ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 202: Materiale af 20/9-13 fra Grennessminde Bornholm til brug for foretrædet for udvalget om socialpolitisk virksomhed i UdkantsDanmark

Stk. 3.Ved begrebet »erhvervsdrivende« forstås i denne lov, at virk-somheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af produk-ter eller serviceydelser.Stk. 4.Ved begrebet »uafhængig af det offentlige« forstås i denne lov,at virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledel-se eller drift.Stk. 5.Ved begrebet »social håndtering af overskud« forstås i dennelov, at virksomheden anvender sit resultat efter skat til:1) reinvestering i egen virksomhed,2) investering i eller donationer til andre socialøkonomiske virksom-heder registreret i henhold til denne lov,3) donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgø-rende formål, eller4) en begrænset udbetaling af udbytte, jf. § 2, stk. 6.Stk. 6.Kapitalejere i virksomheder registreret i henhold til denne lover alene berettigede til at modtage et samlet udbytte i deres ejertid sva-rende til den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig årlig forrent-ning af den oprindeligt indskudte kapital. I forhold til denne lov tilskri-ves den årlige forrentning den investerede kapital, såfremt den ikkeudbetales som udbytte. Eventuelle udbyttebetalinger skal ske inden forrammerne af de udbytteregler, der følger af anden lovgivning.Stk. 7.Formålet, i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, skal være optaget i ved-tægterne og skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmel-des til registrering.Stk. 8.Loven finder ikke anvendelse for enkeltmandsvirksomheder ogvirksomheder etableret ved sameje.Kapitel 2Registrering som socialøkonomisk virksomhed§ 3.Virksomheder, der opfylder betingelserne i § 2, kan opnå registre-ring efter denne lov.Stk. 2.Anmeldelse af registrering i henhold til denne lov skal ske iErhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering.Stk. 3.Sker der ændring af en registreret virksomheds formål eller inoget andet forhold, der tidligere er registreret hos Erhvervsstyrelsen ihenhold til denne lov, skal ændringen registreres i Erhvervsstyrelsensit-system eller anmeldes til styrelsen, jf. § 3, stk. 2, senest 2 uger efterden retsstiftende beslutning er truffet.§ 4.En anmelder, der registrerer en virksomhed i Erhvervsstyrelsensit-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervs-styrelsens it-system i henhold til denne lov, indestår for, at den pågæl-dende virksomhed opfylder betingelserne for registrering på registre-ringstidspunktet, jf. § 2, stk. 1, og at de afgivne oplysninger er korrekte.Stk. 2.Pligten til at sikre, at en virksomhed registreret i henhold tildenne lov opfylder betingelserne for registrering, jf. § 2, påhviler denregistrerede virksomheds øverste ledelsesorgan.33

Stk. 3.Pligten til at afregistrere en registreret virksomhed, der ikkelængere opfylder betingelserne for registrering i henhold til denne lov,påhviler den registrerede virksomheds øverste ledelsesorgan.§ 5.Virksomheder registreret i henhold til denne lov har eneret til atanvende betegnelsen Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV) ideres navn og markedsføring.Kapitel 3Regnskab§ 6.Virksomheder registreret efter denne lov skal aflægge årsrapport ioverensstemmelse med årsregnskabsloven, men skal mindst følge reg-lerne for regnskabsklasse B, små virksomheder, samt de tillægskrav tilrapporteringen, der fremgår af stk. 2-6.Stk. 2.Virksomheder registreret efter denne lov skal indsende en kopiaf årsrapporten til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabs-årets afslutning.Stk. 3.Virksomheder, der i forvejen er forpligtet til at indsende deresårsrapport til Erhvervsstyrelsen, er undtaget fra stk. 2.Stk. 4.Udover de krav til årsrapporten, der følger af årsregnskabslo-ven, skal virksomheder registreret efter denne lov årligt, i forbindelsemed indsendelse af årsrapporten, rapportere specifikationer af følgendetil Erhvervsstyrelsen:1) det samlede vederlag m.v. til nuværende og forhenværende med-lemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgansamt eventuel aflønning af stiftere,2) aftaler indgået med nærtstående parter,3) likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virk-somhedens formue,4) hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål, jf. § 2, stk.1, nr.1 og hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke,jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og5) hvilket samlet udbytte de enkelte kapitalejere har modtaget.Stk. 5.Specifikationer i henhold til stk. 4 skal rapporteres via Er-hvervsstyrelsens it-system, jf. dog stk. 6.Stk. 6.Såfremt oplysningerne nævnt i stk. 4, nr. 1-5 fremgår af virk-somhedens årsrapport, og denne indsendes til Erhvervsstyrelsen, skaldette anses for opfyldelse af stk. 5.Ledelse§ 7.Det øverste ledelsesorgan i virksomheder registreret i henhold tildenne lov skal, ud over at varetage den overordnede og strategiske le-delse, sikre en forsvarlig organisation af virksomheden og påse, at ud-betaling af vederlag ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efterhvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligti forhold til virksomhedens sociale formål.44

Likvidation og kapitalnedsættelse§ 8.Ved likvidation af en virksomhed registreret efter denne lov skalet overskud herved anvendes i overensstemmelse med § 2, stk. 5 og 6.Stk. 2.Ved kapitalnedsættelse i en virksomhed registreret efter dennelov skal en udlodning kunne holdes indenfor begrænsningen fastsat i §2, stk. 6.Kapitel 4Administration af loven§ 9.Erhvervsstyrelsen er registreringsmyndighed i henhold til dennelov.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen har mulighed for at afregistrere en registreretvirksomhed, der ikke overholder denne lovs bestemmelser.§ 10.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om1) brug af samt anmeldelse og registrering i styrelsens it-system, her-under hvilke forhold anmelder selv kan eller skal registrere,2) offentliggørelse af dokumenter og meddelelser m.v., herunder hvil-ke dokumenter m.v., anmelder selv kan eller skal offentliggøre istyrelsens it-system,3) elektronisk indsendelse af dokumenter, som Erhvervsstyrelsenmodtager i henhold til denne lov, herunder hvilke dokumenter an-melder kan eller skal indsende elektronisk, om indsendelsens form,om krav til de anvendte elektroniske systemer og om anvendelse afelektronisk signatur,4) hvorvidt oplysninger m.v. skal være offentligt tilgængelige, og5) gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., for bekendtgørelse, brugenaf styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen beta-ling.Kapitel 5Kommunikation§ 11.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at skriftligkommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af den-ne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, sær-lige digitale formater og digital signatur el.lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når dener tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 12.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan ud-stede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en tek-nik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og an-dre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Er-hvervsstyrelsen som afsender.§ 13.Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af dennelov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervssty-relsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelseaf en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med doku-menter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelseaf underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.Kapitel 6Straffebestemmelser§ 14.Overtrædelse af § 5 og § 8 straffes med bøde.Stk. 2.Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne istraffelovens kapitel 5.Kapitel 7Klageadgang§ 15.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven ellerforskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsanke-nævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.Kapitel 8Ikrafttræden m.v.§ 16.Loven træder i kraft den [xx.xx 2014].§ 17.Social-, børne- og integrationsministeren evaluerer hele eller de-le af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder 3 år efterikrafttrædelsen efter § 16.§ 18.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.66

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund2. Regulering af socialøkonomisk virksomhed2.1. Gældende ret på området2.2. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder2.3. Den foreslåede ordning3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. De administrative konsekvenser for borgerne6. De miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindholdSamfundet står overfor en række udfordringer, som lav vækst, mange men-nesker på kanten af arbejdsmarkedet, store globale miljøproblemer og stigendepres på sundhedssektoren.Erfaringer, såvel her i landet som internationalt, viser, at socialøkonomiskevirksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfor-dringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirereden private og den offentlige sektor til sociale forandringer og til at sætte nyeog højere standarder for vækst og velfærd.Bag anbefalingerne i Udvalget for socialøkonomiske virksomheders rapportligger et mål om på sigt at realisere en stærk og mangfoldig sektor af social-økonomiske virksomheder i Danmark. En sektor hvor socialt innovative for-retningsidéer føres ud i livet i virksomheder, som er bæredygtige i forhold tiløkonomi, mennesker og miljø. En sektor, som spænder vidt og er en vedva-rende kilde til inspiration og forandring, særligt i forhold til inklusion på ar-bejdsmarkedet, og til hvordan samfundets udsatte får et værdigt liv, men ogsåfor løsningen af andre sociale og miljømæssige udfordringer samt forebyggel-se af sygdom og kriminalitet.Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har opstillet følgende definiti-on af socialøkonomiske virksomheder: ”Socialøkonomiske virksomheder erprivate og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening atfremme særlige sociale formål”. Specifikt betyder det, at socialøkonomiskevirksomheder kan leve op til følgende fem kriterier:Socialt formål– virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karak-ter, det vil sige, at det har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigteller kulturelt sigte.Social overskudshåndtering– virksomheden anvender hele sit overskud tilprimært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkono-

miske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til inve-steringer i egenkapital.Væsentlig erhvervsdrift– virksomheden har et væsentligt element af er-hvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydeligdel af deres omsætning.Uafhængig af det offentlige– virksomheden har eget CVR-nr og fungereruden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse– virksomheden er transpa-rent i sit virke og har en værdi-skabende og etisk forsvarlig ledelse.Formålet med lovforslaget er: At definere og skabe en fælles identitet for re-gistrerede socialøkonomiske virksomheder; at regulere registrerede socialøko-nomiske virksomheder og skabe en eneret til brug af denne betegnelse; samt atsikre at registrerede socialøkonomiske virksomheder er transparente og leverop til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift.Lovforslaget giver mulighed for at identificere en gruppe virksomheder, somlever op til en fastsat definition, og herefter kan registrere sig som »registreretsocialøkonomisk virksomhed. Lovforslaget har således ikke til hensigt at om-fatte hele det socialøkonomiske felt eller alle virksomheder, der yder en socialindsats. Lovforslaget giver dermed ikke eneret til at benytte betegnelsen »so-cialøkonomisk virksomhed«. Samlet skal lovforslaget bidrage til at muliggøreen målrettet fremtidig indsats, der gør det lettere og mere attraktivt at skabe,leve og vokse som socialøkonomisk virksomhed i Danmark.Når virksomheden benytter betegnelsen»registreret socialøkonomiskvirksomhed«, er det et signal til omverdenen om, at de overholder kriteriernei lovgivningen.Baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale om finansloven for 2013indgået mellem regeringen og Enhedslisten, hvor der blandt andet blev aftaltfølgende:»Regeringen og Enhedslisten vil støtte udviklingen af socialøkonomiskevirksomheder, der løfter et socialt ansvar ikke mindst i forhold til det rumme-lige arbejdsmarked. Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, hvisoverordnede formål er almennyttige frem for at opnå profit til sine ejere ellerpartnere, og som hovedsageligt anvender sine overskud til sociale formål.De nuværende selskabsretlige rammer er ikke hensigtsmæssige i forhold tilat fremme socialøkonomiske virksomheder. Der nedsættes derfor et hurtigtarbejdende udvalg, der undersøger barrierer for etablering og udvikling afsocialøkonomiske virksomheder og kommer med anbefalinger, herunder ud-arbejder et konkret lovforslag til en ny særlig virksomhedsform under navnetsocialøkonomisk virksomhed. Udvalget vil – foruden de relevante ministerier– bestå af eksterne eksperter og praktikere på området. Udvalget skal afrap-portere medio 2013 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssam-lingen 2013/2014.Der skal til formålet opbygges viden og kompetencer i Erhvervs- og Vækst-ministeriet med henblik på at gennemføre analyser og sikre den fornødne eks-pertise til at fremme socialøkonomiske virksomheder.Der afsættes 10 mio. kr. i 2013 og 15 mio. kr. i 2014 til opbygning af dennødvendige ekspertise og opfølgning på udvalgets anbefalinger. Indsatsensamordnes med arbejdsmarkedsindsatsen under Beskæftigelsesministeriet.«Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:Definition af socialøkonomiske virksomheder, der falder inden for lovensanvendelsesområde.

Eneret til anvendelse af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksom-hed« og proces for registreringen.Krav til formål, regnskab, ledelse og likvidation, som skal skabe transparensog sikre, at virksomheden lever op til definitionens fem kriterier.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret på områdetOfficielt er betegnelsen socialøkonomisk virksomhed i dag ikke entydigt de-fineret, og socialøkonomiske virksomheder er ikke særskilt reguleret i eksiste-rende lovgivning i forhold til det sociale element i deres virke.2.2. Udvalget for socialøkonomiske virksomheders overvejelserDer findes ikke én særlig selskabsform eller lovgivning, der definerer ellerregulerer gruppen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, men de erderimod selskabsretligt organiseret meget forskelligt.Fraværet af en egentlig lovregulering kan i nogle sammenhænge være enbarriere for socialøkonomiske virksomheder. Der findes ingen særlig lovgiv-ning, der regulerer, definerer eller kontrollerer socialøkonomiske virksomhe-der i Danmark. Det forhold kan gøre det vanskeligt for socialøkonomiskevirksomheder at legitimere deres virksomhed som værende socialøkonomisk.Denne udfordring kommer særligt til udtryk i forhold til markedsføring og ikommunikationen med kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. Meden registreringsordning ønsker udvalget at skabe en klar identitet for social-økonomiske virksomheder, som understøtter deres virke som virksomheder,der bygger på sociale formål. Det vil også muliggøre en fremtidig indsats, somkan fremme sektoren og understøtte fremvæksten af socialøkonomiske virk-somheder.Da udvalget blev nedsat i februar 2012, fremgik det af udvalgets kommisso-rium, at udvalget skulle:»Beskrive en ny selskabsform for socialøkonomiskevirksomheder, herunder udarbejde udkast til lovforslag om en ny selskabsformfor socialøkonomiske virksomheder.«Internationalt har Storbritannien, Sveri-ge, USA, Belgien, Finland, Frankrig og Italien indført en regulering af social-økonomiske virksomheder. Dette har enten været i form af en målrettet sel-skabsform eller en registreringsordning.Grunden til, at udvalget har valgt at fremsætte forslag om, at der etableres enregistreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder i Danmark frem for enmålrettet selskabsform, er først og fremmest, at man vil kunne favne hele deneksisterende sektor, uden at virksomhederne behøver at ændre selskabsform.Samtidig giver registreringen mulighed for, at de socialøkonomiske virksom-heder også i fremtiden frit kan vælge den selskabsform, som passer bedst tilderes ønskede ejerforhold og virksomhedsdrift i en sektor, der er præget afinnovation og nyskabelse. Det er således muligt for langt de fleste af de virk-somheder, der udøver virksomhed i feltet, at tilpasse sig lovgivningen og der-med blive en del af den nye klassificering. Dertil har virksomheder, der ønskerat udøve deres virksomhed under andre forudsætninger end dem, som fremgåraf loven, fortsat mulighed for at bruge betegnelsen socialøkonomisk om virk-somheden eller dennes aktivitet.2.3. Den foreslåede ordningDen forslåede ordning har udelukkende til formål at give de socialøkonomi-ske virksomheder en mulighed for at blive en klassificeret del af det social-økonomiske felt, hvilket skal skabe en signalværdi overfor omverdenen. For-

delen ved registreringen er således registreringen i sig selv, mens yderligeremålrettet, materiel regulering skal fremgå af særskilt lovgivning.Det foreslås, at der indføres en registreringsordning for socialøkonomiskevirksomheder, hvorefter virksomheder, der falder inden for lovens anvendel-sesområde i lovforslagets § 2, kan lade sig registrere efter § 3, og de efter § 5får en eneret til at benytte betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksom-hed«.Den forslåede eneret til at anvende betegnelsen »registreret socialøkonomiskvirksomhed« har til formål at sikre kunder, investorer og andre interessenterstillid til den socialøkonomiske sektor. Eneretten beskytter virksomheden modubillig konkurrence fra andre, der ved uretmæssigt at betegne virksomhedensom en »registreret socialøkonomisk virksomhed« forsøger at opnå en konkur-rencefordel.Betingelserne i § 2 har til formål at afgrænse en delmængde af socialøko-nomiske virksomheder inden for det socialøkonomiske felt, der lever op til enrække betingelser, som klassificerer feltet og giver en signalværdi overforomverdenen. Disse betingelser er: At virksomheden har et socialt formål; hareget CVR-nummer og er erhvervsdrivende; er uafhængig af det offentlige; haren social håndtering af overskud og beskriver, hvordan den er inddragende ogansvarlig i sit virke. Der stilles ikke krav til selskabsformen, og hensigten er,at alle virksomhedsformer, med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder ogvirksomheder etableret ved sameje, skal kunne lade sig registrere, såfremt deopfylder kravene hertil.»En social håndtering af overskud« består efter forslaget i, at virksomhedenskal bruge sit resultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed, investe-ring i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder,donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende for-mål eller en begrænset udbetaling af udbytte. Det udbytte, den enkelte kapita-lejer kan modtage i sin ejertid, begrænses til den investerede kapital plus enrimelig forrentning heraf.Den foreslåede registrering foregår ved Erhvervsstyrelsen, hvor anmelderved registreringen indestår for, at virksomheden lever op til kravene i § 2, jf. §4, stk. 1. Virksomheden skal herefter løbende opfylde § 2 og de yderligerebetingelser, som følger af registreringen i §§ 6-8, da den ellers skal lade sigafregistrere, jf. § 4, stk. 3.Den første af de yderligere betingelser har til formål at skabe transparenshos de registrerede virksomheder ved, at de mindst skal aflægge en årsrapportefter reglerne for regnskabsklasse B, jf. § 6, stk. 1. Hvis virksomheden efterårsregnskabsloven aflægger regnskab ved en højere regnskabsklasse, skalårsregnskabslovens bestemmelser dog følges. Årsrapport skal indsendes tilerhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabets afslutning, jf. § 6, stk. 2,med mindre virksomheden i forvejen skal indsende en årsrapport efter års-regnskabslovens regler, hvorefter den vil være undtaget efter § 6, stk. 3. For atskabe yderligere transparens skal årsrapporten suppleres af en specifikation afvirksomhedens aflønning af ledelsen, aftaler med nærtstående parter samtlikvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedensformue, jf. § 6, stk. 4, nr. 1-3. Endvidere skal virksomheden rapportere, hvor-dan den opfylder sit sociale formål efter § 2, stk.1, nr. 1 og er inddragende ogansvarlig i sit virke, jf. § 6, stk. 4, nr. 4 samt en årlig specifikation af, hvilketudbytte de enkelte kapitalejere har modtaget i deres ejertid. Disse specifikati-oner skal rapporteres via Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 6, stk. 5, eller op-lysningerne skal fremgå i selve årsrapporten, jf. § 6, stk. 6.

Forslagets § 7 bestemmer, at ledelsen i en registreret socialøkonomisk virk-somhed skal sikre en forsvarlig organisation og påse, at udbetaling af vederlagi virksomheden ikke overstiger, hvad der anses sædvanligt efter hvervets art,arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksom-hedens formål. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 6 og skalsikre, at ledelsen ikke omgår udbyttebegrænsningen eller på anden måde beri-ger sig selv eller andre på bekostning af virksomhedens sociale formål.Formålet med forslagets § 8 er at sikre, at virksomheden ikke omgår udbyt-tebegrænsningen ved likvidation eller kapitalnedsættelse, og skal derfor ses isammenhæng med forslagets § 2, stk. 5 og 6. Bestemmelsen angiver, at etoverskud, som følger af en likvidation eller kapitalnedsættelse, skal anvendes ioverensstemmelse med § 2, stk. 5.Forslagets § 9 gør Erhvervsstyrelsen til registreringsmyndighed og giverdenne muligheden for at afregistrere virksomheder, der ikke lever op til lovensbestemmelser. Desuden giver forslagets § 10 Erhvervsstyrelsen bemyndigelsetil at fastsatte nærmere regler om administration af lovens bestemmelser. Iforslagets §§ 11-13 fastsættes regler om kommunikationen med Erhvervssty-relsen i forbindelse med lovens administration.I forslagets § 14 fastsættes, at kun overtrædelse af eneretten til at anvendebegrebet »registreret socialøkonomisk virksomhed« i § 5 og en anvendelse afoverskuddet ved likvidation eller kapitalnedsættelse efter § 8, der ikke er ioverensstemmelse med § 2, stk. 5 og 6, er strafbelagt efter denne lov. Virk-somheden kan dog fortsat pålægges et strafansvar efter reglerne i straffelovenskapitel 5. I § 15 reguleres klageadgangen ved afgørelser truffet af Erhvervssty-relsen.Efter forslagets § 16 træder loven i kraft xx.xx 2014 og hele eller dele afdenne lov skal inden for 3 år efter denne dato evalueres af erhvervs- ogvækstministeren, jf. § 17. Loven gælder efter § 18 ikke for Færøerne og Grøn-land.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder en offentlig ordning vedrørende registrering af vissevirksomheder. Lovforslaget vil formentligt nødvendiggøre visse tilpasningeraf Erhvervsstyrelsens it-systemer. Omkostningerne hertil forventes at andragei omegnen af 3 mio. kr., som forventes afholdt i 2014. Denne omkostninganses ikke for at være omfattet finanslovsbevillingen, idet den ikke relaterersig til opbygning af den nødvendige ekspertise eller opfølgning på udvalgetsanbefalinger, men er en afledt konsekvens heraf og som sådan ikke en direktedel af opfølgningen på udvalgets anbefalinger.Endvidere forventes der et øget personaleforbrug til kontrol og tilsyn medsocialøkonomiske virksomheder på et årsværk. Størrelsen af omkostningernehertil afhænger af udvalgets anbefalinger og afklares inden færdiggørelsen affinanslovforslaget for 2014.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Der er tale om en frivillig registreringsordning, hvilket betyder, at der ikkepålægges erhvervslivet øgede byrder. Der forventes ingen økonomiske konse-kvenser for erhvervslivet.5. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Det fremgår af forslaget til § 1, at formålet med loven er at definere ogskabe en fælles identitet for registrerede socialøkonomiske virksomhe-der samt regulere disse. Derudover er formålet at skabe en eneret for tilbrug af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« og der-ved imødekomme behovet for at kunne identificere registrerede social-økonomiske virksomheder i forhold til det resterende socialøkonomiskefelt.For at sikre et stabilt marked er den socialøkonomiske sektor i høj gradafhængig af tillid fra omverdenen. Derfor er det også en del af forslagettil § 1, at formålet er at sikre, at de registrerede socialøkonomiske virk-somheder er transparente og lever op til visse standarder i forhold tilderes virksomhedsdrift.Forslaget til § 1 er formuleret, så det ligger inden for rammerne af demål og principper, som fremgår af anbefalingerne fra Udvalget for soci-aløkonomiske virksomheder, som blev nedsat i forbindelse med denpolitiske aftale mellem regeringen og enhedslisten i forbindelse medfinansloven 2013, jf. Almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt1.Til § 2Forslagets § 2 bestemmer lovens anvendelsesområde og definerer her-med hvilke virksomheder, der er omfattet af loven. Bestemmelsen harikke til hensigt at omfatte alle de virksomheder, der vil bruge betegnel-sen socialøkonomisk virksomhed eller har aktiviteter inden for det soci-aløkonomiske felt. Bestemmelsen i forslagets § 2 opstiller kriterier forlovens anvendelsesområde, der klassificerer en del af feltet, som opfyl-der visse krav, hvilket giver virksomhederne mulighed for at blive regi-streret efter forslagets § 3 og opnå en eneret til at anvende betegnelsen»registreret socialøkonomisk virksomhed« efter forslagets § 5.Hensigten med betegnelsen »juridiske personer« i forslagets § 2, stk. 1er en bred definition af selskabsbegrebet, og alle selskabsformer kanvære omfattet af loven, jf. dog § 2, stk. 8.Efter bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 1, nr. 1 skal virksomheden ha-ve et socialt formål, hvilket defineres bredt. Kravet er, at virksomhedenskal have et primært formål af samfundsgavnlig karakter, jf. forslagets §2, stk. 2, med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt ellerkulturelt sigte.

I forslagets § 2, stk. 1, nr. 2 bestemmes det først, at virksomheden skalvære en selvstændig juridisk person med eget CVR nummer. Dermedkan et P-nummer for en produktion eller afdeling i en større organisati-on ikke alene opnå registrering. Virksomheden skal desuden værehjemmehørende i Danmark eller et andet EU/EØS land, hvorved for-stås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal havesæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land.Derudover fremgår det af forslagets § 2, stk. 1, nr. 2, at virksomhedenskal være erhvervsdrivende. Dette vil sige, at virksomheden skal have etvæsentligt element af erhvervsdrift ved salg af produkter eller service-ydelser, jf. § 2, stk. 3. Socialøkonomiske virksomheder kan have megetforskellige ressourcegrundlag. Udover indtægt fra egentlig erhvervsdriftkan virksomhederne få deres driftskapital fra en lang række kilder, så-som donationer, private eller offentlige fonde, offentlige støtteordnin-ger, satspuljemidler, m.v. Ved »erhvervsdrift« forstås efter denne lov alindtægt fra salg af serviceydelser eller produkter til såvel private somoffentlige kunder. Kravet om et væsentligt element af erhvervsdrift skalikke forstås således, at størstedelen af virksomhedens indtægter skalstamme fra erhvervsdrift, men erhvervsdriften skal dog udgøre en bety-delig andel af omsætningen. Det tillægges ligeledes ikke betydning,hvorvidt virksomheden kan afsætte sit produkt eller sin serviceydelse tilen eller flere kunder, heri om virksomhedens eneste kunde er en offent-lig myndighed. Det vil altid være et væsentligt element af erhvervsdrift,når virksomheden er momspligtig eller er omfattet af lønsumsafgiftslo-vens § 1, stk. 1, 1. punktum, 1. led, hvilket er virksomheder, der er und-taget fra momspligten efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16, 19, men i stedet for betaler lønsumsafgift. Eksempler påvirksomheder, der er undtaget af momslovens § 13, men betaler løn-sumsafgift, er blandt andet finansielle virksomheder og virksomheder,der arbejder inden for sundhedssektoren.Efter forslagets stk. 1, nr. 3 skal virksomheden være uafhængig af detoffentlige, herved forstået, at virksomheden drives uden væsentlig of-fentligt indflydelse på ledelse eller drift, jf. § 2, stk. 4. En overvejendedel af en virksomhed registreret i henhold til denne lov må således ikkeejes af det offentlige, og en overvejende del af virksomhedens ledelsemå ikke være udpeget af en offentlig myndighed. Det vil altid værevæsentligt, hvis det offentlige har bestemmende indflydelse som define-ret i selskabslovens § 7, der regulerer, hvornår der forligger bestem-mende indflydelse hos et moderselskab over et datterselskab.Bestemmende indflydelse, efter principperne i selskabslovens § 7, for-ligger som udgangspunkt, når en offentlig myndighed direkte eller indi-rekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemme-rettighederne i en virksomhed. Derudover forligger der bestemmendeindflydelse, når en offentlig myndighed har: Råderet over mere endhalvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investo-rer; beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en1414

virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale; beføjelse til at udpegeeller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan ogdette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden;eller råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlin-gen eller i et tilsvarende organ, og derved besidder den faktiske be-stemmende indflydelse over virksomheden.Efter forslagets stk. 1, nr. 4 skal virksomheden have en »social håndte-ring« af overskud, hvilket er defineret i stk. 5 ved, at virksomhedenanvender sit resultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed, andresocial økonomiske virksomheder, der er registreret efter denne lov, do-nationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørendeformål eller i begrænset omfang udbytte til investorer. Hensættelser kansåledes ske til reinvestering i egen virksomhed eller til de listede formåli forslagets § 2, stk. 5, nr. 2-4, som er udtømmende anført.Efter forslagets stk. 1, nr. 5 skal virksomheden beskrive, hvordan den erinddragende og ansvarlig i sit virke, hvilket betyder, at ledelsen haransvaret for årligt at rapportere dette, jf. § 6, stk. 4, nr. 4. Med inddra-gende og ansvarlig i sit virke forstås, at virksomhedens ledelse søger atinvolvere virksomhedens ansatte, kunder, samarbejdspartnere og inte-ressenter samt udviser ansvarlighed i forhold til det sociale formål ideres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.Investeringer i andre socialøkonomiske virksomheder efter forslagets §2, stk. 5, nr. 2 må kun ske til virksomheder, der er registreret hos Er-hvervsstyrelsen efter denne lov.Bestemmelsen i § 2, stk. 5, nr. 3 medfører, at de registrerede socialøko-nomiske virksomheder kan uddele midler til andre organisationer, derarbejder ud fra et formål, der kommer samfundet til nytte. Ordet »orga-nisationer« i forslagets dækker over foreninger, fonde, stiftelser m.v.,som kan regnes for selvstædige juridiske personer. Ordene »almenvel-gørende« og »almennyttige« følger SKATs praksis, og indregnet i for-slagets § 2, stk. 5, nr. 3 er i hvert fald donationer til almenvelgørende ogalmennyttige foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A ogoffentliggjort på SKATs hjemmeside. Det forhold, at en forening m.v.ikke kan godkendes efter LL § 8 A, er dog ikke nødvendigvis ensbety-dende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende ellerpå anden måde almennyttig i relation til denne lov. Uanset hvilken formfor organisation, der er tale om, skal der foretages en selvstændig vur-dering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almen-nyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelin-ger.For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning,at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisktrang eller har vanskelige økonomiske kår. Formålet anses for almen-nyttigt efter SKATs praksis, når det ud fra en almindeligt fremhersken-1515

de opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyt-tige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål,miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller syg-domsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse ellernationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationervil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der vare-tager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kun-ne anses for almennyttige.For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden mådealmennyttigt kræves, at formålet skal komme en vis videre kreds tilgode. Ved begrebet »en vis videre kreds« fremgår følgende praksis om-kring LL § 8 A: »Det må kræves, at den virksomhed vedkommendeforening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalteller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for envidere kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. Ipraksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område.«Det fremgår endvidere af praksis i SKM2010.329.SR, hvor en foreningsvedtægter bestemte, at foreningens formue ved opløsning skulle overgåtil almennyttige eller velgørende formål i foreningens hjemstedssogn: »Uanset der er tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000udelukker det efter SKATs opfattelse ikke, at udlodningen kan anses foralmennyttig. Der er herved henset til, at der er tale om en afgrænsningefter objektive kriterier. Det må endvidere anses for at være en uviskreds, der vil kunne komme i betragtning, idet der ikke er noget til hin-der for at også indbygger udenfor sognet udøver almennyttig aktivitetinden for sognet eller deltager i sådan aktiviteter. « I relation til vurde-ringen af lokal forankring, kan et formål, der understøtter f.eks. en fort-sat beboelse af en ø eller et andet afgrænset lokalområde føre til, at kra-vet til praksis angående geografisk afgræsning reduceres under hensyntil opfyldelse af formålet. På dette område, er der således tale om enfravigelse af principperne i SKATs generelle praksis.En fond, som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med til-knytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til enubestemt videre kreds. Derimod er et formål er almennyttig, selv omkun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved enuddeling fra foreningen, fond, m.v., når blot den pågældende modtagerer valgt som en blandt mange mulige.Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt etformål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyt-tigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hoved-regel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer for-målet til gode, finder sted her i landet. Er der tale om midler til en uden-landsk organisation, hvor myndighederne i det pågældende land skøn-ner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være udenbetydning, at administrationen ligger i udlandet.1616

Hvis resultatet efter skat benyttes til at udbetale udbytte efter forslagets§ 2, stk. 5, nr. 4 skal begrænsningen efter forslagets § 2, stk. 6 overhol-des. Begrebet udbytte i forslagets § 2, stk. 5, nr. 4 og § 2, stk. 6 skalforstås bredt som enhver form for overskudsdeling mellem ejere af envirksomhed. For kapitalselskaber vil dette være udbytte. Bestemmelsener rettet mod selskabsformer, der lovligt kan overføre overskud i virk-somheden til ejere heraf og sigter mod at begrænse denne overførsel afoverskud på den i § 2, stk. 6 beskrevne måde. Begrænsningen findersåledes anvendelse på alle selskabsformer, der efter den regulering, deer underlagt, kan overføre overskud til ejere. Bestemmelsen har ikke tilhensigt at ændre selskabslovens regler om udbytte for kapitalselskabereller på eksisterende regler i relation til selskabsformer, der ikke måoverføre overskud til ejere i forhold til den regulering, de er underlagtenten via lov eller aftale. Her tænkes eksempelvis på foreninger, hvorvedtægterne bestemmer, at der ikke kan ske en fordeling af overskudblandt medlemmerne eller et S.m.b.a, hvor vedtægter bestemmer, at derikke kan overføres overskud til ejerne. Bestemmelsen er ikke relevantfor fonde, da disse per definition ikke har ejere, og dermed er det ikkerelevant at begrænse overførsel af overskud til ejere, da dette ikke kanske. Den konkrete begrænsning i forslagets § 2, stk. 6 skal forstås såle-des, at der er sat en begrænsning på, hvor stort et udbytte virksomhederregistreret i henhold til loven kan udbetale til de enkelte kapitalejere idisses ejertid. De enkelte kapitalejere kan maksimalt modtage et udbyttei deres ejertid svarende til deres investerede kapital plus en rimelig årligforrentning heraf. Den årlige forrentning af den investerede kapital til-skrives årligt denne således, at det beløb, der må udbetales som udbytte,løbende stiger med forrentningen, såfremt der ikke udbetales udbytte.Virksomheden skal internt føre en oversigt over, hvad de enkelte kapi-talejere må modtage i udbytte i deres ejertid, således det sikres, at ud-byttebetalinger ikke overskrider lovens begrænsning.Bestemmelsen i forslagets § 2, stk. 6 har til formål at sikre, at virksom-heder registreret efter denne lov anvender den væsentligste del af deresoverskud i henhold til deres sociale formål samtidig med, at der bevaresen adgang til at udbetale udbytte under visse begrænsninger. Det er cen-tralt at bevare en adgang til at udbetale udbytte i et omfang, der sikrer,at virksomhederne har mulighed for at tiltrække investorer, der vil ind-skyde egenkapital. Adgangen til udbetaling af udbytte begrænses for atsikre, at virksomheder registreret efter denne lov ikke drives efter etformål om størst muligt udbytte til ejerne og dermed sker på bekostningaf det sociale formål. Forslaget skal sikre, at de virksomheder, der erregistreret efter denne lov, fortsat har adgang til at udbetale udbytte i etomfang, der sikrer, at de har muligheden for at tiltrække investorer, derindskyder egenkapital.Efter forslagets § 2, stk. 7 skal formålet i § 2, stk. 1, nr. 1 optages i virk-somhedens vedtægter, og virksomheden skal registrere det hos Er-hvervsstyrelsen. Såfremt den registrerede virksomhed ikke er forpligtettil at have vedtægter, hvilket eksempelvis gør sig gældende for et inte-1717

ressentskab (I/S), skal det sociale formål optages i virksomhedens stif-telsesdokument eller lignende.I forslagets § 2, stk. 8 bestemmes, at enkeltmandsvirksomheder og virk-somheder etableret ved sameje ikke er omfattet af loven. Årsagen hertiler, at der ved disse virksomhedsformer ikke er en adskillelse mellemejers formue og virksomhedens formue. Dette vil kunne skabe en storusikkerhed for interessenter i forhold til sammenblanding af midlernefra virksomhedens formue og den personlige formue, hvorfor dissevirksomhedsformer ikke kan registreres.Til § 3Forslagets § 3 har til hensigt at sætte den overordnede ramme for regi-streringen af socialøkonomiske virksomheder. I bestemmelsen fremhæ-ves betingelserne for registrering samt proceduren for anmeldelse omregistrering. Desuden indeholder forslaget en beskrivelse af den forplig-telse, der følger af registreringen.Efter forslagets stk. 1 har en socialøkonomisk virksomhed, der opfylderbetingelserne i § 2, ret til at lade sig registrere efter reglerne i denne lov.Hermed kan virksomheder, der i udgangspunktet opfylder betingelsernei § 2 lade sig registrere, hvis de har til hensigt at efterleve de resterendekrav, der følger af registreringen. Det bemærkes, at ordningen er frivil-lig, og virksomheden ikke pålægges at lade sig registrere blot fordi, denopfylder betingelserne i forslagets § 2.Registreringen skal ifølge forslagets § 3, stk. 2 ske i Erhvervsstyrelsensit-system.I forslagets stk. 3 bestemmes, at de ændringer i virksomhedens formål,som virksomheden skal registrere efter § 2, stk. 7, skal registreres i Er-hvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter vedtægtsændringen ervedtaget. Desuden skal ændringer i andre forhold, som virksomhedenskal registrere i henhold til denne lov, ligeledes anmeldes senest 2 ugerefter den retsstiftende beslutning er truffet. Bestemmelsen har således tilhensigt at fremhæve virksomhedens forpligtelse til at ajourføre de op-lysninger, som virksomheden har indgivet til Erhvervsstyrelsen i for-bindelse med registreringen eller på et senere tidspunkt.Til § 4Formålet med forslagets § 4 er at afklare, at det er virksomheden, i formaf dennes øverste ledelsesorgan, der alene har ansvar for, at anmeldel-sen ikke sker i strid med denne eller anden lovgivning, og at virksom-heden løbende opfylder betingelserne for registrering.1818

I det foreslåede stk. 1 præciseres det, at der påhviler anmelder en særligforpligtelse til at sikre, at selvregistrering ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid med lovgivningen, og atvirksomheden opfylder betingelserne for registrering. Det samme gæl-der i forbindelse med anmeldelser af forhold, der ikke kan gennemføresved selvregistrering.I forslagets stk. 2 fremhæves det øverste ledelsesorgan som ansvarligfor, at stk. 1 overholdes, herunder også at registreringen sker i overens-stemmelse med de tegningsregler, der gælder for virksomheden, eller iøvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om stillingsfuld-magt.Stk. 3 bestemmer at forpligtelsen efter stk. 1 også gælder i forhold til atlade virksomheden afregistrere, såfremt virksomheden ikke længereopfylder betingelserne i henhold til forslagets § 2 eller lovens øvrigeforskrifter.Til § 5Bestemmelsen i forslagets § 5 fastslår, at en virksomhed, der ikke erregistreret efter denne lov, ikke må markedsføres som »registreret soci-aløkonomisk virksomhed« (RSV). Der opnås således en eneret for deregistrerede socialøkonomiske virksomheder til at benytte denne beteg-nelse, mens betegnelsen »socialøkonomisk virksomhed« fortsat kanbenyttes af ikke registrerede virksomheder, da registreringen er en klas-sificering af en gruppe virksomheder i et større felt.Der er tale om en central bestemmelse, der sammen med registreringenhar til formål at udbrede kendskabet til den socialøkonomiske sektorblandt andet hos banker, mulige samarbejdspartnere og øvrige interes-senter. Derudover sikrer eneretten kundernes, investorernes og andreinteressenters tillid til sektoren ved at beskytte mod uretmæssig brug afbetegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, heri også atbeskytte producenter og virksomheder mod ubillig konkurrence fra an-dre, der ved uretmæssigt at betegne virksomheden som en »registreretsocialøkonomisk virksomhed« forsøger at opnå en konkurrencefordel.I den forbindelse vil bestemmelsen også finde anvendelse i tilfælde,hvor mellemhandlere, samarbejdspartnere, m.v. markedsfører virksom-heden eller dennes produkter under henvisning til, at virksomheden eren »registreret socialøkonomisk virksomhed«.Til § 6Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven erbaseret på den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter regelsættet, somvirksomhederne er forpligtet til at følge, primært afhænger af virksom-hedens størrelse. Det vil sige, at små virksomheder skal følge forholds-1919

vis få, typisk brede krav, mens større virksomheder skal følge flere ogmere detaljerede krav.Alle selskabsformer med begrænset hæftelse skal i udgangspunktet af-lægge en årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, men flereaf de socialøkonomiske virksomheder kan være undtaget grundet stør-relsesgrænsen i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Denne bestemmelsefastslår, at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar)og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) ikke er forpligtet til ataflægge årsrapport, hvis de ligger under de anførte størrelsesgrænser.Undtagelsen gælder, såfremt virksomheden i to på hinanden følgenderegnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af de tre føl-gende størrelser: 1) 7 mio. kr. i balancesum, 2) 10 mio. kr. i nettoom-sætning og 3) 10 heltidsbeskæftigede gennemsnitligt i regnskabsåret.Undtagelsen gælder kun for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnti årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Andre virksomheder som f.eks. aktie-og anpartsselskaber med begrænset ansvar samt erhvervsdrivende fondeskal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, uanset om de i øvrigtmåtte opfylde størrelsesgrænserne i stk. 1, idet disse virksomhedermindst skal følge reglerne for regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens§ 7.Forslagets stk. 1 bestemmer, at de virksomheder, der er undtaget frapligten til at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, mindst skal af-lægge regnskab efter regnskabsklasse B. Denne regnskabsklasse gælderfor »små virksomheder«, hvilket defineres som virksomheder, der i topå hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskri-der to ud af de tre følgende størrelser: 1) en balancesum på 36 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal hel-tidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50, jf. årsregnskabslovens §7, stk. 2, nr. 1. Hvis den socialøkonomiske virksomhed overskriderdenne tærskelværdi, vil den blot skulle aflægge årsregnskab efter sinrespektive regnskabsklasse.Virksomheder registreret efter loven skal endvidere gøre deres regnskaboffentligt tilgængeligt. Formålet herved er at skabe transparens omkringde registrerede virksomheder. Offentliggørelsen kan ske ved indsendel-se af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, hvorefter den vil kunne rekvire-res af offentligheden mod betaling. Alternativt kan årsrapporten uploa-des på en særlig side på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvor andreinformationer vedrørende virksomheder registreret efter loven findes.Ifølge forslagets stk. 2 skal årsrapporten være modtaget senest 6 måne-der efter regnskabsårets afslutning.

Af hensyn til at undgå dobbelt rapportering gælder stk. 2 dog ikke forvirksomheder, der i forvejen er forpligtede til at indsende deres årsrap-port til Erhvervsstyrelsen, jf. forslagets stk. 3.For at imødekomme ønsket om transparens bestemmer forslagets stk. 4,at de registrerede socialøkonomiske virksomheder skal indgive en spe-cifikation, der vedrører den del af den håndtering af virksomhedensmidler, der ikke fremgår af årsregnskabet.I forslagets stk. 4, nr. 1 benyttes begrebet »ledelsen« om ethvert med-lem af de organer, som udøver den overordnede og/eller daglige ledelse,herunder direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet, m.v.. Hvis stifterne af-lønnes skal dette ligeledes fremgå i specifikationen. Der skal gives be-løbsmæssige oplysninger om de samlede lønninger og vederlag m.v.,herunder eventuelle pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelser, somydes, eller er ydet, til nuværende eller forhenværende medlemmer afledelsen i det regnskabsår afrapporteringen vedrører. Oplysningerneskal gives fordelt på hvert ledelsesorgan.Tilhører en person flere ledelseskategorier (f.eks. både direktion ogbestyrelse), og modtages vederlag m.v. for varetagelsen af begge ledel-sesfunktioner, må den pågældende persons samlede vederlag m.v. opde-les på ledelsesfunktionerne og oplyses under de respektive kategorier(ledelsesfunktioner).I forslagets stk. 4, nr. 2 defineres betegnelsen »nærtstående parter« ioverensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstan-dard IAS 24 (International Accounting Standard 24), der blandt andetindebærer, at to parter er nærtstående, hvis den ene part direkte ellerindirekte kontrollerer eller har betydelig indflydelse på den anden part.Dette kan fx være som følge af et moder/dattervirksomhedsforhold, vedrepræsentation i ledelsen eller ved nært familieskab til et ledelsesmed-lem. To virksomheder anses også for nærtstående, hvis de kontrolleresaf samme modervirksomhed. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 3omfatter enhver form for likvide midler eller andre aktiver, der udlod-des eller uddeles til en fysisk eller juridisk person, heri udbytteudlod-ninger til investorer samt reinvesteringer og donationer efter forslagets§ 2, stk. 5. Ved den årlige rapportering skal oplysninger fra hele regn-skabsåret indgå.Rapporteringsskravet i § 6, stk. 4, nr. 4 indebærer, at de omfattede virk-somheder skal redegøre for deres politikker og praksis, som skal sikre,at virksomheden opfylder det sociale formål og ledes inddragende ogansvarligt. Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhe-dens vedtægter, interne retningslinjer, målsætninger, strategier ellerandre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder. Virk-somheden skal desuden redegøre for, hvordan den omsætter sine poli-tikker til handling. Det kan eksempelvis være ved implementering afledelsessystemer, udførelse af aktiviteter, inddragelse af en målgruppe,2121

overskudshåndtering eller andre procedurer i deres forretningsstrategiog forretningsaktiviteter. Virksomheden skal tillige oplyse om eventuel-le forventninger til arbejdet fremover.I forslagets § 6, stk. 4, nr. 5 skal virksomheden, såfremt den har kapita-lejere, oplyse størrelsen af det udbytte den enkelte kapitalejer har mod-taget i sin ejertid. Kapitalejer skal forstås bredt som enhver fysisk ellerjuridisk person, der som følge af sit ejerskab i virksomheden og efterlov, aftale eller vedtægter har ret til at modtage udbytte eller anden formfor overskudsdeling. Denne opgørelse reguleres hvert år i forhold til eteventuelt udbytte, der udbetales.Såfremt rapporteringen efter § 6, stk. 4 sker i ledelsesberetningen i års-rapporten, jf. § 6, stk. 6, og virksomheden er underlagt en revisionspligtefter årsregnskabslovens regler, vil redegørelsen blive omfattet af denudtalelse, revisor skal afgive vedrørende ledelsesberetningen efter års-regnskabslovens § 135, stk. 5. I forbindelse med revisionen af årsregn-skabet, og et eventuelt koncernregnskab, skal revisor påse, at oplysnin-ger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i års-regnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal afgive enudtalelse herom.Specifikationerne skal rapporteres via Erhvervsstyrelsens it-system, jf.forslagets § 6, stk. 5.Forslagets stk. 6 skal sikre, at de registrerede virksomheder ikke skalrapportere de samme oplysninger flere gange. Såfremt oplysningerne iforslagets § 6, stk. 4 fremgår af virksomhedens årsrapport, og denneindsendes til Erhvervsstyrelsen, skal dette anses for værende opfyldelseaf forpligtelsen i stk. 5.Til § 7Bestemmelsen i forslagets § 7 berammer det øverste ledelsesorgansansvar for en forsvarlig ledelse af selskabet. Betegnelsen »det øversteledelsesorgan« følger for kapitalselskaber af selskabsloven. For fondeog foreninger benyttes betegnelsen for bestyrelsen, mens det for andreselskaber dækker over det ledelsesorgan eller den personkreds, der ud-øver den overordnede og strategiske ledelse.Bestemmelsen indeholder en præcisering af, at det øverste ledelsesor-gan skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabetsamt sikre en forsvarlig organisation af virksomheden. Dette indebærerf.eks. en fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan virksomheden tilret-telægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer,hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespo-litikker, der skal gælde.

I relation til, om et vederlag kan anses som sædvanligt efter hvervets artog omfang, kan der tages udgangspunkt i, hvad der udbetales for tilsva-rende arbejdsopgaver i sammenlignelige virksomheder. Derudover skalvirksomhedens sociale formål tages i betragtning i vurderingen af, omet vederlag kan anses forsvarligt, da ledelsen er forpligtet til at føre enansættelsespolitik i overensstemmelse med virksomhedens sociale for-mål. Det er det øverste ledelsesorgan, der bærer ansvaret for, at alleaflønninger er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Eksem-pelvis vil det ved foreninger og fonde være bestyrelsen, der står til an-svar for aflønningen.Til § 8Hensigten med forslagets § 8 er, at begrænse mulighederne omgåelse afforslagets § 2, stk. 6 om udbytte, således at virksomheder ikke kan li-kvidere selskabet og på denne måde trække udbytte ud af selskabet i etomfang, der ellers ville være begrænset efter § 2, stk. 6.I forslagets stk. 2 udvides denne begrænsning til også at dække kapital-nedsættelse, således at man ikke ad denne vej kan omgå § 2, stk. 6.Denne bestemmelse er et tillæg til de eksisterende regler, der gælder omlikvidation og kapitalnedsættelser i anden lovgivning.Til § 9Forslagets stk. 1 gør Erhvervsstyrelsen til registreringsmyndighed vedregistrering af socialøkonomiske virksomheder.Forslagets stk. 2 giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at afregistrereregistrerede socialøkonomiske virksomheder, der ikke overholder lo-vens bestemmelser.Til § 10Hensigten i forslagets stk. 1, nr. 1-2 er at tilbyde virksomhederne mu-lighed for selvregistrering med deraf følgende umiddelbar offentlighed.Det forhold i forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, at Erhvervsstyrelsen kan fast-sætte regler om, at de af virksomheden bemyndigede umiddelbart kanforetage registreringen, sikrer hurtig opdatering af registreringspligtigeoplysninger, hvilket er i selskabets og den berørte personkreds interes-se. Forslagets stk. 1, nr. 2 skal sikre, at ændringer i registrerede forholdkommer til offentlighedens kendskab hurtigt, men gør det samtidig mu-ligt for den enkelte virksomhed at passe anmeldelsesprocedurerne ind ide løbende administrative opgaver. Styrelsens it-system udvikles lø-bende, således at flere og flere offentliggørelser fremover kan foretagesaf anmelder selv.Hvad angår den foreslåede bemyndigelse i forslagets § 10, stk. 1, nr. 3,kan denne eksempelvis udnyttes til at fastsætte regler om, at virksom-2323

heden selv kan offentliggøre vedtægtsændringer vedr. det sociale for-mål i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningssystemer, såfremt disse systemerbliver udviklet hertil.Hensynet i forslagets stk. 1, nr. 4 er at sikre en tilpasning af oplysnin-ger, der skal skabe transparens i virksomhederne ved at gøres offentligtilgængelige.Forslagets stk. 1, nr. 5 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætteregler om gebyrer for bl.a. anmeldelse og udskrifter, ligesom styrelsenkan udstede rykkerbreve ved for sen betaling.Til Kapitel 5Efter forslaget skal Erhvervsstyrelsen føre et offentligt register over alleregistrerede socialøkonomiske virksomheder. Registret indeholder enlang række oplysninger om de registrerede virksomheder. De registre-rede oplysninger er offentligt tilgængelige.Virksomhedens øverste ledelsesorgan har pligt til at registrere eller an-melde oplysninger med henblik på registrering efter reglerne i lovfors-laget.Registrerede oplysninger og meddelelser offentliggøres i styrelsens it-system, som er tilgængeligt via Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Herkan interesserede søge oplysninger om registreringer og offentliggjortemeddelelser om de registrerede socialøkonomiske virksomheder.Det foreslås, at der indsættes tre bestemmelser, der vedrører kommuni-kationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Er-hvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af lovenTil § 11Med forslagets § 11, skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kanfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen omalle forhold, som er omfattet af lov om registrerede socialøkonomiskevirksomheder eller regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsenom forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt imedfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den fore-skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den alminde-lige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede

om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen,der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommetfrem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgæn-gelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommetfrem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiskepostkasse.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan Erhvervsstyrelsen stillekrav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågæl-dende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også på-lægges den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en even-tuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videre-sendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, her-under nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om for-hold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågælden-des egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet kodentil sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er optil den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligtentil digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvisanvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver omat varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er selskabeteller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for med-delelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervs-styrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrel-sen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vilnormalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, an-ses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virk-somhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængeligfor den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgænge-lig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at over-2525

vinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egencomputer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sindigitale signatur.Til § 12Der kan efter den foreslåede § 12 fastsættes regler om, at Erhvervssty-relsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lov om regi-strerede socialøkonomiske virksomheder eller regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en-tydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedes alene med Erhvervsstyrelsensom afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på do-kumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter,som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentetundtagelsesvist ikke sendes digitalt.Til § 13Den foreslåede § 13 vedrører fravigelse af underskriftskrav for doku-menter, der er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, hvor det efterloven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet erunderskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forud-sætningsvist af de pågældende regler. Der er tale om dokumenter, somer udstedt af virksomhedens ledelse eller revisor m.fl.Der kan f.eks. være tale om dokumenter, som er udarbejdet af selska-bets centrale ledelsesorgan til brug for generalforsamlingens beslut-ningstagen. Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, som er udar-bejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive doku-mentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Med forslaget præciseres det, at det er en forudsætning for at undladepersonlig underskrift, at underskriveren anvender en teknik, der sikrerentydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere reglerom, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjem-mel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om,at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.

Til § 14Det er centralt for registreringsordningens omdømme, at socialøkono-miske virksomheder overholder eneretten til anvendelse af betegnelsenRegistreret Socialøkonomisk Virksomhed i henhold til loven. Hvorfordet forslås, at uretmæssig brug af betegnelsen »registreret socialøkono-misk virksomhed« (RSV) i forslagets § 5 kan straffes med bøde.Endvidere er det vigtigt, at udbyttebegrænsningen i § 2, stk. 6 ikke bli-ver omgået. Forslagets § 8 har til formål at modvirke omgåelse af ud-byttebegrænsningen, og konsekvensen skal derfor være yderligereskærpet end blot afregistrering. Derfor foreslås det, at overtrædelse aflovens § 8 kan straffes med bøde.Forslagets stk. 2 bestemmer, at juridiske personer, der begår en over-trædelselse, kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.Til § 15Erhvervsankenævnet er et kompetent organ i forhold til at vurdere afgø-relser truffet i henhold til denne lov. Erhvervsankenævnet er klagein-stans for afgørelser, der træffes af bl.a. Finanstilsynet, Erhvervsstyrel-sen og Rejsegarantifonden. Ankenævnets kendelser kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed. Formanden og næstformanden, derskal opfylde betingelserne for at blive landsdommer, og nævnets med-lemmer beskikkes af erhvervs- og vækstministeren for en periode af 4år. Nævnets medlemmer udpeges blandt personer, der har kendskab tilkapitalmarkedsforhold, nationaløkonomi, forsikringsmatematik og for-brugerforhold.Til § 16Efter forslagets § 16 træder lov om registrerede socialøkonomiske virk-somheder i kraft den xx. xx 2014.Til § 17Efter lovforslagets § 17 evaluerer social-, børne- og integrationsministe-ren hele eller dele af lov om registrerede socialøkonomiske virksomhe-der 3 år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering afom loven eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalue-ringen vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter, herun-der råd nedsat inden for dette ressort.Til § 18Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder gælder ikke forFærøerne og Grønland.2727