Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del Bilag 190
Offentligt
Kapitel 1
Analyse af færgedriften til småøerneAugust 2013
1
Analyse af færgedriften til småøerne
I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.
Henvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:Økonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KT 72 28 24 00
Omslag:
Studio Parris Wakefield
Elektronisk Publikation:ISBN:978-87-92856-22-7
Publikationen kan hentes påØkonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:www.oim.dk
2
Indholdsfortegnelse1.Indledning ........................................................................................................................ 41.1Kommissorium....................................................................................................... 41.2Arbejdsgruppens sammensætning m.v. ................................................................ 5Sammenfatning og konklusion ......................................................................................... 62.1Udmøntning af færgepuljen ................................................................................... 62.2Tidspunkt for reinvesteringer ................................................................................. 72.3Standardisering af færgelejer ................................................................................ 72.4Konklusion ............................................................................................................. 8Statslige tilskud og låneregler ........................................................................................ 103.1§ 20-tilskud – herunder investeringsstøtte ........................................................... 103.2Låneadgang til færgeinvesteringer ...................................................................... 11Statslige puljemidler til færgebyggeri.............................................................................. 124.1Færgepuljen på 260 mio. kr. 2008-2010 .............................................................. 124.2Status på færgeinvesteringer............................................................................... 134.3Delkonklusion ...................................................................................................... 14Analyse af de nuværende færger ................................................................................... 155.1Færgernes alder og forventning til tidspunkt for nyinvestering ............................. 155.2Delkonklusion ...................................................................................................... 19Analyse af standardisering af havnefaciliteter ................................................................ 206.1Anbefalinger fra 1995 vedr. standardisering ........................................................ 206.2Standardisering af færgelejer .............................................................................. 206.3Standardisering af færger .................................................................................... 216.4Besejling af ruterne ved dokning ......................................................................... 226.5Delkonklusion ...................................................................................................... 26Bilag ............................................................................................................................... 27
2.
3.
4.
5.
6.
7.
3
Kapitel 1
1.1.1
Nyt kapitel
IndledningKommissorium
”Af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten (juni 2012) om Takstned-sættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik fremgår det:”Analyse af færgedriften til småøerParterne er enige om, at der gennemføres en analyse af de fremtidige investeringer i færge-driften til småøerne, herunder mulighederne for standardisering. Analysen drøftes i forligs-kredsen i 2013.”Analysearbejdet bør ses i lyset af det udvalgsarbejde, som blev gennemført af det tidligereIndenrigs- og Sundhedsministerium, og hvor der foreligger en rapport fra januar 2011: Un-dersøgelse af den fremtidige organisering af færgedriften til de danske småøer.Udvalgsrapporten har særligt fokus på organiseringen af færgedriften, men behandler i til-knytning hertil en række emner, bl.a. forventet restlevetid på eksisterende færger.Færgebetjeningen af de mindre øer var desuden i 1995 genstand for et projektarbejde ”Pro-jekt Færge” i Søfartsstyrelsen. En arbejdsgruppe anviste i rapporten ”Mindre danske færger –før, nu og i fremtiden” forhold omkring udformningen af de fremtidige mindre færger og tilhø-rende havnefaciliteter, som blev vurderet hensigtsmæssige dels på baggrund af krav til sik-kerhed og arbejdsmiljø, og dels på baggrund af hensyn til standardisering og driftsøkonomi.Det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium har bl.a. i forbindelse med udmøntningen afde statslige puljemidler til færgeinvesteringer i perioden 2008-2010 opfordret til, at havnefaci-liteterne anlægges som standard-L-færgelejer på baggrund af ovenstående rapport.Som opfølgning på aftalen om en ny analyse af færgedriften til småøerne foreslås nedsat enarbejdsgruppe i Økonomi- og Indenrigsministeriet, som med bistand fra Transportministerietgennemfører analysen. Der er ikke afsat selvstændige midler til arbejdet.
4
Kapitel 1
0BIndledning
OpgaveDer nedsættes en arbejdsgruppe, som:1.Udarbejder en status over udmøntningen af statens færgepulje, herunder den hidti-dige anvendelse af de tilsagn, der er afgivet i perioden 2008-2010.Belyser alder, forventet levetid samt kommunernes forventninger til reinvesterings-tidspunkt for færgerne som betjener småøerne.Desuden undersøges omfanget af standardisering i form af L-færgelejer gennem-ført i forbindelse med opførelse af nye havnefaciliteter.
2.
3.
Arbejdsgruppens sammensætningDer nedsættes en arbejdsgruppe bestående af:1 repræsentant fra Transportministeriet1 repræsentant fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (formand)1 repræsentant fra Finansministeriet1 repræsentanter fra KL1 repræsentant fra Småøernes Færgeselskaber1 repræsentant fra Sammenslutningen af Danske SmåøerTidArbejdsgruppen afrapporterer senest d. 1. april 2013.”
1.2
Arbejdsgruppens sammensætning m.v.
Arbejdsgruppen fik følgende medlemmer:Chefkonsulent Per Schollert Nielsen, KLKonsulent Camilla Rosenhagen, KLFormand Dorthe Winther, Sammenslutingen af Danske SmåøerFormand Søren Adsersen, Småøernes FærgeselskabKontorchef Mikkel Sune Smith, TransportministerietSpecialkonsulent Sune Thvilum-Kannegaard, FinansministerietKontorchef Søren H. Thomsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet (formand)Sekretariatet er blevet varetaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet ved fuldmægtige Su-sanne Wad Leth og Christian Bo Christiansen.
5
Kapitel 2
2.Nyt kapitel
Sammenfatning ogkonklusion
I dette afsnit foretages en sammenfatning af de delkonklusioner, der er i rap-porten.
Udvalget har ifølge sit kommissorium haft til opgave at foretage en analyse af de fremtidigeinvesteringer i færgedriften til de små øer. I analysen skulle der kigges særskilt på udmønt-ningen af færgepuljen på 260 mio. kr., som blev udmøntet i perioden 2008-2010. Endvidereindgår færgernes levetid og kommunernes forventninger til tidspunktet for reinvesteringersamt graden af standardisering af færger og færgelejer i analysen.Færgepuljen på 260 mio. kr. vedrører udelukkende de færgeruter, der drives af kommunerne.Ud over de kommunale færgeruter finansierer staten de såkaldte samfundsbegrundede over-farter, som er Bøjden-Fynshav, Samsø-Kalundborg, og færgebetjeningen af Bornholm. Der-udover findes der et betydeligt antal kommercielt drevne færgeruter.
2.1
Udmøntning af færgepuljen
Med færgepuljen blev der ekstraordinært afsat 260 mio. kr. til investeringer i færgerne til desmå øer samt til ø-kommunerne. Disse midler til investeringer blev afsat for at hjælpe kom-munerne med at foretage nyinvesteringer i nedslidte færger og færger, der ikke længere le-vede op til nye krav og standarder.Udmøntningen af færgepuljen betød, at syv kommuner med små øer fik mulighed for at frem-skynde investeringerne i færger på ruterne til de små øer.Ud over tilskuddene til de små øer, er der meddelt tilskud på i alt 43,9 mio. kr. til færgeruter tilø-kommunerne Ærø og Læsø. I alt blev der meddelt tilskud på 216,1 mio. kr. til ruterne til desmå øer Der er på nuværende tidspunkt udbetalt 186,9 mio. kr. af disse midler og der reste-rer således 29,2 mio. kr. til udbetaling til færger til de små øer. Kalundborg Kommune er deneneste kommune, som endnu ikke har fået udbetalt tilskud. Kalundborg Kommune forventerdog at indsætte en ny færge på ruten Nekselø-Havnsø i løbet af 2013.Kommunerne er således kommet langt i udmøntningen af færgepuljen.
6
Kapitel 2
1BSammenfatning og konklusion
2.2
Tidspunkt for reinvesteringer
Med færgepuljen i 2008-2010 fik i alt syv kommuner med småøer tilskud til at bygge nye fær-ger eller til at levetidsforlænge den eksisterende færge. Det betyder samtidig, at der ikke er etstort behov for reinvesteringer i de næste år frem til 2020.Kun en enkelt kommune forventer at skulle investere i en ny færge inden 2020, og en enkeltkommune forventer desuden at investere i levetidsforlængelse af den eksisterende færge in-den 2020. Det samlede beløb for reinvesteringer frem til 2020 forventes af de pågældendekommuner at beløbe sig til ca. 30 mio. kr.Med undtagelse af to færger fra 1976 er færgerne, der besejler ruterne til de små øer fra1993 og nyere. Med en levetid på omkring 30 år for en færge betyder dette, at det næstestørre behov for investering i færgeruterne til de mindre øer ligger efter 2020. Behovet fornyinvesteringer i perioden 2020 til 2029 er af de pågældende kommuner med stor usikkerhedskønnet af kommunerne til i størrelsesordenen 380 mio. kr.Efter 2029 skønnes der selvsagt også at være behov for investeringer i ny færger. Efter 2029omfatter kommunernes skøn for behovet for nyinvesteringer alene fem af de i alt 12 forvente-de investeringer i færgeruterne.Det bemærkes, at det med det såkaldte §20 tilskud til kommuner med mindre øer er forudsat,at kommunerne afskriver på færgerne og sparer op til nyinvesteringer i færgeruterne. Puljenpå 260 mio. kr. er således ekstraordinær.
2.3
Standardisering af færgelejer
Ved tidligere analyser af færgeruterne til de små øer i hhv. 1995 ”Mindre danske færger – før,nu og i fremtiden” og analysen fra 2011 ”Undersøgelse af den fremtidige organisering af fær-gedriften til de danske småøer” er det anbefalet, at der ved investeringer i færger og færgele-jer sker en standardisering, således at færgelejer udformes som L-lejer, hvor der er størremulighed for, at flere færger kan lægge til end ved brug af sakselejer.På 14 af de 24 færgeruter til de små øer benyttes L-lejer i begge ruternes havne. En enkeltrute har L-leje i den ene havn og sakseleje i den anden havn. Otte færgeruter har sakselejer.Ruten Birkholm-Marstal er ikke medtaget i denne opgørelse. Der er altså et flertal af ruterne,der har L-lejer, som er anbefalet over flere omgange i forbindelse med investeringer i nyefærgelejer.Når der kigges på, om andre færger kan hjælpe med besejling af en rute i tilfælde af drifts-stop, ser det ud til at have betydning, om der er tale om en rute med L-lejer eller sakselejer.Der er generelt større mulighed for at få hjælp fra andre ruter, når der anvendes L-lejer i hav-nene på ruten. L-lejets udformning kan dog have begrænsninger i forhold til, hvilke færger,der kan besejle ruten. Lejets udformning som L-leje kan derfor ikke alene tages som udtrykfor, at der er mulighed for at få hjælp fra andre ruter.Færgelejets udformning er ikke eneste parameter for, om det er muligt at indsætte en andenrutefærge på en rute i tilfælde af driftstop. Dette afhænger også i høj grad af, om der er en
7
Kapitel 2
1BSammenfatning og konklusion
anden rute i nærheden, som har mulighed for at ændre driften af den rute, færgen sejler på iforvejen. Dette indebærer så, at færgen på naboruten vil skulle besejle to ruter samtidig.I limfjordsområdet er der i høj grad mulighed for at få hjælp fra en anden rute i tilfælde afdriftsstop. Det skyldes ikke kun, at ruterne ligger forholdsvis tæt på hinanden, men også atder i dette område er flere ruter, der kan indsætte ældre færger, som fungerer som reserve-færger i tilfælde af driftsstop. Endvidere har de i Limfjorden siden 1996 standardiserede byg-gerier af nye færgelejer medført, at de kan besejles af alle færger i Limfjorden, som er byggetefter 1996.På fire færgeruter indstilles sejladsen helt ved driftsstop. På alle de 20 øvrige ruter indsættesenten en anden rutefærge, en lejet færge eller der indsættes en bus, der kører passagerer tilen anden færge.Samlet vurderes det, at det fortsat er relevant med en generel anbefaling om investering i L-lejer, når der skal reinvesteres i færgelejerne.Med Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er det aftalt, at KL koordinerer etableringenaf et fælles færgesekretariat i 2014. Sekretariatet kan bl.a. bistå med det praktiske færge-samarbejde, herunder ”lånefærger” ved driftsuheld.
2.4
Konklusion
Med midlerne fra færgepuljen i perioden 2008 til 2010 blev investeringer i syv færgeruterfremskyndet. Der er frem til 2020 ikke afdækket et stort behov for investeringer i nye færger,idet kun to kommuner forventer at foretage investeringer i færgeruterne på et samlet beløb på30 mio. kr.Det næste store behov for færgeinvesteringer ligger i perioden fra 2020 og frem til 2029, hvorkommunerne forventer at investere i alt 380 mio. kr. i færgerne. Nogle kommuner forventer atskulle fortage investeringer i to færger i denne periode.Siden 1995 er det blevet anbefalet, at der ved investering og ombygning af havneanlæg an-lægges L-lejer i stedet for sakselejer, da det antages, at der ved L-lejer er større mulighedfor, at flere færger kan lægge til kajen. Dette er dog uanset, at der også er forskel på udform-ningen af L-lejer, som gør at ikke alle færger kan lægge til ved ethvert L-leje.Analysen af de 24 færgeruter til de små øer viser, at færgeruterne, der har L-lejer i størregrad end de ruter, der har sakselejer, har mulighed for at få hjælp af andre færger i tilfældeaf, at driften på færgeruten indstilles ved planlagte eller ikke planlagte dok af færgen.Der er derfor fortsat grund til at fastholde anbefalingen om at bygge L-lejer ved fremtidige in-vesteringer i færgelejer.Analysen viser endvidere, at en række af de 24 færgeruter, der ligger inden for samme geo-grafiske område har store muligheder for at hjælpe hinanden i tilfælde af driftstop. Det skyl-des dog ikke udelukkende, at disse ruter har L-lejer. Dette skyldes også, at disse ruter liggertæt på hinanden og derfor kan tilpasse sejlplanerne for at hjælpe. For færgeruterne i Limfjor-
8
Kapitel 2
1BSammenfatning og konklusion
dens vedkommende skyldes de store muligheder for at hjælpe hinanden i høj grad også, atder på to af ruterne findes en ældre færge, som kan indsættes som reservefærge.
9
Kapitel 3
3.Nyt kapitel
Statslige tilskud oglåneregler
I dette kapitel gennemgås de statslige tilskudsordninger, der er i § 20 i lov omkommunal udligning og generelle tilskud samt mulighederne for lån til færgein-vesteringer i medfør af lånebekendtgørelsen.
3.1
§ 20-tilskud – herunder investeringsstøtte
Efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der til kommuner med min-dre øer et årligt tilskud. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er beregnet medbaggrund i den tidligere færgestøtteordning, hvor både staten og de tidligere amter ydededrifts- og ydelsesstøtte til færger, statens uddannelsesstøtte til unge på mindre øer samten andel af puljen til vanskeligt stillede kommuner, der har været ydet til vanskeligt stilledekommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter.At der er tale om et generelt tilskud betyder, at det er et lokalt anliggende i den enkelte kom-mune at træffe beslutning om serviceniveauet, herunder sejlplaner, takstfastsættelse m.v.Fordelen ved det generelle tilskud er, at det sikrer kommunerne et incitament til at varetagedriften af færgeruterne på den mest effektive måde, herunder da eventuelle opnåede bespa-relser tilfalder kommunerne.Det samlede ø-tilskud for 2013 udgør 89,7 mio. kr. og er sammensat efter følgende kriterier:1) 54,1 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002 samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift.2) 12,6 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,8 mio. kr., SlagelseKommune modtager 1,7 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,6 mio. kr., Faaborg-MidtfynsKommune modtager 1,0 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kom-mune modtager 3,1 mio. kr.3) 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggeremodtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øermed mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.4) Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt ef-ter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.Hensigten med ordningen er, at investeringsstøtten, svarende til pkt. 3 og 4 ovenfor, skalmedvirke til at dække kommunernes årlige afskrivning på færger. Ordningen er således uaf-
10
Kapitel 3
2BStatslige tilskud og låneregler
hængig af den til enhver tid gældende låneoptagelse til færger og færgelejer, herunder ren-teomkostninger. Ved at dække afskrivningen, bidrager tilskuddet således til enten betaling afnuværende afdrag (ved nyere færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer(ved gamle færger og færgelejer).Da tilskuddet ydes som et generelt tilskud, er det således den enkelte kommunes ansvar atsikre denne opsparing. Investeringer i færger og færgelejer til besejling af de mindre øer eromfattet af kommunernes automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelse om kommunernes lån-tagning og meddelelse af garantier mv.
3.2
Låneadgang til færgeinvesteringer
Kommunale udgifter til udskiftning, nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteterfor så vidt angår færgeruterne til de mindre øer er omfattet af kommunernes automatiske lå-neadgang, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.(Lånebekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 (§ 2 litra 17)). Kommunernes udgifter til inve-steringer i nye færger og færgelejer kan således spredes ud i op til 25 år.
11
Kapitel 4
4.Nyt kapitel
Statslige puljemidler tilfærgebyggeri
I perioden 2008 til 2010 har staten givet tilskud på i alt 260 mio. kr. støtte til an-skaffelse af nye færger. I dette kapitel redegøres for baggrunden for samt denaktuelle udmøntning af færgepuljen.
4.1
Færgepuljen på 260 mio. kr. 2008-2010
Med finansloven for 2008 blev der afsat en tilsagnspulje på 20 mio. kr. årligt i perioden 2008-2010, hvorfra der blev ydet engangstilskud til udgifter i forbindelse med anskaffelse af nyefærger. Puljen blev målrettet de kommuner, der modtager støtte efter § 20 i lov om kommunaludligning og generelle tilskud, dvs. småøerne.Yderligere blev der som led i Aftale om en grøn transportpolitik mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstreog Liberal Alliance afsat en pulje på 200 mio. kr. i 2009 til medfinansiering af kommunernesfærgeinvesteringer. Etableringen af puljen blev begrundet med, at der i de efterfølgende årville være behov for at udskifte en række af de færger, som sikrer forbindelsen til mindredanske øer. Puljen skal sikre, at kommunerne kan gennemføre de nødvendige investeringer.I modsætning til den førstnævnte pulje i medfør af § 20 i udligningsloven dækker denne puljeogså ø-kommuner, dvs. Læsø, Samsø og Ærø Kommuner.Forligsparterne bag de to aftaler besluttede i foråret 2009 at sammenlægge de to puljer til ensamlet pulje under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, således at der i peri-oden 2008-2010 samlet var 260 mio. kr. til rådighed til medfinansiering af kommunale færge-investeringer.Ved vurderingen af de indkomne ansøgninger til puljen blev der lagt vægt på såvel behovetfor kommunens investering, ud fra en faglig vurdering, det tidsmæssige pres for investeringensåvel som kommunens økonomiske situation.Der blev med færgepuljerne således etableret en tidsbegrænset ekstraordinær statslig støttetil færgeinvesteringer. Med et støtteniveau på op til 75 pct. fra færgepuljen i 2009 fik en ræk-ke kommuner – når også det generelle ø-tilskud og den heri forudsatte investeringsstøttemedregnes – reelt fuld finansiering af en række færgeinvesteringer. Færgepuljerne har her-ved muliggjort en fremskyndet udskiftning af en række ældre færger. I nogle tilfælde var ud-skiftning aktualiseret af, at færgerne ikke ville kunne have fastholdt deres hidtidige serviceni-veau på grund af den tekniske udvikling af personbiler mv., som eksempelvis har forøgetvægten og krav til sikkerhedsafstand på færgerne.
12
Kapitel 4
3BStatslige puljemidler til færgebyggeri
4.2
Status på færgeinvesteringer
Der blev med færgepuljen på 260 mio. kr. i perioden 2008-2010 meddelt tilsagn til investerin-ger i nye færger til i alt 10 kommunale færgeruter. Kommunerne er kommet godt i gang medinvesteringerne i nye færger, og der mangler således alene at blive udbetalt ca. 39,2 mio. kr.at de i alt 260 mio. kr., der er meddelt tilsagn om, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1Færgepuljen 2008 - 2010 tilsagn og udbetalte tilskud i mio. kr. pr. april 2013
ResterendeKommuneFaaborg-MidtfynRuteLyø/Avernakø-FåborgVenø –StruerKleppenNekselø -HavnsøAgersø -SlagelseStigsnæsStrynø –RudkøbingHjarnø –SnaptunFur - BrandenÆrø - AlsÆrøskøbing -Svendborgog Marstal -ÆrøRudkøbingLæsø –Frederikshavn33,010,00,010,053,440,139,80,357,943,443,40,0ProjektsumTilsagnUdbetaltbevilling
66,5
49,9
49,9
0,0
Kalundborg
26,2
19,7
0,0
19,7
Langeland
48,0
36,0
29,1
6,9
HedenstedSkiveÆrø
35,046,218,7
10,017,014,0
7,717,014,0
2,30,00,0
LæsøI alt
62,1447,0
19,0259,1
19,0219,9
0,039,2
Anm.: Der er desuden meddelt tilsagn på 1 mio. kr. til finansiering af en undersøgelse af behovet for ny færgetil Læsø.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Det fremgår af tabel 4.1, at fem kommuner har fået udbetalt hele det meddelte tilskud frafærgepuljen. Tre kommuner har fået udbetalt dele af det meddelte tilskud, mens to kommu-ner endnu ikke har fået udbetalt noget af tilskuddet. Ærø Kommune har fået udbetalt hele til-
13
Kapitel 4
3BStatslige puljemidler til færgebyggeri
skuddet til den ene rute i kommunen, mens kommunen fortsat mangler at få udbetalt hele til-skuddet til den anden af kommunens færgeruter.Af de færgeruter, der støttes af § 20 tilskud, er det følge kommunernes indberetninger tilØkonomi- og Indenrigsministeriet kun Kalundborg Kommunes færge på ruten Nekselø-Havnsø, der endnu ikke er færdig og indsat på ruten. Kalundborg Kommune forventer, atfærgen bliver indsat på ruten i 2013.
4.3
Delkonklusion
Med færgepuljen i 2008-2010 fik syv kommuner med småøer tilskud til at bygge nye færgereller til at levetidsforlænge den eksisterende færge. Der var med færgepuljen tale om ekstra-ordinære midler, som skulle medvirke til, at kommunerne havde råd til at fremrykke investe-ringer i nye færger. Det har givet et løft af færgerne, der besejler ruterne til de små øer. Derer således indsat nye færger på syv ud af 24 ruter, og der er på nuværende tidspunkt ingenfærgeruter, der akut mangler investeringer i nye færger.Det er fortsat forudsat, at kommunerne foretager afskrivninger på de nye færger eller sparerop til nye investeringer i færgerne ud af det tilskud, der årligt gives til de små øer.
14
Kapitel 5
5.Nyt kapitel
Analyse af de nuværendefærger
De 18 kommuner, der modtager § 20 tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministe-riet driver i alt 24 færgeruter. I dette kapitel belyses, hvor gamle de nuværendefærger er, og investeringsbehovet i nye færger i fremtiden.
5.1
Færgernes alder og forventning til tidspunkt fornyinvestering
Til brug for analysen af de nuværende færger har udvalget indhentet oplysninger fra kommu-nerne om færgernes alder, forventet tidspunkt for nyinvesteringer samt forventet beløb til ny-investeringer.I tilfælde af, at der er sket en renovering eller ombygning af færgen, er året for dette fastsatsom byggeåret for færgen. Det betyder fx, at Hedensted Kommunes færge på ruten Hjarnø-Snaptun, som oprindeligt er bygget i 1987, er medtaget i figur 5.1, som om den er bygget i2012, hvor færgen blev ombygget og levetidsforlænget.Den gennemsnitlige restlevetid – som den er vurderet af de pågældende kommuner – ersamlet set for færgerne ca. 11 år. Der er dog stor spredning med hensyn til restlevetiden, idetden tidligste investering forventes at blive foretaget i 2018, mens den seneste investering for-ventes at skulle foretages i 2048.
15
Kapitel 5
4BAnalyse af de nuværende færger
Figur 5.1Færgernes byggeår
9876Antal543210Støttet af færgepuljenfærger
Anm.: Ærø Kommunes færge til Birkholm er ikke medtaget, da ruten drives af en privat leverandør.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
De ældste færger er bygget i 1976 og besejler ruter i Svendborg og Assens Kommuner.Kommunerne forventer, at der skal ske nyinvesteringer i disse færger om hhv. syv og 10 år.Otte færger er bygget i perioden 1990-1999, fem færger er bygget i perioden 2000 til 2009 ogotte færger er bygget i perioden 2010 til 2013. Af de otte færger, der er bygget efter 2010 ersyv af færgerne bygget med støtte fra færgepuljen.Når der ses bort fra de to færger, der er bygget i 70’erne, er resten af færgerne, der besejlerruterne til de små øer, bygget indenfor de sidste 20 år. Da størstedelen af færgerne er byggetefter år 2000, er der ikke udsigt til betydelige investeringer i færger i den næste 5-10 års peri-ode, idet en færges levetid typisk er omkring 30 år eller mere.Figur 5.2 viser kommunernes forventninger til tidspunktet for investeringer i nye færger.I opgørelsen af tidspunktet for nyinvesteringer er Kalundborg Kommunes rute Nekselø-Havnsø ikke medtaget, da kommunen forventer at indsætte en ny færge i 2013, og der der-udover ikke er indberettet forventet restlevetid på denne færge. Derudover er Ærø Kommu-nes rute Birkhold-Marstal heller ikke medtaget, da der på denne rute er indsat en ny færge i2012, som drives af en privat operatør.
16
Kapitel 5
4BAnalyse af de nuværende færger
Figur 5.2Tidspunkt for investeringer i nye færger
Tidspunkt for investering1098765432102013-20192020-20292030-20392040-2049
Anm.: Kalundborg Kommune har fået midler fra færgepuljen til indkøb af færge i 2013, som ikke er med-taget, da denne investering opfattes som allerede foretaget.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Inden 2020 er der kun en enkelt kommune, der forventer at skulle investere i en ny færge.Faaborg-Midtfyn Kommune forventer således at skulle investere i en ny færge på ruten Få-borg-Bjørnø i 2018.Kommunerne forventer at skulle investere i ni færger i perioden 2020 til 2029, som er den pe-riode med de fleste investeringer, som det ser ud på nuværende tidspunkt. De ni færger be-sejler ruter i 7 kommuner, idet Svendborg Kommune forventer at investere i to færger i perio-den i hhv. 2020 og 2023 og Lolland Kommune forventer at investere i to færger i hhv. 2023og 2028.I perioden 2030 til 2039 forventer fem kommuner at investere i seks færger. Slagelse Kom-mune forventer at investere i to færger i 2033.I perioden 2040 til 2048 forventer seks kommuner at investere i seks færger. Fire af dissefærgeruter er støttet af midler fra færgepuljen i 2008-2010.I figur 5.3 ses kommunernes forventninger til beløbet, der skal investeres i de nye færgermed undtagelse af Kalundborg, Slagelse, Langeland og Ærø, der ikke har sat beløb på deresforventede investeringer endnu. Der er naturligvis tale om skøn, som er behæftet med en delusikkerhed.
Antal færger
17
Kapitel 5
4BAnalyse af de nuværende færger
Figur 5.3Forventning til beløb ved ny-investering
Investeringer400300Mio. kr.2001000302013-20192020-20292030-20393801951612040-2048
Anm.: Nogle kommuner har skønnet et beløb i et interval på fx 75-80 mio. kr. I tabellen er beløbet angivetmed det højeste beløb.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kalundborg Kommune forventer i 2013 at foretage en investering på fem mio. kr. i nye moto-rer til færgen på ruten Sejerø-Havnsø, som derefter vil have en restlevetid på 20 år. Kommu-nens forventede investering i en ny færge på ruten i 2033 er ikke medtaget i figur 5.3, idetkommunen endnu ikke har estimeret, hvad denne investering vil komme til at koste. Endvide-re forventer Kalundborg Kommune, at indsætte en ny færge på ruten Nekselø-Havnsø i2013. Denne nye færge er støttet af midler fra færgepuljen. Der er endnu ikke estimeret,hvornår der er behov for at foretage nyinvesteringer på denne rute, og hvad en nyinvesteringvil beløbe sig til.Frem til 2020 er det kun Faaborg-Midtfyn Kommune og Kalundborg Kommune, der forventerat skulle investere i færgeruterne. Faaborg-Midtfyn Kommune forventer at investere 25 mio.kr. i en færge på ruten Fåborg-Bjørnø i 2018.I perioden 2020 til 2029 forventer otte kommuner at skulle investere i 10 færger for et samletbeløb på 380 mio. kr. Både Svendborg og Lolland Kommune forventer hver at investere i tofærgeruter.I perioden 2030 til 2039 forventer fem kommuner at investere i seks færger. Slagelse Kom-mune forventer at investere i to ruter i 2033, men har endnu ikke foretaget beregninger afhvad investeringerne forventes at koste. Det betyder at summen for de samlede investeringeri perioden 2030-2039 på 195 mio. kr. er uden Slagelse Kommunes to færgeruter. Det må der-for forventes at beløbet for investeringer i perioden 2030-3039 bliver højere end 195 mio. kr.I perioden 2040 til 2048 forventer seks kommuner at investere samlet set 161 mio. kr. i seksfærgeruter.
18
Kapitel 5
4BAnalyse af de nuværende færger
5.2
Delkonklusion
Med undtagelse af to færger fra 1976 er de øvrige færger, der besejler ruterne til de små øerfra 1993 og nyere. Med udmøntningen af færgepuljen er der sket en investering i syv af fær-geruterne. Midlerne fra færgepuljen har således medvirket til at fremskynde færgeinvesterin-gerne på nogle af færgeruterne, således at der er et meget lille behov for nyinvesteringer ifærger frem til 2020. Kommunerne forventer frem til 2020 at investere i to færgeruter for etsamlet beløb på 30 mio. kr.Kommunerne forventer således, at den næste større investering i færgeruterne til de mindreøer vil ske efter 2020. Behovet for nyinvesteringer i perioden 2020 til 2029 er med betydeligusikkerhed skønnet af kommunerne til et beløb i størrelsesordenen 380 mio. kr.Der er selvsagt også behov for investeringer i færgeruterne længere ude i fremtiden.
19
Kapitel 6
6.Nyt kapitel
Analyse afstandardisering afhavnefaciliteter
Ved standardisering af færger og færgelejer er det lettere at indsætte en færgepå forskellige ruter. I dette kapitel undersøges det, om der er tale om standar-diserede færger og havnefaciliteter på ruterne til de små øer, og i hvilken ud-strækning færgerne på de forskellige ruter kan hjælpe hinanden.
6.1
Anbefalinger fra 1995 vedr. standardisering
I 1995 udgav Søfartsstyrelsen i samarbejde med Erhvervsministeriet publikationen ”Mindredanske færger – før, nu og i fremtiden”. Publikationen var udarbejdet af en arbejdsgruppenedsat af Erhvervsministeriet, der havde til opgave bl.a. at komme med anvisninger på, hvor-dan der kan opnås størst mulig grad af standardisering i udformningen af færger og færgele-jer.Arbejdsgruppen anbefalede, at der ved ombygning af færgelejer blev bygget L-lejer, såledesat der kan opnås større fleksibilitet, da L-lejer kan anvendes til færger med forskellige bred-der, i modsætning til sakselejer, der kun passer til færger med en bestemt bredde. Arbejds-gruppen mente, at det ville være medvirkende til at løse problemerne med at finde afløser-færger.Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at den fremtidige udskiftning af færger skete gennemen samlet koordineret udskiftning af de mindre færger ved bygning af standardfærger, derkan opfylde de enkelte ruters transportbehov. Ved brug af sådanne standardfærger ville derkunne opnås besparelser i byggefasen (seriebyggeri), og samtidig ville det løse mange affærgeruternes problemer med at finde afløserfærger.
6.2
Standardisering af færgelejer
Til brug for analysen af standardisering af havnefaciliteter og færger har udvalget indhentetoplysninger fra kommunerne vedrørende udformningen af færgelejer og muligheden for at fåhjælp fra andre færgeruter i tilfælde af driftstop.
20
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
Figur 6.1Typer af færgelejer
Færgelejer1614121086420SakselejeL-lejeL-leje og SakselejeAntal ruter
Anm.: Ærø Kommune har oplyst, at typen af leje på ruten Birkholm-Marstal ikke er relevant, da der ikkemedtages biler.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Figur 6.1 viser, at der på der på 14 af færgeruterne er havnefaciliteter med L-leje og på otteaf ruterne er havnefaciliteter med sakselejer. På Norddjurs Kommunes færgerute Anholt-Grenå er der sakseleje i den ene havn og L-leje i den anden havn.At der er L-leje i en havn er dog ikke ensbetydende med, at alle færger kan lægge til ved ka-jen. Ud over lejets form har det også betydning, om lejet har monteret broklapper og størrel-sen på disse broklapper. På nogle færgeruter har man valgt, at klappen er monteret på fær-gen i stedet for på færgelejet. Endvidere kan dimensionerne på klappen, hvad enten den ermonteret på færgelejet eller på færgen have betydning for, om en given færge kan lægge tilved færgelejet.Det betyder, at L-færgelejer ikke alene er udtryk for standardisering af færgelejer.
6.3
Standardisering af færger
For at undersøge, i hvilken grad der er en standardisering af færgerne på de 24 færgeruter,der besejler ruterne til de små øer, har udvalget indhentet oplysninger om, hvorvidt der på deenkelte ruter er mulighed for at indsætte andre færger.
21
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
Figur 6.2Oversigt over muligheden for at andre færger kan indsættes på ruten
Andre færger kan besejle ruten181614Antal ruter121086420JaNejVed ikke
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
På 16 af de i alt 24 færgeruter er der mulighed for, at andre færger kan besejle ruten i tilfældeaf driftstop. Det er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne benytter denne mulighedved planlagte eller ikke planlagte stop på færgeruterne.At der er andre færger, der kan besejle ruten, kan tages som udtryk for, at der er en vis gradaf standardisering af færgerne og færgelejerne. Men der er ingen sikkerhed for, at det umid-delbart er muligt at indsætte en anden færge på en færgerute, der er udsat for driftstop. Fær-gerne anvendes for størstedelens vedkommende på andre ruter i forvejen, og har ofte ikkemulighed for at besejle flere ruter samtidig.
6.4
Besejling af ruterne ved dokning
For at belyse, i hvilket omfang færgerne på de forskellige ruter kan hjælpe hinanden, har ud-valget indhentet oplysninger om, hvad kommunen gør for at fortsætte driften af ruterne i til-fælde af enten planlagte eller ikke planlagte dokninger af færgerne.Uanset om der er tale om planlagte eller ikke planlagte driftstop, har det naturligvis konse-kvenser for øboerne, når sejladsen indstilles eller ændres. I de tilfælde, hvor der ikke kan sej-les med gods i en periode, er dette desuden til gene for erhvervslivet på de små øer.
22
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
Figur 6.3 viser, hvad kommunerne gør, når færgerne er i planlagt dok til fx servicetjek, oghvad de gør i tilfælde af ikke planlagte dok ved fx uheld.
Figur 6.3Besejling ved planlagte og ikke planlagte stop
1210Antal ruter86420Indsætter andenrutefærgeLejer færgeHarStandser sejladsreservefærgeIkke planlagte stop
Planlagte stop
Anm.: Faaborg-Midtfyn kommune har ikke angivet oplysninger for ruten Bjørnø-Faaborg og den er derforudeladt.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
På størstedelen af ruterne lejer kommunen en færge til befordring af passagerer. Disse leje-de færger medtager for de flestes vedkommende udelukkende passagerer og kan ikke med-tage biler (pax-færge). Det betyder, at der i perioder med denne sejllads er en lavere servicepå ruten, end der er ved normal drift.På en stor del af ruterne er det muligt at indsætte en anden rutefærge på ruten, der mangleren færge. På to af ruterne har kommunen en gammel færge, som anvendes til reservefærgeog på fire færgeruter indstilles sejladsen helt i den periode, hvor færgen er i dok.I tabel 6.1 ses sammenhængen mellem færgernes sejlområde og de ruter, hvor der er mulig-hed for at indsætte andre rutefærger ved dokning af den færge, der normalt besejler ruten.
23
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
Tabel 6.1Sejlområde og besejling af ruten ved planlagte og ikke planlagte stop
Ikke planlag-KommuneHolbækNorddjursAssensHaderslevAabenraaRuteOrø-HolbækAnholt-GrenåBaagø-AssensAarø-AarøsundBarsø-Barsø-LandingEgholm-AalborgVenø-KleppenFur-BrandenAskø-BandholmSejlområdeIsefjordKattegatLillebæltLillebæltLillebæltPlanlagte stopStopStopLejerLejerLejerte stopStopStopLejerLejerLejerAnden rute-færgereservereserveAnden rute-færgeAnden rute-færgeAnden rute-færgeAnden rute-færgeLejerAnden rute-færgeAnden rute-færgeLejer
AalborgStruerSkiveLolland
LimfjordenLimfjordenLimfjordenLolland
ReservefærgeReservefærgeReservefærgeAnden rutefærgeovertagerAnden rutefærgeovertagerAnden rutefærgeovertagerAnden rutefærgeovertagerLejerAnden rutefærgeovertagerAnden rutefærgeovertagerAnden rutefærgeovertagerLejerLejerStopStopVed Ikke
Lolland
Fejø-Kragenæs
Lolland
Lolland
Femø-Kragenæs
Lolland
KalundborgKalundborgSlagelse
Sejerø-HavnsøNekselø-HavnsøOmø-Stigsnæs
Sejerø bugtSejerø bugtStorebælt
SlagelseFaaborg-MidtfynSvendborgLangelandSvendborgÆrøFaaborg-Midtfyn
Agersø-StigsnæsLyø/Avernakø-FåborgSkarø/Drejø-SvendborgStrynø-RudkøbingHjortø-SvendborgBirkholm-MarstalBjørnø-Fåborg
Storebælt
Sydfyn
SydfynSydfynSydfynSydfynSydfyn
LejerLejerStopStopVed Ikke
24
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
HorsensOdderHedensted
Endelave-SnaptunTunø-HouHjarnø-Snaptun
Århus bugtÅrhus bugtÅrhus bugt
LejerLejerLejer
LejerLejerLejer
Anm.: I Holbæk Kommune er der også en privat færge til Orø, som kan benyttes, når den kommunale fær-ge er i dok. Der indsættes en bus, der kører til den anden færge.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Tabel 6.1 viser, at det særligt er i nogle områder, at færgeruterne kan få hjælp af hinanden. ILimfjorden, Storebælt og ved Lolland er der i høj grad mulighed for at få hjælp fra de andrefærgeruter i nærheden. Derimod er ruterne i det sydfynske område nødt til at leje færger ellerhelt indstille sejladsen i tilfælde af dokning.Figur 6.4 illustrerer sammenhængen mellem typer af færgeleje og muligheden for, at andrefærger kan besejle ruten.
Figur 6.4Type af færgeleje og mulighed for besejling med andre færger
1614121086420L-lejeSakselejeBåde L- ogsakselejeLejerAndre færger kanhjælpe
Anm.: Ærø Kommunes rute Birkholm-Marstal er ikke medtaget i oversigten, da der ikke er oplysninger omlejer.Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
25
Kapitel 6
5BAnalyse af standardisering af havnefaciliteter
Figur 6.4 viser, at der er en større mulighed for at få hjælp fra andre færger, når der er L- lejeend ved sakselejer. Det kan tyde på, at det betyder noget i forhold til standardisering, at fær-gelejet er udarbejdet som et L-færgeleje i stedet for et sakseleje.
6.5
Delkonklusion
Ud af de 24 ruter til de små øer har 14 af ruterne L-lejer i begge ruternes havne. En enkelt ru-te har L-leje i den ene havn og sakseleje i den anden havn. På otte ruter er der udelukkendesakseleje. Der er altså et flertal af ruterne, der har L-lejer, som er anbefalet over flere om-gange i forbindelse med investeringer i nye færgelejer.Når der ses på, om andre færger kan hjælpe med besejling af en rute i tilfælde af driftsstopser det også ud til at have betydning, om der er tale om en rute med L-lejer eller sakselejer.Der er større mulighed for at få hjælp fra andre ruter, når der er L-lejer i havnene på ruten.Det er dog ikke ensbetydende med, at der er muligt at indsætte en anden rutefærge på en ru-te i tilfælde af driftstop. Det afhænger også i høj grad af, om der er en anden rute i nærheden,som har mulighed for at ændre driften af den rute, færgen sejler på i forvejen.I limfjordsområdet er der i høj grad mulighed for at få hjælp fra en anden rute i tilfælde afdriftsstop. Det skyldes ikke kun, at ruterne ligger forholdsvis tæt på hinanden, men også atder i dette område er flere ruter, der kan indsætte ældre færger, som fungerer som reserve-færger i tilfælde af driftsstop.På fire færgeruter indstilles sejladsen helt ved driftsstop. På alle de 20 øvrige ruter indsættesenten en anden rutefærge, en lejet færge eller der indsættes en bus, der kører passagerer tilen anden færge.Samlet vurderes det, at det fortsat er relevant med en generel anbefaling om investering i L-lejer, når der skal reinvesteres i færgelejerne.Det skal i forlængelse heraf nævnes, at det i aftalen om kommunernes økonomi for 2014mellem KL og regeringen er aftalt, at KL koordinerer etableringen af et fælles færgesekretari-at i 2014. Kommunerne har overfor KL i forbindelse med undersøgelsen af interessen for detfælles færgesekretariat forslået, at sekretariatet bl.a. kan løfte følgende arbejdsområder:••••••Lovgivning, erfaringsudveksling. Sekretariatet videreformidler nye regler og lovgivning,som har relevans for færgedrift til små øer.PuljeansøgningerPraktisk færgesamarbejde, bl.a. ”lånefærger” ved driftsuheldEfteruddannelse og kompetenceudviklingArbejdsmiljøsamarbejde og videndeling.Samarbejde om BAT (Best Available Technology). Fx miljøvenlig diesel og drivmidlergenerelt, løbende inspiration til energibesparende tiltag og bæredygtig adfærd hos skibs-fører.Fælles indkøb/indkøbsaftaler, hvor det giver mening (diesel, brandolie, redningsudstyrosv.)Rekruttering.
••
26
Kapitel 7
7.
Nyt kapitel
Bilag
Tabellerne i bilaget sammenfatter kommunernes indberetninger til Økonomi-og Indenrigsministeriet om færgeruterne til de små øer.
Tabel 7.1Færgernes byggeår og forventning til nyinvesteringer
ForventetForventetKommuneRuteOrø-HolbækKalund-borgKalund-borgHolbækNekselø-HavnsøSejerø-HavnsøOmø-SlagelseStigsnæsAgersø-StigsnæsAskø-LollandBandholmFejø-KragenæsFemø-KragenæsBaagø-AssensAssensLyø/Avernakø-FåborgBjørnø-FåborgSydfyn19945201820-25Sydfyn201225203775-80Lolland199310202325IsefjordSejerøbugtSejerøbugtStore-bæltStore-bælt2004202033*19690201322200340204050Sejl-områdeByggeårrestleve-tid (år)Forventettidspunktfor nyin-vesteringbeløb tilnyinve-stering(mio. kr.)
1998
20
2033
*
Slagelse
2012
20
2033
*
Lolland
Lolland
2002
20
2033
40
Lolland
LollandLille-bælt
1996
15
2028
30
1976
10
2023
40
Faaborg-MidtfynFaaborg-Midtfyn
27
Kapitel 7
6BBilag
Skarø/SvendborgDrejø-SvendborgSydfyn199710202350
Svendborg
Hjortø-SvendborgStrynø-
Sydfyn
1976
7
2020
10
Langeland
RudkøbingBirkholm-MarstalAarø-
Sydfyn
2012-2013Privat leve-randør
35
2048
*
Ærø
Sydfyn
Privat leverandør
2017
*
Haderslev
AarøsundBarsø-
Lillebælt
1999
16
2029
65
Aabenraa
Barsø-LandingEndelave-
LillebæltÅrhusbugt
1980/2002
30
2040-2042
25
Horsens
Snaptun
1996Færge 1.2010
8
2021
80
Struer
Venø-KleppenAnholt-
Limfjor-den
Færge 2.1931
Færge 1. 30 årFærge 2. 10 år
2043
33
Norddjurs
Grenå
KattegatÅrhusbugtÅrhusbugtLimfjor-denLimfjor-den
2003
20
2033
75
Odder
Tunø-HouHjarnø-
1993
7
2020
40
Hedensted
SnaptunFur-
1987/2012
7
2020
40
Skive
BrandenEgholm-Aalborg
2011
29
2043
40
Aalborg
2010
27
2040
13
Anm.: * Ikke oplystKilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
28
Kapitel 7
6BBilag
Tabel 7.2Færgelejer og mulighed for at indsætte andre færger ved driftsstop
Hvad gørReserve-færge v.Sejl-KommuneRuteOrø-HolbækHolbækIsefjordSakselejeområdeFær-gelejeplanlagtestopkommunen itilfælde afIkke planlag-te færgestop
Kan færgerpå andre ru-ter besejledenne rute -hvilke?
Bus via Østre Bus via Østre Fær-FærgegeØstre FærgeVeteranskibet IDA.
Kalund-borg
Nekselø-Havnsø
SejerøbugtSakseleje
Havlit (Paxfærge 12 pax)Indsætter Havlit
Femøsund, beggekan tilpassesEndelavefærgenkan tilpasses, OMØIndsætter Nekse-passer lejer medSejerøfærgen
Kalund-borg
Sejerø-Havnsø
SejerøbugtL - lejeNekselø
løfærgen
Omø-SlagelseStigsnæs
Store-bæltL - lejeAgersø
Nødsejlplan medfærge til AgersøFærge til Agersø
Agersø-SlagelseStigsnæsAskø-Band-Lollandholm
Store-bæltL - lejeOmø
Nødsejlplan medfærge til OmøFærge til Omø
Sejlads efter sær-LollandSakselejeFemøplanM/F Femøsund1. prioritet M/F Fe-
Fejø-Krage-LollandnæsFemø-Krage-LollandnæsLollandL - lejeAskø/FejøLejer færge tilpersonbefor-Baagø-AssensAssensLyø/Aver-Faaborg-MidtfynFaaborg-Midtfynnakø-FåborgBjørnø-FåborgSydfynSakselejeVed ikkeLillebæltSakselejeLollandL - lejeFemø/Askø
Sejlads efter nor-mal sejlplan medM/F Femøsund
møsund2. prioritet M/FAskøM/F Askø
Sejlads efter sær-plan
M/F Christine(Fejø)
dring (pax fær- Prøver at leje enge)færgeNej
Catrine K, Bjørnø, Højestene (Svend-SydfynL - lejeSkarø Drejøaflysningerborg-Skarø-Drejø)
Ved ikke
Ved ikke
29
Kapitel 7
6BBilag
Skarø/Drejø-Svend-borgSvend-borgSydfyn3 x L - leje
Lejer færge tilpersonbefor- Lejer færge til per-dring (pax fær- sonbefordring (paxge)færge)Ved ikke
Hjortø-Svend-borgSvend-borgStrynø-Rudkø-bingSydfynL-lejeIkke rele-vant. Fær-gen medta-ÆrøBirkholm-MarstalAarø-HaderslevAarø-sundAssens-Baagø ogLillebæltSakselejeKun pax dokBruger pax færgeHar aldrig haft stop.Har to motorer, en iLejer færge til hver ende, så hvisBarsø-AabenraaBarsø-LandingLillebæltL - lejepersonbefor- den ene falder ud,dring (pax fær- sejers der med enge)motorHjarnø og VenøfærgerneJa, Anholt og Seje-Lejer færge tilEndela-ve-HorsensSnaptunVenø-Kleppenpersonbefor-ÅrhusbugtLimfjor-denL - lejedring (pax fær-ge)Har en reserveL - lejeGrenaa:SakselejeAnholt-NorddjursGrenåKattegatAnholt: L-lejeStop v/dokRuten indstillesmidlertidigtVi har "Ternen"fra Hou der kansejle med mak-Lejer færgetil personbe-OdderTunø-HouÅrhusbugtfordring (paxL - lejefærge)simalt 12 passa-gerer, stort godsog biler kan ikkesejles fra og tilHar ingen oplys-ninger heromDer er ingen færgerunder dansk flag,der kan anløbeTunøfærgens fær-gelejer og fra dag 1kan laste og losserullende gods (bilfærgeI lighed mednår færgen er idok, lejes enfærgeHar en reservefærgerø,færgerne passer ilejet og tilrampe systemJa - der er 4 færgeri Limfjorden der kanHolbæk-Orøger ikke bi-Sydfynler.Stop v/dokManglende turede. Ingen reserveFærgen Hjortøboenhar tidlige væretrejser.sejles efterfølgen- chartret for enkelt-SydfynStopper +2 sakselejer nødberedskabLejer Katrine K- er kun til per- Lejer Katrine K - ersonerkun til personerVed ikkeStopper + nødbe-redskabVed ikke
Lange-land
Struer
30
Kapitel 7
6BBilag
Tunø under fær-gestop
og lastbiler m.m.),lejerne skal førstgennemgå en for-andring. Færger påstørrelse medTunøfærgen er ifast rute på andreoverfarter.
Lejer færge tilpersonbefor-Heden-stedHjarnø-SnaptunÅrhusbugtSakselejedring (pax fær- Lejer (så vidt det erge)Der er 2 færgerpå ruten.Sleipner fraSkiveFur-BrandenLimfjor-den1996 og Mjøl- Anvender den eks-L - lejener fra 2011Anvender dengamle færgeAalborgEgholm-AalborgLimfjor-densom fungererL - lejesom reserveFår hjælp af FurfærgenJa Fur, Venø ogHvalpsundtra færgeJa, Hvalpsund -Sundsøremuligt)Nej
Anm.:Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
31
Kapitel 7
6BBilag
www.oim.dk32
