TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 294: Oversendelse af Banedanmarks rapport Økonomisk ramme til fornyelse og vedligehold af jernbanen 2015-2020, fra transportministeren

1 Den økonomisk mest fordel-agtige plan 2015-2020Med den økonomiske plan for fornyelse og vedligehold fasthol-des en pålidelig og velfungerende jernbane frem til 2020Den eksisterende jernbane, der udgør grundstammen i fremtidensjernbane, skal være pålidelig og velfungerende. Det sikrer Ba-nedanmark ved, at infrastrukturen har en tilstand, der understøt-ter høj rettidighed.Banedanmark har gennemført et omfattende analysearbejde med hen-blik på at afdække det økonomiske behov frem til 2020 samt fast-lægge den plan for fornyelse og vedligehold, som er økonomisk mestfordelagtig på lang sigt. Arbejdet bygger bl.a. på analyser medlevetidsmodeller (LCC-modeller ) samt Banedanmarks erfaringer fraperioden 2007-2012. Udgangspunktet har været at identificere etbevillingsniveau, der gør det muligt at fastholde infrastrukturenstilstand og dermed infrastrukturens bidrag til rettidighed på denøkonomisk mest fordelagtige måde. Hermed opnås en pålidelig ogvelfungerende jernbane både på kort og lang sigt.Der er efterfølgende gennemført en tilbundsgående ekstern gransk-ning af de analyser, som Banedanmark har lavet. Granskningen harfundet sted i foråret 2013 under Finansministeriets formandskab ogmed bistand fra den rådgivende, internationale ingeniørvirksomhedArup. På baggrund af denne granskning er der blevet udarbejdet etoplæg til økonomisk ramme for fornyelse og vedligehold af jernba-nen for perioden 2015-2020. Tabel 1 viser den samlede økonomiskeramme for perioden.Tabel 1 Økonomiske ramme og merbehov i forhold til reserverede midlerMio. kr. (PL13)FornyelseVedligeholdPuljerTotalHeraf overførsel af midler fra Aftale om trafik for 2007Heraf reserverede midlerMerbehov i forhold til reserverede midler2015-20209.038,26.843,4377,816.259,0152,511.991,94.115,0

1.1Principperne bag den økonomisk mest fordel-agtige planIndsaten er udarbejdet ud fra den økonomisk mest fordelagtigeplan på lang sigt. Indsatsen er prioriteret så flest muligepassagerer får gavn af den, og trafikken forstyrres mindstmuligtMed den økonomiske ramme kan tilstanden af den eksisterende infra-struktur opretholdes, ligesom pålideligheden af den eksisterendeinfrastruktur kan sikres. Rammen bygger på nogle overordnede prin-cipper:For det førsteer der foretaget en langsigtet, økonomisk optime-ring med henblik på at finde den løsning, som samlet set er denøkonomisk mest fordelagtige plan frem til 2030. Konkret har Ba-nedanmark gennemgået den samlede mængde af opgaver, der skal udfø-res i tilknytning til den eksisterende infrastruktur frem til 2030og vurderet, hvad der mest hensigtsmæssigt bør udføres frem til2020. Det betyder, at mest muligt udskydes til efter 2020. Der erdesuden taget hensyn til, hvornår de vedtagne anlægsprojekter for-ventes udført. Herudover har Banedanmark beregnet konsekvenserneaf at udskyde fornyelse ud over det økonomisk mest fordelagtigeudførselstidspunkt.For det andeter der arbejdet ud fra et princip om, at trafikkenpå en strækning ikke skal forstyrres af store spærringskrævendefornyelsesprojekter flere gange inden for en tiårig periode. Der-med begrænses de samfundsøkonomiske omkostninger ved de trafikaleforstyrrelser, og passagererne genereres færrest mulig gange.For det tredjeer aktiviteterne prioriteret ud fra, hvor flestmulige passagerer får gavn af indsatsen. Derfor prioriteres demest trafikerede (røde) strækninger før de mindre trafikerede(grønne) strækninger, som igen prioriteres før de mindst trafike-rede (blå) strækninger. Dette er illustreret med Kort 1 nedenfor.Kortet indikerer f.eks., at fornyelses- og vedligeholdelsesindsat-sen af strækningen Roskilde-Ringsted prioriteres højere end akti-

Samlet set er der tale om en reduktion af det økonomiske behov på3,7 mia. kr.1.2.1 Ekstern granskningI løbet af foråret 2013 er der under Finansministeriets formands-skab og med bistand fra den engelske, rådgivende ingeniørvirkso m-hed Arup gennemført en granskning af de analyser af behovet forfornyelse og vedligehold, som Banedanmark har gennemført, jf. Af-tale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. 21. marts2013.I forbindelse med granskningen er Banedanmarks analyseværktøjer,herunder spor- og broanalysemodellerne samt de anvendte forudsæt-ninger blevet gennemgået. Arup konkluderer følgende: ”Overall, wehave concluded the modelling structure and approach used is gene r-ally of a good standard, suitable for forecasting funding requir e-ments and is world class in some aspects”.Arup har på baggrund af granskningen anbefalet en justering afspecifikke beregningsforudsætninger, der ligger til grund for Ba-nedanmarks analyser. Der er tale om en justering af forudsætnin-gerne vedrørende vægt – og dermed slitage - for godstogskørsel påsporet samt ændrede forudsætninger vedrørende udskiftning af broerog sporskifter. Herudover er der forudsat en effekt af at anvendeen ændret metode for ballastrensning. Ændringerne er af tekniskkarakter og vil ikke have betydning for infrastrukturens bidragtil rettidighed. Der er et vist element af usikkerhed særligt ved-rørende det skønnede potentiale vedr. ballastrensning og sporskif-ter.De ændrede beregningsforudsætninger, som er foreslået af Arup,betyder samlet set en nedjustering af den økonomiske ramme på 230mio. kr.

I forlængelse af den eksterne granskning er det endvidere beslut-tet at reducere i de midler, der er afsat til puljerne vedr. fun k-tionalitetsfremmende foranstaltninger samt miljø og arbejdsmiljø.I forhold til puljen til funktionalitetsfremmende foranstaltnin-ger, som afsættes midler svarende til det gennemsnitlige årligeforbrug i indeværende aftaleperiode. Fremadrettet vil Banedanmarksmulighed og fleksibilitet i forhold til at udbedre mindre flaske-halse samt imødekomme mindre behov i forbindelse med fornyelse s-projekter, bl.a. som følge af ændrede trafikmønstre, være begræn-set. Reduktionen af puljen vedr. miljø og arbejdsmiljø vil bl.a.medføre, at Banedanmark ikke fremover kan yde tilskud på op til 50pct. af udgifterne til støjdæmpende foranstaltninger til boligej e-re langs jernbanen, hvilket har været et tilbud siden 2003. Reelter runden afsluttet i 2012, hvor alle ejere har fået tilbud omstøjdæmpning gennem facadeisolation, og Banedanmark er pt. i gangmed en opfølgningsrunde, som afsluttes inden 2014. Den fremtidigestøjindsats vil i stedet være fokuseret på at støjdæmpe ” ved kil-den ” gennem eksempelvis skinneslibning.Reduktionerne af puljeindsatsen betyder samlet en nedjustering afden økonomiske ramme på 147 mio. kr.Den samlede reduktion som led i den eksterne granskning beløbersig til 377 mio. kr.1.2.2 Prioritering i forhold til jernbanens pålidelighedDen foreslåede økonomiske ramme afviger endvidere fra det niveau,der kan opgøres ud fra en ren levetidsbetragtning. I opgørelsen afbehovet er der således taget højde for, hvorvidt konkrete fornyel-sesaktiviteter er absolut nødvendige for at sikre pålidelighedenaf jernbanen frem til 2020.Følgende fornyelsesaktiviteter er på den baggrund udskudt til ef-ter 2020:Fornyelse af tre af de mindst trafikerede baner (Thybanen,Herning-Skjern og Skjern-Holstebro). Der vil således væreanlægselementer på disse strækninger, som har udlevet dereslevetid inden 2020, og som dermed vil være i efterslæb, ind-til fornyelsen gennemføres. Dette søges imødegået gennem enfokuseret vedligeholdelsesindsats på disse baner, men islutningen af aftaleperioden vil der være være risiko forhastighedsnedsættelser på disse strækninger.Generel fornyelse af sidespor og restbaner. De baner, som idag er i så dårlig stand, at de enten er eller står til atblive spærret indenfor kort tid, vil blive uegnede til tog-drift og vil reelt blive lukket. Det drejer sig bl.a. omspærrede baner som Gedserbanen og Tønder-Tinglev. Banedan-mark har således ikke være mulighed for at understøtte vete-rantogskørsel. Der er i perioden 2015-2020 afsat 25 mio. kr.

årligt til fornyelse af de trafikalt vigtigste sidespor,hvor dette er helt nødvendigt for at opretholde funktionali-teten (f.eks. opstillingsspor til passagermateriel og ar-bejdskøretøjer). Der må forventes et efterslæb og dermed etøget behov på området efter 2020, men udskydelsen forventesikke at få betydning for infrastrukturens samlede funktiona-litet frem til 2020.Generel fornyelse af perroner. Siden 2007 har Banedanmarkkun gennemført sikkerhedskritiske nødreparationer af perro-ner, idet der med Aftale om trafik for 2007 ikke blev afsatmidler til perronfornyelse. Med denne økonomiske ramme af-sættes 25 mio. kr. årligt til de mest nødlidende perroner påisær røde baner i perioden 2015-2020. Som følge af den ud-skudte fornyelsesindsats må der imidlertid forventes et ef-terslæb og dermed et øget behov på dette område efter 2020,men udskydelsen forventes ikke at få betydning for infra-strukturen samlede funktionalitet frem til 2020. Særligtdårlige perroner vil dog kunne blive delvist afspærret.Fornyelse af stationsafvanding og specifikke broer på stræk-ninger, som ikke sporfornyes i perioden 2015-2020. Det bety-der, at der vil være anlægselementer, som har udlevet derestekniske levetid inden 2020, men hvor det er økonomisk for-delagtigt at vente med fornyelsen, indtil sporet på sammestrækning skal fornyes.

Banedanmark har yderligere beregnet et mindre besparelsespotentia-le ved, at besluttede anlægsprojekter i regi af de seneste trafik-aftaler koordineres med fornyelse- og vedligeholdsarbejderne.Det betyder samlet set en nedjustering af det samlede økonomiskebehov på 1,6 mia. kr. Udskydelsen af de pågældende aktiviteterforventes at have begrænsede økonomiske og trafikale konsekvenser.Prioriteringen og udskydelsen af aktiviteterne er sket i forbin-delse med Banedanmarks analyser af det fremtidige bevillingsbehov.1.2.3 Budgetanalyse gennemført af McKinseyKonsulentfirmaet McKinsey & Company gennemførte i 2012 en budget-analyse af Banedanmarks drift og anlægsvirksomhed. Analysen blevgennemført på vegne af Finansministeriet og Transportministeriet,jf. Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012.Budgetanalysen konkluderede følgende: ”Gennem en fokuseret ledel-sesmæssig indsats er det de senere år lykkedes Banedanmark atetablere en sund virksomhed og sikre en velfungerende jernbane medhøj sikkerhed, effektivitet og regularitet, bl.a. ved hjælp afforbedret projekt- ogmålstyring. Med afsæt heri er det oplagt for Banedanmark at arbej-de videre med de allerede kendte initiativer for at fastholde sinplacering som førende jernbaneinfrastrukturejer, samt udbygge den-ne placering gennem yderligere fokus på effektiviseringer” .

2 Anvendelse af økonomiskramme 2015-2020Med rammen sikres en pålidelig og velfungerende jernbane fremtil 2020 med fuld effekt af de besluttede anlægsprojekterNår det fremtidige økonomiske behov på jernbanen analyseres, in d-går en lang række dimensioner. Infrastrukturen indeholder mangeforskellige anlægselementer, f.eks. skinner, sveller, underbund,kabler og broer. Anlægselementerne har forskellig levetid, og no g-le elementer nedbrydes som følge af trafikken, mens andre elemen-ters levetid ikke påvirkes direkte af den trafikale belastning.Disse og flere andre dimensioner analyseres for at fastlægge, hvadder skal til for at sikre en pålidelig og velfungerende jernbane.En velfungerende jernbane kræver både fornyelse og vedligeholdel-se. En fast fornyelsesfrekvens og et stabilt vedligeholdelsesn i-veau er afgørende for at minimere antallet af fejl, sikre en sta-bil tilstandsudvikling og dermed fastholde infrastrukturens bidragtil høj rettidighed til gavn for passagererne.Udskydes en fornyelsesindsats, kan det over tid medføre merudgif-ter til vedligehold og øget sandsynlighed for reduceret funktiona-litet. I en periode kan funktionaliteten på et fornyelsesmodentanlæg opretholdes gennem vedligehold. På et tidspunkt er det imi d-lertid ikke længere økonomisk fordelagtigt at vedligeholde, idetden samlede omkostning til vedligehold overstiger fornyelsesom-kostningen. Hvis fornyelsen udskydes over en længere periode, øgesrisikoen samtidig for, at anlægget fejler. Det betyder nedsatfunktionalitet og forringet tilstand. Jo dårligere tilstanden er,jo sværere bliver det at forudsige, hvor og hvornår et anlæg fej-ler. På sporområdet medfører udskudt fornyelse over tid øgede ve d-ligeholdelsesomkostninger og risiko for hastighedsnedsættelser.En udskudt fornyelsesindsats kan ligeledes føre til, at anlæggetnedbrydes yderligere, og at fremtidige fornyelsesomkostninger der-med øges. På broer kan udskudt fornyelse af enkelte elementer med-føre en hurtigere nedbrydning af broens øvrige elementer, altså enkortere levetid og dermed øgede fornyelsesomkostninger samlet set.Broområdet svarer dermed til situationen på vejområdet.I de følgende afsnit beskrives den forventede anvendelse af denøkonomiske ramme. Først beskrives vedligeholdelsesindsatsen, ogdernæst fornyelsesindsatsen herunder koblingen mellem fornyelsenog de besluttede anlægsprojekter. Afslutningsvis beskrives puljer-ne, som vedrører mindre forbedringer af infrastrukturen.

2.1VedligeholdMed rammen afsættes midler til et stabilt vedligeholdelsesni-veau for derigennem at fastholde infrastrukturens bidrag tilrettidighedenEt stabilt vedligeholdelsesniveau vurderes at være et helt cen-tralt element i at fastholde en velfungerende og pålidelig infra-struktur i hele landet frem til 2020.På baner, som løbende bliver fornyet, vil vedligeholdelsesbehovetvære jævnt i hovedparten af anlæggets levetid. Det økonomisk, sta-bile niveau vil endvidere være med til at sikre et stabilt, lavtfejlniveau og dermed fastholde infrastrukturens bidrag til retti-digheden. Først når anlægget er ved at være udlevet, stiger vedli-geholdelsesomkostningen frem til, at fornyelsen gennemføres.Banedanmark har på denne baggrund fastlagt et jævnt vedligeholdel-sesniveau frem til 2020.Nedenstående Tabel 2 viser det stabile vedligeholdelseniveau for-delt på de forskellige fagområder. Fagfordelingen er udtryk for enskarp prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i forhold til ef-fekten på rettidighed. Hermed opnås størst effekt i forhold tilopretholdelse af en velfungerende og pålidelig jernbane til gavnfor passagererne.Tabel 2 Fagfordelt vedligehold 2015-2020, mio. kr. (PL13)FagSporBroerKørestrømStærkstrømITForstSikringBygningerØvrigeTotalMio. kr.2.256,3421,1394,0333,9740,2788,21.463,9253,8192,06.843,4

udrulles som et led i Banedanmarks signalprogram. I forbindelsemed denne økonomiske ramme er der foretaget en omflytning af mid-ler fra sikringsfornyelse til sikringsvedligehold i perioden 2015 -2020. Der overføres 15 mio. kr. årligt.I praksis kan der komme afvigelser fra fagfordelingen angivet iTabel 2. I kraft af bedre måleværktøjer og løbende erfaringsopsam-ling, opnås bedre viden om jernbanens tilstand og det afledte ved-ligeholdelsesbehov. Ydermere arbejder Banedanmark løbende på atsikre den optimale balance mellem fornyelse og vedligehold ud fraet teknisk såvel som et økonomisk perspektiv. Det kan føre til enændring af den overordnede fordeling mellem fag samt mellem forny-else og vedligehold i perioden 2015-2020.

2.2FornyelseGennem en fast fornyelsesfrekvens sikres en stabil tilstand ogdermed minimeres opbygningen af nyt efterslæbDenøkonomiske ramme tager primært udgangspunkt i analyser medlevetidsmodeller (LCC-modeller), som bl.a. blev udviklet i forbin-delse med Aftale om trafik for 2007.På sporområdet er det økonomiske behov opgjort ved hjælp af Ba-nedanmarks sporanalysemodel. Modellen er opdateret med den viden,som Banedanmark har oparbejdet siden indgåelse af Aftale om trafikfor 2007. Modellen anvendes til at etablere en langsigtet, strat e-gisk plan for fornyelses- og vedligeholdelsesniveauet baseret påen teknisk og økonomisk optimering indenfor sporområdet. Banedan-mark har endvidere udviklet en broanalysemodel efter samme prin-cipper som sporanalysemodellen.I forbindelse med granskningen af Banedanmarks analyser, der ergennemført af Arup under Finansministeriets formandsskab (jf. af-snit1.2.1) er bl.a. spor- og broanalysemodellerne blevet gennemgå-et. Arup konkluderede, at de anvendte modeller udgør et solidtgrundlag for opgørelsen af det fremadrettede behov indenfor forny-else og vedligehold.Analyserne med de forskellige levetidsmodeller er bearbejdet stra-tegisk og omsat til den økonomiske ramme. Tabel 3 nedenfor viserden langsigtede plan for fornyelse fordelt på fag.Tabel 3 Fagfordelt fornyelse 2015-2020, mio. kr. (PL13)FagSporBroerKørestrømMio. kr.5.712,51.359,8654,5

2.2.1 Økonomisk optimal fornyelsesindsatsEn fast fornyelsesfrekvens giver den økonomiske mest optimaleplan på lang sigtPå lang sigt er det økonomisk mest optimalt, at anlægselementernefornyes med en nogenlunde fast frekvens. Dermed begrænses opbyg-ningen af efterslæb.Anlægselementerne på jernbanen har en lang levetid, og ikke alleanlægselementer er fornyet siden 2007, hvor Banedanmark har gen-nemført en lang række store sporfornyelseprojekter. I starten afaftaleperioden var Banedanmarks fornyelsesindsats især fokuseretpå de røde baner, mens der i de senere år har været fokus på for-nyelse af især de grønne og blå baner.For at fastholde den tilstand, som er opnået i indeværende aftal e-periode, frem til 2020, skal der derfor også fremadrettet gennem-føres en lang række fornyelsesaktiviteter på jernbanen.Kort 2 nedenfor viser de strækninger, hvor trafikken må forventespåvirket som følge af fornyelsesaktiviteter i 2015-2020.Kort 2 Forventede fornyelsesaktiviteter 2015-2020

Som det fremgår af kortet, forventer Banedanmark at forny en rækkeaf de trafikalt vigtigste strækninger i perioden 2015-2020. Udsky-des dele af denne fornyelse til efter 2020, kan det få omfattendetrafikale konsekvenser. En udskydelse vil tillige betyde øgedevedligeholdelsesomkostninger samt opbygning af nyt efterslæb.Banedanmark har beregnet konsekvenserne af opbygningen af nyt ef-terslæb, øgede omkostninger til vedligehold samt de trafikale kon-sekvenser i form af forlænget rejsetid, som vil være forbundet medat udskyde dele af den nødvendige fornyelsesindsats til efter2020. Beregningen er foretaget med en rente på 5 pct., hvilket eri overensstemmelse med almindelig praksis indenfor samfundsøkono-miske beregninger. Beregningerne viser, at det på lang sigt vilvære væsentligt dyrere kun at afsætte en økonomisk ramme svarendetil de midler, der er reserveret til Banedanmark, jf. afsnit 0. Eneventuel besparelse på fornyelse og vedligehold af infrastrukturenfrem til 2020, vil således være en fordyrelse set over en længereperiode.2.2.2 Kobling mellem fornyelse og anlægMed den økonomiske ramme opnås den fulde effekt af de beslut-tede og planlagte anlægsprojekter

Et anlægsprojekt tilfører infrastrukturen ny funktionalitet, og ijernbanesammenhæng kan det f.eks. indebære en ny anlagt banestræk-ning, etablering af dobbeltspor, elektrificering eller en forøge l-se af hastigheden på en allerede eksisterende strækning gennemf.eks. udretning af kurver.Fornyelse handler om at reinvestere i infrastrukturen uden at æn-dre på dens grundlæggende funktionalitet.I perioden frem til 2020 skal mange politisk vedtagne anlægspro-jekter gennemføres. Af flere årsager er det fornuftigt at tagehensyn til disse anlægsprojekter, når fornyelsesopgaverne på deneksisterende infrastruktur skal planlægges.For det førsteer det hensigtsmæssigt at udføre anlægs- og forny-elsesarbejde samtidigt på den enkelte strækning. Det giver synergii selve udførelsen, f.eks. i form af besparelser på projektorgani-sation og byggeplads. Endvidere opnås besparelser i form af muli g-hed for systematisk bundling af aktiviteter i forbindelse med ud-bud. Herudover er det en positiv sideeffekt, at togtrafikken ogdermed passagererne forstyrres mindst muligt, med deraf mindresamfundsøkonomiske omkostninger.For det andeter fornyelse af den eksisterende infrastruktur ofteen forudsætning for, at et anlægsprojekt kan få den forudsatteeffekt, f.eks. opnå en øget strækningshastighed. Det har især be-tydning for de projekter, der indgår i timemodellen, hvor formåleter at reducere rejsetiden som følge af en forøget hastighed. Hvisikke den eksisterende infrastruktur er i tilstrækkelig god til-stand, kan hastigsheden ikke øges.I perioden frem mod 2020 vil Banedanmark derfor koordinere de nø d-vendige fornyelsesaktiviteter med de besluttede og planlagte an-lægsprojekter. Tabel 4 viser de besluttede og planlagte anlægspro-jekter samt fornyelsesaktiviteterne, der koordineres hermed. Detskal bemærkes, at koblingen mellem udrulningen af det nye signal-system og fornyelsesaktiviteterne er håndteret særskilt. I de ind-ledende faser af den strækningsvise udrulning af signalprogrammet,hvor det endelige design af signalsystem til strækningen udarbe j-des, kan der udføres fornyelse på strækningen. Når selve install a-tionen af signalsystemet finder sted på strækningen, må der imid-lertid ikke udføres fornyelsesaktiviteter, ligesom der heller ikkei den efterfølgende testperiode kan fornyes.Tabel 4 Koordinering mellem anlægs- og fornyelsesaktiviteterAnlægsprojektUdbygning af jernbanekapacitet København-RingstedOpgradering af banen Ringsted-Odense (timemodel)Opgradering af banen Hobro-Aalborg (timemodel)Fornyelsesaktiviter koordineret hermedRoskilde – RingstedRingsted - KorsørNyborg - OdenseLangå – Aalborg

Pulje til miljø og arbejdsmiljøPuljen til miljø og arbejdsmiljø omfatter investeringer ifaste anlæg og udstyr, som primært er begrundet i et ønskeom forbedret miljø eller arbejdsmiljø. Desuden omfattes in-vesteringer i miljøforbedringer langs jernbanenettet bl.a.ved bekæmpning af støj ved kilden samt graffiti på stationerog stationsnære områder. Fremadrettet vil puljen ikke ydetilskud til støjisolering af boliger langs jernbanen, jf.afsnit 1.2.1.Pulje til EDB (pulje til reinvesteringer og udvikling af in-frastrukturrelaterede IT-systemer)Puljen omfatter investeringer i og kapacitetsudvidelse afBanedanmarks IT-udstyr samt køb og udvikling af programmerhertil. Puljebevillingen omfatter alene infrastrukturinve-steringer i IT, der er nødvendig af hensyn til drift, forny-else og vedligehold af infrastrukturen. Det kan eksempelvis

Pulje til funktionalitetsfremmende foranstaltningerPuljen omfatter mindre investeringer til optimering af in-frastrukturens funktionalitet. Med puljen kan Banedanmark iforbindelse med fornyelsesprojekter fjerne eller udbedremindre flaskehalse eller andre elementer, som enten begræn-ser rettidighed eller optimal udnyttelse af infrastrukturen.Puljen er reduceret sammenlignet med bevillingen givet medAftale om trafik for 2007, jf. afsnit 1.2.1.HegnspuljenPuljen finansierer opsætning, udskiftning samt fjernelse afhegn. Det kan være for at forhindre sporoverløbere, nærved-hændelser eller for at opsætte hegn ved en nyoprettet dagin-stitution langs jernbanen.

3 Mulige reduktioner vedmanglende finansieringVed manglende finansiering må den nødvendige fornyelsesindsatsreduceres. Det kan få trafikal betydning samt være dyrere overtid, og passagererne vil opleve en forringet kvalitetSom en del af den eksterne granskning, fik ingeniørvirksomhedenArup til opgave at muligheden for at reducere fornyelses- og ved-ligeholdelsesindsatsen, hvis tilbageløbet fra den centrale reserveskulle blive mindre end forventet. Et mindre tilbageløb kan bety-de, at der kommer til at mangle finansiering til den nødvendigefornyelses- og vedligeholdelsesindsats i perioden 2015-2020.Arup har skelnet mellem mulige reduktioner af indsatsen, som hareller ikke har trafikal betydning. De mulige reduktioner fremgåraf Figur 2 nedenfor. Nogle reduktioner har alene betydning forpassager- og nabotilfredshed, men ikke trafikal betydning. Andrevil have konsekvenser for infrastrukturens bidrag til rettidighed.På baggrund af den eksterne granskning er det besluttet forlods atreducere i indsatsen inden for pulje til miljø og arbejdsmiljøsamt pulje til funktionalitetsfremmende foranstaltninger.Figur 2 Mulige reduktioner for perioden 2015-2020 i tilfælde af manglende finansiering identificeretaf Arup

3.1Reduktioner uden trafikal betydningI nedenstående afsnit uddybes de mulige reduktioner, som ikke fo r-ventes at have trafikal betydning.3.1.1 Reduktion i puljerI tilfælde af manglende finansiering kan indsatsen indenforpuljetil miljø og arbejdsmiljøreduceres yderligere. Det vil medføre enmarkant forringelse af Banedanmarks indsats i forhold til arbejds-miljø samt bekæmpelse af graffiti og støj. En sådan reduktion afindsatsen kan medføre en forringelse af jernbanens attraktivitetsamt en stigning i antallet klager vedr. støj og graffitti. Konse-kvensen kan på sigt være faldende passagertilfredshed.I tilfælde af manglende finansiering, har Arup foreslået en halv e-ring afhegnspuljen.Det skal bemærkes, at hegnspuljen allerede erreduceret i forhold til puljestørrelsen i perioden 2007-2014. Hal-veres den allerede reducerede indsats, vil Banedanmark have yderstbegrænsede muligheder for at finansiere hegn i de tilfælde, hvorder opstår et akut behov, eksempelvis i forbindelse med tilfældeaf nærvedhændelser, sporoverløbere eller en ny daginstitution el-ler skole langs jernbanen. Det kan medføre en stigning i ulovligfærdsel på sporet.3.1.2 Udskudt fornyelseI forbindelse med granskningen af Banedanmarks analyser, har Aruppeget på, at en tredjedel af den fornyelse af perronbelysning, somvurderes nødvendig i perioden 2015-2020, vil kunne udskydes tilefter 2020.En operationaliering af dette betyder, at fornyelse af perronb e-lysning på de mindst trafikerede baner, hvorved færrest muligepassagerer vil blive påvirkede af den forringede indsats. En sådanreduktion af indsatsen vil medføre, at der opbygges et nyt efter-slæb på de fornyelsesmodne perronbelysningsanlæg, som udskydes tilefter 2020. Der vil endvidere være et øget vedligeholdelsesbehovpå anlægene for i videst muligt omfang at opretholde funktionali-teten. Der må endvidere forventes et øget antal passagerklager ide tilfælde, hvor funktionaliteten ikke kan opretholdes trods enintensiveret vedligeholdelsesindsats.

disse tre strækninger dels færrest bindinger i forhold til anlægs-projekter, og det er dels de strækninger, hvor færrest mulige pas-sagerer vil blive påvirket af eventuelle hastighedsnedsættelser.En reduktion i form af at udskyde disse baner vil dog have trafi-kal betydning og bør derfor kun iværksættes i yderste konsekvens.Såfremt fornyelsen af en eller flere af de tre baner udskydes, vilanlægselementer, der har udlevet deres levetid og dermed burdefornyes inden 2020, komme i efterslæb. Den udskudte fornyelse vilresultere i vedligeholdelsesomkostninger, som er højere, end deville være, hvis anlægget blev fornyet i perioden 2015-2020. Detgælder både i perioden frem til 2020 og i den efterfølgende peri o-de, indtil fornyelsen kan gennemføres. Det der på kort sigt ligneren besparelse, kan dermed samlet set blive en fordyrelse set overtid.Som følge af en udskudt fornyelsesindsats, må der endvidere for-ventes hastighedsnedsættelser som følge af sporets tilstand. Pålængere sigt kan Banedanmark indarbejde disse hastighedsnedsættel-ser som en længere rejsetid i køreplanerne. Det kan resultere ifærre afgange eller et øget materielbehov. Ydermere må en længererejsetid forventes at mindske grundlaget for en fremtidig passa-gervækst.Den udskudte fornyelse kan endvidere få konsekvenser i forhold tilde anlægsprojekter, der knytter sig til de pågældende strækninger.Det drejer sig om anlægsprojektet vedr. dobbeltspor Lejre-Vipperød, letbanedrift på Grenaabanen samt evt. elektrificering afstrækningen Roskilde-Kalundborg.