TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 22: Henvendelse af 22/10-12 fra Danske Havne vedr. "Havnepakke 3"

ForordDanske erhvervshavne skaber muligheder for vækst og beskæftigelse. Både i byer og for virksomheder i oplandet.Investeringer i vækst & beskæftigelse - Havnepakke 3 kan være med til at forstærke havnene som vækstdynamoer.Kommuner og havne er parat til at investere 300 mio. kroner og håber, Folketinger vil bevilge 853 mio. kroner.Projekterne i Investeringer i vækst & beskæftigelse - Havnepakke 3 kan alle realiseres i 2013.Direkte og indirekte arbejder 60.000 personer på havnene. Det tal kan øges, hvis de rette betingelser skabes.Havne kan vokse og tiltrække nye virksomheder også i krisetider. I de nordjyske havne er der i årene 2009-2011skabt over 1000 nye arbejdspladser. Det er nye virksomheder, der er flyttet til havneområderne.Vækst i havnene er med til at skabe aktivitet ikke kun i havnene, men også i trafikken til og fra havnearealerne. Detrafikale flaskehalse skal ikke blive en belastning for havnenes virksomheder og det omkringliggende samfund.De danske erhvervshavne udvider i disse år massivt for at skabe nye erhvervsarealer. Frem mod 2020 skabes yderli-gere 10 mio.m2nye areal. Havne og havnevirksomheder investerer 10 mia. kroner i samme periode.En så stor udvidelse af erhvervsarealerne stiller også krav til oplandets infrastruktur. Kunderne udvikler sig. Størreskibe, større godsmængder og større operationer på kortere tid giver udfordringer. Det giver også udfordringer foroplandets infrastruktur, hvor køer, flaskehalse og tung trafik kan være til ulempe for alle trafikanter. Projekterne iHavnepakke 3 er hver beskrevet og tegnet ind på kort. COWI har for Danske Havne beregnet de samfundsmæssigegevinster ved de enkelte projekter i kataloget.Staten betaler statsveje og jernbaner. Danske Havne lægger op til, at adgangsveje, der har kommunal status, beta-les med 60 pct. af kommunen og 40 pct. af staten. Sejlrender ligger udenfor havnens område. Derfor er de medta-get. Uddybning af sejlrender må vurderes individuelt. Der er ikke angivet nogen fordelingsnøgle mellem stat og havn.Danske Havnes forslag til Investeringer i vækst og beskæftigelse består af:• 3 mega-projekter• Vejprojekter til 648 mio. kroner, hvor statens andel kun udgør 348 mio. kr.• Baneprojekter til en samlet pris af 26 mio. kr.• Uddybningsprojekter til en samlet pris af 479 mio. kr.For yderligere oplysninger om de enkelte projekter kontakt venligst den enkelte havn eller Danske Havne sekretari-atschef Tom Elmer Christensen telefon 3370 3256.Med venlig hilsen

Tre ”megaprojekter”Tunnel under Marselis BoulevardProjektet har til formål at skabe en direkte adgangsvej fra Aarhus Syd Motorvej til Aarhus Havn. Den tunge erhvervstrafik tilAarhus Havn føres i en tunnel under Marselis Boulevard. Det sikrer en direkte, trafiksikker og miljørigtig forbindelse fra detoverordnede europæiske motorvejsnet til Aarhus Havn. Det er en af betingelserne for, at Aarhus Havn også efter 2030 kanindgå i EU´s Core Network under European Network for Transport, som foreslået af Kommissionen.Udbygningen af Aahavevej er under anlæg og færdiggøres sommeren 2013. Anden etape - tunnel under Marselis Boule-vard - forventes igangsat 2013.De skønnede anlægsomkostninger for etape 1 og 2 er 1.812 mio. kroner (2012 priser). Heraf er 1.064 mio. kroner finan-sieret med 250 mio. kroner fra staten, 400 mio. kroner fra kommunen, 350 mio. kroner fra Aarhus Havn og 64 mio. kronerfra EU. Det resterende beløb forventes finansieret af staten (Havnepakke 3) samt Aarhus Kommune via provenuet fradækningsafgiften (den politiske aftale mellem S, V og K) samt beløb fra hjemfaldsklausuler.Resultater/fordele:• Reduktion af miljøgener••Reduktion af køretiden på ca. 5 min fra motorvejsnettet til erhvervshavnen og dermed også en reduktion i CO2 udledningFremtidssikring af adgangsvej til havnen. Det samlede antal arbejdspladser på havnen er ca. 5.000.

Kalundborg motorvejenEn opgradering af vejstrækningen på rute 23 mellem Holbæk motorvejen og Kalundborg til motorvej er allerede igangsat.Den er opdelt i 3 faser startende fra øst mod Kalundborg. Det er havnens ønske, at den næste strækning, der igangsæt-tes, bliver den vestlige strækning startende fra Kalundborg, her markeret med rød. Det vil afhjælpe de trafikale flaskehalsehurtigere, da motorvej derved vil afløse traditionel landevej frem for motortrafikvej.Hermed vil der hurtigere opleves en trafikal forbedring for borgere og erhvervsliv i Kalundborg, end hvis man tager de 2 re-sterende faser i rækkefølge fra Holbæk. Landevejen mellem Kalundborg og Bjergsted, fase 3, er landets mest trafikeredenår det gælder lastbiler. Færgedriften mellem Aarhus og Kalundborg har aflastet landbiltrafikken over Lille- og Storebælt,men har yderligere bidraget til flaskehalsproblematikken på rute 23.Den samlede pris for hele vejstrækningen skønnes til 2,2 mia. kr. Strækningen fra Kalundborg som havnen ønsker frem-skyndet har en anslået pris på 837 mio. kr.

HanstholmProjektet har til formål at udvidevejen til en 2+1 vej for at etablere entransportkorridor mellem Hanstholm,Thy og motorvejsnettet fra Herning.Alle vil opleve hurtigere og mere sikkertransport af gods og personer.Hanstholm Havn ligger, trods sincentrale placering for sejlads mellemDanmark, Skotland, Island, Norge ogFærøerne, isoleret med en forældetbaglandsinfrastruktur. Der er langt tilmotorvejsnettet, der vil kunne sikrehurtig og effektiv transport over land. Idag skal lastbiler til og fra HanstholmHavn køre 130 km til Herning for atkomme på det store vejnet. Dette be-laster landevejene på rute 26 og rute34 med store mængder tung trafik. Enudvidelse af disse ruter vil effektiviseretransporten, ikke blot til og fra havnen,men til hele det nordvestlige Jylland.Resultat/fordele:• Øget sikkerhed på landevejene iNordvestjylland• Hurtigere, billigere og mere effektivtransport gennem Nordvestjyllandtil gavn for erhvervsliv og beboere

VejprojekterAabenraaOpgradering af eksisterende vej mel-lem motorvejen og havnen og anlægaf ny tilkørselsvej til havnen for atlede den tunge trafik uden om byenscentrum.Projektet har til formål at skabe sikkertransportkorridor mellem motorvejenog havnen, så tung trafik har mindstmulig kontakt med bløde trafikanter.Desuden skal det forbedre mulighe-derne for, at lange transporter – isærvindmøllevinger – kan køres til havnenog udskibes til havvindmølleparker iØstersøen. Projektet vil åbne op forny beskæftigelse på havnen samtunderstøtte eksportmulighederne foroplandets vindmølleproduktion.Resultat/fordel:• Øget trafiksikkerhed på indfaldsve-jen til Aabenraa• Eliminering af flaskehalse, når tungtrafik forsætter direkte til havnenPris 50 mio. kr.Vejstatus KommunevejStatslig medfinansiering20 mio. kr.

AalborgOpgradering af dele af vejen mellemAalborg Østhavn og motorvej E45.Aalborg Havn fragter al samhandelmellem Danmark og Grønland. Dertilkommer en stadigt voksende vindmølle-eksport fra Siemens’ nordjyske produk-tionsfaciliteter.Dette, sammen med andet gods, giver entransport med mere end 3.500 køretøjertil og fra havnen om dagen.I 2020 forudser Transportministeriet enøget trafik i området grundet havnensog byens vækst. Det samlede antalkøretøjer vil overstige 12.500 kørsler(bil og lastbil) i hele området pr. døgn.Yderligere vil opførelsen af det nyeuniversitetshospital i Aalborg Øst øgetrafikken med yderligere 13.000 bilerpr. døgn.Der er på delstrækninger kun en ad-gangsvej til havnen. Det medfører, atadgangsvejen kan blive spærret, ligesomsikkerheden bør forbedres.Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/Shar i 2010 i fællesskab udarbejdet enrapport ”Infrastruktur i Aalborg Øst”.På plantegningen fra rapporten er pro-jekterne vist.I rapporten er nævnt og vist 8 projektertil en samlet overslagspris (2011) på128-148 mio. kr. Alle projekter på næret er forankret i lokalplaner og kom-muneplan, hvorimod et projekt kræveren VVM-redegørelse i forbindelse medudvidelse af erhvervsområder syd for detegentlige havneområde.Udvidelse af Øster Uttrup vej til 4 spor,ombygning af kryds på Øster Uttrup vej.Udvidelse af Tranholmvej til 4 spor. Samten 2 sporet forsættelse af Øster Uttrupvej efter Tranholmvej mod østhavnen.Samt cykelstier på strækningen.Resultater / fordele:• Fremtidssikre østbyens infrastruktur• Nemmere afgang for tunge og storegodstransporter• Bedre trafiksikkerhed – især forbløde trafikkanter• Øget beskæftigelse - 25% flerearbejdspladser

Aarhus:Projektet har til formål at lede trafikkendirekte fra Marselistunnelen til den nyefærgeterminal i Østhavnen. Det giveren hurtig og effektiv vejadgang fra mo-torvejsnettet til færgehavnen. Det mod-virker kødannelse i forbindelse medtunnelens udmunding ind mod byen, såtrafikken kan glide nemt igennem.Etableringen af denne forbindelsesvejgør det muligt at flytte færgetrafikkenfra havnens kerne, hvor den liggeri dag. Kørsel til og fra færgerne vilda ikke længere påvirke trafikken imidtbyen.Resultater/fordele:• Færre lastbiler i midtbyen• Glidende trafik gennem tunnelen.• En reduktion af tiden på ca. 7 minfra motorvejsnettet til færgehavnenDet betyder også en reduktion iCO2 udledning• Medvirke til opretholdelse af fær-geruterne

EsbjergEsbjerg havn spiller en central rolle iden nationale godsinfrastruktur.En stor del af det gods, der skal indeller ud af Esbjerg havn er voluminøstog tungt. Almindelige godstyper oglange emner a la vindmølle vinger kankomme til havnen af E20 øst og sydom byen, hvorimod tunge/høje og/eller brede transporter skal følge ensværgodsrute nord om byen. De sidstekm af denne rute går gennem tætbe-folkede byområder med mange blødetrafikanter.En direkte forbindelsesvej mellemsværgodsruten og den langsgåendehavnevej vil fjerne de tunge havne-transporter gennem byen.Resultater/fordele:• Ingen særtransporter gennemmidtbyen - Bedre trafiksikkerhedog mindre trængsel.• Kortere køretid med direkte forbin-delse mellem omfartsvej og havne-vej.

Fredericia– afkørsel 59Afkørsel 59 på den østjyske motorvejer hovedafkørslen til en af landetsstørste erhvervshavne, der fra 2007 til2011 har øget mængden af containeremed 175 %. Afkørslen er ikke kon-strueret til denne mængde gods og forat få et bedre trafikflow til havnen ogundgå flaskehalse og opbremsninger itrafikken på motorvejen, ikke mindst imyldretiden, er det nødvendigt at retteden ud. En udretning affrakørselsramperne vil gavne såveltrafiksikkerheden som den glidendeafvikling af trafikken til og fra denøstjyske motorvej.Resultater/fordel:• Mere glidende trafik• Aflastning af køer ved Lillebælts-broen

Grenaa lEn omfartsvej har til formål at øgetrafiksikkerheden for beboere i Auning(Rute 16) ved at lede den tunge trafikuden om byen. Projektet vil samtidigøge kapaciteten til Grenaa by og havn.Etablering af Anholt vindmøllepark ogproduktionen af biofuel vil i de kom-mende år betyde meget mere tungtransport til og fra Grenaa Havn.Resultater/fordele:• Øget trafiksikkerhed i Auning••Nemmere transport til og fra Djurs-land for alle trafikanterLastbiler og anden gennemkørendetrafik ledes uden om skolevejen ibyen

Grenaa llFor at kunne modtage den tungetrafik, som skabes ved etableringen ogvedligeholdelsen af vindmølleparkernei Kattegat samt anden tung trafik til ogfra Grenaa Havn og Djursland, er for-bindelsen til den østjyske motorvej afafgørende betydning. Vejdirektoratet eri øjeblikket i gang med at etablere detnordlige hængsel mellem rute 16 ogE45 lige syd for Randers. Desværre ervejen ikke dimensioneret til de lange,høje og tunge transporter af vindmølle-dele, hvilket gør vejprojektet ubrugeligtfor store dele af lastbiltransporternepå ruten. En hævning af 4 broer til enfrihøjde på 5,6 meter samt tilpasning afrundkørsler til lange køretøjer vil værenødvendig, hvis projektet skal opfyldesit formål med at lede den tungestetrafik uden om Randers by.Resultater/fordele:• Sikre frie transportveje mellemmidtjysk vindmølleindustri og Kat-tegats vindmølleparkerPris 20 mio. kr.Status StatsvejStatslig medfinansiering20 mio. kr.

HirtshalsHirtshals Havn udgør allerede etbindeled i den skandinaviske gods- ogpassagertransport som et omdrej-ningspunkt for transporter mellemNorge og EU. Dermed udgør HirtshalsHavn også et centralt element i Jyl-landskorridoren. Det skal underbyggesud fra et EU perspektiv.Med gennemførelsen projektet vil detlogistiske omdrejningspunkt i Hirtshalskunne effektiviseres og styrkes til gavnfor erhvervslivet, beskæftigelsen ogJyllandskorridorens konkurrencedyg-tighed.Derfor ønsker Hirtshals Havn en ind-faldsvej til færge- og ro/ro-terminalenpå Østhavnen, uden om industriområ-det på havnen, hvilket vil gøre trafikaf-viklingen mere effektiv. Indfaldsvejenvil reducere mængden af krydsendePris 26 mio. kr.Vejstatus Ønskes anlagt som statsvejtrafik. Det øger trafiksikkerheden. Medomfartsvejen samles trafikken fra hav-nen til E39, i en større afstand fra hav-nen end i dag. Trafikken bliver derforikke så koncentreret som tilfældet ermed den eksisterende kobling mellemhavnen og E39. Indfaldsvejen vil fjernefærgetrafikken havnens industrikvarterog eliminerer flaskehalse samt ophob-ning af trafik på havnen og E39.VVM- og planprocesser er igangsat.Resultater/fordele:• Forbedring af Jyllandskorridorenskonkurrencedygtighed.• Øget effektivitet i trafikafviklingen.• Eliminering af generne for fiskefor-ædlingsvirksomheder på havneom-rådet.Statslig medfinansiering26 mio. kr.9

HorsensEn ny forbindelse til den østjyskemotorvej har til formål at mindske dentunge trafik gennem Horsens by.En bedre kobling mellem den østjyskemotorvej og Horsens Havn vil skabemulighed for at lede lastbiler til og frahavnen uden om bymidten.En transportkorridor mellem havnen ogmotorvejen vil kunne anlægges, så dennæsten kun fører igennem industri-kvarterer. På den måde slipper destore beboelsesområder for støjgenerog tung trafik. Det vil også have ind-flydelse på luftkvaliteten i Horsens by,når tunge dieselkøretøjer ledes udenom byen.Resultater/fordele:• Mindre tung trafik i bymidten tilgavn for luftkvaliteten og trafiksik-kerheden• Nemmere og hurtigere transportaf gods til og fra havnen til gavn forerhvervslivet

Hvide SandeDer ønskes forbedring af transport afgods mellem Ringkøbing, de midt- ogvestjyske transportruter og HvideSande Havn. I første omgang skal derske en forundersøgelse.Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker vejstræknin-gen fra Ringkøbing til Hvide Sandeopgraderet til statsvej og udbyggetefter 2+1 princippet. Den bør væretilpasset modulvogntog.En sådan løsning vil få bred betydningfor hele Vestjyllands forbindelse tilmotorvejsnettet og dermed omverde-nen. En ny og velplaceret vest-øst aksebåde til Østjylland og videre østpå. Ogikke mindst til den største samhan-delspartner og turistmarkedet modsyd i Tyskland. Opklassificeringen børPris 2 mio. kr.Vejstatus Kommunevejvære en naturlig følge af Hvide SandeHavns nye status som godstrafikhavn,der er en realitet ved udgangen af2012. Med resultatet af forundersøgel-sen forventes et overslag over udgif-terne ved realisering af det samledeprojekt.Resultater/fordele:• Fjerne den tunge trafik fra Midt- ogØstjylland• Øget trafiksikkerhed• Mindske CO2udslippet fra trans-portsektoren, da afstandene forkortes• Samfundsmæssig gevinst: 12-20nye virksomheder med i alt 400-500 nye arbejdspladser forventesat ville etablere sig i oplandet

Kalundborg lDette projekt har til formål at sikre entransportkorridor mellem erhvervshav-nen og den nye motorvej på rute 23,ved opgradering af den ensisterendevej.En direkte korridor mellem motorvej oghavn vil sikre en glidende afvikling aftrafikken til og fra havnen og færgerne.Det vil øge trafiksikkerheden for byensøvrige trafikanter, der ikke vil bliveblandet sammen med tung trafik påmindre veje.Resultat/fordele:• Glidende trafik mellem færger ogmotorvej• Øget trafiksikkerhed for blødetrafikanter• Færre trafikgener for beboere ibyen

Kalundborg llOpgradering af den eksisterenderute 22 mellem Kalundborg Havn ogSlagelse/Vestmotorvejen skal gøredet muligt at køre med modulvogntogpå strækningen. Der kører dagligt ca.1.000 lastbiler mellem Kalundborg ogSlagelse, men ruten er ikke egnet tilkørsel med modulvogntog. Modulvogn-tog er samfundsøkonomisk rentabeltog miljømæssigt fornuftigt. Emis-sionen ved kørsel med modulvogntoger 15-20 procent mindre i forhold tiltraditionelle lastbiler. To modulvogntogkan afløse tre konventionelle lastbiler.Endelig vil projektet skabe bedre trans-portveje til Kalundborg Havn.Resultater/fordele:• Færre lastbiler på strækningen• Mindre CO2udslip ved godstrans-port• Bedre økonomi i transport af gods

KoldingProjektet har til formål at sikre, atlastbiler mellem Kolding Havn og mo-torvejen ikke kører gennem byen. Detvil fjerne mange farlige situationer. Af-kørslen fra Jens Holms Vej til Fynsvejer ikke dimensioneret til den mængdetrafik, der dagligt kører på ruten. Hertilkommer, at stigningen til afkørslen iglat føre er for stejl til tunge lastbiler.De tvinges i stedet ind gennem byen.Kolding Havn håndterer årligt ca. 1,8mio. tons gods. Dette kan rundt regnetlastes på 60.000 lastbiler. Ved enmindre ombygning af til- og frakørslentil Fynsvej kan lastbilerne helt undgåat køre gennem byen, men direkte tilmotorvejsnettet nord for byen.Resultater/fordele:• Kan lede al tung trafik uden omKolding by• Hurtig og effektiv afgang til motor-veje året rundtPris 25 mio. kr.Vejstatus KommunevejStatslig medfinansiering10 mio. kr.

NakskovNakskov Havn ligger som en integreretdel af byen. Dette kan give problemer,når der skal afvikles tung trafik til ogfra havnen.Derfor har projektet til formål at øgetrafiksikkerheden på indfaldsvejenRødbyvej og ruten videre til havnen adWinchellsgade og Nybro. Her separe-res fodgængere og cyklister fra denkørende trafik ved at spænde engangbro på ydersiden af broen. På denmåde begrænses faren for ulykker vedafvikling af trafik.I forbindelse med anlæg af Femernfor-bindelsen vil den tunge trafik til ogfra Nakskov Havn stige. Dermed stigerbehovet for en sikker trafikkorridormellem Nakskov Havn og oplandetogså.Resultater/fordel:• Forebygge problemer med stigendetung trafik fra havnen i forbindelsemed Femern-forbindelsen• Sikre bløde trafikanter ved at iso-lere dem fra den tunge trafik

OdenseI Havnepakke 2 blev der givet støtte tilen broforbindelse over Odense Kanal,der ville giver den stadigt stigendemængde tunge trafik til og fra OdenseHavn et alternativ til kørsel gennemmidtbyen. I forlængelse af dette projektsøges der nu om udvidelse af Kerte-mindevej, hvortil trafikken ledes.Det er havnens og kommunens ønskeat udvide Kertemindevej fra 2 til 4 sporsamt opsætte støjskærme på stræk-ningen, således at beboere ikke vilopleve gener fra den tiltagende trafik.Med udvidelsen vil trafikken til og frahavnen kunne afvikles mere effektivtog sikkert med en korridor fra havnensindustrivirksomheder direkte til Ring 3og motorvejsnettet.Med denne opgradering og investerin-gerne fra Havnepakke 2 vil den gen-nemkørende lastbiltrafik kunne ledeshelt udenom Odense midtby.Resultater/fordele:• Fjerne havnerelateret lastbiltrafikfra Odense by••Øget trafiksikkerhed i Odense byBedre og hurtigere trafikforhold forOdenses erhvervsliv

RandersEn udflytning af havnen til ny syd-havn betyder, at det er nødvendigt atanlægge ny adgangsvej til havnen.Den øgede mængde tunge trafik til ogfra det nye erhvervsområde samt E45nødvendiggør også en udbygning ogtilretning af vejen mellem havnen ogE45. Der er behov for 4 ombygninger:Krydset Clausholmvej- Hammelvej,sammenfletningen mellem Hammelvejog Grenåvej og krydset Grenåvej-Ørneborgvej skal ombygges. Hertilkommer en udbygning og forlængelseaf Ørneborgvej frem til det nye havne-område.Resultater/fordele:• Modvirker køer• Forbedrer færdselssikkerheden forbløde trafikanter• Skaber mulighed for, at by og havnfortsat kan udvikles uden gener forhinanden

RønneRønne Havn er Bornholms livsnerve.Projektet har til formål at færdiggørevej- og trafikanlægget til havnen. Detvil sikre færgetrafikken. Samtidig erdet en forudsætning for udbygning afkrydstogter, hvor Bornholm har fåetgodt fat. Projekterne ligger mellemhavn og by. Det er dels trafikafviklingaf området nord for færgeterminalen:En opgradering af Bådehavnsvej til af-vikling af tung trafik (3,5 mio. kroner).Det er krydsudformning ved Remisevejsamt etablering a f en ny rundkør-sel ved Nordre Kystvej (4,5 mio. kr.).Mods syd er det en ændring af MunchPedersens Vej med en ny svingbaneved Havnebakken samt en udretningaf den bøvlede krydsudformning vedSkansevej og Zartmannsvej. (4,1 mio.kr.)Resultater/fordele:• Trafiksikker afvikling af færgetrafik-ken• Mere fremkommelighed• Forbedret mulighed for at udviklekrydstogtstrafikken• Færdiggørelse af projektet fraHavnepakke 2

HirtshalsHirtshals er et logistisk omdrejnings-punkt på korridoren mellem Norge ogEuropa - Jyllandskorridoren. Godsba-neterminalen vil styrke Jyllandskorrido-ren, idet banetransport vil blive mulig-gjort i hele korridorens længde.Godsbaneterminalen ved HirtshalsHavn betyder, at der kan ske en ef-fektiv betjening af heltog med læng-der på 600 meter. Fokus ligger på atoverflytte løstrailere fra vejtransport tilbanetransport.Resultater/fordele:• Styrker Jyllandskorridoren.• Vil medvirke til begrænsning aftrængselsproblemerne på denøstjyske motorvej.• Vil medvirke til at begrænse gods-transportens klimabelastning.

NakskovHavnen ønsker at renovere et jernba-nespor mellem Nakskov Station ogNakskov Havn. Sporet vil være en storstrategisk gevinst for Nakskov Havnog skibstransporten til og fra Sjælland.Således vil havnen blive den enesteerhvervshavn øst for Storebælt med di-rekte jernbanelinje til havnens arealer.Det giver mulighed for at transporterestore mængder gods direkte fra skibtil godstog og derved undgå transportad landevej. Ved blandt andet etable-ringen af ny jernbane mellem Køben-Pris 3 mio. kr.15Status Renoveringhavn-Køge-Ringsted vil det være enfordel for trængslen på vejnettet, hvisde mange tons skærver kan transpor-teres direkte fra skib til jernbanenettet.Statslig medfinansiering3 mio. kr.

Uddybning af sejlrender og havnebassinerDen globale finanskrise har haft stor betydning for de danske erhvervshavne. Som transportcenter for 80 % af al uden-rigshandel har mange havne mærket faldende godsmængder. En klar tendens har også været konsolidering af rederier-nes skibsflåder til større skibe. Større skibe kræver større dybgang, og dybere sejlrender er helt afgørende for havneneskonkurrenceevne og mulighed for at udvikle sig som transport- og erhvervscenter.Derfor er uddybning af sejlrender og havnebassiner afgørende for fortsat at kunne operere som transport- og erhvervscenter.Udgiften til uddybningsprojekter er angivet med det anslåede beløb. Det mulige statslige bidrag beror på en konkret for-handling.

AarhusProjektet har til formål at uddybe hav-nebassinet mellem den nye Omnitermi-nal og Containerterminalen.Større vanddybde sikrer, at havnenogså under vanskelige vejrforhold kanmodtage de største containerskibefra de oceangående ruter. Det er envæsentlig betingelse for, at havnen kanvære fleksibel i forhold til de globalerederiers ruteplanlægning herunderDanmarks eneste direkte rute til Fjern-østen (Mærsk).Resultater/fordele:• Projektet medvirker til at fastholdedanske arbejdspladser i forbindelsemed anløb af disse skibe.• Projektet medvirker til, at fragtentransporteres længst muligt medskib uden omlastning, frem for atfragten sejles til Europas størsteterminaler for at blive omlastet tilmindre skibe eller til lastbiler. Om-lastning og anvendelse af mindre

Frederikshavn IIUddybning af sejlrenden og den nyehavn fra 8 til 13-14 meter. Havnenskal fastholde og udbygge sin positionsom servicehavn for skibe, der sejlergennem Kattegat. Det er nødvendigt,at havnen udvider sin sejlrende for atkunne modtage større skibe (Panmaxklassen) og kunne servicere offshoreindustrien. For at kunne modtage dissestadig større fartøjer i havnen, skalsejlrenden og det nye havnebassinudgraves til 13 meter. Havneprojektethar en samlet værdi på ½ mia. kr.Resultater/fordele:• Frederikshavn Havn beskæftigeri dag 2.500 personer inden for demaritime servicefag. Alt fra leve-ring af daglige fornødenheder tilreparationer i tørdok. Samtidigbidrager havnen gennem sineerhverv og beskæftigelse til 15 %af kommunens skatteudskrivninger.Projektet skal medvirke til at fastholde og udvide industrien i Nordjylland17

OdenseProjektet har til formål at udvidebredden af sejlrenden. Dette sikrer,at større fartøjer kan sejle ind til såvelOdense Havns terminalfaciliteter somtil reparationsværftet. Det vil muliggøreyderligere kommerciel erhvervsudnyt-telse af de faciliteter, som Lindøværftetefterlader og afledt heraf de muligebeskæftigelsesmæssige virkninger,som vil kunne opsuge ledige værftsar-bejdere.Sidst men ikke mindst sikrer udvidel-sen, en væsentlig forbedring af densejladsmæssige sikkerhed samt athavnefaciliteterne kan anløbes døg-net rundt, i forhold til den nuværendesituation, hvor fartøjer over en givenstørrelse kun kan anløbe i dagtimerne.

SkagenProjektet har til formål at uddybe ind-sejlingen og nyt havnebassin i SkagenHavn. Projektet skal også bidrage tilnye erhvervsaktiviteter, som kan styrkebeskæftigelsen i området hele året.Hvis havnen fortsat skal være attraktivfor fiskeri, værfter og andre maritimefaggrupper, skal havnen udvide.Uddybningen fra 9 til 11 meter vilforbedre mulighederne for at modtagetungtlastede fiskefartøjer samt skabemulighed for, at Skagen Havn vil kunnemodtage store skibe til reparation ogklargøring samt krydstogtskibe på vejtil og fra Østersøen.Resultater/fordele:• For Skagen har en fungerendeerhvervshavn afgørende betydningfor byens og virksomhedernes ud-viklingsmuligheder, og byens muligheder for at gøre sig mindre af-hængig af fiskeri. Havnen og virk-somheder med tilknytning tilhavnen skaber direkte og indirektebeskæftigelse for 2.342 personer.Det svarer til 15 % af kommunensskatteudskrivningEn uddybning og udbygning afinfrastruktur med nyt havnebassinvil kunne skabe 300 arbejdsplad-ser på kort sigt, og forventes atkunne skabe 600 arbejdspladserpå længere sigt

SøbySøby Havn er én af tre havne på Ærø,og den eneste der ligger udenforet naturbeskyttelsesområde. Derforer Søby den eneste mulighed for atudvide havnekapaciteten og dermedde maritime erhvervsarealer for øensindustrier.Der søges om statslig medfinansie-ring til etablering af nye yderværkerfor havnen, der vil gøre det muligt atudbygge erhvervsaktiviteterne på Ærø.Søby Havn huser allerede i dag etværft og flere maritime følgeindustrier.En udvidelse af havnens moler vil giveyderligere mulighed for erhvervsaktivi-tet og skabe 100 nye job på Ærø.Processen med at ændre havnen fraen privathavn til delvis kommunalhavner igangsat.