LANDDISTRIKTPOLITIK I SPANIEN

Den gældende Lovgivning for Bæredygtig Udvikling i Landdistrikterne blev vedtaget13. december 2007.Det erklærede formål med loven er at sikre lige rettigheder for borgere ilanddistrikter, hjælpe de udsatte områder med at stoppe affolkningen og imødegåden hastigt stigende gennemsnitsalder og maskulinisering af befolkningen fordermed at sikre den fortsatte økonomiske udvikling i landområderne.Loven er samtidig udtryk for et ønske om at afkoble støtten til landdistrikterne fralandbrugsstøtten og udvide fokus for støtte til udkants- og ressourcesvage områderfor derved at komplementere de europæiske støtteordninger. Der er tale om enmultisektorial tilgang, hvor inddragelse i beslutningsprocesserne af aktører ilokalområderne og en effektiv og fornuftig brug af offentlige midler er i højsædet.Loven opererer med en opdeling af landdistrikterne i tre kategorier:¶Landdistrikter, der skal genoplives/tilføres nyt liv (zonas rurales a revitalizar):isolerede områder med meget lav befolkningstæthed, stor afhængighed afjordbrugsaktivitet og lave indkomster;¶Mellemlanddistrikter (zonas rurales intermedias): områder uden for størrebyers indflydelsesområde med lav eller medium befolkningstæthed, varieretbeskæftigelse inden for både primære, sekundære og tertiære erhverv og lave ellermiddel indkomster;¶Peri-urbane landdistrikter (zonas rurales periurbanas): Områder i umiddelbarnærhed af by- eller tætbefolkede områder, med voksende befolkningstal, overvægt aftertiære erhverv og middel eller høj indtægter.Der eksisterer differentierede politikker for de forskellige områder. Der gives i lovenhøjeste prioritet til landdistrikter, der skal genoplives/tilføres nyt liv, sammen medde områder, der er integrerede i Natura 2000-netværket, og små kommuner imellem- og peri-urbane landdistrikter.I Spanien er der i alt 219 landdistrikter. Der eksisterer ikke særskilte ordninger forøer. De Baleariske Øer er inddelt i tre landdistrikter (Mallorca, Menorca og Ibiza),som alle klassificeres som peri-urbane, mens De Kanariske Øer er inddelt i syvlanddistrikter (La Gomera, La Palma, Tenerife, Lanzarote, Fuerteventura og GranCanaria). Lanzarote kategoriseres her som peri-urbant område, mens de øvrigekanariske distrikter er mellemlanddistrikter.Landdistrikterne udgør henved 90% af Spaniens samlede areal og huser omkring25% af befolkningen. I alt 6.017 kommuner (74% af det samlede antal) og 20,6 mio.

hektarer (78% af den samlede brugbare landbrugsjord) klassificeres som bjerg- ellerressourcesvage områder i henhold til EU-lovgivningen. For at modgå affolkning ogundgå, at jorderne bliver forladt, modtager disse områder bl.a. EU-støtte gennemprogrammer som FEADER, PRODER og LEADER.De Kanariske Øer er det eneste område i Spanien, der defineres som fjernområde ihenhold til EU's regler og modtager som sådan landbrugsstøtte under POSEI-ordningen. Spansk lovgivning på området opererer ellers ikke med kategoriernefjernområde, (ultra)perifert område eller øer.Det er de selvstyrende regioner, der har kompetencen til at afgrænse landdistrikterneinden for eget område i henhold til loven fra 2007 og de generelle retningslinjer iProgrammet for Bæredygtig Udvikling i Landdistrikter 2010-2014.PDRS-programmet, der blev vedtaget 4. juni 2010, konkretiserer og iværksætterlovgivningen på basis af en analyse af de særlige behov i de forskellige spanskelanddistrikter. Det opregner fire overordnede strategiske linjer for arbejdet:1) Økonomisk aktivitet og beskæftigelse: Hjælpe med at diversificere denøkonomiske aktivitet i landdistrikterne og skabe jobs i forskellige sektorer.2) Infrastruktur: Give landdistrikterne den nødvendige infrastruktur, især indenfor transport, energi, vand og telekommunikation.3) Sociale ydelser og velfærd: Sørge for, at beboerne i landdistrikterne haradgang til kvalitetsydelser, med fokus på beboere med specifikke behovsåsom ældre og handicappede samt på temaer som lige adgang til uddannelseog bolig.4) Miljø: Bevare naturarven og biodiversiteten gennem særlig indsats ilandområder.PDRS inkluderer 102 forskellige typer tiltag, hvoraf 49 hører under de statsligekompetencer, mens de resterende 53 hører under de selvstyrende regionerskompetencer. Førstnævnte finansieres 100% af staten, mens de regionale handlingersamfinansieres ligeligt af Staten og regionerne.Der blev oprindelig budgetteret med 1810 mia. euro til gennemførelse afprogrammet i perioden 2010-2014. Den aktuelle økonomiske situation i Spanien hardog betydet, at beløbet siden er blevet beskåret betragteligt. Der hersker pt. storusikkerhed om, hvorvidt programmet vil kunne fortsætte som planlagt perioden ud.Hver region har skullet udarbejde en områdeplan for, hvordan loven skulleimplementeres i det pågældende område, som efterfølgende har skullet godkendes afStaten. Indtil videre har kun 2 af de 17 regioner (Rioja og Galicien) underskrevetsamarbejdsaftaler med Staten på den baggrund. De øvrige regioner er enten stadig i

gang med eller har færdiggjort deres områdeplan, men afventer underskrivelsen afaftalen på grund af en igangværende revisionsproces.Der har angiveligt været stor interesse fra regionernes side for at få færdigforhandletaftaler med staten, men programmet har ikke haft den ønskede succes af forskelligeårsager: kompleksiteten i områdeplanerne har forlænget arbejdsprocessen; der harmanglet koordinering mellem forskellige kompetente afdelinger i regionerne; derelevante ministerier har ikke vist den fornødne interesse for at sætte de statsligeinitiativer i gang; forskellige arbejdsgange og -rytmer i de forskellige regioner; denøkonomiske situation og den aktuelle reformproces har ændret budgetrammerne; ogFinansministeriet har stillet større krav end ventet til aftalerne mellem Staten ogregionerne, da de har betydning for overholdelsen af underskudsmålene.For at fremme gennemførelsen af lovgivningen vedtog regeringen ligeledes i 2010 toparalelle initiativer: Programmet for Rurale Netværk og Programmet for Naturveje.Førstnævnte har til formål at skabe alliancer mellem institutioner, sikre vidensdelingog styrke lokale institutioner og organisationer. Programmet for Naturveje skalgenoplive og styrke traditionelle færdselsårer som et led i udviklingen aflanddistrikter.Loven for Bæredygtig Udvikling i Landdistrikter er p.t. under revision og degældende støtteordninger er sat på hold, indtil en ny lovgivning er på plads. Ministerfor Landbrug, Fødevarer og Miljø Miguel Arias Cañete, der har kompetencen forformuleringen og iværksættelsen af nationale politikker på området, udtalte ioktober 2012, at regeringen ønsker at ændre loven for at gøre den mere operativ,praktisk og anvendelig i alle regioner. Der er fortsat ikke sat nogen tidsplan for disseændringer, og de fremtidige linjer er endnu ikke kendt.*Til implementering af EU-lovgivningen på området vedtog Spanien i november2007 sin Nationale 7-Årsstrategi for Landdistriktudvikling (2007-2013). Den skaberen ramme for de forskellige regionale Programmer for Landdistriktudvikling,vedtaget i løbet af 2008, der konkretiserer handlingsplanerne i henhold til de lokalerealiteter. Et af kernepunkterne i rammen er ligestilling mellem kønnene.*

LANDDISTRIKTUDVIKLING PÅ BALEARERNE/MENORCA

Det gældende regionale Program for Landdistrikudvikling (2007-2013) for deBaleariske Øer, vedtaget i 2008, har til formål at skabe:1) Fleksibilitet i systemet, så det kan tilpasses de løbende forandringer ilandområderne.

2) Et socialt sigte, der kan forbedre levevilkårene og lige muligheder forbefolkningen i landdistrikterne.3) Et økologisk sigte, der sikrer, at nye bæredygtige produktionsmetoder.4) Et system, der er tilpasset realiteterne på de forskellige øer i øgruppen – tagerhøjde for de forskellige grader af isolation og urbanisering.Det udmønter sig i følgende prioriteter, efter anbefaling fra EU:a)Øget konkurrenceevne i landbrugs- og skovbrugssektoren gennemmodernisering og forbedring af kvaliteten af landbrugsprodukterne.Forbedring af uddannelsesniveauet i landbruget og øget integration af ungelandbrugere for at sænke gennemsnitsalderen i sektoren.b)Forbedring af miljøet gennem bæredygtige dyrknings- og skovbrugsmetoder.c)Forøgelse af livskvaliteten i landdistrikterne og øget diversificering af deresøkonomi. Støtte til ikke-landbrugsaktiviteter, også ikke-produktive, og tiloprettelse og udvikling af virksomheder. Garanti for basale ydelser tillandbefolkningerne.d)Videreudvikling af Leader+. Særlig udvikling af lokale strategier ogsamarbejdsprojekter.Menorca udgør med sine 695,7 km214% af det samlede areal på de Baleariske Øer.2,6% af arealet på øen udgøres af beskyttede områder, herunder parken Albuferades Grau. Menorca, der defineres som ét landdistrikt, i henhold til Loven omBæredygtig Udvikling i Landdistrikter, inddeles i 5 landområder (herunderkommunen Ciutadella med 150 indbyggere per km2) og 3 byområder. Den samledebefolkningstæthed på øen er 130 indb/km2og 15,7% af befolkningen bor ilandområderne.Balearerne modtog i 2012 et samlet beløb fra FEAGA- og FEADER-fondene på39,1 mio. Euro, fordelt på 7.688 støttemodtagere.*

LANDDISTRIKTUDVIKLING I LA RIOJA

La Rioja er én af kun to regioner, der har underskrevet en aftale med Staten ihenhold til PDRS-programmet. Aftalen, der løber 2011-2015, blev underskrevet idecember 2011 og dækker tre områder i regionen: Najerilla, Rioja Baja og Cameros.Aftalen har et samlet budget på 26,2 mio. Euro, halvdelen finansieret af regionen,den anden af staten. Den indeholder 52 forskellige tiltag, der skal forbedre densocioøkonomiske situation og livskvaliteten i 90 mindre byer med en samletbefolkning på 22.850.

Det gældende regionale Program for Landdistriktudvikling (2007-2013) for La Rioja,vedtaget i 2008, har defineret tre særlige fokusområder:1) Udvikling af landbrugs- og fødevaresektorerne-Landbrugssektoren udgjorde i 2007 9% af økonomien i La Rioja, mod4% af den nationale økonomi. Indsats for at begrænse store forbrug afintensive vandingsmetoder med omfattende spild. Kun 6% størrelandbrug og mange mindre familieejede, hvilket forsinker moderniseringog øget anvendelse af teknologi. Samtidig mange forskellige afgrøder,ofte i små mængder.-Fødevaresektoren udgjorde i 2007 43,7% af de samlede indtægter fraindustri i La Rioja. Stadig domineret af mindre familieejedevirksomheder. Vinproduktion udgør den største del, efterfulgt af frugt-og grøntkonserves samt kødproduktion.2) Miljø i landdistrikterne-Generelt situation over gennemsnittet i Spanien, men fokus på udslip afCO2 og NH3, vand, affaldsbehandling og biodiversitet.3) Økonomi og befolkning i landområderne-La Rioja er en af de rigeste regioner i Spanien og ligger over EU-gennemsnittet, men fordelingen er skæv inden for regionen.-Lav befolkningstæthed i landområderne. Næsten halvdelen af regionensbefolkning bor i hovedstaden Logroño og 86% af befolkningen bor i de12 største byområder. Lave fødselstal i landområderne, 4,4/1000 mod10/1000 i regionen som sådan. Aldrende befolkning, gennemsnitsaldereni regionen er 41,5 år, hvilket er tre år mere end det nationale gennemsnit.Behovet for arbejdskraft i landområderne er dækket ved indvandrere fraandre lande, der i 2007 udgjorde 10,3% af den samlede befolkning. Talleter vokset under krisen til at udgøre 13,7% ved indgangen til 2013.Arbejdsløsheden i regionen har generelt ligget væsentlig underlandsgennemsnittet, men er i dag på 20,73%, hvilket er rekord forregionen.Landdistrikterne i La Rioja karakteriseres som mellemlanddistrikter (NUTS 2) medmellem 15 og 50% af befolkningen i landområder. Landdistrikterne udgør 91,1% afterritoriet. Man skelner i La Rioja mellem to forskellige slags landdistrikter: Dalene,hvor der er større økonomisk og social aktivitet, og bjergområderne, hvor der erbegrænset aktivitet.La Rioja modtog i 2012 et samlet beløb fra FEAGA- og FEADER-fondene på 64,5mio. Euro, fordelt på 8.711 støttemodtagere.