ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 149: Baggrundsmateriale til besøg i Glyngøre den 19. juni 2013

BAGGRUNDI Skive Kommune bor der 48.000 indbyggere, hvoraf ca. 20.000 af Det er der gode muligheder for i det nordvestlige hjørne af Sallingdem bor i selve Skive. Det betyder at Skive Kommune har et forholds- som rummer mange muligheder og potentialer, der kan bruges somvist stort opland, som primært består af mange mindre landsbyer løftestang for hele området.– hovedparten med under 1000 indbyggere.Dette projekt tager sit geografiske udgangspunkt i Glyngøre HavnSom det også er beskrevet i LAG Skive udviklingsplan, er det ikke og Masterplanen forholder sig således til de muligheder og poten-helt entydigt i hvilket retning udviklingen går for de mange landsbyer tialer, der udspringer fra erhvervs- og kulturmiljøet omkring Glyngøre– der er landsbyer i fremgang og landsbyer i tilbagegang.Havn.I det nordvestlige hjørne af Salling, er det mest markante træk, at derer sket et voldsomt fald i antallet af arbejdspladser. I Glyngøre i formaf lukningen af højtalerfabrikken JAMO samt store nedskæringer imøbelkoncernen Bodilsen.Durup har været mere præget af den generelle outsourcing af møbel-industrien. 5-10 fabrikker er helt eller delvist lukket og centraliseringaf f.eks. Arla, som har betydet at mejerier er lukket.Dette har i begge byer betydet mange tomme erhvervsbygninger.Der er inden for de sidste 5-8 år tale om et fald på mere en 1.000arbejdspladser.GLYNGØRE HAVNGlyngøre er den største landsby i Salling med ca. 1.700 indbyggere.Glyngøre er samtidig den eneste landsby i Salling, som er beliggen-de ved vandet.Glyngøre Havn blev grundlagt i 1872. Havnen bød på gode landings-muligheder og byen blev derfor et attraktivt sted for mange fisker-familier at bo og arbejde.Fiskeriet i Limfjorden er et gammelt erhverv som har været igennemstore strukturelle forandringer og nedgang i fiskeriet.Glyngøre Havn er på den baggrund igen blevet en af de vigtigsteHavne i Limfjorden, hvor der stadig er et unikt, autentisk havnemiljø.Glyngøre Lystbådehavn er hjemmehavn for Sallingsund Sejlklub.Lystbådehavnen ligger smukt ud til Sallingsund sammen med dentravle fiskerihavn.Ved siden af lystbådehavnen findes der en badestrand med Blå Flag.Lystbådehavnen har ca. 100 pladser og er meget populær som ud-flugtsmål for sejlere, både fra de øvrige Limfjordshavne men ogsåfra fjernere beliggende havne. Havnen er medlem af Frihavnsordnin-gen.Klubhuset og kajanlægget er bygget af klubbens egne medlemmerog ligger ved den gamle færgekaj. Klubhuset og kajanlægget er tilrådighed for gæstesejlere. Her findes bad og køkkenfaciliteter.Endvidere er Glyngøre Havn præget af aktiviteten omkring borger-huset Æ´ Kassehus, som ejes og drives af Glyngøre Borger- og Er-hvervsforening.

STRATEGIDet har vist sig at landsbyer med tydelige særprægede og egnsty-piske værdier ofte er bedre rustet mod stagnation, tilbagegang ogforfald, end andre byer. Det er derfor vigtigt, at disse grundlæggendekarakteristiske træk forstærkes, og potentialet udnyttes optimaltI henhold til landsplanlægningen skal landsbyer og landistrikternesudvikling ske med udgangspunkt i områdernes særpræg og egnska-rakteristika.Støtten til landdistrikterne har gennemgået ændringer fra at have væ-ret uddelt fra centralt hold, til nu at være administreret ude i lokalom-råderne.Den grundlæggende idé er, at lokalbefolkningen ofte kender udvik-lingspotentialet, særpræget og de stedstypiske værdier bedst ogdermed bedst er i stand til at varetage, hvilke projekter, der skal nydefremme og hvor de økonomiske midler bedst invensteres i lokalom-rådet.De lokale aktionsgrupper (LAG´erne) som administrerer landdistrikts-støtten er et godt eksempel på denne strategi. Grupperne består aflokale kræfter fra erhvervslivet, borgere, foreninger og offentlige myn-digheder.Arbejdet med MASTERPLAN GLYNGØRE HAVN skal ses i dennesammenhæng. Den er et forsøg på at styrke områdetssærpræg ogegnstypiske værdier,ud fra antagelsen om, at det er lokalbefoklk-ningen der kender dem bedst.I bestræbelserne på at nå dette mål, har der været afholdt borger-workshops på Glyngøre Havn i uge 14 og 16. På workshoppen harGlyngøre bys borgere og havnens brugere kunne komme til ordemed viden, kritik, idéer og visioner mm.MASTERPLAN GYNGØRE HAVN giver bud og kommer med konkre-te anvisninger på, indsatsområder, og på hvordan det særlige vedlivet i Glyngøre havn sættes yderligere i spil.Samtidig skal MASTERPLAN GLYNGØRE HAVN ses som et naturligtled i den udviklings- og strategiplan Skive Kommune allerede harvedtaget: ”Planstrategi 2009”, hvor der bl.a. står:

”Som perler på en snor skal de nuværende attraktioner - på land og iby - kombineres med nye. De gode erfaringer med at formidle natur-,Fremmødet var stort til begge workshops. Alle deltog ivrigt i diskus-landskabs- og kulturværdierne på Fur, skal bredes ud og anvendessioner og fremkom med mange forslag både i stor og lille skala, nog-på kommunens mange øvrige attraktioner.le meget konkrete andre mere visionære.Der skal skabes sammenhæng og temaer mellem attraktionerne forDet fremgik tydeligt, at der er en vilje og et mod til at ville gøre nogetat udnytte synergieffekten.for byen og havnen.Der skal skabes egentlige oplevelsesklynger med udgangspunkt iEn del af processen har således handlet om atgenfinde, fastholde,eksisterende styrkepositioner.og forbedredet særlige ved livet i Glyngøre by og havn.Produkt- og konceptudvikling af Limfjordsturismen skal gå hånd iDet lokale engagement og den viden der er hos borgerne i Glyngøre,hånd med en slagkraftig markedsføring.”er derfor grundlaget for denne Masterplan.

WORKSHOP GLYNGØRE HAVNMASTERPLAN GLYNGØRE HAVN bygger på den opfattelse, at hvisder skal skabes liv på havnen og nye initiaiver skal inkluderes i pla-nen, er det væsentligt at helheden og eksisterende aktiviteter fortsatrespekteres og udbygges.Dertil har afholdelse af WORKSHOP GLYNGØRE HAVN været et væ-sentligt værktøj.Formålet med workshoppen var:• at opfange og beskrive stedets kvaliteter og potentielle indsats-områder• at skabe nye ideer og visioner• at skabe synergieffekt mellem nye og eksisterende tiltag• at få synliggjort uhensigtsmæssige løsninger og forhold• at få skabt ejerskab og lokalforankring for Masterplan GlyngøreHavn• at respektere borgernes, besøgende og brugernes syn på Glyngøre HavnResultater af disse workshops er forsøgt indarbejdet i denne Master-plan. På den måde er planen båret af fælles ønsker, krav, behov ogikke mindst en stærk tro på, at man kan få havnen gjort mere attraktivtil glæde for borgere, erhvervsliv, turister og fremtidige tilflyttere.

Havnen skal være for alleAf Trine KjærhusSkive FolkebladLiv på Glyngøre Havn .Det er planen. Og en udmærketplan, synes adjunkt ved Aalborguniversitet Lea Louise HolstLaursen, der har forsket i ud-kantsområder blandt andet.Havnen har altid haft betydning.På grund af ændringer i sam-fundet er betydningen blevetmindre, men betydningen kanudvikles på ny, mener hun.Udvikles og skabe liv.Arbejdsgruppen ´Liv på hav-nen´ i Glyngøre afholder igeni denne weekend workshop omhavnen. På havnen. Alle borgereog brugere kan lørdag og søndagkomme ned i Kassehuset og givederes gode ideer og meningervidere. Efterfølgende vil By &Bygning Arkitekter i Nykøbingsamle de mange input til en ma-sterplan for Glyngøre Havn.Masterplanen skal give en ret-ning på udviklingen af havnen.Og retning er vigtig. En strategier vigtig, understreger Lea Lou-ise Holst Laursen.Hun nævner Klitmøller som eteksempel på en by, der har op-nået fremgang ved at satse på énretning. Og det var en retningfunderet på det, byen er godttil. Byen har slået sig op somsurferby, og har oplevet en be-folkningstilvækst på omkring 15procent de seneste år.- De har været meget bevidstom strategien. Og de har ikkekun tiltrukket oplevelsesturister,men også folk, der er kommetfor at blive.Lea Louise Holst Laursen til-føjer, at det ikke behøver væreså bogstaveligt, som surf i Klit-møller. Det afgørende er, at manudnytter det, der er og det mankan.AUTENCITET ER VIGTIGMan skal ikke slå sig op på no-get man ikke er. Konceptet forGlyngøre som sådan kunne sag-tens være havneliv – det ﬁndesi Glyngøre, men det skal udvik-les, så det bliver anderledes enandres. Det er vigtigt at skillesig ud, viser forskning.- Det skal være utraditionelt, ogbaseret på det, man er godt til.Og man skal udvikle sit helt egetkoncept.Lea Louise Holst Laursen adva-rer mod det, hun kalder ´for me-get tivoli´. Man skal ikke iscene-sætte blot for at skabe turisme.- Det må gerne tiltrække turister,men det skal have autencitet, forat folk bliver. Der skal substanstil.Havnen i Glyngøre må dog hel-ler ikke blive for pæn eller forlukket.- Den skal have bredere appel,så hele byen kan bruge den. Ogder skal være noget for turisterog mulige tilﬂyttere at kommeefter. Det må ikke blive en ﬁnhavnepromenade med lækrepenthouselejligheder alene. El-ler men kun kontorbygninger.Det må også være der, men derskal også være noget, det gør, atman bruger havnen. En cafe, etkultursted, ﬁskeri, værksteder,borgerhus, sportsfaciliteter, si-ger hun.- Alle skal have lov at være der.Havnen skal være tilgængelig.Den skal inkludere, ikke eks-kludere. Og der skal være liv ogaktivitet.Lea Louise Holst Laursen serdet som meget positivt, at det erborgerne slev, der er gået i gangi Glyngøre.- Og det er vigtigt, at kommunener bevidst om det potentialer,der er i Glyngøre. Der er en storstyrke i byen og menneskene,og det skal kommune bakke opom.Ifølge forskeren i udkant harGlyngøre bestem en chance, hvisbyen spiller sine kort rigtigt.DET GODE LIVIfølge ﬂere deﬁnitioner på ud-kant er Glyngøre nok i gråzo-nen. Altså ikke helt udkant,mener Lea Louis Holst Laursen,på grund af byens beliggenhedi forhold til en større by, Skive.Men Glyngøre ligger langt fraÅrhus og København, og byenoplever uanset deﬁnitioner påudkant nogle af de samme pro-blemstillinger som mindre byer,der ligger i udkanten.Men Lea Louise Holst Laursen,mener at Danmark altid har væ-ret i ubalance. Det har altid væretstore byer om mindre lokalsam-fund – udkantsområder. Ubalan-cen er så vokset de seneste år.Danmark satser meget på destørre byer. Århus skal være denjyske hovedstad, og Københavnskal kunne matche andre euro-pæiske storbyer. Det giver enstigende koncentration af be-folkningen. Man ﬂytter til denstørre by. Det sker også længerenede i rækkerne. I Skive Kom-mune ﬂytter man også til denstørre by.Den udvikling tror Lea LouiseHolst Laursen ikke, man kanvende fuldstændig. Og hun erheller ikke sikker på, at det erdet, man skal stile efter.- Men man kan lave initiativeri udkantsområderne, der gør atområdet blomstrer op og udvik-ler sig, understreger hun.Og når man ikke kan vende ud-viklingen og tiltrække nye bor-gere i tusindvis, skal man i ste-det koncentrere sig om at skabedet gode liv for dem, der er der.- Udvikling skal ikke altid tæn-kes som vækst. Der er ogsåandre kvaliteter. Det gode livfor eksempel, siger Lea LouiseHolst Laursen.

Endelig er foreningslivet, som periodevis indtager havnensUdfordringen er at få udløst potentialerne i indsatsområderne så de områder, tiltrækkende for gæster og turister og bidrager til detkommer til at bidrage optimalt til havnens økonomiske, sociale og samlede indtryk af en havn med liv og oplevelser. Forenings-kulturelle udvikling. De fire indsatsområder er defineret somlivets aktiviteter på havnen udgør således også et indirekte op-levelsesøkonomisk potentiale.• FISKERI• FORENINGSLIVKULTURARV• KULTURARVDanske virksomheder og borgere opfatter kulturarven som en• REKREATIONvigtig ressource til udvikling af lokalsamfundet. Med havnenshistorie følger en omfattende kulturarv.FISKERIEt øget fokus på kulturarven kan styrke udviklingen inden forGlyngøre har et enestående og unikt fiskeri i Limfjorden med en lang turisme, boliger, erhvervsliv og handel, udover at kulturarven gi-kulturhistorie bag sig. Det er et aktiv for bosætning, turismen og er- ver oplevelser til borgerne.hvervslivet.REKREATIONFORENINGSLIVHavnen udgør ud over fiskeriet en vigtig rekreativ ressource.Foreningnerne udgør et vigtigt fællesskab og giver byen driv- og Med beliggenheden ved fjord og den grønne kile er der godesammenhængskraft. Foreninglivets virke på Glyngøre Havn har givet muligheder for yderligere udvikling.ejerskab, medindflydelse

INDSATSOMRÅRDEFISKERIGlyngøre er den eneste landsby i Salling, som er beliggende vedvandet. Glyngøre er en af de få havnebyer i Limfjorden, hvor der fort-sat landes fisk og skaldyr.Det liv, der er relateret til havnen er en grundlæggende stedsspecifikressource for Glyngøre og omegn. Byens borgere, mulige tilflyttereog havnens gæster er tiltrukket af de kvaliteter som udspringer fraet fiskerierhverv, som ud over at være et aktivt erhverv, også er enlevende kulturarv.Derfor skal fiskeriet bevares og styrkes til udviklingen. Uden det eksi-sterende fiskeris aktivitet og udfoldelse ville meget af det unikke miljøomkring havnen forsvinde.Det er derfor en vigtig forudsætning og i alles interesse, at det eksi-sterende fiskeri tilgodeses i Masterplanen.For fiskeriets fortsatte virke er følgende elementer afgørende:• Tilgængelighed• Optimale indsejlingsforhold• Funktionelt kajområdeTilgængelighed for den tunge trafik som henter og aflevere produktertil og fra havnen, er et afgørende element. Nye tiltag på havnen kanføre til at der pakkes 1000 tons blåmuslinger, samt 400 kg limfjords-rejer om ugen i højsæsonen. Uhensigtsmæssig parkering og intermi-stiske vendepladser kan forringe tilgænglighed for lastbilerne.Et vigtigt ønske fra fiskeriet i den forbindelse er, at Kassehusvej frihol-des. Kassehusvej er en vigtig intern vej for de erhvervsdrivende oguhensigtsmæssig parkering kan gøre brugen af Kassehusvej umuligfor den erhvervsdrivende.En klar og tydelig markering og en forbedret infrastruktur med fleremarkerede parkeringsarealer vil gavne såvel besøgende som fiske-rierhvervet.Endelig er havnen ramt af problematiske indsejlingsforhold,lav vandstand i havnerummet og urolige vande ved nordligevinde.Et succeskriterium for Masterplanen vil derfor være løsningersom svarer på disse problemstillinger.

INDSATSOMRÅDEFORENINGSLIVDer skal skabes yderligere rammer for foreningslivet, kulturlivet ogfritidslivet, så det er muligt for borgerne at tage aktivt del i deres næreomgivelser, og på den måde være med til at skabe deres egen hver-dag.Borgernes engagement og aktive deltagelse er en simpel forud-sætning for havnen og byens udvikling og er en vigtig og værdifuldstedsspecifik ressource, der i sidste ende skal bærer projekter igen-nem med mere liv på havnen til følge.Det er et af Masterplanens mål at styrke sammenholdet i lokalområ-det, og via den vej at skabe aktiviteter der udspringe af sammenhol-det. Herved skabes i videre perspektiv, attraktive levevilkår og bosæt-ningsforhold i området. Tilflyttere vil eksempelvis se meget på, omder er aktivitet, sammenhold og udviklingspotentiale i det lokalom-råde hvor påtænker at flytte til.Foreningslivet på Glyngøre Havn er primært synligt ved SallingsundSejlklub samt Glyngøre Borger- og Erhvervsforning igennem Kasse-husets aktiviteter. Foreningerne er drivkraften bag og er en af forud-sætningerne for lokalområdets udvikling. Foreningernes aktivitetertiltrækker ofte andres opmærksomhed og der skabes på den mådepositive relationer mellem mange forskellige interessegrupper, hvorder udveksles ideer og initiativer og projekter fremmes.Kassehuset, som ejes og drives af Glyngøre Borger- og Erhvervsfor-ening, har stor kulturel såvel som arkitektonisk værdi og aktiviteterher, samler ofte byens borgere og havnens brugere.Glyngøre Lystbådehavn er hjemmehavn for Sallingsund Sejlklub.Klubben Lystbådehavnen ligger smukt ud til Sallingsund sammenmed den travle fiskerihavn. Aktiviteter omkring sejlklubben dannerofte rammer for brugere i alle aldre og Sallingsund Sejlklub er kendtfor at have en god ungdomsafdelingDet er et klart succeskriterium for Masterplanen, at de to foreningersaktiviteter tydliggøres på havnen, og at deres eksistensgrundlag ikkeanfægtes.

Der stor og stigende efterspørgsel på rekreative tilbud i områder som Det er oplagt, at styrke mulighederne så børn og unge kan tilbydesdisse, hvor mulighederne for at lægge stress og en hektisk hverdag oplevelser i og vejledning om vandbaserede aktiviteter. En indsats forbag sig, er mange.børn og unge vil sikre, at også fremtidige generationer kan tage varepå aktiviteter på havnen.Styrken ved områdets rekreative muligheder bør bygge på den hel-hed, der udgøres af den grønne landskabkile som slutter ved lystbå- Det er væsentligt for brugerne af de forskellige rekreative tilbud, atdehavnen. Stranden særligt på nordøstsiden af havnen, den grønne der etableres et attraktivt, sikkert og sammenhængende stisystem.mole ved lystbådehavnen, samt opholdsarealerne rundt om havneni øvrigt.En fremtidig infrastruktur skal således være med til at børn på egenhånd, til fods eller på cykel kan bevæge trygt rundt i området.Der skal medtænkes opholdsarealer tæt ved aktiviteterne. Lystbåde-havnens moleanlæg er et godt eksempel på én af de mange nichertil ophold.Et andet element i den rekreative indsats er rammerne for børn ogunges liv. Det unikke landskab og beliggenheden ved vandet skal

INFRASTRUKTURInfrastrukturen på Glyngøre Havn udgøres af veje, stier, pladser ogparkeringspladser.Intermistiske vendepladser og uhensigtsmæssige parkering harværet til gene for fiskeriets erhverv. Hvis målet om at skabe flereaktiviteter og mere liv på havnen skal nås, er det helt afgørende, atder taget hånd om og investeres i infrastrukturen.Det er en central udfordring og en decideret forudsætning at fåskabt en infrastruktur som havnens forskellige brugere kan benytteuden at være til gene for hinanden. Særligt fiskerierhvervet skal hertilgodeses.En god infrastruktur vil samtidig være med til at give havnens bruge-re og besøgende sikkerhed og tryghed i deres færden på havnen.Masterplanens konkrete bud på en løsning er derfor en infrastruktursom i højere grad end den eksisterende, følger et princip om flow:Infrastrukturen skal lade brugere kunne gøre det som virker mestnaturligt og lade trafikken, bestående af biler, lastvogne, cyklendeog fodgængere kunne afvilkes glidende.Løsningen for den kørende trafik er, at den ledes fra byens ho-vedgade mod Limfjorden Hus og herfra mod syd til vandsiden ogtilbage langs Kassehuset.Det vil sikre, at den kørende trafik fortrinsvist bevæger sig isamme retning, at færre biler vender uhensigtsmæssige steder, atLimfjorden Hus gøres mere synligt for den besøgende.Kassehusvej, som belægges med filser, vil derved blive aflastet ogprimært fungere som intern vej for lodsejerne.Det etableres områder for periodevis parkering til aflastning i højsæ-sonen og til særlige events. Arealerne afgrænses af flytbarre beton-kummer.Disse løsningsforslag har den forudsætning, at kystsikringen modsyd rykkes 5-10 meter ud i vandet.

KASSEHUSETGlyngøre er opstået omkring havnen og færgedriften, og i mange år • at minimere en stor varmeregning i den kolde efterårs-, vinter- ogvar byens udvikling stærkt knyttet til og afhængig af fiskeriets udvik-forårstid.ling. På havnen er der stadig en del gamle bygninger, der vidner om • at huset kan benyttes som forsamlingshus hele året.denne udvikling.• at ”Æ Kassehus” vil kunne indgå i de arrangementer, som strategien for havnen lægger op til, herved holdes den røde tråd i hele”Æ Kassehus” i Glyngøre er én af de gamle og bevaringsværdigestrategien.bygninger, som er med til at understrege det autentiske miljø.• at give foreningen mulighed for indtægter hele året rund, så enbæredygtig drift og vedligeholdelse af huset sikres.”Æ Kassehus” har som navnet siger fungeret som det hus, hvor fisker-kasserne blev lavet og opbevaret i. Huset blev overtaget af Glyngøre Større kulturelle arrangementer ville kunne afholdes året rundt. HerBorger- & Erhvervsforening i 2008, efter at man i nogle år selv havde tænkes f.eks. på koncerter, ferniseringer osv., som ville kunne få nog-samlet pengene ind til købet.le meget smukke rammer.Bygningen danner rammer for sociale og kulturelle aktiviteter i Glyng-øre og er som en af de markante bygninger på havnen en væsentligdel af kulturarven i Glyngøre, og således en væsetlig del af indsats-området.Huset vil i højere grad kunne fungere som forsamlingshus for Glyng-øre og omegn, hvor der afholdes forskellige kulturelle arrangemen-ter, koncerter, julemarkeder, fiskebord osv. i løbet af året.

HAVNETORVETHavnetorvet skal danne ramme for sociale og kulturelle aktiviteterpå havnen og være en af de centrale pladser for borgerne.Havnetorvet placeres som forplads til Æ Kassehus, som er én af degamle og bevaringsværdige bygninger på havnen. Derved vil husetsættes yderligere i scene og være med til at underbygge det auten-tiske miljø.Det er visionen for torvet at det skal kunne• synliggøre ”Æ Kassehus” yderligere• indtages med events, liv og aktivitet til gavn for havnens offentligerum• styrke sammenholdet mellem Glygøres borgere• give foreningen mulighed for indtægter hele året rundt, så en bæ-redygtig drift og vedligeholdelse af huset og dets aktiviteter sikres.Endvidere vil torvet kunne danne ramme om aktiviteter for Sal-lingsund og Omegns Museum og større kulturelle arrangementerville kunne ligeledes afholdes, her tænkes f.eks. på koncerter, festi-valler osv..Torvet placeres centralt på havne og afgrænses af• Kassehusvej• ny vej• ny offentlig servicebygning• potentielt boligområde• Rottehullet (Spisested)• SkattekistenVejene markeres i belægningen og afgrænsningen bør yderligeremarkeres med betonkummer som kan flyttes og placres efter be-hov.KASSEHUSVE

LIMFJORDENS HUSGlyngøre havn har med dens beliggenhed, næsten midt i Limfjorden, yderlige kan skabes mulighed for udvikling og arbejdspladser.dens historiske tilknytning til fiskeriet og dens kulturarv, et særligt po-tentiale for yderligere bosætning, fiskeri og udvikling af turismen.Udstilling:indgang til de to andre områder, hvor man kan præsen-tere Limfjordens produkter, såvel som udstille den kunst og kultur,Limfjordens Hus skal være et udstillingsvindue for Limfjordens natur, som er i kommunen og regionen. Denne udstilling har som en del afprodukter og kultur, til glæde for egnens egne beboere og for et stort sig en røgeovn som i forbindelse med køkkenet viser, hvordan manantal inden- og udenlandske brugere af husets faciliteter.historisk har røget fisk i området. I udstillingsområdet vil der ogsåvære en café, som bl.a. vil kunne udnyttes i perioder, hvor restauran-Målgruppen er ikke bare turister, selvom disse bliver en meget vigtig ten ikke er åbent, eller hvis man ønsker et mere hurtigt eller uformeltmålgruppe. Via den planlagte mulighed for drift hele året og ideen ophold.omkring klynger af mikrovirksomheder, så har vi også de lokale bor-gere og erhvervsliv som væsentlige målgrupper. Dvs. at målgruppenRestaurant:hvor man vil have mulighed for at smage på de pro-er dybt forankret i det lokale samfund, samtidig med at projektet ret- dukter, som man er blevet præsenteret for, både som specielle ogtes mod regionens øvrige borgere og turister.traditionelle egnsretter, men også i form af andre nyudviklede retterog specialiteter.Huset deles op i tre funktionelle områder:Projektet er en vigtig del af masterplanen og dens strategi. Den un-Åbent køkken:med udsalg af specialiteter og andre kulinariske pro- derstøtter udviklingen af Kassehuset, de nye små butikker, som be-dukter med tilknytning til Limfjorden og Limfjordslandet. Køkkenet gynder at etablere sig, Museet, lystbådehavnen, foreninger på hav-er ligeledes udset til at være forsøgskøkken for en gruppe af mikro- nen og de erhvervsmæssige aktiviteter, der er på og ved havnen.virksomheder i Glyngøre og omegn, hvor der gerne skulle udviklesnye specialiteter af Limfjordens og Limfjordslandets produkter, så der Desuden er projektet i tråd med de temaer og fokusområder, som erlagt i strategien for den lokale LAG og Skive Kommunes planstrategifor området.Etablering af Limfjordens hus vil kunne skabe mange nye aktivite-ter i lokalområdet, nye arbejdspladser og forretningsmuligheder forområdet. Desuden kan andre tiltag i Limfjordslandet, være med til atskabe et fundament for en fornyet vækst i turismen i området.Huset vil kunne bidrage med en formidling og udbredelse af den na-turmæssige rigdom, der eksisterer i området. Samtidig med, at denhistoriske og kulturelle arv vil blive bevaret og videreformidlet.Projektet vil skabe nye aktiviteter med basis i de resurser, som områ-det indeholder, her tænkes meget på fødevarer, men også en sam-menhæng med de erhvervs- og naturmæssige aktiviteter, der alle-rede forefindes.Endelig vil projektektet sætte fokus på kommunens og regionenshelt fantastiske natur og kystnære beliggenhed. Det vil kunne bliveen turistattraktion i kommunen og regionen.

KYSTSIKRING / STRANDPROMENADEDe seneste stormfloder har givet skader på kysten og en rennove-ring af kystsikringen er påptrængende.Det åbner muligheden for at genvinde noget af havnens tabte arealtilbage, ved at forskyde kystsikringen 10 - 15 meter ud på vandsi-den derved sikres også en god fremtidig løsninge for fiskeriet.Noget af det opfyldte areal ville kunne benyttes som vej, hvilket vilmuliggøre en ny trafikstruktur med mere flow og ens køreretning.Endvidere vil det give plads til oplag for maskiner og andet materiel.Endelig vil kystsikringen kunne kombineres med en stiforbindelseog opholdsarealer som sikre tilgængeligheden til vandet.Stiforbindelsen vil kunne bearbejdes som en rekreativt forbindelsesom samtidig vil kunne sætte Limfjordens Hus i scene.VANDTRAPPEDer er foretage et økonomisk overslag på kystsikringen af MogensPedersen, Nyborg A/S på 1.1 million kr eksl. moms for stenkastningog opfyld i 10 meters bredde ift. eksistrende kystlinie over en stræk-ning på 200 meter. Overslaget er baseret på 20% genanvedelighedaf eksisterende sten.

Den eksisterende indsejling er problematisk for fiskeriet. Indsejlingen Limfjoden er et attraktiv sejlvand. Flotte, store og historiske både fin-åbner havnen mod nord. Fiskernes havnebassin lider stor gene i nor- der vej igennem den og det være et stort aktiv for havnen at kunnedenvind, da det urolige vand gør skade på bådene.tilbyde gode tilsejlingsforhold.Tilsanding af indsejlingen er et andet problem som til tider udgør ensikkerhedsrisiko når bådene går på grund.Fiskeriet peger selv på en ny indsejling fra øst i den nordøstlige endeaf lystbådehavnen.Det anbefales i den forbindelse, at der iværksættes en undersøgelseaf fagfolk vedrørende indsejlingsforhold, strømme og tilsandingsfor-hold. Undersøgelsen skal danne grundlag for det videre arbejde medfiskernes problemstilling.Det er en forudsætning, at en ny indsejling i lystbådehavnen ikkeforvolder uro i vandet for de eksisterende lystbåde.Bådenes besøg vil bringe nye gæster til havnen og være en stor at-traktionsværdi for turismen og et aktiv for havnens oplevelsesbase-rede erhverv.Der bør således arbejdes med planer for en anlægskaj til dissebåde.I masterplanen peges på ydersiden af de nordlige moler, hvor vand-dybden er størst.

SALLINGSUND SEJLKLUBSPORTS OG MARITIMT CENTERSom et led i Masterplanen er det hensigten at etablere et egentligtSports og Maritimt center for Glyngøre og omegn ved at udvide deeksisternde faciliteter der er knyttet til Sallingsunds Sejlklubs klub-hus.Målet er at samle alle sejlsportsaktiviteter i ét hus, så man kan opnåsynergieffekter på de faciliteter man har (opholdsrum, opbevaring,undervisningslokale osv.) og samtidig skabe grobund for en endnustørre opmærksomhed og derved udbygning af aktiviteter og tilbud.Til glæde for både den lokale sejlsport, borgerne og turisterne.I forbindelse med den øgede aktivitet, er der brug for, ikke barelokaler til ophold og undervisning, men også en udvidelse af opbe-varings- og klargøringsfaciliteter.Det er endvidere målet, at der på sigt etableres et Wellness områdei forbindelse med sejlklubben. Det vil bringe sejlklubben i centrumsom samlingspunkt omkring de maritime og rekreative aktiviteter ogklubbens hus vil kunne danne ramme om yderligere aktivitet.Desuden vil denne udvidelse kunne skabe grobund for en væsentligstyrkelse af bosætningsgrundlag i området.Tilstedeværlsen af flere klubber under samme tag vil endviderestyrke sammenholdet og sammenhængskraften mellem klubberneog faciliteternes brugere, til gavn for såvel den lokale befolkning,som for den nye bosætter og turisten.Etableringer af faciliteter og gennemførelse af aktiviteter har be-tydning for livet i landdistrikterne. Vi ved, at en udvidelse vil kunneskabe mange nye aktiviteter i lokalområdet og give nye mulighederfor sejlsportsaktiviteter og dermed øge antallet af tilbud, til isærbørn og unge i lokal området.Hvis man kan få gang i aktiviteterne omkring f.eks. kano udlejning,kurser i forskellige sejlsportsaktiviteter, husbåd udlejning osv. vilsmå (mikro)virksomheder være med til at fastholde og underbyggede øvrige aktiviteter og jobs.WELLNESS CENTER

Glyngøre har gjort meget rigtigtAf Trine KjærhusSkive FolkebladGode boliger i et godt bymiljø.Det har Glyngøre. Og det er enaf de væsentlige forklaringerpå, at byen har kunnet fastholdesit indbyggertal på trods af detklassiske udkantsscenarium medarbejdspladser, der forsvinderuden nye træder i stedet.Det mener direktør for StatensByggeforskningsinstitut, Aal-borg Universitet, Thorkild Ærø,der blandt andet har forsket i bo-sætning i udkant og Glyngøre.- Glyngøre har sørget for at op-kvaliﬁcere boligerne og for, atder er et bredt boligtilbud i byen,roser han byen.- Man skal som tilﬂytter kunnese fremtiden for sig i den by,man overvejer at ﬂytte til. Derskal være investeringssikkerhed.Noget at bygge på, noget at in-vesterer sin tid og sine ressour-cer i, forklarer han, og mener, atdet er der i Glyngøre.Byen gennemgik en større for-skønnelse for en årrække til-bage, og i øjeblikket arbejdesder på en masterplan, der skaludvikle og forskønne havnen, såden også indgår som et aktiv forbyen i fremtiden.FREMTIDSTRO I GLYNG-ØREMan kigger efter nogle bestemteting, når man overvejer at bo-sætte sig i et område, forklarerThorkild Ærø om generelle bo-sætningsmotiver.- Der skal være et godt boligtil-bud, og det må ikke være for en-sidigt. Der er blandt andet brugfor lejeboliger i udkantsområ-derne. Mange ﬂytter i lejeboligi et udkantsområde i første om-gang, da det kan bløde beslutnin-gen om at bosætte sig lidt op.Thorkild Ærø konstaterer, atGlyngøre netop har det alsidigeboligtilbud med lejeboliger somen mulighed.- Boligen skal også ligge i etgodt bymiljø. Kvaliteten skalvære i orden.Også her er Glyngøre godt med.Byen er forbundet med hav-nen, og infrastrukturen er god.Glyngøre har endvidere væretgod til at rydde op i boligmassenog byen, så det er boliger af godkvalitet og en ryddelig by, mankommer til.- Der bliver lagt mærke til for-fald, konstaterer Thorkild Ærø.Han ved, at mange byer lærerat leve med et vist forfald. Bor-gerne i byen bliver blinde på detknap så kønne. Men tilﬂyttereser det, understreger han.- Her er man virkelig godt medi Glyngøre.Det er den slags faktorer, dertrækker folk til og kan give enpositiv udvikling i befolknings-tallet. Og ejendomsværdien.- Det giver fremtidstro, siger di-rektøren for byggeforskningsin-stituttet.TRE SLAGS TILFLYTTERETilﬂyttere til yderområder kanifølge den seneste forskning påområdet – fra 2004 – opdeles itre typer.Der er dem, der vender tilbage.De har været væk for at tage enuddannelse eller er rejst ud efteret job, og vender tilbage til etsamfund, de kender. De er letteat integrere, da de ved, hvad dethandler om i det lille samfund,fortæller Thorkild Ærø.Så er der dem, der ﬂytter til,fordi de har en ide om at bo pålandet. De vil starte et nyt liv ba-seret på nærhed.- De har nogle lidt romantiskeforestillinger, der trænger tilkalibrering. De har for høje for-ventninger, konstaterer ThorkildÆrø.Endelig er der dem, der ﬂyt-ter til på grund af naturen ogherlighedsværdien. De har ikkenødvendigvis nogen interesse ilokalsamfundet, men kommertil på grund af beliggenhed ognaturherligheder.Tilﬂyttere, der ikke i forvejenhar noget forhold til en by elleret lokalsamfund, kører videre,hvis de kommer til en by medsynligt forfald.- De kan ikke se udvikling i så-dan en by.Thorkild Ærø mener, der er ud-vikling at se i Glyngøre.HAVNEPLANER GIVERMENINGAt der arbejdes med en plan forhavnen er også godt. Det bety-der noget for eventuelle tilﬂyt-tere, at der er noget i gang.- Glyngøre skal bruge sin havn.Havne har tidligere været merelukket land, mens de i dag bliverbyens rekreative område.Thorkild Ærø henviser til udvik-lingen i både Aalborg og Århus,hvor havnene bliver bolighavne.- Det er attraktivt, rekreativt ogstadig midt i byen. Og havneni Glyngøre er også attraktiv forbyen.Thorkild Ærø kunne sagtensforestille sig, at der blev byggetboliger på havnen, men havnenskal ikke være en ø af boliger.Der skal stadig være masser affunktioner på havnen, og pladstil liberale erhverv.- Det vil give liv, og det givergod mening.Thorkild Ærø mener udviklin-gen med befolkningstilbagegangi yderområderne ikke kan ven-des helt. Befolkningen ﬂytter frade mindre byer til de større, ogdet kan ikke ændres. Men medde rigtige indsatser kan mansagtens forhindre at ens by ogegn uddør.- Men det er vigtig at prioritere.Ikke alle byer kan blive genbe-folket, som for 20 år siden, også er det vigtigt at være lidt rea-listiske. Man kan ikke satse påalle landsbyer i et lokalområde,men man kan deﬁnere, hvilkenrolle den enkelte landsby skalhave, og så prioritere ressourcerog indsatser derudfra, siger hanom det arbejde der forestår i ud-kantsområderne, og understre-ger, at det er en politisk diskus-sion, der skal tages lokalt.

BOLIGER VED HAVNENI MASTERPLAN GLYNGØRE HAVN åbnes der op for boliger ved hav- Det er vigtigt, at boligerne i form og udtryk ikke bliver en videreførelsenen såfremt følgende forudsætninger kan efterleves til gavn for havn af den eksisterende by, men i stedet føjer nyt til Glyngøres samledeog by som helhed:boligudbud - jf. artikel øverst på siden.Det er helt afgørende, at infrastrukturen for havnen sikres en bæ-redygtig løsning som indebære, at den kørende trafik kan afviklesmed ´flow´ og at tilgængeligheden til det rette antal p-pladser kanfindes.Endvidere skal der reserveres plads til et havnetorv ved Kassehuset.Det område, som i planen kan udlægges til boliger er beliggende iovergangen mellem havn og by. Det er således et attraktivt områdefor placering af offentlige parkeringspladser og der bør inden for om-rådet findes plads til dette som vist på Masterplanen strukturkort.Hvis der bygges boliger på/ved havnen, bør der tilstæbes et trovær-digt arkitektonisk udtryk. Selvom det udlagte område i Masterplanenrummer to matrikler, bør planen altså udformes som ét samlet om-råde.Endelig er det en forudsætning, at der i relation til boligområdet fore-tages en undersøgelse, som afdækker havnens eksisterende aktivi-teter og hvordan de kan sikres, i den fremtidige planlægning.I undersøgelsen bør der være fokus på støj og miljøgener fra deteksisternde erhverv, de fremtidige erhvervspotentialer, samt en frem-tidig udvidelse af aktiviteter ved Kassehuset.KASSEHUSETHAVNETORV