TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 252: Henvendelse af 13/5-2013 fra Metromonitor vedr. analyse af de helbredsmæssige konsekvenser af at være nabo til et metrobyggeri.

Metromonitor,maj 2013Layout og foto:Stinne Nielsdatter ØrnsholtTak til nabogruppentil metrobyggeriet i Nør-rebroparken, herunder særligt Tom Manczak,Iben Keller, Amjad Halim, Karolina M. Dolata,Cecilie Bidstrup, Inge Stadil, Kaare Troelsen ogSimon KærupSpørgsmål eller kommentarertil analysenkan rettes til talsmand for Metromonitor, SørenSandahl, [email protected]

Siden 2009 har vi som naboer til Nørrebroparkenkunnet følge med i de forskellige byggefaser af me-trobyggeriet, som har udspillet sig foran vores vindu-er, dag for dag. Og nogle naboer er mere bekymredeog kritiske over for byggeriet end andre.Vi har alle forskellige tålegrænser for støj og vibra-tioner. Ligesom entreprenør, myndighed, embed-slæge og politikere har forskellige holdninger til, hvadman som nabo i en voksende storby skal kunne tåle.For at sætte fakta i højsædet har vi som naboertil Nørrebroparken derfor oprettetorganisationenMetromonitor - for at kunne sætte tal på støj- ogvibrations-belastninger fra metrobyggepladsen.Formålet er til gavn for alle parter, fordi derkan lægges konkrete tal på bordet, frem for subjek-tive vurderinger.Der har til vores vidende ikke tidligere været offentlig-gjort danske videnskabelige systematiske analyseraf, hvorledes naboer til længerevarende byggeriermed støjende natarbejde påvirker naboernes gener-elle sundhedstilstand. Derfor opfordrer vi med dennerapport til forskning på et område, som vil betydemere og mere i fremtidens metropoler med stigendekrav om infrastruktur og renovering af bygningsmas-sen.Det er vores opfattelse, at naboernes stemme kuni begrænset omfang har været indtænkt i entre-prenørernes planlægning af byggeprocessen. Ogvores snusfornuft siger os, at det er netop naboerne,som er eksperterne, når det kommer til at diskutererimelige tålegrænser. Derfor ønsker vi med dennerapport at skabe et faktuelt grundlag for at diskuteretålegrænser.

Formålet er at sætte fokus på støjendenatarbejde og undersøge konsekvenserne fornaboernes dagligdag og generelle helbredVi ønsker at levere et faktuelt og konstruktivt input tildebatten om tålegrænsen for naboer til længerevar-ende byggerier.Vi vil give et faktuelt grundlag for den kommunalemiljømyndigheds regulering af længerevarendebyggepladser. Samt for miljøankenævnets og politietsigangværende sagsbehandling af naboklager, og forekspropriationskommissionens afvejning af naboerskrav om genhusning, kompensation og ekspropriation.

Rapporten er bygget op med tre afsnit:1) Baggrundsinformation om naboerne,2) byggeriets påvirkning af naboernes generellehelbred3) naboernes oplevelser og reaktioner som følge afbyggeprocessen.BagggrundIdeen til undersøgelsen opstod på grund af ud-viklingen i regulering af støj i Nørrebroparken, samtgennemførslen af støjende dag-, aften- og natarbe-jde i januar og februar 2013.På trods af fastsatte grænseværdier for støjudledningi VVM-redegørelsen for Metrocityringen er reglerneer blevet lempet væsentligt siden byggeriet tog fart i2012.Ifølge Metroselskabets støjrapporter var det gennem-snitlige støjniveau målt ved udvalgte naboers facaderomkring 55-60 dBa i januar og februar 2013 i døgn-drift.

MetodeDenne rapport er udarbejdet på baggrund af enspørgeskemaundersøgelse blandt de nærmeste na-boer til metrobyggeriet i Nørrebroparken.De nærmeste naboer bor alle mindre end 25 meter frabyggepladsens grønne hegn. Ifølge Krak.dk drejer detsig om ca. 325 lejligheder fra stuen til 4. sal (ukendtantal sammenlagte lejligheder).Undersøgelsen bygger på stikprøver blandt beboernei Farumgade 15, Hillerødgade 10, 12, 14 og 15, Krog-erupgade 47-63, Nordbanegade 12-26, Vedbækgade13 og Skodsborggade 17.Beboernes telefonnumre er fundet via Krak.dk og rin-get op med henblik på at indhente e-mails til anonymbesvarelse af elektronisk spørgeskema.I alt har 37 personer gennemført hele spørgeskemaun-dersøgelsen, der i alt er sendt ud til 82 naboer, hvilketgiver en svarprocent på 45. Dermed repræsentererdenne undersøgelse godt 11 procent af de nærmestenaboer til byggepladsen i Nørrebroparken.Det forekommer den baggrund rimeligt at antage, atundersøgelsens resultater er udtryk for naboernes ge-nerelle holdninger og oplevelser i forhold til metrobyg-geriet.”Det offentlige sætterstandarder og skaber præ-cedens. Derfor må og skaloffentlige anlægsarbejdervære uplettede foretagen-der, der viser vejen til engod måde at gøre tingenepå.””… der bør være rimeligegrænser for de gener, manudsætter borgerne for ikollektivets navn.””… når man forsøger sighos kommunen eller or-densmagten (…) ville jegønske, jeg kunne få at vide,hvilken myndighed deregentlig står på naboernesside.”

Der er en lige køns-, alders- og etagefordeling blandtrespondenterne. 16 kvinder og 18 mænd har del-taget, samt tre personer, der ikke har angivet køn.Gennemsnitsalderen er 32 år – seks respondenterhar ikke opgivet alder. Aldersgennemsnittet for per-soner over 18 år i København er 41½ år (dst.dk). Re-spondenternes bor jævnt fordelt mellem stuen og 4.sal og knap halvdelen har soveværelse, der venderud mod metrobyggepladsen.”Man skal kunne accepteremeget, når man bor i byen- især i forhold til projekter,der er nødvendige og til gavnfor fællesskabet. Dette er dogikke ensbetydende med, atder ikke bør være rimeligegrænser for de gener, manudsætter borgerne for ikollektivets navn.””Jeg arbejder til dagligt i eninstitution og har derfor et ar-bejde med meget støj. Derforer det vigtigt for mig at jegkan få så meget ro i mit egethjem. Jeg mærkede tydeligten forandring i min krop ogstress-niveau, da metrobyg-geriet begyndte. Jeg er ikkei tvivl om, at det har nogetat gøre med, at jeg ikke kanopnå ro i eget hjem efter endtarbejdsdag på grund af me-trobyggeriet.””Der må tåles gadestøj, nårman bor i byen. Men aften- ognattearbejde, samt arbejde iweekender er uacceptabelt.””Metroselskabet lader til atgennemføre projektet efterdevisen “går den, så gården”. Og det gør den des-værre ALT for ofte, fordi kom-munen ikke gør noget somhelst.”

57 procent af naboerne har ikke været aktive iforbindelse med metrobyggeriet – kun tre per-soner har været ”meget aktive”.2)Meget positive over for byggeriet af CityringenNaboerne er i undersøgelsen blevet spurgt til deresoverordnede holdning til byggeriet af Cityringen,samt hvorvidt denne holdning har ændret sig under-vejs i processen.

Overordnet er naboerne meget positivt indstilledeover for anlæggelsen af den nye metrocityring. Om-kring 80 procent er positive eller meget positive overfor Cityringen.46 procent af naboerne svarer, at de i løbet af bygge-processen er blevet mere negativt indstillede over forCityringen. Resten har ikke ændret holdning.Generelt viser naboernes svar og kommentarer, atnaboerne ønsker at have tillid til, at offentlige byg-gerier gennemføres ordentligt og ifølge fornuftigeregler.

Accepterer støj i hverdagenes dagtimerNedenstående diagrammer viser, i hvor lang tid na-boerne mener, at man bør kunne tåle støj-, vibrations-”Jeg mener på ingen måde,at det er acceptabelt at blivevækket midt om natten (…).Det er en ulidelig stress- ogirritationsfaktor, med storpåvirkning i hverdagen!”

og støvgener i hverdagene i forskellige perioder afdøgnet.Naboerne er generelt villige til at acceptere langvarigestøj-, vibrations- og støvgener i dagtimerne i hverda-gene. Halvdelen af de adspurgte accepterer såledesen væsentlig præmis for metrobyggeriet:At manbør kunne tåle gener i hverdagenes dagtimer i toår eller mere.Godt en femtedel mener, at sådannegener kan accepteres i seks måneder eller mindre.En fjerdedel af naboerne kan ikke acceptere generi aftentimerne overhovedet. Størstedelen mener, atgener i aftentimerne kan accepteres i perioder på op tilseks måneder.Naboerne har igennem de første måneder af 2013været udsat for støjende døgnarbejde på byggeplad-en. På den baggrund mener 68 procent af naboerneikke, at der overhovedet bør være støj-, vibrations- ogstøvgener om natten. De, som accepterer natarbe-jde, mener ikke, at det bør foregå i mere end et parmåneder.

“Jeg er tidligere sømand,så jeg kan normalt leve meden konstant støj fra maski-ner. Men i døgndrift at hørepå pneumatiske boringer,der kører 1 minut, standser10 sekunder, kører 1 minut,standser 10 sekunder osv.Det er ikke noget, man kanvænne sig til. Det betyder,at adrenalinen bare kører ikroppen hele tiden.”

Naboerne er væsentligt mindre imødekommendeover for gener i weekenderne end i hverdagene.Herudover mener naboerne overhovedet ikke, at derbør forekomme natarbejde i weekenderne.”Søvnen er det mest af-gørende. Dermed er larm senaften, nat og tidlig morgenmeget vigtig at begrænse.””Søvnproblemer er det al-toverskyggende problem.””Det kan være svært at faldei søvn, når der arbejdes omnatten, hvilket påvirkersøvnen og dermed overskud-det til familien og arbejdet.”Spørgsmål: I hvor lang tid mener du, at naboer til store byggerier skal kunnetåle støj-, vibrations- og støvgener forbundet med gennemførslen af store of-fentlige byggerier

”Det er svært at koncentreresig på arbejdet, have over-skud til sociale aktivitetermed mere. Efter nu måned-ers af mangel på søvn ervi meget fysisk og psykisktrætte og stressede.””Jeg er lige ﬂyttet ind oghavde ingen problemer, dabyggeriet var reguleret. Nuhersker der anarki. Jeg ﬂyttedefra for megen værtshuslarm.””Det er som en emhætte, deraldrig bliver slukket. Medtiden vender man sig til det,men det påvirker alle aspe-kter af ens liv. Også udenat man måske lige læggermærke til det. Det virker somen utrolig stor stressfaktor, atder aldrig er ro!”

Knap halvdelen vil kunne tåle gener i weekend-ernes aftentimer i et par måneder.En tredjedel afviser, at offentlige byggeprojekteroverhovedet må have negative konsekvenser fornaboernes helbredstilstandLangt størstedelen (knap 80 procent) kan accepterestøj-, vibrations- og støvgener i mindst et par måned-er, så længe det foregår i dagtimerne

Naboerne er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvordande har oplevet metrobyggeriets indvirkning på dereshverdag – både i løbet af den samlede byggeperiode,der har varet i omkring tre år, og i løbet af januar ogfebruar måned 2013, hvor byggeriet i Nørrebroparkenhar foregået i døgndrift. Det viser sig ikke overrask-ende, at særligt månederne med intensivt døgnarbejdehar haft de mest negative konsekvenser for naboernesdagligdag og helbred.Søvnmangel er det værsteGraferne nedenfor viser, hvordan en række hverdags-forhold er blevet påvirket af metrobyggeriet. De viser,at metrobyggeriet har haft negative eller meget nega-tive konsekvenser for især søvn, humør og arbejdsliv.”Det er tortur at frarøvefolk deres nattesøvn, somarbejdet i Nørrebroparkenhar gjort det for os.””For mig er den lavfrekven-te larm slem. Den givertrykken for brystet og kvæl-ningsfornemmelser.””Jeg har aldrig lidt afhovedpine, men jeg harlagt mærke til, at jeg, sidenjeg er ﬂyttet ind [som nabotil Nørrebroparken], oftehar hovedpine og er uo-plagt. Dette er jeg sikker påskyldes metrobyggeriet, dader ikke har været andreforandringer i mit liv.”

Knap ﬁre ud af fem har oplevet negativ eller megetnegativ påvirkning af deres søvn i løbet af periodenmed døgnarbejde.Over tre fjerdedele har fået deres humør påvirket neg-ativt eller meget negativt som følge af døgnarbejdet.Over halvdelen af naboerne angiver, at deres arbe-jdsliv har været påvirket negativt igennem siden me-trobyggeriets start.Døgnarbejdet har haft negativ eller meget negativ ind-virkning på det sociale liv for 46 procent af naboerne.

75 procent føler sig mindre eller meget mindreoplagteTre fjerdedele af naboerne svarer, at de har følt sigmindre oplagte under perioden med natarbejde. Entredjedel følger sig meget mindre oplagt end normalt.Flere naboer bemærker, at dårlig søvn som følge afdøgnarbejde er hovedårsagen til uoplagthed.”Jeg ﬁk stress som udvikledesig til en middelsvær depres-sion, hvilket påvirkede alleaspekter af mit liv. Til sidstopgav jeg. Jeg følte mig tvun-get til at ﬂytte fra mit hjemgennem næsten 10 år.””Jeg melder mig ikke syg påmit arbejde fordi jeg ikke harsovet om natten, men det harhelt sikkert gjort mig mereuoplagt og irritabel at jeg, ogresten af familien, har sovetdårligt i ovennævnte peri-ode.””Jeg er startet nyt job tilnytår, så jeg SKULLE påarbejde og angivelsen af, atjeg ikke har været mere sygend normalt i de to førstemåneder af 2013, er på ingenmåde et udtryk for, at jeg ikkehar følt mig syg - jeg har bareikke haft mulighed for at blivehjemme.””Vi har ikke, siden de start-ede, haft én eneste nat meduafbrudt søvn. Hele bygn-ingen står og ryster, når deborer/kører med lastbiler. Mitloft mm. er revnet, og jeg erligeså.”

Hver fjerde har haft symptomer på stressDer ﬁndes en kraftig overrepræsentation af naboer,som for første gang i deres liv har oplevet fysiske,psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stressi netop månederne med døgnarbejde. En tredjedelsvarer således, at de har oplevet forskellige stresss-ymptomer i løbet af døgnarbejdet i januar og februar2013.

Spørgsmål: Har du for første gang i dit liv oplevet et eller ﬂere af følgendesymptomer på stress (symptombeskrivelserne stammer fra Netdoktor.dk)……Fysiske symptomer (F.eks. Indre uro, hovedpine, hjertebanken, mavesmerter,nedsat potens, vægttab, hyppige infektioner og forværring af kronisk sygdom)?…Psykiske symptomer (F.eks. Ulyst, træthed, irritabilitet, hukommelsesbesvær,koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans og depression)?…Adfærdsmæssige symptomer (F.eks. Søvnløshed, uengagerethed, hyper-ventilation, aggressivitet, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug afstimulanser og øget sygefravær)?

”Jeg bor på mindre end 60m2 Der er ingen steder atløbe hen.””Jeg opholder mig oftere isoveværelset og køkkenet(lejlighedsdelen væk fra byg-geriet) for at komme væk frastøjen.””Jeg har måttet rykke rundtpå mine møbler pga. rys-telser, der får små ting til atstå og vibrere, og klinker ikøkkenet er gået løs.”Naboerne vil kompenseresfor generne

Oplevelse af byggeprocessenog kompensationNaboerne er blevet spurgt til, hvordan de opleverMetroselskabet og byggeprocessen i det hele taget.Naboerne er også blevet bedt om at tage stilling til, ihvilket omgang naboerne burde være kompenseretfor generne som følge af metrobyggeriet.Afmagt over Metroselskabet og byggeprocessen63 procent af naboerne oplever, at Metroselskabetkun i ringe grad eller slet ikke tager hensyn til na-boerne. Hele 35 procent angiver, at Metroselskabetingen hensyn tager overhovedet.

”Jeg ringede og sagde, atde måtte gøre noget ved, atlastbilerne dyttede, når dekom og kørte, som en hilsen.Medarbejderen sagde, ’nå,de dytter, hvad er problemeti det?’”Det er som at tale med stue-birken - det kunne ikke ragedem mindre, hvor mangenaboers sundhed de sætterpå spil ved deres ansvarsløseadfærd. Desværre er detikke meget bedre, når manforsøger sig hos kommuneneller ordensmagten.”

Kompensation for generneNaboerne er i undersøgelsen blevet spurgt til, om demener, at generne forbundet med metrobyggeriet børmedføre en form for kompensation eller genhusning.Naboerne mener, at generne burde medføre kompen-sation.”Vi burde være blevet tilbudtautomatisk genhusning ellerpå anden måde kompenseretfor aften- og nattearbejdet.Dette er psykisk terror.””Når man forpester hun-dredvis af naboers liv i et såvoldsomt omfang i minimum8 år, så BØR det i allerhøjestegrad være lovpligtigt at kom-pensere de berørte naboer.Genhusning, opkøb af bolig,penge eller noget andet pas-sende. Man kan ikke baresige, at det er prisen ved atbo i en storby, når det drejersig om så voldsomt et ind-greb i en stor gruppe borg-eres liv!!”

Naboerne er som udgangspunkt positivt indstilledeover for Cityringen, og langt de ﬂeste tolerer støj-,vibrations- og støvgener i perioder på ﬂere år, sålænge det foregår inden for normal arbejdstid.Naboerne er i kortere perioder også villige til at ac-ceptere gener i weekenderne og i aftentimerne. Tilgengæld er der en klar holdning om, at natarbejde eruacceptabelt.Netop natarbejdet udgør ifølge naboerne denprimære gene ved metrobyggeriet i Nørrebroparken.Langt de ﬂeste har haft problemer med at sove, oget ﬂertal oplever væsentlige konsekvenser i deresdagligdag – både i privat- og arbejdsliv.Det bør vække bekymring, at omkring hver tredjenabo for første gang i deres liv oplevede fysiske,psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stressunder døgnarbejdet. Og ﬂere skriftlige kommentarerunderstreger blot denne bekymring.Det er også bemærkelsesværdigt, at et stort ﬂertalgiver Metroselskabet og andre myndigheder i pro-cessen hårde bedømmelser. Naboerne føler sigafmægtige og mener ikke, at der bliver taget tilstræk-keligt – om overhovedet noget – hensyn til na-boernes stemme i processen. Naboerne efterspørgerikke en bedre kommunikationsindsats, men reellehensyn.Et ﬂertal af naboerne mener således, at arbejdeudført i Nørrebroparken uden for normal arbejdstidmandag til fredag bør medføre en form for kompen-sation for de betydelige gener, det medfører.

2)Fx deltaget i informationsaktiviteter, skrevet høringssvar, klaget over støj, været aktiv på Facebookgruppen

’Nørrebroparken er Urørlig’.