Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del Bilag 202
Offentligt
AnbefalingsrapportFRA UDVALGET FOR SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDERSeptember 2013
Udgivet af Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013ISBN: 978-87-7546-447-0 (onlineudgave)
IndholdsfortegnelseForordResuméUdvalgets visionSocialøkonomiske virksomheder i DanmarkDefinition af socialøkonomiske virksomhederSocialøkonomiske virksomheders kendetegnAnbefalinger1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis2. anbefaling: Øget kendskab3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøbUdvalget for socialøkonomiske virksomhederAppendiksAppendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiskevirksomhederAppendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i DanmarkAppendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomiAppendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkonomiskevirksomheder4591212162324323643475456
ForordSocialøkonomiske virksomheder opnår stadig større anerkendelse for deres innova-tive bud på koblingen af erhvervsdrift med løsningen af samfundsmæssige udfor-dringer. Virksomheder, der har sociale og samfundsgavnlige formål som bærendedrivkraft, kan blive en vigtig kilde til nye løsninger, vækst og jobskabelse i fremtiden.Samtidig kan disse virksomheders evne og vilje til at afprøve nye veje, hvor sundforretning og en god sag ikke gensidigt udelukker hinanden, blive en stærk katalysa-tor for social forandring i andre dele af den private såvel som den offentlige sektor.Hvis Danmark skal realisere det store potentiale, socialøkonomiske virksomhederrummer, er det vores overbevisning, at der er behov for en bredt forankret og velko-ordineret indsats her i landet.Udvalget for socialøkonomiske virksomheder fremlægger i nærværende rapport enrække anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan tage de første vig-tige skridt i retning af en stærk og mangfoldig dansk socialøkonomisk sektor. Detkræver et langt sejt træk, og Danmark er stadig på et tidligt stadie. Derfor læggerudvalget op til, at udviklingen følges tæt, og at politikken løbende tilpasses for atimødekomme behovene.Udvalgets udgangspunkt har været både social-, beskæftigelses- og erhvervspoli-tisk. Udvalget har dog haft til opgave primært at fokusere på de erhvervsmæssigebarrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Enstærk erhvervsfremmeindsats for socialøkonomiske virksomheder skal ses som enstyrkelse og må dermed ikke føre til en forringelse af den samlede erhvervsfremme-indsats for alle danske virksomheder. Vi opfordrer til, at indsatsen for socialøkono-miske virksomheder også fremadrettet ses i en tværpolitisk sammenhæng medfokus på den erhvervsmæssige kontekst.Endelig ønsker udvalget at udtrykke en stor tak til sekretariatet for det arbejde, derer lagt i forbindelse med udvalgsbetjeningen.Med ønsket om at regeringen tager godt imod udvalgets anbefalinger.
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder
44
Resumé
55
ResuméVisionSamfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker påkanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres påsundhedssektoren.Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksom-heder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kanske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den of-fentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standar-der for vækst og velfærd.Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere oginkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsattegrupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.Overordnet har udvalget en vision om, at socialøkonomiske virksomheder fremoverskal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal der opbyggesen stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Socialøkonomiske virksomheder i DanmarkSom led i udvalgets arbejde er der opstillet en definition af socialøkonomiske virk-somheder i Danmark:”Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhvervmed det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.”Udvalget har også foretaget en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor.Den viser, at sektoren er kendetegnet ved en begrænset størrelse, men også en stortilgang af nye socialøkonomiske virksomheder. Størstedelen af danske socialøko-nomiske virksomheder hører til gruppen af mikrovirksomheder med under 10 års-værk. Geografisk fordeler de sig ligesom almindelige danske virksomheder over helelandet, men med overvægt i hovedstadsområdet.
AnbefalingerDet er udvalgets vurdering, at det kræver et langt sejt træk at indfri visionen, og atder er behov for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udviklesocialøkonomisk virksomheder. Derfor foreslås det, at regeringen udarbejder ennational strategi, som bygger på udvalgets anbefalinger og har til formål at fremmeudviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark.I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark får flere ogstærkere socialøkonomiske virksomheder:Ny lovgivning og administrativ praksis:Klare juridiske rammer og et minimum afadministrative byrder er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan hol-de fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administrati-on. Derfor anbefaler udvalget, at der introduceres en særlig registreringsmodel, derkan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fællesidentitet for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derudover skal der igang-
66
sættes en række tiltag for dels at styrke samspillet mellem det offentlige og densocialøkonomiske sektor, dels at koordinere offentlig administrativ praksis i relationtil socialøkonomiske virksomheder.Øget kendskab:Udbredt kendskab til den socialøkonomiske sektor er afgørende forat opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de bliver anerkendt.Det er vigtigt for at styrke samspillet med potentielle kunder, investorer og samar-bejdspartnere. Derfor anbefaler udvalget, at den brede offentlighed oplyses om,hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges mere viden om sekto-ren.Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling:Tilstedeværelsen af de rette forret-ningsmæssige og socialfaglige kompetencer er afgørende for, at flere etablerer,driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derfor anbefalerudvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiskevirksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudvik-lingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkono-miske virksomheder spille en vigtig rolle i forhold til at styrke arbejdsmarkedskom-petencer blandt udsatte grupper.Bedre finansieringsmuligheder:Socialøkonomiske virksomheder er ligesom alle an-dre virksomheder afhængige af kapital og finansiering, når de skal etablere sig ogskalere deres forretning. Derfor anbefaler udvalget, at der udvikles et socialt inve-steringsmarked, hvor nye og eksisterende aktører stiller risikovillig kapital til rådig-hed for socialøkonomiske virksomheder. Der skal blandt andet etableres en social-økonomisk finansieringsfond og alternative kapitalmuligheder skal afprøves.Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb:Øget samarbejde med aktø-rer i den private og den offentlige sektor er væsentligt for socialøkonomiske virk-somheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kunde-grundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øgefokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiskevirksomheder og offentlige samt private kunder.Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finans-lovsaftalen 2013. Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder enrække anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til atfremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
77
Udvalgets vision
88
Udvalgets visionBag anbefalingerne i rapporten ligger en vision om, at flere væsentlige samfunds-mæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøko-nomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet.Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker påkanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres påsundhedssektoren.Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksom-heder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kanske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den of-fentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standar-der for vækst og velfærd.Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere oginkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsattegrupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.Derfor skal det være lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle social-økonomisk virksomheder på markedsvilkår i Danmark.Virkeliggørelse af visionen kræver opbygning af en stor og mangfoldig sektor afsocialøkonomiske virksomheder. En sektor hvor socialt innovative forretningsidéerføres ud i livet i virksomheder, som er bæredygtige i forhold til økonomi, menneskerog miljø. En sektor, som spænder vidt og er en vedvarende kilde til inspiration ogsocial forandring. Særligt i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet og hvordan sam-fundets udsatte får et værdigt liv, men også i forhold til løsningen af andre sociale ogmiljømæssige udfordringer samt til forebyggelse af sygdom og kriminalitet.Selvom den samlede sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er af be-grænset størrelse, har eksisterende danske socialøkonomiske virksomheder vist, atdet er muligt på en og samme tid at drive virksomhed og bidrage til at løse sam-fundsmæssige udfordringer. Udvalget ønsker, at flere vil gå den vej. Derfor skalDanmark i fremtiden være kendt for følgende:•Lovgivningen bidrager til at definere, legitimere og regulere sektoren og skabeen klar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Det offentlige samarbejdersmidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere de sam-fundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats.•Kendskabet til den socialøkonomiske sektor er højt; flertallet af danskere ved,hvad socialøkonomiske virksomheder er og anerkender dem for deres indsats.Samtidig skaber valide målinger af samfundsmæssig effekt et bedre grundlagfor, at socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere deres særlige styrkeoverfor kunder, investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter.
99
•Kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor er højt, og socialt entrepre-nørskab og forretningsdrift understøttes hos iværksættere og virksomheder.Sektoren besidder således både de forretningsmæssige og de socialfaglige kvali-fikationer, der skal til for at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige social-økonomiske virksomheder. Samtidig bidrager en bred vifte af fleksible og kom-petencegivende uddannelsesforløb til større inklusion af udsatte grupper på ar-bejdsmarkedet.•Interessen blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådig-hed er betydelig, og der investeres således bredt og på tidlige udviklingsstadier isocialøkonomiske virksomheder. Samtidig eksisterer der flere typer finansielleaktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiskevirksomheder.•Sociale hensyn er et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og engrundkerne i mange partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, pri-vate virksomheder og det offentlige. Socialøkonomiske virksomheder er såledesmed til at skabe nye løsninger, vækst og arbejdspladser og fungerer samtidigsom katalysator for social forandring i såvel private som offentlige sammenhæn-ge.Det er udvalgets vurdering, at Danmark på størstedelen af disse områder er langt framålet. Derfor foreslår udvalget, at regeringen udarbejder en national strategi, somhar til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmarkog at bidrage til at realisere udvalgets vision.Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, som skal gøre det lettere og mereattraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark.Nogle anbefalinger kan gennemføres her og nu, mens andre er mere langsigtede.Udvalget foreslår, at regeringens strategi bygger på disse anbefalinger.Til at følge udarbejdelsen og implementeringen af strategien anbefaler udvalget, atder – i lighed med Rådet for Samfundsansvar – nedsættes et permanent Råd forSocialøkonomiske Virksomheder. Rådet skal desuden følge udviklingen inden forden socialøkonomiske sektor tæt og løbende komme med anbefalinger til regerin-gen. Det anbefales, at rådet bistår med evalueringen af den lovgivning og de anbefa-linger, som udvalget foreslår gennemført. Da der er tale om en dynamisk sektor, erdet relevant også at evaluere definitionen af socialøkonomiske virksomheder ogselve betegnelsen ”socialøkonomisk virksomhed” for at sikre, at den er tidssvaren-de, dækkende og følger med udviklingen.
1010
Socialøkonomiskevirksomheder iDanmark
1111
Socialøkonomiske virksomheder i DanmarkSocialøkonomiske virksomheder bliver i dag defineret og opfattet meget forskelligt.I afsnittet opstilles først udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder,dernæst beskrives kendetegn ved den socialøkonomiske sektor i Danmark.
Definition af socialøkonomiske virksomhederSocialøkonomiske virksomheder er en del af det brede socialøkonomiske felt. Feltetomfatter alle de organisationer, foreninger, institutioner og virksomheder, der harsamfundsgavnlig karakter, og som har fokus på at forbedre forholdene for en særligmålgruppe eller sag.Det socialøkonomiske felt placeres ofte i spændingsfeltet mellem de tre sektorer:Den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet (jf. den skraverede del ifigur 1). Det skyldes, at det socialøkonomiske felt er præget af mennesker og aktivi-teter, der går på tværs og trækker på viden fra de tre sektorer i deres bidrag til løs-ningen af samfundsmæssige udfordringer.Figur 1: Illustration af det socialøkonomiske felt
Der skelnes mellem det brede socialøkonomiske felt og socialøkonomiske virksom-heder, som alene udgør en delmængde af det samlede socialøkonomiske felt. Detsocialøkonomiske felt er ofte fødested for socialøkonomiske virksomheder, eksem-pelvis når der iværksættes initiativer, der udbygger eller supplerer en traditionelsocial organisation med et erhvervsrettet element.Udvalget definerer socialøkonomiske virksomheder på følgende måde:
Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhvervmed det formål gennem deres virke og indtjening at fremmesærlige sociale formål.
1212
I forlængelse af definitionen skal socialøkonomiske virksomheder forstås som virk-somheder, der lever op til følgende fem kriterier:•Socialt formål– virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter;det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigteller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.•Væsentlig erhvervsdrift– virksomheden har et væsentligt element af erhvervs-drift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del afdens omsætning.•Uafhængig af det offentlige– virksomheden har eget CVR-nummer og fungereruden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.•Social overskudshåndtering– virksomheden anvender hele sit overskud til pri-mært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiskevirksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer.•Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse– virksomheden er transparent i sitvirke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse.
Spændvidden i socialøkonomiske virksomhederDer er stor variation blandt danske socialøkonomiske virksomheder set ud fra oven-stående definition og kriterier. En variation som typisk skyldes den socialøkonomi-ske virksomheds oprindelse i krydsfeltet mellem de tre traditionelle sektorer: Denoffentlige og den private sektor samt civilsamfundet. Figur 2 nedenfor illustrerervariationen i forhold til forskel i andelen af erhvervsdrift, sammensætningen af res-sourcegrundlaget og i den sociale håndtering af overskuddet. Figuren viser ogsåsnitfladen til beslægtede organisationer og virksomheder.Figur 2: Model for variation mellem socialøkonomiske virksomheder
1313
Sektoren for socialøkonomiske virksomheder er under hastig udvikling i Danmark.Figuren er derfor ikke en statisk model. Derimod illustrerer den en spændvidde, hvorsocialøkonomiske virksomheder kan bevæge sig mellem de forskellige kategorier.Modellens forskellige betegnelser er nærmere forklaret i tekstboksen nedenfor.Begrebsforklaring til model for variation mellem socialøkonomiske virksomhe-der•Formål:Formålet henviser til, hvorvidt virksomhedernes primære formål først ogfremmest har social eller finansiel karakter. Et socialt formål kan have enten etsocialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte.•Aktiviteter:Aktiviteter beskriver, hvorvidt virksomhedernes virke er baseret påsociale og/eller kommercielle aktiviteter. Socialøkonomiske virksomheder, somdriver erhverv for at fremme et socialt formål, vil have en kombination af socialeog kommercielle aktiviteter.•Erhvervsdrift:Erhvervsdrift viser, i hvor høj grad virksomhederne er baseret påsalg af produkter og serviceydelser.•Ressourcegrundlag:Ressourcegrundlag viser, hvorfra virksomhederne får deresressourcer – hvorvidt det er fra støtte i form af medlemsgebyr, frivillig arbejds-kraft og velgørende tilskud; eller fra indtægt fra egen erhvervsdrift.•Overskud:Overskud henviser til, hvordan virksomhederne håndterer eventueltoverskud. Socialøkonomiske virksomheder har en social håndtering af hele deresoverskud, idet de primært reinvesterer overskuddet i eget eller andre socialeformål, eller sekundært foretager begrænset udbetaling af udbytte til investerin-ger på indskudt kapital.
Fravalgte kriterier i definitionen af socialøkonomiske virksomhederSom led i arbejdet med at definere socialøkonomiske virksomheder har udvalgetforetaget en række fravalg i forbindelse med formuleringen af definitionen. Dissefravalg refererer til elementer, der er medtaget i andre danske og internationaledefinitioner og er listet i tekstboksen nedenfor.Fravalgte kriterier til udvalgets definition af socialøkonomiske virksomheder•Det socialøkonomiske felt som helhed. Udvalget har valgt, at socialøkonomiskevirksomheder alene udgør en del af det samlede socialøkonomiske felt. Som føl-ge heraf vil der være en række traditionelt sociale institutioner, der ikke i sig selvvil kunne kategoriseres som socialøkonomiske virksomheder, fordi de alene harsociale aktiviteter, ikke har væsentlig erhvervsdrift eller har væsentlig tilknytningtil det offentlige.•At virksomheden skal have én bestemt selskabsform. Udvalget har valgt, at soci-aløkonomiske virksomheder skal kunne vælge frit imellem flere forskellige sel-skabsformer.•At virksomheden beskæftiger udsatte personer. Udvalget har valgt, at virksom-heder, der arbejder for en målgruppe eller en specifik sag, og således ikke nød-vendigvis beskæftiger udsatte personer, kan være socialøkonomiske.
1414
•At virksomheden er lokalt forankret. Udvalget har valgt, at en virksomhed, derikke har forbindelse med det lokalområde, den ligger i, kan være socialøkono-misk.•At virksomheden er innovativ. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikkenødvendigvis er innovative, kan være socialøkonomiske.•At virksomheden er nystartet. Udvalget har valgt, at virksomheder, der ikke erdrevet af iværksættere, kan være socialøkonomiske.•At virksomheden udelukkende har ansatte på særlige vilkår eller frivillige.
For og med en målgruppeI Danmark såvel som internationalt skelnes der typisk mellem socialøkonomiskevirksomheder, der arbejderforen målgruppe/sag ellermeden målgruppe. Det vilsige, at der sondres mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejderforatforbedre forholdeneforen målgruppe eller sag, og socialøkonomiske virksomheder,der arbejdermeden målgruppe ved at øge deres beskæftigelsesmuligheder på detordinære arbejdsmarked. Det skal understreges, at grænsen mellem de to grupperer flydende.Når en socialøkonomisk virksomhed arbejderforen målgruppe eller sag, betyderdet, at virksomheden har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for ensærlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig sag. Det kan ske gennemvirksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller sociale overskudshåndte-ring. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producerehjælpemidler, organisere støttearrangementer for udsatte personer eller donerevirksomhedens overskud for at fremme et særligt formål.Når en socialøkonomisk virksomhed arbejdermeden målgruppe, betyder det, atvirksomheden har et beskæftigelsesmæssigt formål. Virksomheden søger således atinvolvere udsatte personer direkte i sit virke gennem beskæftigelse og særlige op-kvalificerende forløb. Den tilgang betegnes også ”Work Integration Social Enterpri-se” (WISE) og henviser til socialøkonomiske virksomheder, der søger at bidrage til etrummeligt arbejdsmarked ved at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedetgennem kompetenceudvikling, aktivering og beskæftigelse.
Sociale formålI forlængelse af det overordnede skel mellem socialøkonomiske virksomheder, derarbejderforogmeden målgruppe, kan billedet nuanceres yderligere ved at se påvirksomhedernes sociale formål. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark forde-ler sig generelt indenfor følgende fem overordnede formålskategorier:Foren målgruppe eller sag•Socialt formål:Eksempelvis støtte til stofmisbrugere, udsatte børn, integration,kriminalitetsforebyggelse og international udvikling.•Sundhedsmæssigt formål:Eksempelvis pleje og støtte til grupper med fysiske ogpsykiske lidelser, patientorganisationer samt sundhedsoplysning til offentlighe-den.•Miljømæssigt formål:Eksempelvis fokus på og oplysning om økologi, klima oggenbrug.
1515
•Kulturelt formål:Eksempelvis fremme af kunst og kultur.
Meden målgruppe•Beskæftigelsesmæssigt formål:Eksempelvis kompetenceudvikling, uddannelses-tiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper.De fem formålskategorier har alle samfundsgavnlig karakter, og de rummer allemuligheden for at bidrage til at forbedre generelle forhold og livskvaliteten for sær-lige målgrupper. Forskellen består i, hvorvidt indsatsen har et bredt samfundsgavn-ligt fokus, eller hvorvidt den specifikt fokuserer på kompetenceudvikling og beskæf-tigelse.Figur 3 nedenfor gengiver udvalgets undersøgelse af fordelingen af danske social-økonomiske virksomheder i forhold til de fem formålskategorier.Figur 3: Socialøkonomiske virksomheders formål i 2013
Figuren viser, at fire ud af ti af danske socialøkonomiske virksomheder arbejdermeden målgruppe og således med et beskæftigelsesmæssigt formål, mens seks ud af tiarbejderforen målgruppe eller sag og fordeler sig indenfor de øvrige fire formålska-tegorier: Socialt, sundhedsmæssigt, miljømæssigt og kulturelt formål.Det kan bemærkes, at de to absolut største grupper af virksomheder er dem, derarbejder med henholdsvist et socialt eller et beskæftigelsesmæssigt formål. Hverisær udgør de 39 pct. af den samlede gruppe af socialøkonomiske virksomheder iDanmark.
Socialøkonomiske virksomheders kendetegnUdvalget for socialøkonomiske virksomheder har gennemført en kortlægning afsocialøkonomiske virksomheder i foråret 2013. Kortlægningen udgør den førsteomfangsrige oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Danmark.Kortlægningen viser, at der ud fra udvalgets definition i dag findes lidt under 300socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Der er tale om et øjebliksbillede, og deter derfor ikke nødvendigvis en udtømmende liste over eksisterende socialøkonomi-ske virksomheder.
1616
Sektoren har således stadig en begrænset størrelse, men udvalgets analyser indike-rer, at sektoren i disse år oplever en forholdsvis høj tilgang af nyetablerede virksom-heder.Undersøgelsen af sektorens udvikling i form af tilgangen af nye virksomheder overtid (figur 4) viser, at 46 pct. af eksisterende socialøkonomiske virksomheder er etab-leret inden for de sidste seks år. Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder iDanmark er 34 pct. Derudover viser seneste tal fra 2012, at socialøkonomiske virk-somheder beskæftiger, hvad der svarer til 3.483 årsværk eller fuldtidsstillinger.Figur 4: Andel af socialøkonomiske virksomheder fordelt på etableringsårsammenlignet med alle virksomheder i Danmark50403020100
Størstedelen, 79 pct., af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen afsåkaldte mikrovirksomheder med under 10 årsværk (figur 5). Den tilsvarende andelfor samtlige virksomheder i Danmark er 93 pct. Derudover viser figuren, at 14 pct. afde socialøkonomiske virksomheder er små virksomheder med mellem 10 og 49 an-satte, mens 7 pct. har over 50 årsværk, og således kan betegnes som mellemstoreeller store virksomheder. Opgørelsen medregner kun lønnet arbejdskraft og tællersåledes ikke frivilligt ansatte.
1717
Figur 5: Socialøkonomiske virksomheders størrelse sammenlignet med alle virk-somheder i Danmark i 2012Socialøkonomiske virksomheder
Alle virksomheder i Danmark
Geografisk fordeler socialøkonomiske virksomheders arbejdssteder sig i vid ud-strækning som samtlige danske virksomheder i Danmark. Det svarer til, at de forde-ler sig over hele landet, men med overvægt af antal virksomheder i hovedstadsom-rådet (figur 6).
1818
Figur 6: Geografisk fordeling af socialøkonomiske arbejdssteder sammenlignetmed alle virksomheder i Danmark i 2012Socialøkonomiske virksomheder
Alle virksomheder i Danmark
Variation blandt socialøkonomiske virksomhederDer er stor variation i forhold til, hvordan socialøkonomiske virksomheder vælger atopbygge deres forretning og lave koblingen til deres sociale indsats.Figur 7 viser, hvordan danske socialøkonomiske virksomheder i dag fordeler sig iforhold til modellen for variation mellem socialøkonomiske virksomheder (jf. figur 2på side 13). Heraf fremgår, at gruppen ”Almennyttig organisation med erhvervsdrift”og gruppen ”Social virksomhed” er omtrent lige store, mens gruppen ”Støttet socialvirksomhed” er betydelig mindre. Siden 2007 er 78 pct. af nystartede socialøkono-miske virksomheder etableret som enten ”Støttet social virksomhed” eller ”Socialvirksomhed”.
1919
Figur 7: Variation blandt socialøkonomiske virksomheder i 2013454012035100806040200
Det skal bemærkes, at figuren viser et øjebliksbillede af den socialøkonomiske sek-tor i Danmark. Det er således muligt og endda typisk for socialøkonomiske virksom-heder, at de gennem deres udvikling og levetid bevæger sig mellem de forskelligekategorier.
Den globale udviklingUdviklingen af den socialøkonomiske sektor udgør i dag en væsentlig global trend.Såvel større internationale institutioner som individuelle lande har set potentialet isocialøkonomiske virksomheder og introduceret forskellige tiltag for at fremmesektorens udvikling på både internationalt og nationalt niveau. De internationaleerfaringer på området er mangfoldige og strækker sig fra omfattende strategier tilmindre initiativer.Eksempelvis har en lang række lande introduceret særlig selskabslovgivning forsocialøkonomiske virksomheder, der muliggør en fælles identitet og afgrænsning afsektoren. Italien har en stærk tradition for såkaldte sociale kooperativer, som er entype socialøkonomisk virksomhed, der bidrager til at løfte en række centrale vel-færdsopgaver. Og i Storbritannien har der i en årrække været fokus på at udvikle etsocialt investeringsmarked og styrke socialøkonomiske virksomheders kompeten-cer.En anden væsentlig global trend er den voksende betydning af ”impact investment”,hvor kapitalfonde, foreninger mv. investerer for at realisere en samfundsmæssigeffekt. I dag er der tal, der viser, at der på verdensplan findes ca. 200 impact invest-ment fonde, og at der i 2011 blev foretaget ca. 2.200 impact investeringer til en sam-let værdi af 4,4 milliarder USD (ca. 24,7 mia. DKK). Det er en fordobling i forhold til2010. Flere internationale studier peger derudover på, at markedspotentialet forimpact investment på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK).Også i EU er der et voksende fokus på den socialøkonomiske sektor, blandt andetsom et middel til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i henhold tilEuropa 2020-strategien. I de seneste år har EU Kommissionen iværksat en række
2020
tiltag for at styrke sektorens vilkår med udgangspunkt i ”Initiativ for socialt iværk-sætteri” fra oktober 2011.
2121
Anbefalinger
2222
AnbefalingerFor at virkeliggøre visionen om at socialøkonomiske virksomheder skal løse flerevæsentlige samfundsmæssige udfordringer, skal der sættes ind flere steder. Social-økonomiske virksomheder skal støttes af lovgivning samt effektiv offentlig admini-stration, og der skal være et højt kendskab til sektoren. Derudover skal socialøko-nomiske iværksættere og virksomheders kompetencer styrkes, ligesom deres finan-sieringsmuligheder skal forbedres. Endelig anbefales øget fokus på sociale hensyn ipartnerskaber og indkøb.I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger, som foreslås implementeret påhenholdsvis kort og langt sigt. Anbefalingerne er skitseret i oversigtsform nedenforog udfoldes på de følgende sider.1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksis•Lov om registrering•Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder•Koordineret offentlig administrativ praksis•Det nemme administrative liv•Undersøgelse af rimelighedskravet•Socialt udsattes ansættelsesvilkår•Offentlig betaling•Afknopning fra det offentlige2. anbefaling: Øget kendskab•Oplysningskampagner•Lokal forankring•Måling af samfundsmæssig effekt3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling•Uddannelse af sociale entreprenører•Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer•Den gode start for socialøkonomiske iværksættere•Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder•Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem•Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer4. anbefaling: Bedre finansieringsmuligheder•Udvikling af et socialt investeringsmarked•Socialøkonomisk finansieringsfond•Alternative finansieringsmuligheder5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb•Strategiske partnerskaber med private virksomheder•Innovationspartnerskaber med det offentlige•Sociale hensyn i offentlige indkøb•Offentlig prisfastsættelse
2323
1. anbefaling: Ny lovgivning og administrativ praksisHensigtsmæssig lovgivning og effektiv administrativ praksis i det offentlige er afgø-rende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning ogikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Derfor skal lovgivningen bi-drage til at definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe enklar identitet for socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal det offentlige sam-arbejde smidigt og effektivt med den socialøkonomiske sektor om at realisere desamfundsgavnlige effekter af virksomhedernes indsats.For at indfri visionen anbefaler udvalget, at der både introduceres ny lovgivning ogigangsættes en række tiltag for at smidiggøre eksisterende systemer og administra-tiv praksis i det offentlige. Konkret anbefales, at der lanceres en særlig registre-ringsmodel for socialøkonomiske virksomheder; at der etableres et vækstcenter forsocialøkonomiske virksomheder i centraladministrationen; og at der udvikles enkoordineret offentlig administrativ praksis. Derudover anbefaler udvalget, at detadministrative liv for socialøkonomiske virksomheder gøres nemmere; at rimelig-hedskravet samt socialt udsattes ansættelsesvilkår undersøges; at offentlig betalingforbedres; og endelig at afknopning fra det offentlige bliver lettere.
Lov om registrering•Der lovgives om en særlig registreringsmodel for socialøkonomiske virksom-heder i Danmark.Udvalgets anbefaling til en særlig og administrativ let registreringsmodel baserer sigpå en vurdering af, at fraværet af en egentlig regulering i nogle sammenhænge kangøre det vanskeligt for socialøkonomiske virksomheder at legitimere deres virksom-hed og få en fælles identitet. Udfordringen kommer særligt til udtryk i forhold tilmarkedsføring og i kommunikation med kunder, samarbejdspartnere, myndighederog andre interessenter, der ikke har mulighed for at skelne socialøkonomiske virk-somheder fra andre virksomheder.Figur 8 nedenfor viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder selskabsretligt erorganiseret i dag. Deraf fremgår, at der ikke findes én særlig selskabsform, der defi-nerer og regulerer gruppen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, men at dederimod selskabsretligt er organiseret meget forskelligt.
2424
Figur 8: Socialøkonomiske virksomheders selskabsretlige fordeling i 2013
Fordelen ved at etablere en registreringsmodel for socialøkonomiske virksomhederer, at den kan favne hele den eksisterende sektor, uden at virksomhederne behøverat ændre selskabsform. Samtidig er de administrative byrder forbundet med regi-strering typisk mindre, end hvis eksisterende socialøkonomiske virksomheder skalændre juridisk form for at anvende reguleringen. Endelig giver en registreringsmo-del større fleksibilitet til, at virksomhederne løbende kan ændre juridisk form af-hængig af deres respektive udviklingsniveau. Dertil er udvalget inspireret af erfarin-ger fra udlandet, hvor en række lande (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Storbritan-nien, Sverige og USA) har implementeret forskellige selskabsformer og registre-ringsmodeller for socialøkonomiske virksomheder.På kort sigt anbefaler udvalget,at der introduceres en særlig registreringsmodel forsocialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til at definere, legitimere og regu-lere sektoren. Registreringsmodellen skal være administrativ let for socialøkonomi-ske virksomheder og oprettes i tilknytning til eksisterende registreringssystemer forvirksomheder. En klart defineret sektor vil også efterfølgende kunne fremmes gen-nem anden lovgivning. I forlængelse deraf anbefaler udvalget, at loven evalueresefter tre år.Udvalget ønsker ikke, at der introduceres en særskilt selskabsform for socialøkono-miske virksomheder. Udvalget har i arbejdet set på en række af de allerede eksiste-rende selskabsformer, som socialøkonomiske virksomheder anvender i dag, og somofte medfører, at virksomheden underlægges et tilsyn.Udvalget finder imidlertid, at der er behov for, at det undersøges, hvilke fordele ogulemper, der både med udgangspunkt i de aktuelle behov og set i lyset af den for-ventede vækst i sektoren vil være forbundet med at indføre en særlig tilsynsordningfor Socialøkonomiske virksomheder, der ikke gennem deres virksomhedsudøvelse iøvrigt er underlagt et tilsyn. Udvalget har i den forbindelse blandt andet drøftet densituation, der kan opstå, hvis en fond, der har været undergivet et offent-
2525
ligt/kommunalt tilsyn, og dermed har været undtaget fra fondsmyndighedens tilsyn,kommer i en situation, hvor det hidtidige tilsyn ophører, men hvor dette – grundetfondenes begrænsede størrelse – ikke erstattes af et fuldt tilsyn efter fondslovene.Undersøgelsen gennemføres af Social- Børne- og Integrationsministeriet med ind-dragelse af relevante myndigheder herunder Erhvervs- og Vækstministeriet og Ju-stitsministeriet, og undersøgelsen skal være gennemført og forelagt for udvalgetsmedlemmer inden fremsættelsen af lovforslaget om en registreringsmodel for soci-aløkonomiske virksomheder, således at eventuel særlig tilsynsordning vil kunneindgå i lovforslaget og kobles op på registreringsmodellen.På langt sigt anbefaler udvalget,at behovet for at udvikle en særlig mærkningsord-ning for socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der kan knytte sig til registre-ringsmodellen, vurderes. Et socialøkonomisk mærke kan bidrage til at styrke identi-teten samt øge genkendeligheden af og afsætningsmulighederne for socialøkono-miske virksomheder. Det er udvalgets vurdering, at det er vigtigt, at sektoren ermoden, og markedet er klar til lanceringen af en ny mærkningsordning. Derfor børudviklingen af mærkningsordningen afvente, hvordan blandt andet registrerings-modellen modtages og udbredes.Samlet vil det bidrage til, at registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmarkdefineres, legitimeres og reguleres og samtidig får en fælles identitet.
Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder•Der etableres en enhed i centraladministrationen for socialøkonomi.Udvalgets anbefaling bygger på en vurdering af, at der i dag ikke findes ét samletsted, hvor særligt socialøkonomiske virksomheder, men også offentlige institutio-ner, private virksomheder og andre aktører kan hente information og vejledning omoffentlig regulering med relevans for det socialøkonomiske område.Socialøkonomiske virksomheders fokus på såvel social som økonomisk værdiskabel-se medfører, at de ofte er underlagt mange forskellige regelsæt, og at virksomhe-derne ikke altid passer ind i eksisterende offentlige systemer. Socialøkonomiskevirksomheder møder ikke blot de krav til dokumentation, kontrol og administration,som andre virksomheder inden for deres respektive branche. Socialøkonomiskevirksomheder mødes typisk også af administrative krav relateret til deres socialeformål. Det kan eksempelvis resultere i, at de underlægges ukoordineret reguleringeller falder mellem forskellige ressortområder. Samtidig kan det være vanskeligt forbåde offentlige, private og andre aktører at få adgang til vejledning og viden omsamspil med den socialøkonomiske sektor i Danmark.Udvalget har erfaret, at der i udlandet er gode erfaringer med at etablere én indgangtil det offentlige for henvendelser vedrørende socialøkonomi. I lande som Australienog Storbritannien er der etableret centrale offentlige enheder, der fungerer somsamlingspunkt for viden om socialøkonomi og understøtter det offentliges samspilmed socialøkonomiske virksomheder.
2626
På kort sigt anbefaler udvalget,at der etableres en enhed for socialøkonomi, der kanyde lovgivningsmæssig vejledning på det socialøkonomiske område. Enheden børplaceres i centraladministrationen og indgå i tæt samarbejde med det nye Råd forSocialøkonomiske Virksomheder og knyttes til erhvervsfremmesystemet.Overordnet bør enheden være dét sted, hvor særligt socialøkonomiske virksomhe-der kan henvende sig for at få hjælp og vejledning til love og regler mm. Samtidigbør enheden bidrage til at styrke samspillet mellem socialøkonomiske virksomhederog offentlige myndigheder, private virksomheder samt andre aktører. Konkret børsocialøkonomiske virksomheder kunne få vejledning til registreringsmodellen oghjælp vedrørende kontakt til relevante offentlige myndigheder. Mens offentligemyndigheder bør kunne få hjælp i form af overblik over muligheder og rammer forsamarbejde med og etablering af socialøkonomiske virksomheder. Endelig bør pri-vate virksomheder og andre aktører kunne få information til brug for samarbejdemed socialøkonomiske virksomheder samt vejledning til relevant offentlig regule-ring.Enheden bør også løbende indsamle viden, som kan formidles til relevante interes-senter. Eksempelvis bør enheden kunne henvise til relevante tilbud i erhvervsfrem-mesystemet, finansieringskilder, partnerskaber mm. samt kunne henvise til relevan-te aktører på eksempelvis det private rådgivningsmarked. Endelig foreslås, at der ienheden sker en forankring af administrationen af offentlige initiativer målrettetsocialøkonomiske virksomheder.Samlet vil det bidrage til at smidiggøre socialøkonomiske virksomheders indgang tilog kontakt med det offentlige samt styrke samspillet mellem den socialøkonomiskesektor i Danmark og det øvrige samfund.
Koordineret offentlig administrativ praksis•Der udvikles en koordineret offentlig administrativ praksis i relation til social-økonomiske virksomheder.Udvalgets anbefaling er baseret på dybdegående interviews med flere aktører fraden socialøkonomiske sektor og offentlige myndigheder. Det fremhæves, at såvelsocialøkonomiske virksomheder som offentlige institutioner oplever udfordringer iforbindelse med samarbejdet. Det skyldes blandt andet, at mange socialøkonomi-ske virksomheder ikke har fuldt kendskab til offentlige myndigheders organiseringog arbejdsgange. Dertil kommer, at der ikke findes nogen vejledninger til offentligtansatte om, hvordan de kan samarbejde med og inddrage socialøkonomiske virk-somheder i løsningen af forskellige samfundsmæssige udfordringer.Det gensidige manglende kendskab medfører risiko for, at synergier mellem ek-sempelvis kommuner og socialøkonomiske virksomheder ikke udforskes og udnyt-tes optimalt.På kort sigt anbefaler udvalget,at der gøres en målrettet indsats for at udvikle enkoordineret administrativ praksis hos offentlige myndigheder i relation til socialøko-nomiske virksomheder. Det foreslås, at der udarbejdes vejledninger til offentligemyndigheder i staten, regioner og kommuner om socialøkonomiske virksomheder,
2727
og at implementeringsprocessen med at koordinere administrativ praksis hos delokale myndigheder understøttes. Samtidig bør kendskabet til den administrativepraksis hos det offentlige styrkes hos socialøkonomiske virksomheder.Samlet skal indsatsen fremme vidensniveauet i det offentlige, understøtte samar-bejdet med den socialøkonomiske sektor og samtidig sikre ens administrativ praksisi relation til socialøkonomiske virksomheder. Det vil bidrage til et mere effektivt ogsmidigt samarbejde mellem den offentlige og den socialøkonomiske sektor.
Det nemme administrative liv•Der arbejdes for at lette administrative byrder for socialøkonomiske virksom-heder.Udvalget er bevidst om, at alle danske virksomheder – herunder socialøkonomiske –oplever administrative byrder som følge af offentlig regulering. Der kan være behovfor klarere og bedre kommunikation om offentlig regulering og administrative pro-cedurer, der i højere grad er målrettet til specifikke målgrupper.Derfor kan det være relevant at gøre brug af nye og anderledes instrumenter for atnå ud til og understøtte en specifik målgruppes vej til et nemmere administrativt liv.I forlængelse deraf vurderer udvalget, at den socialøkonomiske sektor kan være enoplagt målgruppe for en sådan indsats, der har til formål på sigt at lette det admini-strative liv for alle danske virksomheder.På kort sigt anbefaler udvalget,at der igangsættes et pilotprojekt for at undersøgemåder, hvorpå det administrative liv for socialøkonomiske virksomheder kan lettes.Konkret bør der eksperimenteres med nye og uafprøvede kommunikationskanalerog -teknikker for at nå målgruppen af socialøkonomiske virksomheder. Derudoverbør der ses nærmere på administrative byrder på områder som eksempelvis moms-betalingsperiode eller betaling af A-skat.Det er hensigten, at indsatsen på længere sigt kan udbredes til et bredere felt afdanske virksomheder og dermed bidrage til at gøre det lettere for virksomhedergenerelt at håndtere deres administrative forpligtelser i relation til det offentlige.
Undersøgelse af rimelighedskravet•Det undersøges i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvorvidt rimelig-hedskravet kan lempes for socialøkonomiske virksomheder.Rimelighedskravet er et generelt krav, der gælder for alle virksomhedsrettede tilbudtil ledige personer; det vil sige ordningerne virksomhedspraktik og løntilskud. Kravetskal sikre mod fortrængning af ordinært ansatte, idet det sætter en grænse for, hvormange ledige der må ansættes i virksomhedspraktik eller løntilskud pr. ordinærtansatte. Rimelighedskravet relaterer sig således til antal ansatte og forholder sigikke til det antal timer, som den ledige bidrager med. Den sondring kan medføre, atrimelighedskravet fjerner incitamentet for at ansætte udsatte ledige fra de svagestegrupper, da disse ofte kan lægge færre arbejdstimer.
2828
Udvalgets anbefaling bygger på interview og dialog med socialøkonomiske virk-somheder, som arbejdermeden målgruppe. Socialøkonomiske virksomheder, derbeskæftiger udsatte ledige i tilbud, oplever, at rimelighedskravet begrænser mulig-heden for at øge antallet af ansatte på særlige vilkår og således udvide forretningen.I sidste ende kan det spænde ben for evnen til at indfri virksomhedernes socialeformål om at inkludere udsatte på det ordinære arbejdsmarked gennem ansættelsemed løntilskud og virksomhedspraktik.På kort sigt anbefaler udvalget,at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parterigangsættes en undersøgelse af, hvorvidt rimelighedskravet kan lempes for social-økonomiske virksomheder i forhold til hensynet med fortrængning af ordinært an-satte. Undersøgelsen bør i første omgang have til formål at afdække omfanget af deudfordringer, rimelighedskravet udgør for socialøkonomiske virksomheder. Derud-over bør undersøgelsen blandt andet fokusere på, hvorvidt den undtagelse fra rime-lighedskravet, der gælder for førtidspensionister ansat i offentlige virksomheder,kan udvides til at omfatte private socialøkonomiske virksomheder. Endelig bør un-dersøgelsen se på, hvorvidt det kan øge incitamentet for at ansætte personer fra desvageste grupper, hvis rimelighedskravet relateres til antal timer frem for antal an-sættelser.Det er udvalgets vurdering, at fremtidig vækst i socialøkonomiske virksomheder, derarbejdermeden målgruppe, vil give mulighed for, at flere udsatte personer inklude-res på det ordinære arbejdsmarked.
Socialt udsattes ansættelsesvilkår•Der nedsættes en arbejdsgruppe til at undersøge vilkårene for ansættelse afsocialt udsatte.Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at der er behov for mere velde-finerede forhold for ansættelse af socialt udsatte, som er langt fra arbejdsmarkedet.Behovet er særligt stort hos socialøkonomiske virksomheder, der arbejdermedud-satte målgrupper. Det kan eksempelvis gælde hjemløse og førtidspensionister, derikke er ansat i job med løntilskud.På kort sigt anbefaler udvalget,at det nye Råd for Socialøkonomiske Virksomhederetablerer en arbejdsgruppe sammen med arbejdsmarkedets parter og Rådet forSocialt Udsatte. Arbejdsgruppen bør undersøge behovet for en ansættelsesform forsocialt udsatte, der ikke kan ansættes på normale vilkår. Herunder bør arbejdsgrup-pen undersøge samspillet mellem reglerne på beskæftigelses- og socialområdet iforhold til ansættelse og sikring af disse grupper. Konkret kan arbejdsgruppen ek-sempelvis undersøge spørgsmål såsom arbejdstid, løn, modregning i sociale ydelser,forsikring, ferie og sygdom, frynsegoder samt arbejdets indhold.Det er udvalgets vurdering, at mere veldefinerede forhold for ansættelse af socialtudsatte kan bidrage til at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark.
2929
Offentlig betaling•Det sikres, at offentlige myndigheder ikke belaster socialøkonomiske virk-somheders likviditet ved sene betalinger.Udvalgets anbefaling vedrørende offentlig betaling er baseret på interviews medden socialøkonomiske sektor. De viser, at en stor del af de socialøkonomiske virk-somheder, som er afhængig af betaling fra det offentlige, oplever, at deres likviditetudfordres af, at offentlige myndigheder betaler sent og nogle gange for sent. Detdrejer sig især om socialøkonomiske virksomheder, der leverer serviceydelser somvejlednings- og afklaringsforløb og/eller er afhængig af tilskud til eksempelvis folk ifleksjob, der er ansat før 1. januar 2013.Den 1. marts 2013 blev det europæiske ”late payments-direktiv” implementeret iden danske lov om renter ved forsinket betaling. Direktivet sætter en grænse på 30dage for offentlige myndigheders betalingsfrist, og på samme tid strammes rykker-gebyret. Samtidig er reglerne om fleksjob ændret, således at fleksjobansatte, der eransat efter 1. januar 2013, ikke belaster virksomhedernes likviditet. Det er dog stadigudvalgets vurdering, at der er behov for et fortsat fokus på rettidig betaling fra detoffentlige, og at socialøkonomiske virksomheder har fokus på fyldestgørende faktu-rering. Det skal sikre, at de socialøkonomiske virksomheders ofte sårbare likviditetikke belastes unødigt.På kort sigt anbefaler udvalget,at der gøres en aktiv indsats for at sikre, at betalingfra offentlige myndigheder til socialøkonomiske virksomheder sker rettidigt, såledesat virksomhedernes likviditet ikke belastes unødigt. Specifikt bør det sikres, at beta-linger fra det offentlige sker inden for en frist på 30 dage. For at facilitere dette fore-slås det, at der udarbejdes vejledninger til relevante offentlige myndigheder vedrø-rende implementering af de nye regler på området.Derudover bør det sikres, at uoverensstemmelser mellem to kommuner ikke forsin-ker betalingen fra det offentlige og ikke udfordrer socialøkonomiske virksomhederslikviditet. Det kan eksempelvis løses ud fra modeller, som er kendt fra forsikrings-branchen, hvor den forsikrede ikke behøver at vente på sin dækning, imens uover-ensstemmelser mellem forsikringsselskaber afklares imellem selskaberne.Det er udvalgets vurdering, at det vil bidrage til, at socialøkonomiske virksomhederslikviditet ikke belastes unødigt.
Afknopning fra det offentlige•Der udarbejdes juridisk afklaring af og gives hjælp til, hvordan socialøkonomi-ske virksomheder lovligt kan afknoppes fra det offentlige.Udvalgets anbefaling er baseret på en undersøgelse af socialøkonomiske virksom-heder, som er afknoppet fra det offentlige. Heraf fremgår, at der er uklarhed om denoffentlige regulering i relation til afknopning, og at det udgør en væsentlig barrierefor at anvende kommunalfuldmagten som hjemmel til at afknoppe socialøkonomi-ske virksomheder fra det offentlige. I forlængelse deraf peger flere aktører på, at deter et væsentligt problem, at det offentlige ifølge deres tolkning af gældende regler
3030
ikke må støtte en afknoppet virksomhed med startkapital. Udvalget har også hentetinspiration til anbefalingen fra Sverige, hvor størstedelen af alle socialøkonomiskevirksomheder, der arbejdermeden målgruppe, er virksomheder, som er afknoppetfra offentlige projekter.Da kommunalfuldmagtens rammer er udformet igennem praksis samt en rækkeretsgrundsætninger, er det vanskeligt for individuelle kommuner og regioner atfastslå lovligheden af en given transaktion, hvor der ikke er nogen synlig praksis fradet kommunale tilsyn. Det gør det vanskeligt at bestemme, hvad der kan lade siggøre og medfører en risiko for forskellig regional tolkning og praksis.På kort sigt anbefaler udvalget,at der foretages en juridisk afklaring af processenmed at afknoppe socialøkonomiske virksomheder fra det offentlige, herunder hvor-dan der sikres mulighed for, at det offentlige kan støtte disse virksomheder medstartkapital. I forlængelse deraf bør der udarbejdes retningslinjer til kommuner ogregioner om, hvordan socialøkonomiske virksomheder lovligt kan afknoppes. Ende-lig bør det sikres, at konkrete afknopningsindsatser i kommuner og regioner under-støttes.Disse tiltag vil bringe større klarhed omkring afknopningsprocessen og bidrage til, atden offentlige sektor kan være fødested for flere socialøkonomiske virksomheder,der kan bidrage til udviklingen af en mangfoldig sektor.
3131
2. anbefaling: Øget kendskabAlment kendskab til den socialøkonomiske sektor er centralt i forhold til at opbyggetillid til socialøkonomiske virksomheder og understøtte interessen for samarbejdemed potentielle kunder, partnere og investorer. Derfor skal kendskabet til den soci-aløkonomiske sektor være højt, og flertallet af danskere skal vide, hvad socialøko-nomiske virksomheder er og anerkende dem for deres indsats. Samtidig skal validemålinger af samfundsmæssig effekt skabe bedre grundlag for, at socialøkonomiskevirksomheder kan dokumentere deres særlige styrke overfor kunder, investorer,samarbejdspartnere og andre interessenter.For at opnå ovenstående anbefaler udvalget, at der sættes ind for, at offentlighedenoplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges og udbre-des mere viden om sektoren. Konkret foreslås det, at der gennemføres oplysnings-kampagner om socialøkonomiske virksomheder; at der sker en lokal forankring afkendskabet til socialøkonomiske virksomheder; og endelig at det bliver lettere atmåle og dokumentere den samfundsmæssige effekt af socialøkonomiske virksom-heders indsats.
Oplysningskampagner•Der gennemføres oplysningskampagner om socialøkonomiske virksomheder.Det er udvalgets vurdering, at der er begrænset kendskab til socialøkonomiske virk-somheder i Danmark. Det viser sig blandt andet ved, at der over de seneste år harværet en begrænset interesse for og eksponering af dem i medierne, samt at dereksisterer en misforstået opfattelse af, at socialøkonomiske virksomheders produk-ter og serviceydelser bør være billigere end markedsprisen.Det vurderes, at det begrænsede kendskab blandt andet at skyldes, at der samletfortsat er tale om en forholdsvis lille gruppe af virksomheder, og at der genereltmangler viden om socialøkonomiske virksomheder. Det lave kendskab udgør enbarriere for udviklingen af den socialøkonomiske sektor, idet begrænset viden omog tillid til socialøkonomiske virksomheder kan afholde potentielle kunder fra atkøbe socialt og investorer fra at stille risikovillig kapital til rådighed.I forlængelse heraf viser internationale erfaringer, at oplysningskampagner og in-formationsdeling kan have en væsentlig effekt i forhold til at fremme den socialøko-nomiske sektor. Eksempelvis har Finland, Storbritannien og Sverige gennemførtmålrettede oplysningskampagner for at udbrede og styrke kendskabet til socialøko-nomiske virksomheder. I Sverige har indsatsen medført en markant stigning i offent-lighedens kendskab til sektoren. Samtidig er der i både Canada og Sverige etableretsærlige socialøkonomiske informationsportaler. Den svenske hjemmeside Sofisam,har siden lanceringen oplevet stigende interesse. Fra 2010 til 2012 steg antallet afunikke besøgende fra ca. 30.000 til ca. 150.000.På kort sigt anbefaler udvalget,at der gennemføres målrettede oplysningskampag-ner om socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Det vil bidrage til at sætte fokuspå sektoren og øge kendskabet blandt kunder, investorer, private virksomheder ogandre interessenter til socialøkonomiske virksomheders særlige værdiskabelse. I
3232
tillæg dertil bør der udvikles en informationsportal for og om socialøkonomiskevirksomheder. Det kan enten ske ved at lancere nye eller udvide eksisterende porta-ler. Det vil lette adgangen til information for potentielle sociale entreprenører, inve-storer, samarbejdspartnere og andre interesserede.Samlet vil disse tiltag øge kendskabet til socialøkonomiske virksomheder i Danmarkog bidrage til, at flere socialøkonomiske virksomheder etableres, trives og udviklersig til glæde for borgerne og samfundet.
Lokal forankring•Der iværksættes en strategisk indsats for at forankre kendskabet til social-økonomiske virksomheder på lokalt niveau.Udvalget vurderer, at kendskabet til og samarbejdet med socialøkonomiske virk-somheder er forholdsvist beskedent på lokalt niveau. Dermed forspildes mulighederfor at skabe sociale synergier ved at inddrage socialøkonomiske virksomheder iløsningen af såvel lokale som regionale og nationale samfundsudfordringer.Kommunernes interesse for socialøkonomiske virksomheder kan med fordel styrkesved at forankre viden i eksisterende strukturer på beskæftigelses-, social- og er-hvervsområdet. Eksempelvis er de lokale beskæftigelsesråd, de lokale jobcentre, desåkaldte MED-udvalg, den lokale erhvervsservice og Væksthusene relevante.De lokale beskæftigelsesråd er særlig relevante for socialøkonomiske virksomheder,der arbejdermeden målgruppe, fordi de har til opgave at overvåge resultater ogeffekter af jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Samtidig er jobcentrene centrale,fordi de står for at formidle den direkte kontakt mellem den ledige og eksempelvisden socialøkonomiske virksomhed. MED-udvalgene er relevante, når kendskabet tilsocialøkonomiske virksomheder skal forankres bredt blandt offentlige medarbejde-re, fordi de blandt andet har til opgave at sikre relevant medarbejder- og kompeten-ceudvikling hos offentlige ansatte. MED-udvalgene er nedsat efter en rammeaftalemellem Kommunernes Landsforening og KTO (forhandlingsfællesskabet for ansattei regioner og kommuner) og er udvalg, hvor ledelse og valgte repræsentanter fra allemedarbejdergrupper drøfter arbejdspladsens forhold. Udvalgene har til formål atskabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og med-arbejdere.Endelig vil det være relevant at øge kendskabet til og vidensniveauet om socialøko-nomiske virksomheder hos den lokale erhvervsservice og i de fem Væksthuse, dersom del af erhvervsfremmesystemet har til opgave at vejlede lokale virksomheder.På kort sigt anbefaler udvalget,at der gøres en aktiv indsats for at sikre forankring afkendskabet til socialøkonomiske virksomheder og mulighederne for samarbejdemed dem hos offentlige myndigheder på lokalt niveau. Eksempelvis bør kommuner,der ønsker en fælles satsning på socialøkonomi, understøttes i processen. Det anbe-fales, at de lokale beskæftigelsesråd i fællesskab med det lokale erhvervsliv udviklerstrategier for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Herudover bør derrettes en særlig indsats imod de lokale jobcentre, så de kan få redskaber til og videnom, hvordan de bedst kan samarbejde med socialøkonomiske virksomheder med
3333
henblik på at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet. Endelig bør kendskabet tilsocialøkonomiske virksomheder og kompetenceniveauet hos offentligt ansatte øgesgennem MED-udvalgene og i erhvervsfremmesystemet.Samlet vil disse tiltag bidrage til at øge kendskabet til socialøkonomiske virksomhe-der blandt offentlige myndigheder på lokalt niveau og dermed bidrage til et meresmidigt og effektivt samarbejde.
Måling af samfundsmæssig effekt•Der udvikles enkle værktøjer til måling af samfundsmæssig effekt.•Der igangsættes arbejde for at styrke måling af samfundsmæssig effekt iforskningsmæssige sammenhænge og som praktisk disciplin.•Der videreudvikles fælles nordiske og EU metoder til måling af samfunds-mæssig effekt.Socialøkonomiske virksomheder har i dialog med udvalget fremhævet, at de i sti-gende grad mødes af en efterspørgsel efter at kunne dokumentere deres sam-fundsmæssige effekt. Den samfundsmæssige effekt af en given indsats er sjældentdirekte kvantificerbar og kan derfor være vanskelig at opgøre og værdifastsætte.Der findes ikke én fast defineret og bredt accepteret metode til måling af sam-fundsmæssig effekt, og de metoder, der er tilgængelige, er typisk meget omfatten-de og ressourcekrævende. Dertil kommer, at der ligeledes er et fravær af metoder tilog praksis for kontinuerligt at kortlægge og måle samfundsmæssig effekt, hvilketvanskeliggør muligheden for bench-marking.Analyser fra udlandet viser samme tendens, og der arbejdes både på landeniveau ogi internationale fora for at understøtte udviklingen af hensigtsmæssige måder til atmåle socialøkonomiske virksomheders samfundsmæssige effekt. I Storbritannienhar regeringen støttet udviklingen af forskellige værktøjer til at måle og dokumente-re samfundsmæssig effekt hos britiske socialøkonomiske virksomheder. Og i EUarbejder en undergruppe til ekspertgruppen om socialøkonomiske virksomheder(GECES) med at finde en fælles europæisk metode til måling af samfundsmæssigeffekt. Undergruppen forventes at færdiggøre deres rapport i november 2013. Ud-valget lægger op til, at der bygges videre på det arbejde, der kommer ud af deneuropæiske indsats.På kort sigt anbefaler udvalget,at der udarbejdes enkle værktøjer til måling af sam-fundsmæssig effekt. Hensigten er at understøtte socialøkonomiske virksomhedersevne til at måle og dokumentere deres samfundsmæssige effekt. Det er udvalgetsvurdering, at det vil styrke deres finansierings- og afsætningsmuligheder og der-igennem også øge kendskabet til sektoren. Desuden anbefaler udvalget, at derigangsættes en løbende monitorering af den socialøkonomiske sektor, herunderarbejde for at styrke måling af samfundsmæssig effekt i forskningsmæssige sam-menhænge og som praktisk disciplin eksempelvis gennem oprettelse af videnskabe-lige stillinger i socialøkonomi på makroniveau.På langt sigt anbefaler udvalget,at der udvikles fælles nordiske og fælles EU-metoder til samfundsmæssig effektmåling.
3434
Samlet vil anbefalingerne bidrage til at øge kendskab og tillid til socialøkonomiskevirksomheder blandt kunder, samarbejdspartnere, investorer og andre interessen-ters, hvilket er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder startes, trives ogudvikler sig.
3535
3. anbefaling: Styrket iværksætteri og kompetence-udviklingTilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kvalifikationer erafgørende for, at der kommer flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder iDanmark. Derfor skal kompetenceniveauet i den socialøkonomiske sektor værehøjt. Styrkelse af socialt entreprenørskab og forretningsdrift hos iværksættere ogvirksomheder skal danne grundlag for, at flere etablerer, driver og udvikler levedyg-tige socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan socialøkonomiske virksomhe-der spille en særlig rolle i forbindelse med at give et kompetenceløft til udsattegrupper. Derfor skal en bred vifte af fleksible og kompetencegivende uddannelses-forløb være tilgængelig for at bidrage til større inklusion af udsatte grupper på ar-bejdsmarkedet.For at opnå dette anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udviklingaf nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttesop om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder.Konkret anbefales det, at uddannelse af sociale entreprenører i uddannelsessyste-met fremmes; at der gøres en indsats for at udvikle og tiltrække socialøkonomiskeforretningsidéer; at det sikres, at socialøkonomiske iværksættere får en god start; atsocialøkonomiske virksomheders kompetencer i forretningsdrift styrkes; samt at deteksisterende erhvervsfremmesystem tilpasses. Derudover anbefaler udvalget, at deretableres fleksible og kompetencegivende uddannelsesforløb til udsatte personer.
Uddannelse af sociale entreprenører•Der gøres en målrettet indsats for at fremme uddannelse af sociale entrepre-nører.Udvalgets anbefaling bygger på en vurdering af, at kendskabet til den socialøkono-miske sektor blandt potentielle sociale entreprenører i uddannelsessystemet ikke erret stort i Danmark. Det er på trods af, at mange unges interesse i social innovationog socialt entreprenørskab vurderes at være stigende. Derfor er det vigtigt at styrkeviden om og kompetencer til at etablere socialøkonomiske virksomheder hos poten-tielle iværksættere og studerende.Undervisning i entreprenørskab i Danmark styrkes allerede i dag igennem en natio-nal indsats forankret i Fonden for Entreprenørskab og på mange uddannelsesinstitu-tioner såsom professionshøjskoler og universiteter. Det er herigennem lykkedes atfremme entreprenørskabsundervisningen på de fleste niveauer i det danske uddan-nelsessystem. Indsatsen indbefatter dog kun i begrænset omfang socialt entrepre-nørskab.Anbefalingen tager også udgangspunkt i det voksende internationale fokus påudannelse af sociale entreprenører. Udvalgets analyser viser, at flere og flere ud-dannelsesinstitutioner tilbyder undervisning eller andre aktiviteter relateret til soci-alt entreprenørskab. Af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder de mest omfangs-rige programmer om socialt entreprenørskab, kan eksempelvis nævnes RoskildeUniversitet (RUC), INSEAD, Liege University, Trento University og Oxford Universi-
3636
ty. Derudover tilbyder en række af verdens førende universiteter og ”businessschools” ligeledes undervisning inden for feltet. Eksempelvis kan nævnes StanfordUniversity, Cambridge University og Harvard Business School.På kort sigt anbefaler udvalget,at der i samarbejde med relevante parter gøres enmålrettet indsats for at fremme uddannelse af flere sociale entreprenører. Det kaneksempelvis ske i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og uddannelsesin-stitutioner såsom professionshøjskoler og universiteter. Konkret bør omfanget afundervisning i socialt entreprenørskab på de danske uddannelsesinstitutioner øges,og motivationen for socialøkonomisk iværksætteri blandt studerende stimuleres.Udvalget ser et særligt potentiale inden for blandt andet de merkantile og socialfag-lige uddannelser.Desuden anbefaler udvalget, at socialøkonomiske virksomheder, der arbejdermeden målgruppe, får øget adgang til socialfaglig viden og støtte. Derfor skal der iværk-sættes tiltag, der øger muligheden for, at socialøkonomiske virksomheders medar-bejdere, som arbejder med udsatte, kan tilegne sig socialfaglige kompetencer. Detkan være i form af en socialfaglig coach, træning af medarbejdere, et udryknings-team eller lignende.Disse tiltag vil bidrage til at øge kendskabet til den socialøkonomiske sektor blandtpotentielle sociale iværksættere og samtidig styrke og udbrede kompetencerne tilat starte nye og innovative socialøkonomiske virksomheder.
Udvikling og tiltrækning af socialøkonomiske forretningsidéer•Der udvikles en pilotordning til udvikling af innovative forretningsmodeller tilsocial inklusion.•Der iværksættes initiativer til at fremme udvikling af nye socialøkonomiskeforretningsidéer.•Der igangsættes en indsats for at tiltrække udenlandske sociale entreprenørerog forretningsmodeller til Danmark.Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at der er voksende interesse forat kombinere erhvervsdrift med udvikling af nye løsninger på samfundsmæssigeudfordringer. Et vigtigt element i forhold til at styrke fremvæksten af nye socialøko-nomiske virksomheder i Danmark kan derfor være, at styrke kendskabet til det soci-aløkonomiske forretningskoncept samt ved at fremme gensidig inspiration ogidéudvikling blandt potentielle socialøkonomiske iværksættere.Herudover vurderer udvalget, at der bør ses nærmere på, hvordan der kan støttes opom udvikling af nye socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomheder medudgangspunkt i henholdsvis den private sektor og civilsamfundet. Eksempelvis serudvalget et potentiale i, at der støttes aktivt op om private virksomheders mulighe-der for at udvikle deres forretningsmodel i en mere social og inklusiv retning. Det vileksempelvis kunne indbefatte ændringer i en virksomhed med henblik på bedre atkunne ansætte socialt udsatte, eller egentlig omlægning eller afknopning til social-økonomisk virksomhedsdrift.
3737
Endeligt er det udvalgets vurdering, at den internationale udvikling inden for social-økonomi bygger på et stort antal af sociale entreprenører og innovative forret-ningsmodeller, der har potentiale for at bidrage positivt til udviklingen af den social-økonomiske sektor i Danmark. Udenlandske erfaringer kan inspirere danske virk-somheder med innovative forretningsidéer til samfundsgavnlige løsninger. Derfor erdet vigtigt at skabe de rette incitamenter for tiltrækning af disse erfaringer til Dan-mark.På kort sigt anbefaler udvalget,at der udvikles en pilotordning, hvor socialøkonomi-ske og almindelige virksomheder kan søge om støtte til udvikling af innovative for-retningsmodeller til social inklusion. Pilotordningen rettes mod virksomheder medinnovative idéer til, hvordan de kan omlægge eller udvide deres forretningsmodel påen måde, der sikrer bedre inklusion af socialt udsatte på det ordinære arbejdsmar-ked. I forbindelse med pilotordningen skal den støttede virksomhed analysere effek-ten af inklusionsindsatsen.Derudover anbefaler udvalget, at der igangsættes initiativer, hvor potentielle social-økonomiske iværksættere i en meget tidlig fase kan få hjælp til at udvikle deresforretningsidé. Det kan eksempelvis være arrangementer, hvor der idéudvikles ifællesskab, eller hvor det er muligt at præsentere og teste en forretningsidé over foret panel af erfarne erhvervsfolk og potentielle kunder.På langt sigt anbefaler udvalget,at der igangsættes en målrettet indsats for at til-trække udenlandske sociale entreprenører og forretningsmodeller til Danmark.Samlet vil disse tiltag bidrage til at øge tilgangen af nye socialøkonomiske virksom-heder i Danmark og samtidig inspirere til innovative løsninger på væsentlige sam-fundsmæssige udfordringer.
Den gode start for socialøkonomiske iværksættere•Der udvikles et virksomhedsprogram og vejledningsmateriale til at understøt-te etablering af flere socialøkonomiske virksomheder.•Der etableres erfaringsnetværk for nystartede socialøkonomiske virksomhe-der.Udvalgets anbefalinger bygger på analyser, der viser, at mange socialøkonomiskeiværksættere har begrænset erfaring med og viden om forretningsdrift. De brændertypisk for og har omfattende erfaring fra det sociale felt, men mangler forretnings-mæssige kompetencer. Det kan vanskeliggøre processen med at etablere en social-økonomisk virksomhed, hvor en social indsats kobles med en levedygtig forretning.Derfor bør det sikres, at socialøkonomiske iværksættere har adgang til den fornødnehjælp og vejledning i forhold til at udvikle deres forretningsidé og etablere egenvirksomhed.Udvalget har også hentet inspiration fra udlandet, hvor der findes forskellige ek-sempler på målrettede indsatser for at hjælpe socialøkonomiske virksomheder ietableringsfasen. Eksempelvis har den catalanske delstatsregering i Spanien igang-sat et særligt program for sociale entreprenører, der blandt andet omfatter et inter-netbaseret vejledningsværktøj, kompetenceudviklende workshops, netværksaktivi-
3838
teter samt lånemuligheder. I Canada er der udviklet guides til planlægning og etab-lering af socialøkonomiske virksomheder.På kort sigt anbefaler udvalget,at der udvikles et virksomhedsprogram for social-økonomiske iværksættere med særligt innovative forretningsidéer finansieret afprivate og offentlige midler. Virksomhedsprogrammet vil eksempelvis kunne tilbydeiværksætterne adgang til forskellige former for kompetenceudvikling, vejledning ognetværk for derigennem at bidrage til at udvikle idéer til levedygtige forretningermed vækstpotentiale. I tillæg dertil bør der udvikles et vejledningsmateriale, somgiver socialøkonomiske iværksættere og virksomheder let adgang til informationom etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, herunder de særligeudfordringer og muligheder, der er forbundet med virksomhedens socialøkonomi-ske karakter.Endelig anbefaler udvalget, at nystartede socialøkonomiske virksomheder tilbydesmulighed for at deltage i erfaringsnetværk med andre nystartede socialøkonomiskevirksomheder. I netværkene vil virksomhederne have mulighed for at dele viden oglære af hinandens fejltagelser og succeser. Erfaringsnetværkene vil eksempelviskunne dannes i takt med, at virksomheder registrerer sig som socialøkonomiskevirksomheder og vil bidrage til at styrke nystartede og unge socialøkonomiske virk-somheders forretningsevner samt sikre større overlevelse.Samlet vil disse tiltag bidrage til et attraktivt miljø, der kan danne grobund for enspirende sektor for socialøkonomisk virksomheder i Danmark.
Styrket forretningsdrift i socialøkonomiske virksomheder•Der etableres en klippekortsordning til rådgivning til socialøkonomiske virk-somheder.•Der etableres mentornetværk for socialøkonomiske virksomheder.•Der udarbejdes en guide til skalering af socialøkonomiske virksomheder.Udvalgets anbefalinger baserer sig på erfaringer fra den regionale erhvervsfremme-indsats, hvor der er opnået gode resultater ved at tilbyde personer, som ønsker atudvikle egen virksomhed, mulighed for tilskud til at købe rådgivning på det eksiste-rende rådgivningsmarked. Rådgivningsmulighederne har en positiv effekt på blandtandet virksomhedernes omsætning og overlevelsesmuligheder. En lignende, mennational ordning kunne derfor være relevant for socialøkonomiske virksomheder iDanmark.Det er ligeledes udvalgets vurdering, at adgang til sparring igennem mentornet-værk, der er et almindeligt erhvervsfremmeredskab, vil kunne være særligt værdi-fuldt for socialøkonomiske iværksættere. Det skyldes blandt andet, at socialøkono-miske iværksættere forholdsvis sjældent har en forretningsmæssig baggrund, ogderfor heller ikke har samme naturlige adgang til kompetencer og erfaringsdeling,som kan være tilfældet for andre iværksættere.Italien har gode erfaringer med at understøtte netværk mellem såkaldte socialekooperativer, en bestemt form for socialøkonomisk virksomhed. De er ofte organi-seret i konsortier med høj grad af videndeling og støttenetværk både internt og
3939
eksternt omkring kompetenceopbygning, forretningsmodeller, adgang til startkapi-tal mv. Det er med til at overføre kvalifikationer fra etablerede kooperativer til ny-startede.Endeligt vurderer udvalget, at der mangler konkret viden om, hvordan socialøko-nomiske virksomheder kan skalere deres forretning og sociale indsats. Skalering afen socialøkonomisk virksomhed adskiller sig ofte fra kommerciel skalering af enalmindelig virksomhed. Det skyldes især, at skalering af socialøkonomiske virksom-heder ikke blot handler om at udvide og styrke en forretning, men også – og ofteprimært – om at udvide den sociale indsats og samfundsmæssige effekt. Det kaneksempelvis også ske ved, at andre driver lignende virksomhed.På kort sigt anbefaler udvalget,at der skabes mulighed for, at socialøkonomiskevirksomheder kan få rådgivning vedrørende forretningsdrift og skalering. Det kanmed fordel ske gennem en klippekortsordning, hvor virksomheden modtager tilskudtil at købe relevante ydelser på det eksisterende marked for virksomhedsrådgivning.Derudover anbefaler udvalget, at der etableres mentornetværk, som kan styrkesocialøkonomiske virksomheders muligheder for at drage nytte af andre virksom-hedslederes viden og kvalifikationer. Netværkene kan eksempelvis være lokalt for-ankret og bestå af såvel pensionerede som yngre erhvervsfolk fra lokale, større ogsuccesfulde virksomheder i Danmark. I netværkene vil socialøkonomiske virksom-heder kunne få et forretningsmæssigt løft gennem sparring på centrale dele af virk-somhedsdriften såsom administrative, ledelsesmæssige og konkurrencemæssigeudfordringer. Endelig vil netværkene også give mulighed for, at socialøkonomiskevirksomheder kan rekruttere erfarne bestyrelsesmedlemmer, mens mentorernesdeltagelse i netværkene vil kunne indgå som del af de respektive virksomhedersCSR-indsats.Endeligt bør der udarbejdes en guide med beskrivelse af metoder til at skalere ensocialøkonomisk virksomhed. Arbejdet bør blandt andet tage udgangspunkt i enundersøgelse af internationale erfaringer med, hvordan socialøkonomiske virksom-heder kan skalere organisatorisk, eksempelvis igennem en franchise-model.Samlet vil disse tiltag bidrage til at styrke socialøkonomiske virksomheders økono-miske robusthed og levedygtighed og i forlængelse deraf deres evne til at sikrestørst mulig effekt af virksomhedernes samfundsgavnlige indsats.
Tilpasning af det eksisterende erhvervsfremmesystem•Erhvervsfremmesystemets vejledningsindsats over for socialøkonomiskevirksomheder tilpasses.Udvalgets anbefaling baserer sig på en vurdering af, at de aktuelle vejledningsmu-ligheder i det danske erhvervsfremmesystem ikke dækker de socialøkonomiskevirksomheders behov. Det gælder blandt andet udfordringer i forhold til vejledningom socialøkonomiske forretningsplaner med et økonomisk bæredygtigt produkt ogsærlige ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer med at drive virksomhedmed sociale formål.
4040
Socialøkonomiske virksomheder kan i dag på lige fod med andre virksomheder fåvejledning om forretningsdrift hos den lokale erhvervsservice i kommunerne. Her-udover tilbyder Væksthusene specialiseret erhvervsservice til virksomheder med etsærligt vækstpotentiale. Hvis de socialøkonomiske virksomheder skal drage fuldnytte af disse tilbud, er det nødvendigt at styrke vejledningsindsatsen særligt hosden lokale erhvervsservice om disse typer af virksomheder.Storbritannien har imødekommet lignende udfordringer ved at udarbejde udførligtvejledningsmateriale om etablering og udvikling af socialøkonomisk virksomheder,herunder særlige forhold knyttet til virksomhedernes sociale formål, finansiering,valg af juridisk struktur, partnerskaber og virksomhedsledelse.På kort sigt anbefaler udvalget,at erhvervsfremmesystemets vejledningsindsats overfor socialøkonomiske iværksættere og virksomheder tilpasses. Det kan blandt andetske ved at stille særlige vejledningsmaterialer og værktøjer til rådighed. På sammemåde bør kendskabet til eksisterende tilbud og muligheder i erhvervsfremmesyste-met styrkes hos socialøkonomiske virksomheder og iværksættere.Samlet vil det bidrage til at styrke kompetenceudviklingen i den socialøkonomiskesektor og sikre, at flere starter, trives og udvikler deres socialøkonomisk virksom-hed.
Fleksible uddannelsesforløb for udsatte personer•Socialøkonomiske virksomheder medtænkes i regeringens igangværendereformarbejde på uddannelsesområdet herunder i forhold til de fleksible ogrummelige uddannelsesforløb .•Samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og de nyoprettedepraktikcentre styrkes.•Udviklingen af undervisningsmetoder og -koncepter målrettet udsatte perso-ner styrkes.•Der sikres et bredere og fleksibelt udbud af anerkendte og kompetencegiven-de uddannelsesforløb tilrettelagt for personer med særlige behov, både hvadangår ungdoms- og voksenuddannelse.Udvalgets anbefaling baserer sig på, at mange socialøkonomiske virksomhederarbejder med at øge personer fra udsatte gruppers mulighed for at deltage på ar-bejdsmarkedet. Det er en målsætning, at målgruppen igennem relevant faglig ud-dannelse, ansættelse og opkvalificeringsforløb får styrket deres kompetencer ogkvalifikationer i forhold til at kunne fungere på en arbejdsplads. Udvalget vurderer,at hvis personer med særlige behov skal indgå på det ordinære arbejdsmarked, erdet nødvendigt, at de tilbydes fleksible, rummelige og kompetencegivende uddan-nelsesforløb, hvorigennem de kan udvikle arbejdsmarkedsrelevante kompetencerog få anerkendt dokumentation herfor. Udvalget vurderer, at det ikke i tilstrækkeliggrad er tilfældet i dag.På kort sigt anbefaler udvalget,at socialøkonomiske virksomheder og behovet forfleksible og rummelige uddannelsesforløb for udsatte grupper medtænkes i detigangværende reformarbejde på uddannelsesområdet, herunder særligt arbejdetmed at etablere en ny ”flex-uddannelse”, arbejdet med at reformere erhvervsud-
4141
dannelserne samt arbejdet med at justere og udvikle den Særligt Tilrettelagte Ung-domsuddannels (STU) med et øget fokus på faglig relevant undervisnings- og ar-bejdsmarkedsorientering.Udvalget anbefaler herudover, at samarbejdet mellem socialøkonomiske virksom-heder og praktikcentre med fordel kan styrkes med henblik på at sikre oprettelsen afflere praktikpladser og bedre uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov.Endelig anbefaler udvalget, at der, blandt andet ved igangsættelse af forsøgs- ogudviklingsarbejde, etableres nye og bedre undervisningsmetoder og -koncepter,hvorigennem særligt udsatte personer kan tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante og -anerkendte kompetencer.På langt sigtog med udgangspunkt i det igangværende arbejde omtalt ovenfor an-befaler udvalget, at der sikres et større og mere fleksibelt udbud af anerkendte ogkompetencegivende uddannelsesforløb tilrettelagt for personer med særlige behov,således at disse i højere grad kan opnå kompetencer til beskæftigelse på det ordinæ-re arbejdsmarked.Samlet vil disse tiltag bidrage til at flere personer fra udsatte grupper kan komme ibeskæftigelse, hvormed rummeligheden på det danske arbejdsmarked øges.
4242
4. anbefaling: Bedre finansieringsmulighederAdgangen til risikovillig kapital er, ligesom kompetenceudvikling, afgørende forudviklingen af den socialøkonomiske sektor i Danmark. Og socialøkonomiske virk-somheder er, ligesom alle andre virksomheder, afhængig af kapital og finansiering,når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor skal der være en betyde-lig interesse blandt investorer for at stille risikovillig og langsigtet kapital til rådighedfor socialøkonomiske virksomheder, således at der investeres bredt og på tidligeudviklingsstadier i socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal der eksistere fleretyper finansielle aktører, der kan tilbyde forskellige finansieringsmuligheder forsocialøkonomiske virksomheder.For at realisere ovenstående anbefaler udvalget, at en række eksisterende såvel somnye kapitalmuligheder gøres tilgængelige for socialøkonomiske virksomheder. Kon-kret anbefales, at der udvikles et socialt investeringsmarked; at en socialøkonomiskfinansieringsfond etableres; og endelig at alternative kapitalmuligheder følges tæt.
Udvikling af et socialt investeringsmarked•Interessen for socialøkonomiske virksomheder blandt finansielle aktører un-derstøttes.•Eksisterende offentlige finansielle instrumenter tilpasses socialøkonomiskevirksomheder.•Der nedsættes en fælles nordisk arbejdsgruppe til at udvikle et nordisk inve-steringsmarked for socialøkonomiske virksomheder.Udvalget finder, at der i dag kun er begrænsede investeringer i socialøkonomiskevirksomheder i Danmark. Som følge deraf har eksisterende aktører i den finansiellesektor begrænset erfaring med, hvordan disse virksomheder drives, og hvordanforretningsidéerne spiller sammen med det sociale formål.Derudover passer socialøkonomiske virksomheder som følge af kombinationenmellem forretningsdrift og det sociale formål ofte skævt ind i offentlige erhvervspo-litiske tiltag og støtteordninger. Erhvervspolitiske ordninger fokuserer i deres tilde-lingskriterier ofte på vækstpotentiale og omsætningsstørrelse. Det kan være enudfordring for socialøkonomiske virksomheder, da der er en misforstået opfattelseaf, at disse ikke skaber overskud.Udvalget har også hentet inspiration fra udlandet, hvor udviklingen af sociale inve-steringsmarkeder vinder frem. Eksempelvis har ”impact investment”, hvor kapital-fonde, foreninger mv. investerer for at realisere samfundsmæssig effekt, fået vok-sende betydning. Flere internationale studier peger på, at markedspotentialet for”impact investment” på verdensplan i løbet af 10 år vil udvikle sig til at være mellem400 milliarder og 1 billion USD (ca. 2-7 billioner DKK). Derudover blev der i EU i 2013introduceret en mærkningsordning for sociale iværksætterfonde med det formål atnedbryde barrierer for, at fonde med et socialt sigte kan rejse midler og investere påtværs af medlemslandenes grænser. Endelig er der i G8-regi blevet nedsat en global”task force”, der skal udarbejde anerkendte internationale standarder for socialeinvesteringer.
4343
På kort sigt anbefaler udvalget,at der sættes øget fokus på at understøtte interessenfor socialøkonomiske virksomheder blandt danske pengeinstitutter, investorer samtprivate, erhvervsdrivende og almennyttige fonde, da det antages at ville øge inve-steringslysten.Derudover er det centralt, at eksisterende offentlige finansielle instrumenter tilpas-ses, så de bliver lettere tilgængelige for socialøkonomiske virksomheder. Her vil detvære særligt relevant at styrke socialøkonomiske virksomheders muligheder for atsøge kapital igennem Vækstfonden. Det kan blandt andet ske ved at sikre, at Vækst-fonden har større kendskab til socialøkonomiske iværksættere og den socialøkono-miske måde at drive virksomhed på.På langt sigt anbefaler udvalget,at der nedsættes en fælles nordisk arbejdsgruppemed repræsentanter fra statslige myndigheder, den finansielle sektor – herunderden nordiske investeringsbank – private fonde mv., der kan understøtte udviklingenaf et nordisk investeringsmarked for socialøkonomiske virksomheder.Samlet vil disse tiltag bidrage til udviklingen af et større socialt investeringsmarked iDanmark, der kan understøtte en mangfoldig socialøkonomisk sektor.
Socialøkonomisk finansieringsfond•Der etableres en socialøkonomisk finansieringsfond.Det er udvalgets vurdering, at socialøkonomiske virksomheders fokus på såvel øko-nomisk som social værdiskabelse medfører, at disse virksomheder ikke nødvendigvishar lige så store økonomiske overskud som almindelige virksomheder. Det kan ud-gøre en væsentlig barriere for socialøkonomiske virksomheders adgang til finansie-ring.I socialøkonomiske virksomheder er der begrænsning på overskudshåndteringen.Derfor kan ejere af disse virksomheder ikke opnå økonomisk gevinst, men derimodhøjest opnå ikke at tabe penge på etableringen af en socialøkonomisk virksomhed.På den baggrund vurderes det, at pengeinstitutters krav om personlig hæftelse viakaution kan ramme ejere af socialøkonomiske virksomheder særligt hårdt, da dealene bærer en risiko uden mulighed for økonomisk gevinst. Mere konkret er det enudfordring, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et bredere udvalg af aktører,der kan eller vil tilbyde forskellige finansieringsmuligheder for socialøkonomiskevirksomheder.Derfor er det nødvendigt at etablere nye finansieringsmuligheder, der kan sikretilstrækkelig risikovillig og langsigtet kapital til socialøkonomiske virksomheder. Ensocialøkonomisk finansieringsfond vil netop kunne bidrage til at sikre, at vi i Dan-mark kan tilbyde den nødvendige risikovillige lånekapital og investeringer i egenka-pital, der skal til for, at flere socialøkonomiske virksomheder kan startes, trives ogudvikle sig.Flere steder i udlandet er der også etableret forskellige offentlig-private initiativermed det formål at lette adgangen til risikovillig kapital for socialøkonomiske virk-somheder. I Storbritannien etablerede regeringen i 2012 ”Big Society Capital” (BSC).
4444
BSC er en social investeringsinstitution, der har til opgave at investere i aktører, somderefter kanaliserer midlerne videre ved at investere i og stimulere udviklingen afsocialøkonomiske virksomheder. I USA har man etableret en offentlig social fond,der ligesom den britiske model, kanaliserer kapital til blandt andet socialøkonomi-ske virksomheder gennem forskellige aktører.På kort sigt anbefaler udvalget,at der etableres en socialøkonomisk finansierings-fond inspireret af erfaringerne fra Storbritannien. Fonden skal baseres på såkaldt”matchfunding”, hvor risikovillige offentlige midler matcher private midler, eksem-pelvis fra pengeinstitutter, fonde og pensionskasser. Fonden kan bidrage til at etab-lere og videreudvikle aktører, der kan stille langsigtet risikovillig kapital til rådighedfor socialøkonomiske virksomheder. Fonden bør reservere midler til såvel etableringsom skalering af socialøkonomiske virksomheder, således at der både fokuseres påsmå virksomheder i tidlige udviklingsstadier og større etablerede virksomheder.Etableringen af en socialøkonomisk finansieringsfond vil kunne bidrage til at løse etakut kapitalbehov og på længere sigt understøtte udviklingen af det sociale investe-ringsmarked i Danmark ved at tiltrække flere sociale investorer.
Alternative finansieringsmuligheder•Det undersøges løbende hvilke alternative finansieringsmuligheder, der kanvære velegnede for socialøkonomiske virksomheder.Udvalgets anbefaling baserer sig på internationale analyser, der viser, at en rækkealternative finansieringskilder for socialøkonomiske virksomheder vinder frem iudlandet. Det drejer sig blandt andet om: ”Crowdfunding”, ”Social Impact Bonds” ogEU’s mikrolånsprogram. Derudover kan der med fordel ses nærmere på alternativefinansieringsmuligheder relateret til fremtidige offentlige besparelser og særligeskattefordele for sociale investorer.”Crowdfunding” er en måde, hvorpå projekter eller virksomheder kan tiltrække fi-nansiel støtte gennem sociale medier og hjemmesider. Internationale undersøgelserviser, at der i 2011 eksisterede 452 forskellige crowdfunding-platforme i verden, ogat der samme år blev indsamlet ca. 1,5 mia. USD på verdensplan (ca. 8,5 mia. DKK)via crowdfunding. I relation til socialøkonomiske virksomheder vil crowdfundingvære en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser.En anden alternativ finansieringsmulighed er de såkaldte ”Social Impact Bonds”,som udbydes af det offentlige og giver mulighed for, at socialøkonomiske virksom-heder kan løse offentlige samfundsmæssige opgaver og få den nødvendige kapitalpå forhånd. Social Impact Bonds placerer risikoen hos investorerne, mens det of-fentlige er økonomisk garant for tilbagebetaling samt afkast, såfremt opgaven bliverløst på tilfredsstillende måde. Social Impact Bonds er interessant, fordi den offentli-ge udbetaling knytter sig direkte til den samfundsgavnlige effekt af en given indsats.Det er anderledes fra, hvordan man gør i Danmark i dag, hvor det offentlige foreta-ger udbetalinger på baggrund af afholdte udgifter og ikke på baggrund af effektenaf den konkrete indsats. Udviklingen inden for Social Impact Bonds bør derfor følgesmed henblik på at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt på sigt at introducerelignende initiativer i Danmark.
4545
Endelig er der i EU-regi siden 2010 udbudt finansiering til mikrolån igennem deneuropæiske mikrofinansieringsfacilitet ”Progress”. Progress udlåner ikke selv penge,men stiller garantier til formidlere af mikrolån i de enkelte lande.Det er udvalgets vurdering, at der også i Danmark bør ses nærmere på mulighedernefor at gøre det muligt for offentlige aktører at beregne fremtidige besparelser oganvende disse som nutidigt finansieringsgrundlag. Konkret handler det om at for-bedre sociale vilkår i fremtiden gennem sociale offentlige investeringer i dag. For atmuliggøre det bør der udvikles modeller og værktøjer, hvorigennem offentlige aktø-rer kan indberegne fremtidige besparelser, fx som følge af en reduktion i overfør-selsindkomster eller sundhedsudgifter, som en del af finansieringsgrundlaget forvirksomheder rettet mod inklusion, beskæftigelse, forebyggelse og lignende.Endelig finder udvalget det interessant at følge udviklingen af de særlige skattefor-dele for sociale investorer, som er blevet introduceret i Storbritannien. Specifiktdrejer det sig om privatpersoner, der investerer i såkaldte ”venture capital trusts”,som er børsnoterede investeringsforeninger, der investerer i unoterede selskaber.Der arbejdes nu på at lave en lignende skattefordel i forhold til privatpersoner, derinvesterer i socialøkonomiske virksomheder. Effekten af initiativet er stadig ukendt,da det først forventes at blive rullet ud i de kommende år. Initiativet bør følges tætmed henblik på at udnytte erfaringerne fra Storbritannien i en dansk kontekst.På langt sigt anbefaler udvalget,at det løbende undersøges, hvilke alternative finan-sieringskilder og muligheder der kan være velegnede for socialøkonomiske virksom-heder i Danmark. Konkret bør der følges aktivt med i udviklingen inden for ”crowd-funding”, ”Social Impact Bonds” og EU’s mikrolånsprogram.Derudover bør der også ses nærmere på mulighederne for at udvikle et system, dergør det muligt for offentlige aktører at beregne fremtidige besparelser og anvendedisse som finansieringsgrundlag, fx for udviklingsprojekter i samarbejde med social-økonomiske virksomheder. Endelig bør det undersøges, hvordan det er muligt atfremme sociale investeringer i Danmark ved at introducere særlige skattefordele forsociale investorer.Samlet vil disse tiltag bidrage til, at markedet for alternative finansieringsmulighe-der følges tæt, således at initiativer, der vurderes at være gangbare i Danmark, kankomme danske socialøkonomiske virksomheder til gode og bidrage til at understøt-te en mangfoldig sektor.
4646
5. anbefaling: Øget fokus på sociale hensyn i partnerska-ber og indkøbEt øget samarbejde med aktører i den private såvel som den offentlige sektor ervæsentligt for socialøkonomiske virksomheders udvikling og mulighed for at opnåbedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor skal sociale hensynvære et anerkendt og anvendt parameter i offentlige udbud og en grundkerne ipartnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, private virksomheder og detoffentlige. Socialøkonomiske virksomheder er således med til at skabe nye løsnin-ger, vækst og arbejdspladser. Samtidig fungerer de som katalysator for social foran-dring i såvel private som offentlige sammenhænge og bidrager dermed til at sættenye og højere standarder for løsningen af samfundsmæssige udfordringer.For at indfri visionen anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for atfremme partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder ogoffentlige samt private kunder. Konkret anbefales det, at der etableres strategiskepartnerskaber med private virksomheder; at der udvikles innovationspartnerskabermed det offentlige; at sociale hensyn kan bruges strategisk i forbindelse med offent-lige indkøb og endelig at den offentlige prisfastsættelse forbedres.
Strategiske partnerskaber med private virksomheder•Der etableres et partnerskabsprogram for socialøkonomiske virksomheder ogstore almindelige virksomheder.Udvalgets anbefaling baserer sig på erfaringer fra erhvervsfremmesystemet, hvorpartnerskaber mellem små og store virksomheder har bidraget væsentligt til beggeparters udvikling. Partnerskaberne opstår ikke altid af sig selv, og det er udvalgetsvurdering, at der er en række barrierer forbundet med indgåelse af partnerskabermed socialøkonomiske virksomheder. Det skyldes dels, at den socialøkonomiskesektor stadig er relativt lille, dels at kendskabet til den værdi, et partnerskab med ensocialøkonomisk virksomhed vil kunne tilføre, er begrænset.Samtidig har de socialøkonomiske virksomheder sjældent ressourcer til og indblik i,hvordan et partnerskab etableres og drives, da der ikke findes afprøvede og almentkendte modeller, som kan danne udgangspunkt herfor. Et partnerskabsprogrammed proceshjælp til og facilitering af mødet mellem de potentielle partnere vil såle-des bidrage til, at flere gensidige værdiskabende samarbejder indgås mellem densocialøkonomiske og den øvrige private sektor.Den samme problemstilling er kendt i udlandet. I Nederlandene er en række størrevirksomheder på eget initiativ gået sammen om at donere pro bono hjælp til at un-derstøtte socialøkonomiske virksomheders kompetenceudvikling. I Storbritannienhar Deloitte iværksat ”Deloitte social innovation pioneers programme”, som er mål-rettet mod at finde, modne og kompetenceopbygge socialøkonomiske virksomhe-der igennem blandt andet partnerskab med andre virksomheder i Deloittes kunde-portefølje. Som en sidegevinst bidrager arbejdet til Deloittes egen CSR- og kompe-tenceprofil.
4747
På kort sigt anbefaler udvalget,at der etableres et nationalt partnerskabsprogram,som kan facilitere gensidige værdiskabende samarbejder mellem større almindeligevirksomheder og socialøkonomiske virksomheder. Partnerskaberne bør karakterise-res ved at være af længerevarende natur og inkludere flere dimensioner, eksempel-vis udveksling af viden og ressourcer, fælles branding og forretningsudvikling. Ty-pisk vil der være tale om CSR-baserede partnerskaber, hvor socialøkonomiske virk-somheder får pro bono hjælp af de store til at udvikle deres forretning, mens destore kan bruge partnerskabet strategisk i forhold til et udvidet kundegrundlag, øgetinklusion mv. Derfor anbefaler udvalget, at Rådet for Samfundsansvar med fordelkan involveres i arbejdet med at tiltrække de store virksomheder.Det er udvalgets vurdering, at flere partnerskaber og bedre samarbejde mellemsocialøkonomiske virksomheder og store almindelige virksomheder vil bidrage til enstyrkelse af de socialøkonomiske virksomheders forretningsudvikling og afsæt-ningsmuligheder i den private sektor. Udover at skabe en større forståelse for virk-somhedstypen hos almindelige virksomheder kan partnerskaberne samtidigt funge-rer som katalysator for og inspiration til social forandring i hele den private sektor.
Innovationspartnerskaber med det offentlige•Der udvikles modeller for innovative partnerskaber mellem socialøkonomiskevirksomheder og det offentlige.Udvalgets anbefaling baserer sig på interview og dialog med den socialøkonomiskesektor. Heraf fremgår, at socialøkonomiske virksomheder oplever barrierer i forbin-delse med etablering af partnerskaber med det offentlige, der spænder videre enden almindelig købsrelation. De socialøkonomiske virksomheders forretning byggerofte på en anderledes tilgang til løsningen af samfundsmæssige udfordringer, hvil-ket kan komme i konflikt med offentlige systemer og strukturer.På kort sigt anbefaler udvalget,at der i samarbejde med relevante offentlige aktørerudvikles og afprøves praktisk anvendelige modeller for partnerskaber mellem soci-aløkonomiske virksomheder og det offentlige. Modellerne kan fx beskrive, hvordander bedst muligt opnås synergier på tværs af organisationer inden for en offentligmyndighed såvel som mellem statslige og kommunale myndighedsniveauer.Det er udvalgets vurdering, at etablering af flere gensidigt værdifulde socialøkono-miske partnerskaber med det offentlige, hvor samfundsgavnlige synergier udforskesog udfoldes, kan være en katalysator for forandring i forhold til nye standarder foroffentlige velfærdstilbud.
Sociale hensyn i offentlige indkøb•Der gøres en aktiv indsats for, at skabe større klarhed i forhold til muligheder-ne for at inddrage sociale hensyn i offentlige indkøb, og at den samfunds-mæssige effekt i højere grad indregnes.•Det nye EU Udbudsdirektivs muligheder for at tage sociale hensyn, herundertilgodese socialøkonomiske virksomheder og afknopning fra det offentligebør vurderes nærmere i regeringens nye udvalg om dansk udbudslovgivning.
4848
Anbefalingen bygger på interview med socialøkonomiske virksomheder og offentli-ge indkøbere, der peger på, at der ikke er tradition eller praksis for at tage socialehensyn i offentlige udbud. Dermed er det eksempelvis ubelyst, hvornår det kan væreøkonomisk fordelagtigt for det offentlige at tage sociale hensyn.Figur 9: Socialøkonomiske virksomheders salg til det offentlige
Udvalgets anbefaling bygger desuden på en analyse, der viser, at ca. 30 pct. af dan-ske socialøkonomiske virksomheder har en forretningsmodel, der involverer salg afprodukter og ydelser til det offentlige. Det dækker over alle former for samhandelmed det offentlige.I forhold til sociale hensyn er der dog forskel på at sælge fx grafiske ydelser ellercatering-service i konkurrence med almindelige virksomheder og at sælge forskelli-ge former for forløb og afklaringsydelser, hvor konkurrencen ligeså vel kan væremed det offentliges egne tilbud.Det er generelt en udfordring, at der hersker usikkerhed i det offentlige om regler ogmuligheder for at inddrage sociale hensyn i forbindelse med indkøb, eksempelvisigennem brug af sociale klausuler i rammeaftaler eller mindre udbud. Der er usikker-hed om, hvordan der mest hensigtsmæssigt tages sociale hensyn ved offentligeindkøb uden at komme i konflikt med EU's udbudsregler eller den danske tilbudslov,fordi det varierer betydeligt fra indkøb til indkøb. I fravær af generelle retningslinjerpå området er offentlige indkøbsenheder – herunder Statens og KommunernesIndkøbs Service (SKI) – ofte tilbageholdende med at udnytte de muligheder, der rentfaktisk er. Derfor finder udvalget, at det nye EU udbudsdirektiv er relevant, da detnetop giver mulighed for at tydeliggøre de lovmæssige muligheder for at tage socia-le hensyn i offentlige indkøb.I forlængelse heraf er det udvalgets vurdering, at offentlige indkøbere ofte fokusererpå produktets indkøbspris frem for at anlægge et totaløkonomisk perspektiv ved atmedregne de bredere samfundsmæssige effekter af indkøbet. Der er dog en rækkeudfordringer forbundet med at medregne disse effekter i forbindelse med indkøb,herunder eksempelvis at der kun er tale om en forventet effekt, at den præcise værdikan være svær at værdifastsætte, og at den økonomiske besparelse forbundet meden samfundsmæssig effekt falder under en anden afdeling eller myndigheds budget.Det er således en barriere, at der ikke findes en bredt tilgængelig, anerkendt og
4949
afprøvet praksis for at indregne bredere samfundsmæssige effekter i forbindelsemed offentlige indkøb.Endelig baserer udvalgets anbefalinger sig på, at der internationalt er stigende fokuspå området. Det nye EU-udbudsdirektiv indeholder blandt andet større mulighed forat indarbejde sociale hensyn i nationale udbudsprocesser og på visse betingelser atreservere udbudsrunder til socialøkonomiske virksomheder. Flere lande har alleredeetableret nationale initiativer på området. Nederlandene har igangsat et initiativ forat øge det sociale afkast på offentlige indkøb ved at opfordre private leverandører afydelser og produkter til det offentlige til at ansætte udsatte borgere. Derudovervedtog Storbritannien i 2012 ”The Social Value Act”, som opfordrer alle offentligeindkøbere til at integrere sociale hensyn i deres indkøb. Til at støtte implementerin-gen er der etableret et akademi til at udvikle de offentlige indkøberes kompetencerinden for socialt bevidst indkøb.På kort sigt anbefaler udvalget,at der skabes større klarhed i forhold til muligheder-ne for at inddrage sociale hensyn i offentlige indkøb, og at den samfundsmæssigeeffekt i højere grad indregnes. Det kan ske ved, at offentlige indkøbere uddannes iinddragelse af sociale hensyn ved offentlige indkøb, og at der stilles relevant vejled-ning til rådighed for indkøberne. Samtidigt bør kommunerne opfordres til at opdelerelevante udbud i mindre udbud. Desuden bør offentlige indkøberes muligheder forat indregne samfundsmæssige effekter i forbindelse med offentlige indkøb styrkes –eksempelvis gennem udarbejdelse af let tilgængelige cases og regneeksempler.Endelig anbefaler udvalget, at det nye EU udbudsdirektivs muligheder for at tagesociale hensyn, herunder tilgodese socialøkonomiske virksomheder og afknopningfra det offentlige vurderes nærmere af regeringens udvalg om dansk udbudslovgiv-ning med henblik på at give ordregivere så fleksible muligheder som muligt udenvæsentlig konkurrenceforvridning overfor almindelige virksomheder.På langt sigt anbefaler udvalget,at sociale hensyn kan bruges strategisk i forbindel-se med offentlige indkøb. Et led i processen kan være at undersøge nærmere, hvor-dan sociale hensyn kan tænkes ind i udvalgte udbud fra SKI.Samlet vil disse tiltag bidrage til at sikre, at der på sigt bliver mulighed for at tagesociale hensyn i offentlige indkøb, og at flere socialøkonomiske virksomheder der-med får mulighed for at afsætte til og samarbejde med det offentlige om løsningenaf samfundsmæssige udfordringer og opgaver.
Offentlig prisfastsættelse•Offentlige myndigheder sikrer gennemsigtighed i prisfastsættelsen af egneomkostninger.Udvalgets anbefaling vedrørende offentlig prisfastsættelse bygger på en vurderingaf, at socialøkonomiske virksomheder ofte oplever, at det kan være vanskeligt atudfordre det offentliges egne tilbud, da prisfastsættelsen herpå ikke er tilstrækkeliggennemsigtig. Det skyldes blandt andet, at den offentlige sektor ikke har traditionfor at beregne såkaldte aktivitetsbaserede omkostninger, hvor eksempelvis HR,vedligeholdelsesudgifter, revision og afskrivning indgår.
5050
På kort sigt anbefaler udvalget,at der gennemføres analyser af, hvordan gennemsig-tigheden i det offentliges prisfastsættelse af opgaver kan sikres. Analyserne børgennemføres i samarbejde med relevante offentlige aktører og bør fokusere påopgaver, der påtænkes at blive sendt udbud. Det skal bidrage til, at offentlige myn-digheder generelt har transparente driftsbudgetter på egne aktiviteter og tilbud.Tiltaget vil styrke gennemsigtigheden i den offentlige prisfastsættelse og bidrage til,at socialøkonomiske virksomheder såvel som almindelige virksomheder i højeregrad kan konkurrere med offentlige tilbud og afsætte egne serviceydelser og pro-dukter til det offentlige.
5151
Generel bemærkningI kommissorium for Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder fremhæves, at”udmøntningen af eventuelle nye offentlige initiativer skal ske inden for ministerier-nes eksisterende økonomiske rammer inklusiv de midler, der er afsat ved finanslovs-aftalen.” Udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Social-, Børne- og Integrationsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet må derfor tageforbehold for anbefalinger, hvor udmøntningen ikke vil kunne dækkes inden fordette.
5252
Udvalget forsocialøkonomiskevirksomheder
5353
Udvalget for socialøkonomiske virksomhe-derUdvalget for socialøkonomiske virksomheder bestod af følgende medlemmer:Formand, Mads Øvlisen, tidl. direktør i Novo Nordisk (udtrådt den 21. august 2013).Anne-Marie Meldgaard, bestyrelsesformand for Huset Venture DanmarkClaus Skytt, afdelingsdirektør, Merkur AndelskasseLars Hulgaard, professor, Roskilde Universitet (RUC)Lars Jannick Johansen, administrerende direktør, Den Sociale KapitalfondLine Barfod, advokat, Foldschack & ForchhammerMikkel Holmbäck, administrerende direktør, Glad FondenSusanne Westhausen, direktør, KooperationenDorte Gram Nybroe, chefkonsulent, Dansk Industri (DI)Christian Sølyst, socialpolitisk konsulent, Landsorganisationen i Danmark (LO)Lone Johannsen, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening (KL)Jon Thorlacius Krog, branchedirektør, Selveje Danmark og Dansk ErhvervPernille Harden, kontorchef, BeskæftigelsesministerietAnders Lynge Madsen, afdelingschef, Social-, Børne- og IntegrationsministerietLisbet Dyerberg, erhvervsjuridisk direktør, Erhvervs- og VækstministerietUdvalgets sekretariat bestod ved rapportens aflevering af:Vicedirektør Anders Hoffmann, kontorchef Andrew Hjuler Crichton og chefkonsu-lent Sigrid Dahlerup.Specialkonsulent Anna Helene Mollerup, specialkonsulent Kasper Sengeløv fuld-mægtig Marie Lehmann, fuldmægtig Ulrik Boe Kjeldsen, fuldmægtig Marie fjordsideLauridsen, fuldmægtig Sofie Østerkjærhuus Ulstrup, fuldmægtig Sophian Drif ogfuldmægtig Isak Kornerup Houe.Det tværministerielle sekretariat bestod derudover af:Chefkonsulent Andreas Rahlp Hauptmann, fuldmægtig Jens Mølbjerg Lund Peder-sen, fuldmægtig Berit Stengaard Olesen og fuldmægtig Katrine Stenild Petersen.
5454
Oversigt overappendikser
5555
AppendiksSom tillæg til udvalgets anbefalingsrapport vedlægges følgende fire appendiks:
Appendiks 1: Udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomi-ske virksomhederUdvalgets udkast til forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
Appendiks 2: Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder iDanmarkKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Appendiks 3: Internationale erfaringer om socialøkonomiInternationale erfaringer om socialøkonomiSocialt entreprenørskab på verdens førende uddannelsesinstitutioner
Appendiks 4: Gældende lovgivning med relevans for socialøkono-miske virksomhederAktive tilbud og mentorstøtte i beskæftigelsesindsatsenBeskyttet beskæftigelseJuridiske rammer for afknopning fra det offentligeUdbudsreglerne og sociale hensyn i udbud
5656
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen2013. Rapporten er resultatet af udvalgets arbejde og indeholder en række anbefalinger til,hvordan regeringen og andre aktører kan bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomhederi Danmark.
57
