Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 64
Offentligt
Side 1 af 6
TilVejdirektoratet
Høringssvar vedr. VVM-redegørelsen om udbygning af rute 26 Søbyvad -Aarhus. Delstrækning 3.Indtil nu har ca. 300 personer, der blandt andet repræsenterer ca. 80% af boligerne i Mundelstrup ogen del af boligerne i Sabro skrevet under på nedenstående:For at flest beboere i området kan få acceptable forhold omkring støj, frisk luft ogtrafiksikkerhed, må linjeføringen i projekteringsloven af 1990 afvises som ubrugelig.Undertegnede mener, at den eneste linjeføring, der kan komme på tale, erlinjeføringsforslaget i økonomiundersøgelsen fra 2010. Denne linjeføring ligger længst vækfra bebyggede områder og er dermed den mindst generende for de mange beboere i området.Vi vedlægger kopier af underskrifterne som PDF-filer. Der er 298 personlige underskrifter, når vihar fratrukket de underskrifter, der figurerer flere gange. Hvis det findes nødvendigt, kan vi sendeselve underskrifterne med post.Underskriftindsamlingen startede, da der i november 2010 gik rygter i Mundelstrup om, atVejdirektoratet i den kommende VVM-redegørelse ville foreslå en helt ny motorvejslinjeføring, derskulle ligge klods op ad Mundelstrup og tæt forbi Sabro.Omfartsvejen ved Mundelstrup blev oprindelig planlagt som motortrafikvej i en tid, hvorbyområderne var mindre, hvor trafikken var mindre, og hvor man ikke - som nu - tænkte på atanlægge en motorvej.Den øgede trafik og anlæggelse af en motorvej vil betyde en drastisk forøgelse af miljøproblemerfor områdets beboere.
Ulemper ved den af Vejdirektoratet foreslåede linjeføring
Konsekvenser for beboerne:
Børnene i Sabro og Mundelstrup kommer til at leve i et trafikkaos. Det gælder både, når områdets 600børn skal til og fra Sabro skole, men også i fritiden, når de skal besøge kammerater. Til og fra skole gårder bus, men når de skal til spejder, fodbold eller besøge venner, vil det være til fods eller på cykellangs med og på tværs af stærkt trafikerede veje.Støjbelastning langt over det anbefalede.Hele Mundelstrup og en stor del af Sabro kommer til at leve med 62-68 dB, og det er endda igennemsnit. En vaskemaskine støjer til sammenligning 40-45 dB. 3 dB er en fordobling, når mantaler om lyd.Så snart man kommer over 55 dB kan man påvise negative virkninger på helbredet. For børn er
Side 2 af 6
grænsen endnu lavere..Støjværn langs Mundelstrup.Der kommer et 3 meter højt støjværn op langs en lille del af Mundelstrup. Langs resten ser det udtil, at de nuværende støjvolde helt fjernes.For én række boliger kommer støjværnet i bogstaveligste forstand helt ind i haven.En lang række boliger får motorvejen liggende i baghaven.For en lang række beboere kommer vejen så tæt på, at vejbanen blot ligger ganske få meter frahusene.Jordforurening.Vil man her ikke kunne spise de grøntsager, man dyrker, grundet forurening.Luftforurening.Kæmpe værditab af husene.I ovennævnte rapport fra Rambøll vurderer Rambøll på side 39, at huse langs motorveje igennemsnit taber 1,64% pr. dB over 55 i værdi. Det får store konsekvenser for mange.Begrænsede lånemuligheder.Kreditforeninger og banker vurderer husenes salgsværdi lavere, og de vil derfor ikke låne ud tilombygning, tilbygning eller renoveringer.Mundelstrup mister Byparken.Her samles voksne og børn for at spille bold om sommeren. Der holdes byfester, Sct. Hans-arrangementer, fastelavnsfester mv. Hvis den anbefalede linjeføring bliver en realitet, vil byparkenblive forvandlet til tilkørselsbane til motorvejen.Flere mister deres huse.Som det ser ud nu, vil flere huse skulle eksproprieres for at få plads til motorvejen. Ejerne af disseejendomme skal leve med usikkerhed, indtil projektet bliver realiseret. De er bundne på hænder ogfødder. Vi er overraskede over, at man kan stavnsbinde borgere på denne måde i Danmark anno2012?Der ligger planer for 75 nye huse i tæt/lav bebyggelse i Mundelstrup.Hvad med disse grunde? PT har bygherren sat byggeriet i bero og meddelt dette til kommunen.Kommer motorvejen, kan de ikke sælges.Mundelstrup skulle være byzone.Der er planer om, at Mundelstrup skal ind under byzone. Det giver beboerne håb om, at man påsigt ser Mundelstrup som noget, der skal gro. Nu planter man så en motorvej.Huse i Mundelstrup skal opføres i landsby stil.Århus Kommune har brugt meget tid på at godkende planerne for de nye huse i byen indenopførelse. De skal opføres på en bestemt måde, så de er i landsby-stil. Hvordan harmonerer detmed, at man nu opfører en motorvej?
Side 3 af 6
Gadekær midt i byen.Midt i byen er der et lille gadekær. Ved udstykning af nye grunde i 2009 kiggede de på, hvilkenindflydelse det ville få for gadekæret, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.Hvordan påvirker det gadekæret, at få en motorvej helt tæt på? I gadekæret yngler bådebutsnudede frøer og lille vandsalamander.Der nedlægges et vandområde med spidssnudede frøer.Trafikkaos i myldretiden, når beboerne fra Sabro og det øvrige oplandet skal frem og tilbage fraarbejde og handel.
Konsekvenser for erhvervslivet:
Dalton får inddraget en stor del af deres opmagasineringsplads.Det kan betyde, at de bliver nødt til at vende hele deres produktion om. Som det er nu, køresråmaterialer ind i den ene ende, og de færdige elementer kommer ud i den anden. Her er placeretkraner og lignende. Det område inddrages.Dalton skal nu gennem Mundelstrup eller Sabro med både råvarer og færdige produkter.Der kører 60-80 lastbiler til Dalton i døgnet. Disse lastbiler skal både frem og tilbage, så i alt 120-160 lastbiler i døgnet. De vil fremover skulle igennem Mundelstrups smalle hovedgade, og nogen afdem videre igennem Sabro for at få elementer ud og råvarer ind.Tab af arbejdspladser på Dalton.Fra Daltons direktør ved vi, at de ikke kan ændre fabrikkens produktionsgang, og at det kan kommetil at betyde flytning af fabrikken med tab af arbejdspladser til følge. Der arbejder i øjeblikket 160mand på fabrikken.5-6 km til offentlig transport for gartneri.Graff Kristensens gartneri har 30 ansatte, hvoraf over halvdelen kommer med offentligetransportmidler til og fra arbejde. De får nu 5-6km til nærmeste busforbindelse.Gartneri mister grund.Graff Kristensens gartneri mister desuden en del af deres areal, hvilket kan medføre begrænsningeri udvidelsesmulighederne på sigt.Begrænsninger af lånemuligheder.Både Dalton, Graff Kristensens gartneri samt øvrig erhverv i Mundelstrup og Sabro risikererfremover ikke at kunne låne til udbygning på grund af motorvejens placering, der medfører enusikker fremtid for deres produktion.
De ovennævnte konsekvenser for beboere og erhvervslivet, kan ikke afhjælpes med nogen småændringer af linjeføringen, med et højere og længere støjværn, med anden asfaltbelægning eller andresmå forbedringer. Derfor må man anlægge en motorvej i linjeføringen fra 2010.
Side 4 af 6
Vi kantilslutte os Århus Byråds høringssvartilslutte os Sabro-Fårup Beboerforenings høringssvartilslutte os høringssvaret fra Styregruppen for modstand mod VVM Redegørelsen for Motorvejimellem Søbyvad og Århus .Men derudover peger vi på en bestemt linjeføring, nemlig den fraRapport 364 - 2010: Rute 26 Århus-Viborg - Økonomiundersøgelse - Afrapportering af resultater.Denne linjeføring er i VVM-redegørelsen benævnt: Variant Trompet.Vi opfordrer Vejdirektoratet til seriøst at arbejde videre med denne model.
Fordele ved 2010-linjeføringen
(Variant Trompet)Det er den linjeføring der genere færrest beboere i området.Det er en linjeføring, der opfylder loven fra 1990, der udtrykkeligt siger, at vejen skal ligge sydfor småbyerne mellem Tilst og Svenstrup. Med 2012-linjen foreligger der et forslag, der ligger iMundelstrup og ikke syd for. Vi får også en linjeføring, der ligger i korridoren som angivet påkortmaterialet til loven.Det er en linjeføring, der ligger i en acceptabel afstand fra Mundelstrup og i en pæn afstand frabåde Sabro og Borum.Man forhindrer støjgener for Mundelstrup og Sabro. Ifølge Vejdirektoratets udregninger iområdet 63 – 68 dB (bilag side 7). En vaskemaskine støjer ca. 40-45dB. Det vil desværreforværre støjniveauet for omkring 10 familier syd for A26 på delstrækning 3, men målt op mod,hvad det betyder af forbedring for omkring 130 familier i Mundelstrup, og mange i Sabro mådet alligevel være 2010-modellen, der skal arbejdes videre med.Man fjerner forurening fra Mundelstrup og Sabro. Som i ovenstående gælder også her, at manfaktisk vil mindske forurening og støj i forhold til det nuværende niveau, da man vil få aflastetbåde Viborgvej (A26) samt den gamle Viborgvej igennem Mundelstrup.Man vil få mindre trafik på Gammel Viborgvej gennem Mundelstrup og Sabro, hvilket vilmedføre større trafiksikkerhed for børn i området. I selve Mundelstrup færdes dagligt 50-60børn dels på cykel til og fra Sabro og dels til og fra skolebusserne på Gammel Viborgvej. 600skolebørn bevæger sig rundt hver dag i Sabro / Mundelstrup.Man vil kunne bibeholde Mundelstrup som byudviklingsområde og ikke gøre det til enspøgelsesby presset ind midt imellem to yderst trafikerede veje (Gammel Viborgvej og den nye
Side 5 af 6
motorvej).Mundelstrup vil kunne bibeholde byparken, som er en væsentlig del af livet i Mundelstrup. Deter her, børn og voksne samles på sommeraftener til boldspil og leg. Det er her, der er 45 børntil tøndeslagning til Fastelavn, og det er her, der holdes byfest og lignende.Borgerne får mulighed for social samvær også udenfor deres huse f.eks. i haver, på terrasser,på fællesarealer.Borgerne får mulighed for dyrkning af grøntsager, de tør bruge.Under anlægsfasen af den nye motorvej vil trafikken kunne fortsætte uhindret på Viborgvej ogikke som løsningen i VVM-redegørelsen presse alt trafik ind igennem Mundelstrup.2010-forslaget er ifølge Vejdirektoratet 16 millioner billigere at anlægge.Betonfabrikken Dalton kan fortsat producere og måske endda udvide, hvad der har været påtale.Dalton Beton vil fortsat nemt kunne komme ned på motorvejen og ikke være tvunget til atskulle gennem Mundelstrup eller Sabro. Det er ikke kun fra klokken otte til fire, at de kørerelementer væk. Det kan lige så vel være klokken fire om natten.Gartneriet Graff Kristensen A/S kan fastholde deres arbejdspladser og dermed fortsatproducereTrafikken fra Silkeborg via Borumvej vil kunne fortsætte som nu.Omfartsvejen ved Mundelstrup kan bibeholdes, og dermed undgås megen lokal trafik gennemMundelstrupMan undgår at skulle opgrave et stort giftdepot fra en tidligere, nu nedlagt, gødningsfabrik iMundelstrup. Dette depot ligger umiddelbart, hvor der ifølge den nye plan skal være tilkørsel.Depotet indeholder både bly, arsenik, kviksølv, svovlsyre og lignende.130 husstande i Mundelstrup får en chance for ikke at være stavnsbundne, fordi de ikke kansælge eller belåne deres huse.
Om tilslutningen mellem E45 og 2010-modellen bliver en trompetmodel, en kløverbladsmodel elleren Y-model må eksperterne afgøre, og selv om trompet-linjeføringen efter Vejdirektoratets udsagnikke er så effektiv til at afvikle trafik som kløverblads-linjeføringen, er det til at leve med i forhold tilde gener, som borgere i Mundelstrup og Sabro må leve med dagligt og for mange på livstid, da deikke kan sælge deres huse, hvis 2012-linjeføringen vælges.
Side 6 af 6
Konklusion:VEJDIREKTORATET SKAL ARBEJDE VIDERE MED 2010-MODELLEN(TROMPERMODELLENS LINJEFØRING) OG INDSTILLE DEN TILFOLKETINGET SOM VEJDIREKTORATETS FORSLAG.I DETTE ARBEJDE MÅ MAN VISE EN TILSLUTNING MELLEM 2010-LINJEN OG E 45 MED EN KLØVERBLADSMODEL ELLER ANDREANVENDELIGE TILSLUTNINGSMULIGHEDER.
Underskrifterne sendes som PDF-filer. Der er 9 filer med navnetUnderskrifterefterfulgt af et nummer fra 1 til 9.Da filerne fylder meget, sendes de af flere omgange.