ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 117: Landsbyerne i Danmarks årsberetning 2013

Danmarks første landsbyminister.Endelig har Danmark fået en landsbyminister, Carsten Hansen, minister for By- Boligog Landdistrikter. ”Landsbyerne i Danmark” har siden foreningens oprettelse i 1979gang på gang efterlyst en landsbyminister. En minister og et ministerium, der kunnetale landbefolkningens sag. Vi hilser derfor Carsten Hansen velkommen.Første møde med Carsten HansenDen 9. december 2011 mødtes vi i det nyoprettede ministerium på Gammel Mørt 4med den nyudnævnte landsbyminister Carsten Hansen. Fra ”Landsbyerne i Danmark”deltog Steen Kjær Jensen, Folmer Riis og Carsten Abild. Fra ministeriet CarstenHansen og to embedsmænd.Efter præsentation af landsbyforeningens arbejde og indsatsområder slog CarstenHansen fast, at mange års afvikling af vore landsbyer og landdistrikter skal vendes tilvækst og udvikling på landet. Carsten Hansen ønsker kommunernes medvirken oghar allerede kontaktet Kommunernes Landsforening. Ministeren understregede, atandre ministerkollegaer ville blive inddraget i indsatsen for mere liv på landet, f. eks.miljøministeren i forbindelse med en lempelse af planloven.Også andre landsbyemner blev drøftet: landsbyskoler, forsamlingshuse, bosætning,hjemmearbejdspladser, iværksættere, tomme landbrugsbygninger, boligruiner, hurtigtbredbåndsnet, turisme m. m.Særligt vigtigt er det, at landsbysamfundene organiserer sig med beboerforeninger,borgerforeninger, landsbyråd og lokalråd. Det var et godt og positivt møde.Landsbyskolen skal bevares.Det er vigtigt for et landsbysamfund, at der er en landsbyskole. Nedlægges landsby-skolen flytter børnefamilier fra lokalområdet, og nye børnefamilier kommer ikke til.Derfor er det meget beklageligt, at kommuner fortsat nedlægger landsbyskoler.Er skolen væk, smuldrer landsbysamfundet, der kommer faldende huspriser, tommehuse, boligruiner osv. ”Landsbyerne i Danmark” ser også gerne en friskole.Forsamlingshusene skal bevares.

Intet andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet aflokalbefolkningen. Men desværre kniber det for flere og flere forsamlingshusbesty-relser at skaffe midler til større renoveringer, så som nyt tag, nye vinduer, nyt køk-ken, bedre sanitære forhold osv. Resultatet er, at 50 af vore ca. 1300 forsamlingshusei løbet af de sidste 10 år har måttet dreje nøglen.På Vestfyn, har Steen Kjær Jensen taget initiativ til et nyt og spændende samarbejdemellem forsamlingshuse og sognegårde. Forsamlingshuse og sognegårde er lokalsam-fundets fælles mødesteder, og en tættere kontakt kan styrke økonomien og det lokalesammenhold.”Landsbyerne i Danmark” og ”Danmarks Forsamlingshuse” foreslår, at forsamlings-husene kommer på finansloven og optages på den kulturelle kanon.Kulturministeriet har økonomisk støttet udarbejdelsen af en ”Forsamlingshusredegø-relse” forfattet af stadsarkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv og professor Jo-hannes Nørgaard Frandsen, SDU. Redegørelsen er færdig i foråret 2013.Planloven afvikler landsbysamfundene.I 1960erne, da velfærdssamfundet stod for døren, havde politikerne på Christiansborgden opfattelse, at et velfærdssamfund kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boedetæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.Folketinget vedtog derfor i 1970, sammen med kommunalreformen, by- og landzone-loven. Zoneloven (planloven) opdelte Danmark i landzone, byzone og sommerhus-områder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Al anden udvik-ling, f. eks. bosætning, håndværk og småindustri, skulle være i byzonen. Landsby-samfundene var hermed dømt til afvikling, byerne til udvikling.EUs laveste iværksætterprocent.Men planloven har ikke alene lammet landsbysamfundene, men har også forhindretmange iværksættere i at etablere sig på landet som selvstændig erhvervsdrivende.Dette har betydet, at Danmark i dag har EUs laveste iværksætterprocenter. Det erganske enkelt for dyrt at være iværksætter i Danmark.Først skal familien have en bolig, så skal der købes en industrigrund af kommunen,bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt stop.Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være for en iværksætter at etableresig på landet, f. eks. i et nedlagt landbrug med familien boende i stuehuset og med detomme bygninger som værksted og lager. Men får iværksætteren på landet succes oghar brug for at udvide, siger planloven stop og henviser til byernes industrikvarterer.Tomme bygninger på landet.Danmark har i dag på landet mere end 100.000 tomme landbrugsbygninger og næsten10.000 boligruiner, hvoraf ca. halvdelen er forladt som bolig. Mange landsbyer oglanddistrikter trues af forfald. Derfor må der gøres noget.

Folketinget har da også afsat en nedrivningspulje på 400 millioner kroner plus 75millioner kroner fra byfornyelsespuljen. Alle kommuner kan søge. Det er kommuner-ne, der administrerer ordningen og står for nedrivningen.Det skønnes, at det vil koste knap 8 milliarder kroner, hvis alle tomme landbrugsbyg-ninger og boligruiner skulle rives ned og køres på en kontrolleret lodseplads.Men mange af nedrivningsmaterialerne kunne genbruges. Derfor burde det være ned-brydningsfirmaer, der fjernede de tomme bygninger, så materialerne kunne blivegenbrugt. Nedrivningsprisen pr. bygning/ruin kunne hermed halveres.Ville kommunerne så efterfølgende give en byggetilladelse til den tomme grund,kunne nedrivningsprisen yderligere reduceres.Miljøminister Ida Auken ønsker udvikling og vækst på landet.Den 2. maj 2012 skrev ”Landsbyerne i Danmark” til miljøminister Ida Auken med enopfordring til ministeren om at liberalisere planloven, så der kunne komme vækst ogudvikling på landet.Den 29. juni 2012 svarede miljøministeren blandt andet: ”Jeg ser det som en vigtigopgave at skabe de bedst mulige rammer for, at der i alle dele af landet er mulighedfor at bo og arbejde. Landdistrikter og yderområder skal derfor have ordentlige vilkårfor udvikling og vækst.På den baggrund overvejer jeg, hvorledes kommunerne kan få de bedste mulighederfor at imødegå udfordringerne og understøtte potentialerne, som samtidig giverkommunerne mulighed for at sikre den bedst mulige udvikling i kommunen”. Miljø-minister Ida Auken ønsker udvikling og vækst på landet.Iværksættere beder om hjælp.”Landsbyerne i Danmark” har hjulpet og rådgivet mange iværksættere i deres kampfor at etablere sig i landzonen. f. eks. anlægsgartner Brian Kristensen, Stormosevej18, Hjadstrup, 5450 Otterup. Brian Kristensen søgte i 2011 Nordfyns kommune omtilladelse til at opføre en hal, så maskiner, værktøj, planter m. m. kunne komme indendøre, i særdeleshed om vinteren.Kommunens teknik- og miljøudvalg sagde nej til ansøgningen med blandt andet føl-gende begrundelse: ”Der meddeles hermed afslag efter planlovens paragraf 35 samttil det ulovligt etablerede erhverv på ejendommen”.Efter afslaget opfordrede kommunen Brian Kristensen til at anke sagen til natur- ogmiljøklagenævnet. Dette frarådede ”Landsbyerne i Danmark”. Erfaringer viser, atklagesager ofte går ansøgeren imod med henvisning til planloven.Derfor blev miljøministeren kontaktet. En skrivelse fra miljøministeren slog efterføl-gende fast, at planloven ikke er en forbudslov, men en planlov. Brian Kristensen fiksin tilladelse, som ikke blev anket.Møde med Carsten Hansen om planloven

Efter en positiv afslutning på anlægsgartner Brian Kristensens sag besluttede ”Lands-byerne i Danmark” at bede om endnu et møde med landdistriktsminister CarstenHansen. På mødet ville vi sætte fokus på planloven og forelægge ministeren fem fyn-ske sager: ”Folmers Transport” (Jan Skovlund Hansen), Nyborg kommune, ”HjulbyAutomatdrejning” (Jacob Petersen), Nyborg kommune, ”Vester Skerninge Bilerne”(Ejner Larsen), Svendborg kommune, ”Smedeværksted” (Morten Gervig), FaaborgMidtfyn kommune og ”Lykkegaard A/S”, Karsten Lykkegaard, Faaborg Midtfynkommune.Den 13. september 2012 mødtes vi så for anden gang med landsbyminister CarstenHansen. Fra ”Landsbyerne i Danmark” kom Folmer Riis, Steen Kjær Jensen, og Car-sten Abild, fra ministeriet Carsten Hansen og tre embedsmænd.”Landsbyerne i Danmark” forelagde de fem fynske sager for ministeren. CarstenHansen lyttede forstående, men ville ikke gå ind i enkeltsager. Vi var dog sikre på, atlandsbyministeren endnu engang ville drøfte planloven med miljøminister Ida Auken.Hans Christian Schmidt kom til Fyn.En lempelse af planloven var inden for rækkevidde. For yderligere at skubbe på, badvi om et møde med formanden for ”Udvalget for Landdistrikter og Øer” Hans Chri-stian Schmidt. Mødet blev holdt på Christiansborg den 25. september 2012.Der var på mødet stor enighed om, at planloven skal liberaliseres, så iværksættere,håndværk og småindustri kan etablere sig på landet i landzonen. Hans ChristianSchmidt tilbød at besøge de fem fynske iværksættere. Besøget på Fyn blev aftalt til-den 15. oktober 2012.Kommunalpolitikerne blev inviteret. Fra Nyborg kommune kom borgmester ErikChristensen og viceborgmester Knut Theil Nielsen. Fra Svendborg kommune vice-borgmester Bruno Hansen. Fra Faaborg Midtfyn kommune udvalgsformand HenningAndersen. Fra Folketinget deltog Lars Christian Lilleholt og Erling Bonnesen. Fra”Landsbyerne i Danmark” Folmer Riis, Steen Kjær Jensen og Carsten Abild.Udvalgsformanden undrede sig.Kl. 9 den 15. oktober 2012 mødtes delegationen hos Jan Skovlund Hansen, ”FolmersTransport”, Nyborg. Jan Skovlund Hansen redegjorde for sit firmas indeklemte situa-tion i Nyborg by, og for ønsket om at flytte sine lastbiler til en købt gård i landzonen,hvor der var god plads og ingen naboer, der kunne generes. Jan Skovlund Hansenssag har hidtil varet i 8 år og været igennem diverse ankeinstanser.Næste besøg var hos Jacob Petersen, ”Hjulby Automatdrejning”, Nyborg. Jacob Pe-tersen ønskede at udbygge sin virksomhed.Herefter gik turen til Ejner Larsen, ”Vester Skerninge Bilerne”. Ejner Larsen har sinebusser på tre forskellige adresser i Svendborg kommune. Ejner Larsens ønske er atflytte sit firma til en købt gård i landzonen, tæt ved motorvejen, Nord for Svendborg.Her er der plads, gode udkørselsforhold og ingen naboer at genere. Ejner Larsen har ifire år forgæves søgt om tilladelse.

Herefter besøgte delegationen smedemester Morten Gervig, Kværndrup. MortenGervig har i flere år søgt om tilladelse til at anvende sin hal til smedeværksted. Hal-len er tilladt til hobbybrug, men må ikke i landzone anvendes til et smedeværksted.Sidste besøg var hos Karsten Lykkegaard, ”Lykkegaard A/S, Rolfsted. Karsten Lyk-kegaard ønsker på sin bopæl i landzone at fjerne ældre bygninger og på samme grundat opføre nyt.Hans Christian Schmidt udtrykte stor undren og ville tage de fem fynske eksemplermed til Christiansborg.To har siden fået en tilladelseEfterfølgende har Jacob Petersen af Nyborg kommune fået tilladelse til at udbyggesin virksomhed. Tilladelsen er ikke blevet anket.Ligeledes har Karsten Lykkegaard af Faaborg Midtfyn kommune fået tilladelse til atrive bygninger ned og tilsvarende bygge nyt.For Jan Skovlund Hansen, ”Folmers Transport”, Ejner Larsen, ”Vester Skerninge Bi-lerne” og smedemester Morten Gervig er situationen uændret.Høring på Christiansborg, svar fra Ida Auken.”Udvalget for Landdistrikter og Øer” afholdt den 7. november 2012 en høring omplanloven, landsbyer og landdistrikter. Som formand for ”Landsbyerne i Danmark”var undertegnede inviteret til at holde et indlæg om de fynske eksempler.Indlægget blev i en skrivelse af 16. januar 2013 rejst over for miljøminister Ida Au-kenDen 11. februar 2013 svarer miljøministeren skriftligt (svar på spørgsmål nr. 44):Ministeren skriver blandt andet: ”Jeg er enig i, at gode vilkår for virksomheder ilandzonerne er vigtigt. Men jeg er ikke enig i, at planloven er en hindring for vækstog udvikling. Med god planlægning er det muligt at skabe råderum for vækst og ud-vikling i både byerne, landsbyerne og i landdistrikterne, uden at vi ødelægger de na-tur- og landskabsværdier, som gør det attraktivt at bo på landet, både nu og i fremti-den”.I svaret gør miljøministeren samtidig opmærksom på, at hun den 7. februar 2013 harfremsat et lovforslag til ændring af planloven. I ”notat om lovforslag til ændring afplanloven” står blandt andet: ”Lovforslaget indfører en landdistriktsbestemmelse, dergiver nye muligheder og omfatter alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommu-ner. Bestemmelsen giver i de vanskeligt stillede landdistrikter bedre muligheder foretablering af helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjorte bygninger og muliggørogså udvidelser af erhverv etableret i overflødiggjorte bygninger”.Forslag fra ”Landsbyerne i Danmark”For at drøfte lovforslaget mødtes den 15. februar 2013 fra ”Landsbyerne i Danmark”Folmer Riis, Steen Kjær Jensen, William Jensen og Carsten Abild med landsbymini-ster Carsten Hansen og embedsmænd.

”Landsbyerne i Danmark” så frem til en liberalisering i planloven, men foreslog mi-nisteren, at kommunerne, i stedet for at udpege ”de vanskeligt stillede landdistrikter”udpegede miljøfølsomme områder i kommunen. Uden for de miljøfølsomme områderi landzonen kunne lempelser i planloven så være gældende.Landsbyminister Carsten Hansen var forstående over for forslaget. Desværre medfør-te anden og tredje behandlingen af lovforslaget ikke ændringer. Det er nu op tilkommunerne at udpege ”vanskeligt stillede landdistrikter”, hvor loven blandt andetgiver bedre muligheder for etablering af helårsboliger og erhverv.For erhvervsmæssigt at følge ændringen af planloven op har ”Landsbyerne i Dan-mark” bedt om et møde med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.Hurtigt bredbåndsnet og møde på Langeland.Landsbysamfundene, landdistrikterne og ø-samfundene, med over en million beboe-re, må ikke lades i stikken og køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må haveadgang til højhastighedssamfundet.Hurtigt bredbåndsnet (fibernet) og mobildækning på landet kan skabe ny bosætningmed hjemmearbejdspladser, nye arbejdspladser i håndværk og småindustri, konsu-lentfirmaer, højteknologiske virksomheder, telemedicin, fjernundervisning, digitalældrepleje, moderne turisme m. v. Hurtigt bredbåndsnet og god mobildækning er ligeså vigtigt for bosætning, vækst og udvikling som el, vand og kloakering.På dette vigtige område samarbejder ”Landsbyerne i Danmark” med Dansk Energi ogchefkonsulent Thomas Woldiderich. Sammen har vi haft møde med fhv. viden-skabsminister Charlotte Sahl Madsen, og den 25. maj 2012 (Folmer Riis, CarstenAbild) med borgmester Bjarne Nielsen med flere fra Langeland. Målet var at få del ide EU-fonde, der er på området og få Bornholm og Langeland som forsøgskommu-ner, hvor alle husstande har hurtigt bredbånd og mobildækning. Regeringen har efter-følgende udpeget Bornholm som forsøgskommune.Kollektiv trafik er vigtig for landsbyerne.Med kommunalreformen i 2007 blev statens tilskud til den kollektive bustrafik delt ito puljer. Regionerne fik ca. 800 millioner kroner til den regionale buskørsel, ogkommunerne ca. 8oo millioner kroner i ekstra bloktilskud til den kommunale buskør-sel.Med to driftsherre (kommuner og regioner) har ”Landsbyerne i Danmark” frygtet forden kollektive trafik på landet. Og det er gået som forudset. Den kollektive trafik pålandet bliver dårligere og dårligere.Uden kollektiv trafik kan borgere uden bil, f. eks. pendlere og ældre medborgere, ik-ke blive boende eller bosætte sig på landet.Det samme gælder for familier med uddannelsessøgende unge, hvilket også vil ram-me vore mindre landgymnasier. Ligeledes vil virksomheder og arbejdspladser på lan-det blive ramt. ”Landsbyerne i Danmark” ønsker en revision af lovgivningen.Knallertkørekort til 15-årige.

Folketinget sendte i 2011 et lovforslag om at sænke aldersgrænsen for knallertkøreretil høring. ”Landsbyerne i Danmark” svarede blandt andet: ”Knallerten er et godttransportmiddel for tusindvis af unge mennesker, der bor uden for større bysamfundog som skal i skole, uddannelse, fritidsaktiviteter m. v. Kører de unge på knallert, kande på en bekvem måde komme frem til de ønskede mål.På denne baggrund støtter ”Landsbyerne i Danmark”, at det bliver muligt at køre pålille 30-knallert fra det 15. år (i dag 16 år) og stor 45-knallert fra det 16. år (i dag 18år). Hermed kommer Danmark på linje med resten af Europa. Desværre er lovforsla-get endnu ikke blevet vedtaget i FolketingetVrads blev ”Årets Landsby 2012”.”Årets Landsby 2012” blev Vrads i Silkeborg Kommune.Konkurrencen har været afholdt 18 gange. ”Årets Landsby”: Hvilsom, Skovlund, Ti-se, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum,Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop og Vrads.Temaet for 2012 var: ”Ildsjæle. Bosætning og arbejdspladsers betydning for et lands-bysamfunds vækst og udvikling”. 18 landsbyer deltog i konkurrencen: Ellum, Torup.Herringløse, Vester Kippinge, Høve, Krogsbølle, Salbrovad, Nordenskov, Ravsted,Vrads, Vestervig, Gl. Havdrup, Skave, Branderup, Sjølund, Borgbjerg Hvam, Ørnhøj,Simested.Dommerkomiteen.Dommerkomiteen består af fhv. indenrigsminister Britta Schall Holberg, fhv. borg-mester Lindor Nielsen, Roskilde, viceborgmester i Tønder Peter Christensen, næst-formand i LID Hans Christensen og fhv. bestyrelsesmedlem i LID Ole Lindholdt.Dommerne havde en svær afgørelse, de 18 deltagende landsbysamfund var megetkvalificerede.Begrundelsen for ”Årets Landsby 2012”I dommerkomiteens begrundelse sagde komiteens formand Britta Schall Holberg påfestdagen lørdag, den 9. november 2012 blandt andet:”Trods sin lidenhed, 210 borgere er Vrads en enestående landsby, hvor borgerne gøren kæmpe indsats for at holde landsbyen levende og i konstant udvikling: ”Her vil vileve og ikke blot bo” er landsbybeboerne motto.Vrads købmandshandel er på 21. år drevet af 25 frivillige borgere. Butikken er udengæld og åben 360 dage om året. På første sal er kunsthåndværkudstilling, galleri,landsbykontor, bibliotek, internet, printer og hjemmesideredaktion (www.vrads.dk).Forsamlingshuset sprudler af aktivitet: nytårskur, fastelavn, dansearrangementer, fæl-lessang, fællesspisning, teaterforestillinger, revy/kabaret, musikfestival, koncerter,foredrag, spil og leg.

Vrads er kendt for sin grønne profil, også på erhvervsområdet med bæredygtige løs-ninger inden for byggeri. Vrads er kåret af Energi Midt som ”Årets fiberby”. Der eradskillige små virksomheder i Vrads. Her kan landsbyens borgere få hjælp lige frahavearbejde, til konsulenthjælp. Den gamle smedje er blevet til et fællesskab for for-eninger og borgere”.Landsbyminister Carsten Hansen havde sendt et lykønskningstelegram.Postkassen på landet kan blive ved boligen.Det kan lyde som den omvendte verden. I byerne skal postkassen være ud til offentligvej. På landet kan postkassen blive ved ”ejendommens bygninger”.At landbefolkningen kan beholde postkassen ved stuehuset, kan de takke ”Landsby-erne i Danmark” for. Forklaringen er, at ”Landsbyerne i Danmark” i sit høringssvartil den nye postlov (Folmer førte pennen) anførte følgende:”For ejendomme beliggende i landzone skal postkassen opstilles ved det naturligeskel til ejendommens bygninger. Afstanden mellem ejendommens bolig og postkas-sen må højest være 50 meter”.For mange på landet har det i mange år været kutyme, at postkassen stod oppe vedlandevejen. Men med den nye postlov kan postkassen komme tilbage til ejendom-men. Hermed undgår vi at få amerikanske tilstande med dominerende postkasserlangs med vejene. I den forbindelse skal det nævnes, at postkasserne i byerne, i allestørrelser og farver og helt ude ved vejen, ikke er noget kønt syn.Vores stråtækte bygninger skal bevares.”Landsbyerne i Danmark” var den 30. januar 1996 med til at stifte Foreningen Strå-tag. Formålet var at bevare de mange smukke, stråtækte bygninger, der var i stærktforfald. Foreningen Stråtag har siden gjort et bemærkelsesværdigt arbejde, også pådet faglige og praktiske område, så vi i dag har tømrer, tækkemænd med flere, derkan det gamle håndværk.Fra slutningen af 1990erne og frem til omkring 2007 har antallet af stråtækte bygnin-ger ligget nogenlunde stabilt på omkring 40.000, men nu er tilbagegangen inde i no-get nær frit fald.Derfor mødtes den 8. august 2012 på Blommenslyst Kro følgende foreninger og fag-folk: Foreningen Stråtag, ”Landsbyerne i Danmark”, Landsforeningen for Bygnings.Og Landskabskultur, Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Tækkemandslaug/DanskByggeri, Jysk Tækkemandslaug og Østfyns Museer.Efter et godt og konstruktivt møde sendte formanden for Foreningen Stråtag, TorbenLindegaard en henvendelse til Carsten Hansen. Ministeren har videresendt henven-delsen til kulturministeren. Der er endnu ikke aftalt et møde.På studietur med Folketingsudvalg

”Landsbyerne i Danmark” har, som det fremgår af ovenstående, i det forløbne år haftet meget positivt samarbejde med Folketingets ”Udvalg for Landdistrikter og Øer” ogmed udvalgets formand Hans Christian Schmidt.Det gode samarbejde har medført, at ”Landsbyerne i Danmark” er blevet inviteretmed udvalget på studieture i landets fem regioner.Folmer Riis har været med udvalget på Bornholm. Sten Kjær Jensen i Region Sjæl-land og Carsten Abild i Region Syddanmark. Til efteråret kommer studieturen til Re-gion Midt Jylland og til Region Nordjylland.Studieturene har været godt tilrettelagt og medvirket til ”at trække på samme ham-mel” i indsatsen for vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter.Generalforsamling og tre bestyrelsesmøder.”Landsbyerne i Danmark” har det sidste år afholdt generalforsamling og tre bestyrel-sesmøder. Generalforsamlingen blev afholdt den 20. april 2012 på Karoline i Middel-fart. N. H. Carlsen og Sonja Nim var på valg. Sonja Nim blev genvalgt. N. H. Carlsenønskede ikke valg. Formanden vælges på ulige år.Der har været bestyrelsesmøder den 21. februar, den 3. september, den 28. november2012 og den 20. februar 2013. Tak til Steen for husly ved bestyrelsesmøderne.N. H. Carlsen blev æresmedlem.På bestyrelsesmødet den 21. februar 2012 besluttede bestyrelsen, at ”Landsbyerne iDanmark” udnævnte N. H. Carlsen til æresmedlem.På generalforsamlingen den 20. april 2012 blev N. H. Carlsen behørigt udnævnt til”Landsbyerne i Danmarks” første æresmedlem. Carlsen har været bestyrelsesmedlemsiden ”Landsbyerne i Danmark” blev stiftet den 3. marts 1979, og har i mange år væ-ret foreningens trofaste sekretær og kasserer. Carlsen har i mange år været forenin-gens foredragsholder, været med til at udpege ”Årets Kommune” og ”Årets Lands-by”, besøgt adskillige ministre og været med i flere nedsatte kommissioner.Som bevis på æren fik Carlsen overrakt et diplom.Travlhed i hverdagen.”Landsbyerne i Danmark” har i 20 år kæmpet for skiltet automatisk hastighedskontrol(stærekasser). Vi har på vegne af landsbyer med store fartproblemer flere gange hen-vendt os til minister og Folketing for at få opsat stærekasser. Men det er desværreendnu ikke lykkedes at få en stærekasse sat op i en landsby. ”Landsbyerne i Dan-mark” er modstander af de anonyme fotovogne.Flere kommuner har planer om af lukke de små valgsteder, hvilket først og fremmestvil ramme landbefolkningen og forsamlingshusene. Odense kommune har desværrebesluttet at lukke valgstedet i Allesø Forsamlingshus, Ravnebjerg Forsamlingshus,Brændekilde Forsamlingshus og Davinde Forsamlingshus. ”Landsbyerne i Danmark”har protesteret i den fynske presse.

Banker og sparekasser har landet over planer om at lukke filialer i flere landsbysam-fund. I Middelfart Kommune planlægges nedlæggelse af fem lokale ban-ker/sparekasser. ”Landsbyerne i Danmark” støtter lokalbefolkningen i deres kamp forat beholde den lokale bank/sparekasse.Med jævne mellemrum får landsforeningen opringninger angående dårlige lånemu-ligheder på landet. Det er ikke kun i forbindelse med køb af hus på landet, långiverneer tilbageholdende, det er også i forbindelse med renovering af bolig. ”Landsbyerne iDanmark” håber på større forståelse fra långiverne.Flere og flere landsbysamfund får en landsbypedel. Det sker gennem et samarbejdemed kommunen. Det er en god og fornuftig ordninger, hvor landsbypedellen er medtil at passe f. eks. landsbyens grønne områder, gadekær, forsamlingshus, legepladsosv. Landsbypedellen, lokalrådet, ildsjælene med flere kan udvirke, at landsbysam-fundet overtager flere og flere offentlige opgaver.Landsbyindlæg i 2012 (se ”Landsbyerne i Danmarks” hjemmeside:www.landsbyerne-i-danmark.dk).Tak til bestyrelsen, dommerkomiteen, medlemmerne og pressen.Det har igen været et travlt år. Derfor en stor tak til bestyrelsen for den store interessefor landsbyarbejdet. Også en stor tak til trofaste deltagere ved bestyrelsesmøderneOle Lindholdt, Hans Erik Hansen og N. H. Carlsen.En stor tak til dommerkomiteen, der igen har ydet en stor indsats med at gennemlæsede 18 ansøgere til ”Årets Landsby 2012”.Også en stor tak til medlemmerne for mange henvendelser og for det gode samarbej-de. Uden interesserede og aktive medlemmer, ildsjæle, eksisterede landsbysamfunde-ne og ”Landsbyerne i Danmark” ikke.”Landsbyerne i Danmark” bliver meget ofte kontaktet af pressen, og vi henvender osogså flittigt til medierne, når der har været aktuelle landsbyemner. En stor tak tilpressen for det gode samarbejde.Foreningens hjemmeside (www.landsbyerne-i-danmark.dk) besøges flittigt, og jeg vilgerne sige en stor tak til Torben Jørgensen for hans store arbejde med at holde hjem-mesiden spændende og aktuel.p. b. v. Carsten Abild (formand)