Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. P stillet af Folketingets Udvalg for

landdistrikter og Øer

Spørgsmål P”Ministeren bedes med henblik på en drøftelseaf administrationen af strandbeskyttelseslinjenift. småøer uddybe ministerens svar påspørgsmål 117 om sager fra Venø og herunderredegøre for:a. Hvordan ministeren ser på sagerne ift. Venøsudviklingsplan, som har til hensigt at skabeudvikling på Venø og gøre Venø til et attraktivtbosætningsområde og et egnet udgangspunktfor erhvervsaktive borgere? Ville sagernehave fået et andet udfald, hvis de blev set somen del af en samlet udviklingsplanfrem for enkelte sager?b. Hvordan beboerne fra Venø kunne havegrebet tingene anderledes an forat opnå den ønskede udvikling på øen?c. Om ministeren mener, at sagerne samlet seter i overensstemmelse med intentionen om, atden udvidede strandbeskyttelseslinje på de småøer skal administreres mere liberalt, nårforholdene og hensynet til øerneserhvervsmæssige udvikling kræver det?

SvarJeg vil gerne takke for, at jeg nu får mulighedfor at uddybe mit svar på udvalgets alm. delspørgsmål 117, som jeg afgav for kort tid sidensammen med svar på andre spørgsmål omadministrationen af strandbeskyttelseslinjen.Udvalget har jo haft lejlighed til at drøftereglerne og deres administrationen på denmini-høring om strandbeskyttelseslinjen, somudvalget afholdt den 14. maj 2013, hvor reglerneblev belyst med indlæg fra myndigheder,juridiske eksperter og interessenter.Det er en rigtig god ide at få belyst regler ogpraksis og måske på den måde få aflivet noglemyter, f.eks. om, at der aldrig bliver givetdispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Så jegsynes udvalget skal have stor ros for detinitiativ.Jeg vil gerne komme med nogle overordnedebemærkninger til strandbeskyttelsesreglerne.Helt grundlæggende har vi at gøre med regler,der skal beskytte vores kyststrækninger og dereshelt særlige værdier, som vi har en lang og godtradition for at værne om.Jeg er glad for, at det flere gange på mini-høringen blev konstateret, at Naturstyrelsens ogNatur- og Miljøklagenævnets administration er iorden, dvs. at de administrerer reglerne i2

overensstemmelse med loven og densforarbejder og de intentioner, der fremgår heraf.Efter loven kan der kun dispenseres frastrandbeskyttelseslinjen, hvis særlige forholdtaler for det.Det kunne f.eks. være etablering af en sti vedkysten eller opførelse af toilet- ellerinformationsfaciliteter i forbindelse med enbadestrand. Eller det kunne være opsætning afsolceller på et eksisterende tag af hensyn til densamfundsmæssige interesse i at fremmevedvarende energi, når det ikke vil påvirkelandskabet negativt.Beskyttelsen af de danske kyster er af nationalinteresse. Administrationen afstrandbeskyttelseslinjen er derfor restriktiv oghar været forudsat i lovforarbejderne ved de –ret få – ændringer af reglerne, der er sket i løbetaf årene.Dengang strandbeskyttelseslinjen blev udvidetfra 100 m til 300 m blev det dog også forudsat,at der skulle ske en lempeligere administrationpå småøer, når forholdene og denerhvervsmæssige udvikling på øen talte for det.Og dette hensyn indgår i Naturstyrelsens ogNatur- og Miljøklagenævnets afgørelser, når derer grundlag for det. Men det betyder jo ikke, atloven er sat ud af kraft på øerne.Men ét er selvfølgelig juraen, noget andet er deforventninger, der kan være tiludviklingsmulighederne f.eks. på småøer.3

Og så til spørgsmålene omkring sagerne fraVenø, som jeg gerne vil besvare under et.Venøs udviklingsplan er en konkrethandlingsplan, som bla. er udarbejdet af enrække venøboere. Det er selvsagt et positivttiltag, der kan fremme udvikling og vækst påøen, og derfor skal søges understøttet mestmuligt inden for lovgivningens rammer.Selv om hensynet til udviklingen af de små øerindgår i vurderingen af sager inden forstrandbeskyttelseslinjen, skal der foretages enkonkret vurdering af de enkelte projekter medhenblik på at sikre beskyttelsen af Danmarksåbne kyststrækninger.De konkrete projekter inden forstrandbeskyttelseslinjen ville ikke have fået etandet udfald, selv om de var blevet set som endel af en samlet udviklingsplan for Venø, fordider ikke var tale om særlige tilfælde i lovensforstand, eller fordi den landskabeligepåvirkning af byggeriet ville stride mod formåletmed strandbeskyttelseslinjen.Jeg har ikke en færdig løsning for, hvordanbeboerne fra Venø kunne have grebet tingene anfor at opnå den ønskede udvikling på øen.Men det er i hvert fald vigtigt at sikre, atressourcerne - ikke mindst i små lokalsamfundsom de små øer - bruges hensigtsmæssigt, og atkræfterne ikke spildes på projekter, som ikkekan realiseres.4

Jeg ved, at Naturstyrelsen på mini-høringentilbød at vejlede om reglerne. Det kan være enrigtig god ide allerede i den tidlige projektfase,inden man kommer alt for langt uden for derammer, som lovgivning og praksis fastsætter.Sagen om opførelse af Venø-tårnet er måske eteksempel på dette.Det er derfor også glædeligt og konstruktivt, atNaturstyrelsen og Sammenslutningen af DanskeSmåøer allerede har aftalt, at Naturstyrelsendeltager på ét af sammenslutningensrepræsentantskabsmøder.Den redegørelse, som jeg har sendt til udvalgetom en række konkrete sager fra Venø, bekræftermig i to ting. Nemlig for det første, atmyndighederne administrerer ioverensstemmelse med loven og densintentioner, og at der faktisk meddelesdispensation i et flertal af ansøgningerne.For så vidt angår antallet af dispensationer harNaturstyrelsen udvidet undersøgelsen afafgørelser fra Venø til at omfatte flere end dem,som blev fremhævet på mini-høringen.Undersøgelsen viser, at der i perioden fra 2007til 2013 er givet 13 dispensationer på Venø og 6afslag til placering af bebyggelse mv. indenforstrandbeskyttelseslinjen.Undersøgelsen giver hermed et billede af, at derrent faktisk gives en del flere dispensationer fra5

strandbeskyttelseslinjen, end der gives afslag pådispensation.Sammenfattende mener jeg derfor også, atadministrationen af strandbeskyttelseslinjenopfylder intentionen i lovgivningen om, at denudvidede linje skal administreres mere liberaltpå små øer, når forholdene og hensynet tiløernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.