TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 54: Oversendelse af Vejdirektoratets pjece om pulje til bedre trafiksikkerhed, fra transportministeren

AFTALE OM GRØNTRANSPORTPOLITIKI 2009 blev der indgået en bred politisk aftale om ”En grøntransportpolitik”. Som en del af aftalen blev parterne enige omat afsætte i alt 0,5 mia. kr. til en pulje for bedre trafiksikkerhed til udmøntning i perioden 2009-2014. Trafiksikkerhed i denne forbindelse skal forstås bredt som sikkerhed på både vej ogbane, og der er derfor bevilget penge til projekter på baneom-rådet, i Trafikstyrelsen og i Vejdirektoratet.Denne publikation beskriver alene de projekter, Vejdirektoratet har modtaget bevilling til. Det drejer sig om i alt 196,9 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerheden på vejene i årerne 2009, 2010, 2011 og 2012. Pengene er givet til forbedringer på statsvejnettet,bedre ulykkesstatistik, kampagner og som tilskud til årets trafik-sikkerhedsbyer. Pengene er bevilliget til følgende projekter:2009■Styrket indsats mod højresvingsulykker (10 mio. kr.)■Styrket indsats mod spøgelsesbilister (10 mio. kr.)■ Trafiksikkerhedskampagner (10 mio. kr.) ■ Trafiksikkerhedskampagner - kampagner rettet mod motor-cyklister og mod uopmærksomhed i trafikken (10 mio. kr.)■Bekæmpelse af grå strækninger på det overordnedevejnet, herunder rumleriller, rabatsaneringer og sikker-hedszoner (25 mio. kr.)■Forbedret ulykkesstatistik (10 mio. kr.)2010■Udvidelse af projekt om udvidet ulykkesstatistik til atomfatte indsamling af data fra dødsulykker på kommu-nevejene (15,9 mio. kr.).■ Videreførelse af bekæmpelse af grå strækninger på statslige landevejsstrækninger via rabatsaneringer,anlæg af rumleriller og forbedret belysning (20 mio. kr.)■ Videreførelse af bekæmpelse af grå strækninger på statslige landevejsstrækninger via etablering af sikker-hedszoner og sideudvidelser (20 mio. kr.)

TRAFIKSIKKERHEDSPROJEKTERFormålet med puljen til bedre trafiksikkerhed har været at intensivere og målrette indsatsen for at begrænse antalletaf dræbte og tilskadekomne i trafikken. Indsatserne dækker bredt fra konkrete forbedringer på vejene over videnindhent-ning og udvikling af nye metoder til påvirkning af trafikanter-nes adfærd via kampagner.Denne folder sætter fokus på de projekter, der er gennem-ført for de 197 mio. kr., som Vejdirektoratet har administreret under puljen til bedre trafiksikkerhed. 2.1 UDBEDRINGER AF GRÅ STRÆKNINGER

Knap 60 grå strækninger med en samlet længde på ca. 1.100 km – primært 2-sporede hovedlandeveje – er blevetanalyseret og forbedret til gavn for trafiksikkerheden. De udvalgte, trafiksikkerhedsfremmende tiltag er målrettet forebyggelse af de typer af ulykker, der er mest karakteristi-ske for strækningerne.Særligt eneulykker og frontalkollisioner, som er typiske påde 2-sporede landeveje, har været i fokus, men også andretyper ulykker forventes at kunne forebygges.Mange af strækningerne er blevet forsynet med rumleril-ler, som er et effektivt tiltag, der reducerer risikoen forfrontalkollisioner og eneulykker. Bilister på vej over i mod-satte kørebane eller på vej ud over kanten bliver ”vækket”af rumlerillerne.Autoværn, fjernelse af faste genstande, sideudvidelser ogforbedring af rabatter er andre tiltag, som er udført i størrestil for at forebygge eneulykker og ikke mindst personska-der, når man som bilist kører galt.Endelig har man opsat fartvisere samt forbedret belysningog afmærkning på en del af de grå strækninger. Disse tiltag

Udbedring af grå strækninger er en af flere arbejdsmeto-der inden for den systematiske ulykkesbekæmpelse, somVejdirektoratet udfører på statsvejnettet. Mens sortpletar-bejdet typisk sigter på at forbedre sikkerheden på en-keltlokaliteter, sigter arbejdet med grå strækninger på athøjne trafiksikkerheden generelt over et samlet vejforløb. Virkemidlerne er i høj grad massetiltag som rumleriller og forbedret afmærkning.Vejdirektoratet har bygget grå strækninger om for 90 mio. kr., og forventningen er, at der kan spares ca. 40 personska-der om året, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca. 100millioner kr. i ulykkesomkostninger.

På hovedlandevejen mellem Ålbæk og Skagen er derforetaget en analyse i 2010 i forbindelse med grå stræk-ningsprojekter.Analysen viste, at der var problemer med høj hastighedsamt møde- og eneulykker på strækningen.Dette har ført til projekter med lokale hastighedsbe-grænsning, tydeliggørelse af skarpe kurver med forskel-lige former for afmærkning, etablering af rumleriller ogetablering af din fart visere på strækningen.Tiltagene skal medvirke til at hjælpe trafikanterne med atvælge den rigtige hastighed.

Ulykkesstatistikken danner grundlaget for størstedelen aftrafiksikkerhedsarbejdet ved blandt andet at afdække de største ulykkesproblemer. Den giver uvurderlig baggrunds-viden i arbejdet med grå strækninger og sorte pletter, menden almindelige ulykkesstatistik har sine begrænsninger. Forat komme videre med forebyggelse af de alvorligste ulykker,er det nødvendigt at komme et spadestik dybere, end denalmindelige ulykkesstatistik giver mulighed for.Forbedringer af ulykkesstatistikken er en af anbefalingernei Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra2007 ”Hver ulykke er én for meget – trafiksikkerhed begyn-der med dig”.Vejdirektoratet har fået i alt 25,9 mio. kr. til forbedring af ulyk-kesstatistikken. Pengene blev bevilliget til tre delprojekter, somdækker forskellige sider af arbejdet med ulykkesstatistikken.2.2.1 Udvidet dødsulykkesstatistikGennem projektet ”Udvidet dødsulykkesstatistik” får Vejdirek-toratet og andre brugere af ulykkesstatistikken en ikke tidligerekendt viden om, hvorfor de alvorligste af ulykkerne opstår ogbliver til dødsulykker. For at kunne sige noget om dette, er det

nødvendigt at analysere mange ulykker, som man har storviden om – større viden end der er tilgængelig via den alminde-lige ulykkesstatistik. Denne viden opnås ved besigtigelser afalle ulykkessteder og adgang til politimateriale.Den udvidede dødsulykkesstatistik startede som pilotpro-jekt, men blev afløst af et fuldskalaforsøg i hele landet.Erfaringerne fra pilotprojektet blev brugt som udgangspunktfor det landsdækkende projekt, som udføres som et 3-årigtpilotprojekt i 2010-2012 med analyse af alle dødsulykker.Projektet afrapporteres og evalueres i 2013.I forbindelse med projektet har Vejdirektoratet udviklet me-toder, paradigmer og værktøjer til indhentning og behand-ling af datamateriale. Arbejdet med at analysere ulykkernegennemføres i tæt samarbejde med politi og kommuner, ogsom en del af projektet bliver der udarbejdet årsrapporter fordødsulykker i 2010, 2011 og 2012.Den første årsrapport ”Dødsulykker 2010” har givet mere præcisviden om, hvor hurtigt der blev kørt i de enkelte dødsulykker,hvilken betydning hastigheden har haft for ulykkernes opståenog omfang, samt hvilken trafikantgruppe der oftest kører for

                    

2.2.2 TemaanalyserVed at gå i dybden med eksisterende datamateriale ved-rørende f.eks. særlige ulykkestyper og trafikantgrupper kan man få øje på tendenser i udviklingen og potentialer iulykkesbekæmpelsen -forhold, som ikke fremgår af de meregenerelle statistikker. Det giver et bedre grundlag for atprioriterer midlerne indenfor trafiksikkerhed.Vejdirektoratet fik i 2009 midler til at udarbejde særlige temarapporter om konkrete delområder på baggrund af denalmindelige ulykkesstatistik. Temaerne spænder vidt fra Ulykker ved vejarbejdetilUlykker med unge motorførere.I alt er der lavet 10 forskellige temaanalyser i 2011, og de

blev offentliggjort på vejdirektoratet.dk i starten af 2012. Der-ved videreformidles et svært tilgængeligt stof på en let ogforståelig måde til bl.a. kommuner og presse, der også kanhave nytte af denne viden.Notaterne omFodgængerulykker, Ulykker om nattenogUlykker i signalregulerede krydser også brugt som bag-grundsmateriale for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i forbindelse med udvælgelse af temaer til dybdeanalyse.Notaterne kan bruges som grundlag for det fremtidigetrafiksikkerhedsarbejde – f.eks. arbejdet i Færdselssikker-hedskommissionen.

Ulykker på landevejeRapporten om landevejsulykker blev offentliggjort i april2011. Der er fundet en klar sammenhæng mellem ulykkesty-pe og de forhold, der udløser ulykkerne. Det blev dokumen-teret, at når det handler om at forebygge ulykker i det åbneland, så er tiltag som rumleriller, forbedrede oversigtsforholdog foranstaltninger mod høje hastigheder væsentlige tiltag.Et emne fra rapporten, der har vakt opmærksomhed, erbeskrivelserne af, hvad de personlige følger af en trafikulyk-ker er. PTU (landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkes-skadede) har på baggrund af HVU’s rapport igangsat et opfølgningsarbejde mht. at begrænse langtidsfølgerne aftrafikulykker. Grove hastighedsoverskridelserTemaanalysen om ”Grove hastighedsovertrædelser” blev offentliggjort i december 2011. Undersøgelsen peger bl.a.på, hvilke virkemidler der kan påvirke trafikanternes hastig-hedsvalg, og dokumenterer vejudformningens betydning forhastighedsvalget.Et væsentligt resultat af undersøgelsen er, at fartovertræ-derne kan nås med forskellige virkemidler, samt at bilisterneovervurderer vejenes sikkerhed.Anbefalingerne i rapporten spænder derfor vidt – f.eks. an-befales øget hastighedskontrol og bedre overensstemmelsemellem hastighedsgrænse og vejens udformning. En andenanbefaling er sanktioner i form af en lovpligtig hastighedsbe-grænser til de groveste fartovertrædere.

2.2.3 Ekstra undersøgelser i HVUHavarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) laver dybde-analyser af et mindre antal ulykker inden for særlige ulykke-stemaer. HVU’s analysemetode indebærer, at man får viden om ulykkerne fra de implicerede parter, vidner og læger – enviden som man ellers ikke får kendskab til. Denne viden erhelt unik og giver mulighed for at forstå trafikulykker helt til bunds – særligt med hensyn til, hvordan trafikanter agerer i samspil med omgivelserne og køretøjerne.Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) fik i 2009 en bevilling til at lave to ekstra temaundersøgelser. De to ekstratemaanalyserUlykker på landevejeogGrove hastigheds-overtrædelserblev begge publiceret i 2011.

Alle signalregulerede kryds på statens veje er gennemgået,der er bygget om i 55 kryds og gennemført en oplysnings-kampagne. Bevillingen fra 2009 har været på 10 mio. kr., ogindsatsen er gennemført i 2009-2011.Krydsene er gennemgået med henblik på etablering afmassetiltag for at reducere risikoen for ulykker. Blandt flere tiltag kan nævnes tilbagetrukket stopstreg for biltrafikken, separat ”før-grønt” for cyklister og fjernelse af skillerabat

mellem kørebane og cykelsti.Projektet blev afsluttet med en kampagne i 2011 målrettetcyklister og lastbilchauffører. Et af virkemidlerne i kampag-nen var en hjemmeside med fakta og gode råd om, hvordanman undgår højresvingsulykker. Udover selve kampagnenudarbejdede Vejdirektoratet en folder til kommunerne om, hvordan man ved ændret indretning af signalreguleredekryds forebygger højresvingsulykker.13

At møde en bil i den forkerte retning på en motorvej skaberstor utryghed blandt mange bilister. Det går sjældent galt,men når det gør, er der ofte tale om alvorlige ulykker. Vej-direktoratet vil gerne forebygge, at bilister kommer ud forspøgelsesbilister, og har derfor intensiveret indsatsen modspøgelsesbilismen, så risikoen for at komme forkert ned påmotorvejen reduceres.Midlerne fra puljen til bedre trafiksikkerhed har resulteret i mindre ændringer i 80 rampeanlæg som supplement til denindsats, Vejdirektoratet allerede har iværksat. Det har været tiltag som etablering af heller på den skærende vej for atgøre det vanskeligt at køre forkert ned ad ramperne. Der erogså iværksat forskellige forsøg af den mere utraditionelleslags, bl.a. forsøg med røde løbelys (lanelights), vejpigge-anlæg, 3D kørebaneafmærkning og overvågningskamera.Vejpiggeanlæggene er en af de lidt større indsatser. An-læggene består kort fortalt af en række pigge i kørebanen,der rejser sig, hvis en bil kommer den forkerte vej ned ad

en rampe. Derved punkterer bilens dæk. Der er etableretanlæg på fem motorvejsramper, men der har vist sig endel problemer med anlæggene, så de fire anlæg er sat på pause pga. funktionsfejl. Det femte vejpiggeanlæg testesigen efter en ombygning.Projektet skulle, udover at gennemføre vej- og trafiktekniske tiltag der kunne forebygge spøgelsesbilisme, også undersøge,hvorfor bilister bliver spøgelsesbilister. Denne undersøgelseer afrapporteret i 2011 (Spøgelsesbilisme, rapport 374, 2011).Det viser sig, at ca. 1/3 af de 100 undersøgte spøgelsesbilisterkørte forkert ned på motorvejen, 1/3 vendte på motorvejen, ogfor en 1/3 er det uafklaret, hvordan de havnede i den forkertekørebane. Mere end halvdelen af spøgelsesbilisterne var rus-påvirkede, eller syge. Et forhold, som vurderes at have væretmedvirkende årsag til, at de er blevet spøgelsesbilister.Puljen til en øget indsats mod spøgelsesbilisme var i 2009på 10 mio. kr., som blev suppleret med en ekstrabevilling på1 mio. kr. fra puljen i 2011.

Det er vigtigt, at kommunerne også bliver klædt på til atvaretage opgaven med at nedbringe antallet af dræbte ogtilskadekomne. Mange af trafikulykkerne sker på kommune-veje, og særligt de bløde trafikanter er udsatte i byområder.For at komme rigtig langt med trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne kan det være nødvendigt at udvikle nyemetoder og tiltag. Der udpeges derfor årligt to trafiksik-kerhedsbyer i perioden 2011-2014. Der lægges vægt på,at de udpegede byer satser på nye og innovative trafiksik-kerhedsindsatser, som på sigt kan komme alle kommunertil gode.De tiltag, som kommunerne arbejder med, skal rette sigmod ulykker på kommunevejene i den udvalgte by somhelhed. Tiltagene skal primært være fysiske, vejtekniske tiltag. Disse kan kombineres med kampagner, undervis-ningsmateriale og politikontrol.Vejdirektoratet har haft ansvaret for udformning af ansøg-ningsmateriale, opstilling af kriterier for tilskud og førstebehandling af ansøgninger. Den løbende administration iforhold til trafiksikkerhedsbyerne varetages af Vejdirektora-tet, som også deltager i følgegrupper til projekterne.Vejdirektoratet havde i alt 40 mio. kr. fra puljerne i 2011 og 2012 til fordeling til i alt fire byer. I 2011 blev Gladsaxe og Herning valgt, og i 2012 er Svendborg og Silkeborg valgt.

2.5.1 GladsaxeProjektet i Gladsaxe fokuserer på de større veje, som kom-munen overtog fra Københavns Amt i 2007, og i særlig gradpå højresvingsulykker, venstresvingsulykker, ulykker i krydsog ulykker med cyklister. Tiltagene i projektet er massetiltag som fartvisere, blå cykelfelter og forbedrede fodgænger-overgange i hele kommunen, samt mere innovative tiltagsom ny afmærkning i vigepligtskryds og ITS ved fodgænger-felter og ved signaler.2.5.2 HerningHerning vil skabe et vejnet uden tilskadekomne i Herningby og ønsker samtidig at være region Midtjyllands trafiksik-kerhedslaboratorium. Fokus for projektet er ulykker i kryds,ulykker med cyklister, unge bilister og for høj hastighed.Virkemidlerne er hastighedszoner, cyklisttiltag, kampagner rettet mod især kvindelige cyklister og unge bilfører mellem17 og 24 år.2.5.3 SvendborgProjektet i Svendborg er et storskalaprojekt, der går ud påat nedbringe hastigheden i byen med en række virkemidler.Boligområderne skal understøttes af zoner, hvor hastighe-den reduceres til 40 km/t via anvendelse af fysiske virkemid-ler. Bycentret skal fredeliggøres trafikalt via en 30 km/t zone, som omkranser gågadeområderne. Svendborg vil være”demonstrationsby” for, hvordan en by kan arbejde medhastighed på alle fronter.

I langt de fleste trafikulykker har menneskelige fejl eller trafikanters forkerte valg været medvirkende til, at ulykkerne er sket. Man kan ved hjælp af bedre veje og biler gøre det nemmere for trafikanterne at foretage de rette valg eller minimere konsekvenserne af deres fejl i trafikken, men man kan også søge at påvirke trafikanterne til at ændre adfærd. Trafiksikkerhedskampagner er et af virkemidlerne til at påvir-ke trafikanternes adfærd; politikontrol er et andet. Kampag-ner kan både bruges til adfærdspåvirkning og til at under-støtte og forstærke virkningen af andre trafiksikkerhedstiltag som krydsombygninger og hastighedsbegrænsninger.Vejdirektoratet har gennemført fem kampagner i årerne 2009-2011 for midler fra puljen til bedre trafiksikkerhed. Kampagnerne har haft fokus på trafiksikkerheden på mo-torveje og uopmærksomhed. Bevillingen til trafiksikkerheds-

kampagner har været på i alt 20 mio. kr.2.6.1 PendlerduellenSigtet medPendlerduellenvar at reducere antallet af dræbteog tilskadekomne på motorvejene ved at få bilisterne til atkøre efter hastighedsgrænserne. Kampagnen var bygget opom en hjemmeside med information, tests, konkurrencer ogfilm. Målgruppen var 25-49 årige mandlige bilister. Kampag-nenPendlerduellenblev gennemført i 2009-2010.Kampagnen skabte deltagelse og engagement gennembrug af ny teknologi og konkurrence. Via en applikation, som kunne downloades til mobiltelefonen, kunne bilisterne regi-strere en række oplysninger om deres kørsel og derigennemblive bevidste om hastighed, tids- og brændstofforbrug, mensde kunne deltage i en konkurrence mod andre pendlere om atkøre mest hensigtsmæssigt og efter hastighedsgrænserne.

2.6.2 KIGKampagnen ”KIG” skulle være med til at åbne danskebilisters øjne for problematikken omkring uopmærksomhedi trafikken og få dem til at se sig bedre for, når de færdes på landevejene. Målgruppen var voksne bilister, som dagligt kørte på landevejene til og fra arbejdet. Kampagnen gen-nemførtes som en netværkskampagne, hvor udvalgte bili-ster fik monteret et kamera i bilen. Filmene herfra sammen med en række artikler i lokale dagblade skabte dialog ombilisternes adfærd. Landevejskampagnen KIG gennemførtesi perioden uge 41-50 2011.2.6.3 Kampagneinformation på variable tavlerI fortsættelse af Pendlerduellen fra 2009-2010 blev der i en3-ugers periode i 2011 gennemført et forsøg med kampag-neinformation på variable tavler på motorvejene. Kampag-neinformationen på de variable tavler ved motorvejen påVestfyn blev gennemført i efteråret 2011 med budskaber som ”Hold afstand”.

De variable tavler har som primært formål at informere om køeller ulykke forude, men står som oftest helt tomme, og kanderfor bruges til anden relevant information, når det er muligt.2.6.4 MotorcykelkampagneMotorcykelkampagnen skulle informere både motorcyklister og bilister om, hvordan de ved at være mere opmærksom-me på hinanden kunne forebygge kritiske situationer. Bag-grunden for kampagnen var Havarikommissionens rapportom motorcykelulykker.Kampagnen var bygget op om hjemmesiden ”Sehinanden.dk”. Kampagnen kørte i 2010 og 2011 og gik officielt i gang i forbindelse med, at motorcyklisterne igen kom på vejeneden 28. marts 2011. Kampagneelementerne var tv- ogradiospots, busreklamer, informationsfoldere, deltagelse imotorcykeltræf, på messer m.m.

Kampagnen har været så succesfuld, at andre nordiskelande har kopieret ideen. Bl.a. er kortet, hvor motorcyklisterkan udpege farlige steder, blevet kopieret af de svenskemotorcykelorganisationer på deres hjemmeside.Web-sitet sehinanden.dk og den tilhørende facebooksideer i 2012 overdraget til et samarbejde mellem de to størstemotorcykelorganisationer.2.6.5 UopmærksomhedUopmærksomhed er ofte en af grundene til de alvorlig-ste trafikulykker. Vejdirektoratet har derfor haft fokus på uopmærksomhed i 2011 og har i samarbejde med Rådet forSikker Trafik udviklet kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”.

Kampagnen bestod bl.a. af to TV-spots med hhv. en kvinde og en mand, som kørte bil med en papirpose over hovedet,hvilket skulle illustrere uopmærksomhed ved læsning afSMS. Målgruppen var voksne bilister mellem 25-49 år.Midlerne fra puljen til bedre trafiksikkerhed gik til regionale elementer. 18 Lokale events i storcentre med udstilling,udvikling af PC-spil, uddeling af materialer (folder, bolsjer,balloner) samt udvikling af mobilapp til Androidtelefoner. IKampagnens eventdel deltog bl.a. i Transportministeriet på Kulturnatten i 2011. TV-spots kørte i tre uger og Stillezone-app’en til Androidtelefoner blev en stor succes, som i kampagneperioden var den mest downloadede livstilsapp iAndroid Marked.

ULYKKER PÅ LANDEVEJE

GROVE HASTIGHEDSOVERSKRIDELSER