TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Lovudkast til lovforslag om elektrificering af jernbanen

UdkastForslagtilLov om elektrificering af jernbanenProjektering og anlæg§ 1.Transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendigeanlæg med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov.Stk. 2.Transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendigeanlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af andre statslige jernbanestræk-ninger.§ 2.Transportministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om defor elektrificeringen nødvendige installationer.Stk. 2.De regler, der udstedes af transportministeren efter stk. 1, skal lægges tilgrund i kommuneplanlægningen.§ 3.Banedanmark forestår udarbejdelse af eventuel VVM-redegørelse, herunderhøring, for de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering af de konkrete jern-banestrækninger, og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af anlæggetvedrørende den eller de enkelte jernbanestrækninger for transportministeren.Stk. 2.Offentliggørelse af VVM-redegørelse kan ske udelukkende digitalt.§ 4.Godkendelse af den endelige udformning af elektrificeringen for den pågælden-de strækning, herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatningsnatur, servitutterm.m., træffes af transportministeren efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen ogKulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg.Stk.2.Transportministerens godkendelse efter stk. 1 træder i stedet for en VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i lov om planlægning.Stk. 3.Involverede kommuner vedtager herefter kommuneplantillæg i overensstem-melse med transportministerens godkendelse.§ 5.Banedanmark bemyndiges til efter ministerens godkendelse, jf. § 4, at foreståanlæg af elektrificeringen af konkrete jernbanestrækninger, som omfattet af § 1.Stk. 2.Eventuelle mindre ændringer af et godkendt projekt, der kan gennemføresuden ny VVM-procedure kan efter indstilling fra Banedanmark godkendes af trans-

portministeren og i relevant omfang efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen ogKulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg.Stk. 3. Størreændringer af et godkendt projekt, der efter en gennemført VVM-screening kræver en fornyet VVM-procedure, kan først godkendes af transportmini-steren efter, at Banedanmark har udført en fornyet VVM-procedure efter reglerne i§§3-4.§ 6.Planlovgivningens regler om udarbejdelse af redegørelse om vurdering af offent-lige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) finder for så vidt angår anlægefter denne lov anvendelse med de ændringer, der følger af denne lov.Forlods overtagelse§ 7.Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren forlods overtage en ejen-dom, der berøres særlig indgribende af en igangsat projektering, når ejeren af særligepersonlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan fore-tages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.Stk. 2.Overtagelsessummen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighe-derne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom.

Byggelinjer, forbud og ekspropriation mv.§ 8.Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikreanlæg som nævnt i § 1. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Bygge-linjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges med yderligere op til 10 år.Stk. 2.På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fratransportministeren opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genop-førelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væ-sentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne ejendomme må der hel-ler ikke indrettes andre anlæg af blivende art.§ 9.Transportministeren kan som en midlertidig foranstaltning forud for et eventueltpålæg af byggelinjer nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af de i§ 1 nævnte anlæg, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 8, stk. 2. Et sådantforbud kan nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end éngang.Stk. 2.Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilla-delse til byggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres af deti § 1 nævnte anlæg. Hvis transportministeren ikke inden for 2 måneder efter at havemodtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kan byggetilladel-se meddeles.Stk. 3.Klage over nedlæggelse af forbud skal ske, senest 4 uger efter, at meddelelsener kommet frem til den pågældende.

Stk. 4.Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkommeforbuddet. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættendevirkning.§ 10.Transportministeren skal i stedlige nyhedsmedier offentliggøre byggelinjepålægefter § 8. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og bruge-re, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbo-gen.Stk. 2.Klage over pålæg af byggelinjer skal ske, senest 4 uger efter at meddelelsen erkommet frem til den pågældende.Stk. 3.Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse i klagesagen, skalbyggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.Stk. 4.Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efter-komme pålægget. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have op-sættende virkning.Stk. 5.Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere,brugere, panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uansethvornår rettighederne er erhvervet.Stk. 6.Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvor der er pålagt bygge-linjer i henhold til § 8, skal bygherren indhente oplysning hos transportministerenom, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget.§ 11.Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8, afskæres fra en udnyt-telse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets be-liggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted afandre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren på ethvert tidspunkt kræve,at transportministeren overtager arealet mod erstatning.Stk. 2.Ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 8, kanpå ethvert tidspunkt desuden kræve, at transportministeren overtager arealet moderstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår og eje-ren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor derkan foretages ekspropriation.Stk. 3.Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8, kun en del af en ejendom,kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejen-dommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønneshensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rime-lig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af heleejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt i stk. 2.Stk. 4.Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3,eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage trans-portministerens afgørelse til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 ilov om offentlige veje. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1-3skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealets overtagelse efterreglerne i § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Ved taksationsmyndighedernesbehandling finder bestemmelserne i §§ 58 a-62 i lov om offentlige veje tilsvarendeanvendelse.

Stk. 5.Afgørelser, der kan påklages efter stk. 4, kan ikke indbringes for domstolene,før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt, inden for 6 måneder efterat klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.§ 12.Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde ekspro-priere en ejendom, der berøres særligt indgribende af anlæg nævnt i § 1, før tids-punktet for de ordinære ekspropriationer.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne ihenhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 3.Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 51, stk. 1 og 2, i lov om offent-lige veje tilsvarende anvendelse.§ 13.Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealerog ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af elektrificeringen afjernbanestrækninger nævnt i § 1.Stk. 2.Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at pålægge ejendom-me langs jernbanestrækninger, jf. § 1, servitut om eldrift eller andre servitutter medderaf følgende rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for elektrificeringen afanlægget nævnt i § 1.Stk. 3.Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriati-on vedrørende fast ejendom.Stk. 4.Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 51, stk. 1 og 2, i lov om offent-lige veje tilsvarende anvendelse.§ 14.Bestemmelsen i § 106, stk. 1, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet findertilsvarende anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med anlæg vedr. elektrifice-ringen af jernbanestrækninger, jf. § 1.Delegation, klage og ikrafttræden mv.§ 15.Transportministeren kan bemyndige Banedanmark eller andre myndighederunder Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.Stk. 2.Banedanmarks afgørelser efter denne lov, herunder eventuelle afgørelser,som følge af delegation af transportministerens beføjelser, kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed end transportministeren. Afgørelser truffet af andremyndigheder under Transportministeriet efter delegation efter stk. 1 kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed end transportministeren.Stk. 3.Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgø-relser, der træffes efter denne lov, herunder om klagefrister eller om, at afgørelserneikke kan påklages til transportministeren.Stk. 4.Transportministerens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.§ 16.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.Lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk drift på fjerntrafikstræk-ningerne ved Banestyrelsen, ophæves.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Baggrund og hovedindhold1.1. Politisk aftale af 7. februar 2012 om elektrificering af jernbanen mv.1.2. Aftale af 11. november 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om Finanslo-ven for 20131.3. Trafikale forbedringer og muligheder1.4. Trafik i anlægsfaser2. Tidsplan2.1. Tidsplan vedr. elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov2.2. Tidsplan vedr. Køge Nord-Næstved3. Lovforslagets indhold3.1. Projektering, herunder evt. VVM-undersøgelse3.2. Godkendelse og gennemførelse af elektrificering af jernbanestrækning3.3. Forlods overtagelse, byggelinjer, forbud og ekspropriation3.4. Ophævelse af lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk drift påfjerntrafikstrækningerne ved Banestyrelsen4. Ekspropriation og forholdet til grundlovens § 734.1. Fremrykket ekspropriation4.2. Ekspropriation og servitutter5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser8.1. Screening vedr. VVM-undersøgelse8.2. Projektering og evt. VVM-undersøgelse9. Forholdet til EU-retten10. Høring11. Sammenfattende skema

”Elektrificering af jernbanenettetElektrificering af jernbanen skal på sigt skabe rammerne for en langt mere mo-derne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at detgavner miljø og klima. Elektrificering giver nye muligheder for at anvende mo-derne eldrevet togmateriel. Elektrificering bidrager også til at nå målet om, atjernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.Banedanmarks analyser viser, at el-tog, der kan køre over 160 km/t, er billigereend tilsvarende dieseltog. Samtidig har el-tog lavere drifts- og vedligeholdelses-omkostninger, bedre driftsstabilitet, og de medfører kortere rejsetider.I dag er hovedstrækningen mellem Øresund og Padborg via Storebælt og Lille-bælt elektrificeret. Det samme er strækningerne Tinglev - Sønderborg og Køben-havn – Helsingør. Parterne noterer sig, at de tidligere beslutninger i forligskred-sen om anlæg af den nye bane mellem København og Ringsted via Køge samt ud-bygningen af Sydbanen mellem Ringsted og Rødby som led i Femernprojektet vilmedføre, at en større del af det danske banenet elektrificeres.Der er behov for at tage konkret fat på næste fase i elektrificeringen af det dan-ske banenet.Elektrificering kræver betydelige investeringer. Det er bl.a. nødvendigt at hævebroer og ændre anlæg som led i elektrificeringen. Samtidig er det nødvendigt atgennemføre beskyttelse (immunisering) af elektriske installationer langs med ba-nen. De elektriske installationer, der udskiftes som led i udrulningen af signalpro-grammet, er immuniserede som standard. Det vil derfor være økonomisk klogt,at elektrificeringen afventer udrulningen af signalsystemet.Banestrækningen Esbjerg - Lunderskov er allerede delvis klargjort til elektrifice-ring, og det giver på den baggrund størst samfundsøkonomisk nytte at elektrifi-cere denne strækning, inden signalprogrammet udrulles. Samtidig vil det give enrække fordele for dansk jernbanedrift, hvis netop denne strækning elektrificeresførst som led i næste fase af elektrificeringen af det danske jernbanenet.Parterne er derfor enige om at afsætte 1.194 mio. kr. i 2012-2015 til elektrifice-ring af strækningen Esbjerg - Lunderskov, heraf 11 mio. kr. til udarbejdelse af enVVM-analyse og 4 mio. kr. til forberedelsesreserve.

Med elektrificering af Esbjerg - Lunderskov bliver det fra 2015 muligt at køre medel-tog på hele strækningen mellem København og Esbjerg. Det giver et markantløft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanven-delsen på en hensigtsmæssig måde. Det vil også øge muligheden for at køre medel-tog på strækningen mod Padborg – Flensborg, hvor der i dag kører dieseltog.Derved vil der kunne frigøres dieselmateriel til andre strækninger.Beslutningen om at elektrificere banen Esbjerg - Lunderskov markerer samtidigen strategisk prioritering af en fortsat elektrificering af den danske jernbane.Parterne er endvidere enige om, at de resterende 5,1 mio. kr. af bevillingen tilden strategiske analyse af elektrificering anvendes til udarbejdelse af mere præ-cise anlægsskøn i form af såkaldt ”begrundede anlægsoverslag” for elektrificeringaf følgende strækninger, som ifølge Banedanmarks analyser giver det største af-kast:• Køge Nord - Næstved• Roskilde - Kalundborg• Fredericia - Aarhus• Aarhus – AalborgParterne er enige om at drøfte næste fase af elektrificeringen af det danske jern-banenet, herunder finansieringsmulighederne, når resultatet af disse strategiskeanalyser og anlægsskøn er klar i efteråret 2013.”1.2. Aftale af 11. november 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om Finans-loven for 2013.Af aftale af 11. november 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om Finanslo-ven for 2013 om grønnere kollektiv transport fremgår bl.a. følgende:”Regeringen og Enhedslisten er enige om, at den kollektive transport skal gøresgrønnere og være et bedre alternativ til individuel transport. Der skal gennemfø-res en særlig indsats for at forbedre tilgængeligheden af tog og stationer samtøge elektrificering af jernbaneinfrastrukturen.Der afsættes i alt 650 mio.kr. i perioden 2013-2018 til elektrificering af jern-banestrækningen mellem Køge Nord og Næstved. Elektrificeringen bidragerbåde til at reducere rejsetiden og mindske forurening fra jernbanetrafikken. Isammenhæng med en ny banestrækning fra København over Køge til Ring-sted forbedres den kollektive transport mellem København og en række byerpå Midt- og Sydsjælland markant.…Initiativerne vil medvirke til at skabe bedre vilkår for togrejsende og bidrager tilat gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Initiativerne skal ses i sammenhæng med Transportministeriets strategiske ana-lyser om bl.a. bedre mobilitet i hovedstadsområdet samt Trængselskommissio-nens arbejde.”1.3. Trafikale forbedringer og mulighederElektrificering giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmate-riel. El-tog, der kan køre over 160 km/t, er billigere end tilsvarende dieseltog.Samtidig har el-tog lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, bedre drifts-stabilitet, og de medfører kortere rejsetider, især på strækninger med mangestandsninger.Med elektrificering af den 114 km lange strækning mellem Esbjerg og Lunderskovbliver det fra 2015 muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem Kø-benhavn og Esbjerg. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre mulig-heder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde. Detvil også øge muligheden for at køre med el-tog på strækningen mod Pad-borg/Flensborg, hvor der i dag kører dieseltog. Derved vil der kunne frigøres die-selmateriel til andre strækninger.Med elektrificeringen som følge af finanslovsaftalen på strækningen mellem KøgeNord og Næstved skabes i sammenhæng med en ny banestrækning fra Køben-havn over Køge til Ringsted markante forbedringer i den kollektive transport mel-lem København og en række byer på Midt- og Sydsjælland.1.4. Trafik i anlægsfaserElektrificeringen vil påvirke banetrafikken under udførelse. Både opsætningog udrulning af køreledningsanlæg samt ændring af vejbroer mm. vil påvirketrafikken i større omfang. Det vil være nødvendigt at indstille trafikken i beg-ge spor i begrænsede perioder samt at indstille trafikken i ét spor af gangen ilængere perioder.2. Tidsplan2.1. Tidsplan vedr. elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-LunderskovI 2013 forventes gennemført detailprojektering af nye broer, elektrisk beskyt-telse af sikringsanlæg (immunisering), jording af diverse installationer samtbygherreledelse.I 2014/2015 anlægges nye broer og tilstødende vejanlæg, elektrisk beskyttel-se af sikringsanlæg (immunisering), jording af diverse installationer, samtfundamenter til nye banetransformere/fordelerstationer. Desuden planlæg-ges gennemført ekspropriationer og diverse forberedende arbejder.

Der gennemføres i 2015 opsætning og afprøvning af komplet kørestrømsan-læg, installering og afprøvning af banetransformere/fordelerstationer ogibrugtagningproces.2.2. Tidsplan vedr. Køge Nord-NæstedDer sigtes mod at anlægget kan tages i brug i 2018 samtidig med den nyjernbane fra København over Køge til Ringsted kan tages i brug.3. Lovforslagets indholdI det følgende redegøres for hovedpunkterne i lovforslaget. Lovforslaget eren kombineret projekterings- og anlægslov for elektrificering på jernbanenog indeholder således bestemmelser, der tager sigte på projekterings- og an-lægsfasen. Lovforslaget giver hjemmel til, at transportministeren kan under-søge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering afjernbanestrækninger – først på strækningen Esbjerg-Lunderskov, senere Kø-ge Nord og Næstved og på et senere tidspunkt – når der foreligger det politi-ske grundlag herfor - på andre statslige jernbanestrækninger helt eller del-vist.Lovforslaget giver desuden hjemmel til at foretage de fornødne ekspropriati-oner og desuden foretage andre nødvendige retslige skridt til at sikre anlæg-get, herunder nedlægge byggelinjer og forbud samt servitutter om eldrift el-ler andre servitutter med rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige forelektrificeringen.3.1. Projektering, herunder evt. VVM-undersøgelseLovforslaget indeholder hjemmel til, at transportministeren kan undersøgeog projektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering. Trans-portministeren vil delegere denne kompetence til Banedanmark. Banedan-mark skal således forestå projekteringen og det forberedende arbejde. I denforbindelse skal det i første omgang vurderes, om der på en given strækningskal gennemføres en VVM-vurdering. Dette afgøres ved en VVM-screening,som foretages af Naturstyrelsen efter de gældende regler for udførelse afVVM-screeninger. Hvis VVM-screeningen resulterer i, at der skal udarbejdesen egentlig VVM-redegørelse, indebærer lovforslaget, at Banedanmark gen-nemfører en VVM-vurdering, der vil opfylde gældende regler, herunder EU-regler. Banedanmark forestår således udarbejdelse af VVM-redegørelse, her-under høring, for de anlæg, der er nødvendige for elektrificering af jernbane-strækningen og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af an-lægget for transportministeren.Bestemmelsen svarer til, hvad der har været gældende i nyere projekterings-love vedr. jernbaneanlæg.

Banedanmark foretager således i første omgang VVM-vurdering vedrørendejernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og derefter vedrørende Køge Nord-Næstved.3.2. Godkendelse og gennemførelse af elektrificering af jernbanestrækningLovforslaget indeholder forslag om, at et projekt om elektrificering, som Ba-nedanmark har forestået, forelægges for transportministeren til godkendel-se. Af hensyn til den fornødne politiske og miljømæssige koordination fore-slås endvidere, at transportministeren forud for sin godkendelse skal foreta-ge en egentlig høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og etaf Folketinget nedsat udvalg, typisk Folketingets Transportudvalg.Banedanmarks projekteringsarbejde vil således blive fulgt op af en godken-delse, der træffes af transportministeren. Projekteringsarbejdet vil derfor ik-ke – som det ellers har været tilfældet med helt nye jernbanestrækninger –blive fulgt op af anlægslove for de konkrete jernbanestrækninger. Baggrun-den herfor er, at arbejdet i det foreliggende tilfælde med elektrificering erknyttet meget tæt til eksisterende jernbanestrækninger, der allerede er be-sluttet ved en anlægslov. Selve elektrificeringsarbejdet er også i sig selv afmindre indgribende karakter end en helt ny jernbane.Kommunens planlægning efter planloven skal respektere ministerens god-kendelse af anlægget vedrørende elektrificeringen, der således går forud forplanlovens bestemmelser.Banedanmark gennemfører anlægget vedrørende elektrificeringen af dekonkrete jernbanestrækninger.3.3. Forlods overtagelse, byggelinjer, forbud og ekspropriation.Lovforslaget indeholder tilsvarende i lighed med nyere jernbaneanlægslovehjemmel til, at transportministeren af hensyn til en grundejer forlods kanovertage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en igangsat projek-tering, og når der foreligger særlige personlige grunde til, at ejendommenønskes afstået før tidspunktet, hvor der kan foretages en egentlig ekspropria-tion.Det foreslås, at transportministeren får bemyndigelse til at sikre de nødven-dige arealer til projektering og anlæg ved at kunne pålægge byggelinjer, ud-stede forbud og evt. overtage et areal.Endvidere indeholder lovforslaget hjemmel til, at der kan eksproprieres area-ler eller pålægges servitutter, når dette er nødvendigt for at gennemføreelektrificeringen af en given strækning, jf. i øvrigt det anførte i afsnit 2.

3.4. Ophævelse af loven om indførelse af elektrisk drift på fjerntrafikstræk-ningerne ved BanestyrelsenDen eksisterende lov om indførelse af elektrisk drift på fjerntrafikstræknin-gerne ved Banestyrelsen foreslås samtidig ophævet. Baggrunden herfor er, atloven kun omfatter fjerntrafikstrækninger, og at loven ikke er opdateret medhensyn til vurdering af miljøkonsekvenser.4. Ekspropriation og forholdet til grundlovens § 73Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingenkan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kankun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Med de forslåede bestemmelser skabes i overensstemmelse med grundlovens §73 en lovhjemmel til tvangsmæssigt at erhverve de fornødne arealer til brug forelektrificeringen af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og andre statsligejernbanestrækninger, når et projekt herom er godkendt af transportministerenog der foreligger den fornødne bevillingsmæssige hjemmel.Ekspropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågældendearealer enten midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre elektrifice-ringen.Ekspropriationskommissionen foretager en tilbundsgående prøvelse af, om denenkelte ekspropriation er nødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal værenødvendig, er udtryk for at det almindelige proportionalitetsprincip skal være op-fyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan således ikke gennemføres, hvisdet, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejerenmindre indgribende måde.Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med henblik på elektrificering afjernbanestrækninger og har således et formål, der har offentlig karakter og der-med ligger inden for almenvellet.Erstatningen skal være fuldstændig, det vil sige at der skal betales en erstatning,der økonomisk stiller ejeren, som denne ville være stillet, hvis ekspropriationenikke var sket.Det vil først og fremmest være tab som følge af mindre arealafståelser og servi-tutpålæg, som vil kunne erstattes, men der vil også kunne blive behov for eks-propriation af arealer til etablering af erstatningsbiotoper eller erstatning af fred-skov og midlertidige adgangsveje.Størstedelen af arealbehovet tilgodeses ved, at elektrificeringsinstallationerneplaceres inden for banens areal. Kun i det omfang at dette ikke kan lade sig gøre,vil der blive behov for ekspropriation af arealer.4.1. Fremrykket ekspropriation

I lighed med de seneste jernbaneanlægslove foreslås, at der bliver mulighed for,at transportministeren i særlige tilfælde kan ekspropriere en ejendom før tids-punktet for de ordinære ekspropriationer. Denne mulighed foreslås af hensyn tileventuelle ejere af ejendomme, der skal eksproprieres, og hvor der kan foreliggesærlige tvingende grunde til, at ekspropriationen bør fremrykkes, f.eks. som følgeaf sygdom og lignende.4.2. Ekspropriation og servitutterDer er behov for inddragelse af arealer til opsætning af kørestrømsmaster medkøretråd, og opsætning af fordelerstationer. Endvidere skal en række vejbæren-de broer erstattes af nye broer, der bliver ca. 1 meter højere, og enkelte broerskal hæves. Herudover er der behov for regnvandsbassiner og omlægning af skæ-rende veje. Herudover vil der blive pålagt servitutter om eldriften, der foreskri-ver begrænsninger i beplantning, bebyggelse og lignende på ejendomme af hen-syn til køreledninger og højspænding. Erstatning herfor vil blive ydet efter gæl-dende regler.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget indebærer udgifter for staten til anlæg til brug for elektrificering afjernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og til ekspropriation af de for projektetnødvendige arealer. Erstatning som følge af ekspropriation vil finde sted i over-ensstemmelse med lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom.Herudover indeholder forslaget hjemmel til, at transportministeren kan projekte-re og godkende elektrificeringer af andre jernbanestrækninger, der endnu ikke ertruffet afgørelse om. Først når en politisk aftale og den fornødne bevillingsmæs-sige hjemmel til elektrificering af yderligere jernbanestrækninger foreligger, viltransportministeren udnytte sin bemyndigelse og anmode Banedanmark om atundersøge og projektere den eller de pågældende jernbanestrækninger.Banedanmark vil i overensstemmelse med udbudsreglerne udbyde elektrifice-ringsopgaven. Det er muligt at udbyde opgaver vedrørende både projekteringog/eller drift og/eller vedligehold, herunder drift og vedligehold i en længere år-række, f.eks. 10-20 år. Udbuddene vil blive tilrettelagt med sigte på at optimerede økonomiske og kvalitative fordele for staten, bl.a. ved at byderne anmodesom at give optioner på elektrificering af fremtidige strækninger. Optionerne vilførst kunne udnyttes, når der er politisk flertal og bevillingsmæssig hjemmel forelektrificering af en given strækning.Anlægsoverslaget forEsbjerg-Lunderskover udarbejdet efter principperne i NyAnlægsbudgettering som beskrevet i aktstykke 16 af 24. oktober 2006. Resultatet

Tallene er dels baseret på et begrundet anlægsoverslag for Esbjerg – Lunderskovdels på forventningen om, at udførelsen af dette elektrificeringsprojekt vil indgåsom en del af det samlede elektrificeringsprogram, der skal håndtere fremtidigeelektrificeringsprojekter i Banedanmark. Udgifterne er inkl. 50 % reserve.Banedanmark forestår drift og vedligehold af elektrificeringen, herunder eventu-elt i form af udbud af opgaven, som en del af infrastrukturforvalterens almindeli-ge opgaver.Banedanmark vurderer, at de gennemsnitlige vedligeholdelsesudgifter, der af-holdes inden for Banedanmarks bevillingsmæssige rammer, i levetiden andragerca. 3,26 mio. kr. årligt i 2013-priser for den nye 114 km (2 x57 km) elektrificeredestrækning. Når anlægget på et tidspunkt vil skulle udskiftes, vil der være omkost-ninger til fornyelse.Anlægget planlægges at kunne tages i drift i 2015.For så vidt angår elektrificeringen afKøge Nord – Næstvedplanlægges anlæggetat kunne tages i drift i 2018 i en koordineret proces med den ny jernbane fra Kø-benhavn over Køge til Ringsted.Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forkommuner eller regioner.Hvis der bliver tale om ledningsomlægninger betales dette af ledningsejerne ioverensstemmelse med gæsteprincippet i vejlovens § 106, stk. 1, hvis det drejersig om ledninger, som ligger som gæst.Hvis kommuner vælger i tilknytning til elektrificeringen af en jernbanestrækningat foretage ændringer, der ikke er indeholdt i et af transportministeren godkendtprojekt, jf. lovforslagets § 4, afholder den pågældende kommune selv hele udgif-ten hertil og sørger for det evt. fornødne plangrundlag. Hvis en kommune ønskersådanne forslag gennemført i et koordineret proces med elektrificeringsprojek-tet, er det en forudsætning, at dette tidsmæssigt kan gennemføres, og ikke med-fører forsinkelse af statens projekt. Banedanmark afgør, om det tidsmæssigt vilvære muligt at koordinere kommunens forslag med et elektrificeringsprojekt.Hvis kommunens forslag medfører øgede udgifter for statens projekt, er det des-uden et krav, at kommunen afholder udgiften hertil.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenserfor erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserDe miljømæssige konsekvenser ved en elektrificering af jernbanestrækningenEsbjerg-Lunderskov vil blive kortlagt i en miljøvurdering, som vil bliver afrap-porteret i en miljøredegørelse, som i omfang og krav om inddragelse af of-fentligheden vil svare til en VVM-analyse (Vurdering af Virkninger for Miljø-et). Banedanmark forestår således udarbejdelse af VVM-redegørelse, herun-der høring, for de anlæg, der er nødvendige for elektrificering af jernbane-strækningen og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af an-lægget for transportministeren.Herudover vil det konkret for hver enkelt jernbanestrækning, som påtænkeselektrificeret, blive vurderet, om de miljømæssige konsekvenser vil skullekortlægges i en miljøvurdering, jf. afsnit 8.1. og 8.2., og en detaljeret indstil-ling om godkendelse af elektrificeringsanlægget vil blive forelagt for trans-portministeren.Elektrificering af den resterende del af banenettet giver gevinster for miljø ogklima, herunder energiforbruget og CO2-emissionerne.Elektrificeringen vil betyde, at det samlede CO2-udslip i Danmark reduceres,fordi elektrificering af togene medfører lavere CO2-udledning end dieseldrift,da elproduktionen blandt andet kan baseres på vedvarende energi. Derud-over er de elektriske tog mere energieffektive.Elektrificeringen betyder også, at togdriftens CO2-emissioner kommer indunder CO2-kvotesystemet, da elproduktionen er kvotebelagt. Da den samle-de CO2-udledning fra de kvotebelagte sektorer pr. definition er konstant, vilden øgede CO2 udledning fra den øgede elproduktion fortrænge anden kvo-tebelagt CO2-udledning.Hvis der køres med elektriske tog frem for dieseltog reduceres CO2 udlednin-gen med 113.000 ton CO2 om året indtil 2040. Derudover vil CO2-udledningen fra elproduktionen blive reduceret, idet elproduktionen er kvo-teomfattet. Sammenlagt vil CO2 udledningen blive reduceret med 145.000ton CO2 om året indtil 2040 svarende til 6,3 mio. ton i hele perioden.

8.1. Screening vedr. VVM-undersøgelseFor hver enkelt jernbanestrækning, som påtænkes elektrificeret, vil der afNaturstyrelsen efter de gældende regler for VVM-vurdering blive foretageten VVM-screening med henblik på at afgøre, om elektrificeringen vil kunneindebære konsekvenser for miljøet, der vil skulle nærmere kortlægges i enegentlig miljøredegørelse.8.2. Projektering og evt. VVM-undersøgelseHvis screeningen resulterer i, at der vil skulle gennemføres en egentlig miljø-vurdering, vil Banedanmark under den videre projektering forestå miljøvur-dering, der vil opfylde gældende krav i en VVM-analyse.Hvis screeningen resulterer i, at der ikke skal gennemføres en egentlig miljø-vurdering, udarbejdes ikke miljøredegørelse, og Banedanmark varetager her-efter arbejdet med den nærmere projektering af elektrificeringen af den på-gældende strækning.9. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.Det vil for enkelte eller flere jernbanestrækninger blive vurderet i form af enscreening om evt. gennemførelse af en VVM-undersøgelse om virkningerneaf projektet eller projekterne på miljøet. Screening og VVM-undersøgelseskal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projektersindvirkning på miljøet (kodifikation) (EF-Tidende 2012, nr. L 26, side 1). VVM-undersøgelsen skal endvidere opfylde kravene i habitatdirektivet, Rådets di-rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter (EF-tidende 1992 nr. L 206, side 7-50).Det vil blive sikret, at fuglebeskyttelses- eller habitatområder i henhold tilRådets direktiver sikres gennem afværgeforanstaltninger og kompenserendetiltag. Det vil således blive sikret, at de arter, der er omfattet af habitatdirek-tivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af jernbanen. Ingen fuglebeskyttelses-eller habitatområder i henhold til Rådets direktiver skønnes således at blivenegativt påvirket af elektrificeringen. Det undgås så vidt muligt at fælde stør-re træer, der benyttes af flagermus. Anlægsarbejdet vil blive planlagt underhensyntagen til både padder og flagermus, således at anlægsarbejdet place-res i bestemte perioder med henblik på at begrænse skadelige virkninger.Den samlede økologiske funktionalitet for yngle- og rastepladser vil blive op-retholdt.

Forslaget skal i øvrigt overholde gældende EU-krav vedrørende udbud af of-fentlige kontrakter. EU’s udbudsregler indebærer en pligt for ordregivendemyndigheder til at følge bestemte procedurer ved indgåelse af visse offentli-ge kontrakter. Det er en betingelse for udbudspligt, at der skal foreligge engensidigt bebyrdende aftale mellem ordregiveren og leverandøren. De opga-ver, som Banedanmark tillægges efter denne lov er således ikke omfattet afudbudsreglerne. Derimod vil de kontrakter, som Banedanmark vil skulle ind-gå som følge af denne lov, skulle udbydes efter de gældende EU-regler for of-fentlige udbud.Forslaget er ikke omfattet af loven om miljøvurdering af planer og program-mer (lov nr. 936 af 24. september 2009), jf. herved at grundlaget for indførel-se af elektrisk drift på danske fjerntrafikstrækninger blev påbegyndt og af-sluttet med lov nr. 206 af 23. maj 1979, og dermed inden ikrafttrædelsen afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vur-dering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.10. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:11. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

De VVM-undersøgelser, der vil blive gennemført, opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters ind-virkning på miljøet (kodifikation) (EF-Tidende 2012, nr. L 26, side 1). VVM-undersøgelsen opfylderendvidere kravene i habitatdirektiv, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-per samt vilde dyr og planter (EF-tidende 1992 nr. L 206 side 7-50). Ingen fuglebeskyttelses- ellerhabitatområder i henhold til Rådets direktiver skønnes at ville blive påvirket negativt af anlæggene. Detsikres således gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag, at de arter, der er omfattetaf habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af jernbanen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen i § 1, stk. 1, bemyndiger transportministeren til at undersøge og pro-jektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering af jernbanestrækningenEsbjerg-Lunderskov og andre statslige jernbanestrækninger helt eller delvist.I første omgang foretages undersøgelse og VVM-vurdering af jernbanestrækningenEsbjerg-Lunderskov.Efter bestemmelsen i § 1, stk. 2, bemyndiges transportministeren til at undersøge ogprojektere andre jernbanestrækninger helt eller delvist. Først når der foreligger enpolitisk aftale om at bevilge midler til elektrificering af yderligere jernbanestræknin-ger, vil transportministeren udnytte sin bemyndigelse til at undersøge og projektereden eller de pågældende strækninger.Bemyndigelserne i § 1 forventes delegeret til Banedanmark.Til § 2Bestemmelsen giver i stk. 1 transportministeren hjemmel til i en bekendtgørelse atfastsætte nærmere regler om installationer, der er nødvendige for elektrificeringen.Bemyndigelsen forventes delegeret til Banedanmark.Endvidere præciseres det i stk. 2, at de regler, som transportministeren fastsætterefter stk. 1, skal lægges til grund af kommunerne i kommuneplanlægningen. De reg-ler, som transportministeren udsteder efter stk. 1, er således bindende for kommu-nerne og går forud for planlovgivningen.Til § 3Bestemmelsen indebærer, at Banedanmark skal udarbejde VVM-redegørelse, hvisdette kræves efter de gældende regler for VVM-vurdering. Forud herfor kan det evt.afklares konkret efter reglerne om screening, hvorvidt det er nødvendigt med enVVM-vurdering. Selve screeningen foretages, hvis den besluttes, af Naturstyrelsenefter de gældende regler for screening af projekter med hensyn til, om det vil værenødvendigt med en egentlig VVM-undersøgelse ved indførsel af eldrift på eksisteren-de jernbanestrækninger.Banedanmark skal efter gennemførelsen af VVM-processen, hvis en VVM-redegørelse er påkrævet, forelægge en detaljeret indstilling om godkendelse af an-lægget vedr. den eller de konkrete jernbanestrækninger for transportministeren, derskal træffe afgørelse om godkendelse af projektet eller projekterne, jf. § 4.Det foreslås i stk. 2, at offentliggørelse af VVM-redegørelsen kan ske udelukkendedigitalt. Forslaget er på linje med hvad, der gælder i planlovens regi vedr. anvendelse

af digital offentliggørelse af VVM-redegørelser. Bestemmelsen indebærer, at Bane-danmark har mulighed for at bestemme, at samtlige processer i forhold til offentlig-heden i forbindelse med VVM-arbejdet kun skal foretages digitalt. Henvendelse tilborgere, hvis ejendom forventes eksproprieret i forbindelse med elektrificeringen, vildog fortsat foregå skriftligt, medmindre den pågældende har accepteret at blive kon-taktet pr. mail.Til § 4Det følger af stk. 1, at transportministeren skal godkende den endelige udformning afelektrificeringen for den pågældende strækning, herunder nye broer, arealafgivelser,erstatningsnatur og servitutter m.m. Det foreslås, at transportministeren skal foreta-ge forudgående høring af miljømyndighederne, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen,samt Kulturstyrelsen og et af Folketinget nedsat udvalg, dvs. formentlig FolketingetsTransportudvalg.I stk. 2 foreslås, at transportministerens godkendelse efter stk. 1 træder i stedet foren VVM-tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i lov om planlægning.Transportministerens afgørelse vil kunne indbringes for domstolene.Efter transportministerens godkendelse efter stk. 2, skal de kommuner, der måttevære involveret i det pågældende projekt, efter bestemmelsen i stk. 3 vedtage defornødne kommuneplantillæg endeligt og med de eventuelle ændringer, der fremgåraf godkendelsen.Transportministerens godkendelse efter denne lov går således forud for planlovgiv-ningen og skal uden videre lægges til grund af kommunerne.Til § 5Efter bestemmelsen i stk. 1 bemyndiges Banedanmark til at forestå anlægsarbejdet iforbindelse med elektrificeringen af konkrete jernbanestrækninger.Bestemmelsen i stk. 2 indeholder regler for proceduren i forbindelse med godkendel-se af mindre ændringer af et godkendt projekt. Det foreslås således, at Banedanmarkskal forelægge og indstille mindre ændringer af et godkendt projekt, der kan gen-nemføres uden ny VVM-procedure, for transportministeren, der kan tage stilling tilen godkendelse heraf, evt. i relevant omfang efter høring af Naturstyrelsen, Miljøsty-relsen og Kulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg.Bestemmelsen i stk. 3 indeholder regler om proceduren i forbindelse med godken-delse af større ændringer af et godkendt projekt. Det foreslås således, at der i tilfæl-de af større ændringer af et godkendt projekt først foretages en VVM-screening, derudføres af Naturstyrelsen efter de gældende regler herfor. Hvis VVM-screeningen

Til § 7Bestemmelsen giver mulighed for, at transportministeren forlods kan erhverve enejendom på begæring af ejeren. Der skal være tale om ejendomme, der berøres sær-ligt indgribende af projekteringen. I lighed med den vurdering, der skal foretages iforbindelse med administrationen af bestemmelsen i lovforslagets § 12, vil der i hvertenkelt tilfælde skulle foretages en vurdering af projekteringens betydning for denpågældende ejendom. Udgangspunktet er, at projektet skal berøre ejendommen i etsådant omfang, at der er risiko for, at denne vil blive eksproprieret i væsentligt om-fang eller påført betydelige gener i forbindelse med projektets eventuelle gennemfø-relse. Det foreslås dog, at den forventede delvise ekspropriation eller de gener, somprojektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.Der kan også blive tale om forlods at overtage ejerlejligheder og andelslejlighe-der, der i væsentligt omfang forventes eksproprieret eller eksproprieret midlerti-digt i en eventuelt kommende anlægsperiode, eller erhvervslejemål, der forven-tes eksproprieret i væsentligt omfang for at skaffe areal til projekterne.Det er i øvrigt en betingelse, at projektet hindrer salg af den pågældende ejen-dom på normale vilkår, hvilket ejeren skal kunne dokumentere, f.eks. ved erklæ-ring fra en ejendomsmægler.Det foreslås endvidere, at overtagelsesadgangen kun kan komme på tale, når derforeligger ”særlige personlige grunde” til, at ejeren ønsker ejendommen overta-get. Som eksempler på ”særlige tilfælde” kan nævnes, at en forlods overtagelsekan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, fx hvis en erhvervsvirksom-hed lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse før de ordinæ-re ekspropriationer. Ordinære ekspropriationer kan først ske, når der er vedtageten anlægslov for et anlægsprojekt, og der i anlægsloven er tilvejebragt en eks-propriationshjemmel.Andre ”særlige personlige grunde” kan være, hvis ejeren har særlige personligeårsager til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for de ordinære eks-

propriationer. Særlige personlige årsager kan fx være sygdom, alder, familiefor-øgelse eller andre sociale årsager.Udgifter til en sådan overtagelse afholdes af de midler, der er bevilliget til Bane-danmark og afsat på finanslovens § 28.63.02.73 til formålet.Ejendomme, der måtte være overtaget forlods, kan senere afhændes efter dealmindelige regler, såfremt det måtte vise sig, at ejendommen alligevel ikke skalanvendes til jernbaneformål. Hvis der er tale om forlods overtagelse af lands-brugsejendomme, kan ejendommens jord eventuelt anvendes som led i en jord-fordeling i forbindelse med et kommende jernbaneanlæg. Bestemmelsen finderogså anvendelse, når der er nedlagt forbud efter § 8.Det følger af det foreslåede stk. 2, at overtagelsessummen fastsættes af ekspro-priations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen i lovforslagets § 7 er på linje med tilsvarende bestemmelser i nye-re projekteringslove for jernbanestrækninger.Til § 8I stk. 1 foreslås det at give transportministeren adgang til at sikre de nødvendigearealer ved at kunne pålægge byggelinjer på berørte ejendomme. Med bestemmel-sen i stk. 1 begrænses den periode, der kan pålægges byggelinjer i, til højst 10 år adgangen. Der skal således træffes en ny beslutning om byggelinjepålæg, hvis byggelin-jerne ønskes opretholdt ud over denne periode. Byggelinjepålægget kan ved nyt på-læg forlænges én gang med yderligere op til 10 år.Bestemmelsen i stk. 2 beskriver virkningerne af byggelinjepålægget. Byggelinjernemedfører, at grundejeren ikke uden transportministerens tilladelse må opføre nybebyggelse og anlæg af blivende art, såsom sportspladser, kirkegårde, tankanlæg,grusgrave eller lignende – herunder ved tilbygning eller ved genopførsel – på detareal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, atder foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarendemodernisering af eksisterende bygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke tilhinder for salg af ejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen,f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i bank.Til § 9Efter forslaget i stk. 1 gives transportministeren hjemmel til at nedlægge forbudmod bebyggelse på ejendomme, som vil blive berørt af de af § 1 omfattede anlæg.

Forbudsperioden har gyldighed i ét år og kan ikke forlænges. Bestemmelsen givermulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor der endnu ikke er pålagt byggelinje, og hvorder påtænkes gennemført foranstaltninger, som nævnt i § 8, stk. 2.Bestemmelsens stk. 2 pålægger kommunerne at underrette transportministerenom planlagt nybyggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøresaf projekteringen. Hvis der ikke er nedlagt forbud inden to måneder efter indberet-ningen, kan bygningsmyndigheden udstede byggetilladelse. Banedanmark vil i for-bindelse med projekteringsarbejdet nærmere informere de berørte kommuner omde relevante ejendomme.Til § 10Efter stk. 1 skal der foretages offentlig kundgørelse af pålæg af byggelinjer og om,at der skal ske meddelelse direkte til ejere og brugere af ejendomme, der direkte erberørt af pålægget, og der skal oplyses om beliggenheden af byggelinjer på den på-gældendes ejendom.I stk. 2 foreslås en frist for klager over pålæg af byggelinjer på 4 uger. Bestemmel-sen giver hjemmel til tinglysning af byggelinjepålæg, dog først efter at der er truffetafgørelse i forbindelse med eventuel klage.Det følger af stk. 3, at et byggelinjepålæg skal tinglyses, når fristen for klage er ud-løbet, og der er truffet afgørelse i en evt. klagesag.I stk. 4 fastsættes, at klager over pålæg af byggelinjer som hovedregel ikke har op-sættende virkning, men at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde atbeslutte at give klagen opsættende virkning.I stk. 5 fastsættes det, at byggelinjebestemmelser, der er offentligt kundgjort, skalrespekteres af såvel ejendommens ejere som af andre rettighedshavere, uansethvornår deres rettigheder er erhvervet. Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg erknyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af berørte ejendommeer kun af oplysende karakter.I stk. 6 pålægges bygherren pligt til forud for iværksættelse af et planlagt byggeri atindhente oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, der er pålagt byggelinjeefter § 8, vil komme i strid med byggelinjebestemmelsen.Til § 11Efter forslaget i stk. 1 kan ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 8,kræve arealet overtaget af transportministeren mod erstatning, hvis den pågældendeafskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under

hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til denudnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer.Den retsbeskyttelse, forslaget til stk. 1 giver grundejerne, er således begrænset tilsituationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomisk forsvarlig måde.Som eksempel på et tilfælde, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomiskforsvarlig måde, kan nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres,og hvor det må lægges til grund, at det på ejendommen beliggende hus efter kvarte-rets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin belig-genhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang.Med forslaget i stk. 2 kan ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byg-gelinjer efter § 8, kræve, at transportministeren overtager arealet mod erstatning,når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, og der foreliggersærlige personlige grunde hos ejeren.”Særlige personlige grunde” vil f.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af syg-dom, alder, familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejen-dommen for at flytte til et andet sted.Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, der i ”væsentligt omfang” er på-lagt byggelinjer efter § 8, sigter til den situation, hvor det vurderes, at den pågæl-dende ejendom helt eller delvist i større omfang vil blive eksproprieret i forbindelsemed projektets eventuelle gennemførelse. Der skal således på det tidspunkt, hvoranmodningen om overtagelse fremsættes, i hvert enkelt tilfælde foretages en kon-kret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen, baseret påden viden, der er om linjeføringen ud fra den foretagne projektering på dette tids-punkt. Vurderingen vil være afhængig af, om der er tale om en beboelsesejendomeller en erhvervsejendom, og om den pågældende ejendom består af én eller flerelodder.Som eksempel kan nævnes en erhvervsvirksomhed, der ønsker at udvide i form afen tilbygning, men hvor udvidelsen vil strække sig ind over planlagte elektrificerings-anlæg. I et sådant tilfælde vil der kunne pålægges byggelinjer med den konsekvens,at der ikke vil kunne meddeles tilladelse til det pågældende byggeri.Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del af ejendom-men, at der er risiko for, at transportministeren under alle omstændigheder vil skulleovertage ejendommen helt eller delvist i betydeligt omfang for at kunne realisereanlægget i den linjeføring, som byggelinjen skal sikre.

Hvis byggelinjen eksempelvis alene vedrører en lod af en landbrugsejendom, der erbeliggende et stykke fra bygningslodden, vil dette normalt ikke kunne begrunde enovertagelse. Tilsvarende vil det forhold, at en landbrugsejendoms bygningslod peri-fert berøres af byggelinjer, og uden at byggelinjerne hindrer en fremtidig bygnings-udvidelse, heller ikke kunne begrunde en overtagelse.Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet eller ejen-dommen på normale vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæring fraen ejendomsmægler. Der gælder ingen frister for fremsættelse af begæring om over-tagelse.Efter forslaget i stk. 3 kan ejeren af en ejendom, hvor arealet, der er omfattet afbyggelinjepålægget, kun udgør en mindre del, kræve hele ejendommen overtagetmod erstatning. Det forudsættes dog, at den tilbageværende del af ejendommenbliver så lille eller får en sådan karakter, at det ikke vurderes som hensigtsmæssigt atbevare den som en selvstændig ejendom. Hele ejendommen kan endvidere krævesovertaget, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på nor-male vilkår i de i stk. 2 nævnte situationer.Byggelinjernes betydning for den enkelte ejer kan ændre sig i tidens løb. Den æn-drede betydning kan skyldes ændringer i ejerens personlige forhold, men også æn-dringer i vilkårene for drift af en på ejendommen værende erhvervsvirksomhed kanbetyde, at der adskillelige år efter byggelinjepålægget opstår et ønske om at få over-taget arealet af staten. Det gælder f. eks., hvis der på ejendommen drives erhvervs-virksomhed, og byggelinjen hindrer en udbygning af virksomhedens driftsbygninger,når denne anses nødvendig for virksomhedens fortsatte drift på et rimeligt økono-misk grundlag. Ejeren kan derfor til enhver tid fremsætte begæring om overtagelse.Efter forslaget i stk. 4 kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de i§§ 57 og 58 i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder, hvis transport-ministeren afslår ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller hvis der ikkekan opnås enighed om erstatningens størrelse.Efter bestemmelsen i stk. 5 kan spørgsmål om overtagelsesbegæringer som følge afbyggelinjepålæg først indbringes for domstolene, når klageadgangen til taksations-myndighederne er udnyttet. Søgsmål skal anlægges senest 6 måneder efter, at afgø-relse er kommet frem til klageren.Bestemmelsen i lovforslagets § 11 svarer i det væsentlige til § 38 i lov om offentligeveje og til § 5 i lov om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejreog Vipperød, § 5 i loven om projektering af København-Ringsted, og § 13 i lov omprojektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Dan-mark. Praksis på disse områder vil derfor i relevant omfang kunne indgå i vurderingenefter lovforslagets § 11Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle total ekspro-prieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at

staten overtager et areal, selv om ejendommen kun forventes delvist eksproprieret,eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse med projektets gennemfø-relse. Det foreslås dog, at den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper,som projektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.Til § 12Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særlige til-fælde efter anmodning fra ejeren, også selvom der ikke er nedlagt byggelinjer, kanekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af elektrificeringsprojek-tet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.Ved »særligt indgribende« sigtes til en situation, hvor transportministeren vurderer,at der er en betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive total-eksproprieret. Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulletotaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser eropfyldt, at staten overtager et areal, selv om ejendommen kun delvist forventes eks-proprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse med anlæggetsgennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise ekspropriation eller deulemper, som projektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af elektrifice-ringsprojektet, er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et sær-ligt tilfælde være opfyldt, førend transportministeren kan ekspropriere de pågæl-dende ejendomme på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Som eksemplerpå »særlige tilfælde« kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan afværge væ-sentlige økonomiske konsekvenser, fx hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligtindtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Etandet særligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønskeejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særligepersonlige årsager kan fx være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre socialeårsager. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for atudgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.En fremrykket ekspropriation vil kun komme på tale, hvis ejeren af den pågældendeejendom eller erhvervsvirksomhed anmoder herom.Efter stk. 2 fastsættes erstatningen af ekspropriations- og taksationsmyndighederne ihenhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Det foreslås i stk. 3, at reglerne i vejlovens § 51, stk. 1 og stk. 2 skal finde tilsvarendeanvendelse ved erstatningsfastsættelsen.Til § 13Efter den foreslåede hjemmel i stk. 1, gives transportministeren hjemmel til at eks-propriere de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen afelektrificeringen af jernbanestrækninger.Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt at eksproprierearealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. Når anlægsarbej-

derne er færdige, er udgangspunktet, at de midlertidigt eksproprierede arealer såvidt muligt reetableres og leveres tilbage til den oprindelige ejer.Forslaget til bestemmelsen i stk. 2 giver transportministeren hjemmel til ved ekspro-priation at pålægge ejendomme langs anlægget servitut om eldrift eller andre servi-tutter med deraf følgende rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for gen-nemførelsen af det i denne lov omhandlede anlæg. Servitutten indebærer af sikker-hedsmæssige grunde begrænsninger på de ejendomme, der støder op til elektrifice-ringsanlægget med hensyn til beplantning, bebyggelse og lignende.Efter forslaget til stk. 3 sker ekspropriation, jf. stk. 1 og 2, efter reglerne i lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Efter stk. 4 fastsættes erstatningen i henhold til reglerne i § 51, stk. 1 og stk. 2, i lovom offentlige veje.Til § 14Det foreslås, at bestemmelsen om gæsteprincippet i § 106, stk. 1, i lov om offentligeveje, finder tilsvarende anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med elektrifice-ringsanlæg.Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse, hvorder uden vederlag, er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom, derikke tilhører ledningsejeren. Reglen indebærer, at ledningsejeren som gæst skal be-koste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse afdet areal, hvor ledningen er anbragt.Til § 15Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Banedanmark eller andremyndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i dennelov.Banedanmarks afgørelser efter denne lov, herunder eventuelle afgørelser, som følgeaf delegation af transportministerens beføjelser, kan efter bestemmelsen i stk. 2 ikkeindbringes for anden administrativ myndighed end transportministeren. Tilsvarendekan afgørelser truffet af andre myndigheder under Transportministeriet efter delega-tion efter stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed end transportmi-nisteren.Transportministeren kan efter bestemmelsen i stk. 3 fastsætte regler om adgangen tilat klage over afgørelser, der træffes efter denne lov, herunder om klagefrister ellerom, at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeren.Transportministerens afgørelser efter denne lov kan efter bestemmelsen i stk. 4 ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.

2013

2014

2015

I alt