Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 347
Offentligt

annoncetillægseptember 2013

PRoDUceRet aF PaRtneR PUBliSHing i SaMaRBeJDe MeD letBaneR.DK, Region HoVeDStaDen, BRØnDBY KoMMUne,HViDoVRe KoMMUne, gloStRUP KoMMUne, atKinS, aaRSleFF Rail, noRDJYllanDS tRaFiKSelSaKB & ligHt Rail DaY

DiStRiBUeRet MeD BeRlingSKe, ÅRHUS StiFtStiDenDe og til lanDetS 98 KoMMUneR

temAaalborg letbaneknytter byensammens06Aarhus

letbaner idanmarks firestørste byer

Aalborg

s08

letbaneri danmark

Foto: Foranalyse 2013/Henning Larsen Architects

letbaner– nøglen tilvæksts12

Odense

danskere skalbygge danmarksførste letbane

Lyngby

LetbAner er nutidens trAnsportformS04Ophav: Odense Letbane

s22

Foto: Metroselskabet I/S

Annoncetillæg september 2013

LEDER

En billet til letbanen fører tilAf branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører under Dansk ByggeriEt driftigt erhvervsliv med masser af arbejdspladserer nødvendig for at skabe en god by. Det er samtidigforudsætningen for en velfungerende offentlig service– som er endnu et grundkrydderi i en sund byudvikling.Er det på plads, er der masser af muligheder for at dyr-ke detaljerne og forskelligheder. Hvordan skal vi bo ogindrette os? Forskellige boligformer er ofte et plus ogbyens indretning med torve, pladser og parker, der kanbyde på såvel fred, ro og afslapning som på liv, pladstil fysisk udfoldelse, gadeteater og udendørs serveringer også med til at tegne billedet af en attraktiv i udvik-ling og fremgang.Andre detaljer, som vi nok kommer til at se meget mereaf i de kommende genrationer er bymiljøer, der inklu-derer anvendelse af lys- og lydeffekter og moderneinformationsteknologi, som alt sammen skal tænkesind i den daglige drift med muligheder for events ogaktiviteter, der skaber livskvalitet for alle, der bor ogarbejder i byen eller måske blot udnytter byens tilbudom fornøjelser eller kultur.Kultur og rekreation betyder helt sikkert meget ogbliver prioriteret af mange moderne mennesker. Menogså mere jordnære forhold som indkøbsmulighederog adgang til arbejdspladserne via en velfungerendeinfrastruktur er ganske afgørende. Hertil kommer kra-vene fra virksomhederne, der betyder, at fx produkti-onsvirksomheder skal sikres nem og effektiv afgang tilråvarer og til at komme af med de færdigproduceredevarer.Det er veldokumenteret, at for den enkelte er det heltafgørende for valg af arbejdssted, at man kan kommehurtigt frem og tilbage. Det er vigtigere end den fy-siske afstand til arbejdet. Jo bedre transportmulighe-derne er, jo flere jobs kommer inden for rækkevidde,og spejlbilledet heraf er, at virksomhederne får et langtstørre udbud af arbejdskraft. Lige det, der gør en byattraktiv for en virksomhed.Gode transportmuligheder drejer sig om at spille allede gode kort med gode cykelstier, gader og parke-ringspladser for biler og busser, men mange steder vildet være en rigtig god idé også at tænke letbaner indsom en del afløsningen.Vi må erkende, at vi er kommet lidt bagefter udlandetpå dette område. I udlandet er der allerede mange rig-tig gode erfaringer med letbaner, som vi alt for længehar nøjes med at studere. Letbaner er nemlig ikke kunfor millionbyer, og mange byer i udlandet på størrelsemed de største danske provinsbyer har rigtig gode let-baneløsninger.Lad mig derfor slå et slag for letbanen som fremtidenstrafikale pulsåre. En letbane, der smyger sig rundt ibyen – i nogle områder i hurtig fart og afskærmet fraden øvrige trafik, i andre områder integreret i gadetra-fikken. Det ser ud til, at det kan gå den vej – og det vilvære til stor glæde for såvel byens borgere, erhvervslivog for byudviklingen.

byudvikling og velstand

letbaneri danmarkseptember 2013Dette partner publishing projekt er udar-bejdet i samarbejde med region Hoved-staden, Letbaner.dk, brøndby Kommune,Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune,Nordjyllands trafikselskab, Light rail Day,Atkins og Aarsleff rail. Udgivelsen er tænktsom en inspirationsguide for at rette fokuspå den gode idé i at investere i letbane-anlæg og byudvikling i det hele taget. Vitakker for idéoplæg og redaktionelt sam-arbejde.

GOD LÆseLYstprojektleder:stIAN FAber LArseNpartner publishing, berlingske media,tlf. 25456146, [email protected]Journalister og skribenter:mICHAeL FAHLGreNmOrteN eNGeLbreCHtDesign & Layout:mArKetsQUAreDistribueret med:berLINGsKe, ÅrHUs stIFtstIDeNDe& LANDets 98 KOmmUNer

Branchedirektør Niels Nielsen

PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabemålrettet værdi for vore læsere og samar·bejdspartnere. En udgivelse er handlingsori·enteret og består af informationsjournalistik,der omhandler udfordringer og handlings·alternativer inden for et tema.

Annoncetillæg september 2013

letbanen i erfurts centrummuliggør et renere bymiljø til gavnfor indbyggere og turister.

Investering i LetbanerAf trafikkonsulent Morten Engelbrecht

– har vi råd til at lade være?Danmark er 30 år bagud i udviklin-gen af bytrafik i de store byer.Sideløbende med investeringer i højhastighedstog, inve-sterer de fleste lande i Europa markant i omkostningsef-fektive eldrevne letbaner i de store byer med forbindelsetil jernbanenettet.Dermed har den kollektive miljøvenlige skinnetrafik de sid-ste 30 år løftet en større og større del af landenes trans-portbehov, og mobilteten er blevet forøget på grund afhurtigere, behageligere og mere præcise kollektive banerbåde i byerne og mellem landsdelene.Der findes nu over 200 byer i Europa, der har letbaner somen naturlig del af infrastrukturen til gavn for miljøet og mo-biliteten.F.eks. er der i Tyskland 57 letbanebyer, og i Frankrig er an-tallet af byer med letbaner steget fra 3 i 1980 til 25 i 2013.Alene i metroernes by Paris er der i løbet af de sidste 20 åretableret 5 nye letbanelinjer, og en ny er på vej. Men hvader årsagen til denne udvikling i Frankrig?Planlægning af letbaner i frankrigI 1975 sendte den daværende franske trafikminister Mar-cel Cavaille et åbent brev til borgmestrene i otte byer, derer større end København, hvor man arbejdede med me-troplaner. Trafikministeren skrev, at projekter for kollektivtrafik med egen infrastruktur i de store franske provinsbyervar løbet ind i to problemer.Anlæg af ny infrastruktur med metro i byområder krævedekomplicerede og omkostningstunge byggearbejder, somvar vanskelige at finansiere. Anvendelsen af højteknologi-ske transportsystemer var ikke i overensstemmelse medbehovet for en maksimal udnyttelse af de investerede mid-ler inden for den kortest mulige tid.Ministeren fandt det derfor nødvendigt så hurtigt som mu-ligt at overveje anlæg af transportsystemer, som i videstmuligt omfang kunne udnytte de eksisterende kollektivetrafik- tracéer.De køretøjer, der skulle anvendes, var letba-ner med moderne sporvogne, som kunne køre i reserve-rede kørefelter eller i eget areal.Det blev starten på en succesrig og omkostningseffektivudvikling af skinnetrafikken i Frankrigs storbyer.Udviklingen i danmarkOmegnskommunerne i København, samt Århus, Odenseog Aalborg kommune har da også for længst set de mangefordele for byudviklingen med letbaner fra bl.a. studierej-ser til Europas letbanebyer. Disse kommuner har planlagtat åbne letbanelinjer i årene 2016-2025.Men i København og Frederiksberg kommune har manensidigt investeret i metro for at udvide den kollektivetransport på skinner. Med det nuværende metronet, me-trocityringen og de planlagte strækninger til Nordhavnenog Sydhavnen vil det betyde investeringer på i alt ca. 55mia.kr.Alene Metrocityringen på 15 km. vil koste ca. 22 mia.kr. Tilsammenligning vil den planlagte letbane på 28 km. langsRing 3 koste 3,7 mia.kr., og den vil få et passagergrundlag,som er større end kystbanens.Dermed er København den eneste by, der indtil nu ensidighar investeret i metro uden supplement af et letbanenet ide indre bydele.

Planredegørelsen fra Københavns Kommune 2005påviser, at en stribe mellemstore byer i Europa, alle harletbaner som kører til centrum.• Byer med blå søjler har valgt letbaner• Byer med røde søjler har valgt både metro og letbaner• København med sort søjle har alene valgt metroanalyse fra region HovedstadenNu viser en ny analyse, udført af DTU Transport for RegionHovedstaden, at vi vil kunne anlægge et helt net af letba-ner i hovedstadsregionen til samme pris som én metrolinje– og med flere passagerer. Analysens konklusion er, at deter vejen frem!Initiativtagerne til rapporten har udarbejdet en pjece, hvorde bl.a. skriver: ”Denne pjece er et bidrag til debatten omtrængselsproblemerne i Hovedstadsområdet. Vi har brugfor den, hvis vi ønsker at dæmme op for lange bilkøer ogtrafikpropper, et renere miljø og ikke mindst et ansigtsløft iden kollektive trafik.”Dertil kommer, at der i Trængselskommissionens idéka-talog lægges op til, at et sammenhængende letbanenet ihovedstadsområdet skal undersøges.

Foto: Benny Haugshøj

Letbanerer nutidenstagEr udgangsPunkti borgErnEs bEhovIkke alene den kommende letbanestrækninglangs Ring 3, men også kommende letba-nestrækninger, som eksempelvis en letbanetil lufthavnen, tager først og fremmest ud-gangspunkt i, hvor regionens borgere bor.For letbaner etableres for at gøre det letterefor borgerne at komme til og fra: arbejde,skole, undervisningssteder, hospitaler – oglufthavnen.– Vi planlægger ikke letbaner efter hvormange biler, der kører hvor. Men efter hvorfolk bor, og hvor arbejdspladserne befindersig. Det er en anden måde at tænke på, nårman tænker i arbejdspladskørsel. Biltællingalene giver et skævt billede. Ikke alene fordider bor en masse mennesker i regionen, derhverken har råd til en, to eller tre biler for atsende børnene i daginstitution og selv kom-me på arbejde. Skal vi have mobilitet på ar-bejdsmarkedet er det vigtigt at folk rent fak-tisk også har mulighed for at komme rundtpå en nem og bekvem måde, fastslår VibekeStorm Rasmussen.arbEjdskraftmobilitEtEn ErhovEdstadEns styrkEGennem mange år har arbejdskraften i Ho-vedstaden været ganske mobil, hvilket harbidraget til at styrke regionen. Hvorvidt den-ne mobilitet skal håndteres med S-tog, buseller metro afhænger af formålet: transport iforbindelse med arbejde, indkøb eller fornø-jelser.– Når det handler om arbejdsrelateret trans-port er hverken S-tog eller metro lige så an-vendelige som letbanen, fordi de ikke kanstoppe på samme måde med meget korteintervaller, der bringer passagererne tæt påmålet. Letbaner er nemme at benytte – ogsåfor gangbesværede mennesker med en rol-lator eller unge familier med en barnevogn,påpeger Vibeke Storm Rasmussen.En ros til kommunErnEIfølge Vibeke Storm Rasmussen har sam-arbejdet med de berørte kommunerværet ”eksemplarisk”.– Flere af kommunerne har haft van-skeligt ved at finde den nødvendigefinansiering, på trods af stor entusias-me. Men takket været regionens vel-villighed lykkedes det alligevel, slutterregionsrådsformanden.

Annoncetillæg september 2013

– Dem skal vi have mange, mange flere af.Og meget hurtigt, tak. For vi er faktisk langtbagud i forhold til de lande, vi almindeligvissammenligner os med. Nedlæggelse af spor-vognslinjerne var i sin tid en fejlvurdering,indleder regionsrådsformand Vibeke StormRasmussen.En varm fortalEr for lEtbanErLige siden Vibeke Storm Rasmussen tilbagei 1994-2006 var amtsborgmester i Køben-havns Amt talte hun varmt for anlæggelse afletbaner – men tiden var ikke moden. Somden ildsjæl hun er besøgte hun samtligeborgmestre i de kommuner, der ligger i let-banens linjeføring, for at overtale dem om singode idé.– Efter at have rejst rundt og set på trafik-forhold og letbaner i Europa i midten af1990’erne var vi nogle politikere, som menteat kombinationen af metro og letbaner varsom skabt for Hovedstaden. Det var vi heltenige om. Vi var desuden enige om, at denmest oplagte linjeføring er den aktuelle. Dener enkel at etablere, blandt andet fordi denikke krydser særligt vanskelige byrum. Medden meget tætte trafik var det oplagt at af-laste trafikanterne med en letbane, fortællerVibeke Storm Rasmussen.Politisk EnighEd På tværsaf PartiErForholdsvis hurtigt blev der opnået enighedom en række trafikpolitiske linjer på tværs afflere politiske partier. Enigheden omfattedebåde letbaner og visse vejudvidelser i Ho-vedstadsregionen.– Vejudvidelserne er for længst etableret, ognu er letbanen på vej. Vi fik udarbejdet enstribe arbejdstegninger og illustrationer, somviste letbanen, og tog dem med rundt til deforskellige borgmestre, hvis kommuner villeblive berørt af letbaneprojektet. Jeg mener atder mere end nogensinde, er behov for enletbanestrategi i den samlede by, og derforer vi ved at tegne letbane til lufthavnen, for-klarer Vibeke Storm Rasmussen.

I Region Hovedstaden er man sletikke i tvivl: letbaner er ikke alenekommet for at blive – vi skal haveflere af dem.Af Michael Fahlgren

RegionsrådsformandVibeke Storm RasmussenRegion Hovedstaden

Annoncetillæg september 2013

transportform

Fotograf Torben Eskerød. Visualisering udført af Cenario v/ Lars Hifling

Annoncetillæg september 2013

visualisering af aalborguniversitetshospital.

Illustration lavet af konsortiumet Indigo

Aalborg Letbane knytterI Aalborg løber udviklingen stærkt – bl.a. med udvidelser afAalborg Universitet og Gigantium, nyt Universitetshospital,Musikkens Hus, Nordkraft, ungdomsboliger i tusindvis ogomdannelse af flere centrale industriområder.Af Michael FahlgrenDen hastige udvikling i Aalborg gør det til lan-dets største byggeprogram. Det stiller kravtil en bæredygtig infrastruktur, der bl.a. kanfragte de mange mennesker rundt i byen.Aalborg Kommune, Region Nordjylland ogNordjyllands Trafikselskab (NT) har således ifællesskab gennemført en foranalyse af før-ste etape til en letbane eller en BRT-løsning,som skal binde vestbyen, midtbyen, AalborgUniversitet og det kommende universitets-hospital i Aalborg Øst tæt sammen.Letbane understøtter aLLe måLAalborg står over for den samme udfordringsom mange andre større byer rundt om iEuropa og resten af verden: at udvikle sig tilet regionalt center for den økonomiske ud-vikling – og samtidig udvikle sig til et attrak-tivt sted at bo og leve. Derfor er der fokus påat udvikle nye løsninger for tilgængelighed tilbyen.– Vi har derfor gennemført en foranalyse afen letbane i Aalborg, som kan være med til atunderstøtte både lokale, regionale og natio-nale mål for bæredygtig vækst og udvikling,forklarer formand for NT’s bestyrelse Tho-mas Kastrup-Larsen.KoLLeKtiv transport binderbyer og regioner sammenRegeringen har med Togfonden DK beslut-tet at reservere 27,5 mia. kr. til etablering afen hurtigere og mere miljøvenlig jernbane iDanmark. Der er tale om et historisk løft afjernbanen, som kan medføre en langt størresynergi mellem Aalborg, Aarhus, Odense ogKøbenhavn.Dette kræver, at der realiseres nye transport-løsninger internt i byerne, som effektivt kanløse behovet for at transportere de mangemennesker mellem boliger, arbejdspladser,indkøbsmuligheder, kulturoplevelser, rekrea-tive oplevelser osv. Nogle af de løsninger derer bragt i spil, som svar på problemer medstigende trængsel på vejnettet, er metroer,letbaner, supercykelstier og fodgængerom-råder.aaLborg voKserMed Aalborg som regionens kraftcenter erden kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig.Flere studerende, øget bosætning og en er-hvervsudvikling, især inden for erhverv medforskning og innovation, bærer udviklingen.I de kommende år forventes en kraftig til-vækst og udvikling. Aalborg kommunes fysi-ske vision for byens udvikling, ”Fysisk Vision2025” peger på op imod 25.000 flere indbyg-gere i 2025.Udviklingen i byregionen Aalborg frem mod år2025 forventes at give godt 5000 nye boligerog godt 3000 nye arbejdspladser. Vækstak-sen fra Aalborg lufthavn i nordvest gennemcentrale bydele i Nørresundby og Aalborg tilAalborg Universitet, det kommende Universi-tetshospital og Aalborg Havn i øst, kommertil at bære størstedelen af udviklingen.- Væksten i denne akse er afhængig af etgodt samspil med det store opland i RegionNordjylland. For de mange nordjyder, somfår deres arbejds- eller studieplads i dennevækstakse, vil det være af meget stor betyd-ning, at vi laver en effektiv trafikinfrastrukturi Aalborg, der generelt set understøtter mo-biliteten i Nordjylland. Den mobilitetsstrategifor Aalborg som skal løse denne udfordringhar kommunen sat et pejlemærke for idetden skal være SMART – Social, Miljøvenlig,Attraktiv, Rentabel og Tilgængelig, uddyberThomas kastrup-Larsen.nyt universitets hospitaL øgertransportbehovet marKantEtableringen af det nye Aalborg Universitets-hospital i Aalborg Øst og den fortsatte udvik-ling af Aalborg universitet udgør en betydeligudfordring for infrastrukturen i Aalborg. Etnyt og mere effektivt kollektiv trafik system eret helt centralt element i den trafikinfrastruk-tur, som skal sikre tilgængeligheden til dissestore institutioner.Placeringen af regionens nye hospital, Aal-borg Universitetshospital, i den østlige del afbyen vil få positiv betydning for både Aalborgog hele Nordjylland med hensyn til bedre be-handlingstilbud og nye arbejdspladser.-Det er afgørende for os, at ansatte, patienterog besøgende fra hele regionen får let ad-gang til og fra hospitalet. På sigt regner vimed ca. 6.000 ansatte, 500.000 ambulanteog dagbehandlinger på årsbasis og 700 be-søgende pårørende dagligt, forklarer regi-onsrådsformand Ulla Astman.KoLLeKtiv trafiK som væKstmotorUdgangspunktet for foranalysen har væretat sammenbinde knudepunktet for tog, re-gional- og bybusser i Aalborg midtby meduniversitetsområdet og det nye Aalborg Uni-versitetshospital i Aalborg Øst. I denne kor-ridor er der med åbningen af den nye busveji 2012 fra Grønlands Torv til Universitetettaget de første skridt på vejen mod en høj-klasset kollektiv trafikløsning.Erfaringerne fra udlandet viser, at modernehøjklassede kollektive trafikløsninger kanvære en generator for byudvikling omkringstoppesteder og medvirke til forandring af debyrum og gader, som de gennemløber. Derkommer nye funktioner, og der opstår nyemiljøer og muligheder for byliv.Når der planlægges for en højklasset kollek-tiv trafikløsning i Aalborg handler det derforikke alene om en ny løsning til at tilgodesetransportbehovene, men også om et initiativ,der skal styrke og understøtte planerne forregionens og byens udvikling og blive en delaf byens identitet.- Den kollektive trafik kommer hermed til atspille en langt større rolle som styrende forbyens udviklingsretning. Det medfører, atudstrækningen af og løsningen for en førsteetape af en højklasset kollektiv trafikløsning,for Aalborg også kommer til at afspejle lang-sigtede ambitioner for den bymæssige ud-vikling, fastslår Rådmand for Teknik og MiljøMariann Nørgaard.

Annoncetillæg september 2013

Fakta omAalborg Letbane• Forbinder det kommende AalborgUniversitetshospital og AalborgUniversitet med midtbyen, og vest-byen via Boulevarden• 12 km lang og med 24 stoppesteder• Det vil tage ca. 35 min. at rejsefra marinaen i vestbyen til AalborgUniversitetshospital• Kører hovedsagligt i eget spor• Der vil være ca. 5 mio. passagererårligt.Illustration lavet af Henning Larsen Architects

• Der vil foretages 0,6 mio. færrebilture årligt• Prisen er skønnet til 1,1 mia. kr. foren letbane og 0,5 mia. kr. for enBRT• Det er nødvendigt, at staten bidra-ger med en væsentlig del af anlæg-søkonomien som i de øvrige danskeletbaneprojekter.Yderligere information om projektetkan fås ved at scanne nedenståendeQR-kode eller påwww.aalborgletbane.dk

visualisering af letbane og byfortætning ved grønlands torv.

byen sammenEn højklassEt kollEktivtrafik Er afgørEndE forfrEmtidEns mobilitEtI foranalysen er to forskellige løsninger forhøjklasset kollektiv trafik blevet belyst. Enbusbaseret løsning kaldet BRT – Bus RapidTransit – og en skinnebåret letbane. Beggeløsninger er karakteriseret ved, at den kol-lektive trafik får prioritet gennem byen ogdermed opnår bedre regularitet og kortererejsetider til gavn for passagererne.Det forhold, at letbanen kører på skinner fremfor gummihjul gør, at man vil opleve dennesom en mindre støjende løsning. Letbanenkører endvidere på strøm, som i et fremtidigtperspektiv anses for at være langt bedre formiljøet end de nuværende dieselbusser.Belægningen omkring letbanesporene vilkunne variere fra løsninger med skærver,som det kendes fra jernbaner, over grønnegræsbelagte tracéer til hårde belægninger ifliser, asfalt eller beton. Valget vil blandt an-det afhænge af, om der skal færdes andentrafik i tracéet og af de æstetiske krav, derstilles til løsningen. Letbanen er i den sam-menhæng et stærkt brand på grund af denkarakteristiske og letgenkendelige infra-struktur med et skinnenet.Med den forudsatte bymæssige og trafikaleudvikling beregnes det samlede antal rej-sende i den kollektive trafik med det nye netat blive i størrelsesordenen 94.000 pr. døgn iår 2025. Til sammenligning er tallet i dag ca.52.000 pr. døgn.Omtrent hver femte rejsende i det kollektivetrafiknet vil være at finde på første etape iBRT-bussen eller i letbanetoget. Det ekstraløft i antallet af rejsende, som realiseringen afetape 1 medfører, beregnes at være i størrel-sesordenen 5.000 på hverdage, hvis løsnin-gen bliver en letbane, som har den største til-trækningskraft. Der beregnes en overflytning

første etape af aalborgletbane med placering afstoppesteder samt enrække byfunktioner.

fra biler til den kollektive trafik ved realiseringaf etape 1 som på årsbasis vil give 600.000færre bilture i Aalborg, udtaler Thomas Ka-strup-Larsen.dE næstE trinGennemførelse af et stort anlægsarbejdesom en BRT eller en letbane i Aalborg forud-sætter i første omgang, at det planlægnings-

mæssige grundlag for løsningen tilvejebrin-ges. Dette grundlag vil blandt andet omfatteet kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og en eller flere lokalplaner fordet samlede anlæg.VVM-undersøgelsen gennemføres i 2014-15.Der er afsat i alt 12 mio. kr. til hertil, hvorafhalvdelen finansieres af Transportministerietog resten finansieres lokalt.

– Når VVM-undersøgelsen er afsluttet vil derforeligge et grundlag for en politisk beslut-ning om realisering af en BRT løsning elleren letbane i Aalborg. Der vil i forlængelseheraf blive udarbejdet en anlægslov, som vilfastlægge statens andel i anlægsudgifterne,slutter Thomas Kastrup-Larsen.

Illustration lavet af COWI

Letbaner i DanmarksOmstilling fra dieseldrift til el-drift erfremtiden for den kollektive bytrafik.Af Morten Engelbrecht

Annoncetillæg september 2013

letbane i berlin med direkteomstigning til jernbane og metro.

Foto: Letbaner.DK

visualisering af aarhus letbane vedskolebakken på aarhus havn.

Det er glædeligt, at regeringen nu har reser-veret 27,5 mia.kr. i Togfonden.DK til elektri-ficering af det danske jernbanenet mellemDanmarks største byer.I lighed med de fleste andre lande i Europavil man i fremtiden kunne tilbyde pendlereog bilister et moderne sammenhængendebanenet med hurtige og pålidelige el-tog ba-seret på gennemprøvet materiel.Rejsehastigheden op i byeRneMen uden en tilsvarende omstilling fra die-seldrift til el-drift af den kollektive trafik i Dan-marks fire største byer København, Aarhus,Odense og Aalborg vil man ikke få det mak-simale ud af den 27,5 mia.kr. store jernbane-investering.Derfor er det vigtigt, at man fortsætter inve-steringerne i hurtige og el-drevne letbaner.Ellers vil pendlere, der i fremtiden har brugt 1time på at komme fra Odense til København,f.eks. opleve en rejsetid i bus på 45 minutterfor at komme fra Københavns Hovedbane-gård til Husum – en strækning på ca. 8 km.I de store danske byer kører dieseldrevnebusser med en gennemsnitshastighed på15-16 km/t, medens el-drevne letbaner i ud-landet kører 22-25 km/t.Her er, hvad der i øjeblikket sker på letbane-området i Danmark:Ring 3 letbanen i KøbenhavnHvis alt går efter planen, vil anlægsarbejdetfor en 28 km. langletbane fra Lundtofte til Is-høj blive påbegyndt i 2015.Bag en netop offentliggjort rapport om detteletbaneprojekt står Ringby-letbanesamarbej-det, en sammenslutning af de berørte kom-muner, Region Hovedstaden og Transport-ministeriet.

visualiseringen er fra rapporten”Udredning om letbane på Ring 3”og viser letbanestationen påjernbanepladsen i lyngby.Letbanen vil få 43.000 daglige passagerer.Det er 1/3 flere end Kystbanens passagerer.Det skønnes, at 7.000 nye kollektivt rejsendeom dagen vil benytte letbanen, hvoraf ca.4.000 er tidligere bilister. Den vil f.eks. få for-bindelse til 6 S-togs-stationer, 2 regionshos-pitaler og DTU i Lundtofte.Iflg. rapporten forventes det, at letbanen vilkoste 3,8 mia.kr. og generere op til 20.000arbejdspladser og 40.000 nye indbyggereiområdet langs banen frem til 2032.Som et eksempel på denne udvikling byggesder en helt ny bydel i Lyngby. Den vil få 300-400 boliger til studerende og DTU-ansatte,butikstorv, samt et nyt hovedsæde for Micro-soft med 900 medarbejdere. Dertil kommer800 parkeringspladser.Projektet er en del af visionen om ”Vidensby2020”, der forudsætter en letbane langs Ring3. Byggeriet bliver på i alt 40.000 kvm. til enprojektsum på ca. 1,2 mia.kr.aaRhUs letbaneDanmarks første letbane kommer til at kørei Aarhusområdet, hvor et 12 kilometer nytletbanespor vil binde områdets to nærba-ner, Odderbanen og Grenaabanen sammenfra Aarhus Havn via Skejby og Lisbjerg tilLystrup. Første etape af Aarhus Letbane for-ventes at være i drift i 2017.De store forberedende anlægsarbejder medblandt andet etablering af broer er allerede igang. Bro over Egaadalen og bro i Banegra-ven på Aarhus H bygges af Per Aarsleff A/S.Foto: Metroselskabet I/S

Tre prækvalificerede konsortier giver i be-gyndelsen af september 2013 deres førstetilbud på transportsystemet, der omfatterskinner, kørestrøm, teknik m.v. samt tog tilhele strækningen fra Odder via Aarhus tilGrenaa. Alle konsortierne har erfaringer medletbaneprojekter og består af en bred gruppeaf danske og europæiske selskaber. Kon-trakt på transportsystemet forventes indgåetprimo 2014.

Sideløbende med anlægget af første etape,arbejder kommunerne i Letbanesamarbejdetvidere med visionen om at etablere et net afletbaner i Aarhusområdet. Fire andre etaperhar gennemgået samfundsøkonomisk vur-dering, nemlig etaperne fra Aarhus til hen-holdsvis Hinnerup, Brabrand, Hasselager ogSkanderborg.

Annoncetillæg september 2013

fire største byer

Odense Banegårds CenterOphav: Odense Letbane.

Odense LetBaneOdense er inde i en rivende udvikling, og let-banen er et centralt element i infrastruktureni fremtidens Odense.Den skal forbinde boligområder med uddan-nelsesinstitutioner og arbejdspladser med etletbanenet på i alt 21 km. Den første etapeer på 14 km. og vil koste ca. 2,1 mia.kr. I øje-blikket foretages en detaljeret projektplan-lægning og VVM-redegørelse, som skal væreafsluttet i 2016.Der er positive tilkendegivelser fra folketings-politikerne til dette projekt, og både repræ-sentanter for Transportministeriet, RegionSyddanmark og Odense kommune deltageri styregruppen for Odense Letbane. Der er

derfor begrundet håb om, at letbanen kanåbnes i 2020 –samme år som Ring 3-letba-nen i København bliver indviet.Beregninger viser, at letbanen kan betjene:• 45.000 beboere• 35.000 arbejdspladser• 25.000 uddannelsespladserDen første linje skal køre fra Tarup og Bolbrogennem midtbyen til det nye campusområdemed Forsker- og Videnparken, SyddanskUniversitet, Nyt Odense Universitetshospitaltil Hjallelse station ved Svendborgbanen ogmed forbindelse til et nyt Park- and Ride an-læg ved motorvejen.

aaLBOrg LetBanepLanerAalborg er også inde i en stor udvikling. Nuog i de kommende år sker det især i vækst-korridoren mellem Aalborg lufthavn, midt-byen og den østlige del af byen. Der opføreset nyt Universitetshospital, Aalborg Universi-tet vokser sig stadig større, og det tidligeregodsbaneareal omdannes til campusom-råde.Især Universitetshospitalet vil medføre etstort behov for en udbygget infrastruktur, derkan transportere de mange tusinde ansatte,patienter og besøgende til og fra hospitaletpå en behagelig og hurtig måde uden parke-ringsproblemer. Det er helt afgørende, at denkollektive trafik er parat til at transportere demange personer, når det nye hospital bliveribrugtaget.Den kraftige udvikling har medført, at Aal-borg kommune, Region Nordjylland og NT ifællesskab har investeret 4 mio.kr. i en for-analyse af en letbane/BRT-løsning.Allerede nu forberedes busvejene i vækst-korridoren til, at der senere kan køre en let-bane.ByBaner Bør sideLøBendemed jernBaner have en markantøkOnOmisk støtteRegioner og kommuner i landets fire størstebyer er således allerede i gang med at om-stille de mest belastede buslinjer til letbanermed el-drift.Denne udvikling bør have markant støtte afpolitikerne i Folketinget, idet der er tale omomkostningseffektive bytrafikinvesteringer,som regioner og kommuner for længst harfået øjnene op for.Dermed vil det fremtidige net af el-drevnetog og letbaner binde Danmark langt bedresammen, og gøre den kollektive trafik attrak-tiv –også for bilister.

visualiseringen viser forslag tilkommende letbane i aalborg.Foto: Foranalyse 2013/Henning Larsen Architects

Annoncetillæg september 2013

Moderne letbane imiljøvenligt bymiljø i Prag.

Grønkollektiv transporti hovedstadsområdetAf Morten EngelbrechtFoto: Morten Engelbrecht

Hvis man fremover investerer i et omkost-ningseffektivt letbanenet i København, fårman begrænset bil- og bustrafikken med storeCO2 reduktioner til følge.Iflg. finansminister Bjarne Corydon er niveau-et for offentlige byggeprojekter historisk højt.Derfor er det vigtigt for tilliden til dansk øko-nomi, at der ikke bliver sat gang i så mangeoffentlige byggerier, at økonomien risikerer atløbe af sporet.Metrobyggeriet i København, tunnellen un-der Femern Bælt, elektrificering af jernbane-nettet og nye hospitaler er nogle af de storeplanlagte projekter til en samlet værdi af næ-sten 200 mia.kr., der er planlagt indtil 2021alene i Østdanmark.Derfor er det vigtigt, at man fremover inve-sterer i omkostningseffektive bybaner. Iflg.en ny analyse fra Region Hovedstaden ”Flereletbaner i hovedstadsområdet” kan man få ethelt net af letbaner for samme pris som énmetrolinje.Ren Luft-zoneRSamtidig er det nødvendigt at nedbringe luft-forureningen i København, hvor en stor del afden kollektive trafik i dag foregår med dieselbusser. Regeringens målsætning er, at derskal ske en reduktion af CO2–udledningenpå 40 pct. i 2020 sammenlignet med 1990.I Europas store byer har en modernisering afden kollektive bytrafik med el-drift i de sene-ste 10 år medvirket til en markant nedsæt-telse af luftforureningen med etablering afforureningsfrie letbaner til afløsning af dieselbusser. Erfaringerne viser også, at der sam-tidig sker en reduktion af biltrafikken på 20-30% i løbet af få år, i områder hvor letbanererstatter busser, fordi bilisterne anser letba-ner som et godt alternativ til at komme rundti byerne. Dertil kommer, at rejsehastighedenbliver forøget med 30-40% i forhold til de nu-værende busser.GRøn byudvikLinG fRa bus tiL baneAf hensyn til de mange københavnske cyk-listers helbred, er det vigtigt at bus- og bil-trafikken reduceres, især når det kan ske adfrivillighedens vej. Det er sundt at køre påcykel, fordi det giver motion, men det er ikkesundt for de mange cyklister på de stærktbefærdede gader, at indånde den megenCO2 udledning fra busser og biler, der fore-kommer ved cykelstierne.Der kommer ca. 1.000 nye beboere til Kø-benhavn hver måned. Derfor er det vigtigt, at

de også kan vælge en miljøvenlig transportrundt i byen, enten i form af cykel eller byba-ner som S-tog, metro eller letbaner.Nye letbaner vil sætte gang i byudviklingen imange kvarterer, f.eks. på Nørrebrogade ogAmagerbrogade, der i dag lider under luftfor-urening og butikslukninger. Derfor er der etstort behov for at omdanne dem til miljø- oghandelsgader uden gennemkørende bus- ogbiltrafik, men med plads til af- og pålæsningpå bestemte tidspunkter.Dermed kan man skabe et aktivt gade- oghandelsmiljø med lydløse letbanevogne ogbrede cykelstier samt fortove, hvor folk kanslentre og shoppe i et rent luft- og støjmiljømed mange spændende specialforretninger,som vil blive et konkurrencedygtigt alternativtil indkøbscentrene.nye investeRinGeRMed nye letbaner vil der også følge nye in-vesteringer i butikker, samt erhvervs- og bo-ligfaciliteterne langs strækningerne. Ligesomder allerede nu er sat fart i investeringernelangs den kommende letbane på Ring 3, vilman også i København med fordel kunne an-lægge letbaner i udviklingsområderne på enomkostningseffektiv måde.Her tænkes f.eks. på Carlsberg-området,hvor de kommende investorer vil blive tiltruk-ket af byudvikling og mobilitet til og fra områ-det på en miljøvenlig måde. Uden en letbanehar beregninger vist, at området vil bidrage

med 20.000 ekstra bilture i døgnet, hvor ho-vedparten vil belaste Valby med yderligeregennemkørende trafik.I de fleste lande i Europa reduceres trængs-len på vejene med en hurtig og grøn kollektivtransport både mellem landsdelene og i by-erne. Derfor er det glædeligt, at regeringennu tager initiativ til at nedbringe luftforurenin-gen bl.a. for den kollektive transport i Dan-mark.

Fakta om letbaner• En letbanevogn kan transportere 3gange så mange passagerer, somde nuværende busser. Dertil kom-mer, at en bus skal fornyes i løbetaf 10 år, mens en letbanevogn eri drift i ca. 30-35 år. Det betyder,at en investering i én letbanevognerstatter 10 busser.• Bedre udnyttelse af vejarealerne,fordi en letbane er 22 gange mereeffektiv end en bil.• Mindre slid på vejene, fordi enbus slider 10.000 gange mere påvejene end en personbil.• Letbaner kører i udlandet med engennemsnitshastighed på 22-25km/t, medens busser kører meden gennemsnitshastighed på 15-16 km/t.

Annoncetillæg september 2013

Håndbog for letbanerskrydsning af trafikerede vejesætter fokus på frem-kommelighed og sikkerhedEn del af letbanens linjeføring foregår i eget tracé, menhvor letbanen integreres med den øvrige trafik – ellerdecideret kr ydser denne – vil der være behov for ekstraopmærksomhed i planlægningen.Af Michael Fahlgren– Der, hvor man kommer til at mærke denstørste forandring i trafikbilledet, er hvorletbanen kommer i kontakt med den øvrigetrafik. Her skal man sikre den nødvendigeplads, sikkerhed og trafikafvikling. Der findesmange former for udformning af kryds: ligefra traditionelle kryds over rundkørsler til småstipassager. Og ikke alle kryds er lysregule-rede. Vejdirektoratet har derfor igangsat ud-arbejdelsen af en håndbog, en opgave somAtkins løser for dem, indleder Afdelingscheffor Planlægning og Arkitektur hos Atkins,Anders Kaas.En håndbog mEd storEkonsEkvEnsErDen kommende håndbog vedr. udformningog regulering af letbane og BRT (Bus RapidTransit) i vejkryds, er en vejledning, som pri-mært henvender sig til vejmyndigheder, plan-myndigheder, trafikselskaber og rådgivere.– Håndbogen udgør ikke et egentligt regel-sæt, men mere en vejledning, som giver enrække indikationer af, hvordan man udførerde forskellige aspekter. Eksempelvis hvordanman udformer et vejkryds mest hensigts-mæssigt under hensyntagen til at optimerefremkommeligheden for letbanen og samti-dig fastholde et højt sikkerhedsniveau for deøvrige trafikanter. I den sidste ende er detpoliti- og vejmyndighederne, der skal god-kende udformningen, men der vil være noglefælles retningslinjer, som det er vanskeligt atkomme uden om. Dermed bliver håndbogenlangt hen ad vejen retningsgivende i mangehenseender, forklarer Anders Kaas.InddragEr ErfarIngErfra udlandEtHvor de danske erfaringer med letbaner ipraksis endnu ikke er eksisterende, savnerman bestemt ikke erfaringer i udlandet, hvorletbaner i mange år har været blandt hverdag-ens mulige valg af transportform i den kol-lektive trafik for passagerer i mange lande.– Sporvogne er nok det nærmeste vi kom-mer letbaner i Danmark, men erfaringerneherfra er ikke ret meget værd i dagens tra-fikmønster, for mange elementer har ændretsig siden man nedlagde sporvognslinjerne.Hele gadebilledet har ændret sig, og materi-ellet er anderledes i dag. Desuden har sikker-hedsforholdene ændret sig væsentligt i taktmed, at der er kommet andre trafikanttyperind i billedet og fokus på trafiksikkerhed erskærpet. Derfor ser vi på, hvordan man gør

VejregelgruppeI forbindelse med udarbejdelse afhåndbogen vedr. udformning og re-gulering af letbane og BRT-systemeri vejkryds, er der nedsat en vejregel-gruppe, der består af:• Vejdirektoratet• Trafikstyrelsen• Politiet• Offentlige myndigheder som skalvaretage planlægning/projekteringaf letbane-/BRT-systemer

Letbaneprojekteri udlandetFoto: Axel Kühn

Atkins har deltaget i en række letba-neprojekter i udlandet. I Skandinaviendrejer det sig blandt andet om:• Bergen Bybane, 2. byggetrin i Norge• Lidingöbanan i Stockholm• Tvärbanan, som sammenknytterStockholms pendeltogs- og tunnel-banenet på tværslEtbanEprojEktEr I skånE:

• Hälsingborg• Malmö• Lund

Foto: Axel Kühn

i udlandet, hvor vi senest har arbejdet medBergen Bybane, 2. byggetrin, hvor vi stod forde banetekniske elementer, som netop er af-leveret til Bergen by, og blev åbnet i sommer.Vi inddrager desuden erfaringer fra andreskandinaviske projekter. Blandt andet har viarbejdet med tværbanen i Stockholm medfokus på holdesteder og fremtidige behovfor tilpasning, og med Lidingöbanan, somforbinder Stockholm og Lidingö, uddyberAnders Kaas.brt-systEmEr også EnmulIghEd I danmarkFlere steder i verden arbejder man aktueltmed BRT-systemer, som også kan være enmulighed at implementere i Danmark. Dissebliver også håndteret i den nye håndbog.– Man kan på mange måder sige, at BRT erskridtet lige før en letbane. Der er tale om enhurtigbus, der kører i eget tracé sammenlig-net med en almindelig bus. Man laver noget,der kan minde om et letbanesystem – barepå gummihjul i stedet for skinner, slutterAnders Kaas.

Højklasset bussystemBus Rapid Transit (BRT, BRTS) er et busbaseret transportsystem med specialiserettjeneste og infrastruktur, designet til at øge kvalitet og ydelse, og fjerne de traditio-nelle årsager til forsinkelser i bussystemer. BRT kombinerer kapaciteten og hastig-heden fra en letbane med fleksibiliteten, omkostningerne og enkeltheden ved ettraditionelt bussystem.Kilde: Wikipedia

anders kaas

Annoncetillæg september 2013

LetbanerAf Michael Fahlgren

– nøglentil vækstDer kan hæftes mange positive betegnelserpå letbanen – én af disse er kraftig udviklingfor hele regionen.Det, der er godt for Region Hovedstadenskommuner, institutioner og virksomheder, ergodt for resten af Danmark. Fra andre ste-der i verden, hvor man har etableret letbaner,ved man at en god infrastruktur er nøglen tilvækst. Sammenlignet med andre byudvik-lingsområder udgør letbanen langs Ring 3et kæmpestort område, som alt andet ligevil opleve vækst, der rækker længere end re-gionen. Det er et regionalt projekt med natio-nal betydning, indleder koncerndirektør KimHøgh, Region Hovedstaden.Fingerplanen optimeresTilbage i 1940’erne vedtog politikerne densåkaldte ”Fingerplan” for udviklingen af Kø-benhavn – i dag er en revideret og på mangemåder optimeret ny udgave netop udkom-met som Fingerplan 2013.Fingerplanen har blandt andet været styren-de for enhver udvikling af grønne områderog trafikvejene ind til København. Fingerpla-nen fik sit navn på grund af den geografiskeudformning som en håndflade (København)med fem spredte fingre (omegnskommu-nerne).– Fingerplanen var rigtig godt tænkt, for denhar betydet, at vi har fået tæthed i bygnings-massen, og tæthed er forudsætningen for aten god kollektiv trafik kan fungere med dennødvendige efterspørgsel. Og det er der i”fingrene”. Nu har vi behov for en betydeligtstørre mobilitet, end for 65 år siden, da Fin-gerplanen blev introduceret, nemlig også påtværs af fingrene. Arbejdskraften skal kunneflytte sig meget friere ved hjælp af den kol-lektive trafik – det ved alle, som arbejder medtrængsel. Privatbilismen har trange kår, og enkoncerndirektør kim høghregion hovedstadendel af løsningen herpå må være at udbyggeden etablerede kollektive infrastruktur, så viogså får en velfungerende trafik på tværs affingrene, forklarer Kim Høgh.positive tegn Fra regeringenEfterhånden kan der spores en vis enighed iregeringen og blandt regeringspartierne medhensyn til at udbygge den kollektive trafikmed højklasse-løsninger af forskelligt tilsnit.Det er bevillingerne til både Aarhus’ og Kø-benhavns letbaner en klar indikation af, lige-som Trængselskommissionen fremadrettettaler om flere investeringer i den type løsnin-ger til den kollektive trafik.– Det handler først og fremmest om at etab-lere knudepunkter, hvor metro, S-tog, bus-ser, privatbilisme, cyklister og letbaner mø-der hinanden. Med attraktive knudepunkterøges passagerernes lyst til at skifte mellemforskellige transportformer. Jo flere skift,der er nødvendige, jo færre passagerer harvi. Når vi skal skifte skal det være nemt ogattraktivt. Letbanen går præcist på tværs afnogle af de rigtigt gode knudepunkter, somer blevet skabt i den radiale tænkning i Fin-gerplanen. Det skaber et forretningsmæssigtgrundlag for letbanen, fordi rigtigt mangepassagerer kun skal skifte én gang mellemde forskellige transportformer og letbanen,fastslår Kim Høgh.letbanens status sikrererhvervsudviklingenFor Region Hovedstaden har det lige fra deførste streger blev tegnet været vigtigt atsikre letbanens status. For med en status pålinje med S-tog og Kystbanelinjen bliver dermulighed for at bygge erhvervsmæssigt i re-lation til stationer og stoppesteder.– Fingerplanen fastlægger, hvor langt fra/tætpå et trafikknudepunkt man må bygge. For

os, og for de kommuner, der skal frasælgejord til letbanen, er det af afgørende betyd-ning, at der ligger en letbanestation i nærhed-en. Fordi jorden dermed kan konverteres oganvendes til erhvervsformål. Det er helt af-gørende for kommunerne, fordi kommunernedermed kan kapitalisere på jorden, når derflytter virksomheder og borgere ind. Det vilgive vækst, og det har vi behov for, bemær-ker Kim Høgh.i tæt og god dialog medkommunerneHele tanken bag etablering af letbaner blevi virkeligheden ”født” af nuværende regions-rådsformand Vibeke Storm Rasmussen, dahun tilbage i 1990’erne, som amtsborgmes-ter i det daværende Københavns Amt, fikidéen. Siden har hun arbejdet målrettet på atfå idéen realiseret – ikke mindst, da amterneblev nedlagt, og opgaven overført til kommu-nalt regi.

Annoncetillæg september 2013

– Vibeke Storm Rasmussen har hele tidenønsket letbanen, og da jeg blev ansat somkoncerndirektør i 2010 var én af mine førsteopgaver at søge en meget tæt dialog medkommunerne om, hvordan vi kunne realisereprojektet. Parterne har været tæt sammensiden 1990’erne, og projektet fik et kæmpeboost i 2011, hvor forhandlingerne førte tilenighed om den grundlæggende samar-bejdsaftale mellem stat, region og de 11kommuner, forklarer Kim Høgh.Suppler metroen med letbanerSupplering af metroen med letbaner vil ud-gøre en optimal kombination af transport-former, der både er fleksible, attraktive,sammenhængende og med høj kvalitet ogregularitet.– Vi vil meget gerne have metro, men nårman kan få letbaner, der har den samme kva-litetsforståelse hos brugerne – med en højfleksibilitet og en helt anden og væsentligt

billigere anlægspris end metroen – mener viat det optimale er at supplere metroen medletbaner, ræsonnerer Kim Høgh.letbaner er fødekanaltil metroenEnkeltstående letbaneprojekter kan næppefor alvor flytte store mængder af nye passa-gerer, primært bilister, over til den kollektivetrafik. Men hvis letbaner kan bringe passage-rer til og fra regionens store hospitaler og for-stæderne, og møde metroen samt de storetværgående buslinjer i trafikknudepunkter, vildet for alvor medføre flere passagerer i denoffentlige trafik.– Vi drømmer om at et sådant scenarie bliveren realitet. Det vil få stor og positiv indfly-delse på klima, økonomi og trængsel. Derforkan det, efter vores mening, ikke gå hurtigtnok med at få staten og kommunerne bagflere letbaner, slutter Kim Høgh.

Foto: Professor Otto Anker Nielsen, DTU Transport

Annoncetillæg september 2013

BrøndBysatser påDen kommende letbane bliver i BrøndbyKommune løftestang for en massiv udviklingaf erhver vsområderne Kirkebjerg ogRagnesminde.Af Michael FahlgrenNår den kommende letbane langs Ring 3mellem Lundtofte og Ishøj slår dørene op forpassagerdrift, bliver det med to stoppestederi Brøndby Kommune og to stop lige på denanden side af kommunegrænsen. Det benytterkommunen til at udvikle erhvervsområderneKirkebjerg og Ragnesminde – men også til attænke grøn byudvikling med plads til attraktiveboliger.KirKebjerg – en levende bydelKirkebjerg er et erhvervsområde i udvikling. Fraat være et traditionelt erhvervsområde er det ifærd med at ændre karakter.letbanen giver udviKlingI erkendelse af at letbaner traditionelt medfø-rer øget erhvervsudvikling langs linjeføringen– især i områder nær stationer og stoppeste-der – har Brøndby Kommune besøgt Stock-holm og Bergen for på nærmeste hold at høsteerfaringer.– Letbanen opfylder to formål. Dels at trans-portere passagerer, dels at udvikle erhvervs-livet ved at gøre det lettere for medarbejderneat komme frem og tilbage. Og dermed gøredet endnu mere attraktivt at drive virksomhedi Brøndby. Det kommer især Kirkebjerg-kvar-teret til gode – men bestemt også det storeRagnesminde-kvarter vest for Ringvejen, fast-slår Ib Terp.erhvervsområde med marKantgrøn struKturVed udvikling af Kirkebjerg erhvervsområde vilkommunen lægge øget vægt på at tiltrækkeservicevirksomheder, finansvirksomheder ogkontorvirksomheder samt pladskrævende de-tailbutikker.Alt sammen på et område, der vil få en mar-kant, grøn struktur og stisystem som gør detnemt og attraktivt at bevæge sig rundt i områ-det, så det bliver en levende bydel hele døgnet.– I Kirkebjerg vil vi få et erhvervsliv, som i envis udstrækning kræver flere uddannede med-arbejdere. Med erhvervsudviklingen fokuserervi både på at tiltrække nye borgere til kommu-nens nye arbejdspladser, og samtidigt skaffegode arbejdspladser til dem, der allerede borher. Derfor har vi både områder, hvor vi ønskerat omdanne erhvervsudviklingen i retning afmere uddannelseskrævende jobs, og områ-der med mere traditionelle arbejdspladser somRagnesminde, fortæller Ib Terp.sKaber én af danmarKstravleste stationerKirkebjerg Erhvervsområde vil udover letbane-stoppet Sdr. Ringvej/Park Alle ligeledes dragenytte af letbanestoppet ved Glostrup Station.Denne station er allerede i dag et trafikalt knu-depunkt. Med letbanen skabes én af Dan-marks mest befærdede stationer.– Glostrup Station bliver et trafikknudepunktaf de helt store. I forvejen udgør Glostrup envigtig del af trafikbetjeningen af det nordligeBrøndby, og med letbanen bliver det endnu

”

Visionen er, at Kirkebjergområdetskal udvikle sig til en levende ogattraktiv bydel for både borgere ogvirksomheder, en bydel med kontor-virksomheder, moderne produktions-virksomheder, butikker, ser vice,kultur og ikke mindst boliger.

Kirkebjerg erhvervsområde får en helt unik lo-kalisering i regionen - betjent af regionaltog,S-tog og letbanen. Samtidig er kvarteret tætpå motorvejsnettet, så tilgængeligheden medsåvel offentlig transport som bil er rigtig god.Ejendomsmæglere, som vi har talt med, vur-derer, at det er det andet mest attraktive er-hvervsområde i regionen, fortæller borgmesterIb Terp.ragnesminde erhvervsområdeLetbanen vil også få betydning for et andet afkommunens erhvervsområder, Ragnesminde.Letbanestop ved Søndre Ringvej vil betydebedre trafikbetjening og mulighed for, at derkan planlægges større kontorbyggerier. Altsammen planer som udarbejdes i tæt dialogmed områdets virksomheder og naboer.

Kilde: Skovhus Arkitekter A/S

nemmere at komme rundt i hele kommunenmed offentlig trafik, uddyber Ib Terp.også detailhandlen vil blomstreAlle udenlandske erfaringer viser, at både er-hvervsliv og detailhandel oplever et boom, hvorletbanerne kommer frem. Det forventer manogså vil ske i Brøndby, hvor også detailhandlenbliver tilgodeset rent udviklingsmæssigt.– Vi forventer også en opblomstring i detail-handlen; måske især i Kirkebjerg-området.Umiddelbart er det vanskeligt at etablere de-tailforretninger i Ragnesminde, men når detbliver stationsnært øges mulighederne. Og såbliver det helt naturligt at overveje en ændringaf lokalplanerne for dette område, forklarer IbTerp.nem adgang til sundhedsmæssigbehandlingLinjeføringen bringer letbanen forbi to hospi-taler: Glostrup og Herlev. Og da hospitalernefremover skal være mere specialiserede endvi oplever i dag, vil det få stor indflydelse påpatientstrømmene til alle regionens hospitalerog sygehuse.– Ganske vist hører vi i Brøndby til HvidovreHospitals optagsområde, men der vil fremoveropstå mange specialiserede behandlingsom-råder, som skal foregå på hospitalerne i Glo-strup og Herlev. Og her bliver det en stor fordel

for de borgere, som får adgang til letbanen, nårde enten skal til og fra behandling eller besøgeen patient. Desuden er begge hospitaler me-get store arbejdspladser, hvis medarbejderefår lettere ved at komme til og fra arbejde, ogdermed måske lyst til at bosætte sig i Brøndby,forudser Ib Terp, og peger på, at der gode mu-ligheder for at finde en attraktiv bolig netop iBrøndby.sKaber nye mulighederfor studerendeLetbanen får, med start i Lundtofte og førstestop ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU),forudseeligt en del studerende som passage-rer. Med konstante afgange og kørsel det me-ste af døgnet vil det pludseligt blive ikke alenemuligt, men også attraktivt for de studerendeat bosætte sig lidt længere fra DTU end tilfæl-det er i dag. Eksempelvis i Brøndby.– Danmarks Tekniske Universitet er både enmeget stor arbejdsplads og undervisningsstedfor tusindvis af studerende. De vil alle sammenfå langt nemmere ved at komme til DTU og til-bage til deres bolig i Brøndby, forudser Ib Terp.Knytter Kommunen bedre sammenPå mange måder kommer letbanen til at knytteBrøndby Kommune tættere sammen, mednemmere, hurtigere og mere attraktiv kollektivtrafik end i dag.

Ib Terp, borgmester Brøndby Kommune

Annoncetillæg september 2013

erhvervsLivetLetbanen får to stoppesteder på sinvej Langs ring 3 i brøndby Kommune:Letbanen får to stoppesteder på sin vej langs Ring 3i Brøndby Kommune:•Ved Sdr. Ringvej/Park Allé vest•Ved Sdr. Ringvej/Vallensbækvej, samt stop lige nord og sydfor kommunegrænsen•Ved Glostrup Station•Ved Vallensbæk Station

brøndby Kommune lægger vægt på at giveområdet en markant, grøn struktur og stisystemetsom gør bydelen levende hele døgnet rundt.

Forberedt på FremtidenI samarbejde med eksisterende og potentielleinvestorer samt nuværende ejere har BrøndbyKommune udarbejdet fire nye lokalplaner forKirkebjergområdet. Forventningerne er høje –men absolut realistiske.- Vi indgår i en professionel dialog med grund-ejere og developere tidligt i processen om mu-lighederne. Vi bestræber os hele tiden på atforbedre vores erhvervsservice og ser os somen samarbejdspartner og medspiller, der sam-men med virksomhederne finder løsninger ogser muligheder fremfor begrænsninger. Derforer det heller ikke så underligt, at vi får mange

henvendelser fra ejendomsudviklere, butiks-kæder og firmaer, der overvejer at etablere sigi området, slutter Ib Terp.

”

Derfor for venter Brøndby investerin-ger i milliardklassen, lige så snartinvesteringsklimaet får bedre vilkårefter finanskrisen. Den dag klimaetvender, og investeringslysten kommertilbage, har vi lokalplanerne klar, såprojekterne meget hurtigt kan kommei gang.

Kilde: Brøndby Kommune 2013

brøndby Kommune benytter den kommendeletbane til at udvikle erhvervsområderne.Kilde: Arkitekt: Ole Hagen arkitekter A/S - Visualisering: Arkitekt Rune Skjøldberg - Bygherre: Sino Ejendomsselskab A/S

Annoncetillæg september 2013

Af Michael Fahlgren

Letbanens betydningkan ikke undervurderes

Fotograf Torben Eskerød. Visualisering udført af Cenario v/ Lars Hifling

Ifølge regionsdirektør Hjalte Aaberg, Region Hovedstaden,kan den regionale betydning, som den kommende letbanelangs Ring 3 vil medføre, ikke under vurderes.– Letbanen kommer til at binde regionen endnubedre sammen, på et for øvrigt væsentligt strategiskområde, og der vil som afledt fordel opstå en rækkegode muligheder for at øge vækst og livskvalitet.Dette potentiale er meget stort, og jeg er ikke heltsikker på at vi alle endnu har indset, hvor stort deter, indleder en begejstret Hjalte Aaberg.tro og Cykelsuperstier på tværs af regionen til nuletbaner. Grønne løsninger bliver en mere og mereintegreret del af vores selvforståelse og ønske om atstyrke os på nogle af de spidskompetencer vi besid-der som region. Letbanen udgør et enkelt elementi denne store sammenhæng, hvor dette at skabegode, effektive grønne løsninger er medvirkende tilat skabe et samlet billede af Hovedstadsregionensom et rigtigt interessant sted at bo, leve og arbej-de, uddyber Hjalte Aaberg og tilføjer: – Vi kan ikkekonkurrere med Shanghai, München, New York el-ler andre metropoler på størrelse – men vi kan gøredet ved at dyrke vores specielt gode sider. Og detteer ét af disse områder, hvis man tager den grønneprofil generelt.førsTe skridT på en lidTlængere rejseFor Hjalte Aaberg repræsenterer etableringen af let-banen langs Ring 3 ”det første skridt på en længererejse”.– Jeg synes at letbanekonstruktioner rummer noglespecielle muligheder, og analyser, hvor vi selv harbidraget til et par stykker, viser da også, at der kanvære andre letbaneelementer i udviklingen af infra-

strukturen i Hovedstadsområdet, som det vil væremeget fornuftigt at gennemføre. Jeg tror at folk vilblive superglade for den kommende letbane. Og jegtror at den vil inspirere til at man overvejer andreforbindelser, hvor vi også kan bruge en letbanekon-struktion, hvis vi ser lidt længere ind i fremtiden.Så jeg tror det er første skridt på vejen, siger HjalteAaberg.deT erhvervsmæssigepoTenTiale er undervurdereTOveralt i verden, hvor man anlægger letbaner, fårdet endog særdeles store og meget positive indvirk-ninger på både det lokale og regionale erhvervsliv.Især i den umiddelbare nærhed af letbanens stop-pesteder og stationer, hvor en lang række forskelligedetailforretninger oplever en kraftig opblomstring, li-gesom erhvervslivet får lettere ved at tiltrække kvali-ficeret arbejdskraft.– Når vi taler om byudviklingspotentiale i relation tilstationsnærhed, byfortætninger med mere, taler viom et potentiale, der er 3-4 gange større end det,der samlet set sker i København i dag. Når vi talerom de store byudviklingsprojekter på fx Carlsbergog i Nordhavnen, som virkelig er meget store medmasser af potentiale, så er potentialet med letbanenaltså 3-4 gange større. Dermed vil letbanen virkeligtkunne bidrage med en rigtig positiv udvikling i dendel af regionen, hvor den kommer til at køre, forkla-rer Hjalte Aaberg.

”

Jeg er utroligt glad for at kom-munerne i Hovedstadsregionenhar fundet sammen med regio-nen og staten, om at få etableretdenne letbane. Jeg er ikke i tvivlom at den peger ind i fremtiden,og at det ikke er den sidste let-bane vi kommer til at se.Tiden er Til højklasse-løsningerMed hensyn til infrastrukturelle investeringer i ho-vedstadsområdet er udviklingen ikke nødvendigvisforegået i takt med behov eller udvikling.– Når vi taler om metro og letbaner, er vi bagud påpoint, så meget desto mere er det vigtigt at få gangi disse investeringer. Hvad enten vi taler om metro,letbane eller nogle af de andre højklasse-løsninger,kan vi glæde os over, at vi i dag er i stand til at etab-lere nogle rigtigt gode løsninger, fordi vi laver dem idet 21. århundrede og ikke for 50 år siden, forklarerHjalte Aaberg.leTbanen bidrager Tilregionens grønne profilNår man betragter hovedstadsregionens samledeudvikling generelt, er der en stærkt voksende ten-dens til at skabe en grøn profil.– Denne grønne profil har udviklet sig stærkt gen-nem de seneste 10 år, og her taler vi om alt fra me-

”

regionsdirektørhjalte aaberg,region hovedstaden

Annoncetillæg september 2013

Ringen skal sluttesI 2014 kan et af Nordeuropas største sam-lede erhvervsområder, Avedøre Holme, fejre50 års jubilæum. Centralt beliggende i for-hold til Københavns centrum, Kastrup Luft-havn, Øresundsbroen og motorvejsnettet harområdet nu i årtier været hjemsted for bådestørre og mindre virksomheder – for produk-tion, kontorvirksomhed og logistik; for inter-nationalt orienterede virksomheder og fordem, der har koncentreret sig om vækst pådet danske marked. Og flere kommer stadigtil.I Hvidovre Kommune arbejder vi hele tidenpå, at bevare og udvikle Avedøre Holme somet attraktivt erhvervsområde, og den kollekti-ve transport spiller en afgørende rolle i dennesammenhæng.Vi ser fremtidens Avedøre Holme som et in-dustrielt og erhvervsmæssigt energicenterforbundet med resten af hovedstads- ogØresundsregionen med en letbane. Her skalvirksomhedernes ansatte let kunne kommetil og fra arbejde, og her skal regionens ind-byggere kunne hente ekstraordinære ople-velser af lys, lyd, larm, luft, action og fart i eturbant rekreativt miljø.Letbanen langs Ring 3 bliver nu en realitet,og det er vedtaget, at den skal gå fra Lund-tofte i nord til Ishøj i syd. Men hvis vi virkeligvil vækst og sammenhæng i hovedstadsre-gionen, skal ringen sluttes.En forlængelse af letbanen fra Glostrup overBrøndby og Avedøre Holme og videre modlufthavnen og Øresundsbroen vil være engave til os alle og en vigtig del af regionenssamlede fremtidige byudvikling.Helle AdelborgBorgmester i HvidovreHelle Adelborg borgmesterHvidovre Kommune

letbanen vil tiltRækkenye aRbejdspladseRFor adm. direktør Henrik Kryger, hvis virksomhedGaia Solar A/S stort set har haft domicil på Aved-øre Holme gennem hele virksomhedens 17-årigetilværelse, har placeringen for en virksomhed medlettere produktion været tæt på optimal – men ogsåkun tæt på.– Godt nok er beliggenheden rigtig god i forholdtil medarbejdere og kunder, som kommer på cykeleller i bil. Der, hvor vi har nogle udfordringer, eri forhold til områdets muligheder, hvad angår of-fentlig transport. Mulighederne benyttes langt fraoptimalt, for når vi har medarbejdere på over- ellerweekendarbejde, er infrastrukturen langt fra til-fredsstillende. Det er lidt af en udfordring, fortælleradm. direktør Henrik Kryger, Gaia Solar A/S og til-føjer: – Mange af vores medarbejdere ville have storgavn, hvis letbanen kom herud. Det ville både væregavnligt for medarbejdernes transporttid og formiljøet med færre biler. Desuden vil letbanen heltnaturligt tiltrække nye arbejdspladser til området.

Foto: Ebbe Forup

Michael Bruhn– Hvis man tænker over, at der på Avedøre Holme lig-ger 1,3 millioner m2erhvervsområde, der dagligt harover 8.000 medarbejdere, 10 minutter fra Lufthavnenog 10 minutter fra Københavns centrum – som ikkepå længere sigt skal sande helt til – er en udvidelseaf letbanen i denne retning den eneste rigtige løsning,påpeger formand for Industri- og GrundejerforeningenAvedøre Holme, Michael Bruhn.

AdgAng til offentligtrAnsport er en flAskehAlsAvedøre Holme har altid lidt under adgangen til offent-lig transport. I starten eksisterede Amagermotorvejen(E20) end ikke, hvor Stamholmen alene måtte håndteretrafikken til dette enorme erhvervsområde.– Den helt store hæmsko er den offentlige transporttil området. Godt nok er der en stor busdækning,men hver gang man skal skifte transportform, opstårder en barriere for enhver rejsende, og den udgør enbegrænsning. Hvidovre Kommune har bakket rigtiggodt op omkring området, men i ydertiderne er detvanskeligt. Og for virksomheder, der arbejder i bådeto- og treholdsskift, opstår der store problemer medat få medarbejdere til området. Derfor er den offentligetransport, og den enkeltes tilgang til den, helt afgø-rende, fastslår Michael Bruhn.

Moderne erhvervsoMråderhAr Behov for Moderne trAns-portforMerAvedøre Holme er, med sin meget tætte placering iforhold til Kastrup Lufthavn og Københavns centrum,hjemsted for en række virksomheder og uddannelses-institutioner, som udgør basis for samfundets fortsattevelfærd og velstand.– Allerede i dag har fx et af TEC’s uddannelsescentre,der er Nordeuropas største uddannelsescenter indenfor mekanik og transport, til huse på Avedøre Holme, ogfremover vil mere videnstunge virksomheder bosættesig her. Dermed vil antallet af medarbejdere, elever ogstuderende stige. Og mange af disse er afhængig afoffentlig transport. Derfor er der et meget stort behovfor en bedre kollektiv trafik. Derfor er det ærgerligt, atman med letbaneprojektet ikke laver den afstikker udtil Avedøre Holme, uddyber Michael Bruhn.

Letbaner skaberbyudvikling, investeringerog renere bymiljøIllustration: Henning Larsen Architects

Annoncetillæg september 2013

kanalvejsprojektet i lyngby

Fakta om byggeriet• 40.000 kvm byggeri på 16.350kvm grund• Projektsum: Ca. 1,2 mia.kr.• Byggefase: 2013-16• 300-400 boliger til studerende ogDTU-ansatte.• 900 jobs i nyt Microsoft-hoved-sædeAllerede nu investeres der i området både ibolig- og erhvervsbyggerier, som følge af atletbanen forventes i drift i 2020. Dermed villetbanen følge mønsteret fra metroen, hvorværdien af ejendomme i nærheden af stati-onsområder stiger med mellem 4-8%iflg. enrapport ”Værdisætning af bykvaliteter” udar-bejdet af Institut for Fødevare- og Ressour-ceøkonomi under Københavns Universitet.Udviklingsområderne er afhængige af, atder etableres en højklasset transportform,på skinner, med hurtige forbindelser til ogfra området. Den mest omkostningseffektivetrafikform på skinner er letbaner. Derfor harvestegnskommunerne valgt denne trafik-form, bl.a. fordi der vil kunne bygges et netaf letbaner ind og ud af København med for-bindelse til Ring 3 letbanen for samme prissom én metrolinje.Medens lyngBy venter på letBanenEt eksempel på nye byudviklingsområder erKanalvejs-projektet i Lyngby. Her vil Real Da-nica Pension nu bygge et helt nyt bolig- ogerhvervskvarter i centrum af Lyngby – i tætsamarbejde med Danmarks Tekniske Univer-sitet (DTU).Der kommer 300-400 boliger. Halvdelen somstudieboliger og den anden halvdel bliverboliger i familiestørrelse beregnet til forskereog undervisere.En anden stor del af projektet i Lyngby bliver900 arbejdspladser til IT-giganten Microsoft,som samler sine danske enheder, der nu lig-ger i Vedbæk og Nordhavn.Dertil kommer opførelse af supermarked, fit-nesscenter og caféer, foruden små special-butikker som bager og slagter.

Nye letbanelinjer vil skabe stationsnære områder med et renerebymiljø, når de afløser de mest benyttede buslinjer og vil tiltrækkemindst 20% flere passagerer i form af tidligere bilister.Af Morten EngelbrechtStore dele af hovedstadsområdet er i dagbetjent af busser. Her har den kollektive trafiken meget lav markedsandel på 5-10%, mod-sat de skinnebetjente rejseformer, der harmarkedsandele på 25–30% -for de radialeS-togslinjer helt op til 65%.ByudviklingspotentialeI Københavns kommune er der alleredeigangsat byudviklingsinitiativer i Ørestaden,Carlsbergområdet, i Nordhavnen og i Syd-havnen.Den udvikling vil kommunerne langs Ring 3også have del i. Sideløbende med etable-ring af en letbane mellem Lundtofte og Ishøj,er der udarbejdet en Byvision forRingbyen”Loop City”. Det er 11 kommuner langs Ring3, Naturstyrelsen, Miljøcenter Roskilde ogRegion Hovedstaden, som siden 2008 harsamarbejdet om at formulere en fremtidsvi-sion for Ringbyen. Den er nu blevet færdig.

• 100 jobs i supermarked og bl.a.fitnesscenter• 800 P-pladser• Trafikbetjening: Lokalbane, letbaneog busser• Projektet er en del af visionen”Vidensby 2020”Det er letbaneplanerne, der foralvor har sat gang i dette projekt, etKanalvejskvarter. Her lå i slutningenaf 1800-tallet en kunstig kanal, somhurtigt kunne fyldes med vand frade nærliggende søer og dermedforsinke fjendens fremrykning, hvisKøbenhavn skulle blive angrebet.Real Danica vil sammen med teg-nestuen Henning Larsen Architectsgenetablere dele af kanalen, så detnye kvarter ikke alene får grønne,men også blå omgivelser.

Annoncetillæg september 2013

ejby - fremtidens erhvervsområde

100 medarbejdereI Glostrup har 3,2% af virksomhed-erne mere end 100 medarbejdere.For hele Danmark er dette tal kun1,2%.

Pendlere tilGlostrupCirka halvdelen af alle pendlerne tilGlostrup kommer fra de omkringlig-gende Vestegnskommuner samt Kø-benhavn og Frederiksberg. Tabellenherunder viser en oversigt over, hvorpendlerne til Glostrup pendler fra:• Vestegnen: 30%• København og Frederiksberg: 22%• Resten af Region Hovedstaden:26%• Region Sjælland: 20%• Fyn: 0,6%• Jylland: 1,4%

Letbanen underbyggerGlostrup Kommunes profil somdynamisk, levende og grønMed dobbelt så mange arbejdspladser som erhver vsaktive ikommunen rummer Glostrup et markant arbejdspladsover-skud. Letbanen knytter kommunen endnu bedre sammentil gavn for borgere, medarbejdere og erhver vsliv.bedre og hurtigere mulighed for at kommefrem, og samtidig bliver det også nemmereat komme på arbejde for de mange Glo-strupborgere, der dagligt pendler ud af kom-munen, uddyber John Engelhardt.kommunens største erhvervsområde, hvor4.000 medarbejdere har deres daglige gang.Sammen med Realdania gik vi sidste år igang med en arkitektkonkurrence for områ-dets udvikling. Der deltog både danske ogudenlandske arkitektfirmaer, og danske Chri-stensen & Co. vandt konkurrencen i samar-bejde med hollandske Okra. Dem har vi ef-terfølgende arbejdet tæt sammen med for atafdække, hvordan vi virkeliggør vores visionfor området. Det foregår naturligvis også isamarbejde med områdets grundejere; etarbejde, der fortsættes i løbet af efteråret,forklarer John Engelhardt.I forvejen ejer kommunen selv en del af EjbyIndustriområde, og vil gå forrest i udviklingenaf området, der fremover skal blive det nord-lige Glostrups kraftcenter.med pLads tiL udvideLseI forvejen dækker Glostrup Kommunes er-hvervsområder foruden Bymidten med Glo-strup Station imponerende 150 hektar – menalligevel er der masser af plads til udvidelser.– I forbindelse med Glostrup Station liggerder et meget stort rangerareal til godsbanen,og det ligger ubenyttet hen i dag. Vi er aktu-elt i dialog med Staten om at byudvikle detteområde, og der er masser af muligheder forat gøre dette område meget spændende,slutter John Engelhardt.

Af Michael FahlgrenLetbanens etablering understøtter på mangemåder Glostrup Kommunes mangeårige ogmålrettede samarbejde med kommunensvirksomheder for at udvikle de forskelligeerhvervsområder. Tidligere tiders funktions-opdeling skal erstattes af byliv med cafeer,restauranter, grønne arealer og overnatnings-muligheder til glæde for virksomhederne ogderes medarbejdere.– I forvejen giver vores infrastruktur godemuligheder for at pendle ind og ud med bil,bus og tog med både hoved- og motorvejsamt jernbane. Det bliver endnu bedre medletbanen, ikke mindst med vores tætte pla-cering i forhold til København, indleder JohnEngelhardt, borgmester i Glostrup.Letbanen knytter heLekommunen bedre sammenNår letbanen langs Ring 3 omkring 2020begynder at transportere passagerer, vil detbidrage til at omdanne Glostrup Station tilSjællands femtestørste. Samtidig vil letba-nen knytte hele kommunen endnu bedresammen – og desuden være medvirkendetil at underbygge kommunens profil som ensund by i bevægelse, der er attraktiv at boog arbejde i.– Kommunen er i dag præget af, at stort setalle, som arbejder i kommunen, pendler her-til. Alle de mange mennesker får nu en langt

Glostrup og EjbyÉn af de fem mest trafikerede sta-tioner på letbanen bliver GlostrupStation. Men stoppestedet ved EjbyErhvervsområde i Glostrup Kom-mune følger godt med:• Ejby Erhvervsområde forventer1.000/1.100 daglige passagerer i2020/2032• Glostrup Station forventer6.200/6.500 daglige passagerer i2020/2032

”

Allerede før letbanen erbegyndt at rulle på skin-ner, fungerer den som enturbo for udviklingen afvores erhver vsområderher i Glostrup. Jeg er ikkei tvivl om, at letbanen fåren kolossal betydning forGlostrup – ikke bare forerhver vslivet, men ogsåfor byens borgere, som nufår et attraktivt alternativtil bilen. Letbanen vil un-derstøtte Glostrup, som ensund by i bevægelse.

ejby erhvervsområdebLiver kraftigt udvikLetI relation til kommunens eksisterende planerfor udbygning af Ejby Erhvervsområde viletablering af letbanen blot skubbe udviklin-gen endnu hurtigere i gang. Der er tale om

”

Stoppesteder/stationerLetbanen får følgende stoppesteder/stationer i Glostrup Kommune:• Ejby• Hersted Industripark/Hvissinge Øst• Glostrup Hospital• Glostrup Station

Foto: Christensen og Co.

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2013

Foto: Letbaner.DK

En letbane gennemCity i København vil få120.000 passagererAf Morten Engelbrecht

Bergens nye letbane”Bybanen” kører bl.a.igennem en miljøgade medCO2-frit gademiljø og etblomstrende handelsliv

Strækningen mellem Herlev og Sundby vil blive en af demest benyttede letbanestrækninger i Norden.I 2012 udarbejdede tra kgruppen Letbaner.DK etidéoplæg til et letbanenet i København, der kanerstatte de mest benyttede buslinjer og suppleremetroen, den kommende metrocityring, samtS-togsnettet. Dermed vil hele byen få en attraktivkollektiv tra k på skinner, der vil tiltrække mangebilister.Der er netop offentliggjort en analyse fra Regi-on Hovedstaden udarbejdet af DTU, DanmarksTekniske Universitet, ”Flere letbaner i Hoved-stadsområdet”. Her sættes bl.a. også fokus påen letbaneløsning mellem Herlev og Sundby, ogden kan på længere sigt med fordel forlænges tilDragør.HVORFOR FOKUS PÅ NETOPDENNE LETBANELØSNING?Herlev letbanen vil sammen med Ring 3 letbanenvære begyndelsen på et letbanenet i hovedstads-området, der kan skabe fremtidens grønne by-tra k i gadeplan. Den er baseret på udenlandskeerfaringer med letbaners kvaliteter som bylivsge-nerator i tæt sammenhæng med metro og S-tog.Kodeordene er vækst, mobilitet, bæredygtig ud-vikling, bedre miljø og livskvalitet.EN UTIDSSVARENDE TRANSPORTFORMI øjeblikket betjenes strækningen af byens tomest benyttede buslinjer 5A og 350S, der tilsam-men har næsten 100.000 daglige passagerer.Det er en blandet fornøjelse at køre med disse tobuslinjer. Selv om de på nogle strækninger kø-rer i egne busbaner, sidder de på det meste afstrækningen fast i de samme køer, som bilisternei store dele af dagtimerne.Dertil kommer en ubehagelig slingrende kørselmed bratte opbremsninger i overfyldte busser,hvor man skal have fysisk overskud til at mase sigfrem i et lummert indeklima. En langsom ekspedi-tion ved stoppesteder skyldes, at alle skal ind afén dør og billetteres.Det er forhold som ikke tiltrækker ere passage-rer til den kollektive tra k.675 FÆRRE BUSSER OG CA. 25.000FÆRRE BILERI udlandet ville en tilsvarende buslinje for længstvære erstattet af en bæredygtig og miljøvenlig let-banelinje. På strækningen Herlev-Sundby vil enletbane betyde ca. 675 færre busafgange og ca.25.000 færre biler om dagen. Den vil således væreet væsentligt bidrag til at Københavns kommunekan nå sit mål, nemlig at nedsætte CO2udslippeti 2020. Støjniveauet langs linjen vil blive markantlavere med el-drift og moderne sporteknik.Anlægsprisen for denne letbane på 18 km. skøn-nes at blive på ca. 4 mia.kr.SAMFUNDSØKONOMISK GEVINSTI Region Hovedstadens analyse ”Flere letbaner ihovedstadsområdet”, er der udarbejdet nøgletalfor bl.a. en del af Herlev-Sundby letbanens linje-føring. Det drejer sig om de tæt befolkede radialeveje ind og ud af København, Frederikssundsvej/Nørrebrogade og Amagerbrogade, der i mange årikke har haft nogen form for kollektiv skinnetra k.Disse strækninger viser et overbevisende poten-tiale afrejsende til og fra området, i form af bebo-ere, arbejdspladser, samt studiepladser. Dette vilretfærdiggøre etablering af en letbane.Jo ere letbanelinjer, der kan være tilbringerlinjertil metro og S-tog med optimale skiftemulighe-der, jo ere bilister vil vælge den kollektive tra-k i hovedstadsområdet. Dermed vil man se enudvikling som i Europas andre letbanebyer, hvorpassagertallet stiger med 20-30 % i løbet af fåår i kvarterer, hvor nye letbaner erstatter buslinjer.Biltra kken vil falde tilsvarende, ikke mindst tilgavn for Københavns mange cyklister, der vil op-leve et renere luftmiljø med færre busser og bi-ler. Med Nørrebrogade og Amagerbrogade sommiljøgader med letbane uden gennemkørendebiltra k, vil der blive plads til bredere cykelstierog fortove.En fuldt udbygget letbane mellem Herlev ogSundby gennem Nørrebrogade og Amagerbro-gade vil få direkte forbindelse til 5 metrostationerog 3 S-togsstationer samt til Herlev Hospital.Københavns kommune er allerede i gang med enforundersøgelse af den første etape mellem Ring3 og Nørrebro Station. Denne første etape skullemeget gerne forlænges til City. Ellers vil der kom-me ubekvemme skift mellem letbanen og busser,som ikke vil styrke den kollektive tra k, fordi man-ge rejser foretages direkte mellem Herlev og City.

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2013

Meget stort potentiale for højklassetoffentlig transport i HovedstadenProfessor Otto Anker Nielsen ved DTU Transport er manden bagrapporten ”Flere letbaner i hovedstadsområdet”. Her uddyber hansine visioner for Hovedstadens kollektive transport.Af Michael FahlgrenHvad bliver de umiddelbare konsekvenseraf et veludbygget net af letbaner i hovedsta-den?Store dele af ringbyen/hånd aden i hoved-stadsområdet er i dag ikke betjent af højklas-set kollektiv transport. Her har den kollektivetra k en meget lav markedsandel på 5-10%,modsat de togbetjente rejserelationer, derhar markedsandele på 25% -30% - for deradiale linjer endda helt op til 65%.

”

Traﬁkmæssigt vil et letbanenetkunne give en bedre frem-kommelighed for den kollek-tive traﬁk, og det vil gøre detmuligt for ﬂere at rejse høj-klasset hele rejsen.

Et net giver både ere muligheder for at rejsedirekte, men også at man via et enkelt skiftkan nå mange ere destinationer end i dag.Fordelene omfatter såvel passagermæssigefordele ved at en større del af hovedstads-området bindes sammen med højklassetkollektiv transport som driftsøkonomiske for-dele i form af fælles infrastruktur, kontrolcen-ter, klargøringscenter, m.v. Ved at køre linjeraf fællesstrækninger, der siden forgrener sig,vil man ofte få mere gavn af investeringen,end hvis man blot anlægger en enkelt linje.Internationale erfaringer viser, at passage-rer opfatter letbaner som mere højklassedeog komfortable end busser. I Danmark viseranalyser af rejsevaner, at passagerer gene-relt opfatter tog (skinnebåren) transport sommere fordelagtigt. Man taler om den såkaldte”skinneeffekt”.En fordel ved letbaner er, at der er let adgangfra gaderummet, og at de er billigere at an-lægge end f.eks. S-baner og metro. Men for-di de kører i gadeniveau, så har de dog ogsåen ringere fremkommelighed end egentligeS-baner og metro.En udfordring ved letbaner er, at de ”konkur-rerer” om pladsen i gaderum med den øv-rige tra k. De kan således opfattes som enbarriere – f.eks. hvis de løber gennem denindre by – og man vil typisk skulle prioritereletbanens fremkommelighed på bekostningaf biltra kken og parkeringspladser. Det kanopfattes som en fordel eller ulempe, alt efterens politiske holdning.

”

Foto: Professor Otto Anker Nielsen, DTU Transport

KUNNE MAN MED FORDEL INDFØRERBT (RAPID BUS TRANSIT) SOM EN DELAF NETVÆRKET AF LETBANER?BRT løsninger er højklassede busløsninger,hvor man giver busserne prioritet i gaderum-met – i nogle tilfælde med helt egne busba-ner. Hvis man prioriterer fremkommelighedlige så hårdt som for letbaner, kan man fåsamme fremkommelighedsgevinster, menofte er argumentet for BRT løsninger, at mankan gå kompromis – f.eks. i smalle gaderumeller kritiske vejkryds. Dette gør det lettereat anlægge, men man får så heller ikke denfulde fremkommelighedsgevinst.BRT er typisk meget billigere end letbaner,og BRT linjer kan anlægges etapevis – f.eks.som man gør ved Nørre Campus i Køben-havn nu.Forskellen er også komfortmæssigt, idetBRT typisk ikke opfattes som helt så attrak-tivt som letbaner. Der er dog eksempler på

”

En fordel ved letbaner er, at derer let adgang fra gaderummet,og at de er billigere at anlæggeend f.eks. S-baner og metro.

BRT løsninger i udlandet der har høj komfort.BRT linjer har som regel mindre kapacitetend letbaner. Samlet kan man derfor sige, atBRT løsninger er gode, der hvor der ikke er(helt) nok passagermængder til at retfærdig-gøre en letbane, men dog så mange, at detkan betale sig at opgradere busnettet.HVOR MEGET MERE (OG HVAD?) FÅRMAN FOR INVESTERINGEN I LETBANER?I princippet kan man anlægge et net af let-baner i Hovedstadsområdet til samme prissom en metro linje. Man kan dog ikke rkan-tet sige, at det ene er bedre eller dårligereend det andet. Metroen ligger i den centrale

del af København, hvor der er et meget stortpassagergrundlag, og hvor det er vanskeligtat anlægge letbaner. Metro kører her (meget)hurtigere end en letbane ville kunne.Letbaner har deres force i lidt bredere gade-rum og knapt så tæt bebyggede områder,hvor der er passagerpotentialet for en letba-ne, men hvor man ikke ville kunne retfærdig-gøre investeringen i en metro (eller S-tog). Deto systemer supplerer derfor hinanden. Ogman ser da også mange storbyer, hvor derbåde indgår metrolinjer og letbaner i nettet.

”

ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2013

Etablering af letbanen«Bybanen» på gågaden i enaf Bergens forstæder

Danskere skal byggeDanmarksførste letbaneFoto: Rune Jenssen, Bybanen i Bergen

Indførelse af sociale klausuler for store dele af letbanen iAarhus samt EU-støtte til projektet, kan blive vigtige elementeri de fremtidige letbaneprojekter i Danmark.Af Morten EngelbrechtSelskabet bag letbanen i Aarhus har nu indført so-ciale klausuler i deres kontrakter. Dermed vil storedele af det omfattende anlægsarbejde for den nyeletbane sandsynligvis blive udført af danske hånd-værkere.Første etape af letbanen er på 12 km og er projekte-ret til at koste 2,4 mia.kr. Den skal stå færdig i 2016.I g. Aarhus letbane I/S skal der bruges 1000 man-deår for at bygge den.Gennem de sidste år er omkring 100 arbejdsløsemurer- og tømrersvende i Aarhus omskolet til an-lægsbranchen, fordi man anser det for nødvendigt,at der er tilstrækkeligt mange danske håndværkeretil de mange bygge- og anlægsopgaver i Aarhus.Hos Aarhus Letbaner kan man jo ikke garantere, atdet kun er danskere, der vil arbejde med at byggeletbanen. De forskellige typer arbejde vil blive ud-budt efter EU’s udbudsregler, som et hvilket somhelst land kan byde på. Men i udbudsmaterialet sæt-tes der kraftigt fokus på, at der skal være ordentligearbejds- og sikkerhedsforhold.ØKONOMISK EU-STØTTE TIL LETBANENLetbanen i Aarhus skal ikke alene styrke den kollek-tive tra k, men den skal også styrke tra kken på engrøn og miljøvenlig måde. Kommunen vil investerefor godt 19 mio.kr. i miljøvenlige løsninger.Derfor har Aarhus Letbane I/S ved hjælp af regio-nens EU-kontor ansøgt om støtte fra den Europæi-ske Investeringsbanks ”Elena-projekt”, der investe-rer i vedvarende energi. Resultatet blev en støtte på14,3 mio.kr., og dermed dækker EU 75 % af projek-tets udgifter.Det er et stærkt samarbejde mellem Region Midt-jylland, Aarhus Kommune og EU, der har gjort enforskel lokalt. EU-midlerne fra Investeringsbankenskal sikre en energieffektiv integration af baneele-menterne i letbaneprojektet.Det forventes, at EU-støtten vil være med til at spa-re 466 gigawatt-timer og 73 kiloton CO2i perioden2016-2026.Dermed kan sociale klausuler og EU-støtte ogsåblive vigtige elementer i de kommende letbanepla-ner for de tre øvrige byer, København, Odense ogAalborg.Aarhus Letbane bliver landets første letbane, og detforventes, at den er klar i 2016. Herefter kan bor-gerne forvente, at banen vil køre med syv et halvtminuts interval på den centrale strækning fra Aarhustil Skejby.

ANNoNceTILLæG SePTeMBeR 2013

Light Rail Day

– Skandinaviens

størstekonferenceom letbanerMed årligt skiftende interesseområdersættes der i årets konference fokus påuddannelse af letbaneførere og simulator-træning som ikke-tekniske emner – ogkr ybestrøm som teknisk emne.

Af Michael FahlgrenMed op til 120 deltagere fra 6-8 lande ud-gør Light Rail Day branchens internationalemødested. Som sædvanligt ligger en del affokus på networking, og hvor konferencen iår lægger ud med et besøg på DSB’s nye ho-vedsæde og S-togsværksted i Høje Taastrup,fortsættes med transport til netværksmiddaghos Grilleriet, hvor deltagerne selv griller ma-den, mens stedets kokke viser hvordan.– Aftenen indeholder desuden en vinprøveog man har lovet mig, at hverken kvinder el-ler vegetarer kommer til at gå sultne hjem.Jeg har høje forventninger til denne speciellenetworking-aften, fortæller Bernd Reuss,arrangør af letbane-studieture og Light RailDay.Bernd Reuss, der står bag Light Rail DayBernd kommer oprindeligt fra Tyskland, menhar boet i Danmark de seneste 20 år. Handeltager selv i mange konferencer og udstil-linger i udlandet, og har oparbejdet et stortnetværk i de tysksprogede lande, som hardrevet sporvogne og letbaner i over 100 år.Al den viden og erfaring, som vi nu har brugfor i Danmark, findes der. Det var derfor op-lagt for Bernd Reuss, at grundlægge en kon-ference, som henter denne viden til Danmarkog hjælper til netværksdannelse.– Ved siden af konferencen har jeg de sene-ste to år gennemført letbane-studieture tiludlandet. I 2013 gik turen til Holland, Frank-rig, Tyskland og Schweiz. Ved udarbejdelseaf turens program blev der taget hensyn tilmange ønsker fra deltagere fra KøbenhavnsKommune. På denne måde prøver jeg at til-byde en tur, som finder deltagerens interes-se, forklarer Bernd Reuss.

konferencen• Alle informationer om konferencenog tilmelding foregår via hjemme-siden www.lightrailday.com.• Startede i 2009 som nationalkonference om letbaner• Udviklede sig i løbet af få år tilSkandinaviens største og afholdespå skift i Danmark og i Sverige:2011 København, 2012 Stockholm,2013 København, 2014 Göteborg• Næste år i Göteborg sættes derbl.a. fokus på byudvikling

VestAarsleff Rail A/STlf. +45 8734 3000

ØstAarsleff Rail A/STlf. +45 3634 4640

Bidrager til løsning af fremtidensbane- og letbaneprojekter

Aarsleff Rail A/S vil bidrage til løsning afde kommende års store udfordringer påbaneområdet og er allerede involveret i enrække store baneprojekter, fx etableringaf Letbanen i Aarhus, signalprogrammetfor S-banen, etablering af banerne Køben-havn-Ringsted og Ringsted-Femern ogdet kommende landsdækkende elektrifice-ringsprojekt.Som en del af Aarsleff-koncernen råder viover massiv viden inden for baneområdet.Arbejde med spor, sikring, signal, køre-strøm og konstruktioner hører til blandtvores kerneområder, og erfaringerne herfra

vil vi udnytte, fx når letbanerne de kom-mende år bliver en større del af den dansketransportinfrastruktur.Fremtidens opgaver inden for nyanlægaf baner og letbaner, renoveringsarbej-der og vedligeholdelse skal løses i et tætsamarbejde med indsats af helt speciellemedarbejderkompetencer og specialud-styr. Aarsleff Rail ønsker at fremstå som enkonkurrencedygtig baneentreprenør, somhar kompetencer til at gennemføre en bredvifte af store banearbejder både i egen-produktion og i konsortiesamarbejde medandre internationale baneentreprenører.