ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 142: Rapporten "Tilskudsordningen vedr. kommuner med mindre øer", fra økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del Bilag 142
Offentligt

Del 1

Tilskudsordningen vedr.kommuner med mindre øerFinansieringsudvalgetJuni 2013

Tilskudsordningen v edr. kommuner med mindre øer

I tabeller kan af runding medf øre,at tallene ikke summer til totalen.

Henv endelse om publikationenkan i øv rigt ske til:Økonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 Københav n KT 72 28 24 00

Omslag:

Studio Parris Wakef ield

Elektronisk Publikation:ISBN:978-87-92856-21-0

Publikationen kan hentes påØkonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:www.oim.dk

Indholdsfortegnelse

Baggr und/indledning ............................................................................................................... 41.1Aftaletekst fra ”Aftale om juster inger af udligningssystemet” .................................... 41.2Beskr ivelse af den nuværende ordning og baggrund ............................................... 41.3Det nuværende tils kud til kommuner med mindr e øer .............................................. 51.4Øvrige tilskud: Ø-kortordningen .................................................................................. 8Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter......................................... 102.1Resultater for de enkelte udgiftsområder 2012 ....................................................... 102.2Resultater for merudgifter fordelt på kommuner ...................................................... 122.3Opgørelse af driftsresultat for færgedriften 2007- 2012 ........................................... 16Overvejelser .......................................................................................................................... 203.1Overvejelser om sammenhæng til ø-kortordning .................................................... 213.2Overvejelser om objektive kr iterier og opstilling af Model 1 ................................... 213.3Overvejelser om modelkr iterier og opstilling af Model 2 ......................................... 243.4Sammenfatning .......................................................................................................... 29

Bilag 1. Oplysningsskema ............................................................................................................ 33Bilag 2. Ændringer i pct. af bes katningsgrundlag ....................................................................... 38

Del 1

1.Nyt kapitel

Baggrund/indledningAftaletekst fra ”Aftale om justeringer afudligningssystemet”

1.1

”Der er enighed om at forøge tilskuddet til kommuner med øer med i alt 15 mio. kr. årligt. Detforudsættes i den forbindelse, at der med virkning fra 2014 sker en modernisering af forde-lingsnøglen for tilskuddet til driften af færgeruterne. Det forudsættes ligeledes, at forhøjelsenkan bruges til finansiering af f.eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turistyders æ-sonen (april til september) samt etablering af et færgesekretariat.”Desuden fremgår af punkt 3 i appendiks 3 til aftalen vedrørende det v idere arbejde i Finan-sieringsudvalget bl.a. at:Fordelingen af puljen for så vidt angår driftsstøtten hviler på et datagrundlag af ældre dato,som stammer tilbage fra den periode, hvor der både blev ydet tilskud fra staten og fra amts-kommunerne.Udvalget kan anmodes om, bl.a. på baggrund af de senere års erfaringer medkommunernes drift af færgeruterne, at tilvejebringe et moderniseret grundlag for fordeling afpuljens driftsstøtte-del.”Udvalget anmodes i forlængelse heraf om at tilvejebringe et ajourf ørt fordelingsgrundlag forden relevante del af støtteordningen, herunder driftsstøttedelen og de ø-betingede merudgif-ter. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje:ordningens sammenhæng til andre støtteordninger (den såkaldte ø-kort ordning),og i hvilket omfang der kan anvendes objektive kriterier for tilskudsfordelingen

Udvalget kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde.Udvalget afrapporterer om dette område i april 2013.

1.2

Beskrivelse af den nuværende ordning ogbaggrund

I forbindelse med kommunalr eformen blev trafikstøtteordningen til de mindre øer omlagt til etgenerelt tilskud til kommuner med mindre øer. Omlægningen skete på baggrund af anbef a-

Del 1

Baggrund/indledning

lingerne i rapporten fra udvalget vedrørende omlægning af færgestøtte til generelle tilskud,som blev offentliggjort i juni 2004.Omlægningen blev udmøntet i aftale om en kommunal finansieringsreform, som blev indgåetden 27. februar 2006. Aftalen medførte, at tilskud fremover skulle ydes som et særligt gene-relt tilskud til de kommuner, hvor de danske småøer er beliggende. Denne ordning blev tilførtsåvel færgestøtteordningen (både de hidtidige statslige og amtslige tilskud) og den andel afsærtilskudspuljen, der indtil da blev udbetalt til disse kommuner med begrundelse i deressærlige ø-udgifter.Argumentationen herfor var bl.a., at man ønskede at minimere statens detailadministrationsamtidig med, at det var i tråd med reformens ambition om at fremme det kommunale selv-styre og derved få beslutningerne tættere på borgerne.I den gamle færgestøtteordning var princippet, at stat, amt og kommune hver skulle bære entredjedel af udgifterne. I og med at der alene indgår de hidtidige stats - og amtsandele i detnye generelle tilskud, er det således også i den nye ordning forudsat, at kommunen skal bæ-re en del af både drifts- og investeringsudgiften ved færgetrafik.Med omlægningen blev der ikke fjernet midler fra tilskudsordningen. Hele ø-tilskuddet frem-skrives nu årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor, hvorden tidligere ydelsesstøtte ikke blev fremskrevet. Den tidligere ydelsesstøtte ville bortfalde,når færgerne var betalt og afdragene dermed betalt, hvilket typisk er efter 15-25 år. En fær-ges levetid må forventes at være længere end denne periode.Hensigten med den nye ordning er, at investeringsstøttedelen af ø-tilskuddet, skal medfinan-siere den årlige afskrivning på færger. Ordningen er således uafhængig af den til enhver tidgældende låneoptagelse til færger og færgelejer, herunder renteomkostninger.Ved at medfinansiere afskrivningen bidrager tilskuddet således til enten betaling af nuværen-de afdrag (ved nyere færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer (vedgamle færger og færgelejer). Da tilskuddet ydes som et generelt tilskud, er det således denenkelte kommunes ansvar at sikre denne opsparing. Det skal samtidig bemærkes, at investe-ringer i færger og færgelejer til besejling af de mindre øer er omfattet af kommunernes auto-matiske låneadgang.Enkelte kommuner har oplevet et særligt økonomisk pres i forbindelse med anskaffelse af enny færge på trods af den investeringsstøtte, som indgår i det generelle tilskud. I denne sam-menhæng kan det nævnes, at der fra statslig side i perioden 2008-2010 var afsat i alt 260mio. kr. i færgepuljer, hvorfra der blev givet tilsagn om støtte til et antal kommuners færgein-vesteringer.

1.3

Det nuværende tilskud til kommuner med mindreøer

Det nuværende generelle tilskud til kommuner med mindre øer er fastlagt i lov nr. 499 af 7.juni 2006 Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Del 1

Baggrund/indledning

Ifølge § 20 i loven yder Økonomi- og Indenrigsminister iet et årligt tilskud til kommuner medmindre øer. Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. i 2006 priser. Tilskuddet reguleres fra og med2007 én gang årligt med den f orventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.Det fremgår videre af loven, at de kommuner med mindre øer, der modtager tilskud, omfatter:Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svend-borg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skiveog Aalborg.Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. I2012 udgør tilskuddet 88,4 mio. kr., og det fordeles til kommunerne således:1) 53,3 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene1998-2002 samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift.2) 12,5 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr., SlagelseKommune modtager 1,7 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,6 mio. kr., Faaborg-MidtfynsKommune modtager 1,0 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kom-mune modtager 3,0 mio. kr.3) 22,6 mio. kr. fordeles som investeringsstøtte, hvoraf 5,6 mio. kr. fordeles som grundtilskud,således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager300.000 kr. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholds-mæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.Den del af det generelle ø-tilskud, der stammer fra den hidtidige investeringsstøtte er såledesfordelt ud fra fire objektive kriterier: 1) et grundbeløb efter folketal og efterfølgende 2) 45 pro-cent forholdsmæssigt efter folketal, 50 procent forholdsmæssigt efter sejlafstand og 5 procentefter øernes areal.Ø-tilskuddet er som nævnt et generelt tilskud og dermed ikke øremærket til færgedriften ellerandre ø-relaterede formål.Tabel 1. viser den faktiske udmøntning af tilskuddet i 2012, som anvendes til sammenlig-ningsgrundlag i undersøgelsen. I 2013 ydes i alt 89,7 mio. kr. til kommunerne med mindreøer.

Del 1

Baggrund/indledning

Tabel 1Sammensætning af § 20 Ø-tilskuddet for 2012 i t.Kr.

K.nr.316326330360420430

KommuneHolbækKalundborgSlagelseLollandAssensFaaborg-Midtf y nSv endborgLangelandÆrøHaderslevEsbjergAabenraaHorsensStruerNorddjursOdderHedenstedSkiv eAalborgI alt

ØsamfundOrøSejerø/NekseløAgersø/OmøAskø/Femø/FejøBaagøAv ernakø/Ly ø/BjørnøDrejø/Skarø/HjortøStry nøBirkholmAarøMandøBarsøEndelav eVenøAnholtTunøHjarnøFurEgholm

Drifts-støtte2.6285.8795.61610.3921.4482.451

Investerings-støtte1.9912.0071.8782.8663651.444

Særtilskud-2.7421.7053.580-966

I alt4.62010.6289.19916.8381.8134.862

479482492510561580615671707727766779851

3.4991.2232651.4422651.0056.6881.8023.3871.1591.0682.23787353.326

1.930954492588-2901.2495882.4879464601.80427522.615

-412---------3.041-12.446

5.4292.5897572.0302651.2957.9372.3905.8742.1051.5287.0811.14888.387

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Del 1

Baggrund/indledning

1.4

Øvrige tilskud: Ø-kortordningen

Transportministeriet administrerer den såkaldte ø-kortordning, som blev besluttet som led ien politisk aftale fra 1998 (Pinsepakken) mellem den daværende S-R regering, SF og En-hedslisten. Formålet er at sikre gratis person-, cykel-, og invalidebiltransport med færge til ogfra 26 småøer med virkning fra den 1. januar 2001. Ordningen omfatter personer, der har fol-keregisteradresse på de pågældende øer.Administrationen af ordningen varetages af Trafikstyrelsen, og der er ved aftale fastsat enkompensation for det indtægtstab, som de pågældende kommuner pådrages i forbindelsemed den gratis befordring af øboerne. Kompensationen blev fastlagt gennem en registreringfor hele 2001 af antal gratis overførte passagerer og indtægtstabet, som or dningen medførte.Ordningen pris- og lønreguleres årligt på finansloven. Takststigninger ud over pris - og lønre-guleringen kompenseres således ikke.I 2012 er der udbetalt 8,4 mio. kr. i tilskud.Tabel 2 viser fordelingen af midlerne fra ø-kortordningen på de enkelte kommuner og ruter i2012.

Del 1

Baggrund/indledning

Tabel 2Fordeling af ø-kortordningen i 2012 i Kr.

KommuneHolbækKalundborgKalundborgSlagelseSlagelseLollandLollandLollandAssensFaaborg-MidtfynFaaborg-MidtfynSvendborgSvendborgLangelandÆrøHaderslevAabenraaHorsensStruerNorddjursOdderHedenstedSkiveAalborgI alt

RuteOrø-HolbækNekselø-Hav nsøSejerø-Hav nsøOmø-StigsnæsAgersø-StigsnæsAskø-BandholmFejø-KragenæsFemø-KragenæsBaagø-AssensLy ø/Av ernakø-FåborgBjørnø-FåborgSkarø/Drejø-Sv endborgHjortø-Sv endborgStry nø-RudkøbingBirkholm-MarstalAarø-AarøsundBarsø-Barsø-LandingEndelav e-SnaptunVenø-KleppenAnholt-GrenåTunø-HouHjarnø-SnaptunFur-BrandenEgholm-Aalborg

20121.288.63630.856470.408306.372554.74050.5081.067.340465.972108.872685.572133.480401.53217.392628.0761.38894.28484.496256.976404.096575.572128.204263.092320.51661.6208.400.000

Kilde: Trafikstyrelsen

Del 2

Opgørelse afdriftsresultat forfærgedrift og øvrigemerudgifter

Nyt kapitel

Til udvalgets arbejde er der indhentet oplysninger til opgørelse af, hvilke løbende merudgifterø-kommuner ne har på de forskellige serviceområder (bilag 1).Med merudgifter forstås den fordyrelse af serviceydelser på en ø, som ø-kommunerne har, iforhold til udgifterne i forbindelse med frembringelse af tilsvarende serviceydelse på fastlan-det. Merudgifterne svarer således til de driftsudgifter, kommunen ikke skulle afholde, hvis øenhavde været landfast med den øvrige del af kommunen.Alle 19 kommuner, som modtager tilskud efter § 20 i lov om udligning og generelle tilskud,har indberettet oplysninger om de merudgifter (netto), ø-kommunerne har haft i regnskabs-året 2012 som følge af deres særlige geografiske struktur.Nogle kommuner har indberettet meget detaljerede udgiftsopgørelser med enkeltposter på fåhundrede kroner, mens andre kommuner givet har set bort fra merudgifter under en vis stør-relse og alene indberettet merudgifter af betydning på de enkelte udgiftsområder.Til belysning af driftsresultatet for færgedriften er der foretaget opgørelse af nettodriftsudgif-terne til færgedrift i de kommunale regnskaber for 2007-2011. Gennem den kommunale ind-beretning er der desuden indhentet oplysninger om nettodriftsresultatet for færgedriften iregnskabsåret 2012, som endnu ikke forligger hos Danmarks Statistik. Oplysningerne er ef-terfølgende valideret hos kommunerne.

2.1

Resultater for de enkelte udgiftsområder 2012

De 19 kommuner, som modtager tilskud efter § 20 i lov om udligning og generelle tilskud, harindberettet merudgifter i forbindelse med de mindre øer for i alt 157,5 mio. kr. i 2012.Tabel 3. viser den procentvise fordeling af de indberettede merudgifter i 2012.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Tabel 3Procentvis fordeling af indberettede kommunale merudgifter 2012

UdgiftstypeFærge- og havnedriftKommunale v ejeØvr. TeknikFolkeskoleBef ordring af grundskoleelev erØv r. merudgif ter til underv isning og kulturDagtilbud til børn og ungeØv r. merudgif ter v edr. børn på det sociale områdeÆldre og handicappedeØv r. merudgif ter på det sociale områdeAdministrativ e merudgif terEv t. øv rige merudgif terTotal

Pct.78,01,41,68,50,40,72,00,06,30,00,50,6100,0

Kilde: Kommunale indberetninger 2012De største merudgifter for kommunerne er ikke overraskende forbundet med færge- og hav-nedriften, som dækker 78 pct. af udgifterne svarende til i alt 122,9 mio. kr.Udgifter til beredskab (brand) udgør den væsentligste merudgift på det tekniske område forkommunerne med de mindre øer.Merudgifterne til de kommunale veje på øerne fremgår af tabel 3 at være nogenlunde tilsv a-rende udgifterne på det øvrige tekniske område. Dette dækker dog over et markant bidrag(0,34 pct.) fra Esbjerg kommunes udgifter til låningsvejen til Mandø, hvilket træder i stedet forden færgerute, som udgør forbindelsen til de øvrige mindre øer.De store serviceområder: Folkeskole, dagtilbud og udgifter til handicappede og ældreomsorgpå øerne vejer også tungest i kommunernes driftsudgifter. Merudgifterne består f.eks. i væ-sentlig større omkostninger pr. elev i skoledriften og pr. barn på dagtilbud. I ældreomsorgenoptræder merudgifterne typisk i forbindelse med vente-/spildtid for hjemmeplejen i forhold tildet visiterede antal timer. Samlet set har kommunerne med de mindre øer indberettet mer-

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige mer udgifter

udgifter for i alt 26,5 mio. kr. på disse tre serviceområder, svarende til henholdsvis 8,5 pct.,2pct. og 6,3 pct. af de samlede merudgifter.Samlet set udgør merudgifterne forbundet med færgedrift, folkes kole, dagtilbud og ældre-handicapområdet ca. 95 pct. af merudgifterne svarende til knap 150 mio. kr.

2.2

Resultater for merudgifter fordelt på kommuner

I de følgende afsnit fremlægges en merudgiftsopgørelser, der bl.a. sættes i forhold til befolk-ningstallet på de enkelte øer og i forhold til indbyggertallet i kommunerne, hvor øerne er be-liggende. Af tabel 4 fremgår befolkningstallet for øerne og kommunerne.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Tabel 4Befolkning på øer og i kommuner 2012Ø-befolkning20128311935819116237489131331063310032668221111614122177183151112104842484.669Befolkning ikommunen 201269.41548.63277.310

KommuneHolbækKalundborgSlagelse

ØOrøNekseløSejerøAgersøOmøAskøFejøFemøBågøAv ernakøBjørnøLy øSkarøDrejøHjortøStry nøBirkholmÅrøMandøBarsøEndelav eVenøAnholtTunøHjarnøFurEgholm

LollandAssensFaaborg-Midtfyn

45.24141.44351.635

SvendborgLangelandÆrøHaderslevEsbjergAabenraaHorsensStruerNorddjursOdderHedenstedSkiveAalborgI alt

58.55113.0946.63656.188115.11259.60083.59822.09837.87621.74946.02947.620201.1421.102.969

Kilde: Nøgletal.dk og Danmarks Statistik.Øen Fur (842) i Skive Kommune og Orø (831) i Holbæk Kommune udgør de folkerigeste øerblandt de 27 småøer, og tilsammen bor der ca. 36 pct. af småøernes befolkning på disse toøer. Fejø (489), Sejerø (358) og Strynø (221) har mellemstore befolkninger. Lidt under halv-delen (11) af småøerne har en befolkningsstørrelse på mellem 100-200 beboere. Et næstentilsvarende antal (10) småøer har et beboerantal på under 100, med Birkholm (11) i ÆrøKommune og Hjortø (8) i Svendborg Kommune som de absolut mindste øer befolknings-mæssigt. Pr. 1/1 2012 bor der samlet set 4669 personer på de 27 småøer.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Af tabel 5 fremgår de samlede merudgifter fordelt på kommunerne med de mindre øer. I altkan merudgifterne for 2012 opgøres til 157,5 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig mer-udgift pr. øbo på 33.738 kr.Merudgifterne til færgedriften inkl. havnedrift udgør, som beskrevet i tabel 3, 78 pct. af mer-udgifterne, hvilket svarer til ca. 123 mio. kr. De øvrige merudgifter, hovedsageligt forbundetmed de store serviceområder – skole, dagtilbud og ældre, udgør således 22 pct. svarende tilca. 34,5 mio. kr. i 2012.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Tabel 5Samlede merudgifter fordelt på kommunerMerudgifter til ø(er)T.kr.8.80416.12616.61925.2532.65711.1417.5435.3759094.5041.091*2.64414.9154.09511.7315.5632.5829.0886.882157.521Kr. pr.indbygger12733221555864216129410137809441781853102565619134143I alt i pct. afbeskatningsgrl.0,08 pct.0,21 pct.0,14 pct.0,38 pct.0,04 pct.0,15 pct.0,09 pct.0,27 pct.0,10 pct.0,05 pct.0,01 pct.0,03 pct.0,12 pct.0,12 pct.0,22 pct.0,16 pct.0,04 pct.0,13 pct.0,02 pct.0,10 pct.

KommuneHolbækKalundborgSlagelseLollandAssensFaaborg-MidtfynSvendborgLangelandÆrøHaderslevEsbjergAabenraaHorsensStruerNorddjursOdderHedenstedSkiveAalborgI alt

Kr. pr. øbo10.59442.77547.07838.43780.52346.61571.16024.32182.63627.97526.607120.18284.26622.37777.68949.67024.82710.793143.37533.738

Anm.: *Esbjerg Kommune har ikke udgifter til færgedrift, da forbindelsen til Mandø sker via en låningsvej.Kilde: Kommunale indberetninger, Nøgletal.dk og Danmarks Statistik.Det bemærkes, at den gennemsnitlige merudgift pr. øbo i kommunen dækker over en betyde-lig variation: 10.594 kr. pr. øbo på Orø i Holbæk Kommune og 143.375 kr. pr. øbo på Egholmi Aalborg Kommune.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Opgøres merudgifterne pr. indbygger i kommunerne med de mindre øer er gennemsnitsud-giften 143 kr. pr. indbygger. Dette beløb dækker over en variation fra 558 kr. pr. indbygger iLolland Kommune til 9 kr. pr. indbygger i Esbjerg Kommune.Opgjort som merudgifter pr. indbygger i procent af beskatningsgrundlaget pr. indbygger ikommunerne udgør merudgifterne i 2012 under et i alt 0,10 pct. af beskatningsgrundlaget ikommunerne med de mindre øer. Lolland Kommune har de største ø-relaterede merudgifter(0,38 pct.) målt som procent af beskatningsgrundlaget pr. indbygger.

2.3

Opgørelse af driftsresultat for færgedriften 2007-2012

Ud fra de kommunale regnskaber er nettodriftsudgifterne (driftsudgifter minus indtægter) tilfærgedrift opgjort for perioden 2007-2012. Det bemærkes, at der for f lere kommuners ved-kommende sker en regnskabsmæssig sammenblanding med udgifter til andre færgeruter. A l-le kommuner er derfor blevet bedt om at validere og afstemme nedestående regnskabsop-lysninger i forhold til færgedriften til de mindre øer.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Tabel 6Nettodriftsudgifter for den kommunale færgedrift 2007-2012 (12-PL.)Kommune*HolbækKalundborgSlagelseLollandAssensFaaborg-MidtfynSvendborgLangelandÆrøHaderslevAabenraaHorsensStruerNorddjursOdderHedenstedSkiveAalborgI alt20074.6249.2899.62522.9522.2315.1876.7042.9915254.1972.1848.2613.3044.9272.0932.2052.4644.16897.93320085.04110.12211.28022.0752.0416.7297.5023.3806164.6472.0888.0313.3566.6322.1723.1102.7543.724105.30020094.1949.99312.62218.2473.3078.4806.0263.1846544.1912.15110.4763.1435.5452.1632.4111.8124.902103.49920105.47312.66612.15520.3902.6148.2495.7863.1336753.8582.2308.6683.8145.5902.7342.2052.6857.668110.59020115.04612.41711.51520.6042.6098.5956.4433.3791.0684.1542.68410.0463.2015.2462.4212.5042.2096.737110.88020124.23511.67413.48919.5742.6269.8626.6233.7748494.3242.4509.9473.9486.8583.3542.4926.2966.722119.097

Anm.: *Esbjerg Kommune indgår ikke i tabel, da forbindelsen til Mandø sker via en låningsvej.Kilde: Danmarks Statistik de kommunale regnskaber 2007-2011 og kommunale indberetninger 2012.Som det fremgår af tabel 6 har der under ét været en stigning i de samlede kommunale net-todriftsudgifter i forbindelse med færgedriften til de mindre øer fra 98 mio. kr. årligt i 2007 til119 mio. kr. 2012, hvilket svarer til en stigning på ca. 21 pct.Mellem 2011-2012 er der sket en stigning i nettodriftsudgifterne på ca. 7 pct. Tilsvarendestigningsrater genfindes blandt de øvrige år, der dog også inkluderer et fald og en neutraludgiftsudvikling i mellem årene. Stigningen fra 2011-2012 forklares i de kommunale indberet-

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

ninger med eksempelvis enkeltudbetalinger af løn og pens ion, ekstra vedligeholdelsesudgif-ter, indkøringsudgifter på nyt materiel, men også med stigende udgifter til brændstof og v i-gende indtægter.Det skal bemærkes til opgørelsen i tabel 6, at nettodriftsudgifterne på nogle ruter inkludererdokning og større vedligeholdelsesopgaver mens disse udgifter på andre ruter føres som an-lægsudgifter, og dermed ikke indgår i opgørelsen af nettodriftsudgifterne. Dette forhold kanmedføre variation i driftsudgifterne mellem de enkelte år og mellem færgeruterne til de min-dre øer. Endvidere indgår afdrag på lån til færger og færgelejer ikke i opgørelsen, da disseudgifter medfinansieres af den investeringsstøtte som staten yder til kommunerne med min-dre øer, jf. beskrivelsen af den nuværende tilskudsordning ovenfor.Figur 1. viser udviklingen i nettodriftsudgifterne for færgedriften til de mindre øer.

Del 2

Opgørelse af driftsresultat for færgedrift og øvrige merudgifter

Figur 1. Nettodriftsudgifter for færgedriften til de mindre øer 2007-2012 (12-PL) T.Kr.

25.000Nettodriftsudgifter T.Kr.

20.00015.00010.0005.00002007

2008200920102011

2012

Del 3

3.Nyt kapitel

Overvejelser

Det fremgår af del II, at der er betydelige merudgifter forbundet med at have en eller fleremindre øer som en del af kommunen. Opgjort på baggrund af de kommunale indberetningerudgjorde merudgifterne i 2012 gennemsnitlig 33.738 kr. pr. øbo. Dette gennemsnit dækkerdog over betydelige variationer, jf. tabel 5.Færgedriften er den absolut største merudgift forbundet med at have en eller flere mindre øersom en del af kommunen. Denne udgift udgør isoleret set knap 80 pct. af merudgifterne somkommunerne har oplyst for 2012.De store serviceområder: Folkeskole, dagtilbud og udgifter til handicappede og ældreomsorger forbundet med de væsentligste merudgifter blandt de øvrige serviceområder. Disse omr å-der udgør ca. 17 pct. af de indberettede merudgifter i 2012.Indberetningen af merudgifter er baseret på et enkelt regnskabsår - 2012. Dette giver en visusikkerhed om profilen på merudgifterne forbundet med at være kommune med en eller fleremindre øer.Omvendt er merudgifterne forbundet med færgedriften så tungtvejende, at det er vanskeligtat forestilles sig en markant ændret udgiftsprofil. Udviklingen fra en tidligere opgørelse af dekommunale merudgifter forbundet med de mindre øer i 19941indikerer, at tendensen går iretning af, at andelen af merudgifter forbundet med færgedriften forøges set i forhold til desamlede merudgifter. I 1994 udgjorde andelen af merudgifter forbundet med færgedriften så-ledes ca. 60 pct. og i 2012 opgøres disse til knap 80 pct.Kommunernes nettodriftsudgifter forbundet med færgedriften til småøerne er opgjort på basisaf regnskabstallene fra 2007-2012, og opgørelsen er efterfølgende afstemt og valideret hoskommunerne. Regnskabsopgørelsen for kommunernes drift af færgerne til småøerne viser,at der har været en generel stigning i nettodriftsudgifterne fra 2007-2012 på ca. 21 pct. Stig-ningen i perioden dækker over mindre udsving.Kommunernes merudgifter ud over færgedriften er på basis af oplysningerne for 2012 opgjorttil i alt ca. 34,5 mio. kr., og merudgifterne opgjort pr. indbygger i kommunerne er forholdsvis

Rapport fra arbejdsgruppen om ø-kommunernes økonomiske forhold, Indenrigsministeriet juli 1994.

Del 3

Overvejelser

beskedne. For 9 ud af 19 kommuner er merudgifterne under 10 kr. pr. indbygger i kommu-nen.Seks kommuner modtager i dag, på baggrund af en historisk opgørelse (1994) af ø-kommunernes økonomiske forhold, et særtilskud efter § 20 i lov om kommunal udligning oggenerelle tilskud, jf. tabel 1.Dette tilskud er fastsat med udgangspunkt i beliggenhedskommuner med en væsentlig min-dre økonomisk bæredygtighed, end det er tilfældet efter kommunalreformen i 2007. På dennebaggrund kan det overvejes, at omlægge tilskuddet til et generelt tilskud fordelt efter objektivekriterier.

3.1

Overvejelser om sammenhæng til ø-kortordning

Ø-kortordningen som administreres af Trafikstyrelsen har til formål at sikre gratis person-, cy-kel-, og invalidebiltransport med færge til og fra småøerne.Ordningen omfatter personer, der har folkeregisteradresse på de pågældende øer, og Trafik-styrelsen udbetaler hvert år et tilskud til de kommuner som deltager i ordningen, jf. tabel 2. I2012 er der udbetalt i alt 8,4 mio. kr.Tilskuddet fra Trafikstyrelsen træder i stedet for øboernes betalinger for de nævnte billettyperpå de enkelte ruter, og som sådan betaling indgår tilskuddet i kommunernes årlige indtægter iforbindelse med færgedriften.Ø-kortordningen er således et øremærket tilskud og er dermed forskelligt fra det generelle til-skud, som fordeles på baggrund af § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.

3.2

Overvejelser om objektive kriterier og opstillingaf Model 1

Indledningsvis skal det bemærkes, at de mindre øer alle er unikke i form af befolkningsstør-relse, demografi, erhvervsstruktur og forholdene knyttet til transporten f.eks. sejlafstand. Deter vanskeligt at sætte så forskelligartede enheder på formel.Udgiftsprofilen for merudgifterne er som beskrevet i væsentlig grad præget af udgifterne tilfærgedriften. I forbindelse med merudgifterne til de større serviceområder forventes befolk-ningsstørrelsen og afstanden til fastlandet dog også at være rammesættende faktorer formerudgifterne forbundet med øerne i de enkelte kommuner.Endelig skal det også anerkendes, at lokalpolitiske prioriteringer har betydning for merudgif-terne forbundet med øerne.To kriterier vurderes umiddelbart at være relevante i forhold til anvendelse af objektive kriter i-er i forbindelse med fordeling af tilskud til kommunerne med de mindre øer:Øernes befolk-ningstalogfærgernes sejlafstand.Disse kriterier anvendes også ved fordelingen af investeringsstøtten, som udmøntes som ledi det samlede statstilskud til kommunerne med mindre øer i den nuværende tilskudsordning. I

Del 3

Overvejelser

fordelingen af investeringsstøtten indgår desuden øernes areal som kriterium. Vægtningen afkriteriet er dog kun på 5 pct., og det vurderes, at der med henblik på forenkling af modellenkan ses bort fra dette.Befolkningstalletvurderes, at have en vis sammenhæng med det samlede transportbehov tilog fra øerne. Befolkningstallet indvirker ligeledes på behovet for kommunal service, idet at enstor ø-befolkning alt andet lige vil inkludere et større antal børn med pasningsbehov og etstørre antal skolesøgende børn samt et større antal ældre som kan have behov for ældreom-sorg.Sejlafstandentil fastlandet medfører flere direkte omkostninger ved færgedriften, f.eks. gen-nem højere brændstofforbrug ved større afstande. Sejlafstanden vil ligeledes medføre flereomkostninger forbundet med øgede sikkerhedskrav og krav om bemanding. Omvendt vil sto-re sejlafstande formentlig også medføre en begrænsning i antal daglige afgange. Sejlafstandvurderes desuden at påvirke behovet for at have lokale servicetilbud f.eks. en skole på en ø,som ligger langt fra fastlandet.Modelberegning 1: Tilskudsfordeling på objektive kriterier alene.Den nuværende driftsstøtte og særtilskudsmidlerne fordeles forholdsmæssigt baseret påøernes befolkningstal og sejlafstanden til fastlandet. Kriterierne vægtes med 50 pct. i mo-dellen.

Modelberegningen tager udgangspunkt i tilskudsfordelingen for 2013. Det skal desuden be-mærkes, at det samlede § 20-tilskud også indeholder investeringsstøtte på i alt 23 mio. kr.Dette tilskud er fastlagt på baggrund af et udvalgsarbejde i 2004, og er i dag fordelt efter ob-jektive kriterier. Investeringsstøtten indgår derfor ikke i modelberegningen.

Del 3

Overvejelser

Tabel 7Fordeling af tilskud på baggrund af objektive kriterier (Kr.)(2)Driftsstøtte(1)+ 15 mio. kr.Driftsstøttefordelt efter2013objektivekriterier6.311.4477.096.7825.370.5418.470.648779.1483.988.8201.377.8532.787.6036.125.1121.395.920544.844268.8963.908.775926.1461.407.1098.746.9712.815.3376.370.505433.31669.125.776(4)(3)(5)Model 1SærtilskudTilskud 2013SUM fordeltfordelt efterDriftsstøttemed objek-objektiveog særtil-tive kriterierkriterierskud(2)+(3)1.157.9571.302.042985.3301.554.104142.950731.826252.794511.4401.123.770256.10999.962-717.140169.919258.1611.604.801516.5281.168.79279.50012.633.1267.469.4048.398.8246.355.87110.024.753922.0984.720.6471.630.6463.299.0437.248.8821.652.029644.807268.8964.625.9161.096.0651.665.27010.351.7723.331.8657.539.298512.81781.758.9028.750.4642.667.6067.431.23314.181.8121.469.8273.468.751268.7571.659.5963.551.3791.463.6201.019.913268.8966.787.8651.083.6571.828.8933.437.6931.176.7205.356.476885.74366.758.902

Kommune

Diff.(1)-(2)i pct.

Diff. ift.Tilskud2013(4)-(5)

Kalundborg5.967.139HolbækSlagelseLollandAssensFaaborg-MidtfynÆrøLangelandSvendborgHaderslevAabenraaEsbjerg*HorsensHedenstedStruerNorddjursOdderSkiveAalborgI alt2.667.6065.700.66710.547.6251.469.8272.488.098268.7571.241.3773.551.3791.463.6201.019.913268.8966.787.8651.083.6571.828.8933.437.6931.176.7202.270.301885.74354.125.776

6%166%-6%-20%-47%60%413%125%72%-5%-47%0%-42%-15%-23%154%139%181%-51%28%

-1.281.0615.731.218-1.075.362-4.157.059-547.7291.251.8961.361.8891.639.4473.697.503188.409-375.1060-2.161.95012.408-163.6236.914.0792.155.1452.182.822-372.92715.000.000

Anm.:*Esbjerg Kommune er holdt ude af beregningerne, da kommunen ikke afholder udgifter til færgedrift somfølge af låningsvejen til Mandø.

Del 3

Overvejelser

Af tabel 7 fremgår, at såfremt der fortages en fordeling af det nuværende driftstilskud (kolon-ne 1) tilføjet de 15. mio. kr. ved hjælp af de objektive kriterier, befolkningstal og sejlafstand,giver dette ret betydelige ændringer i tilskudsfordelingen (kolonne 2).Tilføjelsen af de 15 mio. kr. medvirker til en afdæmpning af tabet for kommunerne med nega-tive effekter, mens de positive effekter forstærkes for de øvrige kommuner, da disse midlerfordeles efter samme objektive kriterier.Fordelingen af særtilskudsmidlerne (kolonne 3) efter objektive kriterier har en negativ effektfor de kommuner, som i dag modtager særtilskud. For tre kommuner: Faaborg-Midtfyn, Lan-geland og Skive, opvejes de negative effekter dog af fordelingen af de øvrige tilskudselemen-ter. For Kalundborg Kommune, Slagelse Kommune og Lolland Kommune opvejes de negati-ve effekter ikke.En fordelingsmodel på baggrund af objektive fordelingskriterier alene vil samlet set have ne-gative konsekvenser for kommunerne: Kalundborg (-1,3 mio.kr.) Slagelse (-1,1 mio.kr.), Lol-land (-4,2 mio.kr.), Assens (-0,55 mio.kr.), Aabenraa (-0,38 mio.kr.), Horsens (-2,2 mio.kr.),Struer (-0,16 mio.kr.) og Aalborg (-0,37 mio.kr.). Ændringer som pct. af beskatningsgrundla-get fremgår afbilag 2.Ærø Kommune opnår en stigning i tilskuddets størrelse på knap 1,4 mio. kr., svarende til hele507 pct. i forhold til den gældende tilskudsfordeling. Denne stigning kan tilskrives sejlafstan-den til Birkholm, da der kun er 11 beboere på øen. Norddjurs Kommune og Odder Kommunevil få en betydelig genvist ved fordelingsmodellen som følge af sejlafstanden til Anholt ogTunø, mens f.eks. Holbæk Kommune vil få fordel af at have en af de folkerigeste øer - Orø -beliggende i kommunen.

3.3

Overvejelser om modelkriterier og opstilling afModel 2

Det bemærkes af modelberegningen i tabel 7, at der ved tilskudsfordelingen alene efter de toobjektive kriterier, befolkningstal og sejlafstand, forekommer ikke ubetydelige udsving i for-hold til det nuværende tilskudsniveau.En simpel undersøgelse af sammenhængen mellem de kommunale merudgifter og småøer-nes befolkningstal viser - med afvigelser - en jævn og nedadgående tendens, jf. figur 2. Detteforhold beskriver en statistisk sammenhæng mellem øernes befolkningstal og merudgifterneforbundet med småøerne, således af et højt befolkningstal er forbundet med større merudgif-ter og vice versa.

Del 3

Overvejelser

Figur 2Sammenhæng ml. befolkningstal på øer og merudgifter

Befolkning (pr. 1. januar 2012)Lineær (Merudgifter i alt T.Kr 2012)900800700Befolkningstal600500

Merudgifter i alt T.Kr 2012

16.00014.000

12.00010.0008.0006.0004.0002.0000Merudgifter T.kr.

4003002001000

En undersøgelse af sejlafstanden til øerne og de kommunale merudgifterne pr. øbo viser ikkeen tilsvarende statistisk sammenhæng mellem de to faktorer, idet merudgifterne pr. øbo s y-nes - med afvigelser - at være mere jævnt fordelt trods rangeringen efter afstand i km. til øer-ne, jf. figur 3.

Del 3

Overvejelser

Figur 3Sammenhæng ml. sejlafstand og merudgifter pr. øbo

Afstand i km pr. enkeltturLineær (Merudgift pr. Øbo)605040

Merudgift pr. Øbo

250.000

200.000

150.00030100.000201050.000

En statistisk undersøgelse af sammenhængen mellem henholdsvis befolkningstal og sejlaf-stand og merudgifterne forbundet med småøerne understøtter således ud fra en gennem-snitsbetragtning i mindre grad sejlafstand som kriterium i en tildelingsmodel set i sammenlig-ning med befolkningstal som kriterium.Sammenholdt med det forhold, at færgedriften udgør en så betydelig andel af merudgifterne(ca. 80 pct.) forbundet med småøerne, jf. tabel 3., synes det berettiget at lægge vægt på det-te forhold i kombination med befolkningstallet i en ny tildelingsmodel.Modelberegning 2: Tilskudsfordeling på baggrund af nettodriftsudgifter til færgedrift og objek-tiv fordeling af særtilskudsmidlerI denne model fordeles driftsstøtten og de 15 mio. kr., som § 20-tilskuddet tilføres, med ud-gangspunkt i kommunernes nettodriftsudgifter til færgedriften i perioden 2007-2012, jf. tabel6. Fordelingen sker på baggrund af den gennemsnitlige andel af de totale nettodriftsudgiftertil færgedrift, som de enkelte kommuner har haft i perioden.

Kommune n nettodriftsudgifter 2007-2012 / 6Kommuner N nettodriftsudgifter 2007-2012 / 6

De kommunale udgifter til færgedrift 2007-2012 er ikke et objektivt kriterium i den forstand, atdisse udgifter er udtryk for et givent serviceniveau og omkostningselementerne forbundet

Merudgifter Kr.

Sejlafstand km.

Del 3

Overvejelser

hermed. Færgeudgifterne 2007-2012 er dog et mere nutidigt grundlag for tilskudsfordelingenend den nuværende fordelingsnøgle fra 1998-2002. Samtidig er kriteriet objektivt i henseen-de til, at det er baseret på en historisk opgørelse, jf. tabel 6, og dermed upåvirkeligt.For at begrænse eventuelle ekstreme omfordelinger tilføjes modellen begrænsninger såle-des, at der fastsættes et loft på forøgelsen af driftsstøtten på 75 pct. i forhold til det nuværen-de driftstilskud, samt en kompensation for eventuelle tab. Begrænsningerne af modellenmedvirker desuden til at imødegå, at den fulde effekt af eventuelle serviceforbedringer i op-gørelsesperioden videreføres direkte i tilskudsfordelingen lige som kommunerne ikke ”straf-fes” for evt. effektiviseringer.Seks kommuner modtager som beskrevet et særtilskud, jf. tabel 1. Særtilskuddet er fastsatmed udgangspunkt i de tidligere beliggenhedskommuner, som havde en væsentlig mindreøkonomisk bæredygtighed, end det er tilfældet efter kommunalrefor men. På denne baggrundomlægges tilskuddet til et generelt tilskud til kommunerne fordelt efter befolkningstallet påøerne.Tabel 8 viser en modelberegning af konsekvenserne ved tilskudsfordelingen efter model 2.

Del 3

Overvejelser

Tabel 8Tilskudsfordeling på baggrund af nettodriftsudgifter til færgedrift og objektiv fordeling af særtil-skudsmidler (Kr.)(3)(2)Nyt drifts-Gns. andel(1)tilskudafKommune Driftsstøt-fordeltfærge-tepba. (2) ogudgifter2013med be-(netto)grænsnin-2007-2012gerKalund-borgHolbækSlagelseLollandAssensFaaborg-MidtfynÆrø5.967.1392.667.6065.700.66710.547.6251.469.8272.488.098268.75710%4%11%19%2%7%1%3%6%4%2%0%*9%2%3%5%2%3%5%100%7.271.3253.144.7517.768.60913.610.7731.695.4854.354.171470.3252.172.4094.295.4052.561.3341.515.340268.8966.787.8651.640.5722.282.1913.824.3771.641.5962.270.3011.550.05069.125.776

Diff.(1)-(3)i pct.

(4)(5)SærtilskudModel 2fordelt ef-SUMter befolk-(3)+(4)ningstal

(6)Tilskud2013Driftsstøt-te og sær-tilskud

Diff. ift.Tilskud2013(5)-(6)

22%18%36%29%15%75%75%75%21%75%49%0%0%51%25%11%40%0%75%28%

1.020.066 8.291.3912.248.475 5.393.226955.1288.723.737

8.750.464

-459.074

2.667.606 2.725.6207.431.233 1.292.505

1.777.675 15.388.447 14.181.812 1.206.63689.290646.67329.763597.970286.809435.62559.526110.936**478.917281.398495.151408.568303.0431.784.7755.000.844500.0882.770.3794.582.2142.996.9591.574.866379.8327.266.7821.921.9702.777.3424.232.9441.944.6401.469.827314.948

3.468.751 1.532.093268.757231.331

Langeland1.241.377Svendborg3.551.379HaderslevAabenraaEsbjergHorsens1.463.6201.019.913268.8966.787.865

1.659.596 1.110.7823.551.379 1.030.8351.463.620 1.533.3401.019.913268.8966.787.8651.083.6571.828.8933.437.6931.176.7205.356.476885.743554.953110.936478.917838.312948.449795.251767.920-807.937794.183

Hedensted1.083.657Struer1.828.893

Norddjurs3.437.693OdderSkiveAalborgI alt1.176.7202.270.301885.74354.125.776

2.278.238 4.548.539129.8761.679.926

12.633.126 81.758.902 66.758.902 15.000.000

Anm.:*Esbjerg Kommune er holdt ude af driftsstøtteberegningerne, da kommunen ikke afholder udgifter tilfærgedrift som følge af låningsvejen til Mandø.** Esbjerg inkluderet i den generelle fordeling af særtilskudsmidler efter befolkningstal.

Del 3

Overvejelser

Af tabel 8 fremgår en ny tilskudsfordeling (kolonne 3) af driftsstøtten (kolonne 1) tilføjet de 15.mio. kr. på baggrund af kommunernes gennemsnitlige andel af de totale nettodriftsudgifter tilfærgedrift i perioden 2007-2012 (kolonne 2).Det skal bemærkes, at der også på dette fordelingsgrundlag er ret betydelige udsving. Femkommuner fastholdes på den maksimale tilskudsforøgelse på 75 pct. af det nuværende til-skudsniveau, mens Horsens Kommune og Skive Kommune kompenseres for de negativ e ef-fekter af denne fordelingsmetode således at tilskudsniveauet fastholdes, jf. tabel 8.Den objektive fordeling af de historisk begrundede særtilskud fremgår af (kolonne 4). De femkommuner med de folkerigeste øer modtager tilskud på ca. 1 og op til 2,3 mio. kr. på bag-grund af fordelingen efter folketal.En objektiv fordeling af særtilskudsmidlerne efter folketal har samlet set en negativ effekt forKalundborg Kommune (-460 t.kr) og Skive Kommune (-810 t.kr). Disse to kommuner modta-ger ikke tilskud efter fordelingsmodellen, som modsvarer størrelsen af de særtilskud, som Ka-lundborg Kommune (2,7 mio. kr.) og Skive Kommune (3 mio. kr.) tildeles i den nuværendemodel. Ændringer som pct. af beskatningsgrundlaget fremgår afbilag 2.I denne forbindelse skal det bemærkes, at udgangspunktet for de særtilskud, som kommu-nerne - Kalundborg, Slagelse, Lolland, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Skive - i dag modta-ger, er en videreførelse af tidligere særtilskud fastsat før kommunalreformen (1994). Særtil-skuddene blev ydet under hensyntagen til den belastning som merudgifterne forbundet medøerne udgjorde for de daværende kommuner. De daværende kommuner var enheder med envæsentlig ringere økonomiske bæredygtighed end det er tilfældet med de nuværende kom-muner efter kommunalr eformen.

3.4

Sammenfatning

Baggrunden for finansieringsudvalgets arbejde er, at det medAftale om justeringer af udlig-ningssystemet,er besluttet at forøge tilskuddet til kommunerne med øer med i alt 15 mio. kr.årligt.Det forudsættes i aftalen, at der med virkning fra 2014 sker en modernisering af fordelings-nøglen for tilskuddet til driften af færgeruterne.Det forudsættes ligeledes, at forhøjelsen kan bruges til finansiering af f.eks. gratis godstrans-port, gratis persontransport i turistydersæsonen (april til september) samt etablering af etfærgesekretariat.Finansieringsudvalget er anmodet om, at tilvejebringe et moderniseret fordelingsgrundlag forden del af støtteordningen til kommunerne med de mindre øer som vedrører driftsstøttedelenog de ø-betingede merudgifter.I denne forbindelse er udvalget bedt om at overveje:

Del 3

Overvejelser

Ordningens sammenhæng til andre støtteordninger (den såkaldte ø-kort ordning), og i hvilketomfang der kan anvendes objektive kriterier for tilskudsfordelingen.Med dette notat beskriver udvalget den nuværende ordning, som den fastlægges i § 20 i lovom kommunal udligning og generelle tilskud.I 2013 udbetaler staten 89,7 mio. kr. som et generelt til skud til kommunerne med de mindreøer på baggrund af de særlige udgifter, der er forbundet med at være kommune med en ellerflere mindre ø(er), herunder særligt færgedriften.Ligeledes beskrives den ø-kortordning, som kompenserer kommunerne for indtægtstabet vedgratis person-, cykel-, og invalidebiltransport med færge til og fra 26 småøer.Ordningen omfatter personer, der har folkeregisteradresse på de pågældende øer, og i 2013udbetales 8,7 mio. kr. i kompensationen fra Trafikstyrelsen til kommunerne.Kompensationen fra ø-kortordningen indgår i indtægterne ved færgedriften, som et fast beløbreguleret med årets pris- og lønindeks, og er som sådan uafhængig af det statslige tilskud,som ydes i medfør af § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.Det fremgår af del II, at der er betydelige merudgifter forbundet med at have en eller fleremindre øer som en del af kommunen. Opgjort på baggrund af de kommunale indberetningerudgjorde merudgifterne i 2012 gennemsnitlig 33.738 kr. pr. øbo i kommunerne.Færge- og havnedriften er den absolut største merudgift, og denne udgør isoleret set knap80 pct. af merudgifterne som kommunerne har oplyst for 2012.De store serviceområder: Folkeskole, dagtilbud og udgifter til handicappede og ældreomsorger forbundet med de væsentligste merudgifter blandt de øvrige serviceområder. Disse områ-der udgør ca. 17 pct. af de indberettede merudgifter i 2012.Indberetningen af merudgifter er baseret på et enkelt regnskabsår - 2012. Dette giver en visusikkerhed om profilen på merudgifterne. Dog er merudgifterne forbundet med færgedriftenså tungtvejende, at det er vanskeligt at forestilles sig en markant ændret udgiftsprofil mellemårene.Kommunernes nettodriftsudgifter forbundet med færgedriften til småøerne er opgjort på basisaf regnskabstallene fra 2007-2012, og opgørelsen er efterfølgende afstemt og valideret hoskommunerne. Regnskabsopgørelsen for kommunernes drift af færgerne til småøerne viser,at der har været en generel stigning i nettodriftsudgifterne fra 2007-2012 på ca. 21 pct. Stig-ningen i perioden dækker over mindre udsving.Kommunernes merudgifter foruden færgedriften er på basis af oplysningerne for 2012 opgjorttil i alt ca. 35 mio. kr., og merudgifterne opgjort pr. indbygger i kommunerne er beskedne. Forknap halvdelen (9 ud af 19) af kommunerne er merudgifterne under 10 kr. pr . indbygger ikommunen.

Del 3

Overvejelser

Seks kommuner modtager på baggrund af en historisk opgørelse (1994) af ø-kommunernesøkonomiske forhold et særtilskud efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.Dette tilskud er fastsat med udgangspunkt i beliggenhedskommuner med en væsentlig min-dre økonomisk bæredygtighed end det er tilfældet efter kommunalreformen.Udvalget har ved opstilling af to modeller belyst de mulige konsekvenser for en generel om-lægning af tilskudsfordelingen.Model 1: Tilskudsfordeling på objektive kriterier alene.I denne model fordeles den nuværende driftsstøtte og særtilskudsmidlerne forholdsmæssigtmellem kommunerne baseret på øernes befolkningstal og sejlafstanden til fastlandet. Kriter i-erne vægtes hver med 50 pct. i modellen.Tilskudsfordeling efter model 1 som baseres på objektive kriterier vil have ret betydelige for-delingsmæssige konsekvenser, jf. tabel 7, set i forhold til den hidtidige fordeling.Årsagen til de ikke ubetydelige fordelingsmæssige konsekvenser vurderes at være udtryk for,at det nuværende udgiftsniveau i mindre grad er koblet til objektive forhold, men derimod ihøjere grad afspejler et historisk udgiftsniveau. Ligeledes vurderes det, at udgiftsniveauet erpåvirket af andre yderligere faktorer end sejlafstand og befolkningstal, som ikke kan omsæt-tes til objektive kriterier.Videre statistiske undersøgelser viser, at merudgifterne forbundet med småøerne ud fra engennemsnitsbetragtning i højere grad kan kobles til befolkningstallet på øerne end til sejlaf-standene til øerne.På baggrund af overvejelserne, om objektive kriterier og det forhold at udgifterne til færge- oghavnedrift udgør ca. 80 pct. af merudgifterne, belyser notatet en anden model til tilskudsfor-deling.Model 2: Tilskudsfordeling på baggrund af nettodriftsudgifter til færgedrift og objektiv fordelingaf særtilskudsmidlerModel 2 indebærer en tilskudsfordelingen af den nuværende driftsstøtte og de 15 mio. kr.som tilskuddet forhøjes med efter de gennemsnitlige udgifter til færgedriften (netto) i perioden2007-2012.Fordeling begrænses således, at der ikke sker forøgelse af tilskuddet til driften udover 75 pct.af det nuværende niveau og at eventuelle tab i forhold til den nuværende driftsstøtte kom-penseres. Det historisk betingede særtilskud fordeles objektivt efter befolkningstallet på øer-ne i alle kommuner som et generelt tilskud til merudgifter.Tilskudsfordelingen efter model 2 indebærer også ret betydelige udsving, set i forhold til denhidtidige fordeling af tilskudsmidlerne. Sammenlignet med model 1 giver modellen en merejævn fordeling af driftsstøttemidlerne inklusive forøgelsen på de 15 mio. kr. end det er tilfæ l-det med en tilskudsfordeling på baggrund af objektive kriterier alene. Modellen tager højdefor udgiftsniveauerne forbundet med færgedriften, og fordelingen af driftsstøtten sker på etopdateret grundlag – nettodriftsudgifterne til færgedriften 2007-2012 – i modsætning til den

Del 3

Overvejelser

gældende ordning, hvor tilskudsfordelingen sker efter en nøgle baseret på de tidligere stats-og amtslige tilskud til kommunerne.Den objektive fordeling af særtilskudsmidlerne, som seks kommuner modtager i den nuv æ-rende model, tilgodeser kommunerne med de folkerigeste øer. Den objektive fordeling afsærtilskudsmidlerne modsvarer dog ikke den nuværende fordeling af midlerne blandt kom-munerne, og har samlet set en negativ effekt for Kalundborg Kommune ( -460 t.kr) og SkiveKommune (-810 t.kr). De øvrige kommuner, Slagelse, Lolland, Faaborg-Midtfyn og Lange-land, som modtager særtilskud i den nuværende model kompenseres samlet set for tab viafordeling af driftsstøttemidlerne.Samlet set bemærker udvalget, at model 1, som er en ren objektiv fordeling af det generellestatslige tilskud, medfører ikke ubetydelige byrdemæssige forskydninger af tilskudsfordelin-gen.Model 2 giver uanset udsving en mere jævn fordeling af tilskudsmidlerne. Modellen baseresdels på et historisk, men opdateret grundlag for faktiske udgifter og dels på fordeling af enmindre andel af tilskuddet på baggrund af et objektivt kriterium – befolkningstal. Modellen ta-ger hensyn til udgiftsniveauet forbundet med færgedriften, som ifølge de kommunale indbe-retninger udgør ca. 80 pct. af merudgifterne forbundet med småøerne.Såfremt model 2 anvendes, må det forventes, at en ny opdatering kan komme på tale efteren årrække, mens model 1 er mere robust i og med, at den er baseret på en objektiv forde-ling.

Bilag 1.

Oplysningsskema

Bilag 1. OplysningsskemaNyt kapitel

FærgedriftMerudgifter til færgedrift som alene vedrører kommunale udgifter til færgedrift i forbindelsemed ø-overfart. Funktion 2.32.33 i den kommunale kontoplan.Kommunet.krDriftsudgifterOverfartBrutto-Netto-

HavnedriftMerudgifter til havnedrift vedrører færgelejer og andre faciliteter som anvendes i forbindelsemed ø-overfart fordelt på drift. Funktion 2.35.40 i den kommunale kontoplan.Kommunet.krDriftsudgifterOverfartBrutto-Netto-

Kom m unale vejeHer angives merudgifterne (netto) til vedligeholdelse og anlæg af veje på øer, som ligger udover den udgift, som ville påhvile den enkelte kommune, hvis vejene lå i den øvrige del afkommunen.Funktion 2.28.11 – 2.28.23 i den kommunale kontoplan.KommuneMerudgiftens artØMerudgifter t.kr