IndledningFra et enigt Præsidium har Udvalget for Forretningsordenen modtaget detnedenfor indarbejdede forslag om indførelse af en særlig spørgetime medstatsministeren til erstatning for den nuværende spørgetime.Folketingets Præsidium har fremsat forslaget, efter at der i perioder i desenere år har været ført drøftelser i Præsidiet og Udvalget forForretningsordenen om en ændring af ordningen for Folketingets spørgetime.Forslaget om en ændring af den gældende ordning skyldes navnlig et ønskeom at indføre en debatform om aktuelle politiske emner i Folketingssalen, dermed sin deltagerkreds vil kunne skabe større offentlig interesse endspørgetimen i sin nuværende form, og et ønske om at opnå en mere fastordning for statsministerens besvarelse af spørgsmål i Folketingssalen endnu.Mulighederne for en ændret ordning har endvidere været drøftet med såvelden nuværende som den tidligere statsminister.Præsidiet har ligeledes løbende i de seneste år drøftet mulighederne for atforenkle Folketingets arbejdsmåde og lette det tidsmæssige ogplanlægningsmæssige pres på Folketingssalen særligt i månederne op tilsommerpausen gennem en ændring af forretningsordenens bestemmelser ombehandlingen af forslag til folketingsbeslutninger.Overvejelserne herom har navnlig drejet sig om at give mulighed for, atbeslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg,umiddelbart efter fremsættelsen kan henvises til vedkommende ståendeudvalg, så forslaget alene undergives én behandling i Folketingssalensvarende til den nuværende 2. (sidste) behandling.Præsidiet er bevidst om, at beslutningsforslag er et af de vigtigste midler forpartier, der ikke sidder i regeringen, til at sætte en sag på Folketingetsdagsorden. Ved udformningen af en ny ordning bør der derfor tages særligthensyn til balancen mellem regeringspartiernes og de øvrige partiers adgang

til at præge debatten i Folketingssalen. En ordning, hvorefterbeslutningsforslag kun undergives én behandling, bør derfor kun gælde, nårforslagsstilleren eller forslagsstillerne er indforstået hermed.Herudover har Præsidiet drøftet som en præcisering i forhold til de gældenderegler at indføre en udtrykkelig forretningsordensbestemmelse om en tidsfristfor fremsættelse af beslutningsforslag, hvis de skal kunne forventes behandletinden for et folketingsår. Endvidere har Præsidiet drøftet muligheden for påbaggrund af de positive erfaringer fra forsøg under flere af de ”store” debatteri indeværende og sidste folketingsår at ændre taletiderne for kortebemærkninger under Folketingets forhandlinger og i spørgetiden.Endelig har Præsidiet drøftet enkelte øvrige, mindre ændringer ogpræciseringer af bestemmelserne i forretningsordenen om afviklingen afFolketingets forhandlinger.Præsidiet har på baggrund af de nævnte overvejelser i enighed indstillet defølgende forslag til ændringer af Folketingets forretningsorden og enkelteændringer af praksis, som ikke kræver ændring af forretningsordenen, tilUdvalget for Forretningsordenen. Udvalget fremsætter hermed de sammeforslag til ændringer for Folketinget og anbefaler dem til Tingets velvilligebehandling.1. Ny ordning med spørgetime med statsministeren til erstatning for deneksisterende spørgetimePræsidiets har foreslået en ordning, hvor spørgetimen i sin nuværende formerstattes af en spørgetime kun med spørgsmål til statsministeren. For atstyrke interessen for debatterne har Præsidiet desuden foreslået at reserverespørgetimerne med statsministeren til spørgsmål fra ledere af partier uden forregeringen. Præsidiet er dog opmærksomt på, at det så bør sikres, at andrefolketingsmedlemmer får mulighed for at stille spørgsmål til statsministeren tilmundtlig besvarelse under en anden form.1.1. Gældende regler og praksis om spørgetimenEfter de gældende regler i forretningsordenens § 20, stk. 9 og 10, har etfolketingsmedlem mulighed for at stille spørgsmål til en minister til umiddelbarbesvarelse i en spørgetime, som opføres på Tingets dagsorden efterformandens beslutning. Spørgetime holdes normalt om onsdagen iFolketingets mødeperioder, dog ofte ikke i ugerne op til jul og den mødefrisommerperiode og ikke på onsdage, hvor der gennemføres enhasteforespørgsel.

Dagen før spørgetimen afholdes, meddeler Statsministeriet, hvilke ministreder deltager. Der deltager sædvanligvis mere end én minister i en spørgetime.Hvis statsministeren selv deltager i spørgetimen, giver statsministeren beskedherom til Folketinget i god tid forinden. I så fald kan der ikke stilles spørgsmåltil statsministeren i den spørgetid, som normalt holdes om onsdagenumiddelbart efter spørgetimen. Statsministeren kan vælge at indledespørgetimen med at give Folketinget en orientering i op til 5 minutter omforanstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller om andreoffentlige anliggender.Et medlem, der ønsker at stille spørgsmål i spørgetimen, kan meddele dette tilLovsekretariatet på forhånd, men medlemmet kan også give meddelelse tilformanden, inden spørgetimen begynder. Et medlem kan også tilmelde sigunder spørgetimen, hvis der er tid tilovers inden for rammen på 1 time.Et medlem kan som udgangspunkt kun stille ét spørgsmål til én af dedeltagende ministre. Hvis der deltager flere ministre i spørgetimen og der ertid tilovers, kan et medlem dog få tilladelse til at stille et spørgsmål til en af deandre deltagende ministre. Er der flere spørgere, end det er muligt at afvikleinden for den time, som er afsat, kan formanden beslutte at udvidetidsrammen for spørgetimen, men i de fleste tilfælde foretager formanden istedet en udvælgelse mellem spørgerne. Ved udvælgelsen tages der hensyntil det antal spørgere, den enkelte folketingsgruppe har tilmeldt, ligesom dertages hensyn til, hvornår tilmeldingen er sket.En spørger har op til 2 minutter til at stille sit spørgsmål, hvorefter ministerenhar 2 minutter til at svare. Herefter kan spørgeren få ordet op til to gange a 1minut til at følge op på spørgsmålet, hver gang med 1 minut til ministeren tilsvar.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om en ændret model forspørgetimenEfter sine drøftelser og i forlængelse af Præsidiets forslag er det ogsåUdvalget for Forretningsordenens opfattelse, at spørgetimen i sin nuværendeform ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at sikre en levende og aktuel debat iFolketingssalen om politiske emner, som kan medvirke til at vække ogfastholde offentlighedens interesse i Folketingets arbejde, og hvor deoverordnede strømninger i dansk politik kan tages under behandling.

Den nuværende form, hvor der normalt deltager flere ministre i hverspørgetime uden nogen præcis sammenhæng mellem de deltagendeministres ansvarsområder, og hvor alle folketingsmedlemmer kan stillespørgsmål om ethvert emne inden for disse ansvarsområder, fører efterudvalgets opfattelse til en fragmenteret debat, der hyppigt kommer til athandle om ganske specifikke sager med den konsekvens, at de bredepolitiske linjer fortoner sig.Selv om Udvalget for Forretningsordenen anerkender, at statsministeren medjævne mellemrum deltager i spørgetimen, noterer udvalget sig endvidere, atder er et udbredt ønske om hyppigere at se statsministeren i en aktuel politiskdebat i Folketingssalen.Udvalget for Forretningsordenen kan – i forlængelse af Præsidiets forslag ogdrøftelser internt i udvalget og efter at der har været ført drøftelser med dennuværende og den tidligere statsminister – tilslutte sig, at de nævnte hensynbedst kan varetages ved en ordning, hvor spørgetimen i sin nuværende formerstattes af en dedikeret spørgetime alene med spørgsmål til statsministeren(”spørgetime med statsministeren”).For at styrke offentlighedens interesse i debatterne og for at opnå enoverordnet, principiel debat kan Udvalget for Forretningsordenen endvideretilslutte sig, at adgangen til at stille spørgsmål til statsministeren i den nyeform for spørgetime bør forbeholdes ledere af partier uden for regeringen.Udvalget finder, at spørgetimen med statsministeren lige som den nuværendespørgetime som klar hovedregel bør være begrænset til 1 klokketime. Der børi praksis kun kunne ske ubetydelige overskridelser af denne ramme medhenblik på f.eks. at gøre et indlæg fra spørgeren færdig, så spørgeren ikkebliver afbrudt, og derefter give statsministeren lejlighed til at besvare et sådantsidste indlæg.Med hensyn til taletider og antallet af opfølgende indlæg til hvert spørgsmålfinder udvalget, at ordningen bør svare til den nuværende for spørgetiden. Detbetyder, at der inden for 1 klokketime vil være tid til seks eller syv sekvenseraf spørgsmål fra en partileder, svar og opfølgende indlæg, forudsat atstatsministeren udnytter sin mulighed for at give Folketinget en indledendeorientering. Udvalget lægger vægt på, at disse sekvenser bør fordeles på dedeltagende partiledere med passende fleksibilitet, men vurderer, at dendeltagende partileder, som repræsenterer den største folketingsgruppe,normalt bør have adgang til to sekvenser i forlængelse af hinanden, mens deøvrige partiledere som udgangspunkt bør få adgang til én. Den tid, derherudover er til rådighed inden for rammen på 1 klokketime, kan efter

formandens nærmere bestemmelse anvendes til de øvrige deltagendepartiledere skiftevis uge for uge eller til nordatlantiske folketingsmedlemmer,som ønsker at deltage i spørgetimen med statsministeren.For at sikre, at også andre folketingsmedlemmer end partiledere kan stillespørgsmål til statsministeren, finder Udvalget for Forretningsordenen, atmuligheden for at stille skriftlige spørgsmål til statsministeren til besvarelse ispørgetiden bør fastholdes. Af hensyn til statsministerens muligheder for atplanlægge sin tid, finder udvalget dog, at statsministeren normalt kun børkunne forventes i den samme uge at deltage enten i spørgetimen medstatsministeren eller i spørgetiden. Den nye ordning medfører derfor, atstatsministeren vil deltage i færre spørgetider, end det nu er tilfældet.Det forventes, at spørgetime med statsministeren normalt vil blive afholdt pået nærmere aftalt fast tidspunkt om tirsdagen. Det er væsentligt, at det for enforholdsvis lang periode forud planlægges i samarbejde med Statsministeriet,i hvilke uger statsministeren vil deltage i henholdsvis den nye spørgetime ogspørgetiden.Det bemærkes, at det naturligvis også fremover må accepteres, atstatsministeren i nogle uger på grund af rejser m.v. hverken kan deltage ispørgetime med statsministeren eller i spørgetiden. I så fald bør der normaltikke ske nogen ”rykning” af den forud lagte plan for, hvornår statsministerendeltager i henholdsvis spørgetime med statsministeren og spørgetiden.Af hensyn til statsministerens forberedelse og planlægning og formandenstilrettelæggelse af spørgetimen bør ledere af partier uden for regeringen, somikke kan eller ikke ønsker at deltage i en given spørgetime medstatsministeren, på forhånd give meddelelse herom til Lovsekretariatet.Bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om, at spørgetimen bortfalder iuger, hvor der afholdes en hasteforespørgsel, er begrundet i, at bådespørgetimen i sin nuværende form og hasteforespørgsler normalt afholdes omonsdagen. Når spørgetimen i sin nuværende form afskaffes, er der ikkelængere nogen praktisk begrundelse for denne regel, som derfor foreslåsophævet.Der vil naturligvis ikke blive afholdt spørgetime med statsministeren den førstetirsdag i hvert folketingsår eller i åbningsugen efter et nyvalg, som jo erFolketingets åbningsdag. I forlængelse heraf foreslås det, at der fremoverheller ikke holdes spørgetid om onsdagen umiddelbart efter åbningsdagen.Spørgetiden om onsdagen i åbningsugen kommer let til at foregribeforhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse, som normalt finder

sted om torsdagen i åbningsugen. Endvidere er afholdelse af spørgetid iåbningsugen dårligt stemmende med princippet om, at fremsatte forslag m.v.bortfalder ved nyvalg og ved folketingsårets udgang (diskontinuitets-princippet), idet et spørgsmål til besvarelse i spørgetiden om onsdagen iåbningsugen vil være stillet i det foregående folketingsår, normalt senestfredagen forinden. Det er ikke vurderet nødvendigt at ændre Folketingetsforretningsorden for at gennemføre denne ændring af praksis.2. Ændring af ordningen for behandling af private beslutningsforslag2.1. Gældende regler og praksis for behandling af beslutningsforslagIfølge grundlovens § 21 kan kongen lade fremsætte forslag til love og andrebeslutninger for Folketinget, og efter § 41, stk. 1, er ethvert medlem afFolketinget berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.Selve muligheden for at fremsætte beslutningsforslag er således engrundlovssikret ret for såvel regeringen som Folketingets medlemmer.Grundloven sikrer imidlertid ikke forslagsstillere nogen ret til at få etbeslutningsforslag undergivet en bestemt form for behandling eller et bestemtantal behandlinger. Modsat for lovforslag, som efter grundlovens § 41, stk. 2,skal have været behandlet i Folketinget tre gange, inden de endeligt kanvedtages, stiller grundloven heller ingen krav om en bestemt behandlingsformfor folketingsbeslutninger. Folketingets behandling af beslutningsforslag efterfremsættelsen er derfor alene reguleret i forretningsordenen.Efter forretningsordenens § 17, stk. 1, anmeldes beslutningsforslag i et møde iTinget på samme måde som lovforslag. For så vidt en andenbehandlingsmåde ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, undergivesbeslutningsforslag, som ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, herefter2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3.behandling, med enkelte tilpasninger.Mellem de to behandlinger gennemgår beslutningsforslag normalt enudvalgsbehandling efter samme principper som udvalgsbehandlingen aflovforslag mellem 1. og 2. behandling.Endelbeslutningsforslagoptrædersomgenfremsættelserafbeslutningsforslag fra tidligere folketingsår. Dette er bl.a. en konsekvens afdiskontinuitetsprincippet, jf. grundlovens § 41, stk. 4.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om en ændring afordningen for behandling af private beslutningsforslag

Udvalget for Forretningsordenen har i forlængelse af Præsidiets drøftelserovervejet, om behandlingen af beslutningsforslag kan ske på en merehensigtsmæssig måde. Det er herefter udvalgets opfattelse, at særligthensynet til en lettere planlægning af arbejdet i Folketingssalen og hensynettil så vidt muligt at undgå behandlinger i Salen, som ikke indeholder egentligpolitisk debat, fører til, at der som et alternativ til den eksisterende ordning børindføres en enklere form for behandling af beslutningsforslag.Udvalget foreslår en ordning, hvor et beslutningsforslag straks efteranmeldelsen kan henvises til et stående udvalg, hvor den politiske behandlingaf forslaget dermed indledes. Den nuværende 1. behandling i Folketingssalenudelades således, og beslutningsforslaget vil kun skulle gennemgå énbehandling i Folketingssalen, omtrent svarende til den nuværende 2. (sidste)behandling.Denne ordning vil indebære en tids- og planlægningsmæssig lettelse afarbejdet i Folketingssalen, idet der kun skal regnes med én behandling iSalen. Udvalget for Forretningsordenen er dog opmærksomt på, at debattenved denne behandling må forventes at antage et større omfang, end det i dager normalt ved 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag. Udvalget erligeledes opmærksomt på, at denne eneste behandling ofte vil finde sted omforåret, hvor der allerede er en stor mængde forslag m.v. til behandling.Udvalget forventer dog også, at nogle beslutningsforslag helt kan friholdes forbehandling i Salen, ved at vedkommende udvalg undlader at afgivebetænkning, evt. udarbejder en beretning.Ordningen vil endvidere have den fordel, at behandlingen af etbeslutningsforslag i Folketingssalen efter den indledende udvalgsbehandlingvil kunne foregå på et mere oplyst grundlag, end det i dag er sædvanligt ved1. behandlinger af beslutningsforslag, hvor tyngden i den politiske behandlingnormalt ligger. Således vil konsekvenserne af beslutningsforslaget kunnebelyses under udvalgsbehandlingen gennem spørgsmål m.v., og partiernesordførere vil i højere grad være bekendt med hinandens synspunkter forud forbehandlingen i Folketingssalen.Udvalget for Forretningsordenen anerkender, at det kan være en ulempe vedordningen, at forslagsstillerne ikke som nu forholdsvis kort tid efterfremsættelsen får en offentlig debat i Folketingssalen om forslaget. Denneulempe kan dog i nogen grad afhjælpes ved f.eks. underudvalgsbehandlingen at afholde åbne samråd, så der opnås størreoffentlighed om forslaget. Endvidere bemærkes, at det foreslås, at behandlingefter den nye ordning kun kan ske med forslagsstillerens ellerforslagsstillernes samtykke, så disse også fremover vil kunne vælge en

3. Fastsættelse af en frist for fremsættelse af private beslutningsforslag3.1. Gældende regler og praksisVed folketingsbeslutning af 27. maj 1997 om ændring af forretningsorden forFolketinget blev der bl.a. indført en bestemmelse om, at regeringenslovforslag bør fremsættes senest 1. april, for at de kan påregnes gennemførtinden for det pågældende folketingsår. Endvidere blev der indført enbestemmelse i forretningsordenen om, at der for lovforslag, som er fremsatefter den 1. april i et folketingsår, såfremt 17 medlemmer forlanger det, skalforetages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted.De nævnte bestemmelser, som fortsat er gældende, omtaler ikke udtrykkeligtbeslutningsforslag. Dog fremgår det af forarbejderne til beslutningsforslagetom ændring af forretningsordenen (beslutningsforslag nr. B 108, folketingsåret1996-97), at de foreslåede ændringer gælder både lov- og beslutningsforslag,idet fremsættelse og 1. behandling af beslutningsforslag sker efter reglerneom fremsættelse og 1. behandling af lovforslag, jf. forretningsordenens § 17.3.2. Udvalget for Forretningsordenensfremsættelse af private beslutningsforslagovervejelserom en fristfor

Fristen for fremsættelse den 1. april i hvert folketingsår har ikke væretefterlevet eller håndhævet for beslutningsforslag på samme måde som forlovforslag, og i praksis fremsættes beslutningsforslag indtil forholdsvis kort førden mødefri sommerperiode.På den baggrund har Udvalget for Forretningsordenen i forlængelse afPræsidiets overvejelser drøftet som en præcisering i forhold til de gældenderegler at indføre en udtrykkelig forretningsordensbestemmelse om en tidsfristfor fremsættelse af beslutningsforslag, hvis de skal kunne forventes behandletinden for et folketingsår.En udtrykkelig bestemmelse vil kunne bidrage til reglernes klarhed og enhøjere grad af efterlevelse. Det sidste vil kunne medføre en lettelse aftilrettelæggelsen af Folketingets arbejde i månederne umiddelbart før denmødefri sommerperiode. Endvidere vil en skæringsdato, som merekonsekvent efterleves, kunne udgøre en enkel balance mellem på den eneside folketingsmedlemmernes ønsker om at sætte politiske sager på Tingetsdagsorden i form af beslutningsforslag og på den anden side de praktiske

hensyn, som betyder, at det ikke altid er muligt at imødekomme allemedlemmers ønsker med hensyn til, hvor hurtigt efter fremsættelsen etforslag kan komme til behandling.Ud fra en betragtning om parallelitet mellem regeringens og de øvrige partiersmuligheder for at sætte politiske sager på Folketingets dagsorden vil den mestnærliggende skæringsdato efter udvalgets opfattelse fortsat være den 1. april,hvilket svarer til den vejledende skæringsdato, der gælder for lovforslag. Udfra samme hensyn bør virkningerne af, at et beslutningsforslag fremsættesefter fristen, også fortsat svare til det gældende for lovforslag.Udvalget for Forretningsordenen foreslår derfor, at det for behandlingen afbeslutningsforslag, som fremsættes efter den 1. april i et folketingsår, indføresudtrykkelige regler svarende til forretningsordenens bestemmelser ombehandlingen af lovforslag, der fremsættes efter fristen. Således vil derfortsat, såfremt 17 medlemmer forlanger det, skulle foretages afstemning om,hvorvidt 1. behandling af beslutningsforslaget kan finde sted. Forud for ensådan afstemning kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt forhandlingmed taletid efter reglerne for korte bemærkninger.4. Ændring af taletider under korte bemærkninger og i spørgetiden4.1. Gældende regler og praksis om taletiderEfter forretningsordenens § 28, stk. 3, kan der, i det omfang formandenFolketingets formand skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet forfremsættelse af korte bemærkninger af indtil 1 minuts varighed. Under særligeomstændigheder kan formanden give et medlem ordet for en replicerende kortbemærkning af indtil 3 minutters varighed. Ønsker en minister ordet for en kortbemærkning, er ministerens taletid af indtil 3 minutters varighed.Reglerne om replicerende korte bemærkninger og om ministres kortebemærkninger anvendes sjældent. Under Folketingets forhandlinger erpraksis, at medlemmer, som anmoder om det, kan få ordet to gange a 1minuts taletid til korte bemærkninger til hver taler, hver gang med 1 minut tiltaleren til svar.I spørgetiden er ministerens taletid efter forretningsordenens § 20, stk. 6, 2minutter første gang ved besvarelsen af hvert spørgsmål. Herefter kanspørgeren få ordet i op til 2 minutter. Ministeren har herefter 1 minut til svar,og herefter kan spørgeren få ordet op til 2 gange a 1 minut med svar fraministeren 2 gange a 1 minut. En eventuel medspørger kan få ordet op til 2gange a 1 minut, og ministrene har hver gang 1 minut til at svare.

4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om ændring af regler ogpraksis om taletider4.2.1. Taletider til korte bemærkninger under forhandlingerneSom en forsøgsordning har der ved flere af de ”store” debatter ifolketingsårene 2011-12 og 2012-13 været anvendt afkortede taletider vedkorte bemærkninger. Således har taletiden til den anden af de to kortebemærkninger, som hvert enkelt medlem har kunnet fremkomme med til hvertaler, været begrænset til ½ minut med tilsvarende ½ minut til taleren til svar.Det er Udvalget for Forretningsordenens vurdering, at forsøgsordningen harværet en succes. De kortere taletider til den anden korte bemærkning og tiltalerens svar har efter udvalgets opfattelse bidraget til en fokusering af dekorte bemærkningers indhold og til en mere levende debat. Udvalget forForretningsordenen finder derfor, at ordningen bør gøres permanent ved alleFolketingets forhandlinger.Samtidig vurderer Udvalget for Forretningsordenen, at det med fordel kanpræciseres i forretningsordenen, at der normalt gives adgang til netop to kortebemærkninger fra hvert medlem til en taler, hvoraf den første som nævnt vilvære af op til 1 minuts og den anden af op til ½ minuts varighed. Udvalgetfinder dog, at forretningsordenens regler om korte bemærkninger fortsat børvære fleksible, så adgangen til at fremsætte korte bemærkninger, både medhensyn til taletid og antal, i særlige tilfælde kan tilpasses de foreliggendeforhold. Udvalget foreslår derfor, at den gældende, sjældent anvendte regelom replicerende korte bemærkninger erstattes med en generel bestemmelseom, at formanden under særlige omstændigheder kan give adgang til flereeller længere korte bemærkninger.Det forekommer – særligt ved de ”store debatter” – at det af hensyn tilforhandlingernes afvikling er nødvendigt at begrænse det tidsrum, hvormedlemmerne kan fremkomme med korte bemærkninger til hver enkelt taler.Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, hvorvidt der bør optages ensærlig bestemmelse i forretningsordenen om muligheden for at begrænsetiden til korte bemærkninger og om, på hvilket grundlag det skal afgøres,hvilke medlemmer der skal have muligheden og i hvilken rækkefølge, hvisflere medlemmer, end der er afsat tid til, ønsker ordet til korte bemærkningertil en taler. Det er dog udvalgets vurdering, at forretningsordenens gældendeformulering om, at medlemmer kan gives ordet til fremsættelse af kortebemærkninger i det omfang, formanden skønner det rimeligt, godt kan rummeden nuværende – efter udvalgets opfattelse rimelige – praksis, hvorefter

formanden efter behov kan begrænse tiden til eller antallet af kortebemærkninger, og hvor der ved fordelingen af disse navnlig lægges vægt påfolketingsgruppernes størrelsesforhold.4.2.2. Taletider i spørgetidenPå grundlag af de positive erfaringer med kortere taletider ved kortebemærkninger under forhandlingerne foreslår Udvalget for Forretnings-ordenen, at også visse af taletiderne under Folketingets spørgetid afkortes.Konkret foreslår udvalget, at de taletider under spørgetiden, som nu er påhøjst 1 minut, afkortes til højst ½ minut, dog undtaget en eventuelmedspørgers første indlæg og ministerens svar herpå.I samme forbindelse har Udvalget for Forretningsordenen fundet dethensigtsmæssigt at præcisere i forretningsordenen, hvornår i rækken afmundtlige indlæg under afviklingen af hvert spørgsmål i spørgetiden eneventuel medspørger skal have ordet. Der er alene tale om en formalisering afgældende praksis, hvorefter medspørgerens op til to indlæg og ministerenssvar herpå kommer umiddelbart før hovedspørgerens sidste indlæg.5. Øvrige ændringer af Folketingets forretningsorden og gældende praksis5.1. Genindførelse af mundtlig gengivelse af spørgsmål i spørgetidenVed folketingsbeslutning af 19. december 2012 om ændring afforretningsorden for Folketinget blev reglerne for spørgetiden ændret på enrække punkter, bl.a. således, at den indtil da gældende regel om, atspørgeren før besvarelsen af et spørgsmål i spørgetiden gengav spørgsmålmundtligt, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2013. Dette varnavnlig begrundet i hensynet til en hurtigere afvikling af spørgsmålene ispørgetiden.Ophævelsen af reglen om en mundtlig gengivelse af spørgsmålet har efterUdvalget for Forretningsordenens opfattelse ikke været en succes. Det erudvalgets vurdering, at ministerens besvarelse af det stillede spørgsmål, somnu indleder afviklingen af det enkelte spørgsmål, ofte er vanskeligt forståeligog savner en naturlig optakt, når spørgsmålet ikke forinden er gengivet.Endvidere forekommer det, at en minister vælger at indlede besvarelsen medat forklare, hvad spørgsmålet handler om, hvilket giver mindre tid tilsubstansen i svaret. Udvalget for Forretningsordenen foreslår derfor, at dentidligere bestemmelse om mundtlig gengivelse af spørgsmål i spørgetidengenindføres.

5.2. Præcisering af taletider, når redegørelser og forespørgsler behandlesunder étNår en redegørelse og en forespørgsel behandles under ét, er taletiden efterforretningsordenens gældende regler som ved behandlingen af enredegørelse. Det har dog givet anledning til tvivl, fra hvilket tidspunkt i ensådan sambehandling dette gælder. Udvalget for Forretningsordenen finderderfor, at det med fordel kan præciseres, at taletiderne for redegørelser kungælder under selve forhandlingen af redegørelsen og forespørgslen, dvs. efterordføreren for forespørgernes begrundelse og ministerens besvarelse afforespørgslen.

1.

I§ 17indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk. 2.Uanset stk. 1, 3. pkt., kan Folketingets formand med forslagsstillerensellerforslagsstillernessamtykkebestemme,atetforslagtilfolketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg,umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tingetbeslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalgetbetænkning over forslaget, undergives dette herefter alene 1 behandling eftertilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.Stk. 3.Forslag til folketingsbeslutninger, som ikke fremkommer somindstillinger fra udvalg, bør normalt fremsættes senest den 1. april, for at de

kan påregnes behandlet i det pågældende folketingsår. Er et sådant forslagfremsat efter denne dato, skal der, såfremt 17 medlemmer forlanger det,foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted, eller, hvisforslaget skal behandles efter stk. 2, om, hvorvidt forslaget kan henvises tilbehandling i et udvalg. Forud for en sådan afstemning kan formanden sættespørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for kortebemærkninger.”Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

2.

I§ 20, stk. 4,ændres ”stk. 6 og 7” til: ”stk. 6-8”.

3.

I§ 20indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:”Stk. 6.Før besvarelsen af spørgsmålet i spørgetiden gengiver spørgeren detmundtligt.”Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

4.

I §20, stk. 6, 3. pkt.,der bliver stk. 7, 3. pkt., ændres tre steder ”1 minut” til:”½ minut”.

5.

§ 20, stk. 6, 6. pkt.,der bliver stk. 7, 6. pkt., affattes således:”En medspørger kan, umiddelbart før spørgeren får ordet for sidste gang, fåordet en gang a 1 minut og en gang a ½ minut, og ministrene har hver gangden samme taletid som medspørgeren til at svare.”

6.

§ 20, stk. 9, 1.-3. pkt.,der bliver stk. 10, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedetindsættes:”Stk. 10.Efter formandens beslutning opføres på Tingets dagsorden enspørgetime, hvor medlemmerne kan stille spørgsmål til statsministeren tilumiddelbar besvarelse. Formanden kan bestemme, at adgangen til at stillespørgsmål til statsministeren i en spørgetime forbeholdes medlemmer afbestemte folketingsgrupper eller medlemmer, som ikke er tilknyttet enfolketingsgruppe. Formanden kan endvidere bestemme, at adgangen til atstille spørgsmål til statsministeren i en spørgetime forbeholdes medlemmer,som er partiledere. Statsministeren meddeler Folketinget senest kl. 10 dagenfør spørgetimen, om statsministeren vil indlede spørgetimen med at giveFolketinget en orientering i op til 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkesiværksat af regeringen, eller om andre offentlige anliggender.”

7.

§ 20, stk. 10,der bliver stk. 11, affattes således:”Stk. 11.Et spørgsmål i spørgetimen med statsministeren skal sammen meden eventuel begrundelse stilles inden for en taletid på 2 minutter.Statsministerens besvarelse må ikke overstige 2 minutter. Spørgeren kanefter besvarelsen få ordet op til 2 gange a 1 minut. Efter den første besvarelse

er statsministerens taletid 1 minut pr. gang. Statsministeren kan erklære, atstatsministeren ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Spørgetimen medstatsministeren må ikke vare længere end 1 time. Formanden kan i særligetilfælde fravige de i dette stykke nævnte tidsbegrænsninger og begrænsningeri antal gange, et medlem kan få ordet.”

8.

§ 21, stk. 4, 3. pkt.,ophæves.

9.

I§ 25, 5. pkt.,ændres ”(jf. § 17, stk. 2)” til: ”(jf. § 17, stk. 4)”.

10.§

28, stk. 3, 1.og2. pkt.,affattes således:”Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden skønner detrimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af indtil 2 kortebemærkninger til en taler, den første af indtil 1 minuts og den anden af indtil ½minuts varighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give etmedlem ordet for flere eller længere korte bemærkninger.”

11.

Ibilaget Taletidsregler m.v.indsættes iafsnittet ”Korte bemærkninger”efter ”indtil 1 minuts”: ”eller indtil ½ minuts”.

12.

Ibilaget Taletidsregler m.v.ændres overskriften

”Spørgsmål til

ministrene, jf. § 20, stk. 6”

til:

”Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 7”.

13.

Ibilaget Taletidsregler m.v.ændres overskriften

”Uforberedt spørgetime,

jf. § 20, stk. 9 og 10”

til:

»Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11«.

14.

Ibilaget Taletidsregler m.v.affattesafsnittet ”Korte bemærkninger”således:”Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, formanden skønner detrimeligt, gives medlemmer ordet for fremsættelse af indtil 2 korte bemærkningtil en taler, den første af indtil 1 minuts og den anden af indtil ½ minutsvarighed. Under særlige omstændigheder kan formanden give et medlemordet for flere eller længere korte bemærkninger (§ 28, stk. 3).”

15.

Ibilaget Taletidsregler m.v.indsættes iafsnittet ”Behandling afredegørelser og forespørgsler under ét”efter ”er taletiden”: ”efter ministerensbesvarelse af forespørgslen”.

Bemærkninger til forslagetBemærkninger til forslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med den foreslåede nye bestemmelse i forretningsordenens § 17, stk. 2,indføres en ordning, hvorefter beslutningsforslag, der ikke fremkommer somindstillinger fra udvalg, straks efter fremsættelsen henvises til vedkommendestående udvalg, hvor den politiske behandling af forslaget dermed indledes.Den nuværende 1. behandling i Folketingssalen udelades således, ogbeslutningsforslaget vil kun skulle gennemgå én behandling i Folketingssalenefter tilsvarende regler, som gælder for den nuværende 2. (sidste) behandling.Ordningen med direkte udvalgshenvisning straks efter anmeldelsen af etbeslutningsforslag i Folketingssalen vil udgøre et alternativ til den gældendeordning med to behandlinger i Salen og normalt en udvalgsbehandlingimellem.Den nye ordning vil kun kunne anvendes med forslagsstillerens ellerforslagsstillernes samtykke. Det er forventningen, at det i praksis vil væreforslagsstilleren eller forslagsstillerne, der forud for fremsættelsen af etbeslutningsforslag tilkendegiver, om de ønsker forslaget behandlet efter deeksisterende eller efter de nye regler. Det forudsættes, at ønsker ombehandling efter de nye regler i almindelighed vil blive imødekommet.Kompetencen til at bestemme, at et beslutningsforslag skal behandles efterde nye ordning, foreslås tillagt Folketingets formand. Det vil dog ligesom efterden nuværende ordning være Tinget, der beslutter, hvilket udvalg forslaget såskal henvises til. Det forventes, at dette som praktisk hovedregel vil kunne skeefter forslag fra formanden uden afstemning og i overensstemmelse medforslagsstillerens eller forslagsstillernes ønsker. Skal der ske afstemning om,hvilket udvalg forslaget skal henvises til, vil dette kunne ske umiddelbart itilknytning til anmeldelsen.Principperne for selve udvalgsbehandlingen vil være de samme, uanset omforslaget behandles efter den nye eller den eksisterende ordning. Det vilsåledes også under den nye ordning være overladt til udvalget at afgøre, omder skal afgives betænkning eller beretning over et beslutningsforslag, jf. dogmindretalsbeskyttelsen i forretningsordenens § 8 a, stk. 2, 4. pkt., som ogsåvil finde anvendelse under den nye ordning.

Med den foreslåede nye bestemmelse i forretningsordenens § 17, stk. 3,foreslås som en præcisering i forhold til de gældende regler indført enudtrykkelig skæringsdato for, hvornår beslutningsforslag, som ikkefremkommer som indstillinger fra udvalg, bør være fremsat, for at forslagetkan forventes behandlet i det pågældende folketingsår. Skæringsdatoenforeslås fastholdt til den 1. april.Som virkning af, at et beslutningsforslag fremsættes efter den 1. april i etfolketingsår, foreslås den gældende ordning fastholdt, hvorefter der, såfremt17 medlemmer forlanger det, skal foretages afstemning om, hvorvidt 1.behandling af forslaget kan finde sted. Skal forslaget behandles efter den nyeordning med udvalgshenvisning umiddelbart efter anmeldelsen, foretages dogi stedet afstemning om, hvorvidt forslaget kan henvises til behandling i etudvalg. Forud for afstemningen om, hvorvidt 1. behandling henholdsvisdirekte udvalgshenvisning kan finde sted, kan formanden sætte spørgsmålettil særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger.De nye regler vil gælde for alle beslutningsforslag, som ikke fremkommer somindstillinger fra et udvalg, dvs. såvel for regeringens som for såkaldt privatebeslutningsforslag.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslutningsforslagets § 1,nr. 3.Til nr. 3Den tidligere gældende regel, hvorefter spørgeren før ministerens besvarelseaf et spørgsmål i spørgetiden gengav spørgsmålet mundtligt, foreslåsgenindført.Til nr. 4 og 5På baggrund af de positive erfaringer fra de senere års ”store” debatter medafkortelse af taletiderne til korte bemærkninger og til svar herpå foreslås det,at også taletiderne under Folketingets spørgetime ændres.Således foreslås, at de taletider under spørgetiden, som nu er på højst 1minut, afkortes til højst ½ minut, dog undtaget en eventuel medspørgersførste indlæg og ministerens svar herpå.Dette betyder, at ministerens besvarelse af spørgsmålet og spørgerens førsteindlæg efter besvarelsen som nu vil skulle være på højst 2 minutter, menstaletiden til ministerens tre og spørgerens to sidste indlæg vil blive begrænsettil ½ minut. Taletiden for en eventuel medspørgers spørgsmål og ministerenssvar herpå vil som nu være 1 minut, men medspørgerens indlæg herefter ogministerens sidste indlæg til medspørgeren vil skulle holdes inden for entaletid på ½ minut. Med den indledende oplæsning af det skriftlige spørgsmål,som samtidig hermed foreslås genindført, vil et spørgsmål i spørgetiden

herefter kunne afvikles på ca. 7 minutter, eller hvis der er en medspørger ca.10 minutter, mod henholdsvis ca. 9 og ca. 13 minutter efter de nuværenderegler.Ved nr. 5 foreslås endvidere præciseret, hvornår i rækken af mundtlige indlægunder afviklingen af hvert spørgsmål i spørgetiden en eventuel medspørgerskal have ordet. Der er tale om en formalisering af gældende praksis,hvorefter medspørgerens op til to indlæg og ministerens svar herpå kommerumiddelbart før hovedspørgerens sidste indlæg.Til nr. 6Med den foreslåede ændring af forretningsordenens § 20, stk. 9, der bliverstk. 10, foreslås Folketingets spørgetime i sin nuværende form afskaffet ogerstattet af en ny form for spørgetime, som forbeholdes spørgsmål tilumiddelbar besvarelse til statsministeren (spørgetime med statsministeren).Formålet med den nye spørgetime med statsministeren er navnlig at skabe enramme for en fast tilbagevendende, aktuel politisk debat mellemstatsministeren og de politiske ledere for partier uden for regeringen. På denbaggrund foreslås Folketingets formand bemyndiget til at bestemme, atadgangen til at stille spørgsmål til statsministeren i en spørgetime forbeholdesmedlemmer af bestemte folketingsgrupper eller medlemmer, som ikke ertilknyttet en folketingsgruppe, og til at bestemme, at adgangen forbeholdesmedlemmer, som er partiledere.På grund af forskelle i folketingsgruppernes og de politiske partiersorganisationsforhold er det ikke fundet hensigtsmæssigt at definere iforretningsordenen, hvad der skal forstås ved en partileder. Det forudsættesdog, at de pågældende vil være medlemmer, som enten er partiformænd ellerindtager en lignende politisk ledende eller fremtrædende rolle i deres partiereller folketingsgrupper, og at hver folketingsgruppe fast er repræsenteret vedét bestemt medlem ved spørgetimer med statsministeren. Der kan ikke skesubstitution med andre medlemmer fra en folketingsgruppe i spørgetimer medstatsministeren, hvor partilederen f.eks. er bortrejst eller på anden mådeforhindret i at deltage.Det er forventningen, at der normalt vil blive afholdt spørgetime medstatsministeren om på et nærmere aftalt fast tidspunkt om tirsdagen hveranden uge i Folketingets mødeperioder, og at statsministeren i de andre ugerdeltager i spørgetiden. Af hensyn til fleksibilitet i planlægningen afFolketingets møder foreslås der dog alene bestemt i forretningsordenen, atspørgetime med statsministeren opføres på Tingets dagsorden efterformandens beslutning. Dette svarer til den gældende bestemmelse iforretningsordenen om afholdelse af spørgetime.Det er hensigten, at det omtrent kvartalsvis vil blive planlagt i samarbejde medStatsministeriet, i hvilke uger ministeren vil deltage i henholdsvis spørgetimemed statsministeren og spørgetiden.

Statsministerens adgang til at indlede spørgetimen med at give Folketinget enorientering i op til 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkes iværksat afregeringen, eller om andre offentlige anliggender, foreslås bevaret.Til nr. 7Der foreslås en række konsekvensændringer af forretningsordenens § 20, stk.10, der bliver stk. 11, som følge af beslutningsforslagets § 1, nr. 6, idetreglerne om spørgetimens afvikling fremover kun vil finde anvendelse forspørgetimen med statsministeren.De gældende bestemmelser om, at spørgetimen ikke må vare længere end 1time, og om, at formanden i særlige tilfælde kan fravige de i stykket nævntetidsbegrænsninger og begrænsninger i antal gange, et medlem kan få ordet,foreslås fastholdt. Med adgangen til fravigelse vil der f.eks. kunne skeubetydelige overskridelser af tidsrammen på 1 klokketime med henblik påf.eks. at gøre et indlæg fra spørgeren færdig, så spørgeren ikke bliver afbrudt,og derefter give statsministeren lejlighed til at besvare et sådant sidsteindlæg. Derimod bør der normalt ikke gives adgang til nye indlæg fraspørgeren, efter tidsrammen er opbrugt.Statsministeren vil – ligesom ministrene kan efter de gældende regler forspørgetimen – også kunne erklære, at statsministeren ikke ønsker at besvareet spørgsmål i spørgetime. Der gælder ingen nærmere regler om, i hvilkesituationer denne adgang kan benyttes, men den forventes bl.a. at kunnevære aktuel i tilfælde, hvor statsministeren ikke mener at have et tilstrækkeligtkendskab til en sag til umiddelbart at kunne besvare et spørgsmål, eller hvorstatsministeren vurderer, at et spørgsmål er for specifikt til at danne grundlagfor den overordnede, principielle debat, som er hensigten med spørgetimenmed statsministeren.De foreslåede regler om taletider og antallet af opfølgende indlæg til hvertspørgsmål svarer til de nuværende regler for spørgetimen. En partileder vilsåledes have 2 minutter til at stille sit spørgsmål og statsministeren 2 minuttertil at svare. Herefter kan partilederen få ordet 2 gange a 1 minut, hver gangmed 1 minut til statsministeren til svar.På den måde vil der inden for 1 klokketime være tid til seks eller syvsekvenser af spørgsmål, svar og opfølgende indlæg, hvis statsministerenindleder med at give Folketinget en indledende orientering i op til 5 minutter.Det er op til formanden at fordele disse sekvenser, hvilket forventes gjort meden passende fleksibilitet. Dog forudsættes det, at den deltagende partileder,som repræsenterer den største partigruppe, normalt vil få adgang til tosekvenser i forlængelse af hinanden, mens de øvrige partiledere normalt vil fåadgang til én. Den tid, der herudover er til rådighed inden for rammen på 1klokketime, kan efter formandens nærmere bestemmelse gives til de øvrigedeltagende partiledere skiftevis uge for uge eller anvendes til nordatlantiske

Til nr. 8Forretningsordenens bestemmelse om, at spørgetimen bortfalder i uger, hvorder afholdes en hasteforespørgsel, foreslås ophævet som konsekvens afbeslutningsforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslutningsforslagets § 1,nr. 1.Til nr.10Forsøgsordningen fra de senere års ”store” debatter med afkortelse aftaletiderne til korte bemærkninger og til svar herpå foreslås gjort permanentfor alle Folketingets forhandlinger. Som en præcisering i forhold til dengældende bestemmelse foreslås det udtrykkelig bestemt i forretningsordenen,at formanden normalt kan give et medlem ordet for fremsættelse af 2 kortebemærkninger, hvoraf den første er af indtil 1 minuts og den anden af indtil ½minuts varighed. Det er fundet unødvendigt at præcisere, at den taler, som enkort bemærkning rettes til, normalt vil have tilsvarende taletid til svar.Den sjældent anvendte regel om replicerende korte bemærkninger af indtil 3minutters varighed foreslås afskaffet. For at bevare fleksibiliteten i ordningenforeslås i stedet indsat en generel bestemmelse, hvorefter formanden undersærlige omstændigheder kan give adgang til fremsættelse af flere ellerlængere korte bemærkninger.Til nr. 11Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslutningsforslagets § 1,nr. 10.Til nr. 12 og 13Der er tale om konsekvensændringer som følge af beslutningsforslagets § 1,nr. 3.Til nr. 14Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslutningsforslagets § 1,nr. 10.Til nr. 15Det foreslås præciseret i bilaget til forretningsordenen, at den gældendebestemmelse om, at taletiden ved behandling af en redegørelse og enforespørgsel under ét er som taletiden ved behandling af en redegørelse, først

UDKAST

Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for

Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning

ændring af forretningsorden for Folketinget

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.