Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 60
Offentligt
StrategiAf Transportministeriets status for destrategiske analyser i relation til ”En grøntransportpolitik” fremgår følgende strategifor udviklingen af vejnettet:• Nye motorveje til en række landsdele ogbyer• Flere spor på de mest trængselsramtestrækninger i det store H og omkringKøbenhavn• Nye omfartsveje på landevejene, somforbedrer bymiljø, trafiksikkerhed ogrejsetid• Bedre vejforbindelser til havne og luft-havne
Perspektiver for udvikling af den overordnedeinfrastruktur i Danmark.Kilde: Transportministeriet, 2011
Landsdelsforbindelsenpå tværs af Limfjorden
Betragter man Vestforbindelsen i forhold tildenne strategi tilgodeser den faktisk samt-lige disse formål – omend der ikke er taleom en omfartsvej på en landevej men enaflastende motorvejsforbindelse. Og sam-tidig har den et internationalt perspektiv iforhold til vores skandinaviske nabolande, Investeringen på godt 6 mia. kr i Vest-forbindelsen foregriber ikke løsningen forhvilket i strategien også nævnes som etspecifikt formål for det overordnede vejnet. den øvrige udbygning af motorvejsnettet iDer er trængselsproblemer omkringLimfjordstunnelen ved Aalborg, og debliver kun værre fremover. Derfor er detnødvendigt at få taget hul på den storeanlægsopgave, som realiseringen af den3. Limfjordsforbindelse i Vestforbindelsenvil udgøre – eventuelt gennem en etapevisudbygning ligesom det er skitseret for denmulige udbygning af E45 ned gennem Øst-og Sydjylland.Jylland. Om det er udbygning af E45 til 15mia. kr, en østlig midtjysk motorvej til 13-18 mia. kr eller en vestlig midtjysk motor-vej til 10-13 mia. kr. ændrer dette ikke vedVestforbindelsens rolle eller betydning.Med andre ord bør den 3. Limfjordsfor-bindelse realiseres som et naturligt led istrategien for udvikling af landsdels- oginternationale forbindelser til løsning affremtidens trafikale udfordringer.
Som opfølgning på ”En grøn transportpolitik” gennemfører regeringen en ræk-ke strategiske analyser med henblik på at kortlægge fremtidens trafikale ud-fordringer. I en status fra december 2011 konstateres det, at ”en effektiv ogudbygget infrastruktur er en forudsætning for varig jobskabelse og modernekonkurrencekraft”.Dette må også gælde for Nordjylland. Den nordjyske region og Aalborg bysom center for den regionale udvikling er og bliver i stigende grad udfordretsom følge af den manglende afklaring vedrørende en styrkelse af landsdelsfor-bindelsen på tværs af Limfjorden. Der er behov for handling som opfølgningpå den gennemførte VVM undersøgelse.
Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 59400 NørresundbyTlf. 9931 2000Fax 9931 2009www.aalborgkommune.dk[email protected]
Region NordjyllandNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg ØTlf. 9635 1000Fax 9815 2009www.rn.dk[email protected]
KKR NordjyllandBoulevarden 139000 AalborgTlf. 9931 1949
KKR2012
NORDJYLLAND
I kanten eller i midten ?Betragter man den nordjyske region, erbefolkningens fordeling nord- og syd forLimfjorden næsten lige stor - dog med enlille overvægt bosat nord for Limfjorden.Af regionens knap 580.000 indbyggere var295.000 således bosat nord for Limfjordeni 2011.I et regionalt perspektiv er E45 og Lim-fjordstunnelen derfor en meget væsentliglandsdelsforbindelse for den nordjyskeregion, fordi Limfjorden deler regionen ”påmidten”.Om Nordjylland ligger i udkanten eller imidten afhænger af den synsvinkel, mananlægger.Ganske vist udgør havnekajerne i Fre-derikshavn og Hirtshals endepunkter forde faste motorvejsforbindelser gennemEuropa via E39 og E45. Men forbindelserneover Kattegat og Skagerak placerer Nord-jylland centralt i forhold til vore nabolandei Norge og Sverige.Det er karakteristisk, at forbindelserne fraNordjylland til Norge og Sverige giver di-rekte forbindelse til områder i disse lande,som ud fra en erhvervsmæssig betragtninger meget interessante.I Sverige er Vestre Götalands län landetsnæststørste med en samlet befolkning påomkring 1,6 mio. indbyggere, hvoraf ca.½ mio. er bosat i Göteborg Kommune.Befolkningsmæssigt er der således tale omet område med en stor tyngde.Erhvervsmæssigt er der i området stærkeclustre indenfor bl.a. bilindustrien, lifescience samt kultur- og oplevelsesindustri-erne, og karakteriseres ved virksomhedermed høj FoU andel.Nok så væsentlig er der også tale omSveriges mest betydende transportregionGenerelt forventes der over de kommendemed en eksport af mere end 33 mio. tonår en stor vækst i den sydvestlige del afvia Vestre Götalands län. Heri er ikke inde- Norge, hvilket bl.a. afspejler sig i omfat-holdt transittrafikken via Göteborg Havn,som alene tegner sig for mere end 65% afcontainertrafikken i Sverige.Med ekspresfærgerne er Göteborgområdetkun to timer fra Jylland – hvis man vel atmærke når færgen. Sikkerhed for en godtrafikafvikling på E45 også ved Limfjordener derfor af stor betydning.tende planer for udbygning af E39, som erindeholdt i ”Nasjonal Transportplan 2014-2023”.En tredje Limfjordsforbindelse er derformere end blot en landsdelsforbindelse tilVendsyssel.Det gælder naturligvis også i forhold tilforbindelserne mod Norge, hvor der bådemed fly og færge er direkte forbindelser fraNordjylland til Oslo. Alene i kraft af byensstørrelse med godt 613.000 indbyggere ogstatus som hovedstad er det af stor inte-resse for Nordjylland at kunne fungere sominfrastrukturelt bindeled til denne.Også i forhold til den sydvestnorske off-shore industri er et samspil til lands ogtil vands relevant for dansk og nordjyskerhvervsliv.Trafik på Europavejnettet
FremkommelighedI Limfjordstunnelen sker der i hver ugei gennemsnit 2-3 hændelser – punkte-ringer, tørkørsler, tabte genstande ellerlignende, som påvirker trafikafviklingen.Strækningen omkring tunnelen har ogsåen forhøjet uheldshyppighed med omkring15 uheld pr år svarende til ca. halvdelen afalle uheld på E45 gennem Aalborg.Indretningen af det overordede vejnet iAalborg medfører, at afviklingsproblemerpå E45 oftest har umiddelbare konsekven-ser for bytrafikken. Tætheden af trafik påE45 indebærer, at der meget hurtig sker enopbygning af kø, hvilket afstedkommer, atmange trafikanter søger alternative rutervia kommunevejene. Samtidig betydertætheden, at det selv ved en hurtig indsatsvarer et stykke tid, inden trafikafviklingenigen normaliseres. Den fortsatte stigning itrafikken ad E45 forstærker disse problem-stillinger.Aalborg Kommune har med udgangspunkti GPS data fra TomTom estimeret, at tids-tabet i dagens situation for strækningerpå vejnettet, hvor fremkommeligheden ispidstimen er nedsat med mere end 33%,udgør 140.000 timer på årsbasis. Dette taler eksklusive de særlige tidstab ved hæn-delser og uheld på vejnettet.Omregnet udgør dette tidstab ved nedsatfremkommelighed alene i dagens situationen samfundsmæssig værdi på i størrelses-ordenen 25 mio. kr om året.I forbindelse med VVM-undersøgelsen forden 3. Limfjordsforbindelse blev det op-gjort, at en Vestforbindelse i Egholmlinjen iår 2020 ville kunne spare, hvad der svarertil et årligt forsinkelsestab på knap 408.000timer i trafikken på hele vejnettet.Dette er ikke så overraskende, når mantager i betragtning, at Vestforbindelsenvil have en gunstig virkning i forhold tilmange af de lokaliteter, som allerede i dager præget af fremkommelighedsproblemeri spidstimerne – herunder Limfjordsbroen.Som transportsystemet ved Aalborg erindrettet i dag, påvirker forsinkelserne ikkealene bilisterne men også de kollektiv rej-sende på tværs af Limfjorden. Kapacitetenvia jernbanen er begrænset, og et løft iden kollektive trafik forudsætter derfor, atder kan dedikeres spor på Limfjordsbroen.
Uheld i Limfjordstunnelen venstre sydgående spor kl. 7:45
Specialiseringsindeks
Limfjordstunnelen
Limfjordsbroen
Får man øget motorvejskapaciteten påtværs af Limfjorden giver det en mulighedfor at udvikle en højklasset løsning for denkollektive trafik med BRT eller letbane påLimfjordsbroen.Det vil betyde, at den kollektive trafik ihøjere grad end i dag vil blive i stand tilat varetage de byinterne ture på tværs afLimfjorden, hvorved disse ture kan løsesmere effektivt.
Dette er særligt interessant, fordi den fort-satte udvikling af Aalborgs regionale rollemå påregnes at øge mængden af udefrakommende biltrafik.En større andel lokale ture i den kollektivetrafik kan være muligheden for at absor-bere denne vækst på kommunevejene,og dermed for den fortsatte udvikling afAalborg som hovedby i den nordjyskeregion.
Lokaliteter med største fremkommelighedsproblemer