Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København Nwww.baeredygtigtrafik.dk
BanedanmarkAmerika Plads 152100 København Ø
22.oktober 2012
Idefasehøring Esbjerg-Lunderskov
Høringsnotatet fra ovennævnte idefase giver os umiddelbart anledning til følgende kommentarer.Af forordet fremgår, at Banedanmark ved høringsperiodens start udgav et idefaseoplæg,”Debatoplæg – Elektrificering Esbjerg-Lunderskov”. Dette oplæg er ikke nævnt i Banedanmarkspressemeddelelse af 16. juli 2012, og vi har derfor ikke kunnet tage højde for eventuellebegrænsninger i projektet og måske ikke mindst deres begrundelser. Derimod kunne man ipressemeddelelsen bl.a. læse, at ”alle henvendelser og ideer er velkomne, og de bliver vurderet ogtaget med i det omfang, de økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan være med til at forbedreprojektet.”Således opmuntret går man til tasterne og forfatter et rimeligt kort og koncist høringssvar(sammen med kun 6 andre borgere/foreninger – det lave antal svar kan godt undre).Det med spænding ventede høringsnotat dukker så op den 16. oktober 2012. I forordet fra MartinMunk Hansen bekræftes den gode vilje, men piben får hurtigt en anden lyd. Allerede i afsnit 1.2Anlægsbeskrivelse halter det, idet man nok vil undersøge aspekterne ved et køreledningsanlæg tilen maksimalhastighed på 200 km/t., dvs. blot 20 km/t. mere end den nuværende hastighed, menikke som af os foreslået 250 km/t. I samme afsnit slås det fast, at den maksimale hastighedforbliver 180 km/t.Spørgsmålet genoptages i afsnit 2.2 Højere hastighed, hvoraf fremgår, at der også i andrehøringssvar er forslag om en højere hastighed på 250 km/t. Vi vil især fremhæve FrederikBjørndals svar, der henviser til rapporten ”Strategisk analyse af elektrificering af banenettet –Opgave A, strategianalysen”, hvoraf fremgår, at strækningen Esbjerg-Lunderskov børdimensioneres til 250 km/t. Ikke desto mindre fastslår Banedanmark frejdigt, at det ikke errelevant at opgradere hastigheden på eksisterende strækninger til over 200 km/t. Hvorfor egentligikke?Selv om det i afsnit 2.3 Teknologi oplyses, at det er togoperatøren, der vælger togtyper, betonesdet (naturligvis) i førnævnte strategiske analyse, at spørgsmålet om materiel hænger tæt sammenmed elektrificering. Vi har foreslået 250 km/t., idet vi har skelet til Sverige, hvor man som led iudviklingsprogrammet ”Gröna tåget” siden 2009 har haft et ombygget Regina-tog med krængningog ”bløde” radialstyrede bogier samt ny type pantograf i drift på eksisterende spor med gode
resultater. Kun køreledningsophænget synes at have forhindret en hastighed på 250 km/t. Kilde:Nordisk Järnbane Tidskrift nr. 4/2012. Da prisforskellen mellem Banedanmarks nuværendekørestrømsanlæg og et nyere system (EU 250) efter det oplyste er marginal, anbefales det nyeresystem, idet Banedanmark ellers inden for en kortere tidshorisont kan komme i den situation, atmoderne elektriske standardtogsæt kan køre langt hurtigere, end infrastrukturen er optimeret til.Vi håber, at ovennævnte synspunkter reelt kan indgå i det videre forløb.Med venlig hilsenOle Iskovmedlem af Rådet for Bæredygtig TrafikTlf. 4636 9310