Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 321
Offentligt
13. august 2013
TilBenny EngelbrechtFormand for Folketingets Transportudvalg
Kære Benny Engelbrecht.I Produktivitetskommissionens Analyserapport 2 om ”Konkurrence, internationalisering ogregulering”, der blev offentliggjort den 30. maj, havde der desværre indsneget sig noglefejl og unøjagtigheder i rapportens beskrivelse af visse forhold indenfor jernbanevæsenetog postvæsenet. Jeg vedlægger derfor en ny udgave af rapporten, hvor disse fejl ogmangler i rapportens kapitel 13 er udbedret.Rettelsen af de omtalte fejl og unøjagtigheder har ikke givet anledning til ændringer i Pro-duktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende jernbanedriften. Hovedanbefalingen erfortsat, at togdriften på flere jernbanelinjer sendes i udbud. Også på postområdet erkommissionens anbefaling til forbedring af konkurrencevilkårene substantielt uændret,men vi har benyttet lejligheden til at præcisere formuleringen af anbefalingen en smule.I rapporten af 30. maj refererede vi, at konsulenthuset Quartz+co i en rapport fra 2011 tilTransportministeriet og Finansministeriet beregnede, at der er et effektiviserings- og be-sparelsespotentiale i DSBs kerneforretning på 1,2-1,3 mia. kr. per år (regnet i 2014-priser,i 2010-priser er tallet 1,05 mia.). Dette skøn byggede bl.a. på en benchmarking af DSB iforhold til bedste praksis inden for jernbanedrift. Transportministeriet har gjort opmærk-som på, at DSB med sin genopretningsplan ”Sundt DSB” har iværksat initiativer, der skalforbedre DSBs økonomi med 1 mia. kr. om året inden udgangen af 2014. I den nye udga-ve af vores rapport nævner vi, at disse igangsatte og planlagte initiativer kan have mind-sket effektiviseringsgevinsten ved at overdrage (dele af) jernbanedriften til andre operatø-rer. I lyset heraf har vi nedjusteret skønnet for de mulige produktivitetsgevinster ved gen-nemførelsen af kommissionens samlede forslag inden for netværksservice fra tidligere 2-3 mia. til i størrelsesordenen 2 mia. kr. Vi gør dog samtidigt opmærksom på, at selve mu-ligheden for konkurrenceudsættelse giver både DSB og andre potentielle operatører entilskyndelse til løbende at arbejde for effektivitetsforbedringer. Det er baggrunden for, atProduktivitetskommissionen fortsat finder det relevant at anbefale øget konkurrenceud-sættelse.På postområdet havde Produktivitetskommissionen i rapporten af 30. maj en anbefaling,der gik ud på at sikre lige konkurrencevilkår for alle aktører på postmarkedet, bl.a. gen-nem lige adgang til adresseinformationer. Kommissionen er blevet kritiseret for, at denneanbefaling er irrelevant, da postloven indebærer, at Post Danmark er forpligtet til at sælgeadresseoplysninger og flytteoplysninger til konkurrerende postvirksomheder. Problemether er imidlertid, at Post Danmarks konkurrenter ikke har samme adgang som Post Dan-mark til løbende, ajourførte adresseoplysninger, herunder midlertidige opholdssteder, ogat Post Danmark kan have et incitament til at sætte høje priser for salg af disse oplysnin-ger til potentielle konkurrenter. I den nye udgave af rapporten peger kommissionen på, atdette problem evt. kan løses ved at henlægge administrationen af adresseoplysninger tilet uafhængigt ikke-postbefordrende selskab, som man har gjort i Sverige. KommissionenPRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN//
BREDGADE 38, 1//
1260 KØBENHAVN K//
WWW.PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN.DK
opfordrer til at undersøge muligheden for at etablere en lignende selskabskonstruktion iDanmark.Det har vakt berettiget moro, at Produktivitetskommissionens rapport af 30. maj indeholdten sætning om, at et salg af statens aktier i Post Danmark kan overvejes. Der skulle na-turligvis have stået ”PostNord” og ikke ”Post Danmark”. I den nye udgave af rapportenpræciserer vi, at det relevante er at fastholde den oprindelige målsætning om, at Post-Nord AB skal bringes frem til børsnotering, da det kan give en tilskyndelse til øget effekti-vitet. Produktivitetskommissionen har imidlertid ikke analyseret problemstillingerne om-kring en børsnotering og et evt. efterfølgende aktiesalg nærmere, og hverken rapporten af30. maj eller den nye udgave af rapporten indeholder derfor en anbefaling af et aktiesalg.Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at korrigere nogle misforståelser, der har væretfremme i medierne.Det har været fremhævet som en fejl fra Produktivitetskommissionens side, at vi i rappor-ten af 30. maj skrev, at taksten for godstransport via jernbane er mere end dobbelt så høji Danmark som i Tyskland. Denne oplysning stammede fra en rapport fra IBM BusinessServices (Rail Liberalisation Index 2011), der ofte anvendes i internationale sammenlig-ning af forholdene i de europæiske landes jernbanevæsen. De tal for de danske jernbane-takster, der er angivet i IBM-rapporten, er ifølge IBM beregnet af den danske Trafikstyrel-se ud fra en metode, der skulle sikre international sammenlignelighed af omkostningernepr. fragtkilometer ved at transportere en given mængde gods mellem de to største gods-terminaler i det pågældende land. Oplysningen i Produktivitetskommissionens rapport af30. maj skulle således være korrekt, men i den nye udgave af vor rapport præciserer vi, atde høje danske takster skyldes de høje danske broafgifter og ikke afgifterne for benyttelseaf selve jernbanenettet. Vi nævner også, at selve den danske baneafgift for gods, der ikkeer gennemgående transittrafik, indtil videre refunderes via et miljøtilskud.I rapporten af 30. maj skrev vi, at taksten for at anvende banenettet ikke fastsættes påbasis af operatørernes betalingsvillighed. Det er blevet tolket som om, Produktivitets-kommissionen anbefaler et sådant princip for takstfastsættelsen, hvilket ville være i mod-strid med den gældende EU-regulering på området. Kommissionens rapport af 30. majindeholdt imidlertid ikke en sådan anbefaling, jf. opsummeringen af vores anbefalinger iboksen s. 132 i den oprindelige rapport. For at undgå misforståelser præciserer den nyeudgave det gældende EU-princip for takstfastsættelsen.Det omtalte kapitel i vores rapport omhandlede alene visse reguleringsmæssige forholdinden for netværksservice. Produktivitetskommissionen er imidlertid opmærksom på, atproduktiviteten på fx transportområdet i meget høj grad også afhænger selve infrastruktu-ren. I vort kommende arbejde vil Produktivitetskommissionen derfor behandle betydnin-gen af infrastrukturen – herunder transportinfrastrukturen – for Danmarks produktivitet.Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende de forhold, der er nævnt i dettebrev, er du velkommen til at henvende dig til mig eller mit sekretariat. Hvis der er interes-se for det, kommer jeg også gerne til stede på et møde i din folketingsgruppe for at fortæl-le om Produktivitetskommissionens hidtidige og fremadrettede arbejde.
Med venlig hilsen
Peter Birch SørensenFormand for Produktivitetskommissionen
Kopi af dette brev er sendt til orientering til:Transportminister Pia Olsen DyhrDepartementschef Sophus Garfiel, Økonomi- og IndenrigsministerietDepartementschef David Hellemann, FinansministerietDepartementschef Michael Dithmer, Erhvervs- og Vækstministeriet