Kystzonen er om noget Danmarks naturgeografiske særkende.Ved kysten er naturen og naturkræfterne helt synlige. Som an-dre grænsezoner i landskabet – skovbryn eller byernes overgangtil det åbne land – rummer kysten særlige kvaliteter og særligekonflikter.Siden stenalderen har de danske kyster været et yndet sted atbosætte sig, og siden stenalderen har mennesker påvirket kyst-naturen. Kystlinjen er alene de sidste 200 år blevet flere hundredekilometer kortere på grund af landvindingsprojekter, og en stordel af de tilbageværende 7300 kilometer er berørt af bebyggelseeller kystsikring.I denne kystpolitik defineres kysten som de kyster, der vendermod hav og fjord. Kystzonen kan have en varierende bredde frafå meter til flere kilometer ind i landet. Også den kystnære del afhavet er integreret i denne politiks forståelse af kysten.

Mellem 1937 og 1995 har skiftende regeringer taget nye lovmæs-sige initiativer for at beskytte kysten, men beskyttelsen har frastarten også mødt modstand hos borgmestre og entreprenantelodsejere.Ønsket om at beskytte kysten er de sidste knap 10 år blevet af-løst af flere lempelser af lovgivningen. Samtidig er naturen fortsatpå tilbagetog og klimaudfordringen reel: Vandstanden i de danskefarvande forventes at stige med 0,2-1,4 meter i dette århundrede.Danmarks Naturfredningsforening mener derfor, at tiden er indetil nye initiativer for beskyttelse af kysten.

Kystlovgivningens udvikling

forbedret beskyttelse:1937:1977:1979:Danmarks Naturfred-ningsforenings førsteegentlige kystpolitik blevvedtaget i 1993 og har”den frie kystdynamik”som sit væsentligste sigte.I 1994 købte DanmarksNaturfond Rubjerg Knudefor at vise, at foreningenville gå forrest og sikre,at naturen alene råderher på dette forblæstested. En del af ejendom-men ligger allerede ude ihavet – og fyret, der liggerved den nordlige grænseaf Naturfondens areal, erfor længst forladt og vedat fyge til i sand. Fotos ertaget i hhv. 1926 og 2005.

Strandbeskyttelseslinjen på 100 meter indføres i natur-fredningsloven.Stop for nye sommerhusområder.Klitfredningslinje for Vestkysten.Stop for nye feriehoteller.Ferie- og fritidscirkulære med fastlæggelse af en kyst-nærhedszone på 3 kilometer.Kystcirkulæret, hvor kystnærhedszonen videreføres, ogdet fastlægges, at kysterne skal friholdes for bebyggel-se og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed.Kystcirkulæret indarbejdes i planloven og strandbeskyt-telseslinjen/ klitfredningslinjen øges fra 100 til 300 meterog indarbejdes i naturbeskyttelsesloven.Vejledning om planlægning i kystområderne.Wilhjelmudvalget anbefaler, at der ved kysterne sker enforbedret indsats og koordination myndighederne imellem.DaNMarKSNaTurFreDNINgS-FOreNINgaNbeFaLer regerINg,FOLKeTINg Og KOMMuNer

at miljøministeren nedsætter en kystkommission,som udpeger egnede arealer langs kysten til klima-bufferzone, der sikrer naturen plads til at bevæge sigind i landet, når havet stiger.at sikre så fri kystdynamik som muligt. Kystsikringbør kun accepteres, hvor der er væsentlige sam-fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre. Det vil sigefor at beskytte bysamfund, kulturarv og større in-frastrukturanlæg. Sommerhusbebyggelser bør ikkekystsikres, medmindre der er tale om nuværendestørre udbyggede sommerhusområder, hvor de na-turlige kystprocesser påvirkes minimalt af kystsik-ring.Kystsikring skal ske med de mindst indgribendemetoder. Tilladelser til kystsikring bør gives på bag-grund af en statslig kortlægning, der viser, ved hvilkelokaliteter der kan forventes tilladelser til kystsikringsamt hvilke kyststrækninger, der ønskes friholdt forkystsikring.at staten gør indsigelse mod planlægning af byggeripå arealer, truet af havstigninger, og sikre, at ny be-byggelse så vidt muligt sker ved omdannelse og for-nyelse af eksisterende byggeri frem for inddragelseaf nye arealer ved kysten.

Naturtyperne anses i eu’s habitatdirektiv for særligt beskyttel-seskrævende. Derfor skal de have særlig opmærksomhed i formaf naturpleje og naturgenopretning ved kysten. Danmark huser enstor del af de europæiske klit-naturtyper, som dermed bør nydesærlig bevågenhed.Mange steder ligger de kystnære naturtyper klemt og er ved atforsvinde. De ligger som mosaikker eller som isolerede ”øer” mel-lem den kystnære bebyggelse. Det ses f.eks. på den sjællandskenordkyst og vestkyst, hvor kystnaturen er meget fragmenteretog naturtyperne over tid får mere haveagtig karakter. Desuden erklimaforandringerne årsag til yderligere fragmentering af naturty-perne, fordi havet stiger, og kystnaturen dermed får mindre plads.

Love beskytter kystens natur og landskaber

Kystnaturen og kystlandskabet er som udgangspunkt beskyttetaf henholdsvis naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede natur-typer og strandbeskyttelseslinjen samt af planlovens kystnær-hedszone, som regulerer byggeriet op til tre kilometer fra kysten.Der er tale om bestemmelser, som har til formål at forebygge an-læg og indgreb i kystområdernes natur og landskaber. Derudoverkan kystnære arealer være omfattet af fredning eller være udpe-get som Natura 2000-områder eller vildtreservater.

Udfordringer for kystens naturtyper

De væsentligste trusler mod den kystnære natur er menneske-skabte, og den generelle lovgivning mangler bestemmelser, derkan rydde op, pleje og genoprette naturen, når skaden er sket.Dog kan en plejepligt være en del af en Natura 2000-plan, ellerder kan være udarbejdet en plejeplan i forbindelse med fredningaf et område.

Udpegning af arealer langs kysterne til en klimabufferzone er en forudsæt-ning for, at naturen kan flytte sig ind i landet i takt med, at havene stiger.Danmark har – i forhold til sin størrelse – rigtig meget kyst. Den jyske vestkyst er et eksempelpå vild sammenhængende natur i fri dynamik, der også i international sammenhæng er ene-stående.Den danske kystnatur rummer et af de få eksempler på vild natur og fri dynamik i landskabet –klinteskred og vandreklitter er gode danske eksempler på naturens store kræfter.Det europæiske naturnetværk – Natura 2000 – definerer 24 kyst- eller kystnære naturtyper iDanmark. Heriblandt er fire såkaldte ”prioriterede” naturtyper. Det drejer sig om kystlaguner ogstrandsøer, om stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kystklitter med dværgbuskvege-tation og kystklitter med enebær.

Forvaltning og pleje af kystnære naturtyper er mange steder van-skelig og dyr, fordi det f.eks. kan betyde, at områder skal afgræs-ses og hegnes. Derfor er forvaltningen flere steder utilstrækkelig,og naturtyperne gror til. På kort sigt er det luftbårne kvælstof entrussel, fordi det giver forbedrede vækstbetingelser for de næ-ringselskende arter, som normalt ikke dominerer på strandover-drev eller i den grå klit. Samtidig betyder mindre afgræsning afenge og overdrev, at de gror til.

– afhængig af den lokale topografi – fra få hundrede meter og optil flere kilometer ind i landet.

Mål for beskyttelse af kystens natur

Det er Danmarks Naturfredningsforenings mål, at der fra stran-den og ind i landet skabes plads til ny kystnær natur, når havetstiger. Som udgangspunkt skal den fri kystdynamik råde, og paral-lelt med kystlinjen skal der skabes plads til kystnaturen. Samtidigskal sammenhæng mellem naturen på regionalt og lokalt niveausikres og så vidt muligt genskabes.Danmarks Naturfredningsforening anbefaler derfor, at en natio-nal kystpolitik tænkes sammen med en tilbagetrækningsstrategifor naturen, fordi den kystnære natur rammes først og hårdest,når havet stiger. Der bør udlægges areal til en klimabufferzone,som sikrer plads til den nye natur indlands. I bufferzonen bør nyinfrastruktur undgås, og dispensationer til byggeri og anlæg børminimeres. I fald de gives, bør det udelukkende ske under forud-sætning af selvrisiko i forhold til kommende oversvømmelser.

På lang sigt vil havene oversvømme de helt kystnære naturtyper.arealerne til natur mellem vandlinje og infrastruktur samt dyr-kede arealer vil langsomt blive mindre – og kystnaturtyper someksempelvis strandenge vil mange steder forsvinde. Det vil der-for være naturligt at gøre plads til engene længere inde i landet,hvor det er muligt. Det skal ske via planlægning, f.eks. ved at ud-pege et areal til ”klimabufferzone”. ellers vil de sårbare, artsrigeog værdifulde naturtyper mellem det stigende hav og de dyrkedearealer indsnævres eller helt forsvinde. Zonens bredde vil variere

Ny kystnær natur inden for klimabufferzonen kan samtidig virkebeskyttende i forhold til havstigningens påvirkning af infrastruk-tur og bebyggelse. Derfor anbefaler Danmarks Naturfredningsfor-ening, at man iværksætter massiv genopretning af naturen, f.eks.ved at lægge kystnære landbrugsarealer inden for strandbeskyt-telseslinjen om til natur, der ikke atter må oppløjes, gødskes ellersprøjtes. Det bør også prioriteres at fjerne udtjente anlæg og plejenaturen inden for klimabufferzonen.Det er nødvendigt at skabe biologisk egnede forhold for kystna-turtyperne. Næringsstofbelastningen skal reduceres til et niveauunder tålegrænsen inden år 2020. Det skal ske ved lokalt at redu-cere forureningen med næringsstoffer fra omgivende husdyrbrug– og fra fjernere kilder gennem national og international skærpetregulering. På arealer til klimabufferzone og ny natur skal brugenaf gødning udfases. Det kan på sigt mindske næringsstofpuljenpå arealerne.Derudover skal invasive arter bekæmpes og strandengene natur-plejes, gerne med græsning.Vibe på strandeng

at miljøministeren nedsætter en kystkommission,der planlægger en national tilbagetrækningsstra-tegi for kystnaturen, og som udpeger konkretearealer til en klimabufferzone, der giver naturenplads til at bevæge sig ind i landet i takt med, athavet stiger.at kommunerne sørger for naturpleje og genopret-ter natur på arealer, omfattet af klimabufferzonen.at udtjente anlæg inden for bufferzonen fjernesved ophør af landbrugsdrift, eller når bygninger oganlæg ikke længere er i brug.at mulighederne for at omlægge hidtil oppløjedelandbrugsarealer til natur forbedres. Det skal skegennem permanent udtagning af landbrugsjord,ekspropriation eller fredning.at etablere naturpleje på alle plejekrævende natur-typer. beskyttelse og pleje af naturtyper bør ogsåomfatte naturtyper i byzone og sommerhusområ-der.at kommunerne i kommuneplanerne gør redefor, hvordan kystlandskabet beskyttes, herunderhvordan hensynet til beskyttet natur varetages iforbindelse med klimaforandringerne.

Det er i mødet mellem land og hav, vi i Danmark oplever den vil-deste natur. Her er det naturens kræfter, der er altdominerende.De gør kysterne og deres naturtyper til et evigt dynamisk områdemed varierende grader af nedbrydning nogle steder og opbygningandre steder. Denne dynamik skal i videst muligt omfang fortsatråde.For Danmarks Naturfredningsforening betyder kystbeskyttelse,at man beskytter kystzonens natur, landskaber og frie dynamikmod bebyggelse og anlæg. andre – f.eks. Kystdirektoratet – bru-ger ordet kystbeskyttelse om det, Danmarks Naturfredningsfor-ening kalder kystsikring.Kystsikring er problematisk, fordi alle former for sikring mod ero-sion unddrager havet for materiale. Herved begrænses nedbryd-ningen udvalgte steder på kysten. Samtidig mangler eller forsin-kes materialet til opbygning af kysten andre steder. Kystsikringfratager kysten sin naturlige dynamik, og derfor skal kystsikringbegrænses mest muligt.

Metoder til kystsikring

sandfodringer oppumpning af sand, som lægges enten helt oppå stranden, på havbunden foran stranden eller på revler længereude. Her skal det hindre, at bølger og strøm æder af kystlinjen.bølger og strøm bruges i stedet til at flytte det indpumpede sand,som derfor må fornys jævnligt. adskillige millioner kubikmetersand pumpes årligt i Danmark, især langs Vestkysten. Metoden errelativt dyr, men er at foretrække blandt mange andre, fordi dener skånsom både visuelt og anlægsmæssigt.Høfderer faste konstruktioner, der går fra foden af kystskræntenog ud, vinkelret på kysten. De dæmper den langsgående sand-transport og kystens tilbagerykning. De samler sand på luvsiden,men eroderer til gengæld på læsiden. Dermed flytter erosionenlængere ned ad kysten.Dækmoler eller bølgebrydereer faste konstruktioner på langsmed og ud for kysten. De fastholder sand strandværts, dæmpererosionen og forhindrer ikke færdsel på stranden. Til gengældskaber de risiko for hestehuller og udgør dermed en sikkerheds-risiko for badende. alternativer til stenkonstruktionerne langs ky-sten er forsøgt – eksempelvis udlægning af sten i et bælte på lavtvand. Det er en væsentlig mere naturnær løsning, som samtidigbidrager med revstrukturer og sten over havoverfladen til gavnfor fugle og sæler. Især foran erosionsskrænter, hvor der forelig-ger dokumentation for en tidligere stor forekomst af sten, kan detovervejes at kystsikre med naturlige sten på stranden og i vandet– både for at sikre kysten og for at øge biodiversiteten.Digerved kysten skal hindre oversvømmelser af bagvedliggendeland mod stormflod og højvande. Diger består mest af ler og jordmed et tæt, beskyttende plantedække. Fra digekronen går for-skråningen fladt mod havet. Her skal bølgerne kunne løbe ener-gien af sig. Digets bagskråning er mere stejl. Danmarks Naturfred-ningsforening ønsker som udgangspunkt ikke diger. Men etableresnye diger, bør det ske så tæt som muligt på det, der ønskes sikretmod oversvømmelse, eller som tilbagetrukne diger, der tilladerhavets frie dynamik i områderne foran det nye dige. Når havetsvandspejl stiger, følger grundvandsspejlet med, og lavtliggendearealer bliver fugtigere. Det kan ikke hindres med diger, medmin-dre man vedvarende pumper vandet væk fra de inddigede arealer,som man gør ved f.eks. Lammefjorden.

klitter– både naturlige og kunstige – kan virke som værn moderosion og bølger. Tilplantning med den naturligt hjemmehøren-de hjelme stabiliserer klitten og virker sandflugtsdæmpende. Påtilsvarende måde virker udsætning af faskiner og fyrregrene. Friklitdynamik er imidlertid afgørende for udvikling af de beskyttedekystklitnaturtyper, og staten bør derfor udpege områder i landet,hvor sandflugt ikke dæmpes.kystdræningaf stranden mindsker det opadgående vandtryk istranden. I stedet for at skylle tilbage i havet, forbliver en størredel af det aflejrede sand på stranden. Pumpes der aktivt, er detdyrt samt energi- og udstyrskrævende. For den passive dræninger virkningen udokumenteret og omdiskuteret. Kystdræning erderfor næppe et reelt alternativ til sandfodring og dækmoler.skræntfodssikringskal hindre den naturlige bølgenedbrydningaf kystskrænter. De består typisk af sten ud fra skræntfoden oget stykke op ad skrænten. Mange steder har private grundejereskræntsikret med f.eks. bygningsaffald og grenaffald. Skrænt-fodssikring kan hæmme den frie færdsel. Langs Vestkysten ud-føres skræntsikring for at hindre gennembrud af smalle tanger.Skræntfodssikring bør kun forekomme, hvor sandfodring og dæk-moler ikke slår til, og da kun med naturnære materialer.Skræntfodssikring medsprængsten og nedfaldnefyrregrene fra sandflugts-dæmpning af klit. Sønder-vig, Vesterhavet.

Kystsikring – hvor og hvordan?

Kystzonens naturtyper er i høj grad resultat af den fri kystdyna-mik, og Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor fri kyst-dynamik så mange steder som muligt. Det må dog erkendes, at frikystdynamik ikke er mulig overalt, fordi hensynet til væsentligeinteresser flere steder gør, at fri dynamik ikke med rimelighed kanråde.udfordringen er at finde balancen mellem kystsikring og fri kyst-dynamik – især i en klimaforanderlig fremtid. Vi ved, at klimaæn-dringerne betyder, at havet stiger, og at mere ekstreme vindfor-hold vil føre til krav om mere kystsikring. Derfor er det vigtigt atafstemme de samfundsmæssige forventninger til, hvad der skaltil for at opnå tilladelse til at kystsikre. Ligesom der bør ske enkortlægning og forvaltningsmæssig afklaring af, hvornår ansøg-ninger om kystsikring kan forventes imødekommet eller afslået.Tvivlsomme kystsikringer og inddæmmede arealer bør også ana-lyseres med henblik på at reetablere den fri dynamik.

Oversvømmelsesdirektivet

Med eu’s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/eF) forpligtereu-landene sig til inden udgangen af 2011 at udpege risi-koområder på grundlag af en foreløbig vurdering af over-svømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde – oginden udgangen af 2013 at lave fare- og risikokort. Det erNaturstyrelsen og Kystdirektoratet, der står for arbejdetmed hhv. det ferske og det salte vand. Senest med udgan-gen af 2015 skal kommunerne lave risikostyringsplaner,som hindrer eller imødegår ekstreme oversvømmelses-hændelser og deres virkninger på menneskers sundhed,miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Hvert 6. år skalkortlægning, vurdering og planer revurderes.

Havstigningen berører alle kysttyper. På de såkaldte nedbryd-ningskyster øges erosionen – både den daglige og den voldsom-me under ekstremt højvande og storme. Skal kysten sikres her,skal det ske i havstokken i form af sandfodring, bølgebrydere ogskræntfodssikring, hvis altså ikke den naturlige erosion får lov atforegå. På de øvrige kyster, som enten ligger lavt eller mere i læfor vind og bølger, vil oversvømmelser snarere end erosion væreproblemet. Her vil kysten kunne sikres mod de ekstreme hændel-ser ved at udbygge og forhøje eksisterende diger. Nord for linjenHanstholm–grenå–Helsingør modvirkes vandstandsstigningen aflandhævning, i Vadehavet forstærkes den af landsænkning.

Stigende grundvand

Klimaforandringerne medfører også, at grundvandet stiger. Detgiver mere vand til alle våde naturtyper og til vandløbene. Detfører til stigende krav om at sikre samfundsmæssige og priva-te interesser også inde i landet. en naturlig løsning vil være atskaffe plads til de øgede vandmængder så langt oppe i vandløbs-oplandene og i lavbundsområderne som muligt. Det vil sikre, atvandmængdernes afstrømning mod havet forsinkes ved storenedbørsmængder. Desuden kan man lade ådalene oversvømme.Derved minimeres risikoen for oversvømmelse af bebyggede area-ler. er der væsentlige behov for at sikre mod oversvømmelser fra

baglandet i eksempelvis lavtliggende byer, skal digesikring ske såtæt som muligt på det truede, så mindst muligt areal får en una-turlig hydrologi.

Hvilke interesser skal kystsikres?

Danmarks Naturfredningsforening mener som udgangspunkt, atbåde natur og samfund er bedst tjent med at lade den fri kyst-dynamik råde og indrette vores brug af kystarealerne herefter.Staten bør derfor meget klart tilkendegive, hvor den fri dynamikfraviges.Danmarks Naturfredningsforening mener, at ny kystsikring kunbør tillades til sikring af bysamfund, kulturarv og større infra-strukturanlæg – f.eks. veje, jernbaner og lufthavne. Sommerhus-bebyggelser bør ikke kystsikres, medmindre der er tale om størreNedbrydningskystved Fredericia.

udbyggede sommerhusområder, hvor de naturlige kystprocesserpåvirkes minimalt af kystsikringen, og hvor der er væsentlige sam-fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre, f.eks. ved lavvandedekystområder, hvor diger med højvandssluse kan sikre bebyggelsermod oversvømmelse.Danmarks Naturfredningsforening mener således ikke, at der børgives tilladelse til kystsikring af for eksempel naturområder, nyesommerhusområder, spredt bebyggelse og landbrugsjord, derikke tidligere har været kystsikret. Heller ikke sommerhusområ-der på kyster, som er stærkt præget af kystnedbrydning – somf.eks. mange steder langs den jyske vestkyst – bør kunne kystsik-res med faste anlæg. I den sammenhæng spiller den foreslåedestatslige kortlægning af, hvornår ansøgninger om kystsikring kanforventes imødekommet eller afslået, en væsentlig rolle.

Forløb af en kystsikringssag

Kystbeskyttelseslovens (Lbk. nr. 243 af 5. april 1994) § 1 beskriver lovens formål medkystbeskyttelse: at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom modoversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Det-te formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8. behovet for kystbeskyttelse

økonomiske hensyn

kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og

miljømæssige kvalitet

kystlandskabets bevarelse

naturens frie udfoldelse

rekreativ udnyttelse af kysten

sikring af den eksisterende adgang til kysten og

andre forhold af væsentlig betydning for kystbe-

skyttelse

at sikre så fri kystdynamik som muligt. Kystsikringbør kun accepteres, hvor der er væsentlige sam-fundsmæssige tab ved ikke at kystsikre. Det vil sigefor at beskytte bysamfund, kulturarv og større in-frastrukturanlæg.Sommerhusbebyggelser bør ikke kystsikres, med-mindre der er tale om større udbyggede som-merhusområder, hvor de naturlige kystprocesserpåvirkes minimalt af kystsikring, og hvor der er væ-sentlige samfundsmæssige tab ved ikke at kyst-sikre.at igangsætte en statslig kortlægning af, hvilkekyststrækninger der helt skal friholdes for kystsik-ring, og hvor ved kysterne der kan forventes tilla-delser til kystsikring.at der i konkrete tilladelser til kystsikring stilleskrav om en behovsanalyse, en konsekvensanalysefor kystlandskabet og en samfundsøkonomisk ana-lyse, der sandsynliggør behovet for kystsikring iforhold til fri kystdynamik. Tvivlsomme kystsikrin-ger og inddæmmede arealer bør analyseres medhenblik på beslutning om retablering af fri dynamik.at foretage kystsikring med de mindst indgribendemetoder – eksempelvis sandfodring frem for fastekystanlæg.at kommunerne iværksætter en restriktiv planlæg-ning, der sikrer kysten mod anvendelse til formål,som kan fordre kystsikring, og at kommunerne somled i planlægningen ophæver uaktuelle arealreser-vationer i kystnærhedszonen.at Kystdirektoratet flyttes til Miljøministeriet.

Hensynene er ikke prioriterede, hvorfor de enkelte punkter kan tillægges forskelligvægt i konkrete sager.et kystsikringsprojekt kan starte enten på kommunens initiativ eller på initiativ af pri-vate grundejere direkte via Kystdirektoratet, som er kompetent myndighed på områ-det.Der skal foreligge et objektivt behov. Det forstås sådan, at væsentlige værdier sombebyggelser og infrastrukturer er erosionstruede inden for en kortere årrække eller, atmarkante eller gentagne oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader ellerrisiko for mennesker.Sagerne skal vurderes for VVM-pligt. Det gør Kystdirektoratet for sager til vands(bølgebrydere f.eks), og kommunerne for sager til lands (diger f.eks). berøres Natura2000-områder, skal ansøgeren lave konsekvensvurdering. Der skal afholdes offentligemøder og høring af interessenter, og hvis kystsikring besluttes, skal evt. anlæg ting-lyses på de relevante ejendomme, og kommunen eller Kystdirektoratet skal fordeleudgifterne mellem myndigheder og private grundejere.Det kan overvejes, om Kystdirektoratet bør være en del af Miljøministeriet frem forTransportministeriet, da en række af direktoratets opgaver i kystzonen i de kommendeår – herunder kystsikring – vil kræve en stærk integration med natur- og miljøhensyn.

Kysten og adgangen til vandvejene har fra gammel tid været enbase for menneskets udnyttelse af havets ressourcer og udskib-ning af landjordens ressourcer og afgrøder. Derfor rummer kystenstore kulturhistoriske værdier. Kysten er også blandt de tidligstbeboede dele af landet og rummer hovedparten af Danmarksstørre byer.

By

byers vækst bør som udgangspunkt ske ved at forny og omdanneallerede bebyggede arealer. er det nødvendigt at inddrage nyearealer, er det vigtigt, at det sker i retning væk fra kysten underhensyn til kystlandskabet og den lokale infrastruktur.I de senere år har udviklingen i de kystnære byer båret præg af,at erhvervshavne er blevet omdannet til lystbådehavne, og at derer bygget flere attraktive boliger tæt ved vandet. erhvervshavneer flere steder fortsat vigtige. Medmindre erhvervshavne omdan-nes af hensyn til miljømæssige forhold som støj og forurening afeksisterende by, mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, atnedlæggelse af erhvervshavne må føre til behov for nye erhvervs-havne, der blot vil øge byggeri og trafik andre steder på kysten.

så længe byggeri og aktiviteter finder sted i havne og landsbyer.byggeriet bør ske på baggrund af en planlægning, hvor behovetfor byggeri samt den nærmere placering og udformning vurderesi forhold til kystlandskabets og naturens interesser – og i forholdtil mulige alternative placeringer af byggeriet uden for planlovenskystnærhedszone.Langs kysten, uden for byer og landsbyer ligger feriecentre, bade-hoteller, sommerhusområder og campingpladser. Turisternes kravtil udbuddet af aktiviteter, vandlande, legepladser m.m. i ferie- ogfritidsområderne stiger hele tiden. Danmarks Naturfredningsfor-ening anbefaler, at nye arealer til bebyggelse langs kysten udenfor byerne forbeholdes formål med et reelt behov for en kystnærplacering.

Stort pres på at lempe regler for byggeri ved kysten

alle vil gerne bygge, bo og holde ferie ved kysten. Hvis vi ogsåfremover skal have åbne kystlandskaber og adgang for alle tilstranden, er det vigtigt at opretholde en restriktiv forvaltning afmulighederne for planlægning og byggeri ved kysten.Skagens Gren somden måske havde setud, hvis ikke reglernefor kystnærhedszo-nen, klitfrednings-og strandbeskyt-telseslinjen havdeforhindret det.

Inden for planlovens tre kilometer brede kystnærhedszone måder som udgangspunkt ikke planlægges for nye anlæg eller be-byggelse, som ikke er betingede af en kystnær beliggenhed, el-ler som ikke kan planmæssigt begrundes. Det er vigtigt, at zonenrespekteres, selv om mange parter presser på for at få lempetkravene til planlægning og byggeri ved kysterne. Presset førte i2011 til uheldige lovændringer, som gør det lettere at planlæggeeller opnå tilladelse til byggeri i kystnærhedszonen.Strandbeskyttelseslinjen dækker området fra strandbredden ogop til 300 meter ind i landet. Linjen administreres heldigvis restrik-tivt og spiller derfor en væsentlig rolle for beskyttelsen af kyst-landskabet. Inden for områder, der er omfattet af beskyttelsen,må der ikke opføres bebyggelse, opsættes hegn, matrikulereseller på nogen anden måde ændres på tilstanden uden dispen-sation. På trods af reglerne opstilles der løbende skure, etablereshegn, beplantes og opføres mindre broer og moler uden dispensa-tion. Hvis der undtagelsesvist dispenseres fra beskyttelsen, me-ner Danmarks Naturfredningsforening, at der med dispensationenskal følge vilkår om for eksempel at etablere ny natur eller kravom at forbedre adgangsforhold.

Feriebebyggelser og sommerhuse

Danmarks Naturfredningsforening mener, at nye arealer tilferie- og fritidsformål som udgangspunkt ikke bør planlæg-ges langs kysterne, før muligheder for at omdanne utids-svarende feriebebyggelser, gamle sommerhusområder ogubebyggede grunde er vurderet nøje. reservationer i kom-muneplanerne til byggeri af feriebebyggelser og sommer-huse, der ikke længere er aktuelle, bør aflyses. Planlægningaf nye og større ferie- og fritidsbebyggelser bør desudenreguleres regionalt eller statsligt, så ikke alle kommunerudlægger nye kystnære attraktive arealer til disse formål.

Broer og moler

Private bade- og bådebroer er populære – og især i by ogbynære områder langs kysten opføres flere og flere broer,der forhindrer den frie adgang langs kysten. DanmarksNaturfredningsforening mener, at man i tilladelser til nyebroer og moler skal sikre, at den offentlige adgang langskysten ikke forringes, at der er offentlig adgang til broer ogmoler, når adgangen sker fra et offentligt areal, og at derikke skal gives tilladelser til overdækning af private broerog moler.

Vindmøller på land og hav

Danmarks Naturfredningsforening mener, at vindmøller påland ved kysten skal stå på landbrugsjord eller nær størreinfrastrukturanlæg eller tekniske anlæg – og ikke inden forstrandbeskyttelseslinjen, landskaber beskyttet i kommu-neplanen, Natura 2000-områder, skove, fredede områderog beskyttede naturtyper. På havet er store samlede hav-vindmølleparker som udgangspunkt at foretrække fremfor spredte møller i kystlandskabet, ligesom kystnære hav-vindmøller kan ses som en erstatning for en endnu størreudbygning af møller på land. Danmarks Naturfredningsfor-ening mener, at nye projekter for kystnære havvindmøllerbør ligge inden for de områder, staten har udpeget somegnede til formålet. Herefter bør det konkrete projekt vur-deres nærmere i forhold til møllernes påvirkning af natur,miljø og landskab.

Campingpladser

Danmarks Naturfredningsforening mener, at campingplad-ser skal kunne udvide i rimeligt omfang, hvor natur og land-skab tillader det, men campinghytter, vand- og legelande,campingvogne og autocampere skal ikke kunne placeresinden for strandbeskyttelseslinjen.

Husbåde

Husbåde er en ikke så udbredt, men stadig mere populærboform. Danmarks Naturfredningsforening mener, at hus-både skal ligge i erhvervshavne og trafikhavne. Kun hus-både af kulturhistorisk interesse bør ligge i lystbådehavne.Husbåde og lignende fartøjer med flydende bebyggelseskal ikke kunne placeres i særlige havne til dette formåleller permanent uden for eksisterende havne.

Øvrige anlæg

Langs kysterne ligger infrastrukturelle anlæg og energian-læg såsom kraft-varmeværker, master, jernbaner og luft-ledninger. Danmarks Naturfredningsforening mener, at dissekun bør placeres kystnært, hvis andre alternativer ikke ermulige. I givet fald skal de placeres så langt fra kysten sommuligt og under hensyn til kystlandskabet og kystnaturen.

Strand: Vrag og giftdepoter

Myndighederne kan fjerne skibsvrag og efterladte skibe fra ky-sten, hvis de er til fare for sejladssikkerheden, miljøet eller fiske-riet. Kan en evt. ejer påvises, har vedkommende ansvaret for atfjerne det efterladte vrag eller skib. Men derudover mangler derhjemmel til at få fjernet vrag og skibe fra kysten. en nylig rede-gørelse fra Miljøministeriet viser, at der inden for 100 meter fradanske kyster ligger mere end 30 vrag og efterladte fartøjer – pri-mært fiskefartøjer og lystbåde. Der er ingen regelsæt for, hvordandisse skal håndteres ud fra landskabelige og æstetiske hensyn.Manglende hjemler gør sig også gældende i de øvrige nordiskelande.en række tidligere råstofgrave og naturområder langs kysten erdesværre blevet brugt som lossepladser. De udgør en mindretrussel for grundvandet og for friluftslivet end de registrerededepoter i indlandet, derfor har de lavere prioritet i regionernes ogkommunernes planer for afværgeforanstaltninger. Til gengældudgør de en reel trussel mod havmiljøet. regionerne bør pålæg-ges en kritisk gennemgang af depoter og andre forureningskilder ikystzonen med henblik på at tage hånd om skaderne i havmiljøet.

at staten gør indsigelse mod planlægning af byggeripå arealer, truet af havstigning.at fjerne de lempelser i planloven om byggeri, somblev indført i 2011.at kommunerne i deres planlægning sikrer åbne,ubebyggede kystområder, og at nyanlæg og udvi-delser så vidt muligt sker ved at omdanne og fornyeksisterende byggeri og anlæg.at indføre statslig/regional planlægning for lokalise-ring af større ferie- og fritidscentre ved kysten.at der stilles vilkår om f.eks. ny natur eller forbedretoffentlig adgang, hvis der rent undtagelsesvist med-deles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.at der i tilladelser til nye broer og moler stilles kravom offentlig adgang, når adgangen til bro eller molesker på et offentligt tilgængeligt areal. Der bør ikkegives tilladelse til overdækning af private broer ogmoler.at pålægge regionerne en kritisk gennemgang afdepoter og andre forureningskilder i kystzonen medhenblik på at tage hånd om skaderne i havmiljøet.at justere campingreglementet, så campinghytterikke må opføres inden for strandbeskyttelseslinjen.at fastsætte klare regler for placering af husbådeog lignende flydende bebyggelser – fortrinsvist i er-hvervshavne. Der skal ikke kunne planlægges for re-gulære husbådehavne og husbåde bør ikke opankrei længere tid uden for havne.at vedtage en entydig hjemmel og forpligtelse til atfjerne skibsvrag og efterladte skibe fra danske kyster.

Danmarks rundt regnet 7300 kilometer kyststrækning er et fæl-les gode, og de bør derfor være tilgængelige for alle. Det skalvære muligt for alle borgere at opleve det barske klitlandskab ivest, de skyggefulde fjorde mod øst og de flade strandenge meddet rige fugleliv ved Vadehavet og andre lave kyster.

Når adgang forhindres

Som udgangspunkt er der offentlig adgang til den danske kyst ogtil den kystnære natur i baglandet. Men flere steder langs landetskyststrækninger er der stadig spærret for den frie adgang. Detkan være adgangsveje ned til selve kysten og stranden, der erspærret eller nedlagt, eller det kan være spærringer, som er opsatfor at forhindre færdsel langs kysten. Spærringerne ses både somskræmmeskilte og som fysiske barrierer. Desuden sikres kysten idag ofte på bekostning af fri og ubesværet adgang. Det bør derforvære et krav i tilladelser til kystsikring eller digebyggeri, at mansamtidig forbedrer adgangsmuligheder ved at sikre eksisterendeadgang eller ved at skabe ny adgang.

kysten er for eksempel sejlads med vandscootere eller speedbå-de, kørsel, kitesurfing og paragliding. Danmarks Naturfrednings-forening mener, at der bør være plads til disse aktiviteter langskyststrækningerne, men ikke alle steder, og aktiviteterne må ikkefinde sted i beskyttede områder. Derfor anbefaler Danmarks Na-turfredningsforening, at myndighederne gennem planlægningenudpeger robuste områder til støjende friluftsliv og samtidig sikrer,at andre områder holdes fri. generelt bør naturen tænkes først ogaktiviteten sidst i planlægningen.

Beskyttelse eller benyttelse

Der er hyppigt konflikter mellem beskyttelse og benyttelse, isærnår det handler om adgangsmuligheder til sårbare naturområder,eller når f.eks. hensynet til ynglende fugle på strandengene skalvaretages. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derforkommunerne til at sikre, at reglerne for beskyttelse overholdes oghåndhæves. Desuden bør kommunerne i højere grad informere omde bestemmelser, som sikrer beskyttelsen. adgangen reguleresaf reservatbestemmelser, fredninger og naturbeskyttelsesloven .

Danmarks Naturfredningsforening mener:

at der skal være fri passage og mulighed for at benyttekysten – også der, hvor private bygger terrasser, privatehavne og bådebroer, som griber ind i kyststrækningen.Myndighederne bør prioritere at bevare og vedligeholdeeksisterende adgangsveje samt skabe nye adgangsveje.

Danmarks Naturfredningsforening støtter:

Nye strandprojekter og anlæg, som giver mere natur ogforbedret adgang. I forbindelse med disse anlæg kan deretableres marine naturoplevelsesområder med afmærketsnorkel- og dykkerbaner, undervandsjagt, gode stangfiske-steder og shelters m.v.

at eksisterende spærringer for fri adgang langs ky-sten fjernes.at betinge tilladelse til kystsikring med vilkår omforbedret adgang.at landets kommuner aktivt bakker op om blå Flag-strandene og prioriterer rent badevand.at kommunerne i deres planlægning gør rede for,hvordan mål om friluftsliv og tilgængelighed til ky-sterne tænkes fremmet – også på tværs af kom-munegrænser.at der udpeges positivområder for støjende og for-styrrende friluftsliv i kommuneplanlægningen.

Kystlovgivningens udvikling

Kystlovgivningens udvikling

Love beskytter kystens natur og landskaber

Udfordringer for kystens naturtyper

Mål for beskyttelse af kystens natur

Metoder til kystsikring

Kystsikring – hvor og hvordan?

Oversvømmelsesdirektivet

Stigende grundvand

Hvilke interesser skal kystsikres?

Forløb af en kystsikringssag

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

behovet for kystbeskyttelse

økonomiske hensyn

kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og

miljømæssige kvalitet

kystlandskabets bevarelse

naturens frie udfoldelse

rekreativ udnyttelse af kysten

sikring af den eksisterende adgang til kysten og

andre forhold af væsentlig betydning for kystbe-

skyttelse

By

Land

Stort pres på at lempe regler for byggeri ved kysten

Feriebebyggelser og sommerhuse

Broer og moler

Vindmøller på land og hav

Campingpladser

Husbåde

Øvrige anlæg

Vindmøller på land og hav

Strand: Vrag og giftdepoter

Når adgang forhindres

Friluftsliv ved kysten

Beskyttelse eller benyttelse

Blå Flag-strande

Danmarks Naturfredningsforening mener:

Danmarks Naturfredningsforening støtter: