TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 304: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense

§ 1.Transportministeren bemyndiges til at udbygge hovedlandevej 40, Fynske Motorvej (E20), fra Motor-vejskryds Odense til ca. 2,0 km øst for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra 4 til 6 spor.Stk. 2.Strækningen, der omfattes af udbygningen, fremgår af bilag 1.§ 2.På den i § 1 nævnte strækning kan der pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m.Reglerne om byggelinjer, jf. §§ 34-38 i lov om offentlige veje, finder tilsvarende anvendelse på byggelinjerpålagt i medfør af denne lov.§ 3.Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berø-res særligt indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmådenved ekspropriation vedrørende fast ejendom.§ 4.Vejdirektoratet eller den, som Vejdirektoratet bemyndiger hertil, har adgang til en privat ejendom medhenblik på at foretage de arkæologiske forundersøgelser, der er nødvendige for anlægsarbejdet, jf. § 1.Stk. 2.Vejdirektoratet skal mindst 28 dage før gennemførelsen af undersøgelser efter stk. 1 give besked til deberørte grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysning herom offentliggøres.Stk. 3.Erstatning for skade og ulempe, som påføres ved undersøgelser efter stk. 1, følger de almindelige er-statningsregler. I tilfælde af uenighed mellem skadelidte og anlægsmyndigheden fastsættes erstatningen aftaksationsmyndighederne efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.§ 5.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledning1.1 Hovedindhold1.2 Baggrund1.3 VVM-undersøgelse og høring2. Lovforslagets indhold2.1 Vejanlæggets funktion og kvalitet2.2 Linjeføring og tværprofil2.3 Tilslutningsanlæg2.4 Sideanlæg2.5 Lokalvejnet og stier2.6 Faunapassager2.7 Erstatningsnatur2.8 Støjreducerende foranstaltninger2.9 Vejudstyr2.10 Vejafvanding2.11 Naboarealer2.12 Plan- og beskyttelsesforhold3. Alternativer4. Trafikale konsekvenser5. Trafiksikkerhed6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6.1 Anlægs- og samfundsøkonomi6.2 Konsekvenser for Vejdirektoratet7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. De miljømæssige konsekvenser9.1 Arealindgreb9.2 Støj, luft og klima9.3 Plante- og dyreliv9.4 Landskab9.5 Kulturarv og arkæologi9.6 Friluftsliv9.7 Overfladevand og grundvand9.8 Ressourceforbrug9.9 Forurenet jord10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder m.v.12. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1 HovedindholdLovforslaget indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at udbygge den ca. 13 km lange stræk-ning af hovedlandevej 40, Fynske Motorvej (E20), fra Motorvejskryds Odense til ca. 2,0 km øst for tilslut-ningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst fra 4 til 6 spor.Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” af 21. marts2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.Med aftalen er der afsat midler til at etablere et nyt tilslutningsanlæg 50, der skal skabe adgang fra det kom-mende Odense Universitetshospital til motorvejen, og som udgør 1. etape af det samlede udbygningsprojekt.Den resterende del af udbygningsprojektet vil kunne realiseres, når der bevilges midler hertil.Strækningen vest for nærværende strækning syd om Odense er omfattet af lov om udbygning af Fynske Mo-torvej mellem Odense Vest og Middelfart (lov nr. 524 af 26. maj 2010 om udbygning af Fynske Motorvejmellem Odense og Middelfart).1.2. BaggrundFynske Motorvej syd om Odense blev åbnet i 1985, hvorefter der var motorvej hele vejen tværs over Fyn.På nationalt plan er motorvejen en vigtig del af det såkaldte ”Store motorvejs-H”. På regionalt og lokalt planbenyttes vejen af både regional trafik fra oplandet til Odense og trafik af mere lokal karakter. Motorvejen erpræget af stigende fremkommelighedsproblemer og uheld bl.a. ved tilslutningsanlæggene. Disse problemerforventes at blive forstærket i de kommende år.Motorvejen er en del af Europavej 20 (E20) og indgår i det transeuropæiske vejnet (TEN-T), idet den skaberforbindelse mellem de skandinaviske lande og Kontinentet.Trafikken var i 2000 ca. 35.000-40.000 køretøjer (årsdøgntrafik). Fra 2000 og frem til 2007 var der en vækstpå 4-5 % om året, mens trafikudviklingen i de senere år har været noget mindre. Trafikken var således i 2012på ca. 50-55.000 køretøjer (årsdøgntrafik). Frem mod 2020 forventes trafikken at stige med 37-43 % (2,7-3,0 % om året i gennemsnit).Udbygningen af motorvejen skal forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den stigende trafikpå motorvejen.Den 5. november 2003 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstreog Kristendemokraterne en aftale om investeringer på trafikområdet. I henhold til aftalen skulle Vejdirekto-ratet i perioden 2009-2011 gennemføre en VVM-undersøgelse for en udbygning af Fynske Motorvej syd omOdense fra 4 til 6 spor.I ovennævnte aftale om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.”, noterer parterne sig, at transport-ministeren vil tage initiativ til at fremsætte anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense,idet linjeføringen fastlægges svarende til Vejdirektoratets indstilling.I samme aftale blev det besluttet at afsætte midler til etablering af et nyt tilslutningsanlæg 50. Et nyt tilslut-ningsanlæg 50 har indgået i planlægningen af det kommende Odense Universitetshospital, idet tilslutnings-anlægget skal skabe direkte adgang fra hospitalet til motorvejen og er en forudsætning for linjeføringen forden kommunale forbindelsesvej til hospitalet (Munkebjergvejs forlængelse). Desuden har det været et ønskefra Odense Kommune, at tilslutningsanlægget etableres, så det kan tages i brug i forbindelse med opførelsenaf hospitalet, som vil betyde store mængder tung trafik til og fra byggeriet.4

Finansudvalget gav den 25. april 2013 med aktstykke 81 tilslutning og bevilling til igangsættelse af anlæg afdet nye tilslutningsanlæg, der har en totaludgift på 205,9 mio. kr. (2013-priser).1.3 VVM-undersøgelse og høringSom led i udmøntningen af aftalen af 5. november 2003 om investeringer på trafikområdet har Vejdirektora-tet i perioden 2009-2011 gennemført en VVM-undersøgelse for en udbygning af Fynske Motorvej syd omOdense (Odense SØ – Odense V) fra 4 til 6 spor. VVM står for ”vurdering af virkninger på miljøet”.Motorvejsstrækningen syd om Odense er beliggende i Odense Kommune. Kommunen har deltaget i under-søgelsesarbejdet.VVM-undersøgelsen blev indledt med en offentlighedsfase, hvor der blev afholdt et borgermøde, og hvorborgerne blev opfordret til at indsende idéer og forslag til undersøgelsen. Vejdirektoratet modtog i alt 24skriftlige henvendelser, som alle er indgået i undersøgelsen.Resultatet af den gennemførte VVM-undersøgelse er beskrevet i Vejdirektoratets VVM-redegørelse, somomfatter følgende 3 rapporter:– Udbygning af Fynske Motorvej syd om OdenseVVM-redegørelse – Sammenfattende rapport, Rapport 376Vejdirektoratet 2011– Udbygning af Fynske Motorvej syd om OdenseVVM-redegørelse – Miljø, Rapport 377Vejdirektoratet 2011– Udbygning af Fynske Motorvej syd om OdenseVVM-redegørelse – Arealer, Rapport 378Vejdirektoratet 2011Rapporterne kan læses på www.vejdirektoratet.dk/odense. Den sammenfattende rapport blev den 14. juni2011 sendt til Trafikudvalget til orientering (Alm. del – bilag 366).Hovedforslaget omfatter en udbygning af motorvejen fra 4 til 6 spor. Det nuværende tilslutningsanlæg 50nedlægges, og der etableres et nyt tilslutningsanlæg i forbindelse med det nye Odense Universitetshospital.Tilslutningsanlæg 51 nedrives, og der anlægges et nyt tilslutningsanlæg. For at undgå at skulle nedrive denuværende broer, bliver der ikke etableret gennemgående nødspor. Der bliver i stort omfang opsat støjskær-me på bystrækningen.VVM-redegørelsen var fremlagt i offentlig høring fra den 15. juni til den 15. august 2011. Rapporterne fin-des på Vejdirektoratets hjemmeside. I høringsperioden har været afholdt et borgermøde i Odense den 22. juni2011.Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets høringsnotat: ”VVM-undersøgelse om udbygning afFynske Motorvej syd om Odense – Sammenfattende høringsnotat, 2. december 2011”, der kan læses påwww.vejdirektoratet.dk.Vejdirektoratets forslag til udformning af et nyt tilslutningsanlæg 50 som et såkaldt S-anlæg gav under hø-ringen anledning til debat. Region Syddanmark og Fyns Politi fremkom med en række bemærkninger vedrø-rende hensynet til trafikken til og fra det nye Odense Universitetshospital om ambulancekørsel mv. En helrække beboere i området var imod hovedforslaget, fordi Munkebjergvejs forlængelse i dette forslag skulleføres helt frem til Svendborgvej syd for motorvejen med deraf følgende gener for beboerne.

Vejdirektoratet har derfor indstillet til transportministeren, at tilslutningsanlæg 50 udformes som et trompet-anlæg. Trompetanlægget vurderes til at være 60-70 mio. kr. billigere end S-anlægget.Vejdirektoratets forslag til udformning af et nyt tilslutningsanlæg 51 gav også anledning til debat, blandtandet fordi hovedforslaget vil medføre, at der skal eksproprieres 5-10 villaejendomme. I VVM-redegørelsenvar der også fremlagt et alternativt forslag til udformning af tilslutningsanlægget i form af et såkaldt ruderan-læg, der var mindre indgribende i forhold til naboerne, men som derimod medførte forringede trafikale ogmiljømæssige forhold i baglandet.Der var blandt beboerne både tilhængere af det ene og af det andet forslag. Odense Kommune og Fyns Politivar imidlertid enige med Vejdirektoratet i, at hovedforslaget var det bedste forslag ud fra en samlet bedøm-melse af trafikafviklingen og hensynet til det omgivende miljø.Herudover var der et generelt ønske om, at der blev gjort mest muligt for at reducere støjgenerne i boligom-råderne.

2. Lovforslagets indholdPå baggrund af en samlet vurdering af de gennemførte undersøgelser, den offentlige høring og aftalen af 21.marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” foreslås det, at transportministeren bemyn-diges til at udbygge den ca. 13 km lange strækning af hovedlandevej 40, Fynske Motorvej (E20), fra Motor-vejskryds Odense til ca. 2,5 km øst for tilslutningsanlæg Odense Vest ved Blommenslyst fra 4 til 6 spor.Grundlaget for lovforslaget er det hovedforslag, som Vejdirektoratet har beskrevet i VVM-redegørelsen.Udformningen af tilslutningsanlæg 50 blev dog ændret fra det foreslåede S-anlæg til et trompetanlæg somfølge af de bemærkninger, der fremkom i den offentlige høring.Endvidere foreslås en hjemmel til at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m. Bygge-linjer skal sikre mulighed for en fremtidig udvidelse af vejen til en større bredde, idet der inden for byggelin-jerne ikke må opføres ny bebyggelse m.m.Det foreslås dertil, at Vejdirektoratet, eller den, som Vejdirektoratet bemyndiger hertil, gives adgang til enprivat ejendom med henblik på at foretage arkæologiske forundersøgelser, der er nødvendige for anlægsar-bejdet. Hermed kan de arkæologiske forundersøgelser gennemføres før detailprojekteringen og før anlægsar-bejderne påbegyndes. Dermed undgås, at undersøgelserne belaster projektets økonomi eller tidsplan mere ennødvendigt. Uden bemyndigelsen kan arkæologiske forundersøgelser kun gennemføres på baggrund af frivil-lige aftaler i tidsrummet frem til ekspropriation til vejanlægget.Endelig foreslås en bemyndigelse til transportministeren til i særlige tilfælde at fremrykke ekspropriation afejendomme, der berøres særligt indgribende af motorvejsudbygningen.2.1 Vejanlæggets funktion og kvalitetLovforslaget omfatter en udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense til en 6-sporet motorvej. Vejen ind-passes i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt afbalanceret måde. Den trafiksik-kerhedsmæssige standard vil være høj.Motorvejsstrækningen består af en bystrækning på ca. 8 km og en strækning i åbent land på ca. 5 km. Mo-torvejen forventes fortsat at have en tilladt hastighed på 110 km/t på bystrækningen. På strækningen i åbentland vil der kunne fastsættes en tilladt hastighed på 130 km/t. Beslutningen om hastighedsgrænsen på stræk-ningen fastlægges i medfør af færdselsloven af politiet i samarbejde med vejbestyrelsen, dvs. Vejdirektora-tet..

Processen, der løber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentlige anlægsar-bejde, gennemføres sådan, at projektets forløb er dokumenteret og efterfølgende evalueret. Under og efteranlægsperioden evalueres anlæggets effekt på trafikafvikling, sikkerhed og miljø.2.2 Linjeføring og tværprofilProjektet omfatter en symmetrisk udbygning på begge sider af motorvejen omkring dens nuværende midter-linje. Såvel nuværende linjeføring som længdeprofil bevares uden ændringer. Motorvejen anlægges med toforskellige tværprofiler på henholdsvis bystrækningen og strækningen i åbent land.For at gennemføre udbygningen af motorvejen uden at få store omkostninger til opførelse af nye broer, vil denuværende vej- og stioverføringer blive bevaret på bystrækningen. Disse overføringer har i de fleste tilfældeen fri afstand mellem søjlerne på 26 m. Det vil derfor ikke være muligt at udbygge motorvejen til 6 spor medet normalt tværprofil. Midterrabatten gøres derfor så smal som mulig, og nødsporene bliver ikke gennemgå-ende men afbrydes ved broerne.Mellem broerne anlægges motorvejen således på bystrækningen med et tværprofil på 33,0 m bestående af 2kørebaner á 11,5 m hver afstribet med 3 kørespor á 3,5 m og 2 kantbaner. Tværprofilet består derudover afen 2 m bred midterrabat med betonautoværn samt 2 nødspor, 2 opkanter og 2 yderrabatter.Det forudsættes, at man foretager en afgravning af skråningerne mellem overføringerne, så der bliver pladstil nødspor mv. Det medfører, at der skal afgraves fra toppen af skråningen og hele vejen ned til skråningensfod ved motorvejen.På strækningen i åbent land forudsættes tværprofilet udformet på samme måde, som det er besluttet at an-vende på motorvejen mod vest.Motorvejen anlægges således i åbent land med et tværprofil på 37,5 m bestående af 2 kørebaner á 13,25 mhver afstribet med 3 kørespor á 3,75 m og 2 kantbaner. Tværprofilet består derudover af en 3 m bred midter-rabat samt 2 nødspor, 2 opkanter og 2 yderrabatter á 1 m. Det skal være muligt at gennemføre mindre tilpas-ninger ved detailprojekteringen.2.3 TilslutningsanlægDet nye tilslutningsanlæg 50 ved det kommende Odense Universitetshospital udformes som et såkaldt trom-petanlæg. Det eksisterende tilslutningsanlæg 50 ved Svendborgvej nedlægges.I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der gennemført en analyse af de trafikale forhold i fordelerringen itilslutningsanlæg 51, Odense S. Analysen viser, at fordelerringen er tæt ved at være overbelastet, og at dersker et relativt stort antal uheld i den. Der er derfor undersøgt forskellige muligheder for ombygning af dettetilslutningsanlæg med henblik på at kunne løse de nuværende kapacitets- og trafiksikkerhedsproblemer. Pågrundlag af trafikundersøgelserne er der valgt en udformning, hvor trafikken over motorvejen fordeles på tobroer over motorvejen. Broerne er forbundet med to veje parallelt med motorvejen, så der dannes 4 signalre-gulerede rampekryds.Ved tilslutningsanlæg 52, Odense SV foreslås Assensvej ombygget til 4 spor hen over motorvejen. I sydgå-ende retning etableres to ligeudspor og venstresvingsspor og i nordgående retning et ligeudspor og et ven-stresvingsspor.2.4 SideanlægDet indgår i projektet, at der etableres en mindre samkørselsplads i umiddelbar nærhed af tilslutningsanlæg52 i erhvervsområdet sydvest herfor.2.5 Lokalvejnet og stier

Der er ikke nogen af de eksisterende veje eller stier, som krydser motorvejen i dag, som nedlægges. Der skerdog en mindre ændring.Den eksisterende fællessti over motorvejen øst for det nuværende tilslutningsanlæg 50 ligger i vejen for detnye tilslutningsanlæg 50. Stien nedlægges derfor, og erstattes af en ny sti over motorvejen.Den endelige fastlæggelse af ændringer i lokalvejnettet vil ske i forbindelse med detailprojekteringen ogekspropriationskommissionens behandling.2.6 FaunapassagerDer er i dag faunapassager ved Lindved Å og Odense Å. Ved Odense Å sker motorvejens krydsning af åen idag på to afskilte broer. I projektet er det forudsat, at broerne udvides på ydersiden, så lysåbningen mellembroerne opretholdes uændret til gavn for folks og dyrs passage under motorvejen.Ved Lindved Å skal faunapassagen forlænges. Det sker ved at udbygge bygværket som en tragtformet for-længelse samtidig med, at der etableres banketter, der muliggør passage for landlevende dyr.2.7 ErstatningsnaturUdbygningen af motorvejen vil påvirke ca. 2,0 ha med fredskov og ca. 6,9 ha med mulig fredskov. Omfan-get, udformningen og placeringen af erstatningsskov vil blive afklaret i forbindelse med detailprojekteringenefter nærmere aftale med Naturstyrelsen. Erstatningsskoven skal som udgangspunkt være mindst 110 %og højst 200 % af det areal, den skal erstatte.For at kompensere for de vandhuller, der forsvinder ved udbygning af motorvejen, etableres ca. 10 erstat-ningsvandhuller. Der anlægges ny eng på ca. 1,5 ha og ny mose på ca. 1,2 ha. Der foretages endvidere udvi-delse af 6 vejvandsbassiner, så de kan udvikle sig til søer.Formålet er bl.a. at sikre, at de paddearter m.v., der lever i og omkring vandhullerne, også efter udbygning afmotorvejen kan opretholdes i levedygtige bestande. Vandhullerne skal have en størrelse, udformning og pla-cering, som bl.a. sikrer opretholdelse af den økologiske funktionalitet for de dyrearter, som findes i områdetog er listet på EU-habitatdirektivets bilag IV, og som EU-landene har en særlig forpligtelse til at sikre leve-steder for. Placeringen af vandhullerne fastlægges ved detailprojekteringen efter nærmere aftale med Natur-styrelsen.I det omfang der skal flyttes paddeyngel/æg o.l. fra nuværende vandhuller til fremtidige erstatningsvandhul-ler, vil der blive søgt om tilladelse hertil, jf. bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013, ”artsfredningsbe-kendtgørelsen”.2.8 Støjreducerende foranstaltningerDer etableres ny støjafskærmning på bystrækningen i form af støjskærme eller forhøjede støjvolde. Når mo-torvejen ligger i afgravning, placeres støjskærmene på toppen af skråninger og ellers i kanten af motorvejen.Den præcise udstrækning og udformning af støjafskærmningen vil blive fastlagt ved detailprojekteringen.Der påregnes opsat støjskærme på i alt 5.150 m fordelt på begge sider af motorvejen. Hertil kommer eksiste-rende støjvolde, som forudsættes forhøjet med ca. 2 m. Hovedforslaget omfatter støjskærme med en højde på4 meter. Støjskærme ved motorvejsramper bliver dog på 3 m.Udbygningen af motorvejen omfatter anvendelse af støjreducerende slidlag på bystrækningen. Valg af typeaf støjreducerende slidlag og udstrækning heraf vil blive fastlagt ved detailprojekteringen.Der kan ydes tilskud til facadeisolering for særligt støjramte boliger. Ved boliger med en støjbelastning påmere end 73 dB ydes tilskud på 90 % af udgifterne, ved et støjniveau på mellem 68 og 73 dB ydes tilskud på75 %, og ved et støjniveau på mellem 63 og 68 dB ydes tilskud på 50 %. Der er dog fastsat et maksimalt8

tilskudsbeløb, som pr. 4. kvartal 2012 er ca. 124.000 kr. inkl. moms (byggeomkostningsindeks 130,2). Ud-pegning af boliger, der tilbydes tilskud til støjisolering samt tilhørende tilskudsprocent, fastlægges af Vejdi-rektoratet.2.9 VejudstyrMotorvejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyr og vinter-varslingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende afmærkning.Som noget nyt etableres der belysning på størstedelen af motorvejens bystrækning for at forbedre trafiksik-kerheden. Desuden etableres belysning ved kryds og rundkørsler ligesom i dag.Der etableres endvidere et trafikledelsessystem i anlægsperioden. Trafikledelsessystemet skal anvendes til atstyre og regulere trafikken samt til at overvåge trafikafviklingen på motorvejen i anlægsperioden for at sikreen hurtig indsats ved ulykker eller hændelser, som kan skabe gener for trafikafviklingen. Der vil i det viderearbejde foregå en detaljeret planlægning af beredskab og trafikafvikling med de berørte kommuner, politietog redningstjenester.2.10 VejafvandingDer etableres et nyt afvandingssystem for at kunne aflede den øgede mængde vejvand som følge af udbyg-ningen. Motorvej og ramper udføres overalt med kantopsamling og nedløbsbrønde langs nødsporet. Deretableres et lukket system med tværledninger og hovedledninger, der leder vandet til vejvandsbassiner.Afledningen af vejvandet til vandløb mv. kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. I tilladelserne vil derblive fastlagt nærmere vilkår for afledningen. Den endelige dimensionering, udformning og placering afregnvandsbassinerne vil ske i overensstemmelse med disse vilkår.2.11 NaboarealerMotorvejen og dens tilslutningsanlæg grænser op mod omkringliggende bebyggelser, erhvervsområder, sti-anlæg og større ledningsanlæg. Vest for tilslutningsanlæg 51 kommer motorvejen tæt på en række koloniha-ver (Haveforeningen Lilletoften) beliggende på motorvejens nordside mellem Dalumvej og Odense Å.Forskellige ledninger løber langs med eller krydser motorvejen. Det drejer sig om ledninger til naturgas,fjernvarme, regn- og spildevand, drikkevand, lyslederkabler og el. Desuden løber en dobbelt 400 kV høj-spændingsledning langs en del af motorvejens sydside.Der er generelt træbevoksning på skråninger og arealer op mod beboelsesområderne langs motorvejen påbystrækningen. Det forudsættes i projektet, at man foretager en afgravning af skråningerne på bystræknin-gen, så der bliver plads til det ekstra kørespor.Lovforslaget giver mulighed for at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand på op til 120 m, jf. be-mærkninger til lovforslagets § 2.For at gennemføre anlægsarbejderne er det nødvendigt at disponere over arbejdsarealer. Disse reetableres ogafleveres efter endt brug tilbage til ejerne.

Odense Kommune har tilkendegivet, at der kan forventes meddelt de nødvendige tilladelser og dispensatio-ner fra kommunen til gennemførelse af vejanlægget efter planloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbslovenog museumsloven.Naturstyrelsen har meddelt sin principgodkendelse af projektet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20.De konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse, herunder dispen-sationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende i forbindelse med projekteringen af anlægget.3. AlternativerDer er i VVM-undersøgelsen vurderet følgende andre muligheder for udformning af den udbyggede motor-vej:- Ingen udbygning af motorvejen – det såkaldte 0 (”nul”) alternativ.- indre udbygninger af motorvejen – det såkaldte 0+ (”nulplus”) alternativ.- Udbygning af den kollektive trafik i stedet for en udbygning af motorvejen – det såkaldte K+ alternativ.Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæssige, miljø-mæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at anbefale løsningsmulighederne.Derudover er der taget stilling til en række andre undersøgte muligheder for den konkrete udformning mv. afden udbyggede motorvej:- Bibeholdelse af eksisterende tilslutningsanlæg 50- Anlæg af ruderanlæg med forbindelsesveje ved tilslutningsanlæg 51- Lukning af tilslutningsanlæg 51- Bibeholdelse af skråningerne på bystrækningen- Videreførelse af nødspor bag om brosøjler.Vejdirektoratet har ud fra en samlet vurdering af de trafikale, vejtekniske, trafiksikkerhedsmæssige, miljø-mæssige og økonomiske konsekvenser ikke fundet grundlag for at anbefale løsningsmulighederne. Der kanlæses nærmere om de undersøgte muligheder og begrundelsen for denne vurdering på www. vejdirektora-tet.dk.4. Trafikale konsekvenserTrafikbelastningen på motorvejen syd om Odense varierer mellem 50.000 og 55.000 biler i årsdøgntrafik(2012) på den centrale strækning mellem Svendborgmotorvejen og tilslutningsanlæg 52, Odense SV, vedAssensvej. Frem til 2007 var der en vækst i trafikken på 4-5 % om året, dog har trafikudviklingen siden 2008været noget mindre.Der er allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden på motorvejen og i tilslutningsanlæggene. Disse pro-blemer forventes at blive forværret i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en udbygning af motorve-jen. Der er gennemført beregninger af trafikkens forventede udvikling frem til 2020 uden udbygning af mo-torvejen. På motorvejen forventes trafikken i perioden 2008-2020 at stige mellem 37 - 43 %, svarende til enårlig stigning på 2,7-3,0 %. På strækningen mellem tilslutningsanlæg 50, Hjallese og tilslutningsanlæg 51,Odense S forventes trafikken at stige fra 51.700 til 73.800 køretøjer.I en situation med udbygning af motorvejen forventes trafikken på samme strækning at stige til 84.200 køre-tøjer, dvs. 14 % mere i forhold til situationen, hvor motorvejen ikke udbygges. Forøgelsen skyldes, at frem-kommeligheden på motorvejen forbedres.Der er med de gennemførte trafikberegninger gjort en række antagelser om den forventede trafikvækst fremtil 2020, bl.a. baseret på, hvordan trafikken gennem en række år har udviklet sig. Trafikvæksten er i disse år10

imidlertid ikke så kraftig, som man har været vant til. Derfor er der en vis usikkerhed knyttet til de anvendtevækstforudsætninger.Odense Kommunes etablering af Munkebjergvejs forlængelse medfører nye og hurtigere ruter via motorve-jen til bl.a. Rosengårdcenter-området. Således flytter omkring 2.000 bilture fra Middelfartvej og Ring 2 tilmotorvejen syd om Odense. Svendborgvej og Stenløsevej nord for motorvejen opnår en betydelig aflastning.Der er foretaget en beregning af det samlede gennemsnitlige antal kørte km og omfanget af tidsbesparelserpr. døgn. Resultatet er, at antallet af kørte km stiger med ca. 76.000 km pr. dag i forhold til 0-alternativet,mens de eksisterende trafikanters samlede tidsforbrug reduceres med ca. 4.800 timer pr. dag. Den tidsmæssi-ge gevinst vil være størst i trængselssituationerne i myldretidstimerne.5. TrafiksikkerhedDer er i perioden 2005-2009 sket 128 uheld på strækningen. Der har været 23 personskadeulykker med 1dræbt, 9 alvorligt og 13 lettere tilskadekomne på selve motorvejen.Der er foretaget en analyse af uheldene på strækningen. Analysen viser, at der er en særlig koncentration afuheld på motorvejen omkring frakørslerne ved Assensvej (tilslutningsanlæg 52) og Stenløsevej (tilslutnings-anlæg 51) samt på selve tilslutningsanlæggene. Der er 5 strækninger og ét tilslutningsanlæg, der vurderes atvære særligt uheldsbelastede. Der er flest uheld på strækningen øst og vest for afkørslen ved Assensvej (til-slutningsanlæg 52).På grund af de forbedringer, der gennemføres af motorvejsanlægget og af tilslutningsanlæggene, forventesantallet af uheld på de pågældende lokaliteter at falde.Den forbedrede fremkommelighed på motorvejen som følge af udbygningen betyder, at der trækkes trafik fraalternative ruter ad det almindelige vejnet til motorvejen. Overflytningen af trafik til motorvejen forventesogså at give en forbedring af trafiksikkerheden på det øvrige vejnet. Den primære trafiksikkerhedsmæssigeeffekt forventes opnået ved, at antallet af bagendekollisioner og ulykker ved vognbaneskift reduceres, da dervil opstå færre kødannelser efter en udbygning af motorvejen.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6.1 Anlægs- og samfundsøkonomiAnlægsoverslaget for udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense er udarbejdet efter Transportministeri-ets retningslinjer for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet, jf. akt 16 af 24. oktober2006.Anlægsoverslaget er opgjort på 4 niveauer: Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) ogsamlet anlægsbudget.Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret påteoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste sammen-lignelige anlægsarbejder.Basisoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og asfaltar-bejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. kendes førstpå et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og konkurrence-situationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse.I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har det eksterne rådgivningsteam Deloitte m. fl. forTransportministeriet gennemført en ekstern kvalitetssikring, som har omfattet en vurdering af Vejdirektora-11

tets økonomiske overslag, risikostyring og samfundsøkonomiske analyse samt projektorganisering og ud-budsstrategi.Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er, at der ingen vægtige grunde er til, at der ikke kan træf-fes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutnings-grundlag. Den eksterne kvalitetssikring har dog medført nedjusteringer af det i VVM-redegørelsen anførteanlægsoverslag med hensyn til brooverføringer, autoværn og trafikledelse. Nedjusteringen af det samledeanlægsoverslag som følge af disse korrektioner er 12,2 mio. kr. i 2013-priser (indeks 183,38).Der er på den baggrund udarbejdet et korrigeret basisoverslag for udbygningen af Fynske Motorvej syd omOdense på 1.495,0 mio. kr. (2013-priser, indeks 183,38). I overslaget indgår udgifter til etablering af vejan-lægget, arealerhvervelse, projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 % til Vejdirektoratets gennemførelseaf projektet (ankerbudgettet). Ved indbudgetteringen på finansloven afsættes yderligere en central reserve på20 % til Transportministeriet. Det samlede anlægsbudget vil således udgøre basisoverslaget + 30 % dvs.1.943,6 mio. kr. i 2013-priser (indeks 183,38).Tabel 1: Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for hovedforslaget. Prisniveau 2013, in-deks183,38.

Projektets omkostninger og fordele for samfundet er opgjort i henhold til Transportministeriets manual forsamfundsøkonomisk analyse. På baggrund af disse opgørelser er der beregnet en intern rente for projektet.Den interne rente er den rente, som opnås med den investerede kapital, når alle omkostninger og fordeleopgøres over den samlede samfundsøkonomiske beregningsperiode på 50 år. Den er således udtryk for pro-jektets samfundsøkonomiske afkast i løbet af projektperioden.Den interne rente skal mindst svare til den samfundsøkonomiske kalkulationsrente, der på beregningstids-punktet var 5 %, for, at projektet har et positivt samfundsøkonomisk afkast. Det bemærkes, at en række mil-jøeffekter, herunder barrierevirkning, tab af naturværdier og støj i naturområder samt arealindgreb ved an-lægsprojekter, ikke værdisættes i den samfundsøkonomiske analyse.Den interne rente for det samlede projekt er beregnet til 14,8 % og nettonutidsværdien til på 9,7 mia. kr.(2013-priser). Den samfundsøkonomiske beregning omfatter det samlede projekt inkl. den af Odense Kom-mune besluttede og finansierede tilslutningsvej, Munkebjergvejs forlængelse. Vejforlængelsen er medtaget,da den trafikalt set er en forudsætning for det nye tilslutningsanlæg ved Odense.I trafikaftalen af 21. marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.” besluttede parterne, atder afsættes midler til anlæg af et nyt tilslutningsanlæg 50 ved det kommende, nye Odense Universitetsho-spital syd for Odense, som udgør 1. etape af udbygningsprojektet. Finansudvalget gav den 25. april 2013med aktstykke 81 tilslutning til igangsættelse af anlæg af det nye tilslutningsanlæg, der har en totaludgift på205,9 mio. kr. (2013-priser).

6.2 Konsekvenser for VejdirektoratetArbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært økonomiske og administrative konsekvenser forVejdirektoratet i forbindelse med anlæg og drift.Arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt, som kan danne baggrund for udbud, udføres af Vejdi-rektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes eftergældende regler herfor.Vejdirektoratet og dets bygherrerådgivere fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftaltearbejde leveres i overensstemmelse med den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet sty-res, kontrolleres og dokumenteres. Trafikafviklingen skal overvåges og den nødvendige information formid-les til trafikanter og naboer. Endelig skal trafiksikkerhedsmæssige og arbejdsmæssige indsatser gennemføres.Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne for anvendelse af nye metoder og ny tekno-

logi mv. med henblik på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tids-mæssigt. For at begrænse anlægsperiodens længde kan der vise sig behov for at udvide antallet af arbejdsti-mer pr. dag. Dette vil i givet fald ske efter nærmere aftale med Odense Kommune, som jf. Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 1517 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter (”miljøaktivitetsbekendtgø-relsen”) er den ansvarlige myndighed vedr. støj i forbindelse med midlertidige anlægsaktiviteter mv.Til projektering, tilsyn og administration er budgetteret med ca. 18,0 % af de samlede udgifter til anlægsar-bejder og arealerhvervelse. Heraf fordeles ca. 4,6 % til lønninger til Vejdirektoratets personale, ca. 8,4 % tilomkostninger til eksterne rådgivere og ca. 5,0 % til øvrige driftsudgifter.Vejdirektoratets samlede anlægsbudget til udbygning af 1. etape af Fynske Motorvej syd om Odense vil efter2013 være på 184,9 mio. kr. (2013-priser og indeks 183,38), der optages på finanslovens § 28.21.20 Anlægaf hovedlandeveje m.v. (Anlægsbev.). Projektets bidrag til den centrale reserve på 28,4 mio. kr., svarende til20 % af basisoverslaget, optages på finanslovens § 28.11.13 Anlægsreserve (Anlægsbev.).7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetEn udbygning af motorvejen vil forbedre trafikafviklingen på motorvejen syd om Odense og i Odense by imyldretiden og vil derved reducere transportudgifterne for erhvervslivet.I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på 2.500-3.000 mandår for helestrækningen og 300-350 mandår for 1. etape.De afledte økonomiske virkninger vil i øvrigt primært være sparet tid og øgede kørselsomkostninger. Densparede tid har en værdi i størrelsesordenen 400 mio. kr. i 2020 og herefter stigende som følge af væksten itrafikken. En del af tidsbesparelsen tilfalder erhvervslivet i form af reducerede transportomkostninger. Deøgede kørselsomkostninger som følge af trafikanternes ændrede rutevalg efter en udbygning af motorvejenvurderes at blive ca. 18 mio. kr. i 2020.For så vidt angår de strukturelle økonomiske virkninger for erhvervslivet kan nævnes, at en forbedret frem-kommelighed normalt forventes at give positive effekter for erhvervslivet, både i form af tidsbesparelser forerhvervstrafikken og i form af fordele for de virksomhedernes ansatte, der pendler mellem arbejde og bopæl.Motorvejen vil desuden give mulighed for at pendle over længere afstande på samme tid, hvilket kan bidragetil at øge virksomhedernes rekrutteringsopland.8. Administrative konsekvenser for borgerneUdvidelsen af motorvejen vil ikke medføre særlige administrative omkostninger for borgerne.For de borgere langs motorvejen, der er berørt af arealerhvervelse og ekspropriation, vil der være midlertidi-ge administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de berørteejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet og ekspropriationsmyndighederne.I det videre forløb i anlægsprocessen vil alle borgere i området bl.a. på www.vejdirektoratet.dk løbende kun-ne informere sig om vejarbejdets karakter og tidsplan.

Langt de fleste ejendomme langs strækningen vil blive berørt af både permanent arealerhvervelse, og af mid-lertidig arealerhvervelse til brug for arbejdsarealer. Omfanget af arealerhvervelsen fra ejendommene langsmotorvejen er som udgangspunkt en arealstrimmel af vekslende bredde. Ved ombygning af tilslutningsanlægog etablering af nye regnvandsbassiner samt andre tekniske anlæg, bliver det nødvendigt med en mere om-fattende arealerhvervelse fra de berørte ejendomme.Rampeanlægget med fordelerring ved Stenløsevej, Volderslevvej og Dalumvej (tilslutningsanlæg 51, OdenseS) ombygges. Det kræver totalekspropriation af en række beboelsesejendomme på Stenløsevej både nord ogsyd for fordelerringen.Der skønnes at være behov for permanent arealerhvervelse ved ekspropriation af ca. 38 ha til vejanlægget.Udbygningen vil berøre ca. 150 ejendomme. Det vurderes, at 15-20 ejendomme skal totaleksproprieres. Her-udover vil ca. 8 kolonihaver i Lilletoften Havekoloni blive berørt af ekspropriation i forbindelse med udbyg-ningen.Af hensyn til gennemførelse af anlægsarbejderne skal der ske en midlertidig arealerhvervelse af ca. 30 ha tilarbejdsarealer og udsætningsområder for deponering af jord i anlægsperioden. Arealerne retableres og leve-res tilbage til de berørte ejendomsejere efter endt brug.Omfanget af ekspropriationer vil blive fastlagt endeligt af den ekspropriationskommission, der skal godken-de projektet ved en besigtigelsesforretning. Ekspropriationer sker med hjemmel i lovforslagets § 3,vejlovens § 43 og efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1161 af 20. november 2008.Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-dom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Med deforslåede bestemmelser skabes i overensstemmelse med grundlovens § 73 en lovhjemmel til tvangsmæssigtat erhverve de fornødne arealer til brug for udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense. Ekspropriationkan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågældende arealer enten midlertidigt eller permanent forat kunne gennemføre udbygningen.Ekspropriationskommissionen foretager en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte ekspropriation ernødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for, at det almindelige proportio-nalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan således ikke gennemføres, hvisdet, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde.Ekspropriation vil i henhold til lovforslaget ske med henblik på udbygning af motorvejen og har således etformål, der har offentlig karakter og dermed ligger inden for almenvellet.Erstatningen skal være fuldstændig, det vil sige at der skal betales en erstatning, der økonomisk stiller ejeren,som denne ville være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket.9.2 Støj, luft og klimaEt stort antal boliger langs motorvejen er i dagens situation støjbelastede med støj over 58 dB, og et mindreantal boliger er stærkt støjbelastede med støj over 68 dB. Det forhold, at motorvejen ligger i en afgravninglangs en stor del af bystrækningen, medfører, at støjen i boligområderne er mindre, end hvis vejen var belig-gende i samme niveau som det omgivende terræn.Hvis motorvejen ikke udvides, forventes der i 2020 at være 2.258 boliger langs motorvejen, der er støjbela-stede med vejstøj over 58 dB. Heraf forventes 48 boliger at være stærkt støjbelastede med vejstøj over 68dB. Med en udbygning af motorvejen med de støjreducerende foranstaltninger, der foreslås i hovedforslaget,vil det tilsvarende antal boliger være på henholdsvis 2.064 boliger og 26 boliger.

Ca. 490 af de støjbelastede boliger er beliggende langs de større kommunale veje, hvor der ikke etableresstøjafskærmning i forbindelse med udbygningen.Den udbyggede motorvej foreslås anlagt med støjreducerende slidlag på bystrækningen. Der påregnes opsatstøjskærme på i alt 5.150 m fordelt på begge sider af motorvejen. Hertil kommer de eksisterende støjvolde på640 m, som generelt forudsættes forhøjet. Endelig vil boliger, der er udsat for et støjniveau over 63 dB framotorvejen, blive tilbudt tilskud til støjisolering.Trafikken på motorveje og øvrige veje i det åbne land kan være betydelig, men luftforureningsniveauerne erforholdsvis lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Luftforureningen aftager hurtigt med afstandenfra vejen, og boligerne langs motorveje ligger typisk i en vis afstand fra vejen. Det gælder også Fynske Mo-torvej syd om Odense.Der er ingen overskridelse af luftkvalitetsgrænserne, hverken i dagens situation eller ved en fremtidig situati-on. Niveauerne vil være langt under grænseværdierne. Emissionen af NOx, NO2og PM udstødning forventesat falde kraftig fra 2008 til 2020 på grund af skærpede krav til bilernes udstødning (emissionsnormer) og påtrods af stigende trafik fra 2008 til 2020. På trods af bilparkens øgede energieffektivitet i 2020 vil CO2-emissionen fra bilerne være ca. 4 % større ved en udbygning af motorvejen sammenlignet med 0-alternativet,hvor der ikke sker udbygning. Det skyldes den stigende trafik.9.3 Plante- og dyrelivMotorvejsstrækningen passerer igennem et Natura 2000-område ved krydsningen af Odense Å og passerertæt på samme område ved Lindved Å. Der er indarbejdet afværgeforanstaltninger i såvel anlægs- som drifts-fasen.Af hensyn til lysforholdene for damflagermus foretages en tragtformet udbygning af faunapassagen vedLindved Å, og der etableres 3 m høje skærme ved åen. Ligeledes af hensyn til damflagermusene etableresder ikke belysning på motorvejen ved åen. Et særligt overvågningsprogram vil blive gennemført under an-lægsarbejderne ved udvidelse af motorvejsbroerne over Odense Å. Med de indarbejdede afværgeforanstalt-ninger er det vurderet, at projektet ikke vil skade habitatområdet.Alle relevante naturområder på hver side af motorvejen er blevet undersøgt i hele strækningens længde. Ud-bygningen vil påvirke et meget begrænset areal af beskyttet natur, og udelukkende natur, som allerede i dager randområder. Der vil blive etableret erstatningsnatur for de områder, som vil blive inddraget ved udbyg-ningen.På baggrund af feltundersøgelser vurderes det, at stor vandsalamander og 4 arter af flagermus findes omkringmotorvejen. Alle arter er opført på EU-habitatdirektivets bilag IV liste. Listen omfatter arter, hvis bevarings-status ikke må forringes.Det vurderes, at projektet med de planlagte afværgeforanstaltninger (erstatningsvandhuller, erstatningsskovmv.) ikke skader den eksisterende flora og fauna inklusive bilag IV-arterne stor vandsalamander og damfla-germus.9.4 LandskabMotorvejen er i dag ført på terræn i det åbne land øst og vest for Odense. Gennem morænebakkerne i byenssydlige forstæder ligger vejen i en forholdsvis dyb afgravning.Udvidelsen af motorvejen vil påvirke det omkringliggende landskab. Påvirkningerne vurderes dog at være afmindre karakter, fordi landskabet allerede er visuelt og støjmæssigt påvirket af den eksisterende motorvej.De landskabelige udfordringer er størst ved passage af Odense Ådal og Lindved Ådal samt ved indgreb i deskovdannende beplantninger, der omgiver store dele af bystrækningen.16

Ved udvidelsen af broen over Odense Ådal opretholdes to separate dalbroer med en lysåbning i midten, hvil-ket begrænser den landskabelige barrierevirkning.De bevoksede skråninger på bystrækningen skal afgraves for at skabe plads til udvidelsen af motorvejen.Skråningerne tilplantes på ny.Indpasningen af det udvidede vejanlæg med tilslutningsanlæg inkl. vejvandsbassiner m.m. vil blive udført, såden landskabelige påvirkning er mindst mulig, og det nuværende landskabsudtryk bevares bedst muligt. Det-te kan bl.a. opnås ved at etablere dyrkningsskråninger i det åbne land og ved at retablere skærmende beplant-ninger efter anlægsarbejderne er afsluttet.9.5 Kulturarv og arkæologiKulturlandskabet omkring motorvejen har gennemgået store ændringer og er i høj grad præget af Odensesbyudvikling. Der ligger spredte kulturelementer såsom bevaringsværdige bygninger, beskyttede sten- ogjorddiger, arkæologiske fundsteder mv. i området omkring den udbyggede motorvej.De fleste kulturhistoriske miljøer mv. ligger imidlertid i en sådan afstand til motorvejen, at en udvidelse ikkeforventes at betyde væsentlige nye påvirkninger. Nogle diger på tre lokaliteter vil blive afkortet som følge afmotorvejsudvidelsen. Der er ikke nogen fredede fortidsminder i vejkorridoren.Det forventes, at der især langs motorvejen i det åbne land kan forekomme jordfaste fortidsminder, der kannødvendiggøre arkæologiske udgravninger. Inden anlægsarbejderne går i gang, vil Odense Bys Museer fore-tage en arkæologisk undersøgelse af de berørte arealer.9.6 FriluftslivDe grønne områder og skovplantninger omkring motorvejen benyttes flittigt til rekreative formål, som gå-,løbe- og rideture, og til krydsning af motorvejen for cyklister og fodgængere. De væsentligste rekreativeinteresser i området er knyttet til stier, skove samt de to ådale med grønne arealer omkring Odense Å ogLindved Å. De rekreative forhold omkring motorvejen er i dag meget påvirkede af den eksisterende motor-vej.De nuværende muligheder for, at cyklister og gående kan krydse motorvejen, vil blive bevaret. Skovbræm-merne mellem boligområderne og motorvejen vil på grund af udvidelsen blive mindsket i bredden. Det til-stræbes, at der er passage ad stierne på tværs af motorvejen i anlægsfasen.Lilletoften Haveforening berøres af udbygningen af motorvejen. Haverne i første række mod motorvejenskal afgive areal til motorvejen. Det kan medføre, at ca. 8 haver nedlægges. Der udlægges ikke erstatnings-haver for de nedlagte haver. Der etableres støjskærm langs haveforeningen.9.7 Overfladevand og grundvandDer etableres et helt nyt afvandingssystem for motorvejen, jf. afsnit 2.10. Vejvandet opsamles og føres vialukkede ledninger og grøfter til regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes, og afstrømningen reguleres,inden vandet føres videre til det nærmeste vandløb. Afvandingssystemet sikrer, at der under normale om-stændigheder ikke vil være nogen risiko for indvirkning på kvaliteten i vandløb, vådområder og grundvand.Hvis der sker spild på vejen, lukkes bassinernes afløb, og forureningen samles op. Afledningen af vejvandetm.v. kræver efter miljøbeskyttelsesloven tilladelser fra kommunen.I tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere vilkår for udledningen til de relevante vandløb og søer m.v. Af-vandingssystemet sikrer, at der under normale omstændigheder ikke vil være nogen risiko for belastning afgrundvandskvaliteten. Risikoen for at forringe kvaliteten af drikkevandet i forhold til i dag vurderes derforsom yderst begrænset.

Den øverste del af den nuværende rabatjord langs motorvejen er forurenet, jf. afsnit 9.9. Ved udbygningen afmotorvejen vil den blive fjernet. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forurening af grundvandet somfølge af jorddisponeringen af rabatjord i anlægsprojektet.9.8 RessourceforbrugRåstof- og materialeforbruget til etablering af motorvejsudvidelsen består hovedsageligt af asfalt og grus tilbelægningsarbejdet samt beton og stål til konstruktioner (broer, støttevægge mv.).Forbruget omfatter ca. 160.000 tons asfalt (heraf udgør genbrug ca. 50.000 tons) og ca. 300.000 m3stabilgrusog bundsikring (heraf udgør genbrug ca. 50.000 m3). Affald og genanvendeligt materiale håndteres i henholdtil myndighedernes anvisninger.9.9 Forurenet jordUdbygning af motorvejen medfører, at der vil være gravearbejder langs med den nuværende motorvej. Langsmed vejarealer kan der generelt være en diffus forurening af overfladejorden med bly, tungere olieprodukterog polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er) fra trafikken. Forurening af overfladejorden forventes at væresammenlignelig med, hvad der i en række undersøgelser er konstateret langs andre danske motorveje, hvorjorden kan betegnes som lettere forurenet.Lettere forurenet jord skal så vidt muligt genanvendes indenfor vejprojektet, f.eks. i vejanlægget, i støjvolde,tilslutningsanlæg og ved terrænreguleringer, mens bortskaffelse af forurenet jord til eksterne miljøgodkendteanlæg søges minimeret.Der er kortlagt 15 forurenede grunde i nærheden af motorvejen, hvoraf de 3 støder op til motorvejen. Even-tuel forurenet jord (punktkildeforureninger) og eventuel lettere forurenet jord fra kortlagte lokaliteter ind-bygges i vejanlægget eller bortskaffes til miljøgodkendte modtageanlæg.Forurenet jord vil blive bortskaffet eller indbygget i projektet i henhold til gældende lovgivning og bestem-melser.

10. Forholdet til EU-rettenDe gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer ogprogrammer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angåroffentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EF-Tidende 2003 nr. L 156, side 17).Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (Fuglebeskyttelsesdirekti-vet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-turtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (Habitatdirektivet) (EF-Tidende 1995 nr. L 1, side135) vil blive negativt påvirket af det samlede anlægsprojekt.

m. Bestemmelsen fraviger § 34 i lov om offentlige veje, hvorefter der ved hovedlandeveje og andre rute-nummererede veje kan pålægges byggelinjer med en indbyrdes afstand på indtil 100 m, når vejbestyrelsenfinder, at der af færdselsmæssige hensyn bør sikres vejen mulighed for udvidelse til en større bredde, eller atfærdslens tarv i øvrigt gør det nødvendigt.Begrundelsen for at udvide byggelinjernes maksimumsafstand er, at de almindelige bestemmelser i lov omoffentlige veje ikke vurderes at være tilstrækkelige, når vejen udbygges til 6 spor som i dette tilfælde.Ved pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse finder de øvrige regler om byggelinjer i kapitel 4i lov om offentlige veje anvendelse.Til § 3Den foreslåede bestemmelse istk. 1,indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning fraejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordi-nære ekspropriationer.Med forslaget vil transportministeren få hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykke ekspropriationstidspunk-tet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved »særligt indgribende« sigtes alminde-ligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sandsynlighed for, at den pågældende ejendom vil blivetotaleksproprieret i forbindelse med projektet. Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt ind-gribende af motorvejsplanerne, er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt til-fælde være opfyldt, førend transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunktforud for de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremrykketekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, eller at ejendommen ønskes overtaget afsærlige personlige årsager, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale forhold. Forventedeændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i vejlovens § 43 og efter reglerne i lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. novem-ber 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved Statens Ekspropriationer På Øerne.De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1½-3 år eftervedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirektoratet har udarbejdetet detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødvendige besigtigelser.Endvidere foreslås det istk. 2,at erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne ilov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Til § 4Den foreslåede bestemmelse istk. 1,indeholder en bemyndigelse til, at Vejdirektoratet eller den, som Vejdi-rektoratet bemyndiger hertil, har adgang til privat ejendom med henblik på at foretage nødvendige arkæolo-giske forundersøgelser på projektstrækningen Det vil sige forundersøgelser, som under alle omstændighedervil skulle gennemføres.I forbindelse med projektering af nye vejanlæg eller ændringer af bestående vejanlæg gennemføres arkæolo-giske forundersøgelser for at få en indikation af , om der er sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund iforbindelse med anlægsarbejderne. På baggrund heraf fastlægges, hvor der i givet fald skal gennemføresegentlige arkæologiske udgravninger.

Hvis det vurderes, at der er behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser, er det mest hensigtsmæs-sigt, at disse undersøgelser gennemføres før detailprojekteringen og før anlægsarbejderne påbegyndes, såle-des at den tid, der anvendes til undersøgelserne, ikke belaster projektets økonomi eller tidsplan mere endnødvendigt.Bemyndigelsen gør det muligt at igangsætte arkæologiske forundersøgelser straks efter vedtagelse af anlægs-loven. Uden en sådan bemyndigelse kan arkæologiske forundersøgelser kun gennemføres på baggrund affrivillige aftaler i tidsrummet frem til ekspropriationen til vejanlægget.Det følger af det foreslåedestk. 2,at der mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske undersøgelserskal gives besked ved brev til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt, skal oplysningom de arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i de lokale medier.Efter det foreslåedestk. 3, 1. pkt.,ydes der erstatning for skader og ulemper som følge af undersøgelserneefter det foreslåede stk. 1. Der vil almindeligvis være tale om skader på afgrøder, beplantning og befæstedearealer mv., ligesom det kan være ulemper ved, at færdselsmulighederne på grunden begrænses, når de ar-kæologiske søgegrøfter er udgravet.Det vil følge af forslaget tilstk. 3, 2. pkt.,at erstatningen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov omfremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom i tilfælde af uenighed mellem skadelidte oganlægsmyndigheden.Til § 5Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at transportministerenhurtigst muligt kan påbegynde gennemførelsen af projektet.