TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 306: Oversendelse af udredningsrapport for Odense Letbane

Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende-tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange.Odense Letbane vil give den kollektive traﬁk i Odense et stortløft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen bindebyen sammen og fremme byudviklingen i Odense.Vækst i OdenseOdense er en by, der satser på vækst. I de kommende årblomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter opi Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by,men en dansk storby. For at gøre visionen til virkelighed erdet vigtigt med de rette transportmuligheder, så de tusindvisaf nye arbejdspladser, boliger og tilbud nemt kan betjenesaf både borgere og erhvervsliv. Odenses nye letbane bliverrygraden, der skal binde udviklingen sammen og skabesynergi og sammenhæng.Odense Letbane vil i sig selv være en generator for vækst ogvil medvirke til, at Odense går fra at være en stor dansk by tilen dansk storby.26 stationer – 14 kilometerEn letbane kan sammenlignes med en metro, der kører overjorden. Letbanen i Odense vil forløbe fra Tarup i nord viaOdense Centrum og Nyt OUH til Hjallese Station. Dermed villetbanen binde byen sammen og samtidig give de rejsendei Odense et bæredygtigt, hurtigt og komfortabelt alternativtil bilen. Letbanens samlede længde er 14 km, og der vil bliveetableret 26 stationer. Det forventes, at letbanen vil have ca.35.600 påstigere på en hverdag.Letbanen etableres hovedsageligt i eksisterende veje, hvorden generelt kører i sit eget spor, uafhængigt af den øvrigetraﬁk. Dette sikrer, at letbanen kommer hurtigt frem og har enhøj pålidelighed. Etableringen af letbanen betyder, at der skalgennemføres en række ombygninger af eksisterende veje.Letbanen vil blive etableret med et design, der er tilpassetOdense, og som samtidig giver letbanen sin egen identitet.Hvad koster det?Etableringen af letbanen forventes at koste 2.054 mio. kr.,heraf er 474 mio. kr. til reserve. Derudover er der driftsrelate-rede anlægsudgifter for 565 mio. kr. til indkøb af 12 togsæt,etablering af et vedligeholdelsescenter mm.

UdredningsrapportenDenne publikation er et resumé af udredningsrapportenfor Odense Letbane, som har til formål at skabe grundlagfor en politisk aftale om at etablere en letbane i Odense,herunder vedtagelse af anlægslov og gennemførelse af VVM.Udredningen er udarbejdet af Odense Letbanesekretariat idialog med projektets samarbejdspartnere. Udredningen kanlæses i sin fulde længde på Odense.dk/letbane.1.1 HVAD ER EN LETBANE?En letbane er en moderne sporvogn eller en metro, der kørerpå skinner over jorden, som kendes fra mange europæiskebyer, blandt andet i Sverige og Norge. I Danmark er der –udover i Odense – planer om at etablere letbaner i Aarhus,Aalborg og i Hovedstadsområdet langs Ring 3-korridoren.Letbaner kombinerer det bedste fra tog (komfort, pålide-lighed og tilgængelig) og busser (adgang til bymidten ogcentrum i forstæderne).”Odense Kommunes strategi går ud på at udvikle Odense fraat være en stor dansk by til at blive en dansk storby, der kanfungere som vækstgenerator for regionen og for Danmark.Det er hensigten at transformere Odense fra industriby tilvidenby.”OdenseSyddansk Universitet, som vilblive betjent af letbanen.

Letbanen er elektrisk. Derfor forurener den ikke gaderum-met. Banen kører i sit eget spor, adskilt fra den øvrige traﬁk,hvilket medvirker til at sikre en pålidelig drift af hele denkollektive transport. I vejkryds er letbanen nødt til at køre detsamme sted som den øvrige traﬁk. Her sikres rettidighed ogkorte køretider ved hjælp af traﬁksignaler, hvor letbanen fårprioritet.Letbanetogene er 2,65 meter i bredden, ca. 3,5 meter højeog har en længde på ca. 42 meter. Letbanetogene får strømfra luftledninger og kan også på kortere strækninger kørehelt uden køreledninger. Ved letbanens stationer vil der væreniveaufri ind- og udstigning, som gør det let for passagerer atkomme ind og ud.1.2 HVORFOR HAR ODENSE BRUG FOR EN LETBANE?Letbanen vil være rygraden i den kollektive traﬁk i byen imange år fremover. Letbanen vil binde Odenses mangeudviklingsprojekter og hele byen sammen – fra Tarup Centerog Bolbro gennem midtbyen til Campus og videre til HjalleseStation.Odense vil fremadrettet opleve en vækst i antallet af beboereog arbejdspladser. Dette betyder, at presset på vejnettet iOdense stiger, og at der opstår øgede traﬁkale udfordringeri byen.Løser udfordringerne ved CampusI 2020 vil mere end 60.000 studerende, patienter ogpårørende have deres daglige gang i området omkring SDUog det nye universitetshospital. Letbanen er nødvendig for atsikre en effektiv transport til og fra området.1.3 I TRÅD MED BYENS PLANERI de kommende år planlægger Odense Kommune at gennem-føre en lang række byudviklingsprojekter. Det gælder bl.a. ud-bygningen af campus-området med Forsker- og VidenparkenCortex Park samt universitetet og det nye supersygehus.Endelig omdannes hovedtraﬁkforbindelsen Thomas B.Thriges Gade, der i dag gennemskærer Odense Centrum ogde gamle bydele. I fremtiden vil Thomas B. Thriges Gade værefri for biler og bliver omdannet til et visionært, bæredygtigtbyområde med letbanen som hovedelement. Ved at forbindede kommende udbygningsområder med andre dele af byenvil letbanen bidrage til at understøtte udviklingen af Odensesom vækstdynamo.Et effektivt kollektivt transportsystem er et godt alternativ tilbilen i storbyen. Med Letbanen bliver der skabt grundlag for,at Odenses beboere og dem som arbejder og rejser i byenkan komme til og fra institutioner, kulturtilbud, arbejdspladserog boliger – vel at mærke med en højfrekvent og miljøvenligtransportforbindelse. Letbanen sikrer desuden, at der opnåsgode forbindelser til vigtige traﬁkknudepunkter med tilslut-ning til det lokale, regionale samt nationale jernbane- ogbusnet.

2.1 SÅDAN KØRER LETBANENLetbanen vil køre hvert 10. minut i begge retninger fra kl. 05om morgenen til kl. 01 om natten. Køretiden mellem TarupCentret og Hjallese er omkring 42 minutter.Hurtigt og sikkert gennem byenLetbanen vil have en maksimal hastighed på 70 km/t ogen gennemsnitshastighed på ca. 20 km/t. Hastigheden vilaf hensyn til sikkerheden være lavest i centrum og højere iområderne uden for centrum.Masser af kapacitet og komfortEn letbanevogn har med sine 2,65 meter i bredden og 42meter i længden plads til 250 passagerer. Med 12 letba-nevogne som opererer på ruten, svarer det til en samletkapacitet på knapt 3.000 passagerer i timen – eller 60busser.2.2 TAG CYKLEN MEDI togene vil der være såkaldte ﬂexområder, det vil sige områ-der som er forbeholdt barnevogne, kørestole og cykler somdet kendes fra togene. Letbanevognenes præcise design ogindretning bliver afklaret senere i processen.

3.1 OVER 35.000 PASSAGERER HVER DAGLetbanen forventes at have cirka 35.600 påstigere pr.hverdag i 2024 – eller ca. 10-11 mio. passagerer årligt.Samlet fordobles antallet af påstigere i den kollektive traﬁk iOdense – bus, tog og letbane – i forhold til i dag.De mest benyttede stationer på letbanestrækningen vil væreSyddansk Universitet, Odense Banegård Center, HjalleseStation og Park & Ride. Tilsammen vil disse fem stationerbetjene ca. halvdelen af påstigerne. Odense BanegårdCenter og Syddansk Universitet forventes at være de størsteskiftestationer.Mellem Odense Banegård Center og Forskerparken vil dervære over 7.000 passagerer pr. retning på en hverdag. Denmest belastede strækning vil være mellem Ejby og L.A. RingsVej, hvor der på en hverdag vil være cirka 10.000 passagereri hver retning.DER KAN VÆRE

3.2 ET LØFT FOR DEN KOLLEKTIVE TRANSPORTOdense Letbane vil udgøre rygraden i den kollektive traﬁk iOdense. Der er derfor også i planlægningen af letbanen lagtstor vægt på sammenhængen med den øvrige kollektivetraﬁk. Det gælder både for arbejdet med at bestemme denrigtige linjeføring og med placeringen af stationer.Letbanen kommer naturligvis forbi Odense Banegård Center.Her er der mulighed for at skifte til fjern- og regionaltog,regionalbusser og bybusser. Letbanen betjener også HjalleseStation, hvor der er skiftemuligheder til tog mod Ringe.På de ﬂeste letbanestationer kan man skifte til busruter.Nogle stationer vil udgøre egentlige bus hubs, hvor denkollektive traﬁk integreres. Her bliver det særlig let at skiftemellem forskellige kollektive transportmidler. Ved alleletbanestationer er der arbejdet for, at skift mellem kollektivetransportmidler kan foregå så nemt som muligt og med såkorte gangveje som muligt.

3.3 VEJTRAFIKKEN ÆNDRESOdense Letbane etableres på hovedparten af strækningen,der hvor der i dag er vej. Det har selvfølgelig nogle konse-kvenser for vejtraﬁkken, ikke mindst biltraﬁkken.Det er som udgangspunkt tilstræbt at fastholde kapacitetenpå vejnettet, når letbanen er etableret. Nogle steder er detdog nødvendigt at omlægge traﬁkken, både af hensyn tilletbanens fremkommelighed og af hensyn til traﬁkanternessikkerhed. Særligt i kryds kan det betyde, at traﬁkken ændres.For at sikre en hurtig og stabil drift med letbanen vil denfå prioritet i kryds. Det betyder, at traﬁkken styres medsignalregulering, som tillader letbanen at komme hurtigt afsted. Fodgængere skal som udgangspunkt krydse sporene isignalregulerede fodgængerfelter af hensyn til sikkerheden.I anlægsperioden vil der blive arbejdet for, at vejtraﬁkken kanafvikles, selvom de berørte strækninger vil være præget afanlægsarbejder. Odense Kommune vil løbende informere omanlægsarbejder og foreslåede alternative ruter.

3.4 FOKUS PÅ SIKKERHEDENOdense Letbane skal sikkerhedsgodkendes af Traﬁkstyrelsen,inden den kan tages i brug. Det er samtidig et krav, at bådeinfrastruktur og letbanetog skal underkastes en række risiko-analyser, og at sikkerheden er optimal, inden letbanen god-kendes. Alle vejanlæg skal godkendes af vejmyndighederneefter vejlovgivningen.Ikke mindst fodgængere i Odense vil blive påvirket afletbanen, når de færdes i traﬁkken. Fodgængerpassage afletbaneområdet vil ske i overgange, hvor der er taget særligthensyn til fodgængernes sikkerhed, for eksempel i form aflysregulering eller såkaldte Z-overgange, hvor fodgængerneautomatisk ser i retning af toget. I Thomas B. Thriges Gade,som bliver omdannet, vil letbanen køre i et fælles areal medfodgængerne, som det kendes fra andre europæiske byer.

4.1 PÅ SPORET AF LETBANENS TRACÉEt letbanespor kaldes et tracé. Der er forskellige mulighederfor at placere letbanens tracé. Der arbejdes generelt med treforskellige tracéformer:1.Delt tracé: Letbanens trafik er blandet medøvrig trafik2.Reserveret tracé: Letbanen har sit egetadskilte spor, men uden særlig afskærmning3.Selvstændigt tracé: Letbanen har sit eget,afskærmede spor.På hovedparten af strækningen kommer Odense Letbanetil at køre på eksisterende veje, og på hovedparten af dissestrækninger får letbanen sit eget tracé. Denne løsning giverden bedste fremkommelighed og sikkerhed for både letbanenog den øvrige traﬁk, samtidig med at letbanen ikke kommertil at virke som en barriere i bybilledet. I Thomas B. ThrigesGade vil letbanen blive etableret i delt tracé, hvor letbanen erblandet med den øvrige traﬁk.Letbanen er eldrevet, og der vil derfor på hovedparten afstrækningen blive opsat køreledninger. Gennem Thomas B.Thriges Gade og ved Syddansk Universitet og Nyt OUH er detdog muligt, at letbanen kommer til at køre på batteri.

4.2 EN GENKENDELIG IDENTITETI planlægningen af Odense Letbane er der lagt vægt på, atbaneanlæg og stationer har en sammenhængende identitetog er indpasset i de forskellige typer byrum. Identiteten skalsikre, at brugerne får nemt ved at genkende stationerne ogorientere sig, når de skal med letbanen. Der arbejdes netopnu på et designprogram for Odense Letbane.4.3 DE 26 STATIONEROdense Letbane får 26 stationer i etape 1, og der er forberedttil, at yderligere en station kan etableres. De ﬂeste stationerbliver etableret som side-perroner.Stationerne etableres, så adgangs- og skifteforholdene forpassagererne er så gode og sikre som muligt. Det betyder, atfodgængerne får direkte og sikre adgangsveje til perronerne,og cyklister vil kunne parkere cyklen tæt på perronen.Perronerne indrettes, så der er adgang via en rampe forkørestolsbrugere, barnevogne mv. Gabet mellem perron ogletbanetog blive gjort så smalt som muligt, og fra perronen vilder være niveaufri indstigning til letbanetogene.

4.4 LETBANENS HOVEDKVARTERKontrol- og vedligeholdelsescentret (KVC) får til opgaveat gennemføre den sikre drift af letbanen, og personalet tilletbanens forskellige funktioner møder her. KVC vil bl.a. værestedet, hvor letbanetogene står, når de ikke er i brug, oghvor de bliver vedligeholdt. Et kontrolrum får ansvaret for atovervåge og styre letbanedriften og sørge for information tilpassagererne.Kontrol- og vedligeholdelsescentret er pladskrævende, ogdet placeres derfor i industrikvarteret ved Hestehaven ogMunkebjergvejs forlængelse.4.5 VEJE OG KRYDS SKAL BYGGES OMLetbanen i Odense kommer hovedsageligt til at køre påeksisterende veje. Det medfører, at de veje skal byggesom, og det sker under hensyntagen til traﬁkken. Der bliveretableret gode og sikre krydsninger af letbanesporene forandre traﬁkanter.I krydsene vil letbanens etablering også medføre ombygnin-ger. Letbanen får prioritet i forhold til den øvrige traﬁk, ogder skal gennemføres ombygninger, så fremkommelighed ogsikkerhed sikres for alle traﬁkanter.

5.2 FINANSIERINGØkonomien i udredningsrapporten er baseret på, at derindgås en politisk aftale om Odense Letbane, hvor ﬁnansie-ringen af anlægsomkostningerne fordeles mellem OdenseKommune, staten og Region Syddanmark.Når der er indgået en politisk aftale opretter OdenseKommune et anlægsselskab som et interessentskab meddeltagelse fra Odense Kommune og Transportministeriet.Staten har ikke taget endelig stilling til projektet.5.3 DRIFTSOMKOSTNINGERLetbanens driftsomkostninger vil være cirka 73 mio. kr. omåret, ekskl. forrentning og afskrivninger af tog og depot.Driftsomkostningerne udgøres af løn, vedligehold af infra-struktur og materiel samt udgifter til billettering, marketing,husleje mv.

5.4 LETBANENS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNINGOdense Letbane skal den give kollektive traﬁk et markantløft og forhindre trængsel i Odense. Samtidig skal letbanenunderstøtte den markante byudvikling i Odense.Den samfundsøkonomiske redegørelse viser at letbanengiver en samfundsøkonomisk intern rente på 0,8%.Dertil kommer en forventet samfundsmæssig effekt af stra-tegisk arbejde med letbanen som en byudviklingsløftestang.Disse effekter er opgjort til:›Værdi af stationsnærhed: 250 mio. kr.›Værdi af mangfoldigt handelsliv: 200 mio. kr.›Værdi af det grønne aspekt: 100 mio. kr.›Herlighedsværdi for øvrige borgere i Odense: 850 mio. kr.

5.5 FÆRRE BILER OG BEDRE MILJØOdense Letbane forbedrer den kollektive traﬁkbetjeningi byen væsentligt og vil gøre den kollektive traﬁk mereattraktiv. Det betyder, at ﬂere vil skifte fra biltraﬁk til letbanen– og det har en positiv effekt på klimaet og miljøet. Letbanener eldrevet og erstatter dieselbusser. Det medvirker også tilat reducere den lokale luftforurening i Odense.Under anlægsprocessen kan miljøet blive påvirket negativt.I VVM-redegørelsen vil effekter som luftforurening, klima ogstøj derfor blive belyst.

6.1 HVAD SKAL DER SKE?Inden Odense Letbane kan etableres, er der en rækkeopgaver, der skal gennemføres. Bl.a. skal der laves en VVM-redegørelse, som kortlægger projektets effekter på miljøet.Der skal også udarbejdes en politisk aftale, som vil dannegrundlaget for den endelige Lov om Odense Letbane.Når Lov om Odense Letbane er vedtaget, kan selve anlægs-arbejdet sættes i gang. I perioden op til anlægsarbejdetsstart skal der gennemføres en del planlægning. Bl.a. vil derblive gennemført udbud af anlægsarbejder mv., afholdt mø-der med berørte borgere og virksomheder, ligesom OdenseKommune vil informere bredt om den kommende proces medanlæg af letbanen.6.2 OMLÆGNING AF LEDNINGERI forbindelse med etableringen af Odense Letbane skal deromlægges en del ledninger – både af hensyn til letbanenog ledningsejernes adgangsforhold. Her er der fokus påat minimere konsekvenserne for ledningsejerne. Men fordiletbanen løber gennem ﬂere bebyggede områder, er detikke muligt helt at undgå ledningsomlægninger. I dialog medledningsejerne vil Odense Letbane planlægge, koordinere ogigangsætte de nødvendige omlægninger.6.3 DE ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER – HVADGEMMER UNDERGRUNDEN PÅ?Det er lovpligtigt at gennemføre arkæologiske undersøgelseri forbindelse med jord- og anlægsarbejder. Hovedpartenaf letbanestrækningen løber gennem bebygget område,hvor steder af arkæologisk interesse er registreret. Centrumaf Odense By er yderligere udpeget som kulturarvsareal.Omfanget af de arkæologiske undersøgelser vil i den videreproces blive fastlagt i samarbejde med Odense Bys Museer.6.4 HVORDAN BLIVER DER PLADS TIL LETBANEN?For at gøre plads til letbanen vil det være nødvendigtfor nogle beboere og virksomheder at ﬂytte, fordi deresejendomme skal eksproprieres. Odense Letbane er planlagt,så ekspropriationer i videst muligt omfang undgås. I projekteraf denne størrelse kan det dog ikke helt undgås, at der skalgennemføres hel eller delvis ekspropriation enkelte steder.Andre steder vil adgangsforholdene blive ændret, ligesomder kan blive behov for at fastgøre kørestrømsanlægget tilbygningsmure på nogle strækninger.

Alle ekspropriationer vil blive gennemført i henhold til eks-propriationsprocesloven. Der vil blive nedsat en uafhængigekspropriationskommission, som håndterer beslutninger omekspropriation og erstatning. Ekspropriationskommissionensarbejde forventes at blive igangsat, efter at anlægsloven forOdense Letbane er vedtaget.6.5 BORGERNE BLIVER HØRTOdense Letbane vil give den kollektive traﬁk i Odense etvæsentligt løft og medføre fordele for mange beboere ogbesøgende. I anlægsperioden kan det dog ikke undgås, at endel beboere vil blive påvirket af anlægsarbejdet. For at sikreat byens borgere er informeret om processen og konsekven-serne, vil Odense Letbane løbende informere og holde dialogmed borgerne. Der vil blive afholdt møder for beboere ogvirksomheder langs linjeføringen og for interesserede i øvrigt.Der vil i gennemførelsen af processen blive lagt stor vægt på,at de berørte parter bliver informeret grundigt forud for nyetiltag.