ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 120: Anmodning om udtalelse fra ULØ om Kommissionens forslag til forordning om bredbånds omkostninger

Formålet med den foreslåede forordning er at gøre udbygningen af højhastigheds-infrastrukturen for elektronisk kommunikation mindre omkostningstung og mere effektiv. Detskal give bedre betingelser for etableringen af et velfungerende indre marked på et område,der danner basis for praktisk talt alle økonomiens sektorer.Der er bred enighed om, at anlægsarbejderne repræsenterer størstedelen af de samledeomkostninger ved at udbygge nettene1. Det gælder, uanset hvilken teknologi der benyttes,men ved visse teknologier kan andelen være op til 80 %.En mulig vej til betydelige omkostningsbesparelser vil være at fastsætte et antal direktegældende rettigheder og pligter for alle faser i infrastrukturudbygningen. Barriererne forinvesteringer og markedsadgang kan sænkes ved at give mulighed for en mere intensivudnyttelse af eksisterende fysiske infrastrukturanlæg, ved at samarbejde mere om planlagteanlægsarbejder, ved at strømline behandlingen af ansøgninger om anlægstilladelser m.v. ogved at fjerne hindringer for etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern infrastruktur.Dette initiativ tager derfor fat om fire hovedproblematikker: 1) Effektivitetsmangler ellerflaskehalse i udnyttelsen af eksisterende fysisk infrastruktur (f.eks. kabelkanaler,ledningskanaler, mandehuller, gadeskabe, pæle, master, antenner, tårne og andrestøttekonstruktioner, 2) flaskehalse for fælles udbygning, 3) ineffektivitet ved udstedelse afadministrative tilladelser og 4) flaskehalse for bygningsinstallationer.Da hvert problemfelt er knyttet til et bestemt trin i udbygningsprocessen, vil der komme et sætsammenhængende og gensidigt forstærkende foranstaltninger ud af at tage disse problemfelterop under ét. I én undersøgelse anslås det, at virksomhederne kan spare kapitaludgifter på 20-30 % af de samlede investeringsomkostninger, hvis der blev gjort noget for at løse deafdækkede problemer2, dvs. op til 63 mia. EUR i 20203.For at maksimere synergivirkningerne mellem forskellige net, sigter forordningen ikke kunmod udbydere af elektroniske kommunikationsnet, men mod alle, der ejer fysisk infrastruktur,til eksempelvis el, gas, vand og kloakering, opvarmning og transport, hvor der også kananbringes elementer af elektroniske kommunikationsnet.12

Analysys Mason, 2008, Analysys Mason 2012, WIK, 2008.Analysys Mason, 2012. Skønnet bygger på følgende antagelser: 25 % af udbygningen foregår ieksisterende kabelkanaler; besparelse: 75 % af kapitaludgifterne i denne del. 10 % af udbygningenbestår i at forbinde nettet med nyt boligbyggeri, og her samordnes udbygningen med andreoperatører/forsyningsselskaber; besparelse: 15–60 %. 5 % af udbygningen består i at forbinde nettetmed installationsforberedt flerfamiliebyggeri; besparelse 20-60 %. Dertil kommer sociale,miljømæssige og økonomiske fordele.Skønnet bygger på et investeringsscenario, der er beregnet som led i en omfattende undersøgelseforetaget af Analysys og Tech4i2 ("The socio-economic impact of bandwidth", 2013). Undersøgelsenspår, at den digitale dagsordens bredbåndsmål kun kan nås, hvis der gennemføres store investeringer,nemlig investeringer i næstegenerationsnetadgang på 211 mia. EUR. For at opnå potentielle besparelserer de anførte procentsatser fratrukket beløbet.

2010-rapporten om det indre marked4peger på, at teletjenesterne og teleinfrastrukturen i EUstadig er stærkt opdelt langs de nationale grænser. En nyere rapport om prisen for manglendeeuropæisk samarbejde i sektoren for elektronisk kommunikation5har vist, at det uudnyttedepotentiale på det indre marked svarer til et årligt beløb på 0,9 % af BNP, eller 110 mia. EUR.Rygraden i det digitale indre marked er en bredbåndsinfrastruktur med høje hastigheder, ogdet er også en forudsætning for verdensomspændende konkurrenceevne, bl.a. på e-handelsområdet. Som nævnt i meddelelsen "Akten for det indre marked II"6kan en stigningpå 10 % i bredbåndsdækningen medføre en stigning i BNP på 1-1,5 % om året og iarbejdsproduktiviteten på 1,5 %7, og den innovation, der kommer i virksomhederne, når de fåradgang til bredbånd, skaber beskæftigelse og kan give op til 2 millioner ekstra arbejdspladserfrem til 20208.En stor del af dette uudnyttede potentiale ligger i netinfrastrukturen: Det, at der er forskelligestrategier for regulering af netværksudbygningen, gør det dyrere at få adgang til de nationalemarkeder, hindrer, at stordriftsfordele på tjeneste- og udstyrsniveau udnyttes, og hæmmerfremkomsten af nye tjenester, som kan dukke op på net med meget høj hastighed, derfungerer gnidningsløst på tværs af grænserne. Udbygningen af accesnet er ofte reguleret afbestemmelser og procedurer, der forvaltes på lokalt plan, men sådanne foranstaltninger,herunder afledte lokale forskrifter, kan indirekte påvirke den frie udveksling af tjenesteydelserog berettige indgreb fra EU's side9. Dertil kommer, at EU tidligere har lovgivet på området pågrundlag af artikel 114 i TEUF for at fremme udbygningen af lokal netinfrastruktur ved atgive ubundtet adgang til abonnentledninger10.EU har ikke råd til at lade borgere og virksomheder i stikken uden for det område, der erdækket af denne type infrastrukturanlæg. Derfor har Unionen opstillet ambitiøse mål påbredbåndsområdet i den digitale dagsorden for Europa: Senest i 2013 skal alle europæerehave grundlæggende bredbåndsadgang og senest i 2020 skal 1) alle europæere have adgangved hastigheder på over 30 Mbps og 2) mindst 50 % af de europæiske husstande have et4

Mario Monti: "En ny strategi for det indre marked", rapport til Europa-Kommissionens formand, den 9.maj 2010.Steps towards a truly Internal Market for e-communications in the run-up to 2020,Ecorys, TU i Delftog TNO, udgivet i februar 2012.(COM(2012) 573).Booz and Company, Maximising the impact of Digitalisation, 2012.Skøn foretaget af Kommissionen på grundlag af nationale undersøgelser (Liebenau, J., Atkinson, R.,Karrberg, P., Castro, D. and Ezell, S., 2009, The UK Digital Road to Recovery; Katz R.L. et al, 2009,The Impact of Broadband on Jobs and the German Economy).IDe Coster-sagen(sag C-17/00 [2001], Sml. I, s. 9445, nr. 37) mindede Domstolen om, at lokaltfastsatte afledte retsforskrifter, der berører den frie udveksling af tjenesteydelser, skal være ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet. I forbindelse med det samme eksempel medparabolantenner fremhævede Kommissionen i meddelelsen om generel anvendelse af princippet om frievarebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser — EF-traktatens artikel 28 og 49 — påparabolantenner, KOM (2001) 351 endelig), at nok er det de enkelte medlemsstater, der skal fastsættebetingelserne for opsætningen og anvendelsen af parabolantenne i overensstemmelse med deresnationale lovgivning, men visse nationale bestemmelser kan påvirke, hvad der kan modtages. Dermedkan de også indirekte påvirke distributionen af de mange tjenester, der sendes via satellit – tjenester,som i sagens natur er grænseoverskridende – det vil f.eks. sige tv- og radioudsendelser forudeninteraktive tjenester ("informationssamfundstjenester"). Sådanne nationale bestemmelser skal derforoverholde traktatens grundlæggende principper, herunder princippet om frie varebevægelser og friudveksling af tjenesteydelser i det indre marked.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtetadgang til abonnentledninger, EFT L 335 af 30.12.2000, s. 4.

Den digitale dagsorden for Europa er et flagskibsinitiativ under Europa 2020-strategien, dertager sigte på at få varigt økonomisk og socialt udbytte af et digitalt indre marked baseret påhurtige og ultrahurtige internetforbindelser og interoperable applikationer.Den peger specielt på, at det bør gøres billigere at udbygge bredbåndsnettet i hele EU, bl.a.ved at sikre en ordentlig planlægning og koordinering samt ved at reducere de administrativebyrder11.Det Europæiske Råds møde den 1. og 2. marts 2012 opfordrede til en EU-indsats for bedrebredbåndsdækning, bl.a. ved at nedbringe omkostningerne ved infrastrukturanlæg tilhøjhastighedsbredbånd12.Meddelelsen "Akten for det indre marked II - Sammen om fornyet vækst" pegede på detteinitiativ som en af de 12 nøgleaktioner, der kan øge væksten, beskæftigelsen og tilliden til detindre marked og få reelle virkninger13. I Akten for det indre marked II forventesKommissionens forslag fremsat i første kvartal 2013. På mødet den 13. og 14. december 2012opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at forelægge alle de centrale forslag senesti foråret 201314.2.2.1.RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OGKONSEKVENSANALYSEOffentlig høring af interesserede parter

Kommissionen holdt en offentlig høring mellem den 27. april og den 20. juli 2012. Her blevinteressenterne opfordret til at give deres mening til kende om fem sæt spørgsmål, der dækkeralle faser i netudbygningen fra planlægning til tilslutning af slutbrugere15.Der indkom over hundrede skriftlige besvarelser fra forskellige typer af interessenter fordeltpå 26 lande i EU og EFTA. De største respondentkategorier var udbydere af elektroniskkommunikation (27) og deres brancheforeninger (14) og offentlige organer, herunder centralemyndigheder (22, hvoraf de 6 er nationale tilsynsmyndigheder) og lokale myndigheder (9).Andre forsyningsvirksomheder (7) har mest bidraget via brancheforeninger. Derudover komder bidrag fra udstyrsproducenter (5) og fra faglige sammenslutninger på ingeniør- og ikt-området (6).Generelt tog deltagerne positivt imod Kommissionens hensigt om at tage fat på problemetmed de høje anlægsomkostninger ved udbygning af bredbåndsnet over hele det indre marked.11

Kommissionens tjenestegrene har lavet en konsekvensanalyse20. I den blev der udvalg firehandlemuligheder til en nøjere gennemgang:Valgmulighed 1: Fortsætte med uændret praksis for overvågning, håndhævelse og vejledning.Valgmulighed 2: Fremme effektivitetsgevinster i telesektoren: Henstillinger omforanstaltninger, der kan medvirke til, at de nationale tilsynsmyndigheder anvenderregelsættet for elektronisk kommunikation på en mere sammenhængende og ensartet måde.Valgmulighed 3: Muliggøre effektivitetsgevinster på tværs af sektorerne: Forslag til enforordning med det sigte at frigøre potentialet for samarbejde på tværs af sektorerne (todelmuligheder, 3a med en forordning alene og 3b med en kombination af en forordning og enhenstilling).Valgmulighed 4: Bindende krav om effektivitetsgevinster: Forslag til lovgivning, somsupplerer det nuværende regelsæt for at stille krav om foranstaltninger, der er merevidtgående end i valgmulighed 3, f.eks. infrastrukturatlasser, omkostningsbaseret adgang tilinfrastruktur, obligatorisk samarbejde om anlægsarbejder, selv når de ikke finansieres afoffentlige midler, og installation af højhastighedsforberedt infrastruktur også i gamlebygninger.Analysen af valgmulighederne fokuserer navnlig på omkostninger og udbytte for de direkteberørte parter, de forventede virkninger for netinvesteringer og bredbåndsudbygning og på en1617

Det foreslåede EU-tiltag til reduktion af omkostningerne ved at udbyggehøjhastighedsinfrastrukturen for elektronisk kommunikation er berettiget i forhold tilnærhedsprincippet.Nærhedsprincippet har to formål. På den ene side giver det EU mulighed for at handle, hvis etproblem ikke i tilstrækkelig grad kan løses af medlemsstaterne på egen hånd. På den andenside tager det sigte på at bevare medlemsstaternes kompetence på de områder, der ikke kanhåndteres mere effektivt ved en EU-indsats. Formålet er at placere beslutningsprocessen i EUså tæt på borgerne som muligt.Forordningsforslaget fokuserer på at fastlægge bestemte, umiddelbart gældende rettigheder ogforpligtelser for at lette planlægningen og udførelsen af udbygningen af den fysiskeinfrastruktur og de dertil hørende anlægsarbejder, og det indeholder de dertil hørendebestemmelser om, at der skal være gennemsigtighed omkring relevante oplysninger ogsamordning af de administrative procedurer. Hertil kommer krav om bygningsintern fysiskinfrastruktur i nye bygninger og ved større renoveringer.De påtænkte foranstaltninger bygger på eksisterende god praksis i flere medlemsstater, bl.a.bestemmelser om genbrug af eksisterende fysiske infrastrukturer i Litauen og Portugal,gennemsigtigheden af den eksisterende infrastruktur i Belgien og Tyskland, fælles udbygningi Finland og Sverige, strømliningen af adgangsrettigheder og administrative procedurer iNederlandene og Polen og bredbåndsinfrastruktur til høj hastighed i nye bygninger i Spanienog Frankrig22. Nogle medlemsstater har indført foranstaltninger, der til en vis grad er merevidtgående end dem, der her foreslås, f.eks. den såkaldte one-stop-shop i Grækenland. Den

foreslåede forordning berører ikke sådanne mere detaljerede bestemmelser i nationallovgivning.Den foreslåede forordning berører heller ikke eventuel specifik regulering, herunderkorrigerende foranstaltninger over for virksomheder med en stærk markedsposition, truffet afde nationale tilsynsmyndigheder i medfør af EU's regelsæt for elektronisk kommunikation.De foreslåede EU-foranstaltninger er nødvendige for at forbedre betingelserne for det indremarkeds oprettelse og funktion på følgende måde:–Ved at fjerne de hindringer for et velfungerende indre marked, der skyldeskludetæppet af regler og administrative praksisser på nationalt og subnationalt plan,som hæmmer udviklingen og væksten i europæisk erhvervsliv, forringer Europaskonkurrenceevne og skaber hindringer for investeringer og aktivitet på tværs afgrænserne, og dermed hæmmer den frie adgang til at udbyde elektroniskekommunikationstjenester og -net, sådan som det ellers garanteres i eksisterende EU-lovgivning. Som et eksempel kan det nævnes, at spredte og uigennemskueligereguleringsstrategier for netudbygning gør det dyrere at få adgang til hvert enkeltnationalt marked. En sådan opsplitning er en hindring for både multinationale ognationale virksomheder, der er villige til at opnå stordriftsfordele på europæisk planfor at kunne stå sig i den stadig mere globale konkurrence. Den hindrer også at deropstår de innovative serviceydelser, som ellers muliggøres af ultrahurtige net, derfungerer gnidningsløst over grænserne.Ved at stimulere den bredbåndsdækning overalt, der er en forudsætning forudviklingen af et digitalt indre marked, og derved bidrage til at fjerne en vigtighindring for gennemførelsen af det indre marked og samtidig fremme den territorialesamhørighed. En forudsætning for at nå disse mål er, at omkostningerne ved atudbygge infrastrukturen sænkes i hele EU.Ved at virkeliggøre de store uudnyttede muligheder for at billiggøre og lettebredbåndsudbygningen, herunder ved at opskalere eksisterende bedste praksis til EU-plan.Ved at strømline effektive planlægnings- og investeringsprocedurer i stor skala,hvilket vil fremme fremkomsten af paneuropæiske operatører.Ved at sikre ligebehandling og ikkediskrimination af virksomheder og investorer ioverensstemmelse med formål og opgaver, der er nært forbundet medgenstandsområdet23for flere bestemmelser i gældende EU-ret, især inden for denelektroniske kommunikationssektor24, men også i andre sektorer (f.eks.forsyningsvirksomheder, der søger at få udbytte af deres fysiske infrastruktur, ogsynergivirkninger ved etablering af intelligente net).For det første kan medlemsstaterne opretholde eller vedtage mere detaljeredebestemmelser for yderligere at præcisere eller supplere de forpligtelser, der er fastsati den foreslåede forordning, f.eks. med hensyn til adgangen til eksisterendeinfrastrukturanlæg, koordinering af anlægsarbejder og fælles udbygning.

Selvom de opgaver, den foreslåede forordning opstiller, som udgangspunktoverdrages til det organ, der er uafhængig national tilsynsmyndighed i henhold tilregelsættet for elektronisk kommunikation på grund af dets sagkundskab oguafhængighed, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatnings-mæssige fordeling af kompetencer og beføjelser25udpege andre kompetente organerpå et optimalt aggregationsniveau, hvor de overdragne opgaver kan løses mereeffektivt. Dette gælder for alle de opgaver, forordningen fastsætter: centralinformationstjeneste om udstedelse af tilladelser, gennemsigtighed ogkonfliktløsning.For det andet, hvad angår gennemsigtigheden af den eksisterende fysiskeinfrastruktur: Selvom en række medlemsstater har taget initiativ til kortlægning iGIS-systemer (geografiske informationssystemer), der i nogle medlemsstater ikkekun omfatter infrastruktur til elektronisk kommunikation, men også andreforsyningsvirksomheders fysiske infrastruktur, så forlanger dette forslag ikke, atmedlemsstaterne skal iværksætte en sådan kortlægning. Det kræver heller ikke, atdata skal aggregeres eller opbevares hos et centralt kontaktorgan. Hvadmedlemsstaterne forpligtes til, er at gøre sådanne oplysninger "tilgængelige" fra encentral dokumentationstjeneste, og det kan gøres ved hjælp af hyperlinks, der førerandre steder hen. Tilsvarende indeholder forslaget ikke noget generelt krav omforudanmeldelse af planlagte anlægsarbejder. Men det giver udbydere af elektroniskkommunikation mulighed for at udbede sig disse oplysninger hos netoperatører medhenblik på udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.For det tredje, hvad angår udstedelse af tilladelser: Forslaget berører ikkemedlemsstaternes procesautonomi på området intern kompetencefordeling. Der skalforeligge oplysninger om forskellige procedurer for udstedelse af tilladelser, ogansøgninger skal indsendes via kontaktorganet, men dets rolle er begrænset til atformidle de forskellige tilladelser og koordinere tilladelsesproceduren. Desuden er deforskellige frister er kun harmoniseret som udgangspunkt; medlemsstaterne kanbeholde eller indføre egne specifikke tidsfrister, så længe de ikke strider mod andrespecifikke frister eller forpligtelser, der er fastsat for korrekt gennemførelse afproceduren og gælder efter national ret eller EU-ret.Sluttelig angående bygningsinternt udstyr: Den foreslåede forordning givermedlemsstaterne mulighed for at tilpasse de forpligtelser, der er fastsat iforordningen, til at de nationale og lokale særtræk ved at undtage kategorier afbygninger, f.eks. enfamiliehuse eller renoveringer, fra anvendelsesområdet i fuldoverensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.Proportionalitetsprincippet

De foreslåede foranstaltninger stiller ikke krav om bestemte forretningsmodeller. Og der kanfortsat vedtages mere detaljerede nationale bestemmelser, så de bliver snarere et supplementtil end et indgreb over for igangværende nationale initiativer. Tværtimod får medlemsstaternemulighed for at bygge videre på deres nuværende foranstaltninger og vælge dentilrettelæggelse af eventuelle eksisterende eller nye foranstaltninger, der passer bedst til deressærlige forhold, uden at de behøver at give anledning til yderligere omkostninger.Den foreslåede forordning griber til en vis grad ind i ejendomsretten, men det sker underoverholdelse af proportionalitetsprincippet.Forslaget muliggør også forretningsmæssige forhandlinger om adgang til fysisk infrastruktur,idet der ikke stilles bindende krav om adgang på forudfastlagte eller omkostningsbestemtevilkår. Det angiver vejledende grunde til, at et afslag på adgang kan anses for rimeligt. Detkan f.eks. være, at den fysiske infrastruktur, som der er anmodet om adgang til, teknisk eruegnet til at huse noget af de elementer, der indgår i elektroniske kommunikationsnet, det kanvære manglende plads til sådanne elementer, eller det kan være netintegritet og -sikkerhed.Selvom forslaget indeholder bestemmelser om tvistbilæggelse i tilfælde af urimelige afslag påadgang, tages der hensyn til flere parametre ved fastsættelsen af prisen for adgang, f.eks.hvordan den adgang, der søges om, vil påvirke den forretningsplan, der ligger til grund fornetoperatørens investeringer, især ved nylig anlagt fysisk infrastruktur for udbud afelektroniske kommunikationstjenester over højhastighedsnet.Hvad angår den eksisterende fysiske infrastrukturs gennemsigtighed, berører forslaget specieltinfrastruktur, der egner sig til udbygning af højhastighedsnet, og ikke fysisk infrastruktur ialmindelighed. Og det giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte generelle undtagelserfor infrastrukturanlæg, som er teknisk uegnede. Desuden søger det at minimereomkostningerne ved at stille oplysninger til rådighed. Derfor arbejder det med gradueredeforpligtelser med mulighed for at organisere adgang til allerede tilgængelige oplysninger ogsådan, at der kun skal foretages opmålinger, når oplysningerne ikke ligger klar hos offentligemyndigheder eller udbydere af elektronisk kommunikation.Hvad angår samordning af anlægsarbejder, begrænser forslaget ikke virksomhedernesøkonomiske handlefrihed. Og det undlader især at gøre fælles udbygning obligatorisk forparter, der ikke selv har valgt denne forretningsmodel, medmindre der er offentligfinansiering med i spillet. Det søger tværtimod at muliggøre fælles udbygning påforretningsmæssigt grundlag ved at muliggøre bedre formidling af oplysninger om fremtidigeanlægsarbejder.Hvad angår bygningsintern fysisk infrastruktur begrænses pligten til at udstyre bygninger medhøjhastighedsforberedt fysisk infrastruktur til nybyggeri og større renoveringer. I dissetilfælde er merprisen nemlig ubetydelig sammenlignet med en situation, hvor passivinfrastruktur skal nyinstalleres i eksisterende, ikkeudstyrede bygninger, og den udlignes efteral sandsynlighed af en højere ejendomsværdi. Dertil kommer, at forslaget yderligerebegrænser anvendelsesområdet for denne forpligtelse til store renoveringsarbejder, der kræverbyggetilladelse. Endelig kan medlemsstaterne give generelle undtagelser begrundet iproportionalitetshensyn.3.4 Grundlæggende rettighederKommissionen har analyseret forslagets virkninger i forhold til de grundlæggende rettigheder.Netoperatørerne får pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til deresfysiske infrastruktur, og det kan indskrænke deres ret til at drive virksomhed og deresejendomsret, men denne negative virkning mildnes af bestemmelsen om, at der bør givesadgang på rimelige vilkår, herunder mod rimelig betaling. Dertil kommer, at indskrænkningen

må anses for at være berettiget og for at stå i et rimeligt forhold til målet om at nedbringeomkostningerne ved at udbygge højhastighedsnettene for elektronisk kommunikation, fordidet vil mindske behovet for anlægsarbejder, der jo tegner sig størstedelen - næsten 80 % - afomkostningerne ved at udbygge nettene. Hvad angår kravet om, at netoperatørerne skaltilbyde minimumsoplysninger om eksisterende infrastrukturanlæg, er der indsat garantier forprivatlivets fred og for beskyttelse af forretningshemmeligheder i form afundtagelsesbestemmelser om drifts- og forretningshemmeligheder.Den pligt, som virksomheder, der udfører helt eller delvis offentligt finansieredeanlægsarbejder, pålægges til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang med detformål at installere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, kanindskrænke deres ret til at drive virksomhed og deres ejendomsret. En sådan forpligtelseindtræder imidlertid kun, hvis den ikke medfører ekstraomkostninger i forhold til deoprindelig planlagte anlægsarbejder, og hvis anmodningen om samordning indgives snarestmuligt og senest en måned inden det endelige projekt forelægges for de myndigheder, der skaludstede tilladelsen. Dertil kommer, at indskrænkningen må anses for at være berettiget og forat stå i et rimeligt forhold til målet om at nedbringe omkostningerne ved at udbyggehøjhastighedsnettene for elektronisk kommunikation, fordi operatører af elektroniskekommunikationsnet så kun behøver at afholde en del af anlægsomkostningerne.Pligten til at bygge højhastighedsinfrastruktur ind i alt nybyggeri kan være et indgreb iejendomsretten hos ejerne af de pågældende ejendomme. Denne begrænsning må anses for atvære berettiget og for at stå i et rimeligt forhold til målet om at nedbringe omkostningerne vedat udbygge højhastighedsnettene for elektronisk kommunikation, fordi bygningerne så ikkesenere skal renoveres med fysisk infrastruktur.Retten for en udbyder af offentlige kommunikationsnet at tilslutte sit net ved et krydsfelt forhøjhastighedsforberedt, bygningsintern fysisk infrastruktur, kan være et indgreb iejendomsretten hos ejerne af den pågældende private ejendom. Men sådanne restriktionerbliver mindre alvorlige, fordi udbyderne af offentlige kommunikationsnet har pligt til atminimere indvirkningen på den private ejendom og til at dække de eventuelle omkostninger,det medfører. Dertil kommer, at indskrænkningen må anses for at være berettiget og for at ståi et rimeligt forhold til målet om at nedbringe omkostningerne ved at udbyggehøjhastighedsnettene for elektronisk kommunikation, fordi operatører af elektroniskekommunikationsnet så kan opnå stordriftsfordele under udbygningen af deres net..Retten for udbydere af offentlige kommunikationsnet til at få adgang til eventuel eksisterendehøjhastighedsforberedt, bygningsintern fysisk infrastruktur kan være et indgreb iejendomsretten hos indehaveren af brugsretten til den bygningsinterne fysiske infrastruktur.Denne restriktion er dog af begrænset omfang, fordi en sådan adgang skal gives på rimeligevilkår, og fordi den kun gælder i tilfælde, hvor duplikering er teknisk umulig eller økonomiskineffektiv.Retten til effektive retsmidler for de parter, der berøres af de ovenfor opridsede restriktioner,garanteres ved, at sagen kan indbringes for et kompetent nationalt tvistbilæggelsesorgan, hvadder ikke bør være til hinder for, at nogen af parterne kan indbringe den for en domstol.3.5.Reguleringsmiddel

I modsætning til et direktiv, som betyder, at medlemsstaterne skal have en yderligere frist tilat gennemføre reglerne, vil en forordning hurtigt tilvejebringe de grundlæggende rettighederog forpligtelser i forbindelse med udbygning af nettene over hele det indre marked. Desudengiver et direktiv i sagens natur mulighed for forskelle i den måde, disse rettigheder ogforpligtelser gennemføres på, og risikerer dermed at videreføre det kludetæppe, der er ved atopstå. Heroverfor vil en retsakt med umiddelbar virkning mindske den eksisterende ogforebygge fremtidig fragmentering ved at fokusere på at fjerne udvalgte hindringer forudviklingen af et indre marked for elektroniske kommunikationsnet på grundlag af bedstepraksis, men i høj grad overlade organisatoriske spørgsmål til medlemsstaternes skøn.Udbyderne skal have et sæt rettigheder, som de umiddelbart kan gøre gældende under allefaserne i planlægningen og udbygningen af et net, og som de kan påberåbe sig ved denationale domstole, ikke kun over for medlemsstaterne, men også over for andre privateparter som f.eks. ejere af infrastrukturanlæg.Da kernen i forslaget er at fastlægge rettigheder og pligter, der gælder direkte på hele detindre marked, synes en forordning at være mere velegnet end et direktiv, da den er klart mereeffektiv og tilrettelægger lige vilkår for borgerne og erhvervslivet med større muligheder forprivat håndhævelse26. I forhold til et direktiv, der skal gennemføres i national lovgivning,giver en umiddelbart gældende forordning større sikkerhed for det hurtige gennemslag ipraksis, der er et nødvendigt bidrag til virkeliggørelsen af den digitale dagsordens mål forbredbåndsadgangen i 2020.De omkostningsreducerende foranstaltningers store fordele for både økonomi og samfundopvejer rigeligt den eventuelle administrative byrde.3.6.Forslagets struktur og de vigtigste rettigheder og pligter

Artikel 7 og 8 – Bygningsinternt udstyr–Artikel 7 fastsætter en pligt til at udstyre nye bygninger og bygninger, der undergåromfattende renovering, med højhstighedsforberedt bygningsintern fysiskinfrastruktur samt en pligt til at udstyre nye flerfamiliehuse og tilsvarende gamlebygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder, med et krydsfeltbeliggende i eller uden for bygningen.Artikel 8 giver udbydere af elektroniske kommunikationsnet ret til at tilslutte deresnetudstyr ved bygningers krydsfelt, og udbydere af elektronisk kommunikation ret tilat forhandle om adgang til eksisterende højhastighedsforberedt, bygningsinternfysisk infrastruktur og, hvor der ikke er nogen højhastighedsforberedt,bygningsintern infrastruktur, ret til på egen bekostning at tilslutte deres netudstyr hosabonnenten, forudsat at indvirkningen på den private ejendom minimeres.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg27,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget28,efter den almindelige lovgivningsprocedure ogud fra følgende betragtninger:(1)Den digitale økonomi medfører dybtgående ændringer på det indre marked. Med sininnovation, hastighed og rækkevidde på tværs af grænserne har den digitale økonomipotentiale til at løfte det indre marked op på et nyt niveau. EU's vision er en digitaløkonomi, som sikrer holdbare økonomiske og sociale fordele baseret på moderneonlinetjenester og hurtige internetforbindelser. Digital infrastruktur af høj kvalitetdanner grundlag for næsten alle sektorer i en moderne og innovativ økonomi og er afstrategisk betydning for den sociale og territoriale samhørighed. Derfor bør alleborgere og virksomheder have mulighed for at deltage i den digitale økonomi.I erkendelse af den betydning, som må tillægges udbygningen af hurtige bredbåndsnet,tilsluttede medlemsstaterne sig de ambitiøse mål på bredbåndsområdet, som er fastlagti meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Den digitaledagsorden for Europa – Digital teknologi som drivkraft for vækst"29("den digitaledagsorden"): 100 % bredbåndsdækning senest i 2013, og større hastigheder på 30Mbps til alle husstande, samtidig med at mindst 50 % af husstandene abonnerer påinternetforbindelser med hastigheder på over 100 Mbps senest i 2020.I den digitale dagsorden blev der endvidere påpeget et behov for politikker, som kannedbringe omkostningerne ved at bredbåndsudbygningen i hele EU-området, bl.a. i

kraft af en hensigtsmæssig planlægning og koordinering samt en reduktion af denadministrative byrde.(4)I betragtning af behovet for en indsats på EU-plan for at forbedrebredbåndsdækningen, bl.a. ved at mindske omkostningerne ved infrastruktur tilhøjhastighedsbredbånd30, understreges det i akten for det indre marked II31, at der erbehov for en yderligere indsats for hurtigt at nå de mål, som er fastlagt i den digitaledagsorden for Europa, bl.a. ved imødekommelse af udfordringer i forbindelse medinvestering i højhastighedsnet.Udbygningen af faste og trådløse højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ihele Unionen kræver betydelige investeringer, hvoraf en væsentlig del hidrører fraomkostningerne ved anlægsarbejdet.En stor del af disse omkostninger opstår på grund af manglende effektivitet iudbygningsprocessen; dette gælder udnyttelsen af eksisterende passiv infrastruktur(f.eks. kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller, gadeskabe, pæle, master,antenneanlæg, tårne og andre støttekonstruktioner), flaskehalse i koordineringen afanlægsarbejder, tyngende administrative tilladelsesprocedurer og flaskehalse iforbindelse med installation af net i bygninger.Foranstaltninger, der tager sigte på at udnytte eksisterende infrastruktur mere effektivtog reducere omkostninger og hindringer i forbindelse med nye anlægsarbejder,forventes at yde et betydeligt bidrag til at sikre en hurtig og omfattende udbygning afhøjhastighedsnet til elektronisk kommunikation, samtidig med at en effektivkonkurrence opretholdes.Nogle medlemsstater har vedtaget foranstaltninger i den hensigt at nedbringeomkostningerne ved at udbygge bredbåndsnettet. En indførelse af isse forskelligeformer for god praksis i stor målestok på EU-plan kan bidrage væsentligt til at etablereet digitalt indre marked, men de benyttes stadig kun spredt og i begrænset omfang.Desuden betyder forskellene mellem de forskriftsmæssige krav til tider, at der ikkekan samarbejdes på tværs af forsyningsvirksomheder, og at nye netoperatørers adgangtil markedet og udnyttelsen af nye forretningsmuligheder hindres, hvilket bremserudviklingen af et indre marked for udnyttelse og udbygning af den fysiskeinfrastruktur til højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Endelig forekommermedlemsstaternes initiativer ikke altid at være helhedsorienterede i betragtning af, atdet er afgørende at tage højde for hele udbygningsprocessen, også på tværs af sektorer,for at opnå sammenhængende og slagkraftige resultater.Denne forordning tager sigte på at skabe nogle minimumsrettigheder og -forpligtelser,der gælder på EU-plan, for at fremme udbygningen af højhastighedsnet til elektroniskkommunikation og koordineringen på tværs af sektorer. Der sikres et minimum af ligekonkurrencevilkår, men i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør dette ikkeberøre eksisterende bedste praksis og foranstaltninger, der er vedtaget på nationalt oglokalt plan, og ej heller indebære mere detaljerede bestemmelser og betingelser elleryderligere foranstaltninger, der supplerer disse rettigheder og forpligtelser.I lyset aflex specialis-princippetgælder det, at når der anvendes mere specifikkelovgivningsforanstaltninger i overensstemmelse med EU-retten, bør disse have forrangfrem for de minimumsrettigheder og -forpligtelser, der fastsættes i henhold til denneDet Europæiske Råds konklusioner af 13.-14. december 2012, EUCO 205/12, punkt 17.COM(2012) 573 final.

forordning. Denne forordning bør derfor ikke berøre EU-lovgivning og navnligeventuelle specifikke lovforanstaltninger, herunder regulering af virksomheder med enstærk markedsposition, der anvendes i overensstemmelse med EU's regelsæt forelektronisk kommunikation (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og-tjenester (rammedirektivet)32, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(tilladelsesdirektivet)33, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)34, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelsemed elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)35ogKommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence påmarkederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester36).(11)For operatører af elektroniske kommunikationsnet, og navnlig nytilkomne, kan detvære langt mere effektivt at genbruge eksisterende fysisk infrastruktur, herunder andreforsyningsselskabers, til at udbygge elektroniske kommunikationsnet, og dette gældernavnlig i områder, hvor der ikke findes et egnet elektronisk kommunikationsnet, ellerhvor det ikke er økonomisk overkommeligt at opbygge ny fysisk infrastruktur.Desuden kan synergivirkninger på tværs af sektorer i væsentligt omfang mindskebehovet for anlægsarbejder med henblik på at udbygge de elektroniskekommunikationsnet og dermed også mindske de tilknyttede sociale og miljømæssigeomkostninger, f.eks. forurening, gener og trafikal overbelastning. Denne forordningbør derfor ikke alene gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, menogså for enhver ejer eller indehaver af brugsretten til vidtstrakt ogallestedsnærværende fysisk infrastruktur, der kan huse elementer af elektroniskekommunikationsnet, f.eks. fysiske net til el-, gas- og vandforsyning, kloakering,opvarmning og transport.Da sådanne nets fysiske faciliteter ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, kan deofte benyttes til at anbringe en bred vifte af elementer af elektroniskekommunikationsnet, herunder elementer der kan levere bredbåndstilslutninger med enhastighed på mindst 30 Mbps i overensstemmelse med princippet omteknologineutralitet, uden at dette påvirker hovedserviceydelsen og med minimaletilpasningsomkostninger. Derfor kan en fysisk infrastruktur, som alene skal indeholdeandre elementer i et net uden i sig selv at blive et aktivt element i nettet, i princippetanvendes til elektroniske kommunikationskabler, -udstyr eller ethvert andet element afelektroniske kommunikationsnet uafhængigt af dens faktiske anvendelse ellerejerskab. Uden at dette berører den specifikke almene interesse, der knytter sig tilvaretagelsen af hovedserviceydelsen, bør synergivirkninger på tværs af netoperatørerfremmes for samtidig at bidrage til at opfylde den digitale dagsordens mål.Denne forordning bør heller ikke berøre eventuelle specifikke beskyttelsesklausuler,der er nødvendige for at garantere netsikkerhed og -integritet og sikre, atnetoperatørens hovedserviceydelse ikke påvirkes, men på den anden side kan generelleEUT L 108 af 24.4.2002, s. 33.EUT L 108 af 24.4.2002, s. 21.EUT L 108 af 24.4.2002, s. 7.EUT L 108 af 24.4.2002, s. 51.EUT L 249 af 17.9.2002, s. 21.

regler i national lovgivning, som forbyder netoperatører at forhandle om adgang tilfysisk infrastruktur for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, hindreoprettelsen af et marked for adgang til fysisk infrastruktur, og de bør derfor ophæves.Samtidig bør foranstaltningerne i denne forordning ikke berøre medlemsstaternesmulighed for at gøre det mere attraktivt for forsyningsvirksomheder at give adgang tilinfrastruktur, idet de fritager indtægter fra denne tjeneste fra grundlaget for beregningaf slutbrugernes takster for forsyningsvirksomhedernes hovedaktivitet eller -aktiviteteri overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.(14)En netoperatør bør kunne nægte at give adgang til specifik fysisk infrastruktur afobjektive grunde. Særlige omstændigheder, herunder pladsmangel, kan gøre fysiskinfrastruktur, som der er anmodet om adgang til, teknisk uegnet. Ligeledes kan fællesanvendelse af infrastruktur under særlige omstændigheder gå ud over netintegritetenog -sikkerheden eller udgøre en risiko for leveringen af de ydelser, som den sammeinfrastruktur primært skal varetage. Hvis netoperatøren allerede leverer adgang tilfysisk netinfrastruktur i engrosleddet på en måde, som opfylder den adgangssøgendesbehov, kan det få negative økonomiske følger for netoperatørens forretningsmodel ogincitament til at investere at give adgang til den underliggende fysiske infrastrukturendvidere og samtidig afstedkomme en ineffektiv duplikering af netelementer.Samtidig gælder det, at hvis der er indført forpligtelser angående adgang til fysiskinfrastruktur efter EU's regelsæt for elektronisk kommunikation, såsom forpligtelserfor virksomheder med en stærk markedsposition, er dette område allerede omfattet afspecifikke forpligtelser, som ikke bør berøres af denne forordning.Når udbydere af elektroniske kommunikationsnet anmoder om adgang i et bestemtområde, bør netoperatører udarbejde et tilbud om fælles anvendelse af deres faciliteterpå rimelige vilkår, herunder betaling, medmindre adgang afslås af objektive grunde.Alt efter omstændighederne kan flere forhold påvirke betingelserne for denne adgang,f.eks.: eventuelle yderligere vedligeholdelses- og tilpasningsomkostninger; eventuelleforebyggende beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes for at begrænseskadevirkninger for nettets sikkerhed og integritet; eventuelle særligeerstatningsansvarsordninger i tilfælde af skader; brug af et offentligt tilskud til anlægaf infrastrukturen, herunder særlige vilkår, der er knyttet til tilskuddet eller fastsatnational ret i overensstemmelse med EU-retten; eventuelle begrænsninger, der følgeraf nationale bestemmelser med sigte på at beskytte miljøet, folkesundheden, denoffentlige sikkerhed eller for at tilgodese mål fastsat ved fysisk planlægning.Er der uenighed under forretningsmæssige forhandlinger om tekniske ogforretningsmæssige betingelser, bør hver part kunne forelægge sagen for et nationalttvistbilæggelsesorgan, som kan pålægge parterne en løsning for at undgå, at aftalerafvises på et uberettiget grundlag, eller at der pålægges urimelige betingelser. Vedfastsættelse af betalingen for adgang bør tvistbilæggelsesorganet tage hensyn tilinvesteringerne i den fysiske infrastruktur. I det særlige tilfælde, hvor operatører afelektroniske kommunikationsnet får adgang til fysisk infrastruktur, kaninvesteringerne i infrastruktur bidrage direkte til at opfylde målene i den digitaledagsorden for Europa, og snylteri kan påvirke konkurrencen i efterfølgende led.Derfor bør enhver forpligtelse til at give adgang tage hensyn til disse investeringersrentabilitet ud fra en tidsplan for investeringsafkastet, adgangens eventuellepåvirkning af konkurrencen i efterfølgende led, eventuelle afskrivninger pånetaktiverne på det tidspunkt, hvor der anmodes om adgang, eventuelleforretningsmodeller, der danner grundlag for de foretagne investeringer, navnlig i nyfysiskinfrastruktur,somanvendestilatudbydeelektronisk

højhastighedskommunikation, og eventuelle muligheder for fælles udbygning, dertilbydes den adgangssøgende.(17)For at planlægge udbygningen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikationeffektivt og sikre den mest effektive udnyttelse af eksisterende infrastruktur, der egnersig til udbygning af elektroniske kommunikationsnet, bør virksomheder med tilladelsetil at udbyde elektroniske kommunikationsnet kunne få adgang til et minimum afoplysninger om den fysiske infrastruktur, der findes inden for udbygningsområdet.Disse mindsteoplysninger bør åbne mulighed for at vurdere den eksisterendeinfrastrukturs udnyttelsespotentiale i et specifikt område og begrænse skaderne påeksisterende fysisk infrastruktur. I betragtning af antallet af berørte interessenter og forat lette adgangen til disse oplysninger - også på tværs af sektorer og landegrænser -bør oplysningerne gøres tilgængelige via en central dokumentationstjeneste. Dennedokumentationstjeneste bør give adgang til det minimum af oplysninger, som alleredestår til rådighed i elektronisk form, med forbehold af begrænsninger af hensyn tilnettenes sikkerhed og integritet eller til beskyttelse af legitime drifts- ogforretningshemmeligheder.Medlemsstaterne pålægges ikke nye kortlægningsforpligtelser, men det bør fastsættes idenne forordning, at der stilles et minimum af oplysninger, som offentlige organerallerede har indsamlet, og som foreligger i elektronisk form i medfør af nationaleinitiativer og EU-retten (f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i DetEuropæiske Fællesskab (Inspire)37), til rådighed for en central dokumentationstjeneste,f.eks. via hyperlinks, for derigennem at give udbydere af elektroniskekommunikationsnet en koordineret adgang til oplysninger om fysisk infrastruktur ogsamtidig beskytte sådanne oplysningers sikkerhed og integritet. Forelæggelsen af disseoplysninger bør ikke indskrænke gyldigheden af de krav om gennemsigtighed, der iforvejen gælder for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i medføraf direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentligesektors informationer38. Hvis de oplysninger, som den offentlige sektors råder over,ikke sikrer tilstrækkelig viden om den eksisterende fysiske infrastruktur i et bestemtområde eller af en bestemt type, bør netoperatørerne efter anmodning stilleoplysningerne til rådighed for den centrale dokumentationstjeneste.Hvis de pågældende oplysninger ikke står til rådighed via den centraledokumentationstjeneste, bør operatører af elektroniske kommunikationsnet sikresmulighed for direkte at kunne anmode om sådanne specifikke oplysninger fra enhvilken som helst netoperatør i det pågældende område. Hvis anmodningen er rimelig,og navnlig hvis det er påkrævet af hensyn til muligheden for at udnytte eksisterendefysisk infrastruktur i fællesskab eller koordinere anlægsarbejder, bør operatører afelektroniske kommunikationsnet få mulighed for at foretage anlægsopmålinger oganmode om oplysninger om planlagte anlægsarbejder på gennemsigtige,forholdsmæssige og ikke-diskriminerende betingelser, og uden at dette berører debeskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget af hensyn til nettenes sikkerhed ogintegritet eller til beskyttelse af drifts- og forretningshemmeligheder. Der børtilskyndes til, at netoperatørerne - eller proaktive centrale dokumentationstjenestermed beføjelse til at anmode om relevante oplysninger - skaber en høj grad afgennemsigtighed med hensyn til gennemførelsen af planlagte anlægsarbejder, især iEUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.

områder hvor nytteværdien er størst, ved at henlede godkendte operatørersopmærksomhed på sådanne oplysninger, når det er muligt.(20)Hvis der opstår tvister om adgang til oplysninger om den fysiske infrastruktur med detformål at etablere højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, bør den centraledokumentationstjeneste kunne løse tvisten med en bindende afgørelse, uden at dettedog berører parternes mulighed for at indbringe sagen for en domstol.Koordinering af anlægsarbejder i relation til fysisk infrastruktur kan give betydeligebesparelser og minimere generne for det område, der berøres af etableringen af nyeelektroniske kommunikationsnet. Derfor bør man forbyde forskriftsmæssigebegrænsninger, der som hovedregel forhindrer forhandlinger mellem netoperatører omat koordinere sådanne anlægsarbejder med henblik på at etablere højhastighedsnet tilelektronisk kommunikation. Hvis anlægsarbejderne ikke finansieres af offentligemidler, bør dette imidlertid ikke berøre interessenternes ret til at indgåsamarbejdsaftaler om anlægsarbejder i henhold til deres egne investerings- ogforretningsplaner og deres foretrukne tidsplan.Anlægsarbejder, der helt eller delvis finansieres med offentlige midler, bør sigte modat maksimere det samlede resultats nyttevirkninger ved at udnytte de disseanlægsarbejders positive eksterne virkninger på tværs af sektorer og sikre ligemuligheder for fælles udnyttelse af den eksisterende og planlagte fysiske infrastrukturmed sigte på at udbygge elektroniske kommunikationsnet. Selv om dette ikke børpåvirke hovedmålet med offentligt finansierede anlægsarbejder, bør rettidige ogrimelige anmodninger om at koordinere etableringen af elementer af højhastighedsnettil elektronisk kommunikation - idet eventuelle meromkostninger dækkes, og deoprindelige planer ændres mindst muligt - opfyldes af det foretagende, som udføreranlægsarbejder, på forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtigebetingelser, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler. Der bør findes særligeforligsprocedurer, hvormed der kan sikres en hurtig løsning på tvister vedrørendeforhandlinger om disse samarbejdsaftaler på rimelige, forholdsmæssige,ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Sådanne bestemmelser bør ikke berøremedlemsstaternes ret til at reservere kapacitet til elektroniske kommunikationsnet, selvom der ikke foreligger specifikke anmodninger, for at opfylde fremtidig efterspørgselefter fysisk infrastruktur og skabe størst mulig nytte af anlægsarbejder eller træffeforanstaltninger, der indebærer tilsvarende rettigheder til at koordinere anlægsarbejderfor operatører af andre typer net såsom gas eller elektricitet.Det kan være nødvendigt at gøre udbygning af elektroniske kommunikationsnet elleretablering af nye netelementer betinget af forskellige tilladelser, herunder bygge- ogbyplantilladelser, miljøgodkendelser og andre tilladelser, for at beskytte almeneinteresser i de enkelte medlemsstater og i Unionen. Antallet af tilladelser, som erpåkrævet for at etablere forskellige typer af elektroniske kommunikationsnet, og delokale forhold, hvor etableringen skal finde sted, kan gøre det nødvendigt at anvendeen række forskellige procedurer og betingelser. Selv om den enkelte kompetentemyndighed bevarer retten til at blive inddraget og fastholder sinbeslutningskompetence i overensstemmelse med nærhedsprincippet, kan oprettelsen afen central tjeneste, der kan levere oplysninger om alle procedurer og almindeligebetingelser for anlægsarbejder, mindske kompleksiteten og øge effektiviteten oggennemsigtigheden - navnlig for nytilkomne eller små operatører, som ikkebeskæftiger sig med dette område. Derudover bør foretagender, som etablererelektroniske kommunikationsnet, have ret til at indgive deres anmodning om tilladelsevia et centralt kontaktpunkt, som har fået overdraget ansvaret for at koordinere de

forskellige procedurer og overvåge, at afgørelserne træffes inden for de lovfæstedefrister. Dette kontaktpunkt bør fungere som en "one-stop-shop" uden nødvendigvis atudøve beslutningsbeføjelser, medmindre det har fået dette ansvar overdraget vednational lovgivning.(24)For at sikre, at tilladelsesprocedurerne ikke fungerer som hindringer for investeringer,og de ikke påvirker det indre marked negativt, bør en afgørelse om, hvorvidtanmodninger om tilladelse skal efterkommes, under alle omstændigheder foreliggeinden for seks måneder, uden at dette berører andre specifikke frister ellerforpligtelser, der er fastsat med henblik på en korrekt gennemførelse aftilladelsesproceduren i henhold til national ret eller EU-retten. En sådan afgørelse kanvære stiltiende eller udtrykkelig alt efter de gældende retlige bestemmelser. Desudenbør enhver forsinkelse af afgørelser om udstedelse af tilladelser udløse en ret tilgodtgørelse for foretagender, der har anmodet om sådanne tilladelser, hvis de kanbevise, at de har lidt skade som følge af en sådan forsinkelse. En sådan ret bør udøvesi overensstemmelse med de processuelle og materielle garantier, der er fastsat i denationale lovgivninger.For at sikre, at sådanne tilladelsesprocedurer afsluttes inden for en rimelig frist, kanmedlemsstaterne indføre en række garantier, f.eks. stiltiende godkendelse, eller træffeforanstaltninger til at forenkle procedurer, bl.a. ved at reducere det antal af tilladelser,der er nødvendige for at etablere elektroniske kommunikationsnet, eller ved at undtagevisse kategorier af mindre eller standardiserede anlægsarbejder fratilladelsesproceduren. Myndighederne bør på nationalt, regionalt eller lokalt niveaubegrunde enhver afvisning af at udstede sådanne tilladelser, som henhører under dereskompetence, ud fra gennemsigtige, ikkediskriminerende, objektive ogforholdsmæssige kriterier og betingelser. Dette bør ikke berøre eventuelleforanstaltninger, som medlemsstaterne vedtager med sigte på at undtage visseelementer af elektroniske kommunikationsnet fra tilladelsesproceduren, uanset om deer passive eller aktive.Opfyldelsen af målene i den digitale dagsorden forudsætter, at infrastrukturen føresfrem til et punkt tæt på slutbrugernes område, samtidig med atproportionalitetsprincippet overholdes for så vidt angår eventuelle begrænsninger iejendomsretten af hensyn til den almene interesse. Udbygningen af højhastighedsnettil elektronisk kommunikation frem til slutbrugeren bør lettes, uden at det går ud overteknologineutraliteten, og dette gælder navnlig for højhastighedsforberedt fysiskinfrastruktur i bygninger. Da små kabelkanaler kun medfører begrænsedemeromkostninger under opførelsen af en bygning, medens eftermontering afhøjhastighedsinfrastruktur i bygninger kan udgøre en betydelig del af omkostningerneved udbygning af højhastighedsnettene, bør alle nyopførte eller hovedrenoveredebygninger udstyres med fysisk infrastruktur, som gør det muligt at tilslutte slutbrugeretil højhastighedsnet. Af hensyn til udbygningen af højhastighedsnet til elektroniskkommunikation bør nyopførte flerfamiliehuse og hovedrenoverede flerfamiliehuseendvidere være udstyret med et adgangs- eller krydsfelt, hvor udbyderen kan fåadgang til det bygningsinterne net. I praksis indebærer dette, at bygherrerne bør sørgefor, at der er tomme kabelkanaler fra hver bolig til et krydsfelt i eller uden forbygningen. Der kan være tilfælde, såsom nye enkeltboliger eller kategorier afhovedrenoveringsarbejderiisoleredeområder,hvorudsigtentilhøjhastighedsforbindelser af objektive grunde må betragtes som værende for ringe tilat retfærdiggøre de ekstra omkostninger ved at etablere højhastighedsforbredt fysiskinfrastruktur og/eller et krydsfelt.

Når udbydere af offentlige kommunikationsnet etablerer højhastighedsnet i et bestemtområde, er stordriftsfordelene betydelige, hvis de kan tilslutte deres net til bygningenskrydsfelt, uanset om ejere, lejere eller beboere udtrykkeligt har tilkendegivet interessefor tjenesten på det pågældende tidspunkt, dog således at privat ejendom påvirkesmindst muligt ved at eksisterende fysisk infrastruktur udnyttes, og det berørte områderetableres. Når nettet tilsluttes ved krydsfeltet, er det langt billigere at forbinde en nykunde, navnlig hvis der kan opnås adgang til et højhastighedsforberedt vertikaltsegment i bygningen, i fald et sådant allerede findes.I lyset af de samfundsmæssige fordele ved integration i informationssamfundet og ibetragtning af, hvad det koster at udbygge højhastighedsnettene til elektroniskkommunikation i tilfælde, hvor der hverken er passiv eller aktivhøjhastighedsforberedt infrastruktur hos slutbrugerne eller alternative måder, hvorpåslutbrugerne kan tilsluttes højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, bør enhverudbyder af offentlige kommunikationsnet for egen regning have ret til at tilslutte sitnet til private lokaler, når vedkommende har indgået en aftale med abonnenten, ogunder forudsætning af, at privat ejendom påvirkes mindst muligt, for eksempel ved såvidt muligt at genbruge eksisterende, disponibel fysisk infrastruktur i bygningen ellersikre fuld retablering af de berørte områder.Uden at det berører de opgaver, der er overdraget til de nationale tilsynsmyndigheder ihenhold til EU's regelsæt for elektronisk kommunikation, bør medlemsstaterne afhensyn til en ensartet tvistbilæggelse overdrage de opgaver, der med dette formålfastsættes i denne forordning, overdrages til de myndigheder, der varetager opgaversom nævnt i artikel 20 i direktiv 2002/21/EF, under hensyntagen til den disponiblesagkundskab og garantier for uafhængighed og upartiskhed, hvis ikkemedlemsstaterne specifikt har udpeget andre til at varetage dem. Men i tråd mednærhedsprincippet bør denne forordning ikke berøre medlemsstaternes mulighed for attildele de herved fastsatte tilsynsopgaver til myndigheder, som er bedre egnede til atvaretage dem, i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssigefordeling af kompetencer og beføjelser og med de krav, der er fastlagt ved denneforordning.Uanset hvilket organ medlemsstaten udpeger med henblik på tvistbilæggelse, bør densikre upartiskhed og uafhængighed i forhold til de berørte parter. Desuden børudpegede myndigheder have passende ressourcer og sanktionsbeføjelser i tilfælde afmanglende efterkommelse af de vedtagne afgørelser.Af hensyn til effektiviteten i de dokumentationstjenester, der er fastsat ved denneforordning, bør medlemsstater, der beslutter at udpege andre organer end den nationaletilsynsmyndighed, der varetager opgaverne i artikel 20 i direktiv 2002/21/EF, sikredels passende ressourcer og dels, at relevante oplysninger om et bestemt område stillestil rådighed i dokumentationstjenesterne på et optimalt aggregationsniveau, hvorværdifulde effektivitetsgevinster kan sikres i lyset af de tildelte opgaver (f.eks.matrikelregisteret). Medlemsstaterne kan i denne forbindelse overveje muligesynergivirkninger og stordriftsfordele med kvikskrankerne som omhandlet i artikel 6 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet), med henblik på at byggepå eksisterende strukturer og skabe størst mulige fordele for slutbrugerne.Målene for den foreslåede indsats, nemlig at lette etableringen af fysisk infrastruktur,der egner sig til højhastighedsnet til elektronisk kommunikation på EU-plan, kan ikkei tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens

VEDTAGET DENNE FORORDNING:Artikel 1Formål og anvendelsesområde1. Denne forordning har til formål at lette og skabe incitamenter for udbygningen afhøjhastighedsnet til elektronisk kommunikation ved at fremme fælles udnyttelse af deneksisterende infrastruktur og muliggøre større effektivitet ved etableringen af ny fysiskinfrastruktur, således at det bliver billigere at udbygge sådanne net.2. Denne forordning finder anvendelse på ethvert anlægsarbejde og enhver fysisk infrastruktursom defineret i artikel 2.3. Denne forordning indskrænker ikke medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med EU-retten at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljeredebestemmelser end fastsat i denne forordning.4. Denne forordning berører ikke direktiv 2002/21/EF, direktiv 2002/20/EF, direktiv2002/19/EF, direktiv 2002/22/EF og direktiv 2002/77/EF.Artikel 2DefinitionerVed anvendelsen af nærværende forordning gælder definitionerne i direktiv 2002/21/EF,2002/20/EF, 2002/19/EF, 2002/22/EF og 2002/77/EF.Endvidere forstås ved:1) "netoperatør": en udbyder af elektroniske kommunikationsnet samt en virksomhed, somstiller fysisk infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at levere: en tjeneste i forbindelsemed produktion, transport eller distribution af gas, elektricitet, herunder offentlig belysning,opvarmning, vand, herunder deponering eller behandling af spildevand; transporttjenester,herunder jernbaner, veje, havne og lufthavne2) "fysisk infrastruktur": et ikke-aktivt element i et net, f.eks. rør, master, kabelkanaler,nedgangsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger eller adgangsveje til bygninger,antenneanlæg, tårne og pæle og tilhørende faciliteter3) "højhastighedsnet til elektronisk kommunikation": et elektronisk kommunikationsnet, somkan levere bredbåndstilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbps4) "anlægsarbejde": ethvert resultat af bygge- og anlægsarbejder, der som helhed er i stand tilat varetage en økonomisk eller teknisk funktion, og som omfatter et eller flere elementer af enfysisk infrastruktur

5) "offentligt organ": en statslig, regional eller lokal myndighed, et offentligretligt organ elleren sammenslutning af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanneoffentligretlige organer6) "et offentligretligt organ": ethvert organ:a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dogikke behov af industriel eller kommerciel karakter,b) der har status som juridisk personc) hvis drift helt eller for størstedelens vedkommende finansieres af staten eller afregionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer eller erunderlagt ledelsesmæssig kontrol fra sådanne myndigheder eller organer, eller hvortilstaten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organerudpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- ellertilsynsorganet.7) "bygningsintern fysisk infrastruktur": fysisk infrastruktur på slutbrugerens område,herunder samejede elementer, beregnet til kablede og/eller trådløse accesnet, hvor sådanneaccesnet kan levere elektroniske kommunikationstjenester og forbinde bygningens krydsfeltmed nettermineringspunktet8) "højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur": fysisk infrastruktur ibygninger, som er beregnet til at indeholde elementer af højhastighedsnet til elektroniskkommunikation9) "større renoveringsarbejde": bygge- og anlægsarbejde på slutbrugerens område, deromfatter bygningsmæssige ændringer af den bygningsinterne fysiske infrastruktur og kræverbyggetilladelse10) "tilladelse": en udtrykkelig eller stiltiende afgørelse truffet af den kompetente myndighedefter en procedure, der pålægger den, der ønsker at udføre et bygge- eller anlægsarbejde, attræffe foranstaltninger for at kunne gøre det lovligt.Artikel 3Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur1. Alle netoperatører har ret til at tilbyde adgang til deres fysiske infrastruktur med henblik påinstallation af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.2. Alle netoperatører har pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang tilderes fysiske infrastruktur på rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, med henblik påinstallation af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation efter specifikskriftlig anmodning fra en virksomhed, der har tilladelse til at udbyde elektroniskekommunikationsnet.3. Ethvert afslag på adgang skal være begrundet ud fra objektive kriterier, der navnlig kanvedrøre:a) den tekniske egnethed af den fysiske infrastruktur, som der er søgt om adgang til, til at husede elementer af elektroniske kommunikationsnet, der er omhandlet i stk. 2b) disponibel plads til at huse de elementer, der er omhandlet i litra a)c) integriteten og sikkerheden af et eksisterende netd) risikoen for, at den planlagte elektroniske kommunikationstjeneste væsentligt påvirkerydelsen af andre tjenester over den samme fysiske infrastruktur

e) netoperatørens rådighed over andre midler til at skaffe adgang til fysisk netinfrastruktur iengrosleddet, som er egnede til etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.Netoperatøren skal begrunde eventuelle afslag senest en måned efter den skriftlige anmodningom adgang.4. Hvis der nægtes adgang, eller hvis der senest to måneder efter den skriftlige anmodning omadgang ikke er indgået en aftale om specifikke vilkår og betingelser, bl.a. pris, har hver partret til at henvise spørgsmålet til det kompetente nationale organ for bilæggelse af tvister.5. Det nationale tvistbilæggelsesorgan, jf. stk. 4, træffer under fuld hensyntagen tilproportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge en tvist, der er forelagt ihenhold til stk. 4, og fastsætter herunder rimelige vilkår, betingelser og priser, når det errelevant, så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for fire måneder, uden atdette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol. Når organet forbilæggelse af tvister fastsætter en pris, skal der tages højde for, hvordan den ønskede adgangpåvirker den forretningsplan, der ligger til grund for de investeringer, der er foretaget af dennetoperatør, som anmodningen om adgang er stilet til, navnlig i forbindelse med nybyggetfysisk infrastruktur, der anvendes til højhastighedstransmission af elektroniskekommunikationstjenester.Artikel 4Gennemsigtighed angående fysisk infrastruktur1. Med henblik på at anmode om adgang til fysisk infrastruktur i henhold til artikel 3 harvirksomheder med tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet ret til efteranmodning at få adgang via en central dokumentationstjeneste til følgendemindsteoplysninger om enhver netoperatørs eksisterende fysiske infrastruktur:a) område, kabelføring og georeferencerb) størrelse, type og nuværende anvendelse af infrastrukturenc) navn på ejeren af den fysiske infrastruktur eller indehaveren af brugsretten til den og etkontaktpunkt.Den virksomhed, der anmoder om adgang, skal angive det område, hvor den agter at installereelementer af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.Der gives straks adgang til mindsteoplysningerne om det angivne område i elektronisk formpå forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Den centraledokumentationstjeneste kan udelukkende begrænse adgangen til mindsteoplysningerne, nårdet anses for nødvendigt af hensyn til netsikkerheden og nettenes integritet eller drifts- ogforretningshemmeligheder.Den centrale dokumentationstjeneste skal sikre, at der senest den [PublicationsOffice: pleaseinsert the exact date: entry into force of this Regulation + 12 months]er adgang tilmindsteoplysninger i overensstemmelse med dette stykke.2. Et offentligt organ, der i kraft af sine opgaver er i besiddelse af de mindsteoplysninger omen netoperatørs fysiske infrastruktur, der er omhandlet i stk. 1, i elektronisk format, stillerdem elektronisk til rådighed for den centrale dokumentationstjeneste senest den [PublicationsOffice: please insert the exact date: entry into force of this Regulation + 6 months].Ajourførte oplysninger og eventuelle nye mindsteoplysninger, jf. stk. 1, som det offentlige

organ modtager, skal stilles til rådighed for den centrale dokumentationstjeneste senest enmåned efter modtagelsen.3. Hvis de mindsteoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, ikke foreligger hos offentligeorganer, jf. stk. 2, skal enhver netoperatør efter særlig anmodning fra den centraledokumentationstjeneste stille de i stk. 1 omhandlede mindsteoplysninger om netoperatørensfysiske infrastruktur til rådighed i elektronisk format senest en måned efter anmodningen.Netoperatøren stiller enhver ajourføring af de forelagte mindsteoplysninger til rådighed forden centrale dokumentationstjeneste, senest en måned efter at den faktiske ændring af detfysiske net, som ligger til grund for ændringen af mindsteoplysningerne, er foretaget.4. Hvis de i stk. 1 omhandlede mindsteoplysninger ikke fås via den centraledokumentationstjeneste, skal netoperatøren give adgang til disse oplysninger efter særligskriftlig anmodning fra en virksomhed, der har tilladelse til at udbyde elektroniskekommunikationsnet. Anmodningen skal angive det område, hvor det er hensigten at installereelementer af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Der skal gives adgang tiloplysningerne senest en måned efter den skriftlige anmodning på forholdsmæssige,ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, jf. dog begrænsningerne i stk. 1.5. Efter særlig skriftlig anmodning fra en virksomhed, der har tilladelse til at udbydeelektroniske kommunikationsnet skal netoperatørerne imødekomme rimelige anmodningerom anlægsopmålinger af nærmere specificerede elementer af deres fysiske infrastruktur.Anmodningen skal specificere, hvilke elementer af nettet der skal opmåles med henblik på atinstallere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Senest en måned efterden skriftlige anmodning skal der gives tilladelse til anlægsopmåling af de specificeredenetelementer på forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, jf. dogbegrænsningerne i stk. 1.6. Efter specifik skriftlig anmodning fra en virksomhed, der har tilladelse til at udbydeelektroniske kommunikationsnet, skal netoperatørerne som minimum stille følgendeoplysninger til rådighed om anlægsarbejder på deres fysiske infrastruktur, som der enten erudstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der inden for de næste seks månederagtes indgivet en første ansøgning om tilladelse til hos de kompetente myndigheder:a) anlægsarbejdernes beliggenhed og typeb) hvilke netelementer der er tale omc) forventet dato for påbegyndelse af anlægsarbejdet og dets varighedd) et kontaktpunkt.Anmodningen fra en virksomhed, der har tilladelse til at udbyde elektroniskekommunikationsnet, skal angive det område, hvor det er hensigten at installere elementer af ethøjhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Netoperatøren skal senest to uger efter denskriftlige anmodning stille oplysningerne til rådighed på forholdsmæssige,ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, jf. dog begrænsningerne i stk. 1.7. Netoperatøren kan afvise en anmodning, jf. stk. 6, hvis:- den har gjort de ønskede oplysninger offentligt tilgængelige i elektronisk format eller- der er adgang til sådanne oplysninger via en central dokumentationstjeneste.8. Netoperatørerne skal efter særlig anmodning stille de mindsteoplysninger, der er omhandleti stk. 6, til rådighed for en central dokumentationstjeneste.

9. Opstår der tvist i forbindelse med de rettigheder og pligter, der er omhandlet i stk. 4 til 7,har hver part ret til at indbringe sagen for et nationalt organ for bilæggelse af tvister.Tvistbilæggelsesorganet træffer under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet enbindende afgørelse om bilæggelse af tvisten så hurtigt som muligt og under alleomstændigheder inden for to måneder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kanindbringe sagen for en domstol.10. Medlemsstaterne kan bestemme, at der kan dispenseres fra forpligtelserne i stk. 1 til 5, nåreksisterende fysiske infrastrukturanlæg anses for at teknisk uegnede til installation afhøjhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Sådanne dispensationer skal være behørigtbegrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkast tildispensation inden for en rimelig frist. Kommissionen skal underrettes om sådannedispensationer.Artikel 5Koordinering af anlægsarbejder1. Alle netoperatører har ret til at forhandle aftaler om koordinering af anlægsarbejder medvirksomheder, der har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, med henblikpå at installere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.2. Enhver virksomhed, der udfører helt eller delvis offentligt finansierede anlægsarbejder, skalimødekomme enhver rimelig anmodning fra virksomheder, der har tilladelse til at udbydeelektroniske kommunikationsnet, om med henblik på at installere elementer afhøjhastighedsnet til elektronisk kommunikation at indgå en aftale om koordinering afanlægsarbejder på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår, forudsat at dette ikkemedfører ekstraomkostninger for det oprindelig planlagte anlægsarbejde, og at anmodningenom koordinering indgives så tidligt som muligt, og under alle omstændigheder senest enmåned inden det endelige projekt forelægges for de kompetente myndigheder med henblik påtilladelse.3. Opnås der ikke senest en måned efter den formelle anmodning om forhandlinger enighedom koordinering af anlægsarbejderne, jf. stk. 2, har hver part ret til at henvise spørgsmålet tildet kompetente nationale organ for bilæggelse af tvister.4. Det nationale tvistbilæggelsesorgan, jf. stk. 3, træffer under fuld hensyntagen tilproportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge en tvist, der er forelagt ihenhold til stk. 3, og fastsætter herunder rimelige og ikkediskriminerende vilkår, betingelserog afgifter, når det er relevant, så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden forto måneder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for endomstol.5. Medlemsstaterne kan bestemme, at der kan dispenseres fra de forpligtelser, der er fastsat idenne artikel, ved anlægsarbejder af ubetydelig værdi. Sådanne dispensationer skal værebehørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger tiludkast til dispensation inden for en rimelig frist. Kommissionen skal underrettes om sådannedispensationer.Artikel 6Udstedelse af tilladelser1. Virksomheder, der har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, har ret tilefter anmodning at få elektronisk adgang via en central dokumentationstjeneste til alleoplysninger om de vilkår og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser til

anlægsarbejder, der er nødvendige for at installere elementer af højhastighedsnet tilelektronisk kommunikation, inklusive eventuelle undtagelser, der gælder for sådanneelementer med hensyn til nogle af eller alle de tilladelser, der kræves i den nationalelovgivning.2. Virksomheder, der har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, har via dencentrale dokumentationstjeneste ret til elektronisk at indgive ansøgninger om tilladelser tilanlægsarbejder, der er nødvendige for at installere elementer af højhastighedsnet tilelektronisk kommunikation. Den centrale dokumentationstjeneste skal lette og koordinereudstedelsen af tilladelser. Den skal navnlig sikre, at ansøgningerne videresendes til alle dekompetente myndigheder, der medvirker ved udstedelsen af tilladelser til de pågældendeanlægsarbejder, samt overvåge, at fristerne i stk. 3 overholdes.3. De kompetente myndigheder skal udstede tilladelse eller give afslag, senest seks månederefter at de har modtaget ansøgningen, uden at dette berører andre særlige frister ellerforpligtelser, der er fastsat for en korrekt afvikling af proceduren, og som gælder forudstedelse af tilladelser efter national ret eller EU-retten. Afslag skal begrundes behørigt udfra objektive, gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier.4. Virksomheder, der har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, og som harlidt skade som følge af manglende overholdelse af fristerne i stk. 3, har ret til erstatning fraden kompetente myndighed for den lidte skade, i overensstemmelse med national ret.Artikel 7Bygningsinternt udstyr1. Alle nyopførte bygninger på slutbrugerens område, herunder samejede elementer, forhvilke der er ansøgt om byggetilladelse efter den [PublicationsOffice: please insert the exactdate of the entry into force of this Regulation],skal være udstyret med højhastighedsforberedtbygningsintern fysisk infrastruktur, der når frem til nettermineringspunkterne. Denneforpligtelse gælder også ved større renoveringsarbejder, som der er ansøgt om byggetilladelsetil efter den [PublicationsOffice: please insert the exact date of the entry into force of thisRegulation].2. Alle nyopførte flerfamiliehuse, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den[PublicationsOffice: please insert the exact date of the entry into force of this Regulation],skal i eller uden for bygningen være udstyret med et krydsfelt, som udbydere af elektroniskekommunikationsnet har adgang til, og som den højhastighedsforberedte bygningsinterneinfrastruktur kan tilsluttes. Denne forpligtelse gælder også ved større renoveringsarbejder påflerfamiliehuse, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den [PublicationsOffice:please insert the exact date of the entry into force of this Regulation].3. Medlemsstaterne kan bestemme, at der ved visse kategorier af bygninger, isærenfamiliehuse, eller ved større renoveringsarbejder, kan dispenseres fra de forpligtelser, der erfastlagt i stk. 1 og 2, når omkostningerne ved at opfylde dem er uforholdsmæssigt store.Sådanne dispensationer skal være behørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighedfor at fremsætte bemærkninger til udkast til dispensation inden for en rimelig frist.Kommissionen skal underrettes om sådanne dispensationer.Artikel 8Adgang til bygningsinternt udstyr1. Udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til at tilslutte deres net i krydsfeltet for atfå adgang til den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur, forudsat atdet sker for egen regning, og at det har minimal indvirkning på den private ejendom.

2. Udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til at få adgang til eksisterendehøjhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur på rimelige vilkår, hvis duplikeringer teknisk umulig eller økonomisk ineffektiv. Den, der har brugsretten til den bygningsinternefysiske infrastruktur, skal tilbyde adgang på ikkediskriminerende vilkår.3. Opnås der ikke inden to måneder efter den formelle anmodning enighed om adgang, jf. stk.1 og 2, har hver part ret til at henvise spørgsmålet til det kompetente nationale organ forbilæggelse af tvister for at få vurderet, om kravene i de nævnte stykker er opfyldt. Detnationale tvistbilæggelsesorgan træffer under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippeten bindende afgørelse for at bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alleomstændigheder inden for to måneder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kanindbringe sagen for en domstol.4. Hvor der ikke er højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, har udbydereaf offentlige kommunikationsnet ret til at tilslutte deres netudstyr hos en abonnent påelektronisk højhastighedskommunikation, forudsat at denne indvilger heri, og forudsat at detsker for egen regning og minimerer indvirkningerne på den private ejendom.Artikel 9Kompetente organer1. Den nationale tilsynsmyndighed, der varetager de opgaver, der er omhandlet i artikel 20 idirektiv 2002/21/EF, udfører funktionen som nationalt tvistbilæggelsesorgan, jf. artikel 3, stk.4, artikel 4, stk. 9, artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 3, medmindre medlemsstaten udpegerandre kompetente organer.2. Hvis medlemsstaterne udpeger andre nationale tvistbilæggelsesorganer i henhold til stk. 1,skal disse være retligt adskilt fra og funktionelt uafhængige af alle netoperatører. De skal havebeføjelse til at pålægge netoperatører passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkendesanktioner for misligholdelse af de forpligtelser, der følger af de beslutninger, der træffes vedafgørelsen af tvisten.3. Den nationale tilsynsmyndighed, der varetager de opgaver, der er omhandlet i artikel 20 idirektiv 2002/21/EF, udfører de funktioner, der påhviler den centrale dokumentationstjeneste,jf. artikel 4 og artikel 6, medmindre medlemsstaten udpeger andre kompetente organer.4. Hvis medlemsstaterne udpeger andre centrale dokumentationstjenester i henhold til stk. 3,skal disse have beføjelse til at pålægge netoperatører passende, effektive, forholdsmæssige ogafskrækkende sanktioner for misligholdelse af forpligtelserne i artikel 4, stk. 3 og 8.5. Medlemsstaterne underretter senest den [PublicationsOffice: please insert the exact date:entry into force of this Regulation]Kommissionen om, hvilke kompetente organer der ioverensstemmelse med denne artikel er udpeget til at udføre en opgave i henhold til denneforordning, og om enhver ændring heraf, før en sådan udpegning eller ændring træder i kraft.6. Afgørelser, der er truffet af et af de ansvarlige organer, der er omhandlet i denne artikel,skal kunne indbringes for en domstol i overensstemmelse med national ret.Artikel 10RevisionKommissionen forelægger senest den [PublicationsOffice: please insert the exact date: entryinto force of this Regulation + 3 years]en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet omgennemførelsen af denne forordning. Rapporten skal omfatte et resumé af virkningerne af de