Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt
Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013Regeringens redegørelse til Folketinget
Indholdsfortegnelse12IndledningRegeringens initiativer for landdistrikter og yderområder2.12.22.32.434Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområderInfrastrukturBygninger og boligerErhvervsliv og jobskabelse2334456991010121213141516181819
Afgrænsning af landdistrikter og yderområderStatus og udviklingstendenser: Demografi4.14.24.3BefolkningstalKønAlderUddannelseBeskæftigelseErhvervsstrukturDisponibel indkomstStatslige arbejdspladserDemografiSocio-økonomiske forhold
5
Status og udviklingstendenser: Socio-økonomiske forhold5.15.25.35.45.5
6
De danske småøer6.16.2
Redaktionen er afsluttet den 23. april 2013.
1 IndledningRegeringen ønsker et Danmark, der hænger sammen. Et Danmark hvor der er fornuftige vilkårfor vækst og muligheder for et godt liv i alle dele af landet.I disse år vokser befolkningen i mange større byområder. Modsat oplever flere landdistrikter ogyderområder befolkningstilbagegang. Det er tilfældet i Danmark. Og det er tilfældet i de fleste afde lande, som vi plejer at sammenligne os med. De seneste år har også været præget af denøkonomiske krise, der har ramt alle egne af landet.Tilsammen gør den demografiske udvikling i landdistrikter og yderområder og den økonomiskekrise det vanskeligt at fastholde målsætningen om et Danmark, der hænger sammen. Regeringenholder imidlertid fast. I det seneste halvandet år har regeringen iværksat en række ambitiøseinitiativer til gavn for Danmarks landdistrikter og yderområder: Initiativer der imødegår enrække centrale udfordringer; og initiativer der gør det muligt at udnytte de mange mulighederog ressourcer, som findes i landdistrikts- og yderområder.Formålet med denne redegørelse er at beskrive disse initiativer og belyse den aktuelle situationog udviklingstendenser i Danmarks landdistrikter og yderområder samt på de danske småøer.Tilsammen skal det bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret debat om potentialer,udfordringer og handlemuligheder.Redegørelsen indledes med en beskrivelse af regeringens initiativer (kapitel 2). Efterfølgendepræsenteres den nye geografiske afgrænsning af landdistrikter og yderområder, somredegørelsen bygger på (kapitel 3). Med afsæt i denne afgræsning beskriver de følgende kapitlerden aktuelle situation og udviklingstendenser – først i et demografisk perspektiv (kapitel 4)derefter i et socio-økonomisk perspektiv (kapitel 5). Redegørelsen afrundes med en uddybendebeskrivelse af den aktuelle situation og udviklingstendenser på de danske småøer (kapitel 6).
2af20
2 Regeringens initiativer for landdistrikter og yderområderLanddistrikter og yderområder står overfor flere store udfordringer. Den mest markanteudfordring er, at flere af områderne mister borgere, mens de store byer vokser. En andenvæsentlig udfordring er den aktuelle økonomiske situation, der belaster mange husholdninger,virksomheder og det offentliges økonomi. Til trods for disse vanskelige rammevilkår harregeringen siden sin tiltræden gennemført en lang række ambitiøse initiativer til gavn forlanddistrikter og yderområder. Disse initiativer beskrives nedenfor under fire overordnedeoverskrifter:Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder,Infrastruktur, Bygninger og boligersamtErhvervsliv og jobskabelse.
2.1
Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med landdistrikter og yderområder
Justering af den kommunale udligning.Regeringen har med støtte fra Enhedslisten gennemførten lovændring, der indebærer, at den kommunale udligning er blevet mere rimelig og rammermere præcist i forhold til kommunernes udgiftsbehov og således også i højere grad afspejlerforholdene for kommunerne i land- og yderområderne. Overordnet er der flyttet ca. 400 mio. kr.fra de større byer til kommunerne i disse områder.Målretning af byfornyelsesindsatsen.Regeringen har med støtte fra samtlige partier i Folketingetgennemført en omprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler målrettes små byer. Deranvendes 75 mio. kr. årligt til denne indsats, hvilket er 52 mio. kr. mere end før lovændringen.Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet.Regeringen har indgået aftale medVenstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at afsætte en puljetil nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet på samlet 400 mio. kr. i 2014 og2015. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen vil give betydelig bedremuligheder for at imødegå problemer med faldefærdige huse og bidrage til en helhedsorienteretog fremadrettet indsats. Puljen ligger i forlængelse af den netop gennemførte omprioritering afbyfornyelsesmidlerne.Målretning af øvrige puljer.Regeringen har målrettet midler til Lokale Aktionsgrupper (LAGer)og landdistriktspuljemidler mod beskæftigelse og turismeindsats.Landdistriktsbestemmelse i planloven.Regeringen har med opbakning fra Enhedslisten og DetKonservative Folkeparti gennemført en ændring af planloven, så der bl.a. indføres enlanddistriktsbestemmelse, der giver kommunerne nye, enklere og forbedrede muligheder for atstimulere bosætning og realisering af erhvervsinitiativer i de vanskeligt stillede dele aflanddistrikterne, bl.a. ved at tillade etablering af erhverv og helårsboliger i alle overflødiggjortebygninger i disse områder.Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden.Regeringen har i regi af Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter etableret et Rejsehold for landdistrikter, der kan understøtte bl.a. kommunernesindsats. Samtidig har ministeriet etableret internetportalenlivogland.dk,som deler viden om
3af20
indsatser i landdistrikter og yderområder, så man på tværs af landet kan få glæde af deerfaringer, som andre har gjort.
2.2
Infrastruktur
Kollektiv trafik i yderområderne.Regeringen har indgået en trafikaftale med Enhedslisten ogDansk Folkeparti, der bidrager til forbedring af den kollektive transport i yderområder. Der erbl.a. afsat en ny pulje på 285 mio. kr. over de næste fem år til at forbedre den kollektive trafik ilandets yderområder. Puljen kan f.eks. støtte nye busruter og investeringer i infrastruktur, derbidrager til at gøre den kollektive trafik bedre.Bredbånd i alle egne af landet.For at understøtte en veludviklet mobil- ogbredbåndsinfrastruktur i hele Danmark har regeringen i forbindelse med auktionen over 800MHz-frekvenserne stillet krav om dækning med mobilt bredbånd med en oplevetminimumshastighed på 10 Mbit/s i 207 udvalgte postnumre. Postnumrene er udvalgt efter, hvorder er størst behov for at forbedre bredbåndsdækningen. Dækningen med mobilt bredbånd i deudvalgte områder vil blive forbedret løbende frem mod 2015, hvor dækningskravet skal væreopfyldt.Bedre bredbånd på Bornholm.Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og afsat 30 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 tilsikring af bedre bredbåndsforbindelser på Bornholm. Aftalen indgår som en delaftale omVækstplan DK.Kystsikring.Som led i Vækstplan DK vil regeringen understøtte den fortsatte kystbeskyttelses- ogoprensningsindsats på den jyske vestkyst med samlet set 200 mio. kr. i 2014 og 2015 (primærtkyststrækningen Lodbjerg og Nymindegab).Hurtigere offentlig transport mellem landsdelene.Regeringen har reserveret 27,5 mia. kr. til ennyoprettet fond – Togfonden DK – der skal finansiere et historisk løft af den danskejernbanetrafik. Med fonden vil regeringen gennemføre timemodellen på jernbanen og dermedbringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborgned på én time pr. strækning.
2.3
Bygninger og boliger
Flexboliger.Regeringen har med støtte fra alle partier bortset fra Enhedslisten gennemført enændring af boligreguleringsloven, som præciserer kommunernes mulighed for at tillade, athelårsboliger benyttes til fritidsformål og senere uden yderligere ansøgninger vender tilbage tilhelårsbeboelse.Indsats mod boligspekulanter.Regeringen har sammen med Enhedslisten, Venstre, DanskFolkeparti, og Det Konservative Folkeparti gennemført en ændring af lejeloven. Lovændringen
4af20
giver bl.a. kommunerne mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i megetdårlige lejeboliger og derved modvirke spekulativ udlejning af sådanne boliger.
2.4
Erhvervsliv og jobskabelse
Generelle initiativer med særlig betydning i landdistrikterne.Regeringen har indgået aftale medVenstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om bl.a. lavereafgifter på grænsehandelsudsatte varer (ølafgiften sænkes og sodavandsafgiften bortfalder),forøgelse af fradraget for hotelmoms fra 50 til 75 pct. samt lavere afgifter på procesenergi ogemballage.Udviklingspakke.Regeringen indgik i marts 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke, der forbedrer små ogmellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det kommer virksomheder i hele landet tilgode.Styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kreditpakken).Regeringen indgik inovember 2012 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om enkreditpakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder.Samlet set danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. fra 2013-2015. Detunderstøtter virksomhedernes udvikling, vækst og jobskabelse. Initiativerne i Kreditpakken erigangsat, og de første lån er bevilliget.
5af20
3 Afgrænsning af landdistrikter og yderområderMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en ny model til afgrænsning aflanddistrikter og yderområder, som danner udgangspunkt for de statistiske beskrivelser ikapitel 4, 5 og 6. Formålet med den nye model er at opnå en mere præcis afgrænsning afforskellige områdetyper og muliggøre en mere nuanceret beskrivelse af områderne.Af hensyn til præcisionen bliver et områdes status med den nye model fastlagt på sogne- fremfor kommuneniveau. Et områdes status fastlægges overordnet med afsæt i to dimensioner. Denene er en by/land dimension, der måler et områdes andel af borgere i byer med mindst 3.000indbyggere. Den anden er en center/periferi dimension, der måler om et givent område liggertæt på (mindre end 30 minutters kørsel) eller langt fra de største byområder i Danmark.1Afgrænsningen omfatter fire typer af sogne:1.Byområder i eller tæt på de største byer:områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor(a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af destørste byområder i landet.2.Byområder længere væk fra de største byer:områder hvor mindst halvdelen afindbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv timeskørsel fra et af de største byområder i landet.3.Landdistrikter tæt på de største byer:områder hvor mere end halvdelen af indbyggernebor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fraet af de største byområder i landet.4.Landdistrikter længere væk fra de største byer:områder hvor mere end halvdelen afindbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halvtimes kørsel fra et af de største byområder i landet.Da de små danske øer betragtes som særegne områder med særegne udfordringer ogmuligheder, behandles de som en særskilt type. Således opererer redegørelsen med i alt femområdetyper.2Figur 3.1. viser fordelingen af disse fem områdetyper i Danmark.Hvor ligger områderne?En betydelig del af landet består af landdistrikter længere væk fra de største byer. Det gælder defleste områder i Nord-, Vest- og Sønderjylland samt Djursland. Der findes i alle disse regionerogså byområder længere væk fra de største byer, om end der i Vestjylland er forholdsvis få og iSønderjylland forholdsvis mange.
Større byer forstås som de 11 største byområder, samt Hovedstadsområdet: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense,Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør.2De danske småøer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne idet der ikke er sammenfaldmed et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Årø.1
6af20
Landdistrikterne tæt på de største byer danner i Jylland et ”bælte” fra området nord for Aalborgog videre ned til det østjyske bybånd (fra Randers til Kolding) samt omkring Esbjerg og Herning.Det østjyske bybånd rummer hovedparten af byområderne i eller tæt på de største byer i Jylland.På Fyn findes landdistrikterne længere væk fra de største byer overvejende på den sydligste delaf øen og på Langeland og Ærø. Landdistrikterne tæt på de største byer dækker den største delaf Fyn og strækker sig i et stort areal omkring Odense.På Sjælland rummer det meste af Region Hovedstaden byområder i eller tæt på de største byer.Deres placering afspejler i stort omfang den såkaldte Fingerplan. Roskilde hører også til blandtde største byområder. Områder i umiddelbar nærhed til Roskilde samt de mest vestlige områderi Region Hovedstaden tilhører fortrinsvis kategorien af landdistrikter tæt på de største byer. Denresterende del af Sjælland består primært af landdistrikter længere væk fra de største byer ogrelativt få byområder længere væk fra de største byer (eksempelvis Vordingborg, Næstved,Slagelse og Kalundborg).De mellemstore danske øer består overvejende af landdistrikter længere væk fra de største byer.Dette gælder eksempelvis Lolland, hvor der også er nogle byområder længere væk fra de størstebyer – herunder særligt Maribo og Nakskov. På Langeland og på Bornholm er der medRudkøbing, Rønne og Neksø også enkelte byområder længere væk fra de største byer.
7af20
Figur 3.1: Danmarkskort over forskellige områdetyper
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik, KRAKs Digitale Vejnet samt data fraGeodatastyrelsen (DAGI, januar 2013).
8af20
4 Status og udviklingstendenser: DemografiDette kapitel beskriver status og udviklingstendenser med afsæt i tre demografiske variable:befolkningens størrelse, køn og alder.3
4.1
Befolkningstal
Tabel 4.1 viser fordelingen af den danske befolkning på de fem områdetyper.Tabel 4.1: Befolkning 1. januar 2013 og udvikling fra 2007-2013 fordelt på områdetyper
AntalByområder i eller tæt på de største byerByområder længere væk fra de største byerLanddistrikter tæt på de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byerSmåøerHele landet3.313.491759.210711.101801.3524.3295.602.628
Andel (pct.)59,113,612,714,30,1100
Ændring i pct.5,3-0,22,1-3,0-9,52,9
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks StatistikAnm.: Andele i pct. summerer ikke til 100. Dette skyldes, at ca. 0,2 pct. af den danske befolkning ikke kan henføresentydigt til et sogn. Derudover er Christiansøs indbyggere udeladt af analysen.
Landdistrikter længere væk fra de største byer dækker den største del af landet, men huser blot14,3 pct. af befolkningen. På et noget mindre område bor en næsten tilsvarendebefolkningsandel (12,7 pct.) i landdistrikter tæt på de største byer. Knap tre fjerdedele (72,7pct.) af den danske befolkning bor i byområder. Deraf bor 13,6 pct. i byområder længere væk frade største byer, mens 59,1 pct. bor i eller tæt på de største byer. På småøerne boede der pr. 1.januar 2012 4.675 mennesker svarende til mindre end én promille af befolkningen.4I perioden 2007-2013 er den danske befolkning steget med 2,9 pct. Befolkningsudviklingen harimidlertid været negativ i landdistrikterne længere væk fra de største byer (-3,0 pct.), hvor der iperioden er blevet godt 24.000 færre borgere, og svagt negativ (-0,2 pct.) i byområdernelængere væk fra de største byer. Modsat er det påfaldende, at man i den samme periode haroplevet en betragtelig befolkningsvækst på 2,1 pct. i landdistrikterne tæt på de største byersvarende til knap 15.000 flere borgere. I byområder i eller tæt på de største byer harbefolkningsvæksten været endnu større (5,3 pct.) svarende til godt 165.000 flere borgere.En tilbagegang i indbyggertallet er med andre ord først og fremmest udtalt i landdistrikternelængere væk fra de største byer. Procentuelt betragtet er tilbagegangen endnu mere udtalt påsmåøerne, som mellem 2007 og 2013 har oplevet en tilbagegang i befolkningen på over 9 pct.Det bemærkes i den sammenhæng, at flere af de større danske øer (eksempelvis Læsø, Samsø,34
Tabeller, figurer og tal i teksten er baseret på ministeriets beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistisk.Befolkningen på småøerne var på opgørelsestidspunktet endnu ikke opgjort for 2013. Derfor afvigeropgørelsestidspunktet for det reelle indbyggertal og datagrundlaget for områdetypen ”småøer”, der bygger på data påsogneniveau. Datagrundlaget for småøerne er mindre end det faktiske indbyggertal. Det skyldes, at enkelte småøerikke har været mulige at isolere fra områder på fastlandet, idet data opgøres på sogneniveau. Datagrundlaget udgør i2013 4.329 indbyggere i de betragtede sogne. Dette grundlag betragtes således som repræsentativt for de danskesmåøer.
9af20
Langeland, Lolland og Bornholm), som primært rummer landdistrikter længere væk fra destørste byer, også oplever en forholdsvis stor befolkningstilbagegang.Ovennævnte er en gennemsnitsbetragtning. Der er markante variationer mellem enkelteområder og landsdele. Således er den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy og Mors) og dennordligste del af Jylland særligt ramt af befolkningstilbagegang. Landdistrikter længere væk frade største byer i den sydøstlige del af Fyn, dele af Djursland, det sydlige Sjælland og omkringViborg oplever til gengæld en befolkningsfremgang. Om end i et mindre omfang findes der ogsåsådanne eksempler i de fleste andre dele af landet.
4.2
Køn
Tabel 4.2 viser andelen af kvinder i de forskellige områdetyper og i landet som helhed.Tabel 4.2: Kønsfordeling (andel kvinder pct.) fordelt på områdetyper 1. januar 2013
AndelByområder i eller tæt på de største byerByområder længere væk fra de største byerLanddistrikter tæt på de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byerSmåøerHele landetKilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik51,051,149,048,848,150,4
Samlet set er 50,4 pct. af befolkningen kvinder. I byområderne er denne andel imidlertid ensmule større. I landdistrikterne er andelen af kvinder lidt lavere. På småøerne er der ligeledes enmindre andel af kvinder end i de øvrige områdetyper. I et landsdelsperspektiv synes det særligtat være områderne langs den jyske vestkyst, det nordligste Fyn, Lolland, samt dele afSønderjylland, hvor der bor en mindre andel af kvinder. Områderne med den største andel afkvinder findes i og omkring hovedstaden.
4.3
Alder
Tabel 4.3 viser befolkningsandele fordelt på fire aldersgrupper.Tabel 4.3: Aldersgrupper (andel i pct.) fordelt på områdetyper, 1. januar 2013
0-14Byområder i eller tæt på de største byerByområder længere væk fra de største byerLanddistrikter tæt på de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byerSmåøerHele landetKilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik17,216,220,217,410,417,4
15-2413,912,410,710,65,912,8
25-6452,349,752,351,747,451,9
65+16,721,716,820,336,317,8
10af20
I byområderne i eller tæt på de største byer er aldersfordelingen forholdsvis tæt pålandsgennemsnittet. I byområderne længere væk fra de største byer finder man imidlertid enoverrepræsentation af borgere over 65 år. I landdistrikter tæt på de største byer ligger andelenaf de yngste borgere (0-14 år) over landsgennemsnittet.I landdistrikterne længere væk fra de største byer ser man en overrepræsentation af de ældsteborgere. Udfordringer knyttet til en voksende andel af ældre borgere er med andre ord særligtudtalte i områderne – landdistrikter og byområder – længere væk fra de største byer. Fra etoverordnet geografisk perspektiv gælder dette særligt i den nordvestlige del af Jylland og påFyn.På småøerne adskiller alderssammensætningen sig væsentligt fra de andre områder. Der ersåledes en relativ høj andel af de ældste borgere (over 65 år) og en forholdsvis lav andel af deyngre borgere. Dette gælder også for flere af de større danske øer (Læsø, Ærø, Langeland, Samsø,Fanø, Lolland og Bornholm).
11af20
5 Status og udviklingstendenser: Socio-økonomiske forholdI dette kapitel beskrives den aktuelle situation og udviklingstendenser med udgangspunkt i firesocio-økonomiske variable: uddannelse, beskæftigelse, erhvervsstruktur og disponibelindkomst. Desuden rummer kapitlet et særskilt afsnit om placeringen af statslige arbejdspladser.
5.1
Uddannelse
Tabel 5.1 viser uddannelsesniveauet for befolkningen i aldersgruppen 16-64 årige i 2012 fordeltpå områdetyper.Tabel 5.1: Befolkningens (16-64 årige 1. januar 2012) fordeling (pct.) på højest fuldførte uddannelse fordelt påområdetyper
GrundskoleByområder i eller tæt på destørste byerByområder længere vækfra de største byerLanddistrikter tæt på destørste byerLanddistrikter længerevæk fra de største byerSmåøerHele landet26,434,030,634,431,330,4
Gymnasial11,66,04,84,24,88,8
Erhvervsuddannelse26,635,538,840,035,130,5
Videregående29,720,822,818,325,225,5
Andet/ukendt5,53,73,03,23,64,7
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
I hele landet har cirka en fjerdedel af denne gruppe en videregående uddannelse. I byområdernei eller tæt på de største byer findes den største andel (29,7 pct.) med en videregåendeuddannelse. Den mindste andel af borgere med videregående uddannelse findes ilanddistrikterne længere væk fra de største byer (18,3 pct.) og dernæst byområderne længerevæk fra de største byer (20,8 pct.).I landdistrikterne tæt på de største byer er andelen i denne gruppe også mindre endlandsgennemsnittet, men dog større end i landdistrikter og byområder længere væk fra destørste byer. Den mindre andel af borgere i landdistrikterne med en videregående uddannelsemodsvares af en forholdsvis høj andel af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen afborgere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er størst i byområder oglanddistrikter længere væk fra de største byer.5I et geografisk perspektiv er det tydeligt, at særligt områder omkring Hovedstaden samtområder omkring Aarhus, huser en stor andel af befolkningen med videregående uddannelse.Generelt afspejler andelen med videregående uddannelse i høj grad byområdernes størrelse.
I byområder i eller tæt på de største byer findes en forholdsvis stor andel af borgere med en gymnasial uddannelsesom højest fuldført uddannelse. Dette skal ses i lyset af, at større byer har flere unge borgere, der efter endt gymnasialuddannelse er flyttet til de større byer for at videreuddanne sig, men endnu ikke har fuldført en erhvervsgivendeuddannelse.5
12af20
På småøerne er andelen af borgere med en videregående uddannelse kun lidt lavere endlandsgennemsnittet. Endvidere er der en relativ høj andel af beboerne, som har gennemført enerhvervsuddannelse.Ser man på udviklingen i perioden 2010-2012, er der i alle områder tendens til stigendeuddannelsesniveau. Stigningen foregår en smule hurtigere i byområderne i eller tæt på destørste byer, men forskellen i forhold til de andre områder er ikke stor. Den stigendeefterspørgsel på veluddannet arbejdskraft modsvares således af et stigende udbud i hele landet.Eksempelvis er andelen af borgere med en videregående uddannelse steget med 2,8 pct. ilanddistrikterne længere væk fra de største byer. I byområderne i eller tæt på de største byer erdenne stigning til sammenligning på 3,5 pct.
5.2
Beskæftigelse
Tabel 5.2. viser forskellige aspekter af beskæftigelsessituationen (beskæftigelsesfrekvens,udvikling i beskæftigelsen, bruttoledigheden) i de forskellige områdetyper og for landet somhelhed.Tabel 5.2: Beskæftigelsesfrekvens (2011), beskæftigelsesudvikling (2009-2011) og ledighed (2011) fordelt på områdetyper(16-64 årige) (pct.)
Beskæftigelsesfrekvens,2011Byområder i eller tæt på destørste byerByområder længere væk frade største byerLanddistrikter tæt på destørste byerLanddistrikter længere vækfra de største byerSmå øerHele landet71,069,176,272,466,271,4
Udvikling i beskæftigelse,2009-2011-4,1-7,1-5,9-7,8-9,5-5,3
Bruttoledighed,20116,16,75,06,06,46,0
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra DanmarksStatistik
Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder,der er i beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 5.2 var beskæftigelsesfrekvensen for hele landetpå 71,4 pct. i 2011.Beskæftigelsesfrekvensen ligger over landsgennemsnittet i landdistrikter – både dem tæt på oglængere væk fra de største byer. Mellem 2009 og 2011 har den økonomiske krise medført enfaldende beskæftigelsesfrekvens for alle områdetyper. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen er mestmarkant i byområderne længere væk fra de største byer, som også har den lavestegennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens.I hele landet er antallet af beskæftigede i perioden faldet med 5,3 pct. I landdistrikter ogbyområder længere væk fra de største byer er faldet på henholdsvis 7,8 pct. og 7,1 pct. Faldet ilanddistrikterne tæt på de største byer er lidt mindre (-5,9 pct.), og i byområderne i eller tæt på
13af20
de største byer væsentligt mindre (-4,1 pct.). Som en følge af et færre antal beskæftigede erledigheden også steget mellem 2009 og 2011. Som det fremgår af tabel 5.2 bør det fremhæves, atlanddistrikterne – og særligt landdistrikterne tæt på de største byer – adskiller sig ved etforholdsvist lavt ledighedsniveau. Landets gennemsnitlige ledighed er på 6,0 pct. Ledigheden ilanddistrikterne længere væk fra de største byer er ligeledes er på 6.0 pct., mens ledigheden ilanddistrikterne tæt på de største byer kun er på 5,0 pct.I et landsdelsperspektiv har den nordvestlige del af Jylland (omkring Thy, Mors, Struer ogThisted) og Lolland oplevet en særlig stor tilbagegang i beskæftigelsen. Kigger man på detaktuelle ledighedsniveau, finder man imidlertid flere byområder i eller tæt på de største byer –ikke mindst i hovedstadsområdet – blandt områderne med den højeste ledighed. Ledigheden istore dele af Øst- og Vestjylland er i øvrigt forholdsvis lav, mens der i det nordligste og sydligsteJylland samt på Fyn er en forholdsvis høj ledighed. På nogle af de større øer (Bornholm, Lolland,Langeland og Læsø) er ledigheden også relativ høj.Beskæftigelsesfrekvensen på de danske småøer er 66,2 pct., hvilket er noget underlandsgennemsnittet. Samtidig er beskæftigelsen faldet med 9,5 pct. i perioden 2009-2011.Ledigheden på småøerne er på 6,4 pct. og således også lidt højere end landsgennemsnittet
5.3
Erhvervsstruktur
Tabel 5.3 viser, hvordan de beskæftigede i 2011 fordelte sig på erhvervsgrupper i de forskelligeområdetyper.6Tabel 5.3: Erhvervsstruktur (procentvis fordeling af beskæftigede i 2011) fordelt på områdetyper (bopælsadresse)
PrimæreerhvervByområder ieller tæt på destørste byerByområderlængere vækfra de størstebyerLanddistriktertæt på destørste byerLanddistrikterlængere vækfra de størstebyerSmå øerHele landet
ServiceErhverv
Bygge oganlæg
Industri,råstofudvinding ogforsyningsvirksomhed9,8
Offentligadministration,undervisning ogsundhed34,3
Uoplyst
0,5
50,5
4,5
0,5
1,4
40,8
6,0
15,6
35,8
0,4
5,2
40,1
8,1
15,4
30,8
0,4
7,010,42,2
36,336,445,8
8,58,35,7
15,99,912,1
31,933,733,7
0,51,20,5
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks StatistikDen viste erhvervsstruktur beskriver, hvad beboerne i området er beskæftiget med. Det er således ikkenødvendigvis en afspejling af erhvervsstrukturen for områdets arbejdspladser, da beboere kan arbejde i andreområder, end hvor de er bosat.6
14af20
På landsplan er 45,8 pct. beskæftiget i serviceerhverv, som i alle områdetyper udgør den størsteerhvervsgruppe. Andelen i byområderne i eller tæt på de største byer er dog med 50,5 pct.væsentligt større end i de øvrige områder. Den næststørste erhvervsgruppe er beskæftiget ioffentlig administration, undervisning og sundhed, som på landsplan udgør en tredjedel af debeskæftigede. Andelen i denne erhvervsgruppe er større i byområderne end i landdistrikterne. Idenne sammenhæng er det værd at bemærke, at der i byområder længere væk fra de størstebyer er en relativ høj andel af beskæftigede i denne erhvervsgruppe.Andelen af beskæftigede i de primære erhverv er naturligt nok størst i landdistrikterne. Særligt ilanddistrikterne længere væk fra de største byer og på småøerne er denne erhvervsgruppeforholdsvis stor (henholdsvis 7,0 pct. og 10,4 pct.). Andelen af beskæftigede i bygge- oganlægsbranchen samt i industrierhvervene er også relativ stor i landdistrikterne længere vækfra de største byer (henholdsvis 8,5 pct. og 15,9 pct.) og landdistrikterne tæt på de største byer(henholdsvis 8,1 pct. og 15,4 pct.). I byområderne længere væk fra de største byer er der entilsvarende andel beskæftiget i industrierhvervene, mens der i byområderne i eller tæt på destørste byer er en forholdsvis lille andel beskæftiget i industrien.Erhvervsstrukturen på småøerne minder mest om erhvervsstrukturen i landdistrikternelængere væk fra de største byer, dog med den forskel at en endnu større andel er beskæftiget ide primære erhverv og relativt få i industrierhvervene. Den nordvestlige del af Jylland er eteksempel på et område med relativ stor beskæftigelse i de primære erhverv. Dette område ersamtidig kendetegnet ved en relativ stor andel af beskæftigede i industrierhvervene.
5.4
Disponibel indkomst
Tabel 5.4 viser udviklingen i den disponible indkomst pr. indbygger mellem 2007 og 2011.Tabel 5.4: Disponibel indkomst (2011 priser) fordelt på områdetyper, 2007-2011
2007Byområder i eller tæt på destørste byerByområder længere væk fra destørste byerLanddistrikter tæt på de størstebyerLanddistrikter længere væk frade største byerSmåøerHele landet207.197189.037197.348183.100167.100199.566
2008199.929182.404186.641172.809160.539191.532
2009199.076183.264187.166173.028162.780191.271
2010210.888190.999198.359182.687169.450202.122
2011209.162187.358197.544181.648168.499200.416
Ændring(pct.)0,9-0,90,1-0,80,80,4
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark er på godt 200.000 kr. i 2011.Gennemsnitligt betragtet ligger de disponible indkomster i byområder i eller tæt på de størstebyer over dette landsgennemsnit, mens de øvrige områder ligger under. Landdistrikter længere
15af20
væk fra de største byer har det laveste gennemsnit og dernæst byområderne længere væk fra destørste byer.Gennemsnitligt er den disponible indkomst i hele landet steget med 0,4 pct. mellem 2007 og2011. Dette dækker imidlertid over en relativ stor vækst (0,9 pct.) i byområderne i eller tæt påde største byer. Modsat har der været et fald i byområderne længere væk fra de største byer oglanddistrikter længere væk fra de største byer på hhv. 0,9 pct. og 0,8 pct. Landdistrikterne tæt påde største byer har oplevet en relativ beskeden vækst.Overordnet set har alle områder oplevet et fald i den disponible indkomst i perioden 2007-2009,hvorefter niveauet fra 2009-2011 efterhånden er nået tilbage på niveau med 2007, dog med etbeskedent fald fra 2010-2011. Denne udvikling kan observeres i alle områdetyper, om end imindre grad i byområderne og landdistrikterne længere væk fra de største byer, hvor dedisponible indkomster stadig ligger en smule under niveauet i 2007.På småøerne er den gennemsnitlige disponible indkomst lavere end i de øvrige områder. Detskal dog samtidig bemærkes, at stigningen i den disponible indkomst på øerne i perioden harværet forholdsvis stor. På de større danske øer – med undtagelse af Fanø – er den disponibleindkomst ligeledes relativt lav. Det er også tilfældet for områderne omkring Thy og Mors ogNordvestjylland. Store dele af Fyn og Sønderjylland er også kendetegnet ved et forholdsvist lavtgennemsnitligt indkomstniveau.
5.5
Statslige arbejdspladser
Det kan have en betydning for et områdes udvikling og vækst, at der findes statsligearbejdspladser i umiddelbar nærhed. Beslutninger om placering af statslige arbejdspladser tagespå baggrund af flere hensyn. Udover hensynet til konkrete områders beskæftigelse og økonomigælder eksempelvis hensyn til mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, adgang til dedaglige samarbejdspartnere samt økonomiske hensyn. Disse hensyn betyder også, at der vilvære en naturlig tendens til at (større) statslige arbejdspladser placeres i de større byer, hvilketimidlertid ikke udelukker, at de kan have en stor betydning for de omkringliggende områder.Statslige arbejdspladser i eksempelvis Aalborg må således forventes at have en regionalbetydning for store dele af Nordjylland.I tabel 5.5 vises fordelingen af statslige arbejdspladser på tværs af de fem regioner samtudviklingen i antallet af arbejdspladser i perioden 2008-2012.
16af20
Tabel 5.5: Fordeling af statslige arbejdspladser (årsværk) i regionerne (antal, andel og ændring)
2008
2009
2010
2011
2012
Andel 2012(pct.)
Ændring(pct.)
Region77.38479.55281.27680.14579.64843,32,9HovedstadenRegion19.27619.51620.05219.49719.37610,50,5SjællandRegion30.28730.54531.22530.49830.71016,71,4SyddanmarkRegion34.13234.67835.97635.54036.15419,75,9MidtjyllandRegion16.79217.18517.53817.73617.9639,87,0NordjyllandHele landet177.881181.475186.067183.416183.8511003,4Kilde: ModerniseringsstyrelsenNote: Mellem 1500-1800 statslige årsværk er udstationerede og kan ikke fordeles på regioner. Derfor indgår de ikke iopgørelsen. Udenrigstjenestens udstationerede personale er registreret som ansatte i Region Hovedstaden og indgår iopgørelsen.
I 2012 tegnede Region Hovedstaden sig for godt 43 pct. af de statslige arbejdspladser. Derefterfølger Region Midtjylland med knap 20 pct. og Region Syddanmark med knap 17 pct. I RegionSjælland og Region Nordjylland har man hvert sted ca. 10 pct. af de statslige arbejdspladser.I de seneste fem år er der i Danmark sket en forøgelse af statslige arbejdspladser på 3,4 pct. Denstørste procentuelle stigning i antallet af statslige arbejdspladser har fundet sted i RegionNordjylland og Region Midtjylland, hvor antallet af statslige arbejdspladser er steget medhenholdsvis 7,0 pct. og 5,9 pct. over perioden. I de øvrige regioner har man også fået flerestatslige arbejdspladser, men forøgelsen har været mindre.
17af20
6 De danske småøerI de foregående kapitler er de danske småøer allerede omtalt. Dette kapitel indeholder en mereudførlig redegørelse for den aktuelle situation og udviklingstendenser på de 27 småøer. På denene side tilbyder småøerne en unik natur og dermed interessante bosætningsmuligheder ogmuligheder for bl.a. turisme- og fødevareerhverv. På den anden side er mange af øerne samtidigudfordret ved at være tyndt befolket samt ved afstanden til fastlandet.
6.1
Demografi
Figur 6.1. viser det indekserede indbyggertal for småøerne og fire områdetyper for perioden2007-2013.Figur 6.1. Indekseret befolkningsudvikling (2007=100)
105
Byområder i eller tæt på de største byerHele landetLanddistrikter tæt på de største byer
100
Byområder længere væk fra de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byer
95
902007
Småøer200820092010201120122013
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
På småøerne boede der pr. 1. januar 2012 4.675 indbyggere. I perioden 2007-2013 er antallet afbeboere på småøer faldet med mere end 9 pct. Indbyggertallet på småøerne er således gåetganske markant tilbage. Nogle af småøerne adskiller sig imidlertid ved en positivbefolkningsudvikling over de seneste fem år. Dette gælder for Birkholm, Drejø, Strynø, Baagø,Endelave og Tunø. Der er i alle disse tilfælde tale om en beskeden absolut befolkningsvækst.Endvidere har ingen af øerne haft en kontinuerlig befolkningsvækst fra år til år. Det er derimodalmindeligt, at de oplever en tilgang det ene år og en tilbagegang det næste.Tabel 6.1. viser småøerne i sammenligning med landdistrikterne længere væk fra de største byerog hele landet på en række demografiske nøgletal.
18af20
Tabel 6.1. Demografiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
SmåøerAndel kvinder (pct.) (2013)Andel 0-14-årige (2013)Andel 65+-årige (2013)48,110,436,3
Landdistrikter længerevæk fra de største byer48,817,420,3
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Som det fremgår af tabellen har småøerne mange fælles karakteristika med landdistrikternelængere væk fra de største byer. Karakteristika der i flere tilfælde synes at variere i takt medafstanden til landets største centre, og således synes at udgøre en større udfordring forsmåøerne end for landdistrikterne længere væk fra de største byer.Særligt er andelen af unge og andelen af ældre bemærkelsesværdig. Samlet set har småøerne enstor andel af befolkningen udenfor den erhvervsaktive alder. Samtidig har de en markant lavereandel af unge i alderen 0-14 år.
6.2
Socio-økonomiske forhold
Tabel 6.2 viser småøerne i sammenligning med landdistrikterne længere væk fra de største byerog hele landet på en række socioøkonomiske nøgletal.Tabel 6.2. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
SmåøerAndel med videregående uddannelse (2012)Beskæftigelsesfrekvens (2011)Udvikling i beskæftigelse (2009-2011)Andel beskæftigede i primære erhverv (2011)Bruttoledighed (2011)Disponibel indkomst (2011) (Hele landet = 100)25,266,2-9,510,46,484
Landdistrikter længerevæk fra de største byer18,372,4-7,87,06,091
Hele landet
25,571,4-5,32,26,0100Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Uddannelsesniveauet på småøerne adskiller sig primært fra landgennemsnittet ved, at flere haren erhvervsuddannelse (jf. tabel 5.1), mens en mindre andel har en gymnasial uddannelse somhøjeste fuldførte uddannelse. Andelen af borgere med en videregående uddannelse er lidt lavereend landsgennemsnittet, men samtidig højere end gennemsnittet for begge typer landdistrikter.Samlet set er uddannelsesniveauet på småøerne således relativt højt.Beskæftigelsen på småøerne er en udfordring. Beskæftigelsesfrekvensen er således mindre end ide øvrige områdetyper. Ligesom i de øvrige områdetyper har beskæftigelsen været faldende iperioden 2009-2011. Tendensen er dog mere udtalt på småøerne.
19af20
Småøernes beskæftigelsesmæssige udfordring understreges samtidig af, at bruttoledigheden i2011 var 0,4 procentpoint højere end landsgennemsnittet og niveauet i landdistrikterne længerevæk fra de største byer.En del af forklaringen på denne udvikling skal formentligt ses i sammenhæng med øerneserhvervsstruktur, som er kendetegnet ved at have en stor andel af beskæftigede i de primæreerhverv i forhold til de andre områdetyper. Den generelle udvikling i de primære erhverv, og deudfordringer der knytter sig hertil, mærkes således i særlig grad på småøerne.Den gennemsnitlige disponible indkomst på småøerne er mindre end i resten af landet. Menslandsgennemsnittet er cirka 200.000 kr. pr. indbygger, er gennemsnittet på øerne cirka 168.000kr. – svarende til cirka 84 pct. af landsgennemsnittet. En væsentlig del af forklaringen herpå skalformentligt findes i øernes relativ store andel af ældre beboere, som typisk vil have en lavereindkomst. Det bemærkes samtidig, at den gennemsnitlige disponible indkomst på småøerne iperioden 2007-2011 er steget mere end i landet som helhed, og i sammenligning med de øvrigeområdetyper kun overgås af byområderne i eller tæt på de største byer.
20af20
