Foldernes centrale budskaber:(A)atinfrastrukturgenerelt er vigtig i Nordjylland(B)at der erproblemer med trafikafviklingenved Limfjorden i.f.m. hændelser(C)at man har et ønske om, at beslutningen om linjeføring snart tages, bl.a. af hensyn tilplanlægning(D)at en forøget motorvejskapacitet på tværs af fjorden vil gøre det muligt at dedikeresærlige spor til kollektivtrafikpå Limfjordsbroen.(E)at en vestlig Limfjordsforbindelse kanspare årlige forsinkelseri trafikken på 408.000 timer(F)at entrinvis realiseringaf en vestlig Limfjordsforbindelse er en mulighed

Mine kommentarer hertil:Punkt A, B og Ckan lige så godt være argumenter forøst, midt eller for vest-løsningen.Punkt Der muligvis et ”tomt argument” da staten joingen garantihar for, at man i sidste ende vilinddrage to spor på Limfjordsbroen til den kollektive trafik, den dag en ny forbindelse er bygget *).Kun Midt-løsningen skaber så meget mindre trafik på Limfjordsbroen, at der er grund til at tro pådet (se side 10).Punkt Eer for tyndt et beslutningsgrundlag, så længe der ikke findes entilsvarende beregning foren optimeret østlig løsning,som også indeholder den planlagte tilkørsel til City Syd via Ny Dallvejog det smarte forslag om en højklassificeret vej fra Jammerbugt til E39, som fremkom under VVM.Enberegning vedrørende midt-løsningenville også være interessant.De forskellige løsninger bør desuden vurderes i forhold til en mere realistisk (lavere)fremskrivningaf trafikkenend den, der blev benyttet i VVM. Og i øvrigt bør det ikke kun være forsinkelser i trafik-ken, der er den udslagsgivende parameter for valg af løsning, man skal ogsåværdisætte ting somtabt natur og tabt attraktivitet for Aalborgsamt de forskellige løsningers evne til atstyrke den kol-lektive trafiksandel af transportarbejdet.*) Aalborg Byråds har tidligere afvist miljørigtige trafikløsninger f.eks. 10/9- 2012, hvor man afbrød arbejdet med en gang– og cykelsti påjernbanebroen for at kunne føre blot 7,5 mio. retur til kommunekassen.

Mine kommentarer hertil (fortsat):Punkt Fvedrører muligheden foretapeinddeling,så man undgår overinvestering. Men de førsteto etaper af en vestlige forbindelse har isoleret set ingen funktion i forhold til Limfjords-forbindelsen. De tjener kun følgende formål: (1) at danne en forbindelsesvej fra E45 syd til et bu-tikscenter og (2) at aflaste den lokale Hobrovej en smule. Der er derforingen fordel i at benytteetapeinddeling i forbindelse med vest-løsningenset i forhold til trafik til motorvejsudbygningentil og fra Vendsyssel —man skal helt frem til 3. etape og investere næsten det fulde beløb—formentlig 6 mia. kr., før noget væsentligt forandres, dvs. det er dette beløb, der er i spil.Øst-løsningen er langt bedrei forhold til en etape-opdeling—med gradvis effekt på det overord-nede mål med en 3. Limfjordsforbindelse og med evne til at udskyde store investeringer, til der erentydigt brug for dem.

Misvisende fotos?De to fotos til højre stammer fra side 8 i brochuren ”Mobilitet iNordjylland —de Regionale prioriteter” som Region Nordjylland ogKKR udleverede til folketingets transportudvalg i November.Man får det indtryk, at køer er ofte forekommende.Men køer forekommer kun sjældent, efter at motorvejen nord forfjorden er udvidet til 2x3 spor. Når der i dag opstår en kø, skyldesdet næsten altid et uheld længere fremme.De samme fotos findes i folderen ”Landsdelsforbindelsen på tværs af Limfjorden.”Her har man dog oplyst, at køen skyldes et uheld længere fremme.Nedenfor vises 6 fotos taget på samme tid og sted men på andre hverdage, d. v. s. trafikkens normale tilstand.

Det virker desuden forkert at medtage fotoet afkøen på Sundsholmeni alle de foldere, der argumenterer for en vestligforbindelse. Opstår der et uheld i tunnelen efter en vestlig forbindelse er bygget, vil der nemlig fortsat være kø her. Det erkun biler helt nordfra/ sydfra, der kan nå at dreje fra i tide. Og det er ikke engang sikkert, for ankommer man nordfra viaE45, skal man sammen med 40.000 andre (HDT) køre via de kommunale veje over til Egholm-motorvejen. De kommunaleveje kan vel højst klare 20.000 (HDT). En østlig forbindelse med et ekstra rør vil være langt bedre til at løse op for situationermed uheld i tunnelen, fordi omkørslen her sker tæt på det sted, hvor vejen afbrydes, se detaljer herom på side 8.

Eksempler på ting, jeg savner bliver undersøgt:Side 7:Tre vigtige mål i.f.m. sikring af fjordforbindelsenSide 8:De forskellige løsningers evne til at mindske sårbarhedSide 9:Anslået trafik år 2030Side 10:Anslået trafik år 2030 fordelt på løsningsforslagSide 11:Andre idéer til aflastning af biltrafikken over fjordenSide 12:Mere om Midt-løsningenSide 13:Forskelle mellem projektet fra 1996 og mit forslagSide 14:Således kan broen skifte mellem to tilstandeSide 15:Et ekstra spor sydpå ved tunnelstop i morgenmyldretidenSide 16:Midt-løsningen kan billiggøre senere udvidelser af E45Side 17:Passagen ved Musikkens HusSide 18:Skibstrafikkens passageSide 19:Om flere fluer med et smæk og blokerende beslutninger.Side 20:Samlet vurdering af fordele ved forskellige løsninger

Tre vigtige mål i.f.m. sikring af fjordforbindelsen(1) atundgå de mange uheld,der i dag er hovedårsagen til stop i trafikken(2) at sikre, attrafikken kan ledes uden omi tilfælde af uheld og andre hændelser(3) at sikre tilstrækkeligkapacitetpå tværs af fjorden alt i altAd. 1:Meget kan formentlig vindes ved ombygning af E45 nær tunnelen, således at til– og fra-kørsler placeres mere hensigtsmæssigt (Anker Lohmann-Hansens forslag om trompet-løsning)eller helt kan fjernes (Midt-løsningen muliggør, at man helt kan fjerne Nørresundbygrenen), ogsåledes at anden forvirring undgås (forslaget om en ekstra kørebane sydpå lige efter tunnelen)Ad. 2:Øst-løsningen er bedst til denne opgave, se side 8.Ad. 3:Som beskrevet iwww.3limfjordaw.tjeklige.dkskal vi sandsynligvis helt frem til år 2030,før den samlede trafik på tværs af Limfjorden når op omkring 120.000 ÅOP og kapaciteten der-med er opbrugt i Limfjordstunnelen. Herefter vil både vest, midt– eller en øst-løsning eller evt. envellykket udbygning af den kollektive trafik være mulige svar på problemet.

Anslået trafik år 2030.De sorte talpå figuren til højre stammer fra VVMside 64 og viser Vejdirektoratets vurdering af trafikkenår 2020, hvis man intet foretager sig. Den aktuelletrafikudvikling sandsynliggør dog, at disse trafiktalførst vil optræde omkring år 2030. Men det er altsåden trafikmængde, der skulle begrunde behovet foren ny limfjordsforbindelse.De turkise taler et bud på, hvordan tingene vil æn-dres, hvis man bygger en ny, nordlig Høvej til E39.De røde taler et bud på, hvordan tingene vil ændres,hvis man bygger en Karolinelund-forbindelse.De olivengrønne taler et bud på, hvordan trafikken vilændres, hvis man bygger Ny Dallvej-forbindelsen tilE45.De purpur-farvede talvurderer resultatet af Egnsplan-vej til det nye supersygehus i Aalborg Øst.De blå talvurderer ændringerne i biltrafikken påtværs af fjorden ved anlæg af en letbane.

Andre idéer til aflastning af biltrafikken over fjordenTil kortere ture i byområdet må der åbenlyst kunne spares nogle bilture på tværs af fjorden, hviscyklister tilbydes

genveje,

der gør cyklen til det hurtigste transportmiddel, men Aalborg kommu-ne har for nylig stoppet et projekt om at hæfte en cykelbro påjernbanebroen i vest.Hvad angår cykelgenveje over fjordenøst for Limfjordsbroen,vil man kunne etablere en sådan ikombination med en midt-løsning, og dog vil en højbro og en tunnel være lidt problematiske.Man kunne da evt. overveje en kortletbaneder medtager cykler, evt. placerettophængt underbroen.En tophængt letbane kan indstille driften de få gange, et højt skib skal passere. Denne ba-ne kan have et enkelt vogntog, der kører frem og tilbage i pendulfart.Pendul-letbanen ville også kunne bruges til at forbinde enP-plads i Nørresundbymed AalborgCity (området ved Friis, Nordkraft og Musikkens Hus), så man også på denne måde reducererbiltrafik på tværs af fjorden.Når man vurderer anlægsprisen på en sådan løsning, må man tage i betragtning, at man til gen-gæld vil kunne spare gang– og cykelstier på broen (på Limfjordsbroen er dette ca.70 % af bred-den).

Mere om Midt-løsningenRapporten til venstre var den sidste, der behandledeKarolinelund-forbindelsen som mulighed for 3. Lim-fjordsforbindelse. I 1999 blev den fravalgt, formentligfordi den skulle betales af Aalborg selv. Det forhin-drer den dog ikke i at være den bedste løsning forhelheden. Se de relevante sider fra rapporten til ven-stre på adressenwww.karolinelund.tjeklige.dk/Karolinelund1996.pdfBemærk at det er enmeget stor fil,det kan vare fle-re minutter at få den ned afhængig af din inter-netforbindelse.I min tidligere henvendelse til folketingets transport-udvalg (sewww.3limfjordaw.tjeklige.dk)omtaler jegde grundlæggende ting ved mit forslag om en midt-løsning og kommer med en vurdering af, hvad denvil koste. Det anbefales derfor at læse dette først.

En bro - ikke en tunnel

-bygges over fjorden. En tunnel kan dog være et alternativ.Den nye bro skal ”fungere som et tredje tunnelrør” i tilfælde med uheld i tunnelen for-stået på den måde, at man ved stop i tunnelen fjerner det meste lokaltrafik fra broenog ensretter den i sydgående retning. En ny ”nødvej” på to spor hen over Stigsborg-grunden skal lede trafikken fra E45 over til broen, ellers skal den være uden biler.

Der skal kun være tre spor

over fjorden (I 1996 var det fire). Årsagen er, at der alligevelnæppe er kapacitet på vejnettet i Nørresundby til at aftage mere. Desuden er for me-get trafik i bycentrene uønsket (alligevel er det jo en udvidelse jeg taler for, men det erbl.a. for at aflaste Vesterbro med dens snævre gaderum, hvor forurening ophobes).

Der skal være reversible vognbaner

på broen. Om morgenen to spor mod Aalborg, omeftermiddagen i modsat retning. Desuden gang– og cykelsti (eller letbane inkl. cykler).Linjeføring via kanten af Karolinelund (Kanalstien) i stedet for Karolinelundsvej som i1996. På denne grund var der et tivoli i 1996, nu er pladsen mere eller mindre ledig.De tre industribygninger, der skulle

købes og nedrives i 1996-modellen

(Ryø, Kulsiloved Nordkraft og DLGs lagerhal) findes ikke længere eller ligger ikke længere i vejen iforhold til den valgte linjeføring. Enkelte huse i Nørresundby skal dog stadig nedrives.Der er brug for

udvidelser af Sønderbro

til 2x3 spor den korte strækning, hvor detmangler, og en niveaufri skæring ved Østre Alle.

Nørresundby-grenen

skal lukkes, og grunden kan sælges.

Et ekstra spor sydpå ved tunnelstop i morgenmyldretidenPå siden forud vises hvordan2 kørebaner fra E45 nord ledesvia Karolinelundbroen mod syd.En ekstra kørebane sydpå kan fø-res via Limfjordstunnelen(det nuværende 2+1 nødsystemigennem et enkelt rør benyttes).Sydgående trafik denne vej skalkun være forbeholdt dem, derskal mod Vejgaard og AalborgØst. For at dette kan fungere,spærres E45 syd i disse situatio-ner lige efter frakørslen til Univer-sitetsboulevarden. Folk nordfraskal naturligvis ledes på rette vejvia grundig skiltning.

Midt-løsningen kan billiggøre senere udvidelser af E45Hvis Midt-løsningen er den billigste af anlægge, vil det være lettest at skaffe penge til den inden-for en kort årrække. Derved kan man måske nå at bygge den, inden trafikken på E45 bryder såmeget sammen, at en udvidelse til 2x3 spor omkring Aalborg (m.m.) er påkrævet.Kan man det, får man mulighed for at bruge den nye bro som omkørsel under det vanskelige byg-geri med udvidelse af E45. Derved bliver dette byggeri billigere på tre måder:

Færre gener ogmindre tidstabfor trafikken (om end bilerne stadig ledes ud på en omkørsel).Takseringen af dette tidstab er af Vejdirektoratet angivet som en af årsagerne til tredoblingen afprisen på østforbindelsen fra VVM i 2006 til VVM i 2011. Med andre ord må der være tale omet betragteligt beløb, måske 1 mia. kr.Ombygningen kan foretageshurtigere,fordi man ikke samtidig skal have plads til trafikken langsden vej, der ombygges, hvilket også påvirker tidstabet.Ombygningen bliverikke så besværlig,hvorved omkostningen må være lavere.

En Karolinelund-bro vil formentlig være til mere fordel end ulempe for Musikkens hus, idetdette kulturhus bliver eksponeret langt mere tydeligt, når det får en central placering i byen.Gode støjskærme over mod de musikalske aktiviteter vil dog være en nødvendighed.Mener man alligevel, at en bro tæt på huset er et problem, foreligger der også muligheden forat etablere forbindelsen via en tunnel, der kører under hele området.

Om flere fluer med et smæk og blokerende beslutninger.En motorvej vest om Aalborg via Egholm er udtryk for den megettraditionelle tankegang,hvor man ønsker at placeremotorveje alle de steder, hvor det umiddelbart ser ud som om, at de mangler.Selve VVM-processen åbnede op for at en masse mennesker brugte deres fantasi til at finde frem til anderledes syns-vinkler og ting, der kunne gøres smartere. Imidlertid blev disse bidrag blot ”noteret” ogikke taget til følgehverken iform afberegningeraf disse ændringers konsekvenser, tilføjelse af denye ideer til projekterneeller ændring af Vejdirek-toratetsanbefalinger.Et af de forslag, der kom frem og er blevet videreudviklet siden den forcerede offentlighedsfase, er en revurdering afKarolinelund-forbindelsen, altsåMidt-løsningen,som ville passe godt til dagens situation med en by, der udvikler sigmod øst og samtidig har stigende behov for plads til kollektiv trafik på tværs af fjorden. Denne løsning kunne på mangemåder slå flere fluer med et smæk (bl.a. ved både kunne være bybro og nødvej for E45), men den blev slet ikke vurde-ret, fordi folketinget på forhånd havde defineret et snævert kommissorium for VVM-arbejdet i form af vurdering af trekonkrete vejforløb.Stigningstakten i trafikkenbliver næppe som Vejdirektoratet har forudsagt. Med andre ord burde der værerigeligt tidtilat kigge nærmere på de forslag, der kom ud af VVM-høringen, før der tages en endelig beslutning om linjeføring.Man skulle f.eks. nødigt lægge sig fast på den dyreste linjeføring (en vestlig motorvej via Egholm) og derefter havne i enperiode på mange år, hvor man afventer, at der bliver råd til denne, samtidig med, at man er forhindret i at bruge pengepå at udbygge E45, altså den østlige linjeføring. I så fald skaber man for alvor problemer for trafikken til og fra Vendsys-sel, da E45 jo under alle omstændigheder skal bære langt den største del af denne trafik.