TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 213: Henvendelse af 27/3-13 fra Henrik Busch vedr. trafik i København

Trafik i København – samlet svar på fremsendte spørgsmål.Kære Henrik Busch.Hermed et samlet svar på dine spørgsmål fra Teknik- ogMiljøforvaltningen. Svarene er indsat under hvert spørgsmål.Spørgsmål:Er det korrekt at der i visse beboelsesområder er udstedt flereprivate P-licenser ift. Antallet af faktiske P-pladser?Svar:Det er korrekt at der i enkelte beboerlicenszoner er udstedt flerelicenser, end der er parkeringspladser. En beboerlicens er dog ikke engaranti for en parkeringsplads, men derimod som en prismæssigbegunstigelse af beboere med bil i betalingszonen, og en sådanbegunstigelse må selvfølgelig gælde lige for alle beboere. Teknik- ogMiljøforvaltningen anvender dog løbende opgørelse over udstedtelicenser sammenholdt med antal parkeringspladser, når der skaludpeges lokaliteter med behov for ekstra parkeringspladser, som såanlægges f.eks. ved hjælp af skråparkering.Hvorfor nedlægges der 500-600 P-Pladser omkring Skt. AnnæPlads med henvisning til at der kommer et P-anlæg vedSkuespilhuset, som i øvrigt er markant dyrere for beboerne endP-licensen?Svar:Borgerrepræsentationen besluttede d. 10. juni 2009, at der kanopføres et parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen ved Skuespilhuset.I denne aftale blev det bl.a. forudsat, at antallet af parkeringspladser idet underjordiske anlæg mindst skulle modsvares af en tilsvarendenedlæggelse parkeringspladser i gadeplan i området. Formålet varbl.a. at forbedre forholdene for fodgængere og cykler og invitere til etvarieret byliv i området.Er Kommunen enig i at timing betyder en væsentlig forudsætningfor at man ikke kan nedlægge P-pladser i selvsamme område, føralternativet er på plads?TrafikplanIslands Brygge 37Postboks 4502300 København STelefon3366 3366Mobil2751 4457E-mail[email protected]EAN nummer5798009493149www.kk.dk

Svar:Hvis der til et givet projekt, der involverer nedlæggelser afparkeringspladser, er besluttet, at disse skal erstattes af andre pladser(et sådan princip er specifik vedtaget, når det gælder nedlæggelser afpladser i blå betalingszone) tilstræber forvaltningen altid at sørge foranlæg af nye pladser med så lidt forsinkelse som muligt. I tilfælde afstørre entrepriser, der involverer eksempelvist flere hundrede pladser,kan det dog være vanskeligt at koordinere på en sådan måde, at derikke opstår et tidsrum, hvor pladserne ’mangler’ i byen. Dette ervilkårene, når man operere i en dynamisk storby, hvor et væld mangefaktorer spiller ind.Hvordan tænker Kommunen Ring 2 som går over Kgs. Nytorvrealiseret? Vi ser at vejbanerne halveres og at trafikkendobbeltrettes fra St. Kongensgade mod Holmens Kanal viaNyhavn. Kan busser og lastbiler passere hinanden i de sløjfer derskal skabe den nye linjeføring? Det er et selvmål af dimensionerift. Den trafikmængde der fortsat går fra Christiansborg, Amagerog over Kgs. Nytorv – det vil få trafikken til at bryde sammen her.Svar:Ring 2 har karakter af en indre ringvej, som i sin udformningskal forholde sig trafikkens sammensætning samt den omliggende by.Netop omkring Kgs. Nytorv er trafikken de kommende år omlagtgrundet anlægget den nye station på af Cityringen. Ved sådanneomlægninger er det en logisk følge, at det sjældent muligt atopretholde samme kapacitet, da der er mindre plads til rådighed. Heriindgår, at det er vigtigere at have to spor hvor større køretøjer kanpassere hinanden, end at have tre eller fire spor, hvor dette ikke ermuligt.Hvorfor har Kommunen bevidst nedprioriteret de grønne bølgerog den intelligente trafikafvikling i og omkring byen?Svar:Københavns Kommune har langt fra nedprioriteret arbejdet meden intelligent trafikafvikling. I budgettet for 2013 er afsat 93. mio. kr.til modernisering af de tekniske systemer og til udvikling af nye ITS-løsninger. Netop de grønne bølger er ganske komplekse at udforme.Disse skal i sagens natur ’afbrydes’ på et tidspunkt, hvorved denkrydsende og svingende trafik også kan afvikles. Gives der længeretid grøn i en retning, vil dette til gengæld skabe længere køer isideretningerne.Hvorfor har Kommunen ikke tænkt signaloptimering ind vedcentrale knudepunkter som netop er skabt efter anlæg afomfattende vejarbejder og omlægninger?Side 2 af 8

Svar:Ved alle større og mindre anlægsarbejde indarbejdessignaloptimering under hensyn til de mange interesser, som ofte er imodstrid men hinanden. Som tidligere nævnt er der ved omlægningerden logiske følge, at det sjældent muligt at opretholde sammekapacitet på vejnettet, da der er mindre plads til rådighed.Hvorfor sker der ikke en koordinering af vejarbejder iKommunen og i øvrigt mellem Kommunen og Vejdirektoratethvor der er sammenfald?Svar:Der sker en løbende koordinering af vejarbejder i KøbenhavnsKommune. 9 ud af 10 opgravninger foretages af en privateledningsejere eller bygherrer, og disse arbejder koordineres i videstmuligt omfang med de kommunale arbejder. Men netop disse mangeinteresser og uafhængige budgetter gør koordineringen kompleks,hvorfor det ikke altid er muligt at koordinere alle opgravninger imindste detalje. Vejdirektoratet og Københavns Kommune harigangsat et løbende strategisk samarbejde, bl.a. med henblik på bedreat kunne informere omkring sammenfaldende vejarbejder.De mange vejarbejder der igangsættes her og der og alle vegnelever sit eget liv. Hvorfor er der ikke kontrol med og aftaler omhvornår arbejdet er færdigt?Svar:Som du sikkert ved, så er der en lang række både større ogmindre anlægsprojekter i gang. Disse er planlagt for at udvikle byen,sikre bedre fremtidig trafikafvikling og fremkommenlighed, samtnedsætte CO2 udslip i byen.Vi har i København meget fokus på at eksekvere vores projekterhurtigst og bedst muligt, netop for at lette på de udfordringer somvejarbejdet giver trafikken. Samtidig skal vi også tage hensyn til deskattebetalende borgere, som bor i kommunen, ved at håndhæve enspærretid for støjende arbejde. Ved projekter hvor der ikke bor mangeborgere, giver vi dispensation til udvidet arbejdstider, for at fremmeeksekveringen. Vi har også flere gange flyttet tidspunktet, ellerstoppet planlagte projekter på grund af, at trafikken ville blive forbelastet af det. Så vi gør absolut noget ved det, med hensyn tilkoordinering og tilsyn.Hvorfor igangsætter man vejarbejder og f.eks. anlæg af ca. 200meter cykelsti i Gothersgade i december som er en vigtigjulehandelsmåned for detailhandel? De afledte effekter varenorme og hvorfor skal det tage ca. 2 mdr. at anlægge det stykkecykelsti?Side 3 af 8

Svar:Cykelstiprojektet i Gothersgade blev igangsat primo november2012 med forventet afslutning i marts 2013. Der er desværre flereforhold, som har gjort arbejdet mere kompliceret end først antaget –bl.a. vintervejret og tekniske udfordringer med at etablereledningsføring til de enkelte signalstandere i signalanlægget iKronprinsessegadekrydset. I følge den foreliggende tidsplan forventescykelstien at åbne medio april 2013.Hvorfor fjernes der vejkapacitet igen og igen rundt omkring nårkapaciteten fortsat er nødvendig, fordi alternativerne ikke er påplads?Svar:Københavns Kommune ønsker politisk at fremme den grønnemobilitet, hvilket indbefatter, at fokus er på at skabe gode vilkår forden kollektive trafik, cykeltrafikken og fodgængertrafikken. Dettemedfører konkret at antallet af cyklister og antallet af buspassagerermedtages på linje med antallet af køretøjer, når vejnettes begrænsedekapacitet skal prioriteres.Er Kommunen enig af den samlede miljøpåvirkning vel blivereduceret såfremt det er lettere at finde P-pladser i byen og atsøge trafikken kan reduceres?Svar:Søgetrafikken efter parkeringspladser udgør en ganskebegrænset del af det samlede trafikarbejde, og miljøpåvirkningen somfølge af søgning efter en plads udgør en endnu mindre del. Menkommunen er enig i, at det kan være et irritationsmoment at skullelede efter en ledig plads, men at denne irritation er uforholdsmæssigmeget større end det reelle problem.Er Kommunen enig i at CO2 og den samlede miljøpåvirkning vilblive reduceret, såfremt at fremkommeligheden i byen optimeres?Svar:Københavns Kommune vurderer at en forbedretfremkommelighed for biltrafikken har en lille indvirkning på CO2udledningen, såfremt den forbedrede fremkommelighed ikke blotmedfører en øget biltrafik. Øges biltrafikken vil udledningen igenstige. Derfor er den politiske vision, at der skabes grøn mobilitet vedat sikre god fremkommelighed for cykler og busser, samt at der satsesbredere på den kollektive trafik ved fx anlæg af mere metro.Hvad er profilen på de nye ca. 1.000 nye borgere der flytter tilKøbenhavn hver måned? Er det unge, ældre – hvad er derestransportbehov og forventninger til byen?

Svar:Kommunens opgørelser viser at ca. 2/3 af de nye borgere erunder 30 år, og at der kun i aldersgruppen over 85 år kan registreresen fraflytning. Ca. 20 % af de nye borgere er mellem 0 og 19 år, ca. 43% er mellem 20 og 29 år, ca. 25 % er mellem 30 og 64 år, ca. 15 % erfra 65 – 85 år. Væksten i indbyggertallet dækker over såvel tilflytteresom nyfødte. Hvordan disse nye borgere transporterer sig er etindividuelt valg, men kommunens politikere ønsker via deres visionerfor byen, at det i videst muligt omfang sker med grønnetransportformer.Er det forsat Kommunes plan at P-afgifterne skal stige? Vilprovenuet gå til at fremme infrastrukturen?Svar:Kommunen har ingen planer om at lade prisen for parkeringbetalingszonen stige. De seneste år er prisen udelukkende reguleret itakt med den gældende prisudvikling i samfundet.Er Kommunen enig i at den kollektive trafik skal være bedre,mere præcis, billigere og endnu mere veludbygget – før at mankan få bilisterne til at overveje den kollektive trafik som etværdigt alternativ?Svar:Der er i Københavns kommune et veludbygget kollektivttrafiknet, som fra 2018 med etablering af Cityringen, vil give langtstørstedelen af kommunen boliger, arbejdspladser oguddannelsesinstitutioner en stationsnær lokalisering. Hvorbanebetjeningen ikke er til stede, suppleres med højfrekventbusbetjening, som fx på Frederikssundsvej og Amagerbrogade.Københavns Kommune vurderer derfor at alternativet allerede i dag ertil stede.Hvordan vil man sikre fremkommeligheden for den trafik som”bare” har kører igennem byen fordi det er den korteste vej?Hvad er tallene i dag på den trafik der ikke reelt har noget at gørei byen – men som blot smutter igennem?Svar:Trafikken som er gennemkørende i København indgår på ligevilkår med den øvrige trafik. Københavns Kommune har ikkeofficielle opgørelser som isolere den trafik som kører gennem byenuden ærinde.Har Kommunen et samlet overblik over de håndværkere, liberaleerhverv m.fl. som faktisk har et ærinde i byen og som har brugfor at køre til og fra for at løse opgaver og udføre deres hverv?

Svar:Trods forskellige kilder og opgørelsesmetoder, er det ikkemuligt at isolere den trafik som vedrører håndværkere og liberaleerhverv, fra den samlede trafik.Hvis vi evner at løse den nuværende trængsel i København, kander så stilles garanti for at Kommunen ikke igen ”stjæler”vejkapacitet for at der igen skabes trængsel?Svar:Københavns Kommune vurderer, at det ikke er muligt ateliminere trængslen fuldstændigt, da trafikken i København kører i etnetværk, hvor der til enhver tid vil være modsatrettede ønsker ogprioriteringer. Kommunen ”stjæler” heller ikke vejkapacitet.Vejkapaciteten skal deles og fordeles mellem fodgængere, cyklister,buspassagerer og bilister, og er i København mange steder betinget afat foregå i gaderum som ikke kan udvides, da det vil medførenedrivning af bygninger, hvilket ikke er politisk ønsket. Opprioriteresden ene trafikantform på en strækning, vil det naturligt følge, at andretrafikantformer prioriteres anderledes. Dette kan heller ikke ITS-løsninger ændre grundlæggende på.Hvorfor fremsætter Kommunen forslag om at lukkeAmagerbrogade med nuv. Status – og gør det i august 2012 et pardage før Trængselskommissionen starter sit arbejde?Svar:Københavns Kommune har ikke planer om at lukkeAmagerbrogade for trafik. Dette er desværre en udbredt misforståelse,som fejlagtigt er opstået. Det er et politisk ønske at give gaden et løft,hvilket er en del af en samlet plan for trafikken på Amager, vedtagettilbage i 2003. Københavns Kommunes har i de mellemliggende årgennemført en stribe projekter på vejene omkring Amagerbrogade,hvilket nu muliggør en omdannelse til en såkaldt ”strøggade”, hvorden lokale trafik og navnlig fodgængere og cyklister opprioriteres.Er trafikomlægningerne på Amagerbrogade afstemt med politietsom er øverste myndighed?Svar:Planerne for Amagerbrogade udvikles i samarbejde med en langrække af interessenter, herunder Politiet.Tænker Kommunen samlet set samfundsøkonomisk og medborgernes samlede oplevelse af at det at bo og besøge byen oghovedstaden kan være en god og effektiv oplevelse.Svar:Københavns Kommune er ganske bevidst om sin rolle i forholdtil borgere og erhvervsliv. At udvikle en storby som Københavnkræver god økonomisk styring og bevidsthed omkring samfundetsSide 6 af 8

mange ønsker. Prioriteringen af grøn mobilitet er netop truffet for atkunne give såvel borgere som besøgende og erhvervsliv, de samlet setbedste vilkår.Bakker Kommunen op og det nye by-cykelprojekt og gårhelhjertet ind i at profilere København også på det punkt?Svar:Københavns Kommune er en cykelby og de seneste årsinvesteringer i netop cykelinfrastruktur understøtter kommunenspolitik på området. Det nye bycykelprojekt bakker kommunen også opog har i den forbindelse afsat et mio. beløb til formålet.”Giv et Praj” er en vældig fin ordning. Den seneste tid har vioplevet at de praj vi indsender blot registres som modtaget – menuger efter er der ikke fulgt op. Hvad er status på denne ellers godeløsning til at give Kommunen oplysning om hvor noget er gåetgalt, halter eller skal rettes op?Svar:Tak fordi du benytter ’Giv et praj’ og vi hører altid gerne omhvad der kan gøres bedre. Det kan være korrekt, at nogle typer af prajgår direkte fra at være sat til ’modtaget’ til et stykke tid efter at blivesat til ’afsluttet’, dvs. uden det indikeres på prajet, at der er rent faktisker sat en udbedring i gang, men det plejer dog ikke at være den typeder tager flere uger. Derfor vil det være allerbedst om du kankontakter Giv et praj direkte på[email protected]og oplyser hvilkeprajtyper og/eller adresser på de praj, som du oplever deruhensigtsmæssigheder med. Så vil det være muligt at undersøgesagen til bunds, så du fortsat finder det relevant at anvende ’Giv etpraj’.Det er som sagt vigtigt for byens næringsliv at vide om der fortsater støtte til at bakke op om de mange arbejdspladser vi trods altskaber i byen. Du skal vide at de mange vejarbejder,trafikomlægninger og andet rod i byen fylder rigtigt meget i voreshverdag og kunderne nævner det dagligt mange steder, at nu erdet blevet for svært at komme frem rundt omkring – både sombilist, men også som fodgænger og cyklist – med alle de ”huller ivejene”.Svar:Det er et ønske fra politikkerne og borgerne, at udviklehovedstaden og København er i disse år begunstiget af en positivudvikling. Københavns Kommune arbejder selvfølgelig meget seriøstpå at gener ved anlægsprojekter bliver minimeret, med denprojektportefølje, som er vedtaget af politikkerne med Metro-cityringen og Nordhavnsvej tunnellen, samt mange andreSide 7 af 8