Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 83
Offentligt
RUTE 15 LØGTEN - TÅSTRUPForundersøgelse
UDBYGNING AF
>>>Forlængelse af Djurslandmotorvejen
R A PPO RT 4 21 - 2012
UDBYGNING AF RUTE 15 LØGTEN - TÅSTRUPForundersøgelse>>>Forlængelses af DjurslandsmotorvejenRapport 421 - 2012
REDAKTION:Vejdirektoratet
OPLAG:xxxx
DATO:November 2012
TRYK:Vejdirektoratet
LAYOUT:Vejdirektoratet og Niras
ISBN (NET):9788770607025
FOTOS:Vejdirektoratet
ISBN:9788770607032
GRUNDKORT:� Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen
COPYRIGHT:Vejdirektoratet, 2012
Denne og andre rapporter kan bestilles hos Schultz Boghandel, www.schultzboghandel.dk[email protected] eller på telefon 4322 7300
INDHOLD1. INDLEDNING 0G SAMMENFATNING2. NUVÆRENDE VEJFORHOLD3. UDVIDELSE TIL 2+1 MOTORTRAFIKVEJ4. UDVIDELSE TIL MOTORVEJ5. TRAFIKALE FORHOLD6. AREAL- OG EJENDOMSFORHOLD7. PLAN- OG MILJØFORHOLD8. TRAFIK OG ERHVERV9. ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSØKONOMIKILDER581418222628384042
ERS16
Allingåbro
16
Assentoft
Auning
E45
Pindstrup
21
LyngKolindMørkeThorsager
DSTENHornsletUgelbølle Følle
15
TåstrupRøndeFeldballe
Aarhus LufthavnTirstrup
Tirstrup
Løgten
SKØDSTRUPHINNERUPHjortshøj
KALØ VIG21
LYSTRUPSøftenE45Mundelstrup15
DråbyKnebelEBELTOFT
AARHUS
EBELTOFT VIG
FIGUR 1.1Undersøgelsesstrækningen Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup
4
1. INDLEDNING OGSAMMENFATNINGDetGRENAAfremgår af aftalen mellem den daværende regering(Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre ogLiberal Alliance om ”Bedre mobilitet”, af 26. november 2010,at der skal gennemføres en forundersøgelse af forlængelseaf Djurslandmotorvejen til Aarhus Lufthavn, Tirstrup.Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af forunder-søgelsen. Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirektora-tet bistået af et teknikerudvalg med deltagelse af SyddjursKommune samt Naturstyrelsen.Djurslands såkaldte sydlige vejhængsel (Rute 15) er i daganlagt som motorvej fra E45 frem til Løgten (Djurslandmo-torvejen). Fra Løgten er der motortrafikvej videre til Tåstrup,hvorfra der er almindelig hovedlandevej til Grenå (Rute 15),til Ebeltoft (Rute 21) og landevej til Aarhus Lufthavn.På Djurslandmotorvejen uden om Skødstrup og Løgtenkører 25.000 biler (hverdagsdøgntrafik 2010). På motortra-fikvejen mellem Rønde og Tåstrup kører 10.000-15.000 bilerpr. hverdagsdøgn. Øst for Tåstrup på hovedlandevejen modGrenaa kører ca. 6.000 biler, og 6.400 biler på strækningenmod Ebeltoft.Der er ikke i dag problemer med trafikafviklingen genereltset. Der kan dog forekomme forringet trafikafvikling i myldre-tiderne. Med stigende trafik vil der i årene frem kunne opståtrængselsproblemer i myldretiderne.Der er gennemført en undersøgelse af erhvervslivets behovfor vejtransport på Djursland og de mulige effekter forerhvervslivet ved udbygning af Rute 15 mellem Løgten ogTåstrup. Analysen viser, at der kan være en række positivelokale og regionale effekter ved en udbygning af motortrafik-vejen.Forundersøgelsen skal belyse behov og muligheder for enfremtidig udbygning af strækningen fra Løgten til AarhusLufthavn til højklasset vej. I vurderingerne af hvorvidt plan-lægningen skal omfatte motortrafikvej eller motorvej tagesder udgangspunkt i de trafikale forhold på strækningen.Forundersøgelsen skal endvidere inddrage eventuelle mulig-heder for lokale opgraderinger med stor trafikal effekt.Strækningen er vist på figur 1.1. I forundersøgelsen beskri-ves de relevante udbygningsforslag. Herudover beskrives devæsentligste konsekvenser af udbygningen i forhold til trafik,miljø, arealanvendelse og økonomi.Der er gennemført en undersøgelse af, om man kan gen-nemføre anlægsforbedringer af en vis betydning i forhold tiltrafikafvikling og trafiksikkerhed.Motorvejen fungerer generelt set hensigtsmæssigt blandtandet fordi, der allerede er gennemført en række initiativer afdet daværende Århus Amt til forbedring af vejen.Hvis man ønsker yderligere forbedringer kan det ske på toområder. Det er for det første vurderingen, at rampekryd-sene ved tilslutningsanlæg 15, Kirkeholtvej inden for en år-række bør udbygges, da der allerede i dag kan konstateresproblemer med trafikafviklingen i krydsene i myldretiden.For det andet kan man udbygge en delstrækning af dennuværende motortrafikvej til 2+1 sporet motortrafikvej. Ensådan udbygning vil forbedre trafikafviklingen, idet der vilkomme flere muligheder for overhaling.Forundersøgelsen har til formål at afklare, hvilke løsningsfor-slag der i givet fald kan danne udgangspunkt for en efterføl-gende VVM-undersøgelse, såfremt det besluttes at udarbej-de et beslutningsgrundlag for udbygning af den nuværendemotortrafikvej.Undersøgelsen omfattede oprindeligt en udvidelse af Rute 15til den østlige tilslutning af Lufthavnsvej, det vil sige ca. 5 kmlængere end i denne forundersøgelse. Efter åbningen af Ny
gby
Balle
5
Lufthavnsvej i december 2010 er den primære og hurtigstevej mellem Aarhus og lufthavnen via Rute 15 og Ny Luft-havnsvej vest om lufthavnen. Der er taget udgangspunkt i, atdet er denne vej, der benyttes til og fra Aarhus Lufthavn.I det første forslag udbygges den eksisterende motortrafik-vej til en 2+1 sporet motortrafikvej med overkørbart midter-areal, dvs. uden midterautoværn. Tilladt hastighed på vejenvil fortsat være 90 km/t. De strækninger, hvor der i dag er2+1 sporet vej eller 2+2 sporet vej ændres ikke.Udbygningen til 2+1 sporet vej forudsættes at ske ved, at deeksisterende nødspor inddrages til nye kørespor, således atvejen kun skal udbygges i begrænset omfang. Det medførerogså, at bygværker og tilslutningsanlæg kan bibeholdes istørst muligt omfang.I det andet forslag udbygges den eksisterende motortrafikvejtil en 4 sporet motorvej. Tilladt hastighed på vejen forventesat blive 110 km/t. Udbygningen til motorvej forudsættes atkunne ske asymmetrisk, således at eksisterende køresporog nødspor kan anvendes som den ene side af motorvejen.Broerne over den nuværende motortrafikvej har ikke længdenok til, at motorvejen kan føres under broerne. De eksiste-rende seks underføringer sideudvides i nødvendigt omfang.For den fremtidige situation i 2020 er der gennemført trafik-beregninger for en basissituation uden udbygning af Rute 15.Det forventes, at der vil være en generel stigning i trafikken på19 pct. i forhold til 2010. Trafikken på motortrafikvejen vil des-uden stige som følge af, at trafiksaneringen på Landevejen/Aarhusvej får flere trafikanter til at benytte motortrafikvejen.Udbygning af motortrafikvejen til en 2+1 sporet vej medføreren lille overflytning af trafik til Rute 15 på 100-300 køretøjer.Udbygning af motortrafikvejen til en 2+1 sporet vej medførerpraktisk talt ikke nogen kapacitetsforbedringer, bl.a. fordimotortrafikvejen allerede i dag på to steder af strækningener udvidet til 2+1 og 2+2 sporet vej.Der opstår således ikke nogen væsentlige trafikale for-bedringer i relation til trafikafviklingen ved udbygningen afmotortrafikvejen til en 2+1 sporet vej. Trafiksikkerheden vildog formentlig blive forbedret i begrænset omfang.Udbygning til motorvej medfører en stigning i trafikken påRute 15 med 1.000 - 3.100 køretøjer pr. døgn.En udbygning til motorvej vil medføre en markant forbedringaf trafikkapaciteten i forhold til dagens trafikale situation.
Tidsbesparelsen ved udbygning af den eksisterende motor-trafikvej til motorvej vil være på ca. 2 min.Forundersøgelsen viser generelt, at udvidelsen af den eksi-sterende Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup kun vil medførefå natur-, kultur- og miljømæssige konflikter.Forhold der skal tages særligt hensyn til, når vejen anlæg-ges, er de landskabelige og geologiske interesseområder,lavbundsområder, drikkevandsområder, fredskovområder,kulturarvsarealer og kulturmiljø, som berøres direkte ellerfindes tæt ved den planlagte vejudvidelse. Endvidere skalder tages særligt hensyn til fredede fortidsminder og beskyt-tede sten- og jorddiger.Det nærmeste Natura 2000 område, ”Kaløskovene og KaløVig”, ligger mindre end 1.000 m fra den eksisterende linje-føring for Rute 15. Det forventes ikke, at en udbygning afvejanlægget vil påvirke udpegningsgrundlaget. En nærmereundersøgelse af beskyttet natur og vandløb, bilag IV-arter ogfredede arter vil være nødvendig for at afgøre om vejudvidel-sen vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af disse.Sammenfattende viser forundersøgelsen følgende:■Der er ikke i dag egentlige trængselsproblemer ogmotortrafikvejen fungerer hensigtsmæssigt■Der vil frem mod 2020 kunne opstå trængselsproblemeri myldretiden afhængigt af trafikudviklingen■Der opnås ikke væsentlige trafikale forbedringer ved en2+1 vej■En motorvej medfører en markant forbedring af trafikka-paciteten, og medfører en tidsbesparelse på ca. 2 min.■En udvidelse af motortrafikvejen forventes at medføre fånatur- og miljømæssige konflikter.Der er udarbejdet et anlægsoverslag, som er tillagt 50 % tildækning af fremtidige ændringer og usikkerheder.UdbygningsforslagMotortrafikvejMotorvejBasisoverslagi mio. kr275663Basisoverslag + 50 %i mio. kr.397994
TABEL 1.1Basisoverslag og Basisoverslag tillagt 50 % for udbygning
af Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup til henholdsvis 2+1 motortrafikvejog motorvej. Prisniveau FL 2012 (vejindeks 174,4).
Samfundsøkonomisk set har anlæg af en motorvej en væ-sentlig bedre forrentning end en 2+1 sporet vej. Men den villigge i underkanten i forhold til de 5%, som er forudsætnin-gen for, at et projekt giver en positiv nettonutidsværdi.
6
Mio kr.MotortrafikvejMotorvej
Nettonutidsværdi- 329-61
Intern rente i %1,34,7
Nettogevinst pr. offentligomkostningskronenegativnegativ
TABEL 9.2Forslag til udbygning af Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup. 2+1 motortrafikvej og motorvej. Netto-nutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr. offentlig investeringskrone. Anlægsoverslag tillagt 50 %. Kalkulati-onsrente 5 % og nettoafgiftsfaktor 17 %. Prisniveau FL 2012 (Vejindeks 174,4).
7
Allingåbro
2. NUVÆRENDE VEJFORHOLDPå Djurslandmotorvejen (ved Skødstrup og Løgten) kørerca. 25.000 biler i døgnet (2010). På motortrafikvejen mellemRønde og Tåstrup kører 10.000 - 15.000 biler i døgnet. Østfor Tåstrup på hovedlandevejen mod Grenå kører ca. 6.000biler og på strækningen mod Ebeltoft ca. 6.400 biler. Lastbil-trafik udgør 10 - 15 % af trafikken.
Auning
Der er ikke trafikafviklingsproblemer generelt set på motor-trafikvejen eller vejene i området. Trafikken på motorvejenbliver dog mere tæt i myldretiderne, blandt andet fordi der ertale om udpræget pendlingstrafik. Der tegner sig begynden-de kapacitetsproblemer i tilslutningsanlæg 15, Kirkeholtvej.
Der er på strækningen tale om udpræget bolig-arbejds-stedstrafik med retningsfordeling 65 / 35 % i den størstemyldretidstime morgen og eftermiddag. Trafikvæksten har ide seneste 10 år været på ca. 4 % om året.
2.1 STRÆKNINGEN
I perioden 2006 til 2011 er der sket 27 uheld i alt. Der harværet 3 dræbte, 10 alvorligt tilskadekomne og 5 lettere til-skadekomne. Ulykkesfrekvensen og personskadetæthedener ikke højere end niveauet for den øvrige del af statsvejnet-tet.
Pindstrup
Den nuværende strækning er ca. 17 km lang fra tilslutnings-anlægget (TSA 15) ved Kirkeholtvej (Rute 587) til signal-reguleringen ved Ny Lufthavnsvej (Kolindvej) / Ebeltoftvej.Vejen blev i åbnet i 1987 som en tosporet motortrafikvejmed nødspor. På strækningen er der tilslutningsanlæg vedKirkeholtvej, Randersvej (Rute 21) og Flintbakken.Vejen blev anlagt i samme tracé som den planlagte for-længelse af motorvejen ved Skødstrup - Løgten og har pådelstrækninger forholdsvis små kurver. Flere af kurverne harikke overhalingssigt. Den tilladte hastighed er 90 km/t påhele strækningen.
21
Anlæg af motortrafikvejen i 1987 betød en væsentlig aflast-ning af den gamle landevej med store trafiksikkerhedsmæs-sige og miljømæssige forbedringer blandt andet for Røndeby. Der kører i dag ca. 7.000 biler i døgnet på landevejen.Der er fra kommunal side for kort tid siden gennemført initia-tiver til at begrænse trafikken på landevejen, hvilket giver envæsentlig overflytning af trafik til motortrafikvejen.
Kolind2.2 NORMALTVÆRPROFIL
Motortrafikvejens normaltværprofil er på den største del afstrækningen med 2 spor og nødspor i hver side:
21
Randers
ve
jTSA 16
veLande
jen
kaktblinFTSA 17
en
Aarhus Lufthavn
TåstrupGrenåvej15
AarhuTirstru
KirkeholtvejTSA 15
Løgten15
21
TRUP0
KALØ VIG123Kilometer42 sporet vej med nødspor2+1 vej med midterautoværn2+1 vej uden midterautoværn2+2 vej med midterautoværn
øj
0,5
FIGUR 2.1Den aktuelle strækning af Rute 15 med angivelse af 2+1 og 2+2 strækninger.
8
■1+1 tværprofil (2 sporet vej): km 18,0 - 22,1,km 24,0 - 30,5 og km 32,5 - 34,6, i alt 12,7 km.Der er desuden etableret følgende overhalingsstrækninger:
Tværprofil foreksisterende vejRabatNødspor
1+1 spor1,03,03,5
2+1 spor1,03,03,53,52,8
2+2 spor1,03,03,53,52,83,5
■2+1 tværprofil: km 22,1 - 22,5; km 23,5 - 24,0; km30,5 - 31,2; km 32,0 - 32,5 samt km 34,6 - 35,3, i alt2,8 km.■2+2 tværprofil: km 22,5 - 23,5 og km 31,2 - 32,0, i alt1,8 km.Placeringen af de forskellige tværprofiler ses på figur 2.1.Eksisterende kørebanebredder er på 3,5 m med 0,5 mbrede kantbaner. Det eksisterende nødspor har en breddepå ca. 2,5 m. Midterrabatten på 2+1 og 2+2 strækninger er2,5 - 3 m bred. Tværprofiler fremgår af figur 2.2 og tabel 2.1.
KøresporKøresporMidterrabatKøresporKøresporNødsporRabatKronebredde
3,53,01,015,0
3,53,01,021,3
3,53,01,024,8
TABEL 2.1Tværprofiler for den eksisterende vej
2.3 OMBYGNINGER AF VEJEN
Siden vejens anlæg i 1987 er der foretaget en del ændrin-ger og ombygninger af vejen. I 1996 blev det aftalt mellemÅrhus Amt og Vejdirektoratet, at der skulle gennemføres
Rabat
Nødspor
Kørespor
Kørespor
Nødspor
Rabat
1,0
3,0
3,515 m
3,5
3,0
1,0
FIGUR 2.2Tværprofil af den 1+1 sporede motortrafikvej
9
en analyse af vejstrækningen. Analysen fremgår af Vejdi-rektoratets rapport nr. 128, 1997. Analysen omfattede enmåling af trafikmængder og hastigheder, herunder måling aflastvognes hastigheder ved gennemkørsel af hele stræknin-gen. Der kunne konstateres ret lave lastvognshastighederpå visse strækninger omkring stigninger.Der blev også redegjort for uheldsforholdene på strækningen.Motortrafikvejen havde en uheldsfrekvens på en tredjedel afgennemsnittet for motortrafikveje, mens antallet af person-skadeuheld lå på halvdelen. Antallet af dræbte var større endgennemsnittet for motortrafikveje. Rapporten beskrev 2+1strækninger som en mulighed for forbedring af vejen. I perio-den 1998-2006 var vejen amtsvej under Århus Amt.Der er ikke overhalingssigt på en del af vejen, men der ermødesigt på hele strækningen.Nyt tilslutningsanlæg ved FlintbakkenDer blev anlagt ramper til Flintbakken omkring 1995. Anlæg-get var allerede fra starten forberedt til anlæg af de fireramper.Accelerationsspor ved Ny LufthavnsvejI 2000 blev der anlagt et accelerationsspor i den østligeende af strækningen i retning mod Aarhus. Accelerations-sporets primære formål er, at personbiler kan overhalelastvogne, der accelererer fra det signalregulerede krydsved Ny Lufthavnsvej / Ebeltoftvej. Accelerationssporet er 600RANDERSkilestrækning på 400 m.m langt med enRumlerillerI 2002 blev der udført en forsøgsstrækning på 600 m medrumleriller på begge sider af den punkterede midtlinje somAssentoftdet første sted i Danmark. I 2004-2005 blev der i forbindelsemed udlægning af slidlag etableret rumleriller på hele stræk-ningen undtagen på 2+1 strækningerne. Der blev etableretrumleriller, både hvor der var spærrelinje, og hvor der varE45punkteret midtlinje.2+1 og 2+2 strækningerI 2001 - 2002 blev der anlagt to strækninger som 2+1 / 2+2strækninger med et ekstra spor i begge retninger. De hen-sigtsmæssige steder at anlægge ekstra spor blev fastlagt pågrundlag af hastighedsmålingerne i Vejdirektoratets rapportHADSTENnr. 128. De ekstra spor er derfor anlagt på begge sider af deto bakketoppe, hvor lastvognene tabte mest fart.Det ekstra spor er påbegyndt, hvor lastvognene begynder attabe fart og er ført hen over bakketoppene, så lastvognenekan komme op i fart igen. Der er således cirka 800 - 900 mfør toppen og 400 - 500 m efter bakketoppen. Vejen er derfor4-sporet på en cirka 1,0 km lang stækning hen over bak-ketoppen.Af trafiksikkerhedsmæssige årsager blev det besluttet, atHINNERUPder skulle etableres midteradskillelse med autoværn på deHjortshøjombyggede strækninger. Vejen har derfor et profil svarendeLYSTRUPSøften10Sabro
til en motorvej på en cirka 1,0 km lang strækning hen overbakketoppen på hver af de to 2+1 strækninger.Ombygningerne af vejen har generelt skabt en bedretrafikafvikling med øget mulighed for overhaling og størretrafiksikkerhed på strækningen. Den stigende trafik har dogefterhånden skabt en vis forringelse af trafikafviklingen imyldretiden.
2.4 NÆRLIGGENDE PROJEKTER
Omfartsvej ved Hornslet og MørkeÅrhus Amt gennemførte for nogle år siden en VVM-under-søgelse for en omfartsvej ved Mørke. VVM-undersøgelsenresulterede i en anbefaling af en ny vejlinje med tilslutning tilRute 15 nogle km vest for Randersvej. Arealreservation forvejen ses i figur 2.4.Der er ikke i denne forundersøgelse taget stilling til eventueltanlæg eller placering af tilslutningen. Tilslutningen kan udenproblemer gennemføres efter udbygningen af Rute 15.Omfartsvej ved Tåstrup og FeldballeVejdirektoratet har gennemført en undersøgelse af enomfartsvej uden om Tåstrup og Feldballe. Undersøgelsener afrapporteret i Vejdirektoratets rapport 62, 1996, Tåstrup -Feldballe. På baggrund af rapporten er en omfartsvej øst omTåstrup og Feldballe blevet indarbejdet i den overordnedeAllingåbroplanlægning.I forbindelse med anlæg af en omfartsvej var det forventnin-gen, at det nuværende niveaukryds ved Ny Lufthavnsvej /Ebeltoftvej skulle ombygges til et toplanskryds, således atNy Lufthavnsvej / Ebeltoftvej passerer Rute 15 niveaufrit,Auningsandsynligvis over Rute 15. Der skulle etableres vestvendteramper til Rute 15.Der er ikke i dennePindstrupundersøgelse taget stilling til eventueltanlæg eller udformning af toplanskrydset. Tilslutningen kanuden problemer gennemføres efter udbygningen af Rute 15.
MørkeAarhus Lufthavn
TåstrupFeldballeLøgtenKALØ VIG00,5123Kilometer4
T
SKØDSTRUP
Mulige omfartsveje
FIGUR 2.4Mulige placeringer af omfartsveje ved Hornslet og Mørkesamt Tåstrup og Feldballe
E45Mundelstrup
KnebelEBELTOFT
2.5 TILSLUTNINGSANLÆG
Der er tre tilslutningsanlæg og et signalreguleret kryds påmotortrafikvejen.Tilslutningsanlæg TSA 15, KirkeholtvejTilslutningsanlægget er udformet som et fuldt ruderanlæg.Anlægget giver adgang fra Rute 587 til Djurslandsmotorve-jen mod syd samt motortrafikvejen mod Aarhus Lufthavn.Tilslutningsanlægget betjener fortrinsvis oplandsbyerneLøgten, Hornslet, Ugelbølle og vestlige del af Rønde.Rampekrydsene er i dag udformet med ubetinget vigepligtog ikke belyst. På underført vej (Kirkeholtvej) er der etable-ret venstresvingsbaner samt højre svingbane for trafikkenmod Djurslandsmotorvejen (Aarhus).Øst for tilslutningsanlægget er der en samkørselsplads med ca.20 parkeringspladser. Der er ikke cykelsti langs Kirkeholtvej.Der er problemer med afviklingen af trafikken i rampekryd-sene i myldretiden. Det bør derfor undersøges nærmere, omtilslutningsanlægget inden for en årrække bør udbygges.Tilslutningsanlæg, RandersvejTilslutningsanlægget er udformet som et fuldt ruderanlæg.Anlægget giver adgang fra Rute 21 (Randersvej) i henholds-vis vestlig og østlig retning. Tilslutningsanlægget betjeneroplandsbyerne Mørke, Thorsager samt Rønde samt trafik-ken på Rute 21 mellem Randers og Ebeltoft.Rampekrydsene er i dag udformet med ubetinget vigepligtog er ikke belyst. På overførte vej (Randersvej) er der etab-leret venstresvingsbaner, men ikke højresvingsbaner.Syd for tilslutningsanlægget er der en samkørselspladsmed ca. 15 parkeringspladser. Der er ikke cykelsti langsRandersvej.Tilslutningsanlæg, FlintbakkenTilslutningsanlægget er udformet som et fuldt ruderanlæg.Anlægget giver adgang fra Flintbakken i henholdsvis østligog vestlig retning. Tilslutningsanlægget betjener Kolind samtden østlige del af Rønde.FIGUR 2.7Tilslutningsanlæg Flintbakken (TSA 17)FIGUR 2.5Tilslutningsanlæg 15 ved Kirkeholtvej
FIGUR 2.6Tilslutningsanlæg ved Randersvej (TSA 16)
Rampekrydsene er i dag udformet med ubetinget vigepligtog er ikke belyst. På underførte vej (Flintbakken) er deretableret venstresvingsbaner men ikke højresvingsbaner.Vest for tilslutningsanlægget er der en samkørselspladsmed ca. 30 parkeringspladser. Der er ikke cykelsti langsFlintbakken.Signalreguleret kryds, TåstrupMotortrafikvejen ophører/begynder ved det signalreguleredekryds ved Tåstrup. Krydset er firbenet og tilslutter mod nordNy Lufthavnsvej og mod syd Ebeltoftvej (Rute 21). Trafikkentil og fra lufthavnen anvender Ny Lufthavnsvej. Der er ingencykelbaner eller fodgængerfelter i krydset.FIGUR 2.8Signalreguleret kryds, Tåstrup
11
Assentoft
Auning
E45
Pindstrup
2.6 BYGVÆRKER
Kolind
OverføringerDer er fire vejoverføringer på strækningen, se tabel 2.2.
RANDERSOverføringer
HADSTEN
AllingåbroRandersvejSkrejrupvej
Overføring af gang og cykelstiOverføring af BalevejOverføring af RandersvejAssentoftOverføring af SkrejrupvejTABEL 2.2Bygværksoversigt for overførte veje.
BalevejGang- og cykelsti
Aarhus Lufth
Tåstrup
AuningLøgten
Placeringen af overføringerne kan ses på figur 2.9.HjortshøjLYSTRUP
E45HINNERUP
SKØDSTRUP00,5123
KALØ VIGPindstrupKilometer4
FIGUR 2.9Placering af overføringer på strækningen
UnderføringerSøftenDer er fem vejunderføringer på strækningen, se tabel 2.3.SabroHADSTENUnderføringerMundelstrupUnderføring af KirkeholtvejUnderføring af Rodskovvej/HornsletvejUnderføring af RyomvejUnderføring af SmouenvejUnderføring af FlintbakkenTABEL 2.3Bygværksoversigt for underførte veje.
KolindKnebel
E45
EBELTOSmouenvejFlintbakken
Ryomvej
ÅRHUS
Rodskovvej
EBELTOFT VIG
Aarhus Lufth
TåstrupKirkeholtvej
LøgtenKALØ VIG00,5123Kilometer4
Placeringen af underføringerne kan ses på figur 2.10.HINNERUP2.7 AFVANDINGSSYSTEMSøften
SKØDSTRUPHjortshøj
LYSTRUP
FIGUR 2.10Placering af underføringer på strækningen
Motortrafikvejen er etableret uden kantopsamling på nærenkelte steder i påfyldninger. Strækningen er afvandings-E45Sabromæssigt inddelt i 9 oplande. Hovedafvandingssystemetbestår af hovedledninger (lukkede ledninger), der typiskMundelstrupligger i yderrabatten.Hvor motortrafikvejen ligger i kurve, er hovedledningerneplaceret i yderrabatten af den vejbane, der ligger lavest.Hvis der er midterrabat, er der etableret nedløbsbrøndemed sandfang, som er koblet på hovedledningssystemet.De steder hvor motortrafikvejen ligger i afgravning, samlesvandet op i trug og afledes til hovedledningerne i yderra-batten.
KnebelDet opsamlede vejvand afledes enten til regnvandsbassiner,hvorfra vandet efter bundfældning af partikler ledes til enrecipient, eller direkte til en recipient. I alt er der 10 regn-vandsbassiner langs med strækningen.
EBELTO
ÅRHUS2.8 ØVRIGE FORHOLD
EBELTOFT VIG
Der er ikke belysning på motortrafikvejen eller i rampekrydsved tilslutningsanlæg. Det signalregulerede kryds ved NyLufthavnsvej / Ebeltoftvej er dog belyst.På strækninger, hvor vejen ligger i påfyldning, er dersideautoværn i form af betonautoværn. Der er ved alleunderføringer og ved bropiller ligeledes betonautoværn. På2+1 sporede og 2+2 sporede strækninger er der etableretdobbeltsidet stålautoværn i midterrabatten. På 1+1 sporedestrækninger er der ikke midterautoværn.
I påfyldningssituationer er der nogle steder etableret kantop-samling langs med nødsporet med vejbrønde til opsamlingaf overfladevandet. Andre steder afledes vandet fra vejarea-let til grøft.
12
2.9 VEJENS PLACERING I FORHOLD TIL YDREBEGRÆNSNINGER
Vejen ligger i åbent land på hele strækningen og er omgivetaf dyrkede marker, beplantninger og enkelte naturområder.Der er kun få huse inden for 50 m fra vejen.Der er forskellige ledninger der løber langs med og krydsermotortrafikvejen. Ledningerne omfatter højspænding, oliefor-syning, regn- og spildevand, drikkevand, el, tele og lysleder.Der er mastebårne højspændingsledninger (60 kV), hvoraf tomaster er tæt på motortrafikvejen.
2.10 GANG- OG CYKESTIER
Da motortrafikvejen er en højklasset vej er der ikke cykelsti-er på vejen. Der er heller ikke cykelstier parallelt med vejen.Der er en gang- og cykelsti, som krydser motortrafikvejenved Flinthøjvej.Cyklisterne benytter hovedsagelig landevejene i området ogbygaderne i Rønde mv. som cykelveje. Det er derfor vigtigt,at den stigende biltrafik ikke forværrer forholdene for cykli-sterne de steder, hvor der ikke er cykelsti. I forbindelse meden eventuel VVM-undersøgelse vil der blive set nærmere pådisse forhold.
2.11 STØJAFSKÆRMNING
Der er ikke etableret støjafskærmning langs den eksiste-rende motortrafikvej.
2.12 KOLLEKTIV TRAFIK
Der er flere busruter i området omkring motortrafikvejen,men der er kun én busrute, som kører på motortrafikvejen.Det drejer sig om lufthavnsbussen rute 925X, der kører mel-lem banegården i Aarhus C og Aarhus Lufthavn.Der er endvidere lokalbane (tog) fra Aarhus til Grenaa medstationer i bl.a. Løgten, Hornslet, Mørke, Ryomgård ogKolind.
13
3. UDVIDELSE TIL 2+1MOTORTRAFIKVEJ3.1 UDFORMNING AF MOTORTRAFIKVEJEN
I dette forslag udbygges den eksisterende motortrafikvej tilen 2+1 sporet motortrafikvej med overkørbart midterareal,dvs. uden midterautoværn. Vejens nuværende linjeføringog længdeprofil bevares uden ændringer. Skiltet hastighedpå vejen vil fortsat være 90 km/t. De strækninger, hvor der idag er 2+1 vej eller 2+2 vej ændres ikke.Udbygningen til 2+1 vej forventes at ske symmetrisk ved atde eksisterende nødspor inddrages til nye kørespor, såledesat vejen kun skal udbygges i begrænset omfang. Det medfø-rer også, at bygværker og tilslutningsanlæg kan bibeholdesi stort omfang.En udbygning af hele strækningen til en 2+1 sporet motor-trafikvej vil gøre strækningen mere overskuelig og ensartet.Der bliver øgede muligheder for overhalinger af lastbiler oglangsommere køretøjer, hvilket forbedrer trafikafviklingen.Vejens trafikale kapacitet øges dog ikke væsentligt.TværprofilDe ydre kørespor udføres af hensyn til lastbiltrafikken meden bredde på 3,75 m, hvorimod overhalingssporet etable-res med 3,5 m. Der udføres 0,5 m kantbaner i begge sidersamt 1,0 m bred overkørbart midterareal (spærreflade). Deretableres ikke nødspor på strækningen.Bredde af yderrabat (inkl. trug eller autoværnstillæg) er 1,5m for både afgravning og påfyldning således, at vejen har etensartet forløb.Samlet får vejen en bredde på 16 m.
TracéOvergangstrækningerne for overhalingsspor på 2+1 stræk-ningen er etableret ud fra hensyn til det eksisterede længde-profil samt de to eksisterende 2+1 strækninger. Overhalings-strækninger placeres, så der er mulighed for at overhaletung trafik op mod bakketop.TilslutningsanlægDer er tre tilslutningsanlæg på strækningen:■TSA 15, Kirkeholtvej, Løgten■TSA 16, Randersvej, Rønde V■TSA 17, Flintbakken, Rønde ØDet er vurderet, at underføringen ved TSA 15, Kirkeholtvejikke kan sideudvides uden større anlægsudgifter i formaf et nyt bygværk. 2+1 vejen er derfor i forundersøgelsenforudsat påbegyndt umiddelbart nord for tilslutningsanlæg-get. Tilkørselsrampen fra Kirkeholtvej bliver derved til det”ekstra” spor. TSA 15 ændres således ikke.Der foretages justering og ombygning af ramperne ved de toandre tilslutningsanlæg.Lokalt vej- og stinetVed udbygning af motortrafikvejen til 2+1 vej berøres detlokale vej- og stinet i meget begrænset omfang. Der skalske forlægning af Dibbelsbrovej på en kort strækning.BygværkerDe eksisterende bygværker (over- og underføringer) beva-res, idet udbygningen kun medfører, at underføringen vedRyomvej skal sideudvides mod nord.
FIGUR 3.1Tværprofil for 2+1 motortrafikvej
1,5
Rabat
0,5
Kørespor
3,757,25Kørebane
Kørespor
3,5
Spærreflade
1,0
Kørespor
3,75
0,5 1,5
Rabat
3,7516,00Kørebane
14
21
Kolind2+1 vej – skifter
21
TSA 16TSA 17
Tåstrup15
AarhTirstr
TSA 15
LøgtenFIGUR 3.2Placering af overhalingsstrækninger (2 spor) på motortrafikvejen som 2+1 vej
1 Spor2 SporEksist. udbyggede strækning
STRUP
15
KALØ VIGModulvogntogMotortrafikvejen indgår i vejnettet for modulvogntog. Iforbindelse med udbygning til 2+1 vej ombygges rampekryd-sene ikke, idet det er vurderet, at de idag har en udformningder gør, at sætte- og modulvogntog kan komme igennemkrydsene.
høj
Øvrige forholdKilometerDer0er0,5 1forudsat opsætning af enkeltsidet fleksibelt autoværn243i hver vejside.Der etableres ny skiltning, vejvisning og trafikregistrerings-udstyr. Der forventes kun etableret en ny portal umiddelbartnord for TSA 15, Løgten.AfvandingDen eksisterende vejstrækning har generelt ikke kantop-samling, men regnvand ledes i dag ad grøfter og trug til i alt10 regnvandsbassiner fordelt på strækningen. Der udledesmere regnvand ved en udbygning af vejen. Afvandingssy-stemet fordsættes ikke ændret.De eksisterende regnvandsbassiner genbruges og udbyg-ges. Det vurderes at 7 ud af de 10 bassiner skal udvideseller ombygges. Endvidere etableres der et nyt bassin vedRyomvej.StøjafskærmningDer er lavet en overordnet vurdering af støjbelastningen udfra den forventede trafik i 2020. Det er på baggrund herafvurderet, at der er ikke behov for støjafskærmning. Dog kanevt. overskudsjord bruges til støjvolde. Der henvises iøvrigttil afsnit 7.3.
3.2 MOTORTRAFIKVEJ MED MIDTERAUTOVÆRN
Der er, som et alternativ til 2+1 vejen med overkørbarmidterrabat, blevet undersøgt en løsning med 2+1 vej medmidterautoværn. Der er ved denne løsning en trafiksikker-hedsmæssig fordel, fordi der på en 2+1 vej uden autoværnvil være en risiko for, at bilister overhaler, selvom der erafmærket med dobbelte spærrelinjer. En motortrafikvej medmidterautoværn har den trafiksikkerhedsmæssige fordel, atfrontalsammenstød kan undgås.
Knebel
E
HUS
Ved etablering af et midterautoværn forøges tværprofiletsbredde med 1,7 m i forhold til en 2+1 vej med overkørbarmidterrabat.
EBELTOFT VIG
Tværprofilet for varianten har samme udformning af køre-sporsbredder og kantbaner som 2+1 vej med overkørbartmidterareal.
15
Overføringerne kan bevares ved etablering af en 2+1 vejmed midterautoværn. Ved etablering af en 2+1 vej medmidterautoværn skal det påregnes, at samtlige underføringerudbygges med ca. 2 m.På baggrund af de større anlægsarbejder (primært jord ogbygværker) ved en 2+1 sporet vej med midterautoværn ogdermed større bredde, vil varianten være en del dyrere. Veden eventuel senere VVM-undersøgelse bør det vurderesnærmere, om de trafiksikkerhedsmæssige fordele står målmed de øgede anlægsomkostninger.
Der er om morgenen forholdsvis meget trafik fra Hornsleti vest, der svinger til højre ad rampen mod syd. Der ertilsvarende en væsentlig trafik fra øst, der på grund af trafik-ken fra Hornslet har svært ved at foretage et venstresving,således at bilisterne kan komme op på rampen mod syd.I myldretiden om eftermiddagen består problemerne især iat afvikle den trafik, som skal fra rampen til landevejen modvest og øst.Det vil være muligt at ombygge TSA 15 uafhængigt af, omman i øvrigt ønsker at gennemføre en udbygning af motor-trafikvejen. Hvis det ønskes at forbedre de kapacitetsmæs-sige forhold i rampekrydset kan det f.eks. gøres ved atindføre signalregulering og eventuelt at gennemføre mindreombygninger af ramper og selve krydset.Der vil i givet fald skulle gennemføres en nærmere analyse afårsagerne til de kapacitetsmæssige problemer i myldretiden.Udbygning af den eksisterende motortrafikvej med enstrækning med 2+1 vejI stedet for at udbygge hele den nuværende motortrafikvejfra en 1+1 vej til en 2+1 vej kan man udbygge en delstræk-ning, svarende til en etapevis udbygning af vejen.En sådan udbygning vil ikke betyde, at der sker nogenvæsentlig forbedring af trafikkapaciteten på motortrafikve-jen, men den vil kunne forbedre trafikafviklingen, fordi derdermed fremkommer flere muligheder for overhalinger. Imyldretiden vil det kun have begrænset effekt, men det viluden for myldretiden give en bedre trafikafvikling.Der er ikke gennemført nogen skitseprojektering, men detvurderes umiddelbart, at udbygning bør ske på to delstræk-
3.3 MINDRE FORBEDRINGER AF VEJEN(0+ LØSNINGER)
Hvis man ikke ønsker at gennemføre en samlet udbygningaf motortrafikvejen, vil der være mulighed for at gennemføremindre forbedringer af vejen (såkaldte 0+ løsninger). Vejener i dag forholdsvis bred, fordi den er udstyret med nødspor.Man kunne derfor umiddelbart forvente, at man ved omstrib-ning af vejen ville kunne udvide vejen til en 2+1 sporet vej.Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, da nødsporene ikke hartilstrækkelig bæreevne til at kunne fungere som kørespor.Man kan således ikke undgå at skulle ombygge vejen, hvisman ønsker en 2+1 sporet vej. Man kan dog gennemføremindre ombygninger af vejen, som kan skabe nogle forbed-ringer i forhold til dagens situation. Der kan peges på tomuligheder:Tilslutningsanlæg 15, KirkeholtvejDen første vedrører tilslutningsanlægget 15, Kirkeholtvej,hvor der er fremkommelighedsproblemer knyttet til morgen-trafikken mod syd (mod Århus) og eftermiddagsmyldretids-trafikken fra syd.
16
ninger, hvor det bakkerede terræn gør det mest oplagt atplacere dem.Den første delstrækning kunne være umiddelbart eftertilslutningsanlæg 15, Kirkeholtvej sådan, at der kommer tospor i retning mod øst på en strækning på ca. 1,5 km.Den anden delstrækning kunne være mellem tilslutningsan-læg Randersvej og tilslutningsanlæg Flintbakken sådan, atder kommer to spor i retning mod vest på en strækning påca. 1,7 km.Der skal i givet fald foretages en nærmere analyse aftrafikafviklingen og gennemføres en skitseprojektering somforudsætning for, at der kan udarbejdes et anlægsoverslag.
Vejen udvides symmetrisk omkring vejens centerlinje.Udvidelsen sker i de eksisterende nødspor, og der forventesderfor ikke større skråningsarbejder på strækningen.Trafikken på strækningen vil i hele anlægsperioden bliveopretholdt i ét spor i hver retning. Kørespor vil dog have enreduceret bredde. Anlægsarbejdet udføres så der arbejdespå én side af gangen. Derved kan trafikken afvikles, såden ene kørselsretning kører på det eksisterende nødspori første fase. Når den anden side er færdigbygget læggestrafikken om således, at der køres på det nyetableredeareal.Intelligent trafikstyring (ITS)Ved udbygning af motortrafikvejen skønnes de trafikalegener i anlægsperioden at være relativt begrænsede.Omfanget af gener vil dog afhænge af anlægslogistikken ogetapeopdelingen. Lange etaper vil erfaringsmæssigt givestørre trafikale gener end korte. Hertil kommer, at en del aftrafikken med udgangspunkt eller mål i området langs an-lægsstrækningen kan vælge en alternativ rute ad den gamlelandevej på en del af turen. Samlet set vurderes det, at derikke vil være behov for brug af ITS i anlægsperioden.
3.4 GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET
Ved ombygning af den nuværende motortrafikvej til 2+1vej kan strækningen deles op i etaper. Det gør det muligtat udbyde og anlægge strækningen i en etape ad gangen.Strækningen kan opdeles i to deletaper med Randersvejsom slutpunkt for første etape.
17
4. UDVIDELSE TIL MOTORVEJ4.1 UDFORMNING AF MOTORVEJEN
I dette forslag udbygges den eksisterende motortrafikvej til4 sporet motorvej. Vejens nuværende linjeføring og læng-deprofil bevares uden ændringer. Skiltet hastighed på vejenforventes at blive 110 km/t.Motorvejen er anlagt i et motorvejstracé med små kurver ogrelativt store stigninger på grund af de landskabelige forhold.Der skal i givet fald ske ændringer i det nuværende tracé,hvis man ønsker, at den skiltede hastighed skal være på130 km/t. På Djurslandmotorvejen er den skiltede hastighed110 km/t. Der er derfor taget udgangspunkt i samme skiltedehastighed for de to strækninger.Udbygningen til motorvej forventes at kunne ske asym-metrisk således, at eksisterende kørespor og nødspor kananvendes som den ene side af motorvejen.TværprofilDer anvendes køresporsbredder på 3,75 m med indre kant-baner på 1,5 m. Tværprofilet fremgår af figur 4.1.Nødsporet er udformet som 3,0 m bredt. Midterrabatten er 2m med enkeltsidet autoværn mod hver køreretning.Bredde af ydrerabat er 1,5 m for både afgravning og påfyld-ning således, at vejen har et ensartet forløb.TracéNuværende linjeføring og længdeprofil bevares uden
ændringer, da vejens tracé er forberedt til udbygning tilmotorvej. Det eksisterende tracé for motortrafikvejen gen-anvendes derfor i størst muligt omfang under hensyn til deeksisterende 2+1 / 2+2 strækninger.Den asymmetriske udbygning til motorvej vil ske på føl-gende måde:■Km 18.0 - 28.8: Sydlig udbygning. Den eksisterendemotortrafikvej bliver nyt vestgående spor■Km 28.8 - 30.2: Overgangsstrækning mellem sydlig ognordlig udbygning.■Km 30.2 - 34,0: Nordlig udbygning, således at eksiste-rende motortrafikvej bliver nyt østgående spor.TilslutningsanlægVed udbygning til motorvej forventes der kun nye rampertil den side der udbygges, på de tre tilslutningsanlæg påstrækningen.Lokalt vej- og stinetDet lokale vej- og stinet berøres tre steder. Følgende vejeberøres af udbygningen til motorvej og skal i varierendeomfang forlægges eller ombygges:■Flinthøjvej (cykelsti)■Dibbelsbrovej■Feldbækvej.
Yderrabat
Nødspor
Kørespor
Kørespor
Midterrabat
Kørespor
Kørespor
Nødspor
Yderrabat
1,5
3,0
3,757,50Kørebane
3,75
1,5
2,0
1,5
3,757,50Kørebane
3,75
3,0
1,5
29,0FIGUR 4.1Tværprofil motorvej
18
Pindstrup
21
KolindMotorvej – Overgang mellem sydlig- og nordlig udvidelse.
21
TSA 16TSA 17
Tåstrup15
AarhTirstr
TSA 15
LøgtenFIGUR 4.2Forslag til asymmetrisk udbygning til motorvej
Nordlig udvidelseOvergangSydlig udvidelse
STRUP0
15
KALØ VIGAfvandingMotorvejens afvanding udføres efter det samme princip sompå den nuværende motortrafikvej, dvs. med afledning tilgrøfter og trug.StøjafskærmningDer er lavet en overordnet vurdering af støjbelastningen udfra den forventede trafik i 2020. Det er på baggrund herafvurderet, at der er ikke behov for støjafskærmning. Dog kanevt. overskudsjord bruges til støjvolde. Der henvises iøvrigttil afsnit 8.3.
øj
Længdeprofilet for overførte og underførte veje og stierjusteres i nødvendigt omfang.BygværkerBroerne over den nuværende motortrafikvej har ikke fribredde nok til, at motorvejen kan føres under broerne. Derskal derfor opføres nye broeer. De eksisterende seks under-føringer sideudvides i nødvendigt omfang.Øvrige forholdFor at undgå større arealerhvervelse fastholdes generelt,at skråninger og afgravninger udføres med en hældningsvarende til 1 m lodret for hver 2 m vandret.Der opsættes enkeltsidet fleksibelt autoværn i hver vejside.I midterrabatten etableres der ligeledes enkeltsidet auto-værn.Der etableres ny skiltning, vejvisning og trafikregistrerings-udstyr svarende til motorvejsstandard. Der forventes etab-leret nye portaler umiddelbart nord for TSA 15, Løgten samtved motorvejens ophør ved Tåstrup.
0,5
1
2
3
Kilometer4
Knebel
ModulvogntogDa motorvejen indgår i basisvejnettet skal rampekrydsvære udformet således, at modulvogntog kan komme igen-nem krydstilslutninger.
E
HUS
4.2 GENNEMFØRELSE AF PROJEKTET
Ved ombygning af den nuværende motortrafikvej til 4sporet motorvej kan strækningen deles op i etaper. Det gørdet muligt at udbyde og anlægge strækningen i en etape
EBELTOFT VI
19
ad gangen. Strækningen kan opdeles i to deletaper medRandersvej som slutpunkt for første etape.Trafikken på strækningen vil i hele anlægsperioden blive op-retholdt med ét spor i hver retning. Kørespor vil dog have enreduceret bredde. Anlægsarbejdet udføres så der arbejdespå én side af gangen, da dette vil være til mindst gene fortrafikanterne. Derved kan trafikken afvikles, så den ene kør-selsretning kører på det eksisterende nødspor i første fase.
20
Når den anden side er færdigbygget lægges trafikken omsåledes, at der køres på det nyetablerede areal (den enemotorvejsretning i fuld bredde). Til sidst udføres der slidlags-arbejder på hele strækningen.Intelligent trafikstyring (ITS)Ved udbygning af motortrafikvejen skønnes de trafikalegener i anlægsperioden at være relativt begrænsede.Omfanget af gener vil dog afhænge af anlægslogistikken
og etapeopdelingen. Lange etaper vil erfaringsmæssigtgive større trafikale gener end korte. Hertil kommer, aten del af trafikken med udgangspunkt eller mål i områdetlangs anlægsstrækningen kan vælge en alternativ rute adden gamle landevej på en del af turen. Samlet set vurderesdet, at der ikke vil være behov for brug af ITS i anlægspe-rioden.
21
5. TRAFIKALE FORHOLD5.1 INDLEDNING5.2 BEREGNINGER
Der er gennemført trafikberegninger for forslagene til udbyg-ning af Rute 15 fra Løgten til Tåstrup. Beregningerne tagerudgangspunkt i trafikmodellen for Norddjurs og Syddjurskommuner. Beregningsvejnettet i modellen omfatter ogsådele af Randers, Favrskov og Aarhus kommuner.Modellen belyser de trafikale konsekvenser af at udvide deneksisterende motortrafikvej til 2+1 sporet vej eller til 4 sporetmotorvej. Trafikanternes valg af rute hænger nøje sammenmed rejsetiden på de forskellige, alternative ruter. Rejsetidener afhængig af længden, hastigheden og kapaciteten på ve-jene. Fastlæggelse af disse parametre i modellen er såledesafgørende for, hvordan trafikken fordeler sig på vejnettet.
BasissituationenDer er gennemført forskellige basisberegninger med tra-fikmodellen. Basisberegningerne har til formål at beskrivede eksisterende forhold (Basis 2010) og de forventedefremtidige forhold, såfremt strækningen ikke udbygges(Basis 2020). Basisberegningerne anvendes samtidig somsammenligningsgrundlag for trafikberegningerne af udbyg-ningsforslagene.Der er med de gennemførte trafikberegninger gjort enrække antagelser om den forventede trafikvækst frem til2020 og 2030. Disse antagelser hviler bl.a. på, hvordantrafikken igennem en hel række år rent faktisk har udviklet
KALØ VIG
FIGUR 5.1Basis 2010, hverdagsdøgnstrafik
Basis 2010Rute 15 mellem Landevejen og RandersvejRute 15 mellem Randersvej og FlintbakkenRute 15 mellem Flintbakken og EbeltoftvejLandevejen mellem Grenåvej og RodskovÅrhusvej mellem Rodskov og UgelbølleÅrhusvej mellem Randersvej og Rønde15.10013.20010.1009.4007.1009.100
Basis 202019.70015.50012.4009.6006.70010.900
Ændring+ 4.600+ 2.400+ 2.300+ 200- 400+ 1.800
% ændring3018232-620
TABEL 5.1Trafikbelastning på udvalgte strækninger (hverdagsdøgntrafik) i Basis 2010 og Basis 2020
22
sig. Trafikvæksten er i disse år imidlertid ikke så kraftig, somman har været vant til. Årsagen er formentlig den aktuelleøkonomiske krise. Derfor er der en vis usikkerhed knyttet tilde anvendte vækstforudsætninger.I figur 5.1 og tabel 5.1 ses trafikbelastningen i hverdags-døgn, Basis 2010. Modellen er kalibreret med faktisketrafiktællinger, og afvigelserne mellem de modelberegnedeog de faktisk registrerede trafikmængder er små.Syddjurs Kommune har i 2011 gennemført en trafiksaneringmed hastighedsnedsættelse til 60 km/t på delstrækninger afLandevejen gennem Rodskov og Ugelbølle. Trafikberegnin-ger for 2020 viser, at trafiksaneringen på Landevejen med-fører en overflytning af 1.900 køretøjer til Rute 15 mellemLandevejen og Randersvej, og 400 køretøjer mellem Ran-dersvej og Flintbakken. Tilsvarende medfører trafiksanerin-gen gennem Rodskov og Ugelbølle et fald på 1.400 - 2.200køretøjer på Landevejen mellem Grenåvej og Randersvej.
Trafiksaneringen indgår ikke i Basis 2010.For den fremtidige situation i år 2020 er der gennemførtberegninger for en basissituation uden udbygning af Rute15. Basis 2020 indeholder en generel stigning i trafikkenpå 19 % i forhold til Basis 2010, svarende til 1,7 % om året.Ændringerne i trafikken, som ses i figur 6.2 og tabel 6.1 erforårsaget af både trafikstigningen og trafiksaneringen påLandevejen / Århusvej.Trafikmængder ved udbygning til 2+1 motortrafikvejDer er foretaget beregninger for hverdagsdøgntrafik i2020 ved udbygning til 2+1 sporet motortrafikvej, setabel 5.2.Udbygningen til en 2+1 sporet motortrafikvej medføreren meget begrænset overflytning af trafik til Rute 15 på100 - 300 køretøjer. Det vil sige, at der ikke er nogen bety-dende trafikal effekt af udbygningen.
23
FIGUR 5.2Basis 2020,
hverdagsdøgnstrafik
Trafikmængder ved udbygning til motorvejVed udbygning til motorvej på hele strækningen er der bereg-net hverdagsdøgntrafik i 2020 som ses i tabel 5.3.Opgraderingen til motorvej medfører en stigning i trafikkenpå Rute 15 på 1.000-3.200 køretøjer. En del af stigningenskyldes et trafikspring på ca. 400 køretøjer og resten, at endel af trafikken flyttes fra andre ruter, herunder Landevejenmellem Løgten og Rønde.Basis 2020Rute 15 mellem Landevejen og RandersvejRute 15 mellem Randersvej og FlintbakkenRute 15 mellem Flintbakken og EbeltoftvejLandevejen mellem Grenåvej og RodskovÅrhusvej mellem Rodskov og UgelbølleÅrhusvej mellem Randersvej og Rønde19.70015.50012.4009.6006.70010.900
BelastningsgradDe to løsningsforslag adskiller sig trafikalt ved at:■2+1 motortrafikvejen har uændret hastighed på 90 km/tog medfører kun en mindre kapacitetsforøgelse■Den 4 sporede motorvej får hastighed på 110 km/t ogmedfører en betydelig øget kapacitet.
2+1 motortrafikvej19.80015.70012.7009.6006.70010.900
Ændring+ 100+ 200+ 300000
TABEL 5.2Trafikbelastning på udvalgte strækninger (hverdagsdøgntrafik) ved udbygning til 2+1 sporet motortrafikvej
Basis 2020Rute 15 mellem Landevejen og RandersvejRute 15 mellem Randersvej og FlintbakkenRute 15 mellem Flintbakken og EbeltoftvejLandevejen mellem Grenåvej og RodskovÅrhusvej mellem Rodskov og UgelbølleÅrhusvej mellem Randersvej og Rønde19.70015.50012.4009.6006.70010.900
Motorvej22.90017.60013.4007.7004.90010.100
Ændring+ 3.200+2.100+ 1.000- 1.900- 1.800- 800
TABEL 5.3Trafikbelastning på udvalgte strækninger (hverdagsdøgntrafik) ved udbygning til motorvej
24
Belastningsgrad imorgenspidstimenNuværende motortrafikvej – 2010Nuværende motortrafikvej – 2020Ny motortrafikvej – 2020Ny motorvej – 20200,41 - 0,630,50 - 0,840,48 - 0,810,21 - 0,38
Køretider
Eksisterendeforhold
Motorvejhelt fremtil øst omlufthavnen4:014:470:46
Tidsbesparelse
Adgang vestom lufthavnenAdgang øst omlufthavnenTidsbesparelseved vestlig rute
4:016:111:50
-1:24
TABEL 5.4Belastningsgrader for eksisterende vej i 2010 og 2020
samt ved udbygning til 2+1 motortrafikvej og motorvej. Belastningsgra-der er angivet i et interval, der dækker hele strækningen fra øst til vest.
TABEL 5.6Samlet køretid (minut: sekund) ved alternative ruter til
Aarhus Lufthavn,
Allingåbro
Der er beregnet belastningsgrad for eksisterende vej (2010og 2020) samt ved udbygning til 2+1 motortrafikvej og vedmotorvej (2020).Belastningsgrad beregnes som forholdet mellem beregnettrafik og vejens kapacitet. Belastningsgraden er beregnet forden mest belastede time om morgenen i tre snit på Rute 15.Se tabel 5.4.Trafikudviklingen frem til 2020 vil medføre en øget belastningpå den nuværende motortrafikvej uden dog at blive merekritisk, end man ser andre steder på statsvejnettet.
Det forventes, at udbygningen til 2+1 sporet motortrafikvejvil reducere antallet af uheld i begrænset omfang, mensantallet af uheld forventes reduceret noget mere ved udbyg-ning til motorvej.
5.5 ADGANGSVEJE TIL AARHUS LUFTHAVN
Auning
5.3 TRAFIKARBEJDE OG TIDSFORBRUG
Pindstrup
Udbygning af Rute 15 vil kunne reducere køretiden til og fraAarhus Lufthavn. Oprindeligt gik strækningen for udvidelse afRute 15 til den østlige tilslutning af Lufthavnsvej, det vil sigeca. 5 km længere end i denne forundersøgelse. Efter åbnin-gen af Ny Lufthavnsvej i december 2010 er den primære vejmellem Aarhus og lufthavnen imidlertid nu Ny Lufthavnsvejvest om lufthavnen.Der er lavet beregninger af køretider fra det signalregulere-de kryds ved Rute 15 / Ny Lufthavnsvej / Ebeltoftvej til Aar-hus Lufthavn. Beregningerne er lavet for ruter henholdsvisøst og vest om lufthavnen, se tabel 5.6 og figur 5.3.Selvom Rute 15 udbygges som motorvej frem til den østligetilslutning af Lufthavnsvej, vil køretiden øst om lufthavnenKolindstadigvæk være længere end vest om lufthavnen.
Tabel 5.5 viser, hvor meget trafikanternes merkørsel vil værei km og hvor meget tid de vil spare ved en udbygning af mo-tortrafikvejen til en 2+1 motortrafikvej eller en motorvej. Debilister, som opnår en tidsbesparelse ved at benytte vejen,vil som regel være indstillet på at foretage en omvejskørselfor at benytte vejen. Dette gælder klart mest ved udbygningtil motorvej, fordi den tilladte hastighed stiger fra 90 km/t til110 km/t. Merkørslen skyldes også, at der kommer et trafik-spring, når vejen forbedres.
MørkeMotortrafikvej 2+1Motorvej
Merkørseli km3.15928.420
Rejsetidsbesparelsei timer109849
Thorsager
HornsletTABEL 5.5
Merkørsel og rejsetidsbesparelser pr. døgn, 2020
Aarhus Lufthavn
Løgten
RøndeUheldsoplysninger for de seneste 5 år (2006-2011) viser,at eneulykkerne på strækningen udgør ca. 33 pct. af desamlede trafikulykker. Antallet af ulykker er højst på dedelstrækninger, hvor der er en overgang fra almindelig tosporet motortrafikvej til de udbyggede overhalingsstræk-ninger (2+2 / 2+1 vej). Der er forholdsvis flere uheld påstrækninger med to sporet vej end på de udbyggede 2+1og 2+2 strækninger.KALØ VIG
5.4 UHELDSANALYSE
Ugelbølle Følle
Tåstrup
Tirstrup
Køretider til Aarhus Lufthavn00,5123Kilometer4
Alternativ vestAlternativ øst
FIGUR 5.3Østlig og vestlig adgangsvej til lufthavnen
25
6. AREAL- OG EJENDOMSFORHOLDUdbygning af Rute 15 vil medføre, at en del ejendommeberøres. Da den aktuelle strækning ligger i åbent land, vil enudvidelse hovedsageligt berøre landbrugsejendomme.Af tabel 6.1 fremgår det skønnede arealbehov til perma-nente ekspropriationer til vejanlægget. Det vil sige arealer,der skal afstås til vejudbygningen. Da det præcise ekspro-priationsomfang ikke er kendt på det nuværende stade afprojektet, er antallet af totalekspropriationer og arealstørrel-ser angivet i intervaller.Herudover skal der midlertidigt eksproprieres arbejdsareali forbindelse med udvidelse af selve vejen, udvidelse ogudskiftning af broer og underføringer, til nyanlæg og udvi-delse af regnvandsbassiner, til etablering af interimsveje,Udbygning til 2+1motortrafikvejPermanent arealbehov tilvejanlægget (antal ha)Midlertidige arbejdsarealer tilanlægsarbejder (antal ha)Antal ejendomme, derforventes totaleksproprieret5 - 1025 - 30<5Udbygningtil motorvej30 - 3535 - 40<5
TABEL 6.1Arealmæssige konsekvenser af de undersøgte forslag
entreprenørarbejdspladser, skurby, materieloplag og evt. tilerstatningsnatur og ændringer af veje mv.
26
Udbygning til motorvej medfører et større arealbehov endudbygning til 2+1 motortrafikvej. Det gælder både for perma-nent og midlertidigt eksproprierede arealer.Tabel 6.1 indeholder også et skøn over antallet af forvente-de totalekspropriationer, hvor hele ejendomme skal ekspro-prieres. Antallet af totalekspropriationer forventes at værebegrænset i begge udbygningsforslag.Detailudformningen af vejprojektet har betydning for om-fanget af ekspropriationer og dermed påvirkningen af deenkelte ejendomme.Arealkonsekvenserne vil blive fastlagt mere præcist i eneventuel senere VVM-undersøgelse.
6.1 VEJADGANGE
Udbygning af Rute 15 vurderes ikke at ændre på vejadgan-ge til ejendomme i noget større omfang.6.2 LEDNINGSOMLÆGNINGER
Krydsende ledninger findes generelt i forbindelse medbygværker. Ved skærende veje er der endvidere tele- ogelkabler, der krydser motortrafikvejen.Der er på motortrafikvejen krydsninger af højspændings-ledninger i jord og som mastebårne master. Der er ikkeregistreret krydsninger med gas eller fjernvarme. Der er dogen olieforsyningsledning ved Skrejrupvej. Ved opgraderingaf strækningen fra motortrafikvej til motorvej, skal to mastertil højspændingsledninger flyttes.
27
7. PLAN- OG MILJØFORHOLD7.1 PLANFORHOLD
Rute 15 forløber i Syddjurs Kommune. Den vestligste delaf strækningen starter ved kommunegrænsen til AarhusKommune. Kommunerne har opstillet et sæt retningslinjer ikommuneplanen.KommuneplanrammerEt fremtidigt boligområde ved Løgten grænser helt op til deneksisterende linjeføring. Øvrige boligområder og erhvervs-områder ligger inden for undersøgelseskorridoren på 2 km,men generelt uden for 500 m undersøgelseszonen.DrikkevandsinteresserVandplanerne indeholder en udpegning af:■Områder med drikkevandsinteresser (OD).■Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ogindvindingsoplande uden for disse.■Nitratfølsomme indvindingsområder.Områder med særlige drikkevandsinteresser har højesteprioritet for drikkevand.
Nitratfølsomme områder er områder, hvor grundvandet ersærligt følsomt overfor nitratforurening. De nitratfølsommeindvindingsområder er udpeget inden for områder medsærlige drikkevandsinteresser og i oplande til almene vand-værker beliggende uden for de nævnte områder, hvor dennaturlige beskyttelse er lille.Linjeføringen berører perifert to områder med særlige drik-kevandsinteresser. I den vestlige ende ved Løgten af linjefø-ringen berøres et stort område. På den midterste strækning be-røres et drikkevandsinteresseområde syd for Mørke. Desudener der ca. 10 vandværksboringer inden for 500 m omkringden eksisterende linjeføring. Dele af områderne med særligedrikkevandsinteresser er tillige udlagt som nitratfølsomme ind-vindingsområder, hvilket indikerer, at grundvandsmagasinerneer sårbare overfor påvirkninger fra overfladen, særligt i denøstlige del af området.Spredningskorridorer (økologiske forbindelser)Sammenhængende korridorer med egnede naturtyper ellerstrukturer, som kan fungere som forbindelsesveje for dyr ogplanter fra et naturområde til et andet, kaldes økologiskeforbindelser eller spredningskorridorer. Sådanne forbin-
FIGUR 7.1Drikkevandsinteresser og vandindvinding
28
delser kan være af stor betydning for små naturområdersartsrigdom, da flere områder i fællesskab kan understøtteen levedygtig bestand af en given art.I Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune kaldes disseforbindelser for ”Spredningskorridorer for vilde dyr” og iKommuneplan for Aarhus Kommune kaldes de for ”økologi-ske forbindelser”. På figur 7.2 er de samlet under betegnel-sen ”Spredningskorridorer for vilde dyr”.Den eksisterende linjeføring gennemskærer økologiskeforbindelser to steder:■Mod vest ved motorvejens afslutning omkring Landeve-jen/Kirkeholtvej, gennemskærer linjeføringen den vestlig-ste del af den økologiske forbindelse der bl.a. forbinderSavmølle Skov og Skrald Skov.■En økologisk forbindelse nord for Rønde, der på tværs afet vandskel forbinder Natura 2000 området med Heste-haven i syd med engarealerne Elløv Enge mod nordUmiddelbart øst for dette projekts afgrænsning krydser Rute
15 en økologisk forbindelse, der forbinder engarealerne inord med de vestlige plantagearealer bl.a. Skramsø Plan-tage og naturområderne omkring Feldballe.Den eksisterende vej udgør allerede en barriere for migre-rende dyr, da der ikke er etableret faunapassager vedmotortrafikvejen.Ved udbygning til 2+1 motortrafikvej bliver vejens tvær-profil kun udvidet meget lidt, og det vil ikke betyde en væ-sentlig forøgelse af vejens barriereeffekt for spredning afvilde dyr. Ved udvidelse til motorvej vil der derimod ske envæsentlig forøgelse af vejens tværprofil og dermed af bar-riereeffekten. For at kompensere for den øgede barriereef-fekt forudsættes det derfor at der etableres en faunapas-sage i den økologiske forbindelse nord for Rønde.Ved den økologiske forbindelse langs Hulbæk ved SkraldSkov/Savmølle Skov i den vestlige ende af strækningenvurderes det ikke muligt at etablere en faunapassage pågrund af beliggenheden ved tilslutningsanlæg 15 medramper og den krydsende Kirkeholtvej. Der kunne blivebehov for at etablere en faunapassage ved Skrejrup Bæk
FIGUR 7.2Spredningskorridorer/økologiske forbindelsers placering inden for og omkring undersøgelseskorridoren
29
af hensyn til odder. Passagen skal have minimum 0,5 mbanket i hver side.Potentielle vådområder og lavbundsarealerI henhold til Syddjurs Kommunes kommuneplan er lav-bundsområder udpeget som områder, der udgør vigtigepotentialer for udvikling af områder med stor naturværdi,samt som områder, der vil kunne udnyttes til at udjævneafstrømningen under kraftige regnvejrshændelser.Der er ikke potentielle vådområder nær linjeføringen iAarhus Kommune.Mindre lavbundsområder findes spredt inden for heleundersøgelseskorridoren. Inden for undersøgelseskor-ridorens østligste del grænser linjeføringen op til et størrelavbundsområde med okkerklasse II, som er den tidligereKorup Sø.Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsninger uønsketI kommuneplanen er skovrejsningsområderne primærtudpeget, hvor ny skov kan være med til at beskytte grund-vandet og fremme de bynære friluftsinteresser samt denbiologiske mangfoldighed. Det nærmeste skovrejsnings-område ligger nord for Rønde, i udkanten af HvitvedgårdPlantage ca. 350 m fra den eksisterende motortrafikvej.
For at bevare det åbne landskabelige element er der ogsåinden for undersøgelseskorridoren større arealer, hvorskovrejsning i både Aarhus og Syddjurs kommuner eruønsket.Landskabelige og geologiske interesseområderDe i kommuneplanerne udpegede områder af landskabeligog geologisk interesse indeholder mange værdifulde land-skabselementer. De landskabelige og geologiske interesserknytter sig især til det storbakkede landskab og til lavbunds-arealer med tydelige tegn fra sidste istids gletsjere. Dele aflandskabet indgår i Naturpark Mols Bjerge.Ifølge kommuneplanernes retningslinjer skal tilstanden i delandskabelige interesseområder søges fastholdt og forbed-ret med udgangspunkt i de landskabelige værdier. Hvis derønskes nye anlæg eller ændret arealanvendelse, skal detilpasses det omgivende landskab i udstrakt grad.Undersøgelseskorridoren forløber igennem særlige land-skabelige interesseområder og områder af særlig geologiskinteresse, lige som vejtracéet ved Tåstrup-krydset forløberigennem Naturpark Mols BjergeKystnærhedszonenPlanloven indeholder krav om, at kystområderne skal frihol-des for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en
FIGUR 7.3Landskab
30
placering tæt på kysten. Kystnærhedszonen dækker allelandets kyster og omfatter arealer i sommerhusområder oglandzone.Inden for kystnærhedszonen kan der kun planlægges ilandzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse for kystnær placering.Stort set hele linjeføringen ligger inden for kystnærhedszo-nen. Vejen ligger dog i den inderste del af kystnærhedszo-nen, og der er mere end 2 km til kysten, hvor vejen liggernærmest Løgten Bugt. Enkelte steder fra vejen er der udsigtover Løgten Bugt / Kalø Vig.KulturarvKulturarvsarealer er udpegede interesseområder medvæsentlige fortidsminder, hvorfor anlæg inden for udpegnin-gerne skal søges undgået. Områderne er udpeget af Kultur-styrelsen i samarbejde med museerne. Værdifulde kulturmil-jøer er udpeget i kommuneplanen for Syddjurs Kommune.En stor del af de udpegede kulturarvsarealer og værdifuldekulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den,der ligger i udpegningen og de tilknyttede retningslinjer.Flere områder med vigtige kulturmiljøer og to kulturarvsarea-ler ligger tæt på strækningen. Det gælder Korup Sø, der er entidligere fjordarm til Kolindsund-fjordsystemet med adskilligestenalderbopladser og gravhøje. I det kuperede randmoræ-
nelandskab nord for Kalø Vig (Smouen - Rostved) ligger der etbælte af høje fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen.Kulturmiljøet omkring Møllerup grænser mod vest op tilkulturmiljøet omkring Kalø Gods og Slotsruin, der ligele-des i den nordlige del af området ligger inden for under-søgelseskorridoren. Mod vest ligger herregårdsmiljøerneomkring henholdsvis Rosenholm mod nord og Vosnæsgårdmod syd inden for undersøgelseskorridoren. Det sammegælder Skrald Skov mod nordvest, som er et område medmange storstensgrave, oldtidsagre og hulveje fra middelal-deren. Inden en eventuel udbygning af vejen skal der gen-nemføres arkæologiske undersøgelser.Fredede og bevaringsværdige bygningerInden for undersøgelseskorridoren ligger fire frededebygninger hvoraf de tre tilhører de udpegede kulturmiljøeri området, henholdsvis Kalø og Møllerup. Den fjerde byg-ning ligger i landsbyen Følle umiddelbart vest for Rønde.Den nærmeste fredede bygning ligger mere end 500 m fraRute 15, og påvirkes derfor ikke af en udbygning af vejen.
7.2 NATUR OG MILJØ
Natura 2000EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, det vil sige fuglebeskyt-telsesdirektivet og habitatdirektivet, kaldes under ét Natura2000. Natura 2000 består af et netværk af beskyttede
FIGUR 7.4Natura 2000 områder
31
FIGUR 7.6Beskyttet natur
naturområder, retningslinjer for fangst og jagt og regler forbeskyttelse af arter og naturtyper i Europa.Habitatdirektivet har til formål at bevare biodiversiteten i EUmedlemslandene, herunder særligt en række af naturtyperog arter, der er defineret som ”af fællesskabsbetydning”.Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevarings-områder kaldet habitatområderne og dels gennem direkti-vets artsbeskyttelse.Fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte og for-bedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a.ved, at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebe-skyttelsesområder for arter, der er opført på bilag I, samt forregelmæssigt tilbagevendende trækfugle, der forekommer ibetydende antal.Den nordøstligste del af Natura 2000 området ”Kaløsko-vene og Kaløvig” ligger ca. 800 m fra Rute 15. Områdeter udpeget som habitatområde H230 og derfor omfattet afhabitatdirektivet.Afstanden til de nærmeste Natura 2000 områder ”MolsBjerge med kystvande” og ”Stubbe Sø” er henholdsvis ca.5,2 og 7,4 km, og der forventes derfor ikke nogen påvirkningaf områderne som følge af en vejudbygning.
Beskyttede dyr og planterInden for undersøgelseskorridoren er der flere kendte fore-komster og potentielle levesteder af arter opført på habitat-direktivets bilag IV.Beskyttelsen indebærer, at der ikke må gives tilladelse tilaktiviteter, hvor disse arter forekommer regelmæssigt, somkan beskadige eller ødelægge de pågældende arters leve-steder. Tilstedeværelse af bilag IV arter kan få indflydelse påprojektet, da disse arters forekomst kan bevirke, at det blivernødvendigt at tilpasse projektet eller anlægge erstatnings-biotoper.Bilag IV arter, der enten er registreret (R) eller potentielt (P),kan forekomme inden for undersøgelseskorridoren er:■■■■■■■Flere arter af flagermus (P)Odder (P)Markfirben (P)Spidssnudet frø (R)Stor vandsalamander (R)Løgfrø (P)Strandtudse (P)
Fredede arterI henhold til artsfredningsbekendtgørelsen er alle vilde patte-
32
dyr og fugle fredede, med mindre de er omfattet af bestem-melser i jagtloven, er uønskede indvandrede arter (invasivearter), eller de er omfattet af særlige bekendtgørelser tilbekæmpelse af skadevoldende arter.Alle krybdyr og padder samt 10 arter af insekter er beskyttetaf en særlig fredning. Dette gælder også for nogle truedeplantearter, bl.a. alle orkideerne.I undersøgelseskorridoren er der potentiel mulighed for atder forekommer flere arter, der er omfattet af fredningsbe-stemmelserne.
Eksisterende barriererRute 15 udgør allerede i dagens situation en barriere forvandring mellem egnede levesteder og ynglesteder for bådepadder og vildt, og der eksisterer ingen faunapassager påstrækningen mellem Løgten og Tåstrup.Med undtagelse af de 11 over- og underføringer, der er be-liggende på strækningen, er der ingen mulighed for paddersog vildts passage af vejen, uden risiko for påkørsel. Under-føringen af det åbne vandløb Skrejrup Bæk skaber udeluk-kende mulighed for en våd passage gennem et betonrørmed en diameter på ca. 75 cm, se figur 7.5. Der er ikkeetableret banketter, som bl.a. kan anvendes af odder.NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landetsnatur og miljø. Mange naturområder i Danmark er beskyttetaf naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen medfører, atder ikke må foretages ændringer i tilstanden af heder, enge,strandenge, moser og overdrev med et samlet areal påmindst 2.500 m2.Inden for undersøgelseskorridoren er der en række § 3beskyttede arealer.Det vurderes at mindst tre § 3 beskyttede områder ligger såtæt på vejen, at de kan blive påvirket direkte (mindre end
FIGUR 7.5Underføring af Skrejrup Bæk under Rute 15
FIGUR 7.7Fredskov, skovbyggelinjer , skovrejsning og uønsket skovrejsning
33
15 m fra den eksisterende vej). Det drejer sig om to mose-områder og en lille sø. Muligvis vil flere beskyttede natur-områder blive påvirket afhængig af naturtypernes præciseafgrænsning i naturen og vejprojektets endelige udformning.Inddragelse af § 3 beskyttet natur kræver dispensation franaturbeskyttelsesloven, og der vil normalt blive stillet kravom etablering af erstatningsnatur.§ 3 beskyttede vandløb og søerOverfladevand, dvs. søer og vandløb, udgør væsentligelandskabselementer og er hjemsted for en række planterog dyr. Søer større end 100 m2og udpegede vandløb erbeskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.De gældende miljømål for vandløbenes kvalitet er indeholdti vandplanerne for de enkelte hovedvandoplande.Der eksisterer kun ét åbent vandløb - Skrejrup Bæk - derkrydser den eksisterende linjeføring ved Korslund. Samtligeøvrige krydsende vandløb er rørlagte på mindst den del afstrækningen, der skærer det eksisterende vejanlæg. Detteskyldes, at linjeføringen er beliggende på en terrænmæssighøjderyg og dermed mere eller mindre er beliggende på etvandskel, der opdeler vandløbene i de tilhørende afstrøm-ningsoplande.Fredede områderFredninger er en selvstændig beskyttelse af områder og
arter, der reguleres på baggrund af bestemmelser i naturbe-skyttelseslovens § 33. Fredninger har til formål at beskyttenaturområder, dyr, planter og/eller deres levesteder. Endeligskal fredningerne sikre offentlighedens adgang til friluftsliv.Der gælder forskellige begrænsninger for brugen af frededearealer. Fredningsbestemmelserne fremgår af fredningsken-delsen eller fredningsdeklarationen for det enkelte område.Fredningsnævnet er myndighed i forhold til dispensation frafredninger.Fredede områder skal som udgangspunkt helt friholdes forvejanlæg, da områderne netop er fredede for at beskyttelandskab og natur mod byggeri og større tekniske anlæg.Der ligger ingen fredede områder inden for 500 m fra deneksisterende linjeføring.Kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområderKirkers omgivelser er beskyttet gennem naturbeskyttelseslo-vens § 19, der indeholder bestemmelser om, at der ikke måopføres bebyggelse over 8,5 m inden for 300 m fra en kirke,medmindre kirken er omgivet af bebyggelse. De nærmestekirker er Mørke Kirke, Bregnet Kirke og Feldballe Kirke, ogde ligger alle 1,5 - 2 km fra linjeføringen. Ingen kirkebeskyt-telseslinjer berøres af vejudbygningen.I kommuneplanen for Syddjurs Kommune er der udpegetkirkeindsigtsområder til de samme tre kirker. Ingen kirkeind-sigtsområder berøres af vejudbygningen.
FIGUR 7.8Kulturarv
34
Sø- og åbeskyttelseslinjerI henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke place-res bebyggelse og lignende eller foretages beplantning ellerændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søermed en vandflade på mindst 3 ha og vandløb registreretmed en beskyttelseslinje.Der ligger ingen søer større end 3 ha indenfor 2 km fra deneksisterende linjeføring.Den nærmeste å med åbeskyttelseslinje er Kolå, der græn-ser op til den østligste del af habitatområdet ved Ringel-mose Skov. Åen ligger mere end 1,5 km syd for det eksiste-rende vejtracé.SkovbyggelinjerI henhold til naturbeskyttelseslovens § 17 må der ikkeplaceres bebyggelse og lign. inden for en afstand af 300 mfra skove. For privatejede skove gælder dette dog kun, hvisarealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.Skovbyggelinjer for følgende skove og plantager kan bliveberørt af en udbygning af Rute 15:■Skrald Skov■Savmølle Plantage■Balskov Skov■Skramsø Plantage/Fruerlund Plantage (omkring Tåstrup)
SkovlovenLangt den største del af de danske skove er fredskovpligtigeog skovlovens § 3 regulerer anvendelsen af fredskove. Etareal med fredskovpligt skal ifølge skovlovens § 8 holdes be-vokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligttidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer.Vejprojektet kan berøre en række arealer med fredskov, derer beliggende indenfor undersøgelseskorridoren, hvilket vilkræve en ophævelse af fredskovpligten på de arealer, derinddrages permanent. Umiddelbart tæt på den nuværendelinjeføring er der inden for en afstand af 15 m registreret tomindre fredskovsarealer beliggende nord for Bjødstrup.Ved en ophævelse af fredskovpligten stilles der normalt kravom rejsning af erstatningsskov.MuseumslovenMuseumsloven og udpegninger i kommuneplanerne har tilformål at beskytte og styrke kulturværdier. Dette gælder bl.a.gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner og diger.Hovedparten af disse er, skønt de indgår i og er synligei landskabet, ikke fredede, men er beskyttet af restriktivebestemmelser i museumslovens § 29.Beskyttede sten- og jorddigerSten- og jorddiger er beskyttede efter museumslovens § 29a.
35
Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de foruden den kul-turhistoriske værdi er vigtige levesteder og spredningsvejefor planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning foroplevelsen af landskabet.Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven, hvorbestemmelsen i § 29a betyder, at de ikke må ændres. Der erdog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispenserefra forbuddet i særlige tilfælde.Der er konstateret 37 beskyttede diger inden for 250 m fraden eksisterende vej.Det vurderes at 3 beskyttede diger ligger så tæt på vejenat de vil blive påvirket direkte ved en udvidelse af vejen.Yderligere 6 diger ligger tæt ved ramper ved henholdsvisRandersvej og Flintbakken. For de fleste af de her nævntediger vil det være ender af i forvejen berørte diger, som på-virkes. Inddragelse af beskyttede diger kræver dispensationfra museumslovens § 29a.Fredede fortidsminderDer må i henhold til museumslovens § 29e-f ikke foretagesændringer i tilstanden af fredede jordfaste fortidsminder,Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyt-telsen.Omkring fredede fortidsminder gælder en 100 m beskyt-telseszone målt fra fortidsmindets kant. Der må i henholdtil naturbeskyttelseslovens § 18 ikke foretages ændringer aftilstanden af arealet inden for beskyttelseslinjen.Der er konstateret flere fredede og ikke fredede fortidsmin-der inden for undersøgelseskorridoren. Der ligger to frededegravhøje syd for Bale (henholdsvis nord og syd for Rute15), hvor beskyttelseslinjen til gravhøjen nord for Rute 15allerede er gennemskåret af vejen. Beskyttelseslinjen tilgravhøjen, der ligger umiddelbart syd for, vil sandsynligvisblive berørt af en vejudvidelse. Sydvest for Korup liggerendvidere en gravhøj, hvor beskyttelseslinjen allerede ergennemskåret af Rute 15.Det vurderes at udvidelse af vejen vil kræve dispensation franaturbeskyttelseslovens § 18 for de tre nævnte gravhøje.
Ved nye vejprojekter tilstræber Vejdirektoratet at nedbringestøjen for boliger mv. hvor vejstøjen overstiger Miljøstyrel-sens vejledende grænseværdi på 58 dB.Støjmæssige konsekvenserDer er foretaget en vurdering af støjniveauet på boligfacaderi henholdsvis Basis 2010, Basis 2020 og ved motortrafikve-jens udbygning i 2020.På baggrund af Vejdirektoratets landsdækkende støjkort-lægning af de statslige veje, er der langs undersøgelses-strækningen foretaget en optælling af støjbelastede boligerudsat for et støjniveau på mere end 58 dB – svarendetil scenariet Basis 2010. På baggrund af den forventedetrafikstigning, herunder øget hastighed ved udbygning tilmotorvej, er der foretaget en skønsmæssig vurdering afde støjmæssige konsekvenser, for så vidt angår ændring istøjbidrag fra vejen samt antal af støjbelastede boliger.Det vurderes at den forventede trafikstigning uden udbyg-ning (Basis 2020) i forhold til Basis 2010 vil medføre et øgetstøjbidrag fra vejen i størrelsesordenen 1 dB. En udbygningtil motorvej, hvor den skiltede hastighed sættes til 110 km/t,og hvor trafikken forventes at stige yderligere, vurderes atmedføre et øget støjbidrag fra vejen med ca. 3 dB i forholdtil Basis 2010.Tabel 7.1 viser antallet af støjbelastede boliger i de forskel-lige scenarier. Som det ses vil en udbygning til en motorvejbetyde, at antallet af støjbelastede boliger stiger fra ca. 30til ca. 39 boliger i 2020 forhold til, hvis man ikke udbyggervejen.Antal boliger58 - 63 dBBasis 2010Basis 2020Motorvej 202019232963 - 68 dB5710> 68 dB000I alt243039
TABEL 7.1Antal støjbelastede boliger
7.3 STØJ
Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende støjgrænseværdi på58 dB for boliger. Grænseværdien gælder, når der planlæg-ges nye boliger i nærheden af en eksisterende vej. Miljøsty-relsen finder dog, at der bør tages de samme hensyn, nårder planlægges nye veje og vejudbygninger, som når derplanlægges nye boliger.Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 dB er grundlag forvurdering af, hvornår en bolig betragtes som støjbelastet.
AfværgeforanstaltningerLangs strækningen findes der ingen samlede boligområder,der er belastet over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdipå 58 dB. Det vurderes på den baggrund, at der ikke vil væregrundlag for opsætning af støjskærme. Ligeledes må detforventes, at der ikke vil blive anvendt støjreducerende asfalt.Boligejere der belastes med støj over 63 dB, får normalttilbudt tilskud til støjisolering. Det drejer sig om boliger, hvordet enten ikke skønnes hensigtsmæssigt at etablere støjaf-skærmning, eller hvor en støjskærm ikke har en tilstrækkeligeffekt. Ved lydisolering af bygninger tilstræbes det, at detindendørs støjniveau reduceres til mindst 33 dB, svarende
36
til Bygningsreglementets krav til støjniveauet i nye boliger.Det forventes, at ca. 10 boliger vil være omfattet af Vejdirek-toratets tilskudsordning.
7.5 SAMMENFATNING
7.4 ANDRE FORHOLD
Den overordnede kortlægning af miljø- og naturforholdene iforundersøgelsen viser generelt, at udvidelsen af den eksi-sterende Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup kun vil medførefå natur-, kultur- og miljømæssige konflikter.Forhold der skal tages særlig hensyn til, når vejen anlæg-ges, er de særlige landskabelige og geologiske interesse-områder, lavbundsområder, særlige drikkevandsområder,fredskovområder, kulturarvsarealer og kulturmiljø, somberøres direkte eller findes tæt ved den planlagte vejudvi-delse. Endvidere skal der tages særligt hensyn til frededefortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger.Det nærmeste Natura 2000 område, ”Kaløskovene og KaløVig”, ligger mindre end 1.000 m fra den eksisterende linje-føring for Rute 15. Det forventes ikke, at en udbygning afvejanlægget vil påvirke udpegningsgrundlaget. En nærmereundersøgelse af beskyttet natur og vandløb, bilag IV-arterog fredede arter vil være nødvendig for at afgøre om vejud-videlsen vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning afdisse.Linjeføringen som den eksisterer i dag gennemskærerøkologiske forbindelser to steder. Ved udbygning til 2+1motortrafikvej bliver vejens tværprofil kun udvidet meget lidt,og det vil ikke betyde en væsentlig forøgelse af vejens bar-riereeffekt for spredning af vilde dyr.Ved udvidelse til motorvej vil der derimod ske en væsentligforøgelse af vejens tværprofil og dermed af barriereeffekten.For at kompensere for den øgede barriereeffekt forudsættesdet derfor, at der etableres en faunapassage i den økologi-ske forbindelse nord for Rønde.
JordforureningDer er ikke forurenede grunde inden for 250 m fra den ek-sisterende linjeføring. I større afstand er et begrænset antalarealer kortlagt på vidensniveau 1 (der er viden om aktivite-ter, der kan være kilde til jordforureningen på arealet) ellervidensniveau 2 (der er konstateret forurening på arealet).Opfyldninger af lavbundsarealer og tidligere vandhuller kandesuden være potentielt forurenede, idet disse kan værefyldt op med forurenet fyldjord, affald eller lignende.RåstofferDer er ikke registreret råstofgraveområder eller råstofinte-resseområder inden for undersøgelseskorridoren. Der er iforslag til Råstofplan 2012 for Region Midtjylland ikke fore-slået nye råstofgraveområder eller råstofinteresseområderinden for undersøgelseskorridoren.Tekniske anlæg og andre forholdUndersøgelseskorridorens østlige afgrænsning forløberigennem Aarhus Lufthavns arealer.Højspændingsledninger krydser vejtracéet ved Løgtenog løber tæt parallelt med den nuværende Rute 15 fremtil Ugelbølle, hvor højspændingsledningerne igen krydservejtracéet mod nord til Thorsager.
37
8. TRAFIK OG ERHVERVDer er gennemført en undersøgelse af erhvervslivets behovfor vejtransport på Djursland og de mulige effekter forerhvervslivet ved udbygning af Rute 15 mellem Løgten ogTåstrup.Erhvervsanalysen giver et billede af centrale aktørers ogerhvervslivets vurdering af eksisterende og fremtidige trans-portbehov og mulige effekter af en udbygning af Rute 15mellem Løgten og Tåstrup. Fremtidsbilledet er baseret påinterview af udvalgte aktører og en mindre spørgeskemaun-dersøgelse.I det følgende resumeres erhvervsanalysen.Positiv effekt på bosætningSyddjurs Kommune er i dag bopælskommune for ca. 5.500personer beskæftiget i Aarhus Kommune, mens kun ca.1.500 pendler den modsatte vej. En udbygning af vejstræk-ningen kan kan give en mindre tidsbesparelse, særligt hvisder etableres motorvej. Ifølge erhvervsanalysen vil detogså medføre en mere behagelig og trafiksikker køretur, enfornemmelse af en kortere strækning og en fornemmelse aføget tilknytning til og samhørighed med det øvrige Østjyl-land. Disse faktorer kan ifølge analysen have en positiveffekt på bosætningen i Syddjurs Kommune.Øget opland af dagsturisterDestination Djursland, Syddjurs Kommune og NorddjursKommune har i fællesskab udarbejdet strategien ’Vækstgennem oplevelser - Strategi for turismen på Djursland,2012 - 2015”.I forhold til infrastruktur nævnes i strategien, at Djurslandsom kystferiedestination skal udvikles og opleves som lo-gisk og geografisk sammenhængende, og at destinationenbl.a. skal differentiere sig via nærhed og tilgængelighed tilAarhus. Ét af indsatsområderne er endvidere ’Udvikling afferieområdet Djursland’, hvor der bl.a. er en målsætning omen forbedret infrastruktur til gavn for turismen.Djurs Sommerland er den besøgsmæssigt største attraktionpå Djursland og har oplevet en vækst i besøgstal de sidste4 - 5 år på 30 - 35 %. De har et mål, om at vokse fra ca.660.000 besøgende om året til mellem 800.000 og 850.000besøgende om året over en 5 - 7 års periode. Af væksten påKortere pendlerafstand og øget pendleroplandDer er en forventning hos en del af de lokale virksomheder omet øget behov for medarbejdere med en længere videregåen-de uddannelse. En forbedret infrastruktur, der giver en konkretkortere transporttid eller en oplevet kortere kørselsafstand,forventes af virksomhederne at kunne have en positiv effektpå tiltrækningen af denne type medarbejdere.Forbedret grundlag for vækst i erhvervslivetVirksomhederne nævner, at en forbedring af infrastrukturen,helst via en udbygning til motorvej, vil være væsentlig, hvisder skal sikres mulighed for at tiltrække nye virksomheder,og for, at eksisterende virksomheder på sigt bliver og udvik-ler sig i området. Man vurderer, at en udbygning af vejstræk-ningen (særligt til motorvej) kan påvirke områdets attraktiviteti en positiv retning. Virksomhederne argumenterer for, atdet er væsentligt at udvide det geografiske kundegrundlagog skabe god adgang til / fra virksomhederne, hvis de skalkunne leve op til en øget konkurrence og skabe vækst.Grenå Havn oplyser, at havnen er under udvikling medbåde en positiv udvikling blandt en række af de eksiste-rende virksomheder på havnen og en række projekter un-dervejs, som potentielt kan være med til at skabe en øgetperson- og godstransport til og fra havnen. En forbedretinfrastruktur kan være med til at skabe forudsætningernefor ekspansion for havnen.En udbygning af strækningen vurderes derfor ifølge er-hvervsanalysen at kunne have en mulig positiv effekt pågrundlaget for væksten i erhvervslivet i oplandet til Rute 15.ca. 150.000 gæster, forventes 2 / 3 at komme fra syd. De vilbl.a. benytte Rute 15 og Rute 523 til destinationen.En udbygning af Rute 15 på strækningen Løgten til Tåstrupkan ifølge erhvervsaanlysen have en effekt på antallet afdagsgæster, hvor oplandet kan udvides en smule, mensen mindre forkortelse af transporttiden ikke er afgørendefor overnattende gæster. Ifølge Aarhus Lufthavn ligger dentransportmæssige grænse, der definerer oplandsområdet,på ca. 1,5 - 2 timer for danske dagsgæster og ca. 1 time forovernattende danske gæster. For udenlandske turister liggergrænsen højere.
38
En forøgelse af lufthavnens oplandRute 15 mellem Løgten og Tåstrup er en vigtig adgangsvejtil Aarhus Lufthavn. En betydelig del af lufthavnens afgangeer indenrigsflyvninger til og fra København. Ifølge Lufthav-nen gælder det for en gruppe af erhvervskunder, at bådetransporttiden og forudsigeligheden af transporttiden tillufthavnen er vigtig og af stigende betydning. Det er vigtigtfor Aarhus Lufthavn at kunne kommunikere, at transport-tiden til lufthavnen er forholdsvis kort. En kortere transporttidog mere flydende kørsel på strækningen vurderes derfor afLufthavnen at kunne have en positiv effekt på lufthavnensforretning.
39
9. ANLÆGSOVERSLAGOG SAMFUNDSØKONOMI9.1 ANLÆGSOMKOSTNINGER
Der er beregnet anlægsoverslag for hvert af de to ud-bygningsforslag. Overslagene er udarbejdet i henhold tilTransportministeriets budgetteringsprincipper for anlægs-projekter på vej- og baneområdet.Vejdirektoratets erfaringer med gennemførte entrepriser ogenhedspriser er indarbejdet i et samlet overslagssystem,som er benyttet til overslagene.Detaljeringsniveauet for løsningsforslagene er i forunder-søgelsen ikke tilstrækkeligt til at kunne angive de præcisemængder af f.eks. jord eller længde af nye lokale veje.Overslagene er derfor baseret på følgende forudsætninger:■Der er anvendt enhedspriser ud fra erfaringer fra de se-neste anlægsarbejder, som eksempelvis mængder i m3,m2og ved vejlængder i priser pr. km, som er baseret påtværprofil for henholdsvis 2+1 sporet motortrafikvej medsmalt tværprofil og motorvej.■For jordarbejde er der gjort en række forsimplede anta-gelser om terrænforhold, idet det aktuelle terræn ikke eropmålt.■Der er afsat skønnede beløb pr. km til nye adgangsvejem.v. og midlertidige foranstaltninger i anlægsperioden.■Der er afsat beløb til færdselsregulerende foranstaltnin-ger i anlægsfasen.■Nye faunapassager, paddehegn, afværgeforanstaltnin-ger ved vandløb, erstatningsbiotoper samt støjafskærm-ning er indeholdt i anlægsoverslaget baseret på et skøn,da der ikke er foretaget egentlige feltundersøgelser. Devil blive gennemført i forbindelse med en evt. kommendeVVM-undersøgelse.■Til mindre ledningsomlægninger er der afsat beløb medbaggrund i kilometerpriser samt erfaringstal.■Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede arealbehovtil ekspropriationer. Heri indgår en vurdering af omfangetaf de forventede totalekspropriationer. Arealbudgettet eropstillet ud fra ejendomspriserne i området og på bag-grund af ekspropriations- og taksationskommissionenserstatningsfastsættelse på sammenlignelige stræknin-ger.
■Der er afsat beløb til arkæologiske forundersøgelser ogmarkundersøgelser baseret på kilometerpriser.9.2 ANLÆGSOVERSLAG
På baggrund af ovenstående forudsætninger er der udar-bejdet et anlægsoverslag (basisoverslag), som omfatterudgifter til etablering af anlægget inkl. arealerhvervelse, ogtil projektering, tilsyn og administration. Beløbene er eksklu-sive moms.Der er gennemført ekstern kvalitetssikring af anlægsoversla-get. Den eksterne kvalitetssikring har konkluderet, at manikke er blevet gjort bekendt med vægtige grunde til, at derikke kan træffes en beslutning om at gå videre med projektetpå baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutnings-grundlag.Den eksterne kvalitetssikring har medført nedjustering af an-lægsoverslaget for motortrafikvejen med hensyn til udgiftertil arbejdspladser.Anlægsoverslaget tillægges 50 % til dækning af fremtidigeændringer og usikkerheder, jf. Transportministeriets budget-teringsprincipper for økonomistyring af anlægsprojekter.UdbygningsforslagMotortrafikvejMotorvejBasisoverslagi mio. kr275663Basisoverslag + 50 %i mio. kr.397994
TABEL 9.1Basisoverslag og Basisoverslag tillagt 50 % for udbygning
af Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup til henholdsvis 2+1 motortrafikvejog motorvej. Prisniveau FL 2012 (vejindeks 174,4).
9.3 SAMFUNDSØKONOMI
Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet for deto udbygningsprojekter. Her er omkostningerne i form afanlægsudgifter, øgede udgifter til drift og vedligehold mv.sammenholdt med gevinsterne ved projekterne i form aftidsbesparelser mv.Vurderingen er foretaget i henhold til Transport- og Energi-ministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse og densamfundsøkonomiske beregningsmodel ”TERESA”. Vur-deringen er foretaget med en 50 års beregningshorisont ogen forventning om en trafikvækst frem til år 2030. Et projektvurderes som rentabelt, hvis det har en positiv nutidsværdiog en intern rente over diskonteringsrenten, som er 5 %.
40
K APITEL
8- ANLÆGSOVERSLAG OG SAMFUNDSFORHOLD
Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel 9.2.Den samfundsøkonomiske vurdering omfatter i øvrigt ikkeforhold som landskab og bykvalitet, dyr og planteliv, samtsammenhængen mellem fysisk planlægning og regional-økonomiske effekter. Disse effekter vurderes generelt ikkeat kunne påvirke det samlede samfundsøkonomiske be-regningsresultat væsentligt. Anlægsoverslaget indeholderMio kr.MotortrafikvejMotorvejNettonutidsværdi- 315-61
omkostninger til at imødegå negative effekter på dyre- ogplanteliv f.eks. i form af faunapassager.Anlæg af en motorvej har en væsentlig bedre forrentningend en 2+1 sporet vej, men ligger i underkanten i forholdtil de 5%, som er forudsætningen for, at et projekt giver enpositiv nettonutidsværdi.
Intern rente i %1,34,7
Nettogevinst pr. offentligomkostningskronenegativnegativ
TABEL 9.2Forslag til udbygning af Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup. 2+1 motortrafikvej og motorvej. Netto-nutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr. offentlig investeringskrone. Anlægsoverslag tillagt 50 %. Kalkulati-onsrente 5 % og nettoafgiftsfaktor 17 %. Prisniveau FL 2012 (Vejindeks 174,4).
41
KILDER1. Vejprojektering: Forundersøgelse for udbygning afRute 15, Løgten - Aarhus Lufthavn. Teknisk beskrivelsemed bilag om Bygværker og om Afvanding. Juni 2012.NIRAS.2. Miljøvurdering: Forundersøgelse Rute 15Løgten - Tåstrup. Maj 2012. ORBICON.3. Trafikberegninger Rute 15. Maj 2012. RAMBØLL.4. Forundersøgelse af Rute 15 - Løgten Aarhus Lufthavn -Erhvervsanalyse. April 2012. COWI.
42
43
Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart,Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.Find mere information på vejdirektoratet.dkVEJDIREKTORATET
Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333[email protected]vejdirektoratet.dk
