Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. J stillet af Folketingets Udvalg for

Landdistrikter og Øer efter ønske fra

Thomas Danielsen (V)

Spørgsmål J

”Ministeren bedes uddybende redegøre forkonsekvenserne af L 147 for vilkårenefor og udviklingen i landdistrikterne og påøerne.”

Svar

Jeg vil gerne takke for indkaldelsen til samråd iUdvalget for Landdistrikter og Øer, så jeg fårmulighed for at uddybe det svar på spørgsmålnr. 1 til L147, som jeg afgav sammen medministeren for by, bolig og landdistrikter den 19.februar i år.Helt grundlæggende ønsker regeringen ogaftaleparterne med det fremsatte forslag dels atskabe nye, enklere og forbedrede muligheder for

bosætning og realisering af erhvervsinitiativer ide vanskeligt stillede dele af landdistrikterne,dels at værne om vore landskaber.LanddistriktsbestemmelsenSom det første giver den nyelanddistriktsbestemmelse alle kommunermulighed for at lægge særlig vægt på hensynettil udviklingen i et område, når de afgørlandzonesager. Men det fordrer, at der er taleom et vanskeligt stillet landdistrikt.Det er således kommunerne, der ud frakriterierne i loven afgør, om der er tale om etvanskeligt stillet landdistrikt. For atbestemmelsen kan anvendes, skal det være etlanddistrikt, hvor der er et begrænset pres påarealerne. Der skal samtidig være entenfaldende beskæftigelse eller fald i antallet afhusstande.Og der er ikke tale om en statisk udpegning. Detkan gå frem eller tilbage for et giventlokalsamfund, men så følger bestemmelsen med.2

Der er altså taget højde for landdistrikternesløbende udvikling.Bestemmelsen styrker den kommunaleplanlægning i og med kommunerne kan foretageen vurdering af, hvad der efter en samletafvejning bedst sikrer den ønskede udvikling i etområde.Landdistriktsbestemmelsen har bredereanvendelsesmuligheder end reglerne fraDanmark i balance i de virkeligt vanskeligtstillede områder af landet.Overflødiggjorte bygninger af enhver art kantillades ændret til helårsboliger eller erhverv. Ogalle eksisterende virksomheder kan tilladesudvidet, selvfølgelig kun op til grænsen for,hvornår der er pligt til at udarbejde en lokalplan.Landdistriktsbestemmelsen indebærer i øvrigt etopgør med den differentierede behandling aflandets kommuner, den tidligere regering3

indførte med planlovsændringen ”Danmark ibalance”.DetailhandelsbestemmelserneFor det andet ændresdetailhandelsbestemmelser fraplanlovsændringen i 2011. Det gør de, fordibestemmelserne udgør en risiko for fastholdelseaf en bredt dækkende detailhandelsstruktur,hvor også de mindre byer og landdistrikternefortsat har butikker i lokalsamfundet.Det er selvsagt af stor betydning forbefolkningen i landdistrikterne og på øerne athave en rimelig adgang til indkøb af især debasale dagligvarer. Det er også af stor betydning,at der fastholdes et varieret butiksliv i de mindreog mellemstore byer.Som det fremgår af detailhandelsredegørelsenfra 2011, er der i alle dele af landet byer med etbredt udbud af udvalgsvarer. Og det ønskerregeringen at bevare og understøtte.4

Nu hvor vi har et dokumenteret grundlag for, atstore butikker uden for bymidten påvirkerdetailhandelen i de mindre og mellemstore byerog landdistrikterne, skal de regler, der muliggørstore udvalgsvarebutikker netop uden forbymidten i byer med helt ned til 27.000indbyggere, selvfølgelig ændres.Dermed understøttes den decentraledetailhandelsstruktur i Danmark. Oglovforslaget understøtter dermed ogsåbeskæftigelsen i de mindre og mellemstore byerog i landdistrikterne, og mindsker tendensen til,at arbejdspladserne i detailhandelenkoncentreres i færre, store byer.Det er baggrunden for, at bestemmelserne omplanlægning for store udvalgsvarebutikker førestilbage til det, som blev indført i 2007, i øvrigt afet bredt flertal i Folketinget.Opsætning af mobilantennerFor det tredje rummer forslaget en lempelse aflandzonereglerne for opsætning af5

mobilantenner på eksisterende antennemaster,siloer og skorstene.Lempelsen skal muliggøre en hurtigereudbygning af den mobilekommunikationsdækning. Adgang tilmobiltelefoni og mobil bredbåndsdækning harbetydning for både bosætning ogerhvervsudvikling i landdistrikterne.KystnærhedszonenForslaget indebærer også en ligestilling afkommunernes muligheder for at planlægge ikystnærhedszonen. Det vil styrke beskyttelsen afde danske kystlandskaber, som har storbetydning for både bosætning og turisme.Men en hensigtsmæssig planlægning kanselvfølgelig fortsat ske, hvis det foregår påbaggrund af en særlig planlægningsmæssigbegrundelse.

I forbindelse med behandlingen af L147 har derværet stillet spørgsmål til mulighederne for atplanlægge på øer som Langeland og Ærø.For øer, hvor hovedbyerne ofte ligger inden forkystnærhedszonen, kan en nødvendig udviklingaf disse byer være en relevantplanlægningsmæssig begrundelse, nårbyudviklingen ikke kan ligge uden forkystnærhedszonen.Husk: der er tale om en planlægningszone, ikkeen forbudszone.