Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 298
Offentligt
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Maj 2013
3
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Forord
ForordEn velfungerende og sammenhængende kollektiv trafik er en forudsætning for, at denkollektive trafik kan løfte størstedelen af væksten i fremtidens trafik, sådan som etbredt flertal i Folketinget vedtog i januar 2009 med ’En grøn transportpolitik’.Den kollektive trafik i hovedstadsområdet satte i 2012 passagerrekord med 293 mio.rejser, hvilket svarer til en vækst på 1,7 procent. I personkilometer (pkm) udgjordevæksten 2,8 procent. Det er nu 4. år i træk, at der har været passagerfremgang.61 mio. af de 293 mio. rejser sker på tværs af bus, tog og/eller metro. Det sætterstore krav til koordineringen og kommunikationen mellem transportformerne. Dennekoordinering sker i Hovedstadssamarbejdet. Samarbejdet består af Movia,Metroselskabet, DSB S-tog, DSB F&R, samt Trafikstyrelsen.Den samlede omsætning (fællesindtægter) er ligeledes steget igen fra 3.528 mio. kr. i2011 til 3.717 mio. kr. i 2012 svarende til en vækst i løbende priser på 5,4 procent.Der er i hovedstadssamarbejdet udviklet et fælles designkoncept for trafikinformation,der nu implementeres på Nørreport station, Københavns Hovedbanegård, samtFlintholm station. Konceptet bredes ud på øvrige knudepunkter over de kommende år,og der er ligeledes efterspørgsel fra andre steder i landet.Hovedstadssamarbejdet har igen i 2012 haft stor succes med fælles mobilbilletter tilbrug i den kollektive trafik: I marts 2012 var der lancering af den fælles mobilbilletapp, og i december lancerede parterne et Mobilperiodekort. Rejsekort har også fået enstørre rolle i 2012 og vil få det i endnu højere grad fremover. Rejsekortet blev i 2012fuldt udrullet i hovedstadsområdet, hvor det på sigt vil erstatte klippekortet. Rejsekorter i hovedstadsområdet prissat som det billigste klippekortpris, og der er ikke behovfor at tælle zoner før en rejse.Fra januar 2013 er rejsekort blevet gratis, og der er introduceret en off-peak rabat,hvilket er medvirkende til at flere får øjnene op for fordelene ved rejsekort.Der har i hovedstadssamarbejdet været en vilje for at nå fælles løsninger i 2012, somer kommet til udtryk i række fælles indsatser og initiativer. En lang rækkeuoverensstemmelser vedr. indtægtsdelingen blev løst via forlig i 2011, men der erfortsat en uoverensstemmelse (om Movias bustællesystem), som endnu ikke er løst.Sagen behandles nu i voldgift.Evaluering af Lov om trafikselskaber blev fremlagt i foråret 2013. Den peger påoprettelsen af en paraplyorganisation for hovedstadsområdet, som skal give detkollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand gennem varetagelse af bl.a. fælleskundeservice for alle selskaberne, så de bliver lettere at være kunde. Ministeren harbedt parterne om at komme med et forslag til organisering af denne paraply til 1.august 2013.
Carsten Falk Hansen, direktørTrafikstyrelsen, maj 2013
4
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Forord
Den kollektive trafik i hovedstadsområdet udføres af forskelligeparter, men er stærkt integreret. Dette understøttes ihovedstadssamarbejdet.Organiseringen af samarbejdetHovedstadssamarbejdet består af følgende parter: Trafikselskabet Movia,Metroselskabet, DSB S-tog, DSB samt Trafikstyrelsen.Internt er hovedstadssamarbejdet organiseret i en direktørkreds, en styregruppe og 7arbejdsgrupper omkring indsatsområderne: Køreplanlægning, trafikinformation,takster og billetter, eksterne kommunikation, produktudvikling og markedsføring, samtindtægtsdeling.Direktørkreds, der består af direktørerne for de 5 parter, er øverste ansvarlige forsamarbejdet. Direktørkredsen udstikker de overordnede retningslinjer for samarbejdetog har det samlede økonomiske ansvar.Styregruppen har ansvar for at den udstukne plan overholdes. Alle selskaber errepræsenteret med én repræsentant og én suppleant i Styregruppen. Ansvar ogarbejdsopgaver er defineret i kommissorium for styregruppen, samt dennesforretningsorden.Hvert selskab er repræsenteret i arbejdsgrupperne. Ansvar, arbejdsopgaver ogopfølgning er i øvrigt defineret i kommissorier for arbejdsgrupperne. I hverarbejdsgruppe er der udnævnt en formand, der har ansvar for at arbejdsopgaverneudføres. Samarbejdet sekretariatsbetjenes af Trafikstyrelsen.Transportministeren ønsker at forbedre sammenhængen i den kollektive trafik for atgøre det lettere at være kunde. Ministeren har derfor bedt parterne i samarbejdet omat komme med et forslag til en ny organisering af samarbejdet, som kan væregrundlag for en ændret lovgivning.
Strategisk styringsmodelFor at opnå en bedre samordnet kollektiv trafik i hovedstadsområdet er der udarbejdetet fælles strategioplæg med en fælles vision og mission, samt strategiskeindsatsområder.Forretningsplanen konkretiseres årligt i arbejdsplaner. Årsplanen ligger til grund forden årlige budgetproces, og er styrende for hvilke aktiviteter, der prioriteres isamarbejdet.MissionenDen kollektive trafik i hovedstadsområdet skal fremstå som ét sammenhængende helefor brugene, og det skal være enkelt at rejse i den kollektive trafik. Det samledetransportarbejde frem til og med 2030 skal fordobles.Hovedstadssamarbejdet tager ansvar for udvikling af den kollektive trafik, der svarertil kundernes behov og sikrer vækst i det samlede transportarbejde frem mod 2030.VisionenHovedstadssamarbejdet vil gennem samarbejde levere den bedst mulige kollektivetrafik. Den kollektive trafik skal være attraktiv for brugerne og skal kunne tiltrækkenye brugere. Forretningsplanen beskriver de overordnede mål og strategier forsamarbejdet frem til 2015, eller indtil en eventuel ny organisering er implementeret.
5
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
IndholdUdvikling i trafikken i hovedstadsområdetNy passagerrekord i den kollektive trafikUdvikling i de forskellige transportformerMarkedsudvikling og fælles initiativerFastlæggelse af priser 2012Prisjustering 2013Fælles opgaver og kommunikationBred fælles billetporteføljeNye produkter, ny vækstRejsekort ude i hovedstadsområdetSucces med nye mobile salgskanalerHypercard og nyt ungdomskortErhvervsløsninger på mobil i fremdriftFlere turister i den kollektive trafikFælles og ensartet trafikinformationFælles rejsereglerFælles omsætningUdvikling i afsætningIndtægtsdeling mellem parterne i 2012Forretningsplan 2013-2015Mål for 2013Bilag 1Årsrejsetal 1999-2012778991011111111121313141516171718202123
6
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
Figur 1.
Hovedstadsområdet, zoneopdeling
7
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
Udvikling i trafikken i hovedstadsområdetIgen i 2012 har der været passagerrekord i den kollektive trafik ihovedstadsområdet. Der er foretaget 293 mio. rejser svarendetil 3.083 mio. pkm i løbet af 2012. En fælles indsats og generelletrends har haft stor betydning for udviklingen af trafikken.Ny passagerrekord i den kollektive trafikVæksten i den kollektive trafik er fortsat i 2012. Samlet set har der været 293 mio.rejser i bus, tog og metro i hovedstadsområdet i 2012. Det er en vækst på 5 mio.svarende til 1,7 pct.Opgjort i pkm har der været 3.083 mio. pkm med en vækst på 2,8 pct.Den kollektive trafik i hovedstadsområdet består af følgende transportformer ogselskaber:Busser (Movia)Metro (Metroselskabet)Tog:oS-tog (DSB)oLokalbaner (Movia)oFjern- og regionaltog (DSB og DSB Øresund)
Særligt for hovedstadsområdet gælder, at befolkningen bruger den kollektive trafik ilangt højere grad end i resten af landet, og dertil kommer, at 21 pct. af alle rejserne ihovedstadsområdet sker i flere transportmidler.Dermed stilles der også store krav til koordinering og sammenhæng mellemtransportformerne. Det sker i hovedstadssamarbejdet.Figur 2.Udvikling i det samlede antal rejser i hovedstadsområdet 2009-2012.
8
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
Udvikling i de forskellige transportformerDer er fremgang i antal passagerer i både bus, tog og metro. Særligt lokalbanerne ogS-tog har oplevet vækst i 2012.Busserne havde i 2012 165 mio. rejser. Dette som følge af en vækst på 1,2 pct.Der var 53 mio. rejser med metro i 2012. Det er på niveau med 2011.4 mio. flere rejser blev det til for S-tog i 2012. Det betød et samlet rejsetal på 108mio.Lokalbanerne havde i 2012 6,5 mio. rejser, baseret på en vækst på 5 pct.DSB Fjern- og regionaltog havde 11,3 mio. rejser omtrentligt svarende til niveau for2011, mens DSB Øresund oplevede en vækst på 1,2 pct., hvilket summerer til 14 mio.rejser i 2012.
Tabel 1.
Udvikling i rejsetal samt i antal personkm (mio.), 2012 (Foreløbige tal).
Trafikudvikling2012
Passagerantal(antal rejser)
Vækst ipassagerer(%)
Personkm
Vækst ipersonkm(%)
Busser
165
1,2 %
763
1,0 %
Lokalbaner
7
4,9 %
109
4,7 %
Metro
53
0,1 %
271
-2,2 %
S-tog
108
3,8 %
1.294
4,6 %
DSB F&R
11
-0,6 %
282
2,1 %
DSB Øresund
14
1,2 %
364
1,2 %
Kombi-rejser
61
2,2 %
-
-
I alt
293
1,7 %
3.083
2,8 %
Tabellens passagertal kan ikke umiddelbart summeres. Det skyldes at kombi-rejser både indgår i de enkeltetrafikselskabers tal og i opgørelsen af kombi-rejser, samtidigt med at en kombi-rejse kan omfatte mere end totransportmidler.
9
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
Figur 3.
Udviklingen i antal rejser per selskab 2009-2012
I opgørelsen tages ikke hensyn til skift mellem forskellige typer af kollektiv transport. Omstigninger inden forsamme type transportmiddel er medregnet i figuren. Regionaltog inkluderer DSB F&R og DSB Øresund. DSBØresund overtog driften på Kystbanen- og Kastrupbanen fra DSB F&R fra januar 2009, hvorfor de er opgjortsammen.
Markedsudvikling og fælles initiativerVæksten i den kollektive trafik er igangsat af en række fælles initiativer og tiltag, somhar været med til at forbedre det kollektive trafikudbud.Der har over året været en høj driftsstabilitet samlet set, hvilket er med til at sikrefastholdelse af nuværende kunder og tiltrækningen af nye kunder.Det fælles arbejde med at sikre korrespondancerne mellem transportformerne harogså været med til at understøtte væksten.Dertil kommer en række eksterne forhold, primært en positiv befolkningsvækst ihovedstadsområdet, samt høje omkostninger til benzin, der potentielt giver en vækst iden kollektive trafik. Den positive befolkningsvækst sker primært i de aldersgrupper,der er hyppige brugere af den kollektive trafik, nemlig de 15-34-årige og de over 65år.Megen nedbør i 2012 sammenlignet med 2011 har også haft en indflydelse pårejsetallet. Dårligt vejr især i vinterperioden betyder ofte, at flere vælger denkollektive trafik til.
Fastlæggelse af priser 2012Billetpriserne blev reguleret i januar 2012 for at kompensere for den generelleprisstigning. Rammerne for prisændringen gives af Transportministeriet, og det erderefter op til parterne, hvor meget af det udmeldte takststigningsloft, der skaludnyttes i et år, og om der evt. er noget af dette, der skal udskydes til detefterfølgende år.
10
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Indhold
I 2012 blev der gennemført en samlet prisstigning på 2 pct. Dette blev fordelt på alleprodukter på nær kontantbilletten, som gik fri af en takststigning.I hovedstadsområdet har parterne valgt, at taksterne for rejsekort iintroduktionsperioden skal være identiske med taksterne for klippekort.
Fastlæggelse af priser 2013I 2013 reguleres priserne på billetter til den kollektive trafik i hovedstadsområdet medi gennemsnit 3,5 pct. Prisen for kontantbilletter og mobilbilletter for voksne fastholdespå 2011 niveau, mens nogle kontantbilletter for børn ligefrem nedsættes. Alle øvrigebillettyper er omfattet af den almindelige takstregulering.Taksterne på rejsekort fastholdes på samme niveau som taksterne for klippekort medhenblik på at skabe et mere gennemskueligt billetsystem for kunderne ved overgangentil den nye billetplatform.Tabel 2.Takster 2012 og 2013, eksempler
2012 takst i kr
2013 takst i kr
Stigning i %
Kontantbillet, 2 zoner
24
24
0,0 %
Klippekort, pr. klip, 3 zoner
19,00
20,00
5,3 %4,3 %5,4 %3,7 %
Klippekort, pr. klip, alle zoner
47,00
49,00
Periodekort, 3 zoner
465
490
Periodekort, alle zoner
1215
1260
Historisk udvikling i takster kan findes på www.moviatrafik.dk
Fra den 20. januar 2013 er der gennemsnitligt 20 procent at spare på alle rejser udenfor myldretid – det vil sige mellem klokken 11-13 og 18-07 på hverdage og heleweekenden. Det betyder, at rejser på rejsekort i dette tidsrum bliver billigere endrejser på klippekort.Figur 4.Kampagnetekst for rejsekort, januar 2013
11
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
Fælles opgaver og kommunikationHovedstadssamarbejdet har i 2012 haft stor fokus påkoordinering af den markedsvendte introduktion af rejsekort ihovedstadsområdet, samt på videreudvikling af billetter på denmobile platform med henblik på at give bedre kundeløsninger. Etselvstændigt mål i 2012 og fremad vil være at skabe forbedredeselvbetjeningsløsninger for kunderne med henblik på at givekunderne en større fleksibilitet i valg af billet og en solidinformation om billetter, priser, rejsealternativer mm.Bred fælles billetporteføljeI hovedstadsområdet er det dels et lovkrav dels praksis at arbejde sammen ombilletprodukter, både i forhold til ”gamle og kendte” produkter og udviklingen af nyeprodukter.Det fælles billetsystem med generel gyldighed i alle kollektive transportmidler ihovedstadsområdet har stor betydning for kundernes oplevelse af den kollektive trafiksom sammenhængende. Taksterne fastlægges i fællesskab og billetprodukterne erfælles. Disse omfatter om kontantbilletter, klippekort og periodekort, som erhovedparten af solgte og anvendte produkter. Dertil kommer en række merenicheprægede produkter henvendt til turister (City Pass) og til særlige begivenheder.Der er i hovedstadssamarbejdet en opmærksomhed på, at de lokale og regionaletakstsystemer giver optimale forhold for kunderne. Derfor er der konstant fokus på athåndtere og adressere uhensigtsmæssigheder i det nuværende system.
Nye produkter, ny vækstI løbet af de sidste par år har fællesskabet introduceret flere nye billetprodukter. Detdrejer sig om mobilbilletprodukter, rejsekort, samt HyperCard og det kommendeUngdomskort.Rejsekortet udgør endnu ikke noget dominerende rejsehjemmel, men med det gratisrejsekort fra januar 2013, er der for alvor kommet gang i udrulningen af rejsekortet.Off peak takstnedsættelsen indebærer, at kunderne kan få yderligere 20 pct. rabat påen rejse med Rejsekort, hvilket forventes at give en yderligere vækst på et par procentindenfor rejsekortsegmentet.
Rejsekort ude i hovedstadsområdetDet blev i 2012 muligt at benytte rejsekort i alle busser, tog og Metro på heleSjælland, Lolland, Falster og Møn, samt i alle DSB- og Arriva-tog i hele Danmark.Rejsekort er sat i verden for at gøre det nemt og enkelt at bruge bus, tog og metro.Målet er, at endnu flere vælger at bruge kollektiv transport. Med et rejsekort i håndener man altid klar til at stige på bussen eller toget, selvom man ikke har planlagt det påforhånd. Man behøver ikke tænke på, hvor mange zoner, man rejser i gennem ogderfor om man har nok klip tilbage, eller om butikken, hvor man køber klippekort, haråbent.
12
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
Fordelene ved rejsekortet er, at langt det meste kan klares online, og derfor når detbedst passer kunden. Det gælder både bestilling og optankning. Det giver ogsåmulighed for, at kunden kan få et overblik over, hvor og hvor meget der er rejst, ogover hvad hver enkelt rejse har kostet.Kommunikation omkring rejsekortParterne har igennem 2012 arbejdet for, at overgangen til rejsekort fra klippekortbliver en god oplevelse for den enkelte kunde. Erfaringerne fra udrulning i andretakstområder udnyttes til at få en klar kommunikation omkring rejsekort og detsanvendelsesmuligheder.Parterne vil bidrage til, at skabe en god udrulning af rejsekort ved at sikre en solidkommunikation omkring mulighederne i rejsekort.Fra oktober 2012 og frem har der været afholdt en kampagne både iHovedstadsområdet og landsdækkende for at øge interessen for rejsekort. Kampagnensatte fokus på, at man nu kan bruge rejsekort i hele Hovedstadsområdet oglanddækkende med tog. Kampagnen har primært været rettet mod klippekortsbrugereog de fordele, der er ved rejsekortet, såsom at man ikke behøver at tælle zoner og atman kan samle alle rejser på ét kort.Fra januar 2013 har det været muligt at få rejsekort gratis, og der er samtidigintroduceret rabat på rejser uden for myldretiden. Det har været budskabet i deninformationskampagne, der er igangsat medio december 2012 og ind i det nye år.
Succes med nye mobile salgskanalerHovedstadssamarbejdet har haft stor succes med indførelsen af mobilbilletter til brug iden kollektive trafik i hovedstadsområdet.I 2012 godkendte parterne en fælles strategi for mobilbilletter i hovedstadsområdet.Som en del af den samlede strategi, er der udviklet og lanceret en fælles app og etfælles mobilperiodekort – begge i 2012.Fælles mobilapp fra marts 2012I marts 2012 var der lancering af fælles mobilbilletapp. Parterne har længe tilbudtMobilbilletter og Mobilklippekort, men med den fælles app giver det kunderne enmeget nemmere og hurtigere måde at købe de mobile billetter og kort på.Samtidig med, at købsprocessen er smartere og hurtigere, kan den nye app ogsåhjælpe kunderne til at vælge den rigtige rute eller transportmiddel. App’en er fuldtintegreret med Rejseplanen.App’en har tiltrukket såvel nye som ’gamle’ kunder i den kollektive trafik. Kunderneoplever i app’en en øget convenience med mobilapp’en.Med introduktionen af mobilapp’en samt nedlukning for sms-klippekort har parternenedbragt de fælles omkostninger til mobilplatformen.Udvikling af Mobilperiodekort og lancering i december 2012Der har længe været et ønske om at forny det klassiske periodekort, også kaldetmånedskort. Mobilperiodekortet er det klassiske periodekort, bare på smartphone. Deter udviklet i 2012 og lanceret i december 2012.Det er nemt både at købe og forny mobilperiodekortet via telefonen, og der kommerautomatisk reminder, når mobilperiodekortet er ved at udløbe. Mobilperiodekortet ergyldigt i en periode på mindst 30 dage og højst 365 dage, og kunden kan selv vælge,hvornår perioden skal starte og slutte. Det giver en større fleksibilitet end med detklassiske periodekort på pap.
13
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
Figur 5.
Sms-billet, billet i mobilapp, Mobilperiodekort i hovedstadsområdet
Skærmbillede fra mobiltelefoner.
Hypercard og nyt ungdomskortHyperCard er et rabatteret alle-zoners kort som et blevet tilbudt til de unge påungdomsuddannelser (gymnasier mv.) siden august 2011. I 2. halvår 2012 er antalletaf HyperCard brugere steget med 45 pct. fra 20.000 daglige brugere til ca. 29.000daglige brugere.Knap halvdelen af HyperCard er udstedt i hovedstadsområdet. Kortet har været enstørre succes end forventet.Med virkning fra august 2013 indføres det nye Ungdomskort, der er en udvidelse afden hidtidige HyperCard ordning med unge udenfor uddannelsessystemet samt ungepå videregående uddannelser. Med indførelsen af Ungdomskortet forventes enyderligere stigning i antal nye daglige brugere af den kollektive trafik ihovedstadsområdet.Med virkning fra 4. kvartal 2012 bliver kompensationen for fritidsrejser på Hypercardreduceret med 55 kr. pr. måned, hvilket sikre at der ikke sker en overkompensation afselskaberne.
Erhvervsløsninger på mobil i fremdriftParterne er meget fokuserede på at skabe gode produkter og services direkte tilvirksomheder, offentlige institutioner og myndigheder, og konstant udvikle dem, så detilpasses virksomhedernes behov.
14
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
De primære produkter rettet mod virksomheder er erhvervskort og mobilbilletter. Derhar været en positiv udvikling i anvendelsen af sms som leveringsform forerhvervskort. Mobilbilletter som erhvervsløsning fungerer sådan i dag, atmedarbejdere kan købe mobilbilletter som faktureres direkte til virksomheden.Der arbejdes på at udvide denne løsning yderligere i 2013, så virksomhederne selvkan udstede billet til udvalgte brugere.Der er i 2012 arbejdet hen mod en sammenlægning af erhvervssalg på tværs afselskaberne med henblik på at strømline indsatsen. Sammenlægningen sker fra 2013.
Flere turister i den kollektive trafikParterne har overordnet fokus på at udvikle produkter i fællesskabet som gør detnemmere og mere tilgængeligt for både privat- og erhvervsturister at benytte denkollektive transport i hovedstadsområdet.Mulighed for at booke kollektiv trafik på forhåndI 2012 har der været fokus på at udvikle løsninger, således at det er muligt at nåturisterne, der hvor de planlægger deres rejse. 85 pct. af alle rejser til Københavnbookes via internettet, og der er behov for en mulighed for at gøre bestilling afrejsehjemmel tilgængelig online som en del af planlægningsfasen.Der er i 2012 udviklet et online salgsmodul til turister, som gør det muligt at bestille etCity Pass samtidigt med bestilling af fly og hotel. Produktet er rettet mod turister, somgæster København i kortere perioder, og som ønsker at planlægge rejsen viainternettet. Løsningen bliver gjort tilgængelig i samarbejde med en rækkepartnerhjemmesider, der er målrettet turisterne i deres planlægningsflow.Salg via hotelreceptionerDer er indgået aftale omkring salg af rejsehjemmel via hotelreceptioner ikøbenhavnsområdet. Aftalen med Visitbox gør det muligt for hotelgæster på 42hoteller i København at bestille billet til div. forlystelser og oplevelser i byen. De 42hoteller har årligt ca. 1,3 mio. overnatninger.Aftalen betyder, at det nu også blevet muligt at købe billetter på hotellet og få denleveret per sms. Via hotel receptionen kan gæsten bede om at få enten et City Pass,en 24 timers billet eller en 3 zoners billet (til fx lufthavnen). Købet bliver påført denendelige faktura, når gæsten tjekker ud af hotellet.Automatiseret løsning for bestilling af Travel Pass til kongresser ihovedstadenDer i 2012 udviklet en automatiseret løsning, der imødekommer kongresdeltageresefterspørgsel på bestilling af kollektiv transport, som en del af kongrestilmeldingen, påsamme facon som med bookning af fly og hotel. Hermed gøres bestillings flowet meretilgængeligt og den yderligere automatisering bidrager til at øge selvbetjeningsgradenog passagertallene.Samtidigt imødekommer løsningen behovet for, at få Travel Pass leveret ved ankomstog ikke først ved ankomst til kongrescenter, som det tidligere har været tilfældet.Der er 130.000 kongresdeltagere i hovedstaden årligt, som i snit overnatter 3 nætter.Turistkort er kort til den kollektive trafikGennem de seneste år har parterne i fællesskab udviklet og uddelt et fælles trafikkort”Byens Net Guide” til brugere af den kollektive trafik. Qua øget samarbejde medturistorganisationerne er fællesskabets kort blevet byens officielle turistkort. Detbetyder, at flere turister finder vejen til den kollektive trafik, og nemt guides rundt.
15
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
Fælles og ensartet trafikinformationIndsatsen i 2012 har været en fortsættelse af tidligere års fokus på at skabefundamentet for den tværgående trafikinformation på de fælles knudepunkter. Der harligeledes været fokus på uddannelse af trafikinformationsmedarbejderne til athåndtere trafikinformation på tværs, samt fokus på deling af trafikinformation mellemparterne.I takt med at det generelle byrum bliver en mere integreret del af kundernes oplevelseog anvendelse af den kollektive trafik, udbygges samarbejdet omkring fællestrafikinformation yderligere og med andre parter, herunder kommuner ogvejmyndigheder.Udrulning af det fælles koncept for trafikinformationI 2012 er konceptet for fælles trafikinformation på knudepunkter blevet testet ogtilpasset, så det er klart til implementering på udvalgte knudepunkter fra starten af2013.Det har bl.a. betydet, at der er blevet udviklet og vedtaget en forretningsmodel forfinansiering af informationskonceptet i fællesskabet.Som de første knudepunkter for implementering af det fælles koncept er valgt detravleste stationer i hovedstadsområdet, Københavns Hovedbanegård og Nørreportstation, samt Flintholm station, hvor test af det fælles koncept er blevet afholdt.Konceptet implementeres her i 2013 med henblik på at flest mulige kunder skal haveglæde af konceptet.Ombygningen af Nørreport station har budt på mange mærkbare forandringer forkunderne i den kollektive trafik. Parterne har gennem det fællestrafikinformationssamarbejde TUS haft dedikeret fokus på at formidle enkelt og klartom de løbende ændringer på tværs af transportformerne. Tilfredshedsundersøgelsergennemført specifikt på Nørreport viser, at der har været en tilbagegang ikundetilfredsheden sammenlignet med før byggeriet, men at kunderne er tilfredsemed den dedikerede trafikinformation på Nørreport.I forbindelse med ombygningen af Nørreport har parterne nedsat en bemandetinformationsstand. Den har der været stor tilfredshed med blandt kunderne.Fælles design og sprogDet fælles TUS design, der er blevet udviklet i forbindelse med informationskonceptet,er ved at blive en de-facto standard på landsplan, hvilket bliver yderligere understøttetaf, at Rejseplanen har valgt TUS designet, som den standard de fremtidige digitaleløsninger vil blive baseret påDesigndelen i Banedanmarks projekt den Bedste rute er blevet udviklet, så TUSstandarden understøttes. Bedste rute projektet skal sikre en løsning til skærmvisningaf alternative transportmidler på fjernbanestationer ved normal drift og iuordenssituationer. Designet testes på to udvalgte stationer fra november, ogløsningen forventes efterfølgende implementeret på 75 stationer over hele landetDer er i 2012 opnået enighed blandt samarbejdsparterne om en fælles ordliste påsåvel dansk som engelsk, der skal anvendes i trafikinformationen til kunderne. Detteomfatter såvel den skriftlige trafikinformation på skærme som højtalerudkald. Der erpå baggrund heraf etableret en plan for implementering heraf i de kommende år.Forbedret information på tværs ved driftsforstyrrelserInformation på tværs, som en integreret del af parternes eksisterende arbejdsgange,er blevet en realitet. TUS har igennem de sidste to år drevet udviklingsprojekter, derhar resulteret i en enig tilgang til information på tværs af trafikselskaber iuordenssituationer til gavn for kundens sammenhængende rejse. I juni 2012 blev dermellem hovedstadssamarbejdets parter indgået en forpligtende samarbejdsaftale.
16
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles opgaver og kommunikation
Systemunderstøttelsen til at informere på tværs blev lanceret ved årsskiftet i form afet driftsoverblik, som der opnås adgang til igennem den fælles portal: Klar beskedportalen. Det ny driftsværktøj erstatter den nuværende kommunikationsform medmails mellem parterne, med det formål at effektivisere arbejdsprocesserne både i denaktuelle situation, men også i den løbende opfølgningFælles uddannelse af medarbejderne, der arbejder med trafikinformationI 2011 blev der udviklet fælles uddannelsesmaterialer målrettet de medarbejdere, derarbejder direkte med trafikinformation. I 2012 har der været fokus på forankringen, ogder afholdes fælles uddannelsesdag for nye trafikinformationsmedarbejdere på tværsaf trafikaktørerne. Dette kan allerede mærkes blandt kunderne.Figur 6.Koncept for fælles trafikinformation
Med uret: Faste skilte, Infozone, 3D stationskort, dynamiske afgangstavler, her og nu skærm.
Fælles rejsereglerHovedstadssamarbejdet har gennem 2012 arbejdet med en yderligere udbygning af defælles rejseregler, som i forvejen gælder for hovedstadsområdet. Reglerne vil aldrigkunne blive helt ens, da transportformerne er underlagt forskellig lovgivning, og erfysisk forskellige. Målet er, at kunderne kun skal orientere sig ét sted for at få detsamlede overblik i stedet for at være henvist til at orientere sig hos Movia, DSB, DSBS-tog, DSB Øresund og Metroselskabet. Arbejdet forventes afsluttet i 2013.
17
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles omsætning
Fælles omsætningDen samlede omsætning i hovedstadssamarbejdet er steget med5,4 pct. til 3,7 mia. kr. i 2012. Gennem hele 2012 har der væreten betydelig overgang fra billetter og klippekort på papir tilelektroniske medier. Ved udgangen af 2012 rejste 36 pct. af allekontantbilletbrugere på mobilbillet og over 6 pct. af alleklippekortbrugere på mobilklip.Udvikling i afsætningDe samlede salgsindtægter for den kollektive trafik i hovedstadsområdet er steget med5,4 pct. til 3,7 mia. kr. i 2012. Der er tale om en fremgang i indtjeningen over denvurderede effekt (på 3,1 pct.) af takststigningen.Antallet af mobilbilletter solgt som kontantbillet stigerDet samlede salg af kontantbilletter er steget i 2012. Det tilskrives ene og alene enmarkant stigning i salget af kontantbilletter som mobilbilletter.Den totale afsætning af kontantbilletter i 2012 udgør ca. 40,8 mio. enheder af 1 zone,svarende til en stigning på ca. 3,7 mio. enheder eller 10,1 pct. i forhold til 2011.Merafsætningen svarer omtrent til 1,85 mio. rejser á 2 zoner. Væksten er sammensataf et fald på ca. 1.900 enheder eller 0,01 pct. blandt pap- og papirbilletter og enstigning i mobilbilletter på ca. 3,7 mio. enheder eller 33,9 pct. i forhold til 2011.Andelen af mobilbilletter udgør 36,1 pct. af alle kontantbilletter i 2012. Den tilsvarendeandel i 2011 var på 29,7 pct. Andelen er stigende og var i december 2012 oppe på 41pct.Salg af klippekort falder generelt, men vækst på mobilklipDen samlede afsætning af klippekort i 2012 udgør 8,3 mio. stk. svarende til et fald påca. 541.000 stk. eller 6,1 pct. i forhold til 2011.To produkter opnår fremgang i 2012 i forhold til 2011, nemlig 6-zoners klippekort(med indeks 101), og ikke mindst mobilklippekort, som ligger på indeks 150 i forholdtil 2011. Afsætningen af mobilklippekort er stigende, og udgør ca. 6,4 pct. af samtligeklippekort i 2012. Den tilsvarende andel i 2011 var 4,0 pct. Mobilklippekortet blevintroduceret i marts 2011.Det største produkt med 57,5 pct. af klippekortafsætningen, 2-zoners klippekort,opnår indeks 91, og det næststørste, 3-zoners klippekort, opnår indeks 90.Stigning i salg af periodekort – tilskrives HyperCard og SU-kortDet samlede salg af periodekort er steget 3,7 pct. i 2012 til 2,66 mio. ’månedskort’.Dette svarer til, at der er solgt ca. 95.000 flere kort i forhold til 2011. Fremgangensker hovedsagligt på HyperCard og Uddannelseskort.I 2. halvår 2012 er afsat ca. 130.000 HyperCard. Der svarer til en vækst på ca. 50 pct.ift. 2. halvår 2011, hvor HyperCard-forsøgsordningen blev indført. Den næststørstevækst opnår SU-kort/uddannelseskort, hvis afsætning stiger fra ca. 102.000 stk. i2011 til ca. 107.000 stk. i 2012
De almindelige voksen-periodekort, som fortsat er det ”største” produkt med ca. 64pct. af periodekortafsætningen, går tilbage med ca. 48.000 stk. svarende til indeks 97.I 2011 udgjorde voksen-periodekort ca. 69 pct. af afsætningen.
18
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles omsætning
Mobilperiodekortet blev introduceret medio december 2012 og salget forventes først atblive påvirket i 2013.
Indtægtsdeling mellem parterne i 2012Indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet er baseret på de passagertællinger, derforetages i de enkelte selskaber, samt undersøgelse af passagerernes rejsevanerherunder hvilke billetter og kort, der benyttes i de forskellige transportmidler. Det skeri Rejsehjemmelundersøgelsen.Figuren nedenfor viser de samlede indtægter fra parterne, samt de enkelte selskabersindtægter.Figur 7.Samlede indtægter i hovedstadsområdet fordelt på selskaber
Bemærk, at tallene ikke kan sammenlignes direkte med tidligere årsrapporter, da figuren er baseret påforeløbig afregning for årene 2009-2012. Kilde: Trafikstyrelsen
Nedenstående tabel viser, hvordan indtægterne fordeles i forhold til de enkelteselskaber i hovedstadsområdet.Tabel 3.Indtægtfordeling på selskaber
2009
2010
2011
2012
7,5 %DSB Øresund
7,2 %
6,6 %
6,2 %
6,1 %DSB F&R
5,7 %
5,0 %
4,9 %
29,6 %DSB S-tog
28,8 %
31,8 %
32,7 %
17,0 %Metro
17,8 %
18,2 %
17,5 %
39,7 %Movia
40,6 %
38,4 %
38,6 %
19
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Fælles omsætning
Tabellen er baseret på foreløbig afregning for årene 2009-2012. Kilde: Trafikstyrelsen
Forlig om udestående sagerI december 2011 blev der indgået forlig mellem parterne om hovedparten afudestående sager vedrørende indtægtsfordelingen fra 2004 og frem.Regnskaberne fra 2004-2006 er afsluttet fra parternes side, men ligger hos den fællesrevision.Movia har i februar 2013 oplyst, at DSB og Metroselskabet har rejst en ny voldgiftssagmod Movia vedrørende perioden 2008 og frem.I to sager er enighed endnu ikke opnået. Den første sag omhandler genopretningen afMovias passagertællesystemet, som Movia iværksatte efter, at det af Movia blevkonstateret, at der i perioden 2005-2009 har været fejl ved det automatisketællesystem. Movias påstand er, at Movia alene har foretaget genopretning aftællesystemet, mens DSB og Metroselskabets påstand er, at genopretningen af Moviaspassagertællesystem har resulteret i, at tællesystemet efter genopretningen opgørpassagertallet på et højere niveau end da tællesystemet blev indført i 1996-1997 og atder således er tale om metodeændring, der skal nulpunktsforskydes. DSB ogMetroselskabets krav vedrører perioden 2008 og frem.I forlængelse af denne sag har Movia fastholdt et krav vedr. perioden 2008-11, hvorMovia stiller krav om kompensation for den undertælling passagertællesystemet harvist i denne periode.Da parterne ikke har kunnet komme overens, har DSB og Metroselskabet primo2013 rejst en voldgiftssag mod Movia.
20
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Forretningsplan 2013-2015
Forretningsplan 2013-2015Hovedstadssamarbejdet vil arbejde for at den kollektivetransport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken.Målet er, at antallet af passagerer skal stige med gennemsnitligtca. 2 pct. om året.Det forventes, at den primære vækst vil ligge hos Metroselskabet med en årlig vækstpå ca. 3 pct., DSB S-tog forventer en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct. For de øvrigeDSB tog og på Kystbanen forventes en vækst på 2 pct. Mens målet for Movia er enårlig vækst i antal påstigere på knap 1 pct. i planperioden.Hovedstadssamarbejdet lægger vægt på, at væksten i den kollektive trafik skal skemed høj kundetilfredshed.Høj kundetilfredshedDer vil være fokus på, at kundetilfredsheden er høj i den kollektive trafik ihovedstadsområdet. Kunderne ønsker et velfungerende system, og adskiller ikke somsådan selskaberne. Derfor fastlægges et fælles mål for kundetilfredshed, der kanpejles efter.Målet for kundetilfredsheden (tilfredshed med den kollektive trafik) blandt dagligebrugere er 85 pct. tilfredse eller meget tilfredse kunder. Målet for kundetilfredshedenblandt hele befolkningen i hovedstadsområdet er 70 pct.Tabel 4.Generel tilfredshed med kollektiv trafik for hhv. daglige brugere og alle borgere i homr.201020112012Måltal 2015
Tilfredshed (meget tilfreds eller tilfreds)Daglige brugereAlle borgere
6860
7057
7456
8570
BEST er et samarbejde mellem offentlige trafikselskaber i Europa. Samarbejdet har til formål at styrke ogforbedre den kollektive trafik gennem benchmarking og erfaringsudveksling. Hvert år bliver der i BESTsamarbejdet gennemført en undersøgelse blandt borgerne i de forskellige trafikselskabers driftsområder, hvorborgerne bliver spurgt om deres holdning til kollektiv trafik.
For at realisere væksten forfølges følgende strategiske mål i perioden 2013-2015:
1. Forbedrede kundeløsninger2. Nye og flere brugere af den kollektive trafik gennem prissætning3. Intern effektiviseringParterne arbejder for, at der er fokus på gode løsninger for brugerne af den kollektivetrafik og på god service. På den måde kan nuværende brugere fastholdes, og nyebrugere bliver tiltrukket af den kollektive trafik. Parterne vil i perioden arbejde for, atløsningerne bliver endnu bedre.Parterne arbejder for enkelthed og gennemskuelighed i taksterne. Taksterne skalløbende optimeres på en måde så de tiltrækker flest mulige passagerer. Det er målet,at der udvikles en fælles langsigtet takststrategi med henblik på at understøtte dette.Hovedstadssamarbejdet vil arbejde for, at der skabes den optimalesamarbejdsstruktur, der giver bedst grobund for vækst i den kollektive trafik ihovedstadsområdet. Organiseringen og opgaveløsningen optimeres løbende med
21
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Forretningsplan 2013-2015
henblik på at skabe de bedste rammer for fremdrift i samarbejdet, samt at reducereomkostninger ved det fælles salg.Der arbejdes videre inden for de tidligere fastlagte indsatsområder:KøreplanlægningProduktudvikling og markedsføringTrafikinformation til kunderneTakster og billetterFælles ekstern kommunikationIndtægtsdeling
Inden for hvert indsatsområde er der opstillet mål for bidrag til at nå de overordnedemål for perioden.Denne forretningsplan vil være grundlaget for det videre samarbejde indtil en eventuelny organisering er implementeret.
Mål for 2013Med udgangspunkt i forretningsplanen er der i 2013 sat fokus pågode korrespondancer ved ordinære køreplanskiftgode korrespondancer mellem bus, tog og metro på kort sigt ved særligebegivenheder, sporarbejder og andre driftsuregelmæssigheder.ensartet, lettilgængelig og brugbar trafikinformation på tværs af de kollektivetransportformer, bl.a. gennem fortsat kompetenceudvikling af TI-medarbejdernemed udgangspunkt i de fælles TUS uddannelseselementerat konceptet for fælles trafikinformation på knudepunkter implementeres på NyNørreport, Københavns Hovedbanegård og Flintholm stationat de fælles designelementer videreudviklesfælles trafikinformation på Nørreport under ombygningsperioden.implementering af det fælles sprog i Rejseplanen og trafikinformationskanalernehos de enkelte trafikaktørerat understøtte vækst i salg af Mobilperiodekort og mobilbilletterpositionering af rejsekort i markedet - rejsekort skal være en god oplevelse forkunderneat kunderne oplever, at der er én indgang til den kollektive trafiken succesfuld sammenlægning af erhvervssalgudbredelse af Erhvervskort og udvikling af nye og bedre løsninger hertilgode løsninger på mobil for erhvervskunderafslutning af indtægtsregnskaber for perioden 2007-2012.
22
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Forretningsplan 2013-2015
23
Årsrapport for samarbejde ihovedstadsområdet 2012
Bilag 1Årsrejsetal 1999-20121999DSB Øresund rejserDSB S-togs rejserDSB F&R rejserMetro påstigereMetro rejserMovia buspåstigninger i altMoviaLokalbanepåstigninger i altMovia rejser ialtI alt kombinerede rejserSamlet rejsetal ihovedstadsområdet236,5235,1233,091,924,391,424,690,623,786,822,33,23,2226,088,422,620,220,0212,489,622,833,833,3205,490,324,036,135,6201,690,824,636,535,9203,689,125,339,638,9194,591,125,346,245,5191,5200020012002200320042005200620072008200914,492,012,549,848,9186,5201014,893,011,352,551,5192,7201113,9103,711,454,353,4187,1201214,1107,611,354,353,4189,0
6,4199,447,6
6,4198,747,5
5,5196,946,5
5,3190,446,1
5,0180,653,8
5,0175,857,4
4,9173,856,9
4,7175,158,4
5,4169,259,0
5,7167,859,5
6,2166,158,6
6,4172,958,5
7,1168,960,0
7,5171,361,3
265,0
264,2
261,8
253,3
253,1
258,8
261,0
261,5
259,2
266,1
271,5
281,4
287,6
292,6
Omregning fra påstigninger til rejsetal foregår ved at anvende rejsehjemmelundersøgelsernes parametre
Den kollektive trafik i hovedstadsområdet udføres af forskelligeparter, men er stærkt integreret. Der er stor fokus på at skabeet sammenhængende system til gavn for kunderne, både hvadangår tilgængelighed, fysiske forhold, trafikinformation ogbilletter.Trafikstyrelsen udgiver denne årsrapport for samarbejdet ihovedstadsområdet. Samarbejdet består af Movia,Metroselskabet, DSB S-tog, DSB samt Trafikstyrelsen.
TrafikstyrelsenEdvard Thomsens Vej 14DK-2300 København S[email protected]www.trafikstyrelsen.dkÅrsrapport 2012ISBN Skriv ISBN her
