaltningsplan for sperling.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2013 med ud-gangspunkt i de fastlagte forvaltningsplaner og/eller den videnskabelige rådgivning.4

I relation til Skagerrak arbejder regeringen for, at kvoterne inden for rammerne af den videnskabeligerådgivning ved indførelse af et udsmidsforbud fastsættes således, at der tages højde for at fisk, somtidligere er blevet smidt ud, nu skal bringes i land.Ligeledes arbejder man fra dansk side for, at der også for 2013 afsættes en begrænset kvotepræmiefor torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen og i Skagerrak (indtil et udsmidsforbud kan træde ikraft), der fiskes under fuld dokumentation.Regeringen arbejder for at finde en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden for torsk på i Nord-søen og Skagerrak for 2013 end en 20 % reduktion af TAC’en, der vurderes at ville medføre øgetdiscard. I disse overvejelser spiller forbedret redskabsselektivitet i Nordsøen og Skagerrak en centralrolle. Der arbejdes for at finde en løsning på denne problemstilling i forbindelse med forhandlingermellem EU og Norge om en revision af forvaltningsplanen for torsk.Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringesved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forplig-tet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområderuden for Nordsøen.Regeringen arbejder for en forhøjelse af kvoten for andre arter i norsk zone i Nordsøen, idet kvotenfor 2012 allerede er udnyttet fuldt ud.Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæggelse afflerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012 var der en første udveksling af syns-punkter forud for den første forhandlingsrunde med Norge den 19.- 23. november 2012. De berørtemedlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og Norge om fi-skerimuligheder for 2012 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlingerne.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmøde (land-brug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimulighederfor visse dybhavsbestande for 2013 og 2014KOM (2012) 579Nyt notat.ResuméForslaget vedrører fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2013 og 2014. For enrække bestande indebærer forslaget reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske råd-givning. For bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en videreførelse afTAC på 0 tons.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 579 af 9. oktober 2012 fremsendt forslag til Rådets forordningaf EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2013 og 2014. Forslaget er oversendttil Rådet den 10. oktober 2012 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages i Rådet med kvalificeretflertal.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november2012 med henblik på politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-set.Formål og indholdKommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for visse dybhavsbestande for 2013 og 2014.Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på konti-nentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe, og det gør dem særligt sår-bare over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge så-danne nedfiskede, langsomt voksende bestande.Kommissionen anfører, at i alle tilfælde, med kun to undtagelser, giver de foreliggende oplysningerom dybhavsbestande ikke mulighed for en fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes til-stand, hverken med hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden.Til trods for disse problemer er der gjort fremskridt i den videnskabelige rådgivning fra Det Interna-tionale Havundersøgelsesråd (ICES) i juni 2012 og Den Videnskabelige, Tekniske og ØkonomiskeKomité for Fiskeri (STECF) i juli 2012, specielt hvad angår bestandene med de største fiskerimulig-heder. For skolæst har det vest for De Britiske Øer været muligt at identificere fiskeriniveauer, somvil indebære, at der kan fiskes på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) af ressourcerne i 2015. For76

en anden art, sort sabelfisk, indeholder rådgivningen, selv om den er baseret på tendenser og ikke påen fuldstændig vurdering af situationen for bestanden, præcise retningslinjer for, hvordan der skalopnås MSY i 2015.For dybhavshajer og orange savbug har fiskeriet været lukket, idet bestandene har været overfiskedeog nær kollaps. Data om bestandene er meget begrænsede. Også for 2013 og 2014 foreslår Kommis-sionen 0-TAC for disse bestande.ICES og STECF har for en række databegrænsede bestande ud fra en forsigtighedstilgang foreslåetreduktion på 20 % af mængderne årligt. Kommissionen har for de pågældende bestande fremlagt sitforslag på grundlag af denne tilgang.Af nedenstående tabel fremgår Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for2013/2014:ArterICES zonerTAC2012tons00KOMKOMTACTACforslag 2013 forslag 2014tonstons0000Videnskabelig rådgivning

ICES og STECF anbefaler ingen direkte fiskeri. Bi-fangster bør begrænses mest muligt, så længe der ik-ke er data til understøttelse af et bæredygtigt fiskeri.Foranstaltninger til reduktion af bifangster bør im-plementeres.ICES og STECF anbefaler ingen direkte fiskeri. Bi-fangster bør begrænses mest muligt, så længe der ik-ke er data til understøttelse af et bæredygtigt fiskeri.Foranstaltninger til reduktion af bifangster bør im-plementeres.ICES og STECF anbefaler ingen direkte fiskeri. For-anstaltninger bør implementeres til at reducere bi-fangster.ICES anbefaler max 500 tons fangster.STECF anbefaler max 500 tons landinger.ICES anbefaler max 400 tons fangster.STECF anbefaler max 400 tons landinger.ICES anbefaler max 1.000 tons fangster.STECF anbefaler max 1.000 tons landinger.

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget haringen konsekvenser for EU’s budget.Danske fartøjers fiskeri er ikke involveret i direkte dybhavsfiskeri – der er for danske fartøjer alenetale om fiskeri af dybhavsarter som bifangster.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.Danmarks Fiskeriforening fandt, at der i forbindelse med indførelse af et udsmidsforbud i Skagerrakvar behov for at se på kvotestørrelser med henblik på at tage højde for, at fangster skal ilandbringes.Greenpeace understregede vigtigheden af, at kvoterne som minimum fastsættes i overensstemmelsemed ICES’ rådgivning, og at bifangster moniteres og afrapporteres. Endelig understregede Greenpea-ce, at man ønsker et forbud mod bundtrawling på dybder over 600 meter vedtaget i EU, idet der hen-vistes til forslag fra Kommissionen herom.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for forslaget, idet man lægger vægt på effektiv beskyttelse af sår-bare dybhavsbestande.Med hensyn til byrkelange i Skagerak (område III) er der tale om en meget lille dansk kvote, somalene anvendes til bifangster. Når et discardforbud i Skagerrak indføres, kan der være behov for atrevurdere TAC i lyset af kravet om at ilandbringe fangsterne.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for en reduktion i TAC på 20 % somfølge af databegrænsede bestande, idet de henviser til vigtigheden af en konkret vurdering af de en-kelte bestande. Endvidere forventes det, at nogle medlemsstater vil udtrykke bekymring for discardved 0-TAC’er eller meget små kvoter.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.