Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen

Erhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KSendt pr. mail til [email protected]‾

Opfølgning på møde på KL’s topmøde den 21. marts

2013

Kære Annette VilhelmsenFørst og fremmest tak for et konstruktivt møde.Mulighederne for hurtigt bredbånd er et særdeles vigtigttema for Ringkøbing-Skjern Kommune og samtidig etkrav fra områdets mange organisationer, virksomheder,turister og borgere.På mødet blev det aftalt, at vi efterfølgende skulle samleop og uddybe en række af de indsatsområder, vi ser somnødvendige for bedre bredbånd i Danmarks landdistrikterog yderområder.Vækst og udvikling er afgørende for Danmark. MedVækstplan DK synliggør regeringen udfordringen, menhvis målet er stærke virksomheder og flere jobs, så erden elektroniske infrastruktur en grundlæggende præmisfor succes. Erhvervsstyrelsen har i udgivelsen ”DetDigitale Samfund 2012” fremhævet en undersøgelse, derviser at BNP stiger 0,3 procent, hver ganginternethastigheden i et land fordobles. Det gørudbygningen af den elektroniske infrastruktur til et af devigtigste indsatsområder i kampen for vækst. Det ersamtidig en indsats, som vi ikke kan udskyde. BostonConsulting Group har for nyligt konkluderet, at hvertfemte industrijob i Danmark vil være væk i 2020.

Og det er langt fra kun den private sektor, der er underpres. Også den offentlige sektor er nødt til at findemåder, hvor vi skaber mere velfærd for pengene. Detbetyder blandt andet, at kernevelfærden fremover ihøjere grad skal leveres ved hjælp af digitale ogteknologiske løsninger. Regeringens, KL’s og regionernesfælles udspil om Digital Velfærd fra marts illustrerermulighederne. Det samme gælder regeringens og KL’snuværende digitaliseringsstrategi, hvor målet er, at 80procent af kommunikationen mellem borgere ogkommuner i 2015 skal foregå via digitale kanaler. Somdet er nu, er Danmarks infrastruktur dog langt fra gearettil de nye digitale muligheder.Velfærdsprojektet Online Velfærd har vist de storeudfordringer med den nuværende infrastruktur. Projektetafdækkede blandt andet, at så mange som en tredjedel afde borgere, der kunne have gavn af videomøder overnettet med en omsorgsperson, er helt afskåret fra det,fordi de bor et sted, hvor bredbåndsmulighederne ikke ergode nok.1Danmark er godt på vej mod en skævvridning i forhold tilborgernes adgang til digitale muligheder - og årsagenskal findes i adgangen til digital infrastruktur. Den digitalefamilies behov øges drastisk, men som det er nu, kanmange familier i Danmarks digitale udkantsområder ikkeudnytte mulighederne. Services bliver fravalgt, fordi deikke fungerer med de hastigheder, der er tilgængelige.Og medmindre infrastrukturen udbygges markant, er detsvært at se en løsning på problemet. iPads og iPhonessamt Netflix og Youbio er blot få eksempler på produkterog services, der har ændret vores forbrug af bredbånd.Og tempoet hvormed nye produkter udbydes stigerfortsat. Senere i år ændrer spil- og multimediemarkedetsig igen drastisk med indførslen af næste generation afkonsoller fra Microsoft og Playstation.Hvis regeringens dagsordener for vækst og digitaliseringkobles sammen med den digitale families reelle behov, ervi stærkt tvivlende på, om regeringens ambition om100/30 Mbit/s er tilstrækkelig.1

Kommunerne skal kunne understøtte en udbygning

af fremtidssikret elektronisk infrastruktur

Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i efteråret2012 et IT-udbud med det mål at sikre fibre til allekommunens adresser. I udbuddet blev alle byderesamtidig bedt om at tage stilling til den obligatoriskeOption 7. Her var målet at sikre alle virksomheder ogborgere i kommunens byer og landsbyer muligheden foren bredbåndsforbindelse på op til 90/90 mbit/s.Option 7 var samtidig skruet sådan sammen, at der varindført en maksimumspris for de samledeetableringsomkostninger og de efterfølgendedriftsomkostninger. Maksimumspriserne var fastsat ud fraen markedsanalyse. (Udbuddets kravspecifikation ervedlagt.)Der kom to bud på Option 7. Buddet fra EnergiMidt var på68 mio. kroner, mens vi desværre ikke kan offentliggøreTDC’s markant højere bud, da de under trussel omjuridiske konsekvenser har frabedt sig offentliggørelse.Buddet fra EnergiMidt var af en sådan størrelse, atkommunen ikke så, at det kunne påtage sig investeringeni 2012, men administrationen blev bedt om at arbejdevidere med sagen ud fra tre perspektiver:1) Skaffe sikkerhed for at Ringkøbing-Skjerns model iOption 7 er lovlig inden for eksisterende gængseregler2) Sikre en fleksibel lånemulighed uden deponering pålinje med mulighederne for lån til andeninfrastruktur3) Skabe et så gunstigt grundlag for et udbud sommuligt, herunder undersøge muligheden for atbringe eksisterende og planlagt passiv infrastrukturi spil.På mødet var vi inde på lovligheden af option 7, og vi vil iden forbindelse gerne have ministeriets vurdering afdenne i forhold til eksisterende lovpraksis.

Det er vigtigt, at der skabes en klar lovhjemmel, der gør,at kommunerne kan understøtte en udbygning af denelektroniske infrastruktur. Og vi deltager gerne idiskussionen og udformningen.I forhold til vores diskussionen om indførslen af enfleksibel lånemulighed for at kommunerne kanunderstøtte udbygning af elektronisk infrastruktur,tillader vi os også at sende opfordring til finansministerBjarne Corydon og økonomi- og indenrigsministerMargrethe Vestager.

Kommunale forsyningsselskaber

Siden mødet er vi blevet gjort opmærksomme på, at detkommunale forsyningsselskab, Ringkøbing-SkjernForsyning, gennem en længere periode har opbygget enbetragtelig passiv infrastruktur.Regeringen skriver i udspillet Bedre Bredbånd, at det skalundersøges, hvordan passiv infrastruktur kan stilles tilrådighed.Den tidligere regering indførte i bekendtgørelse nr. 1195af 14. oktober 2010 på vand- og spildevandsområdet ikkenærmere regulering af adgangen til at udnytteeksisterende fibernetforbindelser/passiv infrastruktur ejetaf de kommunalt ejede vand- ogspildevandsforsyningsselskaber, ligesom rammerne fornyinvesteringer i sådanne forbindelser ikke er nærmereklarlagt. Folketinget kan med fordel udvide rammerne forkommunalt ejede forsyningsselskabers adgang til atinvestere i fibernetforbindelser/passiv infrastruktur samttil at udleje overskydende kapacitet.De kommunale forsyningsselskaber kan med rette ogsåtages med ind i overvejelserne om udrulningen af demobile netværk.I Bedre Bredbånd skriver regeringen, at der vil blive tagetinitiativ til ændringer af Teleloven med henblik på atsikre, at der skabes bedre muligheder for, at kommunerkan udleje antenneplads til teleselskaber. I det arbejdekan der med fordel også skabes en præcis hjemmel for dekommunalt ejede forsyningsselskabers adgang til at

foretage sådan udlejning. Det er en faktuel mulighed hosen stor del af forsyningsselskaberne.

Barrierer for roaming mellem nationale aktører

Mobilhuller er et efterhånden veldokumenteret problem,særligt i Danmarks yder- og landdistriktskommuner. Derer flere årsager til mobilhuller.Først og fremmest er det problematisk, at dansketeleselskaber kan opfylde deres dækningsforpligtigelsergennem en teoretisk dækningsgrad. Her har regeringenmed sit nye bredbånds-udspil foreslået en rækkeinitiativer, der skal sikre en mere brugerdrevetkortlægning af teleselskabernes egentlige dækningsgrad.En kortlægning løser dog ikke det grundlæggendeproblem i, at teleselskabernes dækningsgrad opgøressamlet. Da forbrugerne i Danmark udelukkende er kundehos èt selskab, er det irrelevant, hvordan det selskabdækker sammen med de øvrige selskaber.Løsningen er roaming mellem de enkelte teleselskaber.Professor ved Aalborg Universitet, Gert Frølund Pedersen,har fremført, at mange mobilhuller kunne lappes, hvisroaming i tyndt befolkede områder indføres ved lov.Roaming er langt fra en umulig opgave. Det gøres påtværs af landegrænser, og for tiden er Telenor og Telia ifærd med at sikre en ordning, der betyder, at deresbrugere kan bruge begge selskabers netværk.Teleselskabet 3 har gennem længere tid brugt TDC’snetværk i områder, hvor det ikke selv er til stede.På mødet blev det fremført, at det grundet EU-reguleringikke er muligt at pålægge teleselskaberne enforpligtigelse til roaming.Det er dog en problemstilling, som den danske stat børarbejde målrettet for at få indført.Danmark kan umuligt være det eneste land med enproblemstilling omkring mobilhuller, eller det eneste landhvor en stor del af løsningen er roaming.