Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 60
Offentligt
Mobiliteti nordjylland– de regionale prioriteter
KKR
NORDJYLLAND
November 2012
bedre Mobilitet ogstatens rullendeplanlægningAt sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastrukturinveste-ringer. I januar 2009 indgik alle Folketingets partier på nærEnhedslisten en aftale om En Grøn Transportpolitik. Forligetrummer bevillinger til en række undersøgelser og anlægspro-jekter for vej og jernbane frem mod 2020. Forliget fastslår ogsårullende planlægning som et nyt planlægningsprincip. Med rul-lende planlægning gøres der hvert år status og træffes beslut-ninger på en måde, der er struktureret i forliget. I 2010 blev detfulgt op af en aftale om Bedre Mobilitet.Der kan træffes beslutninger på flere niveauer i transportpolitik-ken. Inden for de nordjyske prioriteringer er der i Aftaler om EnGrøn Transportpolitik hidtil blandt andet bevilget anlægsmidlertil nye signaler på jernbanen i hele Nordjylland og højere ha-stighed mellem Aalborg og Hobro. Der blev bevilget midler tilen VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse og forana-lyser af jernbanen Hobro-Aarhus, rute 26/34 Herning-Skive-Hanstholm samt rute 11 ved Brovst-Halvrimmen-Arentsminde.I aftale om Bedre Mobilitet indgår en anlægsbevilling til en bus-vej under motorvejen ved Gigantium i Aalborg, der vil forbedreden kollektive trafik til blandt andet universitetsområdet og detkommende universitetssygehus.Der foreligger nu en VVM-undersøgelsen af 3. Limfjords-forbindelse, en forundersøgelsen af Herning-Skive-Hanstholmsamt en analyse af strækningen ved Brovst.De vil sammen med andre undersøgelser og overvejelser ind-gå i de landspolitiske drøftelser af, hvordan man sikrer bedremobilitet.
De nordjyske infrastrukturprioriteter.
2
god Mobilitet er vigtig for nordjyllandNordjylland har særlige udfordringer på infrastrukturområdet.Der er ikke blot lidt længere mellem husene end andre steder iDanmark. Regionens placering som brohoved til Norge ogSverige stiller særlige krav til den overordnede infrastruktur tilhavnene, som i disse år investerer meget i udbygning.Tilgængeligheden henover landegrænser er vigtige for mangeaf de virksomheder, som skal skabe fremtidens arbejdspladser.Nordjylland har også høj international tilgængelighed, takketvære Aalborg Lufthavn som international lufthavn.Men det er også vigtig for udvikling af arbejdsmarkedet at derer god mobilitet.Siden infrastrukturkommissionen arbejdede har de elleve nord-jyske kommuner og Region Nordjylland samarbejdet om sam-menhængen mellem udviklingen og den statslige planlægningfor infrastruktur. Og der er enighed om de overordnede nordjy-ske infrastrukturprioriteringer:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligtfinansieret vestlig linjeføring over Egholm.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus til Frederikshavn.Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herningmed forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding af regionenmed behovet for en forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen.Der arbejdes endvidere i lighed med de andre større provins-byer i Danmark med etablering af en letbane i Aalborg.Denne folder beskriver de nordjyske prioriteter, som region ogkommuner er enige om. Der arbejdes allerede målrettet med atrealisere prioriteterne, og vi ser frem til at det resulterer i enrække investeringer i Nordjylland.Vore trafikale problemer skal ikke blot løses med investeringeri infrastruktur. Vi skal også påvirke behovet for at blive trans-porteret. Vi medvirker gerne til at skabe balance mellem denmulighed for transport, der udbydes fx via infrastruktur, kollek-tiv trafik m.v., og behovet for at blive transporteret. Folderenrummer derfor også et antal nordjyske indspil om mobilitet.Nordjylland har på transportområdet meget at byde på. Der ar-bejdes på flere fronter med udvikling af sammenhængendeplanlægning bl.a. indenfor kollektiv trafik i et tæt samarbejdemellem Region Nordjylland og kommunerne. Og nordjyskevirksomheder og Aalborg Universitet er langt fremme med ud-vikling og afprøvning af avancerede ITS-løsninger, der kan un-derstøtte en bedre mobilitet både herhjemme og på eksport-markederne.De nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil fortsat ar-bejde tæt sammen om at udvikle den nordjyske infrastruktur,men det er også nødvendigt at Staten deltager i denne udvik-ling med investeringer i den overordnede infrastruktur.Vi håber denne folder kan danne grundlag og inspiration for dekommende års initiativer på infrastruktur- og mobilitetsområdet.Med venlig hilsenUlla Astmanregionsrådsformand
H. C. Maarupborgmesterformand for kommunekontaktrådet3
gode veje binder hele region nordjylland saMMenNordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur, hvormotorvejene udgør rygraden. Nordjylland er også en region,med store afstande, hvor der er områder langt fra motorvejen,der har behov for en effektiv opkobling. Gode vejforbindelser ervigtige for virksomheder i yderområderne og dermed for fast-holdelse og udvikling af arbejdspladser.For virksomhederne er vejnettet for modulvogntog også af storbetydning. Modulvogntogene er kun tilladt på et afgrænset vej-net, da de kræver ekstra plads ved manøvrering. Størrelsen afmodulvogntogene har også betydet, at en række vejanlæg erblevet bygget om. I januar 2012 blev forsøgsvejnettet for mo-dulvogntog udvidet med bl.a. omkoblingspladser i bl.a.Hanstholm og Thisted og Trafikcentret ved Sæby. Forsøget erblevet forlænget indtil udgangen af 2016.landbrugskøretøjer. Dette gælder især på rute 34, hvor derogså er mange sideveje, overkørsler og kryds.
Thisted-Aalborg samt Aggersundbroen
Rute 11 mellem Thisted og Aalborg er vigtig for sammenbindingaf regionen. Her afsatte forligskredsen i november 2010 2 mio.kr. til en forundersøgelse af en omfartsvej ved Brovst-Halvrimmen-Arentsminde. Det er første skridt på vej mod enfastlæggelse af en linjeføring. En fastlæggelse, der vil afklaresituationen for borgerne og den kommunale planlægning. Rute11 mellem Thisted og Aalborg er ikke tilpasset modulvogntog.Sker dette vil det have positiv betydning for virksomheder isæri Thisted og Jammerbugt kommuner.I samme aftale blev der afsat midler til en forstærkning afAggersundbroen. Forstærkningen er påkrævet pga. øget ak-seltryk og totalvægt på lastbiler. Aggersundbroen sammenbin-der Vesthimmerland og Han Herred og spiller en vigtig rolle forbåde erhvervs- og persontrafik i området, men er en flaskehalspå rute A29 mellem Aars og Fjerritslev.
Hanstholm-Skive-Herning
Thy og Mors har mange eksportvirksomheder, der ligesomHanstholm Havn er meget afhængige af en opgradering af vej-forbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til mo-torvejsnettet. Vejdirektoratet har i februar 2012 færdiggjort enforundersøgelse vedrørende denne strækning – rute 26-34,men forligspartierne har konkluderet, at der i øjeblikket ikkekan findes midler til projektet og den nødvendige udarbejdelseaf VVM-redegørelser er derfor ikke igangsat.Forundersøgelsen konkluderer, at der med åbning af motor-vejsstrækningen mellem Herning og Vejle, kan være behov forat opgradere rute 34 og 26, så især godstransport og pendler-trafik har forbedret adgang til motorvejsnettet ved Herning.Forundersøgelsen konkluderer også, at der selv ved lav trafik-belastning kan være periodevise trafikafviklingsproblemer påen række strækninger, hvilket bl.a. skyldes, at der kører for-holdsvismangelastbileroglangsomtkørende4
Indspil til Statens rullende planlægning
Det bør løbende vurderes, om der kan findes midler til for-bedring af rute 26-34 Hanstholm-Skive-Herning og dereftersnarest udarbejdes VVM-undersøgelser.Opgradering af rute 11 Thisted-Aalborg er vigtig og bør resul-tere i konkrete investeringer.Modernisering af Aggersundbroen bør fortsat være på dagsor-denen.Statens vejnet bør vurderes med henblik på at blive opgraderettil at kunne betjene modulvogntog.
innovativ kollektiv trafikEfter flere år med fald i antallet af passagerer og nedskæringeri antallet af busruter og afgange, blev Region Nordjylland ogalle elleve nordjyske kommuner i 2009 enige med NordjyllandsTrafikselskab (NT) om en ny strategi. X Busserne blev opprio-riteret med nye ruter og betydelig flere afgange på de eksiste-rende ruter. Desuden blev udvalgte regionallinjer og bybuslin-jer udbygget. Derudover blev mange køreplantimer på lokalru-ter erstattet af et tilbud om Flextur.Trafikplan 2009-2012, har været stærkt medvirkende til at ven-de den negative udvikling med faldende passagertal, ogudviklingen er fastholdt i den anden udgave af den kollektivetrafikplan for Nordjylland 2013-2016.Planen har afsæt i den nationale målsætning hvor målet er, atpassagertallet i busserne skal stige 2 procent hvert år. Hvis deambitiøse mål skal nås, er det helt centralt, at den statsligejernbanetrafik udvikles og udbygges, så passagertallet i togeneer fordoblet i 2030.I den nye trafikplan for 2013-16 er der, udover en forbedring afbusnettet og togbetjeningen i Nordjylland også fokus på videre-udvikling af Flextrafik, opgradering af stoppesteder, bedre tra-fikinformation til passagererne samt en stadig mindre klima- ogmiljøpåvirkning.
X Bus
X Bus er et brand for et højklasset ekspresbusnet. De otte XBusruter i Nordjylland, der strækker sig 40-120 km ud i regio-nen fra Aalborg, er planlagt, så rejsetiden højst er 1,5 gangerejsetiden i bil. X Busserne har behagelige sæder, frit internet,underholdningssystem, strømudtag og arbejdsborde. XBusserne har næsten fordoblet sit passagertal siden 2007 og ide korridorer, hvor X Busserne kører er det samlede passager-tal steget med 13 %.
Buspuljer
Flextur
Flextur er et brand for åben behovstyret kollektiv trafik, somisær anvendes i de tyndt befolkede områder. Med Flextur kankunden bestille en rejse fra dør til dør fra kl. 6-23 alle åretsdage. Flere kommuner i Nordjylland har aktivt markedsførtFlextur, der er et effektivt alternativ til næsten tomme busser,når efterspørgslen er lav.
De statslige buspuljer har medvirket til at støtte udviklingen iden kollektive trafik i Nordjylland. Der er bl.a. ydet støtte til om-lægning af X Bus nettet, udvikling af et stoppestedskoncept,lettere forståelige køreplaner til bl.a. smartphones, mobil-billet-ter og ikke mindst etableringen af første etape af en busvej iUniversitetskorridoren i Aalborg. Buspuljerne har været afgø-rende for investeringer i forbedringer af busfremkommelighed,terminaler og stoppesteder, som har forbedret kundernes ople-velse og benyttelse af den kollektive trafik,
Indspil til Statens rullende planlægning
Buspuljerne bør fortsætte som et effektivt virkemiddel for for-bedring af den kollektive trafik.5
forbedring af jernbanen til nordjylland:en saMMenhængende landstrafikDen nordjyske banevision tager udgangspunkt i, at staten harbesluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden påtogstrækningen syd for Aalborg. Strækningen Hobro-Aalborger planlagt opgraderet inden 2018. Dette giver en gylden mulig-hed for samtidig at gennemføre elektrificering. På længere sigtskal også jernbanen i Vendsyssel elektrificeres.Elektrificering af jernbanen kan på sigt skabe rammerne for enlangt mere moderne jernbane med bedre, billigere og merestabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima.Elektrificering giver nye muligheder for at anvende moderneeldrevet togmateriel.I den trafikpolitiske aftale fra februar 2012 blev det besluttet atundersøge elektrificering af en række strækninger herunderFredericia - Aalborg. Parterne er enige om at drøfte næste faseaf elektrificeringen af det danske jernbanenet, herunder finan-sieringsmulighederne, når resultatet af disse strategiske analy-ser og anlægsskøn er klar i efteråret 2013.
Indspil til Statens rullende planlægning
Nordjylland skal være koblet på hovedbanenettet og elektrifice-ringen af strækningen Fredericia-Aalborg skal foretages sna-rest.
Fordele ved elektrificeringHurtigere accelerationLavere støjniveauLavere energiforbrugUafhængig af fossile brændslerLavere driftsomkostningerHøjere fart6
forbedring af jernbanen i nordjylland:en saMMenhængende regionBaggrunden for den nordjyske banevision er det overordnedebus- og banenet som ét sammenhængende og tilpasset net iNT’s trafikplan.I Nordjylland bakker vi op om den nationale målsætning forudviklingen af togtrafikken, hvor der skal udføres 100 procentflere passagerkilometer med tog i 2030.Det virker i den forbindelse oplagt at sammentænke de nordjy-ske lokalbaner (Hirtshalsbanen og Skagensbanen) med denstatslige jernbanetrafik for derved at frigøre ressourcer, somkan anvendes til flere togafgange mv.I dag oplever nordjyderne dog, at togkøreplanerne ikke altidpasser sammen, da landsdelstrafikken må tilpasse sig togudenfor Nordjylland. Det betyder at forsinkelser på Sjællandhar betydning for rettidigheden i Nordjylland og de planlagteomstigninger ikke kan realiseres. Det kan blive bedre med entogbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på stræk-ningen fra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører tilHirtshals hhv. Skagen.Trafikstyrelsen vurderer i sit oplæg til trafikplan, at der er storepotentialer i at samtænke hele den regionale togtrafik iNordjylland. Regeringen har endvidere i sit konkurrence politi-ske udspil fra oktober 2012 skrevet, at der søges indgået enaftale, hvor Nordjyllands Trafikselskab får mulighed for at drivestørre dele af den rent lokale togtrafik i Nordjylland.Et samtænkt trafiksystem, kan også bidrage til at give nordjy-derne flere afgange med moderne tog trods de togmaterielud-fordringer, Danmark har for øjeblikket.Det vil være nærliggende at etablere denne samtænkning fra2015 i forbindelse med ikrafttrædelse af DSB’s nye kontrakt.
Indspil til Statens rullende planlægning
Det skal i 2013 aftales med Transportministeriet hvorledes derfra 2015 kan sikres en samtænkning af den regionale togbetje-ning i Nordjylland.
7
Principiel placeringaf løsningerne for en3. Limfjordsforbindelse.
vejnettet ved aalborg../Den fremtidige struktur på det overordnede vejnet ved Aalborghar været til debat i mange år. Det centrale emne har været enfastlæggelse af alternative linjeføringer for den 3. Limfjords-forbindelse.Der er trods gennemførte investeringer i udbygning, trafikle-delse og information fortsat problemer med trafikafviklingen iLimfjordssnittet. Indretningen af vejnettet medfører, at proble-mer i Limfjordstunnelen har umiddelbare konsekvenser for by-vejene i Aalborg, for tilgængeligheden til Vendsyssel og for deinternationale forbindelser mod Norge og Sverige.En effektiv infrastruktur er en forudsætning for varig jobska-belse og moderne konkurrencekraft. Derfor udfordres dennordjyske region og Aalborg som center for den regionale ud-vikling i stigende grad af problemerne ved Limfjordstunnelen.Samtidig svækkes potentialet for at udnytte de vækstmulighe-der, som er lagt til grund for store investeringer blandt andet ide nordjyske havne.Vejdirektoratet har i 2010-11 gennemført en VVM-undersøgelsefor den 3. Limfjordsforbindelse. På baggrund af undersøgelsenhar Vejdirektoratet i januar 2012 indstillet, at en 3.Limfjordsforbindelse anlægges som en Vestforbindelse iEgholmlinjen.Limfjordbroen.
Med aftalen om elektrificering af jernbanen mv. i februar 2012blev det besluttet, at Lindholmlinjen fravælges. AalborgKommune udtager således reservationen for Lindholmlinjenved kommuneplanrevisionen i 2013.Limfjordstunnelen.
Aalborg Kommune har igangsat etablering af en ny vejforbin-delse, Egnsplanvej, som skal medvirke til at fordele trafikken til
8
Hobrovej kan ikke afvikle den stigende trafik ved City Syd.
E45 ved den fortsatte udvikling i Aalborg Øst – herunder etab-leringen af det nye Universitetshospital.En første etape af Vestforbindelsen mellem E45 og Hobrovejved Centerområdet i City Syd kan være yderligere et tiltag til atopnå en bedre fordeling af trafikken til E45.Senere etaper – til det vestlige Aalborg, over fjorden til AalborgLufthavn og frem til E39 ved Vestbjerg – vil også kunne fungeresom selvstændige etaper med en gunstig virkning for trafikkeni Aalborg. En trinvis realisering af Vestforbindelsen iEgholmlinjen bør derfor overvejes.Der er i juni 2012 besluttet, at Folketingets Transportudvalgskal få foretaget en teknisk gennemgang af projektet for en 3.Limfjordsforbindelse.
Gennemførte investeringer
Der er de senere år foretaget en række investeringer somforbedrerkapacitetenafmotorvejsnettetvedLimfjordstunnelen.Der blev i 2010 foretaget en udvidelse til 3 spor i nordgå-ende retning mellem Limfjordstunnelen og udfletningenved Bouet. En investering på ca. 70 mio. kr.Der er endvidere investeret 35 mio. kr. i et nyt trafik-ledelsessystempåmotorvejsstrækningenmellemMariendalsmølle og Bouet.Samtidig har kommunen og Vejdirektoratet investeret i etdynamisk trafikinformationssystem for Aalborgområdet.Det omfatter også informationssystemer på det kommu-nale vejnet.Der er blevet indført et system til dynamisk signalregule-ring på Østre Alle.9
Indspil til Statens rullende planlægning
Staten bør på baggrund af den besluttede tekniske gennem-gang træffe beslutning om den 3. Limfjordsforbindelse som enstatsligt finansieret Vestforbindelse i Egholmlinjen.
en fast kattegatforbindelseFor Nordjylland vil Kattegatforbindelsen have positive effekterbåde hvad angår erhverv, fritid, kultur m.m. Den tidsmæssigebarriere for rejser mellem øst og vest i Danmark med tog og bilvil blive langt mindre end i dag og sammenhængen mellemNordjylland og Østdanmark vil blive større.
Kilde: Rambøll for Kattegatkomiteen: Trafikal vurdering af Kattegatforbindelsen.
En fast Kattegatforbindelse vil
Oplande på kommuneniveau for biltrafikpå tværs af Storebælt og Kattegat.
Reducere rejsetiden mellem Nordjylland og Københavnmed både bil og tog. Rejsetiden med tog mellem Aalborgog København vil være 2 timer.Flytte 43 procent af biltrafikken fra Storebæltsforbindelsentil Kattegatforbindelsen i 2030.Sikre tilstrækkelig transportkapacitet på tværs af landet.Uden en Kattegatforbindelse vil kapaciteten påStorebæltsforbindelsen være opbrugt senest i 2050.Kilde: www.kattegatforbindelse.dk
Der er behov for investeringer i infrastruktur, der baner vej forøget tilgængelighed mellem Øst- og Vestdanmark og skabernye muligheder. Det vil en fast forbindelse over Kattegat gøre.Region Nordjylland og nordjyske kommuner deltager iKattegatkomiteen, der arbejder for en bred politisk beslutningom en fast Kattegatforbindelse. En Kattegatforbindelse vil æn-dre hele den danske infrastruktur markant, så det er nødven-digt at se den i sammenhæng med hele den danske infrastruk-tur med fx højhastighedstog og effektiv opkobling af egne, derikke ligger i umiddelbar nærhed af forbindelsen.
En fast Kattegatforbindelse vil have positiv indvirkning på mo-bilitet og erhvervsudvikling i Nordjylland og i hele Danmark. Enanalyse af samfundsøkonomien konkluderer, at forbindelsenkan give betydelige dynamiske effekter. Effekter som rækkerud over den sparede rejsetid fordi virksomheder og borgereændrer markant adfærd.10
Indspil til Staten
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.
en letbane i aalborgs vidensakseMed Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig.Aalborg Kommune er allerede i gang med at bygge en busvej til Aalborg Universitetmed støtte fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje. Som videreudvikling af denkollektive trafik i Universitetskorridoren er en letbane med til at løse problemerne medtrængsel i midtbyen. Den vil samtidig udvide rækkevidden af den offentlige trafik tilgavn for hele regionen. Som bygherre arbejder Region Nordjylland med, at højklas-set kollektiv trafik får stop tæt på hovedindgangen til det nye universitetssygehus.Letbanen vil forandre byen. Den vil medvirke til, at Aalborg fremstår som en moderne,fremsynet og miljøvenlig by. Banen vil blive en del af byens identitet, og vil blive brugtaktivt i forhold til byudvikling og byomdannelse.Letbanen vil have et samfundsøkonomisk potentiale, der kan sammenlignes med deplanlagte letbaneprojekter i Odense og Aarhus, hvor midtby, universitet og nyt syge-hus også forbindes. Region Nordjylland, NT og Aalborg Kommune finansierer sam-men en forundersøgelse af Aalborg Letbane, der forventes færdig i april 2013.Staten har endvidere afsat 6 mio. kr. til medfinansiering af en VVM-undersøgelse afAalborg Letbane, som skal gennemføres i 2014-15. De resterende midler finansieresaf de lokale parter.
Indspil til Staten
Udviklingen af Aalborg Letbane børunderstøttes på samme måde somandre danske letbaneprojekter.
I udlandet er set markantepassagerstigninger ved indfø-relse af letbaner.I Strasbourg med 277.000 ind-byggere blev passagertalletpå 10 år fordoblet og i Rouenmed 114.000 indbyggere stegpassagertallet med 45 %.
11
its er Mobilitetens frontteknologiMobilitet handler om at skabe balance mellem den mulighedfor transport, der udbydes fx via infrastruktur, kollektiv trafikm.v., og behovet for at blive transporteretInfrastrukturens kapacitet kan bl.a. forbedres med nyanlæg,ombygning af eksisterende samt kapacitetsforbedringer vedanvendelse af Intelligente Transport Systemer (ITS). Der kanogså opnås bedre balance mellem udbud og efterspørgsel vedat flytte rejser væk fra veje med trængselsproblemer i spidsti-merne.Dette kan ske ved anvendelse af intelligente transportsyste-mer, og de spiller således en central rolle i mobilitetsplanlæg-ningen.Det er også muligt at reducere behovet for at blive transporte-ret men afholdelse af fx videomøder og i øvrigt anvende deelektroniske kommunikationsformer til at foretage den nødven-dige kommunikation. Her er det vigtigt med god båndbredde tilalle husstande. Dette er en udfordring ikke mindst for landdi-strikterne.Nordjylland har en lang tradition for at afprøve nye ITS syste-mer. Der er allerede etableret en række systemer og nye erunder udvikling. Det seneste udspil er etablering af et ITS LABDanmark på Aalborg Universitet – et ITS Forsknings- og udvik-lings-center for intelligente transport systemer, som skal udvik-les gennem tæt samarbejde med trafiksektorens myndighederog virksomheder.
Indspil vedr. mobilitet
Det bør analyseres hvorledes ITS bedst muligt kan anvendestil at fremme mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre på rejseef-terspørgslen med digital infrastruktur.Den danske ITS-strategi bør følges op med etablering af et ITSLab Danmark på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU.
Intelligente Transport Systemer
ITS omfatter systemer, der har det til fælles, at de kan ud-nytte IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre tra-fikken samt informere trafikanter og brugere om trafikaleforhold.www.itsplatform.eu er en nordjysk udviklet åben platformfor applikationer, som hjælper bilisterne.
12
ITS kan blandt andet styre trafikken oggive trafikanterne brugbar information.
ITS Lab Danmark
Region Nordjylland har sammen med Aalborg Universitet og DTU udarbejdet et op-læg til et ITS Forsknings- og udviklings-center for intelligente transport systemer påAalborg Universitet (ITS LAB DANMARK).ITS LAB DANMARK skal være ankerpunkt for videnopbygning og kompetenceudvik-ling, herunder udvikle og vedligeholde en række ITS-værktøjer. Centrets virke skaludfoldes gennem tæt samarbejde med trafiksektorens myndigheder og virksomheder.Det foreslå konkret, at ITS LAB DANMARK får et budget på 60 mio. kr. fordelt på 5 år(2013-17), hvor AAU og DTU samt Vækstforum Nordjylland hver bidrager med 10mio. kr., såfremt der kommer en tilsvarende statslig medfinansiering fx fra ITS-Puljen.Med ITS LAB DANMARK skabes en organisation, hvori de centrale forskningscentrepå ITS-området (AAU og DTU) kan samarbejde med de implementerende aktører oggennem videndeling og synergier samlet set styrke og videreudvikle den nationalekompetencebase inden for ITS.Tidlig ude med udrulning afrejsekortet.
Vækstforum Nordjylland satser på ITS
Region Nordjylland vedtog i 2008 en ITS-strategi om at være den danske ITS-region,hvor de nye teknologier udvikles og afprøves før de implementeres i hele landet.Vækstforum Nordjylland har også udpeget ITS som en regional frontteknologi i sinerhvervsudviklingsstrategi. Nordjylland har en styrkeposition inden for trådløs kom-munikation og Nordjylland er velegnet som ITS-testsite, fordi der er eksempler påalle trafikale problemstillinger: trængsel ved passage af Limfjorden og betjening aftyndt befolkede områder med kollektiv trafik. Desuden er Nordjylland et velafgrænsetgeografisk område, som er velegnet til forsøg.Vækstforum har bl.a. i 2010 støttet et projekt omkring udviklingen af en ITSplatform.Projektet er et samarbejde mellem nordjyske virksomheder og Aalborg Universitetom etablering af et testsite, der skal skabe grundlag for nye ITS-systemer til styringaf trafikken via kommunikationsudstyr i biler.Vækstforum Nordjylland har også støttet en undersøgelse om fjernarbejde herundermuligheden for at etablere et nordjysk hus for fjernarbejde. I et sådant hus vil detvære muligt via teknisk og administrativ understøttelse at arbejde for en arbejdsgiver,hvis hovedbase ligger uden for Nordjylland. Fordelen for arbejdsgiveren er blandtandet øget rekrutteringsbase og det generelt lavere omkostningsniveau i Nordjylland.Og senest har Vækstforum på sit møde i september 2012 reserveret 4 mio. kr. til deførste to års drift af ITS Lab Danmark.Fysisk transport kan i et vistomfang erstattes af tilstræk-kelig digital båndbredde.
13
nordjyske havneDe store mængder af gods, fisk og passagerer, der passerergennem de nordjyske havne er en afgørende faktor for nord-jysk vækst og udvikling. Samtidig er havnene katalysatorer forerhvervsudvikling gennem aktiviteter inden for fx maritim ser-vice samt energi, hvor der ligger store potentialer inden for offshore vindmøller, bølgeenergi og servicering af anlæg iNordsøen.Der er store perspektiver i udvikling af de største nordjyskehavne, der tilsammen udgør ”Danmarks 3. største havn”.Havnene er et vigtigt led i Jyllandskorridoren Nordic Link, derforbinder det centraleuropæiske marked med Sverige, Norgeog det nordatlantiske område.Region Nordjylland har fem store erhvervshavne:Frederikshavn, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Aalborg.Tilsammen gør havnene Nordjylland til et af landets vigtigstemaritime erhvervsområder. Fx er:Færgerne fra Frederikshavn og Hirtshals Europas binde-led til resten af det vestlige Norden.Hanstholm, Hirtshals og Skagen tilsammen landets føre-nde område for landing og behandling af fisk.Aalborg et af landets største containerhavne og et logistiskcentrum i det nordlige Danmark.Effektiv opkobling til de overordnede nationale og transnatio-nale transportkorridorer er grundlaget for, at nordjyske virk-somheder kan deltage i globaliseringen. På samme tid er hav-ne og søtransport vigtige for at opfylde nationale og internatio-nale målsætninger om mindre trængsel på vejene og meremiljøvenlig transport.Det er vigtigt for Nordjylland, at de nordjyske vej- og banefor-bindelser samt havne tænkes med i det europæiske perspektivog tegnes med på TEN-T kortene. Det vil sikre et fokus og eren mulighed for adgang til transportudviklingsmidler fra EU.Jyllandskorridoren,Nordic Link, er vigtigfor international trans-port og samhandel.
Det er vigtigt for havne og andre erhvervsområder at der er etgodt samspil mellem transportformer. Her vil det være vigtigt atsikre adgang med de særlig store vogntog, modulvogntog, ogder skal om muligt også etableres gods på jernbane til og fra denordjyske havne.De nordjyske havne og infrastrukturen frem til havnene er encentral del af adgangen til Sverige, Norge og Nordatlanten.
Indspil vedr. mobilitet
Staten bør arbejde for at sikre at de nordjyske havne og infra-strukturen frem til havnene bliver en del af hovednettet i dettranseuropæiske transportnetværk (TEN-T).14
aalborg lufthavnAalborg Lufthavn har afgørende betydning for erhvervslivet ihele Nordjylland, da den sikrer en høj grad af tilgængelighedfor de nordjyske virksomheder. Lufthavnen er centralt belig-gende i regionen og tæt på Aalborg centrum.De seneste år er lufthavnen vokset markant og er Danmarks 3.største lufthavn. I foråret 2013 vil udvidelsen af lufthavnen ståfærdig, hvilket bl.a. betyder at antallet af gates stiger fra 5 til 11.Uden lufthavnen ville erhvervs- og konferenceturisme, videns-virksomheder og Aalborg Universitet ikke kunne spille den rollede spiller i dag.Der er etableret en ”luftbro” mellem Aalborg og København,med mange daglige afgange mellem de to byer. Trods krisen erdet samlede antal passagerer til og fra Aalborg Lufthavn kunsteget de sidste år.Mange rejser via Københavns Lufthavn for at komme videre udi verden, men også udenrigstrafikken fra Aalborg Lufthavn er istor vækst, og dermed forbindes Aalborg og Nordjylland til nyedestinationer og netværk. I 2012/13 er der 25 udenlandske de-stinationer der kan nås fra Aalborg Lufthavn. I marts 2011 åb-nede en rute til Amsterdam, som er et stort europæisk knude-punkt med adgang til adskillige oversøiske destinationer.Sammen med de gratis P-pladser, er lufthavnen derfor megetattraktiv for charterturister.
Indspil vedr. mobilitet
Aalborg Lufthavn er en vigtig national og international lufthavnog bør forsat have denne status.
2011
Antal passagerer i 2011 var 1.392.139Ruten Aalborg-København er Danmarks suveræntstørste indenrigsrute med mere end 1.000.000 pas-sager om året – det samme som alle andre indenrigs-ruter tilsammen.Ruten Aalborg-København er den tredje største ud afKøbenhavn.15
nordjysk enighed oM MobilitetDer er enighed om de nordjyske infrastrukturprioriteringer:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som statsligtfinansieret vestlig linjeføring over Egholm.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus tilFrederikshavn.Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding afRegionen med behovet for en forbedring af vejforbindel-sen Thisted-Aalborg og af Aggersundbroen.I denne folder kommer vi med følgende aktuelle indspil tilstatens planlægning:
Bane- og bustrafik
Buspuljerne bør fortsætte som et effektivt virkemiddel for forbedringaf den kollektive trafik.Nordjylland skal være koblet på hovedbanenettet og elektrificerin-gen af strækningen Fredericia-Aalborg skal foretages snarest.Det skal i 2013 aftales med Transportministeriet hvorledes der fra2015 kan sikres en samtænkning af den regionale togbetjening iNordjylland.Udviklingen af Aalborg Letbane bør understøttes på samme mådesom andre danske letbaneprojekter.
indspil til statensrullende planlægningVejtrafikStaten bør på baggrund af den besluttede tekniske gen-nemgang træffe beslutning om den 3. Limfjordsforbindelsesom en statsligt finansieret Vestforbindelse i Egholmlinjen.Det bør løbende vurderes, om der kan findes midler til for-bedring af rute 26-34 Hanstholm-Skive-Herning og deref-ter snarest udarbejdes VVM-undersøgelser.Opgradering af rute 11 Thisted-Aalborg er vigtig og børresultere i konkrete investeringer.Modernisering af Aggersundbroen bør fortsat være pådagsordenen.Statens vejnet bør vurderes med henblik på at blive op-graderet til at kunne betjene modulvogntog.
Både bane-, bus- og vejtrafik
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.
indspil vedr. Mobilitet
Det bør analyseres hvorledes ITS bedst muligt kan anvendes til atfremme mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre på rejseefter-spørgslen med digital infrastruktur.Den danske ITS-strategi bør følges op med etablering af et ITS LabDanmark på Aalborg Universitet i samarbejde med DTU.Staten bør arbejde for at sikre at de nordjyske havne og infrastruk-turen frem til havnene bliver en del af hovednettet i det transeuro-pæiske transportnetværk (TEN-T).Aalborg Lufthavn er en vigtig national og international lufthavn ogbør forsat have denne status.
KKRRegion NordjyllandNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Ø
NORDJYLLANDKKR NordjyllandBoulevarden 139000 Aalborg
