ULØ, Alm.del - 2012-13 - Bilag 104: Henvendelse af 30/3-12 fra Landsbyerne i Danmark om Folketinget må hjælpe landsbysamfundene

I de sidste årtier er bysamfundene blevet større og større og landsbysamfundene sygnet mere ogmere hen med tab af bosætning, iværksættere, håndværk, småindustri, arbejdspladser, nærbutikker,landsbyskolen, børnehaver, foreninger, forsamlingshuse m. v.Årsagen er, at Folketingspolitikerne i tresserne havde den opfattelse, at velfærdssamfundet, der stodfor døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredtbebyggelse.Folketinget vedtog derfor i 1970, sammen med kommunalreformen, by- og landzoneloven(planloven), der opdelte Danmark i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kunlandbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Al anden udvikling skulle være i byzonen.Landsbysamfundene var hermed dømt til afvikling, bysamfundene til udvikling.Men landbefolkningen på en million beboere ville ikke give op. Beboerforeninger,borgerforeninger, landsbyråd, og lokalråd har i mere end fire årtier kæmpet for retten til at bo ogleve på landet med dyr og natur, rolige omgivelser, et aktivt foreningsliv, indflydelse på egenhverdag, medbestemmelse, frivillighed og et folkeligt fællesskab.Også håndværk og småindustri vil etablere sig på landet, f. eks. på en nedlagt gård med tommelandbrugsbygninger som værksted og lager og familien boende i stuehuset. Men får iværksætterensucces og behov for at bygge til, siger planloven nej og henviser til en industrigrund i byen.Men for mange er det for dyrt at etablere sig på en industrigrund. Først skal familien have en bolig,så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar, og så harbanken sagt stop.Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering er til stor skade forsamfundsøkonomien, erhvervslivet, beskæftigelsen og landsbysamfundene.Derfor må Folketinget hjælpe landsbysamfundene, så der kan komme vækst og udvikling i vorelandsbyer og landdistrikter.