Forslag til finansloven for 2014Denne publikation indeholder en præsentation af finanslovforslaget for 2014 på Transportministerietsområde.Væsentlige ændringer i forhold til finansloven for 2013En fortsat udmøntning af aftalerne i forligskredsen om en grøn transportpolitik. På FFL14 er der bl.a.optaget bevillinger til følgende projekter, der er aftalt i foråret 2013:HolstebromotorvejenEn ny forbindelse over Roskilde FjordSidste etape af udvidelsen af Køge Bugt-motorvejenOpgradering af jernbanen mellem Hobro og AalborgEtablering af jernbaneforbindelse til Aalborg Lufthavn

Der er afsat bevillinger til en økonomisk optimal vedligeholdelse af vej og bane frem til 2020. Indsatsenforudsættes finansieret af uforbrugte centrale reserver ved de igangværende anlægsprojekter.På finansloven for 2011 blev der optaget et sparekrav på 300 mio. kr. årligt vedr. DSB. Regeringen harnulstillet dette sparekrav i 2014.Som led i aftalerne om Vækstplan DK i foråret 2013 er der afsat 100 mio. kr. årligt til kystbeskyttelse ogoprensning ved den jyske vestkyst.Der er afsat en øget bevilling til kontraktbetalingen for færgeoverfarterne Samsø-Kalundborg og Bøj-den-Fynshav i overensstemmelse med de nye udbud af overfarterne, der træder i kraft i 2014.Der er afsat en øget bevilling til kontraktbetaling til Arriva vedr. jernbanetrafikken i Midt- og Vestjyl-land til at dække Arrivas udgifter vedr. Rejsekortet.Der er foretaget en opsplitning af bevillingerne til vedligeholdelse af veje og baner, således at den lø-bende drift og vedligeholdelse (renholdelse mv.) er udskilt på egne konti, og indgår i det statslige ud-giftsloft. Den kapitalbevarende vedligeholdelse er – i lighed med anlægsprojekter – fortsat undtaget fradet statslige udgiftsloft.

1. De samlede bevillingerTransportministeriets andel af det statslige udgiftsbudget for 2014 udgør ca. 23 mia. kr., jf. Figur 1. Deter ca. en mia. kr. mere end i 2013, medens budgetoverslaget for 2015-2017 viser et fald i bevillingsni-veauet. Transportministeriet har også en beskeden andel af det statslige indtægtsbudget i form af udbyt-ter fra statslige selskaber mv. Indtægtsbudgettet er beskrevet i afsnit 6.Figur 1. Transportministeriets samlede udgiftsbudget med angivelse af finansieringskilde2500021.8582000022.99819.40717.25818.875

Udgiftsbudgettet er i høj grad finansieret af midler afsat af to forligskredse på transportområdet, jf. fi-gur 1.Med Aftale om en grøn transportpolitik i 2009 blev der afsat enInfrastrukturfond,der skal finansiereinvesteringer på transportområdet i perioden frem til 2020. Forligskredsen omfatter alle Folketingetspartier undtagen Enhedslisten. Der er i alt tilført ca. 98 mia. kr. til fonden, og der kan i perioden tilføresnye holdbare finansieringskilder, der måtte blive prioriteret til transportområdet. Uforbrugte midler,herunder reserver fra konkrete projekter, kan genanvendes til nye tiltag. Infrastrukturfonden er løbendeblevet udmøntet til konkrete initiativer ved aftaler i forligskredsen bag en grøn transportpolitik, og op-tages på finansloven i overensstemmelse med initiativernes afløb. Bilag 2 viser en status for disponerin-gen af Infrastrukturfonden.Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Dansk Folkeparti ogEnhedslisten har i 2012 indgået en rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af denkollektive trafik (”Bedreog billigere kollektiv trafik”).Med aftalen er parterne enige om at afsætte enpulje til takstnedsættelser på 500 mio. kr. årligt samt en pulje på 500 mio. kr.årligt til investeringer iforbedringer af den kollektive trafik. Puljerne udmøntes løbende til konkrete initiativer, der optages påde relevante områder på finansloven. Bilag 3 viser en status for disponeringen af puljerne.Deøvrige bevillingerer finansieret af regeringens finanslovsrammer, og dækker den løbende drift afinfrastrukturen (renholdelse mv.), køb af jernbane- og færgetrafik, administration mv.

Udgiftsbevillingerne anvendes på fire hovedformål, jf. Figur 2.Infrastrukturdækker over transportministeriets anlæg og vedligeholdelse af veje og baner. Desudenindgår kystbeskyttelse, anlæg på havne og oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb. Bevillingerne tilinfrastruktur er præget af stor aktivitet, blandt andet som følge af aftalerne om en grøn transportpolitik.Niveauet topper i 2013/2014 og vil være faldende de kommende år, idet en række store projekter fær-diggøres.Transportministeriet administrerer en rækkepuljer og tilskudprimært fra aftalerne om en grøn trans-portpolitik og aftalen om takstnedsættelser og forbedringer af den kollektive trafik. Bevillinger til diver-se puljer er i første omgang afsat på en fælles puljekonto. I takt med udmøntning bliver bevillingerneflyttet til de relevante konti og indgår herefter under infrastruktur, tilskud, trafikkøb eller drift afhængigaf opgavens type. Tilskud gives eksempelvis som statslige bidrag til større kommunale anlægsprojekter,eller tilskud til kommunale eller private initiativer til fremme af cykling. Bevilling til puljer og tilskudmv. falder i 2015, da flere af puljerne under aftalerne om en grøn transportpolitik udløber i 2014.Bevilling tiltrafikkøbdækker over statens betaling for tog og færgedrift. På togområdet er det kontrakt-betalinger til DSB, DSBFirst og Arriva. I forhold til færgedrift er det færgebetjening af Bornholm, Bøj-den-Fynshav og Samsø-Kalundborg. Bevillingerne afspejler de gældende kontrakter.Idriftsbevillingerneindgår administration, myndighedsopgaver og tilsyn og derudover blandt andetplanlægning af anlægsarbejder og trafikstyring på jernbanen.

Bevillingerne administreres af departementet og fire styrelser, jf. figur 3Banedanmarkplanlægger, driver, fornyer og vedligeholder statens jernbaneinfrastruktur. Derudovervaretages opgaver vedr. styring og overvågning af trafikken på jernbanenettet. Langt størstedelen afBanedanmarks bevilling udgøres som det ses på figur 3 af midler til anlæg og vedligeholdelse af infra-strukturen.Vejdirektoratethar ansvaret for statsvejnettet, som består af motorveje, en række hovedlandeveje ogmange af landets broer – i alt cirka 3.800 km. Vejdirektoratets opgaver består af planlægning, anlæg ogdrift og vedligeholdelse af statsvejnettet. Som det ses af figur 3 domineres også Vejdirektoratets bevil-linger af midler til udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen.Trafikstyrelsenhar myndighedsopgaver vedrørende jernbane, luftfart og vejtransport. Herudover harTrafikstyrelsen også en række opgaver angående den øvrige kollektive trafik samt postområdet. Desu-den har Trafikstyrelsen ansvaret for at drive Bornholms Lufthavn. Udover driftsbevillinger administre-rer Trafikstyrelsen blandt andet hypercard- og ungdomskortordningerne, puljemidler til takstnedsæt-telser i den kollektive trafik og buspuljer.Kystdirektorateter den statslige kyst- og havneenhed. Kystdirektoratet yder rådgivning og varetagerblandt andet drift af dele af havne- og trafikanlæg, såsom drift af sluser. Derudover laver Kystdirektora-tet kystbeskyttelse og oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb.Departementetshovedformål er at bistå ministeren med den overordnede styring og udvikling af mini-sterområdet. Det betyder at departementet fører tilsyn med institutioner og selskaber under Trans-portministeriet. Desuden laves der politikudvikling og betjening af folketinget. Departementet varetagerendvidere administrationen af trafikkøb. Derudover ligger administrationen af den centrale anlægsre-serve under departementet samt uudmøntede puljemidler under aftalerne om en grøn transportpolitikog aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.

Det statslige udgiftsloftDer er fra 2013 etableret et statsligt udgiftloft. Udgiftsloftet indebærer, at et ministerområde somudgangspunkt ikke kan afholde flere udgifter, end der er afsat på finansloven i det pågældende år.Dette indebærer en begrænsning i adgangen til at anvende uforbrugte bevillinger fra tidligere år.Transportministeriets infrastrukturudgifter er undtaget fra udgiftsloftet, idet anlægs- og vedlige-holdelsesudgifter ofte vil udvise store udsving i forhold til budgettet på grund af uforudsete hæn-delser, vejrlig mv. Fra 2014 er den løbende vedligeholdelse af infrastrukturen (renholdelse mv.)dog indregnet i udgiftsloftet, jf. afsnit 2.

2. InfrastrukturStørstedelen af bevillingerne på Transportministeriets område er afsat til at vedligeholde og udbyggeinfrastrukturen, primært baner og veje, men også kyster og havne. Som det ses af Figur 4 er der påFFL14 afsat væsentligt højere bevillinger i perioden 2014-2016 end forudsat på finansloven for 2013som følge af nye projekter besluttet med aftaler i forligskreds om den grønne transportpolitik. Største-delen af udgifterne finansieres af Infrastrukturfonden. Bilag 1 viser en oversigt over igangværende an-lægsprojekter og Bilag 2 en status for disponeringen af Infrastrukturfonden.Figur 4. Bevillinger til infrastruktur16.00014.00012.000

Ny anlægsbudgettering, Centrale reserverMed indførelsen af ”Ny Anlægsbudgettering” i 2007 blev der på Transportministeriets område imple-menteret nye styrings- og budgetteringsprincipper.Budgetteringsprincippet indebærer bl.a., at der afsættes reserver til fordyrelser i forbindelse med fast-læggelsen af projektets budget. Reserven udgør 30 pct. af projektbudgettet, hvoraf 1/3 tilføres projekt-bevillingen, og kan disponeres af anlægsmyndigheden, medens 2/3 afsættes i en central anlægsreserve,og kan overføres efter ansøgning.Der har siden 2007 kun været en meget beskeden anvendelse af de centrale anlægsreserver. Der er der-for en stor uforbrugt reserve, der forventes øget over de kommende år. Det er på FFL14 forudsat, atreserven finansierer en øget vedligeholdelsesindsats på bane (4,1 mia. kr. i perioden 2015-2020) og vej(2,0 mia. kr. i perioden 2014-2020). Hvis det viser sig, at anlægsreserven skal anvendes i større omfangtil de igangværende projekter, og der således ikke er tilstrækkelig finansiering til vedligeholdelsesind-satsen, vil bevillingen til vedligeholdelse blive reduceret tilsvarende.

Der er afsat 6-7 mia. kr. årligt til at udbygge og vedligeholde jernbaneinfrastrukturenAnlægsprojekterDer er siden 2009 i forligskredsen om en grøn transportpolitik besluttet en række store projekter tilforbedring af jernbanen, bl.a. nyt spor mellem København-Køge-Ringsted, udskiftning af signaler, an-læg af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Lejre og Vipperød, jf. bilag 1. Der er endvide-re afsat bevillinger til elektrificering mellem Esbjerg og Lunderskov og mellem Køge og NæstvedDer er med aftaler i foråret 2013 igangsat yderligere projekter. Det drejer sig om opgradering af stræk-ningen Hobro-Aalborg, etablering af godsspor til Esbjerg Havn samt etablering af en niveaufri udflet-ning ved Ringsted Station. Sidstnævnte er en forudsætning for 1. etape af timemodellen og vil bidrage tilkøretidsbesparelser fra 2018, hvor den nye bane mellem København og Ringsted forventes færdiggjort.Der er derudover afsat bevilling til etablering af en stikbane til Aalborg Lufthavn.Togfonden DKRegeringen fremsatte i marts 2013 et forslag om etablering af Togfonden DK, der skal sikre et historiskløft af den danske jernbane. Fonden finansieres af indtægter fra en harmonisering af skattereglerne iNordsøen, som skønnes at medføre et samlet merprovenu for staten på ca. 28½ mia. kr. (2014-pl).Med Togfonden DK vil regeringen realisere timemodellen. Samtidig vil regeringen sikre, at alle hoveds-trækninger på jernbanen i Danmark elektrificeres. I sammenhæng med forhandlingerne om harmonise-ring af skattereglerne i Nordsøen vil regeringen i efteråret 2013 indkalde Folketingets partier til for-handlinger om den konkrete udmøntning af Togfonden DK. Initiativerne i Togfonden DK er ikke indar-bejdet på finanslovsforslaget for 2014.

VedligeholdelseDen nuværende aftale om fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet udløber ved udgangen af 2014.Der er derfor med bistand fra den eksterne rådgivende ingeniørvirksomhed Arup i foråret 2013 gen-nemført en tilbundsgående granskning af niveauet for fornyelse og vedligeholdelse i perioden 2015-2020. På bagrund heraf er der i perioden 2015-2020 indbudgetteret 4,1 mia. kr. (2013-pl) ekstra til enøkonomisk optimal vedligeholdelse og fornyelse af jernbanen. Midlerne forudsættes finansieret af ufor-brugte centrale reserver ved igangværende anlægsprojekter.

AnlægsprojekterDe store vejprojekter, som tidligere er besluttet i den grønne forligskreds, og som har økonomisk afløb i2013-2017, inkluderer blandt andet Silkeborgmotorvejen (Funder - Låsby), Frederikssundsmotorvejens2. etape og Nordlig omfartsvej ved Næstved.Derudover besluttede forligskredsen i foråret 2013 at igangsætte anlægget af bl.a. Køge Bugt-motorvejens 2. etape og Holstebromotorvejen (Herning - Holstebro).Endelig besluttede forligskredsen i foråret 2013, at anlægget af en ny vej- og jernbanebro over Stor-strømmen skulle forberedes (projekteres mv.), ligesom der blev sat et statsligt bidrag af til at etablere enny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund.Udover de store anlægsprojekter indgår der på FFL14 en række mindre anlægsprojekter, der finansieresaf Transportpuljerne, foruden en række anlægsmæssige tiltag såsom en pulje til medfinansiering afkommunale ønsker i forbindelse med statsvejnettet.

VedligeholdelseI foråret 2013 besluttede den grønne forligskreds at fortsætte den økonomisk optimale vedligeholdelses-indsats på det statslige vejnet. Der blev derfor bevilget 1,4 mia. kr. til en forhøjelse af vedligeholdelses-indsatsen i 2014-2017. Der er endvidere afsat 255 mio. kr. til at skibsstødssikre fire statslige broer (Lim-fjordsbroen, Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen).Med finanslovsforslaget afsætter regeringen herudover 0,6 mia. kr. i perioden 2018-2020, således atden økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats kan gennemføres som forudsat.

Som følge af Vækstplan DK er der på finanslovsforslaget for 2014 afsat 100 mio. kr. ekstra til den fort-satte kystbeskyttelses- og oprensningsopgave på den jyske vestkyst. Kystbeskyttelsesindsatsen vedrørerprimært kyststrækningen på ca. 110 km. mellem Lodbjerg og Nymindegab, der er den mest sårbare delaf den jyske vestkyst. Endvidere omfatter fællesaftalerne mellem kommunerne og staten kystbeskyttel-sesindsatsen ved Skagen, Lønstrup og Blåvand. De statslige forpligtelser til oprensning omfatter de tid-ligere statshavne i Esbjerg, Rømø, Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm.Der forventes indgået en 5-årig fællesaftale for perioden 2014-2018 om kystbeskyttelse på den jyskevestkyst. De relevante vestkystkommuner vil bidrage til medfinansieringen af kystbeskyttelsen.Kystdirektoratet er med hjælp fra eksterne konsulenter i gang med at undersøge mulighederne for ogkonsekvenserne af fælles udbud af kystbeskyttelse og oprensning. Det er forventningen at der vil væreøkonomiske fordele ved at et fælles udbud som følge af synergieffekter i opgaverne.

Takstnedsættelser uden for myldretiden og UngdomskortetMed aftale om bedre og billigere kollektiv trafik fra 2012 (jf. bilag 3) blev der afsat 300 mio. kr. årligt(2012-priser) til takstnedsættelser i den lokale kollektive trafik uden for myldretiderne og til etableringaf Ungdomskortet fra august 2013, der giver takstnedsættelser til uddannelsessøgende. Ungdomskorteter en udvidet fortsættelse af den 2-årige forsøgsordning HyperCard.

Staten medfinansierer en række infrastrukturprojekter og materielindkøb, der gennemføres af kommu-ner eller selskaber. Der er afsat næsten 1,6 mia. kr. i 2014LetbanerMed lov om Aarhus Letbane er der fastsat en betalingsplan for statens indskud i selskabet i periodenfrem mod færdiggørelsen af en letbane i Aarhus. Betalingsplanen fastlægger at der indskydes midler iperioden 2012-2016. Der er afsat 700 mio. kr.(2009-priser) til statslig medfinansiering, heraf er 100mio. kr. reserveret til eventuelle fordyrelserDen 20. juni 2013 indgik staten, Region Hovedstaden og kommunerne i Ringby-samarbejdet principaf-tale om anlæg af en letbane på Ring 3. Det statslige bidrag finansieres af en pulje på 1,5 mia. kr. (2009-priser). Der er endvidere aftalt en forligskredsen om en grøn transportpolitik, at der afsættes yderligere252 mio. kr., når der er ledige midler i Infrastrukturfonden. Den konkrete indbudgettering af det stats-lige indskud sker efter vedtagelsen af loven.Med aftale om takstnedsættelser og investering til forbedring af den kollektive trafik er der endvidereafsat statslige bidrag til forundersøgelser af letbane/BRT-løsninger i Odense og Ålborg.

Kommunale veje og cykelstierMed aftalerne om en grøn transportpolitik er der afsat midler til medfinansiering af en række størrekommunale vejprojekter, bl.a. Marsellis boulevard i Århus, en ny vejforbindelse over Odense Kanal ogGrenå omfartsvej.Reduktionen i bevillingen til kommunale veje og cykelstier fra 2013 til 2014 skyldes, at der i 2013 medaftaler om en grøn transportpolitik og aftale om bedre og billigere kollektiv trafik er afsat midler tilmedfinansiering af kommunale cykelstier og supercykelstier. Der er i 2014 en endnu ikke udmøntetcykelpulje på 158 mio. kr., der bl.a. vil blive anvendt til medfinansiering af kommunale cykelstiprojek-ter.Sund og bælt/baneafgifterDer er på finansloven afsat en fast årlig betaling på godt 1,1 mia. kr. til broselskaber for jernbanedelen afde faste forbindelser over Storebælt og Øresund. En del af udgiften finansieres af jernbanevirksomhe-dernes betaling af baneafgifter på ca. 700 mio. kr. årligt, så den statslige nettoudgift er ca. 448 mio. kr.årligt.Bevillingsreduktion fra 2013 til 2014 skyldes forventning om øgede baneafgifter på grund af øget trafik.Øvrig medfinansieringDen øvrige medfinansiering på 253 mio. kr. i 2014 omfatter faste årlige tilskud: Investeringstilskud tilprivatbaner (104 mio. kr.) og en fortsættelse af det tidligere amtslige tilskud til Odense og Sønderborglufthavne (5 mio. kr.)Der er endvidere afsat midlertidige bevillinger til konkrete initiativer, bl.a. en pulje til signalløsning forgodstog på i alt 55 mio. kr. og en pulje til fremme af kollektiv trafik i yderområder på 58 mio. kr. årligtfrem til 2017.

Der er i 2014 afsat udisponerede puljer på i alt 557 mio. kr., jf. figur 8. Der er 163 mio. kr. i puljen tilinvesteringer til forbedringer af den kollektive trafik, jf. bilag 3. Endvidere er der ca. 382 mio. kr.udisponerede midler i transportpuljerne, der er afsat i perioden 2009-2014 i forbindelse med Aftalerneom en grøn transportpolitik, jf. bilag 2. Der er bl.a. midler til cykeltrafik, støjbekæmpelse og trafiksik-kerhed.

Transportministeriets departement administrerer kontrakter med operatører på det statsligejernbanenet og visse færgeroverfarter. Der er afsat bevillinger svarende til de gældende kontrakter.DSBMed forslag til finanslov for 2014 har regeringen annulleret et sparekrav vedrørende effektivisering afDSB på ca. 300 mio. kr. årligt i 2014. Efter 2014 udløber den nuværende 10-årige kontrakt med DSB ogDSB S-tog og der skal derfor indgås nye kontrakter. Bevillingsniveauet er på forslag til finanslov for2014 teknisk videreført som 2014-bevillingen, dog inkl. sparekravet på 300 mio. kr. årligt. Afklaring omdet fremtidige bevillingsniveau afventer en aftale om nye kontrakter.Stigningen i bevillingen fra 2013 til 2014 skyldes, at der i 2013 har været en ekstraordinær reduktion afkontraktbetalingen som følge af forsinkede leverancer af IC4- og IC2-togsæt.Øvrige trafikkøbskontrakterTransportministeriet udbyder og administrerer kontrakter på følgende områder:Togbetjening af Midt- og VestjyllandTogbetjening Helsingør-Peberholm (Kystbanen)Færgebetjening af BornholmSamfundsbegrundet overfart Bøjden-FynshavSamfundsbegrundet overfart Samsø-Kalundborg

Figur 12 viser driftsbevillingerne fordelt på Transportministeriets departement, fire store styrelser og enrække små institutioner. De små institutioner omfatter Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jern-bane, Statens ekspropriation på Øerne, Statens ekspropriationer i Jylland, Havarikommissionen forvejtrafikulykker og Jernbanenævnet.Bevillingerne anvendes primært til myndighedsopgaver, betjening af borgere, Folketinget og ministerensamt administration. På Banedanmarks område anvendes endvidere godt 200 mio. kr. årligt til trafik-styring.Transportministeriets driftsbevillinger er, som det ses af figur 9 faldende i perioden 2013 til 2017. Fal-det afspejler de sparekrav Transportministeriet er underlagt. Transportministeriet har i 2012 udarbej-det en konkret handlingsplan for tilvejebringelsen af besparelserne som led i regeringens initiativ om”Effektiv administration i staten”.

Ikke alle driftsaktiviteter under Transportministeriet er bevillingsfinansierede. Figur 13 viser de forven-tede driftsindtægter i 2014Gebyrer mv.Trafikstyrelsens driftsopgaver omfatter tilsyns- og myndighedsopgaver mv. på transportom-rådet. Mere end halvdelen af udgifterne finansieres af gebyrer og afgifter fra transportbran-chen, primært på luftfarts- og jernbaneområdet.Jernbanenævnets aktiviteter er fuldt ud gebyrfinansieret.Salgsindtægter vedr. egenproduktion.Banedanmarks produktionsenhed varetager udførelse af vedligeholdelsesopgaver på Ba-nedanmarks banenet. Udgifterne finansieres således af Banedanmarks bevillinger til vedli-geholdelse af jernbanen.Kystdirektoratet udfører selv en del af opgaverne om oprensning af havneindløb og sejlren-der mv. Et tidligere udbud af opgaven viste at Kystdirektoratets kontrolbud var mest fordel-agtigt.Øvrige salgsindtægterBanedanmark har indtægter fra indkøb og videresalg af kørestrøm til DSB og fra reklameind-tægter på perroner mv.Vejdirektoratet udfører indtægtsdækket virksomhed primært for kommuner.

Statens indtægtsbudget omfatter primært skatter, gebyrer mv. Transportministeriet administrerer enlille andel af indtægtsbudgettet primært i form af udbytter fra statslige selskaberUdbytter fra statslige selskaberDer er skønnet et udbytte fra Sund og Bælt på 700 mio. kr. i 2014 baseret på selskabets forventede re-sultat for 2013. Udbyttet indgår i finansieringen af Infrastrukturfonden, der blev etableret i 2009 bl.a.med en forudsætning om udbytter fra Sund og Bælt på 9 mia. kr. frem til 2022.For Posten Norden forventes et udbytte på 35 mio. kr. årligt, mens der på grundlag af de seneste resul-tater ikke forventes udbytte for DSB i perioden 2014-2017.Administrative bøderDer forventes indtægter på 12 mio. kr. årligt fra Trafikstyrelsens udstedelse af administrative bødefor-læg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer. Skønnet er behæftet med stor usik-kerhed, idet ordningen kun har været i kraft siden 2012.

Bilag 1. AnlægsprojekterTabel 1. Igangværende anlægsprojekterMio. kr.VejprojekterBrande Omfartsvej, udvidelseSdr. Borup – Assentoft (Nordligt hængsel til Djursland)Nykøbing Falster omfartsvejUdbygning af motorring 4 (Tåstrup – Frederikssund-motorvej)Middelfart – Nørre Aaby (Vestfyn 1. etape)Motorring 4 – Tværvej N. (Frederikssundmotorvejen, 2. etape)Tilslutningsanlæg 50 v. OdenseØverødvej – Hørsholm S (Helsingørmotorvejen 1. etape)Funder – Låsby (Silkeborg)Nordlig omfartsvej ved NæstvedGreve S – Solrød S (Køge Bugt 1. og 2. etape)HolstebromotorvejenBaneprojekterModernisering af Enghave StationLejre – VipperødHobro – AalborgDobbeltsporet Vamdrup – VojensKøbenhavn-Ringsted (inkl. niveaufri udfletning v. Ringsted St.)Signalprogrammet931.36314866811.61618.823201420142014201520182020/20234743482693351.2301.3012091.4766.7267432.4783.911201420142014201420152015201620162016201620192019TotaludgiftForventet åbningsår

Bilag 2. Status vedr. aftaler om en grøn transportpolitikMed Aftale om en grøn transportpolitik i 2009 blev der afsat en Infrastrukturfond, der skal finansiereinvesteringer på transportområdet i perioden frem til 2020. Der er i alt tilført ca.100 mia. kr. til fonden,og der kan i perioden tilføres nye holdbare finansieringskilder, der måtte blive prioriteret til transport-området. Uforbrugte midler, herunder reserver fra konkrete projekter, kan genanvendes til nye projek-ter mv.Infrastrukturfonden er løbende blevet udmøntet ved aftaler i forligskredsen bag en grøn transportpoli-tik. Siden finansloven for 2013 er der tilført midler i forbindelse med Aftale af 20. marts (finansiering afHolstebromotorvejen) og Aftale om en vækstplan af 24. april 2013 og disponeret midler i forbindelsemed Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og Aftale om linjefø-ring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013. Derudover er der tilført fonden midler i form af billiggø-relser.Status for fonden er, jf. tabel 4, opsummeret til at der er 0,4 mio. kr. i udisponerede midler.Tabel 4. Infrastrukturfonden 2009-2020 (mio. kr.)Mio. kr.TilførselDisponeringSaldo

Udisponerede midler oktober 2012 (2012-pl)Aftale af 20. marts 2013 (finansiering af Holstebromo-torvejen) (2013-pl)Aftale om en vækstplan af 24. april 2013 (motorvej tilsygehuset i Gødstrup) (2013-pl)Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejenmv. af 21. marts 2013 (2013-pl)Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25.april 2013 (2013-pl)*Billiggørelse af puljeprojekter, TEN-T støtte mv.Tilbageførsel StorstrømsbroenUdisponerede midler august 2014 (14-pl)106,5527,03.403,0452,02.186,13.855,1

TransportpuljerneMed Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat en række transportpuljer medhenblik på en målrettet indsats for at forbedre miljøet, sikkerheden og mobiliteten i transportsystemet.Puljerne er løbende blevet udmøntet til konkrete projekter i forbindelse med efterfølgende politiskeaftaler i forligskredsen. Der er i forbindelse med aftalerne foretaget en vis omdisponering af midler mel-lem puljerne. Nedenfor vises status for de enkelte puljer og en angivelse af større projekter finansieret afpuljerne. Der gives i den halvårlige status for anlægsprojekter på Transportministeriets område en sta-tus for alle projekter finansieret af puljerne.Mio. kr.Oprindeligpulje(2009-priser)1.000Udispone-rede midleri puljen(2014-priser)-

Bedre fremkommelighed for busser (2009-2013)Anvendt til at medfinansiere en række projekter til at fremmebussers fremkommelighed på grundlag af ansøgninger fra tra-fikselskaber mv.En del af puljen er anvendt til at finansiere forsøgsordningenom HyperCardPulje til fremme af ordninger og projekter, der øger antal-let af buspassagerer (2009-2011)Anvendt til at medfinansiere en række projekter til at fremmeantallet af budspassagerer på grundlag af ansøgninger fra tra-fikselskaber mv.En del af puljen er anvendt til at finansiere forsøgsordningenom HyperCardPulje til fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og iRing 3 korridoren i hovedstadsområdetForligsparterne har afsat 700 mio. kr. til medfinansiering af enletbaneløsning i Århus.Forligsparterne har tilført yderligere 200 mio. kr. til puljen, såder kan afsættes 1,5 mia. kr. til medfinansiering af en letbane iRing 3 korridoren i hovedstadsområdet. Der er endvidere enig-hed om at tilføre yderligere 252 mio. kr. til puljen, således atden forudsatte statslige medfinansiering i principaftalen af 20.juni 2013 om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 kan tilveje-bringes.Pulje til stationsmoderniseringDer er tilført yderligere midler til puljen med Aftale om bedremobilitet af 26. november 2010.Puljen er fuldt ud disponeret til bl.a. følgende projekter:oFlytning og modernisering af Enghave stationoModernisering af Nordhavn stationoGenåbning af Langeskov stationoNy station ved GødstrupoNy station ved HillerødNye teknologiske mulighederPuljen er bl.a. anvendt til følgende projekter:oIntelligent trafikstyring på HelsingørmotorvejenoIntelligent trafikstyring ved LimfjordstunnelenoForundersøgelser vedr. etablering af digitale vejnetoKørsel i nødspor på Hillerødmotorvejen

Bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse(2009-2014)Puljen er anvendt til medfinansiering af kommunale projekter:oAnlæg af ny forbindelse over Odense KanaloAnlæg af en tunnel under Marsellis Boulevard i ÅrhusoBedre adgang til Rønne havnPuljen er endvidere anvendt til projekter på statens baner ogveje, bl.a. følgende:oOpgradering af banestrækningen Struer-LangåoUdbygning af Kongevejen i HelsingøroUdvidelse af rundkørsel til E45 ved KoldingoNyt tilslutningsanlæg ved Favrskov kommuneoNyt tilslutningsanlæg på E45 ved Grønlandsvej syd for VejleoUdvidelse af kapaciteten i Padborg KombiterminalMere cykeltrafik (2009-2014)Ca. 70 pct. af puljen anvendes til statslig medfinansiering af enlang række cykelprojekter i kommuner mv.Ca. 30 pct. af puljen anvendes til cykelprojekter på det statsligevejnet, bl.a. følgende projekter:oAnlæg af cykelsti mellem Viborg og FoulumoEtablering af cykelrute mellem Struer og ThyborønoAnlæg af cykelsti ved Tange søoAnlæg af cykelsti på MønBedre trafiksikkerhed (2009-2014)Puljen er bl.a. anvendt til følgende projekter:oÅrets trafiksikkerhedsbyeroBekæmpelse af grå strækninger på det overordnede vejnetoForbedring af sikkerheden i sikrede overkørslerFremme af godstrafik på bane (2009-2014)Puljen er bl.a. anvendt til følgende projekter:oKapacitetsudvidelse på kombiterminalerne i Høje Taastrupog TaulovNy sporforbindelse til Esbjerg HavnStøjbekæmpelse (2009-2014)Puljen er bl.a. anvendt til følgende projekter:oStøjafskærmning på HelsingørmotorvejenoStøjafskærmning på HolbækmotorvejenoStøjreducerende skinneslibning på banenettetNye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning(2009-2014)Puljen er bl.a. anvendt til følgende projekter:oEtablering af en landstrafikmodeloStrategiske analyser af udbygningsmuligheder i Østjyllandog hovedstadsområdet samt af elektrificering af banenettet.Puljen er herudover anvendt til at gennemføre en række forun-dersøgelser og VVM-undersøgelser af bane- og vejprojekter

Bilag 3. Status for aftaler om bedre og billigere kollektiv trafikRegeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 1. marts 2012 en rammeaftale om takstned-sættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen er parterne enige om at nedsættetaksterne i den kollektive trafik med 500 mio. kr. årligt samt afsætte en årlig pulje på 500 mio. kr. tilinvesteringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer tilforbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 er der sket den første udmøntning af rammeaftalen.Pulje til takstnedsættelser er i de kommende år fuldt ud udmøntet, som angivet i tabel 4.Tabel 5. Pulje til takstnedsættelser (årligt)

Mio. kr. (2014-pl)

Takstnedsættelser på ca. 20 pct. uden for myldretiden i lokaltrafikkenNyt ungdomskortPulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder (2013-2017)Permanentgørelse af sociale rabatter i fjernbusser30530585

Bemærkninger: Med rammeaftalen er der afsat et årligt beløb på 500,0 mio. kr. til takstnedsættelser. Kollektiv transporter momsfri og de midler, kunderne i den kollektive trafik sparer ved takstnedsættelser, antages efter sædvanlig praksis istedet at blive anvendt på moms- og afgiftspligtige varer. Derved genereres en merindtægt for staten. Korrigeret herforudgør puljen til takstnedsættelser 662,0 mio. kr. årligt.