Udvalget for Forretningsordenen 2012-13
UFO Alm.del Bilag 30
Offentligt
Beretning nr.Forslagsnummer
Folketinget -NaN
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 00. maj 2013
Udkasttil
Beretningom
Farum-kommissionen1. IndledningUndersøgelseskommissionen vedrørende forholdene i Fa-rum i perioden fra 1990 til 2003, den såkaldte Farum-kom-mission, afgav sin beretning den 12. april 2012.Punkt 6 nedenfor indeholder en gennemgang af Farum-kommissionens konklusioner.Efter § 56, 1. pkt. i Folketingets forretningsorden skal alleberetninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrørerministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles afFolketingets Udvalg for Forretningsordenen med henblik påeventuelt indstilling om ansvarsspørgsmålet.2. Politiske bemærkninger2.1Udvalget skal indledningsvist bemærke, at Farum-kom-missionens beretning udover en gennemgang af forholdene iFarum Kommune, også indeholder en række anbefalinger tildet generelle kommissionsarbejde og lov om undersøgelses-kommissioner. Udvalget vil derfor både kommentere påkommissionens anbefalinger i forhold til kommissionsarbej-det og lov om undersøgelseskommissioner samt kommemed udvalgets bemærkninger til de lovgivningsmæssige til-tag, som allerede er vedtaget samt de planlagte lovgivnings-mæssige tiltag.Udvalget konstaterer, at Farum-kommissionens beretninghar afdækket en lang række kritisable forhold i Farum Kom-mune. Efter udvalget opfattelse var det nødvendigt at få un-dersøgt forholdene i Farum Kommune grundigt, og udvalgetkan positivt notere, at Farum-kommissionen har lavet endybdegående og gennemgribende undersøgelse af FarumKommune. Udvalget finder, at tilstanden i Farum Kommunevar udtryk for en usund og afsporet kultur såvel politisk somi forvaltningen, men også udtryk for en helt særegen kultur,som ikke er set lignende i andre kommuner. Det er derforogså væsentligt at understrege, at samtidig med at Folketin-get skal lade erfaringerne fra Farum Kommune indgå i deovervejelser, der vedrører, hvordan det kommunale styreindrettes, må enkeltstående sager, som Farum Kommune erudtryk for, ikke medføre at lovgivningen indrettes på en forkommunerne eller regionerne uhensigtsmæssig måde.2.2Farum-kommissionen blev nedsat af justitsministeren den6. august 2003 og afleverede den 12. april 2012 sin beret-ning til justitsministeren, der samme dag sendte den videretil Folketinget. Dermed brugte kommissionen næsten 9 år påat afdække forholdene i Farum Kommune. Det er udvalgetsopfattelse, at kommissionsundersøgelser i fremtiden ikkeskal strække sig over så lang tid. Det er væsentligt, hviskommissionerne skal have den rolle, som de er tiltænkt, atkonklusionerne ikke kommer adskillelige år efter at hændel-serne har fundet sted, men at der hurtigt kan komme eneventuel reaktion og de eventuelle nødvendige lovgivnings-mæssige tiltag. Herudover er der også det økonomiskespørgsmål. Det er udvalgets opfattelse, at økonomien ikkeskal hindre en tilbundsgående undersøgelse, men der skalsamtidig være rimelighed i omkostningsniveauet. Udvalgetbakker op om kommissionens forslag om, at der forud forbeslutningen om at nedsætte en langvarig kommissionsun-dersøgelse er foretaget overvejelser om både den forventederessource- og tidsanvendelse, samt at dette tilkendegives of-fentligt og over for de personer, som forventes udpeget somkommissionsmedlemmer og udspørger og udvalget kan medtilfredshed konstatere, at dette allerede efterleves i praksis. I
DokumentIdJournalnummer
2
kommissorierne for de seneste undersøgelseskommissioner(Statsløsekommissionen, Skattesagskommissionen, Irak- ogAfghanistankommissionen,Blekingegadekommissionen)har man – i modsætning til i kommissorierne for Skattefra-dragskommissionen, Dan Lynge-kommissionen og Farum-kommissionen – indsat bemærkninger i kommissorierne om,hvornår beretningen bør afgives. Det er anført, at kommissi-onen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den så vidt mu-ligt kan afgive beretning senest et nærmere angivet antal årefter, at kommissionen er endeligt nedsat. Det er endvidereindsat, at kommissionen anmodes om at orientere justitsmi-nisteren skriftligt, hvis kommissionen ikke kan afgive beret-ning inden for det nævnte tidspunkt, og i den forbindelseorientere om baggrunden herfor og om, hvornår kommissio-nen forventer at kunne afgive beretning. Det er efter udval-gets væsentligt, at denne praksis opretholdes også fremover.Det er endvidere opfattelse, at justitsministeren i forbindelsemed den nedenfor nævnte justering af lov om undersøgel-seskommissioner bør overveje at lovfæste den nuværendepraksis vedrørende tidsmæssige angivelser i kommissorierog opfølgning på overholdelsen heraf. Udvalget er samtidigaf den opfattelse, at det må tilstræbes ved udarbejdelsen affremtidige kommissorier, at disse udformes så skarpt ogpræcist, at de ikke medvirker til, at kommissionsarbejdetstrækker sig længere end nødvendigt eller koster mere endnødvendigt.Farum-kommissionens nedsættelse var unik, idet der side-løbende med undersøgelsen verserede strafferetlig efter-forskning og domstolsbehandling. En situation, som man ik-ke tidligere havde oplevet, og som der ikke er taget højdefor i lov om undersøgelseskommissioner. Problemstillingenfyldte derfor også en væsentlig del under behandlingen iFolketingssalen af beslutningsforslaget, som pålagde rege-ringen at nedsætte kommissionen. Det er udvalgets opfattel-se, at denne unikke situation er en del af årsagen til, at Fa-rum-kommissionen måtte bruge ekstra lang tid, da kommis-sionen i forhold til visse dele af undersøgelsen måtte afventestraffesagen, som blev afsluttet ved Østre Landsret den 6.oktober 2009.Udvalget har herudover noteret sig, at kommissionen fore-slår, at der indføres en adgang for medarbejdere i kommis-sionens sekretariat til at foretage en kort indledende afhøringaf et muligt vidne med spørgsmål til belysning af, om det errelevant at indkalde et vidne til afhøring i et kommissions-møde. Udvalget finder på linje med justitsministeren, jf.UUF alm. del – svar på spørgsmål 3 (2011-12), at det giveranledning til en række retssikkerhedsmæssige betænkelighe-der at indføre en ordning som foreslået. Desuden finder ud-valget den screeningsprocedure, som allerede finder sted idag, jf. UUF alm. del – svar på spørgsmål 2, tilstrækkelig tilat sikre, at kun de relevante vidner indkaldes.Endelig har udvalget taget til efterretning, at kommissio-nen problematiserer Østre Landsrets kendelse af 20. decem-ber 2007, som medfører, at det er overladt til Justitsministe-riet, som den myndighed, der har nedsat kommissionen,under en verserende kommissionsundersøgelse at tage stil-ling til om kommissionen og den person, hvis forhold under-
søges, kan videregive oplysninger. Udvalget deler kommis-sionens bekymring for, at denne rollefordeling i visse situa-tioner kan give anledning til habilitetsproblemer for justits-ministeren. Justitsministeriet har til udvalgets tilfredsstillelseefterfølgende i UUF alm. del – svar på spørgsmål 1, oplyst,at ministeriet vil overveje at foretage en justering af lov omundersøgelseskommissioner på det nævnte område vedførstkommende lejlighed.2.3Udvalget har med tilfredshed konstateret, at der alleredekort efter nedsættelsen af Farum-kommissionen fandt lov-givningsmæssige tiltag sted, bl.a. som følge af forslag fraEkspertgruppen ledet af Jens Peter Christensen. Økonomi-og indenrigsministeren har i UUF alm. del – svar på spørgs-mål 6 (2011-12) orienteret udvalget om de lovgivningsmæs-sige tiltag, som vedrørte:- Forbedring af kommunalbestyrelsesmedlemmers mulig-heder for indsigt i den kommunale administration, herunderom økonomiske forhold og likviditet (vedtaget som lov nr.381 af 28. maj 2003, der trådte i kraft 1. januar 2004).– øget adgang for kommunalbestyrelsens medlemmer til atgennemse sagsmateriale i forvaltningen (§ 9)– borgmesterens pligt til at orientere kommunalbestyrelsenom afgørelser truffet på kommunalbestyrelsens vegne (§31, stk. 2)– kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupperaf leje- og leasingaftaler (§ 41, stk. 2)– udsendelse af revisionens beretninger til kommunalbe-styrelsen (§ 42 b)– revisionens adgang til at forelægge beretninger for kom-munalbestyrelsen (§ 42 c)– udarbejdelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen omkommunens økonomiske forhold (§ 46, stk. 2)- Tilsynsreform (vedtaget som lov nr. 381 af 28. maj2003, der trådte i kraft 1. januar 2004).- Øgede krav til den kommunale og regionale revisionssagkundskab og uafhængighed (vedtaget som lov nr. 510 af6. juni 2007, men først trådt i kraft 1. januar 2012) (§ 42).2.4Udvalget kan som nævnt ovenfor med tilfredshed konsta-tere, at mange og nødvendige lovgivningsmæssige initiati-ver allerede er taget.Enkelte udestår imidlertid, hvilket også påpeges af kom-missionen. Dette gælder en styrkelse af byrådsmedlemmer-ne gennem bedre uddannelse og information, en tydeliggø-relse af hvornår en borgmester kan afsættes samt endelig be-hovet for lovgivning om meddeleret.Udvalget bakker op om kommissionens betragtninger. Deter udvalgets opfattelse, at en del af problemerne i FarumKommune skyldtes manglende informering af byrådsmed-lemmerne, hvilket medførte et utilstrækkeligt beslutnings-grundlag. Dette gjorde det svært for byrådsmedlemmerne atsætte spørgsmålstegn ved borgmesterens dispositioner. Her-udover er det væsentligt at se på reglerne omkring en borg-mesters vægring mod at gå af. Endelig er det væsentligt for
3
offentligt ansatte, at de har en mulighed for at ytre sig omkritisable forhold, herunder ikke mindst forhold, som er istrid med lovgivningen. Det er udvalgets opfattelse, at manmåske havde undgået, at Farum-sagen nåede det omfang,som den gjorde, hvis der havde været bedre muligheder forat ytre sig om forholdene i kommunen.Det er derfor med tilfredshed, at udvalget har noteret, atøkonomi- og indenrigsministeren har nedsat et udvalg medJens Peter Christensen i spidsen til at afdække de to førsteproblemstillinger. Dette arbejde skal afsluttes medio 2013.Herudover vil justitsministeren se på behovet for lovgivningom meddeleret og – navnlig – ansættelsesretsligt værn og iden sammenhæng om vejledninger og etiske regler rækker.Justitsministeren forventer at komme med et udspil medio2013. Udvalget imødeser udspil fra begge ministre.3. Lovgrundlaget for Farum-kommissionen og grundla-get for den politiske behandling af kommissionens beret-ningLovgrundlaget for nedsættelsen af Farum-kommissionener Lov om undersøgelseskommissioner, lov nr. 357 af 2. ju-ni 1999.Det følger af § 1, stk. 1, 2. pkt., i denne lov, at justitsmini-steren skal nedsætte en kommission til at gennemføre en un-dersøgelse af nærmere bestemte forhold af almenvigtig be-tydning, hvis Folketinget vedtager beslutning herom.Om Farum-kommissionens kommissorium henvises tilpunkt 5 nedenfor.Grundlaget for den politiske behandling af kommissio-nens beretning findes i kapitel XVIII i Folketingets forret-ningsorden.4. Baggrunden for nedsættelse af Farum-kommissionenJustitsministeren nedsatte den 6. august 2003 Farum-kom-missionen på baggrund af Folketingsbeslutning af 5. decem-ber 2002.Farum-kommissionen blev nedsat, da der i medierne og iden offentlige debat havde været påstande og beskrivelserom, at forholdene i Farum Kommune i perioden 1990 til2003 var kritisable.Det på mange måder centrale forløb fra 6. februar 2002 ogfrem vedrørende Peter Brixtoftes sygemelding, indledningaf en politimæssig undersøgelse og indenrigsministerensindgriben, hvorefter kommunen fra den 19. februar 2002blev »sat under administration«, er i almindelighed betegnetsom tidspunktet for Farum-sagens start eller opkomst. Detvar imidlertid langt fra den første kritiske medieomtale, mennok den første som alle kunne have en mening om.Beslutningsforslaget B 2 (2002-03), der var baggrundenfor nedsættelsen af kommissionen, blev stillet i forlængelseaf beslutningsforslaget B 84, der blev fremsat i folketings-samlingen 2001-2002, samt den beretning, der af flertallet –S, DF, SF og EL – blev afgivet af Udvalget for Forretnings-ordenen den 28. august 2002. De indhentede udtalelser ogdet udførte arbejde i Folketinget vedrørende beslutningsfor-
slaget B 84, der blev fremsat af medlemmer fra SF, indgik ibehandlingen af beslutningsforslaget B 2.Af beslutningsforslaget B 2 fremgår om baggrunden forønsket om nedsættelse af en Farum-kommission følgende:»Det fremgår bl.a. af en række klager, der er kommet fraen gruppe borgere i Farum Kommune, og af en række andreoplysninger, der er fremkommet, at mange borgere i FarumKommune har følt, at der åbenbart for Farum Kommunegjaldt særlige forhold, og at almindelige retsregler ikkegjaldt for Farum Kommune. Mange borgere har fået en op-fattelse af, at Farum Kommune befandt sig i et retstomt rum,og at landets love og regler ikke gjaldt for Farum, hvilketkan sammenholdes med, at Farum Kommune ofte blevfremhævet som foregangskommune og mønsterkommune.Uanset at forholdene i Farum Kommune har været unikkei forhold til andre kommuner, er det vigtigt at få afdækket,hvordan det har været muligt, at forholdene har kunnet ud-vikle sig, som tilfældet er, og hvordan så mange har kunnetblive involveret, f.eks. private virksomheder, samt hvorforforskellige tilsynsmyndigheder ikke har grebet ind enten afsig selv eller på baggrund af klager.Når en undersøgelse af Farumsagen er af »almenvigtig be-tydning«, skyldes det også, at det er en af de største og må-ske den største skandalesag inden for det offentlige med ud-gangspunkt i en kommune, vi nogensinde har set i Danmark.Fra alle sider af det politiske spekter er det blevet fremhæ-vet, at »alle sten skal vendes« i Farumsagen. Derfor er detvigtigt, at der iværksættes en undersøgelse, der sikrer, at allesten bliver vendt. Ellers kan man risikere, at der breder sigen opfattelse af, at der gælder særlige regler, når politikereer involveret, og at politikere forsøger at dække over hinan-den«.Beslutningsforslaget B 2 blev som nævnt ovenfor vedtagetden 5. december 2002 af et flertal bestående af S, DF, SF ogEL. Imod stemte V, KF, RV og KRF med begrundelsen, aten beslutning om en kommissionsundersøgelse efter deresopfattelse skulle afvente den iværksatte strafferetlige efter-forskning og eventuelle domstolsbehandling.5. Kommissoriet for Farum-kommissionenEfter kommissoriet havde kommissionen »til opgave atundersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,som knytter sig til de beskrivelser og påstande, der er frem-kommet i medierne og den offentlige debat, om en lang ræk-ke kritisable forhold vedrørende Farum Kommune«. Kom-missionen kunne også medtage »andre forhold, som er af så-dan karakter, at de må anses for at høre med i en redegørelseom forholdene vedrørende Farum Kommune« i deres beret-ning.Af punkt 1.2 i kommissoriet for Farum-kommissionenfremgår følgende:•Borgmesterens varetagelse af sine opgaver som øverstedaglige leder af administrationen, formand for økonomiud-valget og formand for kommunalbestyrelsen•Kommunalbestyrelsesmedlemmernes varetagelse af deresopgaver
4
•De kommunale embedsmænds varetagelse af deres opga-ver•Samarbejdet mellem kommunalpolitikerne og de kom-munale embedsmænd•Den kommunale revisions varetagelse af sine opgaver•Farum Kommunes aftaler med organisationer og privatevirksomheder, herunder sportsklubber og finansieringsinsti-tutter•Dispositioner foretaget af Farum Kommune, som har væ-ret til gavn for bestemte politiske partier eller personer,f.eks. i forbindelse med valgkampe•De forskellige tilsynsmyndigheders varetagelse af deresopgaver, herunder tilsynsrådet for Frede-riksborg Amt, Fre-deriksborgs Amtskommune, relevante ministerier samt Ar-bejdsmarkedsrådet•Hillerød Politis varetagelse af sine opgaver i forbindelsemed anmeldelser af Farum Kommune.Da der sideløbende med kommissionens arbejde verseredestrafferetlig efterforskning vedrørende Farum Kommune be-mærker kommissoriet endvidere, at undersøgelseskommissi-onen ikke havde til opgave at undersøge og redegøre for dedele af det samlede begivenhedsforløb, der efter en eventueltiltalerejsning ville blive omfattet af anklageskriftet. Såfremtder ville blive rejst anklageskrift mod en person, var det så-ledes ikke kommissionens opgave at undersøge og redegørefor, hvilken rolle, den pågældende havde haft med hensyn tilde forhold der omfattedes af tiltalen mod vedkommende.Generelt foreskriver kommissoriet, at kommissionen ved til-rettelæggelsen af sit arbejde skulle tage hensyn til den straf-feretlige efterforskning og eventuelle efterfølgende straffe-sager vedrørende Farum-sagen.Endelig fremgår det af kommissoriet, at »Undersøgelses-kommissionen har efter § 4, stk. 3, i lov om undersøgelses-kommissioner endvidere til opgave at komme med forslagtil sådanne ændringer af love, administrative bestemmelsereller administrativ praksis, som undersøgelsen af det samle-de begivenhedsforløb kan begrunde«.Kommissionens opgave var således at gennemføre en fak-tumundersøgelse af den rejste kritik og på den baggrundoverveje behovet for fremadrettede forslag.6. Farum-kommissionens konklusionerFarum-kommissionens beretning rummer en meget detal-jeret redegørelse af de forhold, der fremgår af kommissoriet.Overvejelser om revision af lov om undersøgelseskommis-sionerFarum-kommissionen anfører indledningsvist nogle be-tragtninger i forhold til selve kommissionsarbejdet.Efter kommissionens opfattelse bør der forud for beslut-ningen om at nedsætte langvarige kommissionsundersøgel-ser være foretaget overvejelser om både den forventede res-sourceanvendelse og tidsanvendelse, samt at dette tilkende-gives offentligt og over for de personer, som forventes udpe-get som kommissionsmedlemmer og udspørger. Dennefremgangsmåde synes ifølge kommissionen at være praksis
allerede nu, jf. kommissoriet for Statsløsekommissionen ogSkattesagskommissionen.Herudover bemærker kommissionen, at den finder, at detgiver anledning til overvejelse, at Østre Landsret med sinkendelse den 20. december 2007 under en verserende kom-missionsundersøgelse overlader det til Justitsministeriet,som den myndighed der har nedsat kommissionen, at tagestilling til, om kommissionen og den person, hvis forholdundersøges, kan videregive oplysninger. Kommissionen varaf den opfattelse, at alene den havde kompetencen, mens un-dersøgelsen verserer. Landsrettens kendelse vil, efter kom-missionens opfattelse, i situationer, hvor undersøgelser ve-drører en minister i en siddende regering, kunne give Justits-ministeriet habilitetsproblemer.Kommissionen foreslår endelig i forhold til afhøringer, atdet kan overvejes at indføre en adgang for medarbejdere ikommissionens sekretariat til at foretage en kort indledendeafhøring af et muligt vidne med spørgsmål til belysning af,om det er relevant at indkalde vidnet til afhøring i et kom-missionsmøde. En sådan indledende afhøring vil ifølgekommissionen typisk kunne ske pr. telefon og bør være for-bundet med notatpligt om forløbet.Sammenfatning af kommissionens undersøgelseAf særlig interesse for Udvalget for Forretningsordenenog dets underudvalg er redegørelsen omkring forløbet ved-rørende Indenrigsministeriets rolle i forhold til de sale-and-lease-back arrangementer, som Farum Kommune indgik.Det fremgår heraf, at kommissionen vedrørende »Farum-modellen« – de såkaldte »sale-and-lease-back« arrangemen-ter – har lagt til grund, at den(ne) meget betydelige yderlige-re gældsætning af kommunen kunne være blevet begrænset,hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet res-sortansvarlig for kommunernes låntagning i foråret 2000 vargået ind i sagen på samme måde, som det tidligere var sketvedrørende Farum Kommunes dispositioner med hensyn tilrensningsanlægget.Baggrunden for denne konklusion var to sager, som blevvaretaget af to på hinanden følgende indenrigsministre. Efterpresseomtale tog Indenrigsministeriet i kraft af sit ressortbe-tingede overtilsyn med overholdelsen af lånebekendtgørel-sen sagen vedrørende Farum Kommunes dispositioner ved-rørende rensningsanlæg m.v. op. Da ministeriet – efter noget»tovtrækkeri« med Farum Kommune – havde fået udleveretde indgåede kontrakter, udtalte den daværende indenrigsmi-nister på grundlag af en indhentet udtalelse fra Kammerad-vokaten, at der reelt var tale om låneoptagelse hos FIH istrid med lånebekendtgørelsen, og at lånet som udgangs-punkt skulle indfries. Da Farum Kommune bestred dette, varembedsværkets indstilling til ministeren, at ministeriet an-lagde retssag imod kommunen for at opnå, at kommunenmed retligt bindende virkning blev tilpligtet at anerkendeministeriets retsopfattelse. Det blev dog samtidig bl.a. ud framediemæssige overvejelser indstillet, at ministeriet imøde-kom kommunens ønske om et møde om sagen. Sagen endtemed at blive forligt, idet ministeriet frafaldt indfrielse af en-gagementet med FIH mod, at kommunen dels indfriede helesin øvrige langfristede gæld, opgjort til ca. 200 mio. kr., dels
5
deponerede et beløb på 140. mio. kr. Forliget indebar på denene side, at ministeriets principielle holdning kunne hævdesat være fastholdt, og på den anden side stillede forliget kom-munen væsentlig mere fordelagtigt, end en indfrielse af en-gagementet eller deponering af det samlede provenu villehave gjort. Ministeren ønskede med sin kommunale bag-grund ikke en langvarig retssag med en højtprofileret og po-pulær borgmester som modpart.Den efterfølgende indenrigsminister fandt derimod ikkeanledning til i foråret 2000 at gå ind i sagen om FIH’s finan-siering af Farum Park, selv om ministeriet i et notat af 16.februar 2000 havde vurderet, at kommunens dispositionerudløste pligt til deponering af et beløb, der af ministeriet dablev skønnet i størrelsesordenen 200 mio. kr. I et svar tilFolketingets Kommunaludvalg den 2. marts 2000 udtalteministeren, der netop var tiltrådt, at sagen blev undersøgt afTilsynsrådet for Frederiksborg Amt, og at hun derfor ikkekunne udtale sig om arrangementets lovlighed i forhold tillånereglerne. Indenrigsministeren fandt ikke anledning til pågrundlag af ministeriets ressortbetingede overtilsyn medoverholdelsen af lånebekendtgørelsen at gå ind i sagen pådaværende tidspunkt. I løbet af det følgende cirka halvandetår fik Farum Kommune udbetalt i alt ca. 850 mio. kr. i hen-hold til de aftaler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet iapril 2002 fastslog – på samme måde som aftalen vedrøren-de rensningsanlægget – måtte sidestilles med låntagning.Som nævnt indledningsvist, så konkluderer kommissionenud fra de to sager, at det må lægges til grund, at denne me-get betydelige gældsætning af kommunen kunne være blevetbegrænset, hvis Indenrigsministeriet som overordnet ressort-sansvarlig for kommunernes låntagning i februar 2000 vargået ind i sagen på samme måde, som det tidligere var sketvedrørende Farum Kommunes dispositioner med hensyn tilrensningsanlægget.Sale-and-lease-back arrangementer har siden en ændringaf lånebekendtgørelsen den 7. juni 2000 ikke kunnet indgåsuden indenrigsministerens godkendelse. Efter undersøgel-sesperioden er der endvidere med hjemmel i den bemyndi-gelse, der ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 blev indsat i kom-munestyrelseslovens § 41, stk. 2, indsat en bestemmelse i lå-nebekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvorefter beslutning omindgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles meden kommunal anlægsopgave, skal træffes af kommunalbe-styrelsen i et møde. Kommissionen finder ikke anledning tilat stille forslag om andre regelændringer på området. Forlø-bet har dog givet kommissionen anledning til at påpege, atkommuner, der indgår leje- og leasingaftaler, bør have fast-lagt forretningsgange, der sikrer entydige ansvarsplacerin-ger. Forretningsgangene skal sikre, at kommunen bliver istand til at udarbejde en oversigt over forpligtelserne til års-regnskabet. Oversigten skal udarbejdes i overensstemmelsemed gældende krav, herunder de bestemmelser, som frem-går af lånebekendtgørelsen om leje- og leasing.Herudover konkluderer kommissionen vedrørende Fa-rumsagens opkomst, at kommissionen har fundet det af væ-sentlig betydning for eftertidens bedømmelse af forløbet, atmediebilledet før Farum-sagens opkomst gentegnes med op-
regning af både positive og negative momenter. Kommissio-nen konkluderer, at Farum Kommune gennem undersøgel-sesperioden ofte var genstand for omtale i de landsdækken-de medier, såvel positiv omtale som negativ kritik, bl.a. ved-rørende risikomomenterne i Farum-modellen og vedrørenderelationerne mellem kommunen og Farum Boldklub A/S.Efter kommissionens opfattelse er det ikke antageligt, og ejheller gjort gældende, at byrådsmedlemmerne savnedekendskab til kritikken, men de havde vanskeligt ved at for-holde sig kvalificeret til den, hvorfor kritikken ikke fik no-gen større gennemslagskraft i hverken byråd eller i offent-ligheden. Samtidig mener kommissionen dog, at omtalen ogkritikken skabte en opmærksomhed ved myndighederne –både i faktiske handlinger og ved registrering i form af avis-udklip på tilsynssagerne.Kommissionen konkluderer i forhold til byrådet, at det måanbefales, at der sættes fokus på målrettet information oguddannelse af byrådsmedlemmer, herunder i form af rele-vante vejledninger om kommunal jura og økonomi, men un-derstreger samtidig, at hvervet som medlem af en kommu-nalbestyrelse besættes af vælgerne efter politiske anskuelserog bør kunne besættes af personer uden særlige uddannel-sesmæssige forudsætninger. Endvidere bemærker kommissi-onen i forhold til udsendelse af dagsorden og mødemateria-le, at det på baggrund af udtalelsen må anbefales, at tidsfri-sterne for udsendelse af dagsorden og mødemateriale kunkan fraviges, såfremt samtlige mødedeltagere er enige her-om, eller at borgmesteren finder det åbenbart, at der umid-delbart kan tages stilling til sagen, eller at borgmesteren ikkefinder, at sagen kan tåle udsættelse, hvilket vil kræve ennærmere begrundelse. Kommissionen foreslår endviderehelt konkret, at det må overvejes at gøre tidsfristerne i sty-relsesloven § 8, stk. 4, for udsendelse af dagsorden m.v.ufravigelige, når byrådet skal træffe afgørelser om bevillin-ger (af nogen rækkevidde), og således at behandling i øko-nomiudvalget i sådanne sager skal ske senest fire hverdagefør behandlingen i byrådet. Samtidig foreslår kommissionen,at styrelseslovens § 8, stk. 5, kunne ændres således, at mate-rialet i disse sager skal sendes til byrådsmedlemmer sammenmed dagsordenen. Kommissionen konkluderer samlet ombyrådets arbejde, at grundlæggende forudsætninger for entilstrækkelig sagsforberedelse i administrationen ikke harværet til stede i den sidste del af undersøgelsesperioden,samt at kommissionen finder grundlag for at betegne beslut-ningsgrundlaget som »tyndt« og således, at dette må beteg-nes som en systemfejl ved tilrettelæggelsen af byrådsarbej-det. Kommissionen anfører i relation til dette afslutnings-vist, at den finder, at de gældende regler er tilstrækkelige,herunder efter den skete lovændring pr. 1. januar 2004 omudvidet adgang for byrådsmedlemmerne til sagsindsigt.Vedrørende borgmesteren og administrationen bemærkerkommissionen i forhold til borgmesterens habilitet, at PeterBrixtofte i en række tilfælde, hvor han erklærede sig inhabilved byrådets behandling på grund af sit hverv som formandfor Farum Boldklub via sit virke som kommunens øversteleder påvirkede den forudgående sagsforberedelse i kommu-nen samt at hans samtidige bestridelse af hvervene som hen-
6
holdsvis borgmester og formand for bestyrelsen i FarumBoldklub A/S giver anledning til overvejelser om generel in-habilitet, således at det må overvejes, om disse habilitetspro-blemer reelt alene kunne afbødes ved, at Peter Brixtoftemåtte træffe et valg i forhold til hvilket af hvervene, han øn-skede at bestride. Endelig udtaler kommissionen i relation tilinhabilitet som følge af byrådsmedlemmers besiddelse afaktieposter i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Hol-ding A/S, at et kommunalbestyrelsesmedlem efter kommis-sionens opfattelse altid bør underrette kommunalbestyrelsenom sådanne investeringer med henblik på kommunalbesty-relsens afgørelse af habilitetsspørgsmålet, jf. den kommuna-le styrelseslov § 14, stk. 1 og 2. I forhold til strukturændrin-ger i kommunen konkluderer kommissionen, at der efterkommissionens opfattelse lige så lidt som for en departe-mentschef i forhold til en minister bør opstilles lovregler forkommunaldirektørens beføjelser i forhold til den politisk an-svarlige chef.Vedrørende personaleforhold påpeger kommissionen, atforløbet i Farum-sagen kan give anledning til genovervejel-se af behovet for lovgivning om meddeleret og – navnlig –ansættelsesretligt værn og i den sammenhæng om vejlednin-ger og etiske regler rækker.Herudover finder kommissionen det bevismæssigt godt-gjort, at der er sket en favorisering af idrætsfolk i forbindel-se med kommunale ansættelser. En kommune har som of-fentlig ansættelsesmyndighed pligt til at overholde det for-valtningsretlige ligebehandlingsprincip. Kommissionen fin-der det endvidere godtgjort, at almindelige ansættelsesretli-ge procedurer er fraveget, herunder med en direkte involve-ring fra borgmesterens side som øverste daglige leder af ad-ministrationen, der ligger ud over den for en borgmestersædvanlige ved besættelse af stillinger i en kommune. Fod-boldspillere havde således i den periode, hvor deres kontrak-ter med boldklubben ikke gav dem et fyldestgørende ind-tægtsgrundlag, adgang til kommunal ansættelse uden om denormale ansættelsesprocedurer. Kommissionen finder detendelig bevismæssigt ubetænkeligt at lægge til grund, at til-bud om kommunal ansættelse blev benyttet for at sikre til-gangen af kvalificerede fodboldspillere til førsteholdet og iøvrigt med vidtstrakt hensyn til træning m.v.I forbindelse med udlicitering af kommunale opgaver an-fører kommissionen, at Farum Kommune blandt andet blevkritiseret for manglende overholdelse af udbudsreglerne(spildevandsrensning, plejehjem og administrative opgaver),behandlingen af ansatte, hvis opgaver skulle udliciteres(driftsafdelingen), kvaliteten af ydelser efter udlicitering(plejehjemmet), manglende hjemmel til udlicitering (skatte-området) og udlicitering som camoufleret støtte til FarumBoldklub (daginstitutioner). Forløbene med de forskelligekommunale udliciteringer giver imidlertid ikke kommissio-nen anledning til forslag til at foreslå ændringer af love, ad-ministrative bestemmelser eller administrativ praksis.I relation til Farum kommunes initiativer i forbindelsemed idrætsfremme bemærker kommissionen, at der i forholdtil ordningen med idrætsambassadører ikke forelå politiskbeslutning om etablering af ordningen eller bevilling hertil,
hvorved kommunestyrelseslovens § 31, stk. 2 (nu stk. 3), og§ 40, stk. 2, blev overtrådt. Endvidere bemærker kommissio-nen, at etablering af professionelle sportsklubber ikke ansesfor en kommunal opgave. Kommunens betaling af udgifterhertil måtte derfor betragtes som ulovlig støtte til privatvirksomhed i strid med kommunalfuldmagten. I forhold tilidrætsbyggerierne fremgår det af beretningen, at forløbet ik-ke giver kommissionen anledning til forslag om ændringeraf love, administrative bestemmelser eller administrativpraksis. Vedrørende reklame- og sponsoraftaler er det kunsagen vedrørende Skanska Danmark A/S, hvor kommissio-nen mener, at der kan dokumenteres en kritisabel sammen-hæng imellem sponsoraftaler indgået af kommunens leve-randører med sportsklubber i kommunen og de pågældendeleverandørvirksomheders aftalevilkår med kommunen, her-under navnlig en kritisabel sammenhæng mellem en kon-traktsum i overkanten af markedsværdien og sponsoratetsværdi. Denne sag var også genstand for strafferetlig behand-ling, der førte til, at Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensensamt to direktører i Skanska Danmark A/S blev kendt skyl-dige i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed henholdsvismedvirken hertil.Vedrørende kommunale ejendomme finder kommissioneni forhold til Farum Kommunes køb at Farum Kaserne i2001, at købet påførte kommunen en i forhold til dens stør-relse særdeles omfattende økonomisk risiko, som ikke blevnærmere belyst i forbindelse med byrådets behandling afsagen. Endvidere konstaterer kommissionen, at der i fleretilfælde med køb og salg af ejendomme ikke har foreliggetfornøden bevilling, jf. kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2.Bevillinger er dog efterfølgende blevet meddelt af FarumByråd i 2005. Herudover blev der i en række tilfælde truffetbeslutning om bevillingskrævende foranstaltninger uden for-udgående bevilling.På området for informationsteknologi forsøgte FarumKommune i samarbejde med Columbus IT Partner A/S atudvikle en it-platform til kommunalt brug. Kommissionenbemærker bl.a. følgende om projektet:– Gennemførelsen af projektet var urealistisk.– Bortset fra borgmesteren var det politiske niveau kuninddraget i ringe omfang og først sent med orienteringom problemerne i projektet.– Under selve forløbet ville det næppe have været muligtfor udenforstående som tilsynsråd at gribe ind i projek-tet, ligesom revisionen først efterfølgende har kunnet gø-re opmærksom på konsekvenserne af de manglende ogmangelfulde it-løsninger.Kommissionen anfører vedrørende beskæftigelsesindsatsm.v. afslutningsvist, at på baggrund af de ændringer der ersket på området under og efter undersøgelsesperioden, giverkommissionens undersøgelse af det faktiske forløb ikke an-ledning til forslag om regelændringer.Vedrørende rejser og repræsentation m.v. finder kommis-sionen i forhold til Farum kommunes pensionistrejser for såvidt angår spørgsmålet om de såkaldte »Farum-værters« del-tagelse i rejserne på kommunens regning og med diæter frakommunen, henset til målgruppen af ældre og til dels svage-
7
lige borgere, ikke grundlag for at tilsidesætte en vurdering,hvorefter værternes deltagelse var om ikke nødvendig så ihvert fald hensigtsmæssig. Forløbet giver i øvrigt ikke kom-missionen anledning til bemærkninger. For så vidt angår ud-gifter til rejser og repræsentation anfører kommissionen, atdet efter kommissionens opfattelse kan udtrykkes enkelt:det, der er ulovligt, kan ikke gøres lovligt selv ved en en-stemmig byrådsbeslutning. Herudover finder kommissionen,at det i forhold til kommissionens undersøgelse navnlig harinteresse, at det heller ikke med Østre Landsrets dom af 6.oktober 2009 er anfægtet, at et godt samarbejde med er-hvervslivet om bl.a. beskæftigelsesindsatsen er et væsentligtkommunalt formål, men der er grænser for, hvilke udgifteren kommune i den anledning kan postulere har en kommu-nalt formål. Der er således efter kommissionens opfattelseikke noget til hinder for, at en kommune påskønner f.eks. envirksomheds medvirken til at fremme kommunens indsatsvedrørende beskæftigelse, men indebærer det udgifter, skalkommunen være påpasselig, og i det konkrete tilfælde vargrænsen så klart overskredet, at det medførte strafansvar forde tiltalte. Der gælder et krav om proportionalitet. Vurderin-gen af proportionalitet i forhold til det kommunale formålblev foretaget både i forhold til den afholdte udgift og rej-sens rekreative elementer. Kommissionen bemærker afslut-ningsvist, at en fare på området rejser og repræsentationnavnlig kan være, hvis »alle spiser med«, således at normal-billedet af, hvad der er tilladeligt i en dansk kommune, for-rykkes. En evt. tankegang om, at der ved rejser og repræsen-tation kan ydes kompensation for et lavt honoreret borgerligtombud, er udtryk for en ulovlig »tag selv« tankegang.Vedrørende journalisering og arkivering i personsager ogandre borgerrelaterede sager i Farum Kommune (offentliginformation og indsigt) lægger kommissionen til grund, atkommunen som udgangspunkt har fulgt et sædvanligt møns-ter. For øvrige sager, navnlig generelle sager om kommu-nens dispositioner, synes journalisering og opbevaring/arki-vering ikke at have været konsekvent.Herudover bemærker kommissionen i forhold til aktind-sigt og informationer til offentligheden, at flere vidneforkla-ringer understøtter, at der fra kommunens side blev lagt enrelativt stram kurs vedrørende aktindsigt. Kommissionenkonstaterer videre, at kommunens afslag på aktindsigt i fleretilfælde blev underkendt af tilsynsmyndighederne, og atkommunen derpå efterkom tilsynsmyndighedernes afgørel-ser og meddelte aktindsigt. Endelig skriver kommissionen,at hensynet til kommunens og navnlig forretningsforbindel-sers økonomiske interesser er påberåbt i flere sager. Kom-munens pligt efter offentlighedslovens § 13, stk. 2, til atoverveje, hvorvidt der kan gives aktindsigt efter udskillelseaf den del af dokumenternes indhold, som ikke faldt underundtagelsesbestemmelserne til aktindsigt, synes generelt ik-ke at være blevet iagttaget. Kommissionen bemærker, at depraktiske konsekvenser af indkøbsbekendtgørelsen, som deviste sig i Farum, blev bragt til ministerens kendskab, og atindkøbsbekendtgørelsen bl.a. på den baggrund blev ophæ-vet.
Kommissionen bemærker vedrørende finansiering og øko-nomistyring i forhold til den såkaldte »kassekreditregel«, atder nu er fastsat regler om udarbejdelse og udsendelse af op-lysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økono-miske forhold, hvorfor forløbet ikke giver kommissionenanledning til at fremkomme med forslag om andre regelæn-dringer. I relation til kommunal lånoptagelse bemærkerkommissionen, at Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensensom ansvarlige for to ubevilligede låneoptagelser begge blevdømt for overtrædelse af straffelovens § 155, og at forløbetikke giver kommissionen anledning til at fremkomme medforslag til regelændringer eller bemærkninger i øvrigt. Ende-lig skriver kommissionen i forhold til budget- og bevillings-kontrol, at Folketinget allerede året efter Farum-sagens op-komst vedtog en række ændringer af kommunestyrelseslo-ven med henblik på at såvel det enkelte kommunalbestyrel-sesmedlem som revisionen, de kommunale tilsynsmyndig-heder og Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne få for-bedret mulighederne for indsigt i den kommunale admini-stration og i kommunernes økonomiske forhold. De gen-nemførte ændringer vurderes af kommissionen som velbe-grundede og hensigtsmæssige, og forløbet, som det nu er af-dækket, giver ikke kommissionen anledning til at foreslåyderligere ændringer af love, administrative bestemmelsereller administrativ praksis.I relation til kommunens revision bemærker kommissio-nen, at uagtet at kommissionen er enig i, at KommunernesRevision har anført væsentlige kritiske bemærkninger i revi-sionsberetningen, og at disse kritiske bemærkninger derforer meddelt kommunalbestyrelsen, tilsynsmyndighederne ogborgerne, er det dog kommissionens opfattelse, at Kommu-nernes Revisions udstrakte anvendelse af blanke revisions-påtegninger, udformet i det væsentligste som tilsvarende re-visionspåtegninger i den private sektor, kan have medvirkettil at give regnskabsbrugerne et indtryk af, at de aflagteregnskaber er retvisende, lovmedholdelige og uden væsent-lige fejl og mangler. Dette indtryk er bekræftet af en rækkeaf de byrådsmedlemmer og embedsmænd, der har afgivetvidneforklaringer for kommissionen og i straffesagerne.Kommissionen er derfor enig i kritikken fra HLB Mortensenog Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab, nuBeierholm, statsautoriseret revisionspartnerselskab gåendepå, at Kommunernes Revision ikke har fulgt gældende revi-sionsstandarder vedrørende eksempelvis indhentelse af le-delseserklæringer og engagementsforespørgsler. Kommu-nernes Revision burde efter kommissionens opfattelse i sinepåtegninger eller på anden måde have tydeliggjort, hvorKommunernes Revision har valgt at afvige fra almindeligtanerkendte revisionsprincipper. Kommissionen har hervedikke taget stilling til, om Kommunernes Revision med hen-visning til de for kommunerevisionen gældende særlige for-hold kunne vælge at se bort fra disse standarder, men aleneat Kommunernes Revision ved sin formulering af revisions-påtegningerne har givet regnskabslæserne det indtryk, at re-visionen faktisk er udført i overensstemmelse med dissestandarder. Med virkning fra 1. januar 2012 skal alle kom-muner revideres af statsautoriserede eller registrerede revi-sorer, og revision af kommuner omfattes herefter af revisor-
8
loven. På baggrund heraf er det kommissionens opfattelse,at der ikke er behov for yderligere ændringer af reglerne omden kommunale revision.I forhold til efterforløbet bemærker kommissionen, at for-løbet viser, at Indenrigsministeriet gik aktivt ind i tilveje-bringelse af en genopretningsplan og også fulgte op på, atvilkårene for den meddelte dispensation blev overholdt.Herudover finder kommissionen, at der intet belæg er for atantage, at ministeriet ved fastsættelsen af dispensationsvil-kårene den 17. juni 2002 og ved den reviderede dispensationaf 25. juni 2003 har varetaget usaglige hensyn. Både mini-steriets korrespondance, interne sagsakter og de afgivne vid-neforklaringer dokumenterer derimod en grundig og sagligadministration ifølge kommissionen. I forhold til Peter Brix-toftes frivillige fratræden, der medførte, at der aldrig kom enendelig afgørelse fra ministeriet i suspensionssagen, bemær-ker kommissionen, at forløbet giver det indtryk, at byråds-medlemmerne i høj grad stod usikre og til dels famlendeover for den helt ekstraordinære situation de befandt sig i.På denne baggrund er det kommissionens opfattelse, at derer god grund til at overveje, om styrelseslovens § 66 vedrø-rende borgmesterens »vægring« kan og bør tydeliggøres.Overskriften er fortsat både hensynet til det kommunale fol-kestyre og borgmesterens retssikkerhed. I den forbindelsekan der være grund til at overveje, hvorledes byrådet kansikres den fornødne og passende juridiske bistand, herunderevt. ekstern bistand.Endelig skriver kommissionen omkring tilsyn, politi ogdomstole, at der vedrørende det kommunale tilsyn ikke kanbortses fra, at en skærpelse på et tidligere tidspunkt af til-synsrådets praksis med hensyn til svarfrister over for FarumKommune kunne have afkortet rådets sagsbehandlingstidogså i de store og væsentlige sager, der blev indledt i 2000,herunder sagen vedrørende FIH’s finansiering af idrætsbyg-gerierne. Kommissionen finder det imidlertid tvivlsomt, omdet herved ville have været muligt at fremskynde sagsbe-handlingen i en sådan grad, at det på afgørende måde havdebegrænset omfanget af de problemer, som kommunen endtemed at have. Også Indenrigsministeriet har i nogle sagerhaft en sagsbehandlingstid af en længde, der ikke umiddel-bart lader sig forklare ud fra sagernes indhold. Såvel tilsyns-rådet som ministeriet har da også i flere tilfælde beklagetlang sagsbehandlingstid. Tilsynsrådets og Indenrigsministe-riets sagsbehandling i forbindelse med de i beretningen om-talte tilsynssager giver ikke i øvrigt kommissionen anled-ning til generelle bemærkninger. Som omtalt tidligere trådteen reform af tilsynsreglerne i kraft den 1. januar 2004. For-løbet giver ikke kommissionen anledning til at fremkommemed forslag om yderligere lovændringer eller om ændringeraf administrative bestemmelser eller administrativ praksis.Vedrørende samarbejdet mellem Farum Kommune og Hille-rød Politi lægger kommissionen på baggrund af det fremlag-te materiale til grund, at der ikke har foreligget omstændig-
heder, der for så vidt angår ledelsen i Hillerød Politi kunnemedføre inhabilitet ved politiets behandling af sager med til-knytning til Farum Kommune, som det ellers har været anty-det.For så vidt angår spørgsmålet om mulig indblanding fradet politiske system i politiets efterforskning er det gjortgældende, at efterforskningen i realiteten var iværksat på re-geringens initiativ, eller i hvert fald understøttet derfra påsamme måde som den senere afgørelse om at rejse tiltale.Kommissionen fastslår imidlertid, at der ikke i afhøringerneeller det skriftlige materiale er holdepunkter for, at Justits-ministeriet eller andre ministerier skulle have været involve-ret i de trufne beslutninger eller på anden måde skulle havepåvirket politiets efterforskning i forbindelse med Farum-sagen.7. Udvalget for Forretningsordenens og dettes underud-valgs arbejdeEfter § 59 i Folketingets Forretningsorden nedsætter Ud-valget for Forretningsordenen et permanent underudvalg tilforberedende behandling af opgaver efter forretningsorde-nens kapitel XVIII, således at underudvalget afgiver udtalel-se til Udvalget for Forretningsordenen til brug for dettes be-retning eller betænkning til Folketinget.Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen harefter afgivelsen af Farum-kommissionens beretning behand-let sagen i 5 møder.Underudvalget har ikke fundet anledning til at foretagenogen undersøgelsesskridt til supplering af de oplysningerog vurderinger, der er fremkommet i Farum-kommissionensberetning.Underudvalget har overvejet, hvorvidt og i hvilket omfangdet er påkrævet eller hensigtsmæssigt som led i underudval-gets behandling af sagen at give personer, der fungeredesom indenrigsministre i den undersøgte periode, lejlighed tilat kommentere kommissionsberetningens konklusioner, jf.§§ 56 og 58 i Folketingets forretningsorden.Det fremgår af Farum-kommissionens beretning, at kom-missionen har foretaget høring af tidligere indenrigsmini-stre, såfremt det har været relevant.Justitsministeriet har endvidere oplyst over for udvalget,at de pågældende tidligere ministre har fået beretningen til-sendt.I lyset af ovenstående og i lyset af, at udvalget ikke harfundet grundlag for at drage nogen til ansvar, har udvalgetfundet det upåkrævet at anvende de principper for høring,der fremgår af forretningsordenens kapitel XVIII.P.u.v.Mogens LykketoftFormand
