I forlængelse af vores debat på Folkemødet på Bornholm om’Den lille skole iden store skolereform’,hvor formand for Sammenslutningen af Danske SmåøerDorthe Winther og medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer AnnetteLind, Anni Matthiesen og Mette Hjermind Dencker deltog, fremsender vi hermedvores bemærkninger til emnet.Den nye skolereform giver mange nye muligheder for udvikling af også de heltsmå skoler. Vi ser dog et behov for, at man tager særlige hensyn, når man i dennærmeste fremtid skal implementere skolereformen.Sammenslutningen af Danske Småøer har selvfølgelig helt specifikt småøernesskoler for øje, men vi tror at vores betragtninger gælder mange småskoler ilanddistrikterne som sådan.Set fra vores synsvinkel ligger der særligt på to områder udfordringer, som børadresseres:1.

Timetal for elevernes skolegang:

Mange af de helt små skoler harnaturligt nok en meget lille lærerstab og kun få eller ingen pædagogertilknyttet skolen. Det giver en voldsom øget udfordring at få timerne til atrække. Det er ikke alle steder muligt at trække på den lokalefritidsordning – på nogle øer eksisterer en sådan ikke og på andre liggerbørnepasningsinstitutionen og skolen ikke nødvendigvis fysisk sammested. Dette vil naturligvis kunne løses, men kræver planlægning – ogressourcer!2.

Linjefagslærere:

På en skole med begrænset lærerstab vil kravet omlinjefagslærere udgøre en stor udfordring. Man kan ikke bare trække påden store lærerstab. Flere ø-skoler hører under en fastlandsskole (det ertilfældet for Agersø, Endelave, Fejø, Fur, Orø, Strynø og Tunø skole),mens de øvrige tre småø-skoler (Anholt, Omø og Sejerøskole) harselvstændig ledelse og dermed ikke samme mulighed for at benyttelinjefagslærere fra en større lærerstab på fastlandet.Uanset om der er selvstændig ledelse eller ej, ligger der her enudfordring, både af pædagogisk art og af praktisk karakter - ikke mindst iforhold til transporttid.

Den nye skolereform åbner for nye veje til læring, som det også blev debatteretpå folkemødet: Der vil i fremtiden være nye muligheder for interaktiv IT-undervisning, som kan indeholde spændende faglige muligheder, men ogsådette kræver omtanke og øgede ressourcer – både økonomiske og i form aflærerkræfter.Også i en eventuel udveksling af lærere mellem ø-skoler og fastlandsskoler erder nye muligheder, - som måske også kunne fører til en større udnyttelse aføens muligheder forfastlandsskolerneselever.Det vil være fantastisk, om de små skoler kunne gå i spidsen for denneudvikling og være det gode eksempel på skolereformens betydning - for eleverså vel som lærere.Problemet er ressourcer! Der er ingen tvivl om at kommunerne er trængte:Mange kommuner skæver allerede til ø-skolernes sidste klasser (om det er 4.eller 6. klassen) og har flere gange luftet tanken om besparelser (en salami-metode, hvor man skærer klassetrin væk). Vi ser det som tvingendenødvendigt, at man fra politisk side, nationalt så vel som kommunalt, ikke kunpeger på, men også aktivt understøtter, de muligheder ø-skolerne faktisk kantilbyde - også til fastlandsskolernes elever.Hvis ikke, så kommer de små ø-skoler til at sejle deres egen sø i den nyeskolereform.Skolerne er helt centrale for øerne, ikke blot lige nu og her, men også i forholdtil øernes udvikling. Skolerne er helt afgørende i bosætningsarbejdet.Vi foreslår, at der etableres et pilotprojekt for småø-skolerne med henblik påbredt at implementere skolereformen på ø-skolerne på bedste vis.