Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsTrafikudvalg.KOM (2013) 28

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. januar 2013 fjerde jernbanepakke, herunderforslag til ændring af den såkaldte PSO-forordning om de nationale markederfor personbefordring med jernbane.Forslaget indeholder fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig per-sonbefordring, herunder at kontrakter skal sendes i udbud fra december2019.Kommissionen foreslår desuden, at der udarbejdes planer for offentlig per-sonbefordring, hvori der fastsættes mål for den offentlige transportpolitik ogudbud. Tilsynsorganet skal overvåge dette. Derudover foreslår Kommissio-nen, at i de medlemsstater, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmar-ked, skal medlemsstaterne sikre adgang til rullende materiel for interesseredeoperatører.

2. Baggrund

Som en del af fjerde jernbanepakke har Kommissionen ved KOM (2013) 28 af30. januar fremsendt forslag om forslag til ændring af forordning (EF) nr.1370/2007 for så vidt angår åbning af de nationale markeder for personbefor-dring med jernbane. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. februar i dansksprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91 og skal be-handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Som baggrund for forslaget henviser Kommissionen til hvidbog om fremtidenstransportpolitik fra marts 2011, hvor Kommissionen fremfører sin vision for etfælles europæisk jernbaneområde med et indre jernbanemarked, hvor europæ-iske jernbaneselskaber kan udbyde deres tjenester uden at være hindret afunødige tekniske og administrative barrierer.Kommissionen peger desuden på, at der i løbet af det seneste årti er vedtagettre lovpakker for jernbanesektoren, som har til formål at åbne de nationalejernbanemarkeder og gøre dem mere konkurrencedygtige og kompatible påEU-niveau.Til trods for EU's lovgivningstiltag er jernbanernes andel af transportmarkedetinternt i EU fortsat beskeden.Kommissionen fremhæver, at langt størstedelen af den indenlandske trafikbe-tjening ikke foregår på et forretningsmæssigt grundlag, men på baggrund afkontrakter om offentlig trafikbetjening. Eftersom der ikke findes fælles EU-regler om tildelingen af kontrakter om offentlig trafikbetjening, har nogle med-lemsstater indført konkurrencebaseret udbud af kontrakter, mens andre tilde-ler dem direkte uden forudgående udbud.Kommissionen finder således, at der er et kludetæppe af forskellige regelsæt iEU, der gør det vanskeligt for jernbaneselskaberne at udnytte det fulde poten-tiale ved at drive virksomhed på det indre marked.

3. Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget er at forbedre kvaliteten afpersonbefordringen med jernbane og øge driftseffektiviteten, for at gøre jern-banerne mere konkurrencedygtige og attraktive sammenlignet med andretransportformer.Forslaget indeholder fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig per-sonbefordring med jernbane sammen med ledsageforanstaltninger, der tagersigte på at forbedre udbudsprocedurerne.Definition af kompetent lokal myndighedKommissionen foreslår at præcisere udtrykket "kompetent lokal myndighed" iden gældende forordning. Præciseringen skal gøre det klart, at en "kompetentlokal myndighed" dækker byområder eller landdistrikter og ikke store dele afdet nationale område.Plan for offentlig personbefordringKommissionen ønsker, at de kompetente myndigheder opstiller og ajourførerplaner for offentlig personbefordring, der dækker alle relevante transportfor-mer for det område, som de er ansvarlige for. I planen fastsættes mål for denoffentlige transportpolitik, og hvordan målene nås.

De offentlige serviceforpligtelser og tildelingen af kontrakter skal ske i overens-stemmelse med de gældende planer.Ved fastlæggelsen af de offentlige serviceforpligtelser udarbejder den kompe-tente myndighed et udkast til disse forpligtelser og deres anvendelsesområde,og hører på passende vis de relevante berørte parter og tager hensyn til deressynspunkter.Ved offentlig personbefordring med jernbane gælder desuden, at tilsynsorganet(Jernbanenævnet), skal sikre, at kravene i planen opfyldes.Maksimal værdi af en kontraktKommissionen foreslår, at den maksimale volumen af en kontrakt om offentligtrafikbetjening opgjort i togkilometer, maksimalt må være den højeste værdi afenten 10 mio. togkilometer eller en tredjedel af den samlede volumen af per-sonbefordring med jernbane på nationalt plan.Direkte tildeling ved mindre kontrakterKommissionen finder, at direkte tildeling fortsat skal være mulig for offentligpersonbefordring med jernbane, hvis den årlige gennemsnitsværdi anslås til: a)mindre end 5 000 000 EUR eller b) hvis det årlige transportarbejde er mindreend 150 000 vognkilometer.Krav om udbudKommissionen foreslår, at den gældende forordnings artikel 5, stk. 6, udgår,således at de generelle regler for udbudsprocedurer også kommer til at gældefor jernbanebefordring, og den eksisterende mulighed for direkte tildeling afkontrakter bortfalder.Adgang til rullende materielKommissionen foreslår, at i de medlemsstater, hvor der ikke findes et velfunge-rende leasingmarked for rullende materiel, er det op til de kompetente myn-digheder at træffe foranstaltninger, der sikrer effektiv adgang på lige vilkår tilrullende materiel.Hvis der således på et transportmarked ikke findes virksomheder, der leaserrullende materiel på lige og kommercielt levedygtige vilkår til alle relevanteoperatører, finder Kommissionen, at medlemsstaterne skal sørge for, at rest-værdirisikoen i forbindelse med rullende materiel bæres af de kompetentemyndigheder.Kommissionen foreslår, at de nærmere bestemmelser for procedurer og foran-staltninger, der skal sikre adgang til det rullende materiel, skal fastlægges igennemførelsesretsakter på grundlag af undersøgelsesproceduren senest 18måneder efter forordningens ikrafttræden.

Offentliggørelse af oplysninger om kontrakterKommissionen foreslår, at hver kompetent myndighed skal offentliggøre enårlig rapport om de offentlige serviceforpligtelser, den er ansvarlig for, medoplysninger om startdato og løbetid for kontrakter. Rapporten skal sondre mel-lem bustrafik og skinnebåret trafik, og give mulighed for at kontrollere og vur-dere det offentlige transportnets effektivitet, kvalitet og finansiering.Overgangsperiode i forbindelse med kravet om udbudKommissionen finder, at kontrakter der er tildelt direkte i perioden 1. januar2013 - 2. december 2019, kan fortsætte, indtil de udløber, dog højst til den 31.december 2022.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil i henhold til TEUF art. 294 skulle høres. Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at medlemsstaternes indsats alene ikke kan sikre etsammenhængende jernbanemarked i EU og løse problemet med forskelligarte-de fortolkninger af lovgivningen. Kommissionen finder således, at problemetskerne er opretholdelsen af nationale regler, der fungerer som hindringer for detindre marked.Indsatsen på EU-plan skal sikre en konsekvent gennemførelse af EU's acquispå jernbaneområdet, hvilket skulle føre til oprettelsen af et fælles europæiskjernbaneområde uden nogen unødvendige administrative og tekniske hindrin-ger.Regeringen er af den opfattelse, at en række forhold i den gældende forordning,fortsat bedst lader sig regulere på nationalt niveau, hvor indsigten i nationalebehov for drift, service mv. er størst.Regeringen finder dog samlet set, at nærhedsprincippet er overholdt, da rege-ringen anerkender, at hvis der skal skabes et indre marked for offentlig person-befordring på jernbaneområdet, må der være fælles rammebetingelser, herun-der i forhold til udbud af kontrakter om offentlig personbefordring.

6. Gældende dansk ret

Området er i dag reguleret af den gældende EU-forordning. Såfremt forslagetgennemføres med dets nuværende indhold, vil der være behov for at foretageændringer.

Forslagetstatsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser er megetkomplekse, og på nuværende stadie vanskelige at vurdere bl.a. i forhold tilDSB’s rolle og værdi.Kommissionens forslag om udvikling af planer for offentlig personbefordringog offentliggørelse af årsrapporter mv. vil medføre øgede administrative konse-kvenser for aktører i transportsektoren, først og fremmest for Transportmini-steriet, tilsynsorganet (Jernbanenævnet) og trafikselskaberne.Regeringen er i gang med at afdække konsekvenserne af forslaget. Disse vilblive beskrevet nærmere i et supplerende grund- og nærhedsnotat såfremt hø-ringen skulle give anledning hertil.

8. Høring

Forslag blev sendt i høring den 7. februar med frist den 6. marts 2013 i EU-specialudvalget for transport samt til følgende organisationer: Aarhus LetbaneI/S, DNV KEMA, Lloyds, Aktins Danmark A/S, NIRAS samt Siemens A/S og Jern-banenævnet.

Følgende høringssvar er modtaget.DSB:"DSB hilser forslagene velkomne. DSB støtter op om forslaget om at åbne forkonkurrence på de nationale jernbanemarkeder. Konkurrence bør ikke være etmål i sig selv, men DSB er af den overbevisning, at konkurrence kan være medtil at skærpe operatørernes omkostningsbevidsthed samt i sidste ende at for-bedre det produkt, som passagererne modtager.Det er dog afgørende at sikre, at konkurrencen sker på lige og fair vilkår, og atgrundlaget for konkurrencen udformes med højdetagen for, at den nuværendekonkurrence primært foregår mellem statsejede operatører, som opererer un-der vidt forskellige rammer.Der er stor forskel på størrelsen og geografien og dermed også jernbanesyste-merne i de forskellige europæiske markeder. Nogle er – som Danmark – præ-get af enkelte vigtige hovedfærdselsårer, mens andre lande har langt størregeografisk fleksibilitet i tilrettelæggelsen af udbud. Derfor er det ikke uden be-tydning i forhold til passagerernes rejseoplevelse samt netværksfordele, hvor-vidt der opsættes fleksible eller rigide rammer for størrelsen på en udbudtstrækning.Af hensyn til tilpasning til nationale og økonomiske forhold samt af hensyn tilnærhedsprincippet finder DSB det endvidere vigtigt, at man ikke fratager de

nationale kompetente myndigheder muligheden for at vælge at tildele en kon-trakt direkte uden forudgående udbud. Det er således DSB’s opfattelse, at an-svaret for at fastsætte kontrakttildelingsform med eller uden forudgående ud-bud fortsat skal være hos de nationale kompetente myndigheder.Nedenfor følger DSB’s bemærkninger til de forskellige dele af forslaget. Detbemærkes, at kommentarerne til artikel 2a, stk. 6, litra b) og artikel 5, stk. 6 iforslag COM(2013)28 er særligt væsentlige.DSB uddyber gerne sine bemærkninger ved et møde med Transportministeriet.Som følge af forslagets artikel 1, stk. 1, litra b) foretages en ændring i for-ordningens artikel 2, litra e), så bestemmelsen suppleres med følgende:”Offentligeserviceforpligtelser omfatter ikke offentlig personbefordring,der er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at udnytte net-værkseffekterne på lokalt, regionalt eller subnationalt plan."DSB anser den supplerende del af definitionen af offentlig serviceforplig-telse som værende for snæver. For det første bør definitionen efter DSB’sopfattelse ikke begrænses til, hvad der er nødvendigt for at udnytte net-værkseffekter på lokalt, regionalt eller subnationalt plan, men det børoverlades til de kompetente myndigheder at vurdere det nødvendige om-fang af kontrakter om offentlig serviceforpligtelse i overensstemmelse mednærhedsprincippet, herunder at have mulighed for at lægge vægt på nati-onale netværksfordele. Derudover står det ikke helt klart, hvad der forståsved begrebet ”netværkseffekter”.Ifølge forslaget til en ny artikel 2a i forordningen (som er at finde i forsla-gets artikel 1, stk. 2) skal de kompetente myndigheder regelmæssigt opda-tere og ajourføre planer for personbefordring. Det er ikke nærmere angi-vet, hvad der menes med ”regelmæssigt”, hvilket derfor må være op til deenkelte medlemsstater at afgøre. Det er heller ikke angivet på hvilketsprog, planerne skal offentliggøres, og DSB antager derfor, at det alene erpå medlemsstatens eget sprog. DSB ser det generelt som positivt, at derfastsættes planer for offentlig personbefordring men anser detaljerne fast-sat på EUplan i forslagets artikel 2a. stk. 1, litra a) til e) som for vidtgåen-de. Der bør overlades et større skøn til de nationale kompetente myndig-heder.I forslaget til den nye artikel 2a, stk. 6, litra b) (som er at finde i forslagetsartikel 1 stk. 2) fastlægges en maksimal årlig volumen for kontrakter omoffentlig trafikbetjening til den højeste værdi af 10 mio. togkilometer elleren tredjedel af den samlede volumen af personbefordring med jernbane pånationalt plan, der er omfattet af en kontrakt om offentlig trafikbetjening.DSB ser store udfordringer i dette forslag:1. For det første er det hensigtsmæssigt og bedst stemmende mednær-hedsprincippet, at de kompetente myndigheder i den enkelte med-lemsstat har ansvaret for at fastsætte størrelsen på kontrakter om of-

fentlig trafikbetjening på baggrund af de konkrete forhold i det pågæl-dende område og inden for rammerne af national lovgivning.2. For det andet kan et krav om opdeling i kontrakter af maksimum entredjedel af landets størrelse føre til tab af væsentlige netværksfordele,hvilket kan medføre en forringet rejseoplevelse for kunderne samt enøkonomisk uhensigtsmæssig brug af materiel samt øgede administra-tive omkostninger. Danmark har på grund af sin geografi enkeltestrækninger, som er helt afgørende for al landsdækkende - samt en delregional – trafik. Dette har betydning når man planlægger brugen afmateriel i fjern_ og regionaltrafikken, og kan medføre et uforholds-mæssigt stort tab af netværksfordele ved en opdeling af trafikken i etgivent antal udbudspakker. I andre lande som f.eks. Tyskland, Frank-rig m.fl. er der en langt større geografisk betinget frihed ift. opsplit-ning af jernbanen i forskellige udbudte pakker. En særlig problematikligger i, at begrebet ”densamlede volumen af personbefordring medjernbane på nationalt plan”ikke er klart defineret. Hvis ”volumen” erensbetydende med antal passagerer, vil det i Danmark f.eks. få denkonsekvens, at S-banen vil skulle deles op i mere end én kontrakt. Hvisderimod volumen henviser til antal passagerkilometer, vil Sbanenkunne udbydes samlet.3. For det tredje er der stor forskel på, hvad en tredjedel af den samledevolumen af personbefordring med jernbane på nationalt plan udgør ide forskellige medlemsstater f.eks. hhv. i Danmark og Tyskland, ogforslaget får derved ganske forskellig betydning for medlemsstaterne. Ismå og mellemstore medlemsstater vil landet skulle opdeles i mindrestrækninger end de store medlemsstater. Hvis Kommissionen ønskerat undgå kontrakter, der dækker hele en medlemsstats område, kander eventuelt foreslås en formulering, der dækker dette.I forslaget til artikel 4, stk. 8, 2. sætning (som er at finde i forslagets artikel1, stk. 3) foreslår DSB tilføjet, at det alene er offentligt tilgængelige infor-mationer, som de kompetente myndigheder skal stille til rådighed for allede interesserede parter, således at sætningen vil lyde: ”Disseinformatio-ner omfatter offentligt tilgængelige oplysninger om passagerefterspørg-sel…”.Dette er baseret på omkostningerne forbundet med at identificereog stille de pågældende informationer til rådighed, og at der er tale omforretningsfortrolige oplysninger og know how tilhørende de eksisterendeoperatører.Rækkefølgen på grænserne i forslaget til artikel 5, stk. 4, litra a) og b) (somer at finde i forslagets artikel 1, stk. 4) bør efter DSB’s opfattelse afklares. Ilitra a) er grænsen således højere (5 mio. €) for kontrakter, som omfatteroffentlig personbefordring med jernbane i modsætning til 1 mio. € for øv-rige kontrakter. Litra b) derimod indeholder lavere grænser for kontrak-ter, som omfatter offentlig personbefordring med jernbane (150.000

vognkilometer) i modsætning til øvrige kontrakter (300.000 vognkilome-ter) .Forslaget til artikel 5, stk. 6 (som er at finde i forslagets artikel 1, stk. 4)ophæver muligheden for den kompetente myndighed i den gældende for-ordning nr. 1370/2007 for at indgå kontrakter om offentlig trafikbetjeningmed jernbane uden forudgående udbud. Efter DSB’s opfattelse bør dengældende forordnings artikel 5, stk. 6 og muligheden for direkte kontrakt-indgåelse opretholdes. Den kompetente myndighed bør i overensstemmel-se med nærhedsprincippet fortsat have ansvaret for at vurdere, i hvilke til-fælde kontraktindgåelse på baggrund af en udbudsprocedure er den mestegnede kontraktstildelingsform og i hvilke tilfælde direkte kontraktindgå-else er den mest egnede form på baggrund af de konkrete omstændighe-der. Den kompetente myndighed kan ved anvendelsen af en kombinationaf udbudte kontrakter og direkte tildelte kontrakter skabe og opretholde etkonkurrencepres på operatørerne uden at miste fordelene ved direkte kon-trakttildeling, eksempelvis af kontrakter på hovednettet. Efter DSB’s op-fattelse bør forslaget til artikel 5, stk. 6 således erstattes med den gælden-de forordnings artikel 5, stk. 6.1Såfremt der kan opnås enighed om, at medlemsstaterne forsat har mulig-hed for at tildele kontrakter direkte, er der behov for følgende konsekvens-rettelser:oForslaget til artikel 8, litra a) (som henviser til forslagets artikel 1, stk.7) henviser alene til artikel 5, stk. 3. Som en konsekvens af at den gæl-dende forordnings artikel 5, stk. 6 og muligheden for kontraktindgåel-se uden forudgående udbud efter den kompetente myndigheds skønefter DSB’s opfattelse bør opretholdes, og at der i øvrigt i forslaget erændringer til andre af bestemmelserne i artikel 5, foreslår DSB, at ar-tikel 8 henviser til ”artikel 5” og ikke artikel 5, stk. 3.Som en konsekvens af at den gældende forordnings artikel 5, stk. 6 ef-ter DSB’s opfattelse bør opretholdes, og at der fortsat i ifølge Kommis-sionens forslag vil være mulighed for kontraktindgåelse uden forud-gående udbud efter artikel 5, stk. 2, 4 og 5 bør forslaget til artikel 8,litra b) slettes.Endelig bemærkes, at forslagets præambel bør ændres i overens-stemmelse med ovennævnte bemærkninger. Herunder bør betragt-ning nr. 7, 10, 14, 15 og 16 slettes.”

gen af 2019, sådan som det allerede er tilfældet på busområdet. Dog således, atpligten kun omfatter kontrakter over et vist volumen. Kommissionen opstiller iden forbindelse optioner for at sikre, at adgangen til rullende materiel ikkebliver en begrænsende faktor i at opfylde målsætningerne.Det er DI Transport opfattelse, at konkurrence om driftsopgaverne kan være etaf flere midler til at opnå en effektiv, velfungerende, kundeorienteret og inno-vativ jernbane. Det må dog også konstateres, at fremdriften i at skabe et vel-fungerende jernbanemarked har været relativt begrænset til dato. Dette tiltrods for, at der er god evidens for, at konkurrence er et velegnet instrument tilat opnå de ønskede effekter. De gode eksempler kan for eksempel findes i Eng-land og Sverige, men også i Danmark.DI Transport skal derfor anbefale, at Danmark tager positivt imod Kommissio-nens forslag. DI Transport har bemærket, at der i TransportministerietsGrund- og nærhedsnotat dateret 27. februar 2013 til Folketingets Europaudvalgog Transportudvalg angives visse danske forbehold over for Kommissionensforslag. Vi finder det påkrævet at knytte enkelte bemærkninger til disse forbe-hold.Først og fremmest finder vi det problematisk, at Grund- og nærhedsnotatet sletikke berører Kommissionens konsekvensanalyse af forslagene. Vi taler om of-fentlig servicetrafik, hvortil der knytter sig en betydelig skattefinansiering. Net-op derfor bør de økonomiske effekter af forslaget reflekteres over for de politi-ske beslutningstagere. Kommissionen angiver, at forslaget i sin helhed vil skabeen nettonutidsværdi på 21 – 29 mia. EUR i perioden 2019 – 2035. De positiveøkonomiske effekter i den danske kontekst afspejles på tilsvarende vis i flereuafhængige danske rapporter, f.eks. BCG-rapporten fra 2009 og Quartz-rapporten fra 2011. Vi skal derfor anbefale, at de økonomiske effekter af Kom-missionens forslag belyses objektivt i en ny uafhængig analyse. Vi er af denopfattelse, at en sådan analyse kan gennemføres tids nok i forhold til den politi-ske proces om Kommissionens forslag. Vi finder det nødvendigt, at de økono-miske effekter afspejles i den videre danske forberedelse af sagen.Det anerkendes i ovennævnte Grund- og nærhedsnotat, at konkurrence kanvære et middel til at fremme effektivitet hos togoperatørerne, men også at derkan være visse udfordringer forbundet hermed, herunder tab af stordriftsforde-le, risici om for-syningssikkerhed og eventuelt tab af kontinuitet i den langsig-tede udvikling af sektoren.DI Transport er enig i, at konkurrence på jernbaneområdet indeholder en ræk-ke udfordringer, herunder det vigtige i at sikre forsyningssikkerhed i et sam-fundsvitalt transportsystem. Vi er dog også af den opfattelse, at sådanne udfor-dringer kan imødegås gennem omhyggelige strategiske overvejelser, grundigplanlægning og god kontraktstyring.

For eksempel er det danske jernbanesystem allerede opdelt i en række delseg-menter (S-tog, Kystbane/Øresund, Landsdelstrafik vs regionaltrafik osv.), hvorimellem der formentlig ikke findes synergier, der bidrager til særlige stordrifts-fordele. I bedste fald kan man hævde, at objektiv viden om det optimale forholdmellem segmentstørrelse og stordriftsfordele er ikke eksisterende. Denne vigti-ge mangel taler også for gennemførelse af en objektiv analyse, jf. ovenfor.I et udbudssystem håndteres kravet om høj forsyningssikkerhed dels i dengrundige udvælgelse af kontrakthaver, men også i kraft af kontraktuelle be-stemmelser om mislighold og operatørens garantistillelser. Sidstnævnte vareksempelvis netop, hvad der blev taget i anvendelse for nylig, da en dansk ope-ratør måtte forlade sin kontrakt med Skånetrafikken før tid. Overdragelsen tilSkånetrafikkens nødoperatør fandt sted uden trafikale gener.Vedrørende argumentet om tab af kontinuitet i den langsigtede udvikling afsektoren, vil vi hævde, at spørgsmålet om kontinuitet først og fremmest er af-gørende i forhold til infrastrukturens udvikling. Denne del berøres jo netopikke af Kommissionens forslag, men vil fortsat være en strategisk opgave forstaten. Derimod vil et udbudssystem skabe et langt mere fleksibelt system, hvorordregiver har arms længde til driftsoperatøren, og dermed bedre vil være istand til at træffe rationelt funderede beslutninger, der nemmere kan tilpassesig ændringer i konteksten, for eksempel i rejse- og forbrugsmønstre.Der henvises i notatet også til en generel bekymring for, om der reelt eksistereret tilstrækkeligt byderfelt til at servicere obligatorisk udbud. På dansk holdrejses endvidere en bekymring for, hvordan konkurrencen vil blive, når jernba-nemarkedet i et vist omfang består af offentligt ejede jernbaneselskaber. Vifinder i den sammenhæng, at man bør være opmærksom på, at en for nærvæ-rende relativt begrænset markedsdannelse jo netop er forårsaget af, at der hid-til ikke har eksisteret et egentligt større, sammenhængende og kontinuerligtmarked. Skabelsen af et større, sammenhængende og kontinuerligt marked erjo netop hvad Kommissionen tilstræber med sit forslag. Det forbehold der af-spejles i Grund- og nærhedsnotatet bygger efter vores opfattelse på en forkertgrundantagelse.Vi skal i øvrigt bemærke, at der allerede eksisterer en række jernbaneoperatø-rer med privat ejerskab på det europæiske marked. Vi er også bekendt med, atandre private virksomheder med relevant operatørerfaring vil stå på spring, såsnart der eksisterer et perspektiv for et større, sammenhængende og kontinuer-ligt marked.Endelig er vi helt uforstående overfor bekymringen om statsejede selskabersdeltagelse i markedet. Det vigtige er konkurrenceelementet i sig selv, og ikkehvem der ejer hvem. Det er jo netop op til ordregiver at definere sine vilkår ogrammer for konkurrencen, hvormed man selv kan påvirke bredde i byderfeltet.

Vi håber, at vi med ovenstående har belyst, hvorfor der er behov for en objektivog rationel tilgang til Kommissionens forslag, således at argumenter for ogimod vurderes på et sagligt og fagligt funderet grundlag. Vi står naturligvis iden forbindelse til rådighed for de videre drøftelser vedrørende 4. jernbane-pakke, herunder ikke mindst i forhold til ændringerne i forordning1370/2007.”Konkurrencerådet:”Konkurrencerådet er generelt positiv over for forslag, der kan være med til atåbne de nationale jernbanemarkeder og gøre dem mere konkurrencedygtige ogeffektive.For så vidt angår Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår åb-ning af de nationale markeder for personbefordring med jernbane (COM(2013)28 final) kan Konkurrencerådet derfor tilslutte sig det overordnede formål medforslaget om at forbedre kvaliteten af personbefordring med jernbane og øgedriftseffektiviteten, hvilket vil gøre jernbanerne mere konkurrencedygtige.Rådet kan endvidere tilslutte sig de foreslåede fælles regler for tildeling af kon-trakter om offentlig personbefordring med jernbane sammen med ledsagefor-anstaltninger, der tager sigte på at forbedre udbudsprocedurerne. Formåletmed at gøre udbud i forbindelse med tildeling af kontrakter om offentlig trafik-betjening obligatorisk er at øge konkurrencen på de nationale jernbanemarke-der og dermed øge kvantiteten og kvaliteten af transportydelserne. Den foreslå-ede bestemmelse om obligatorisk udbud bør dog kombineres med en undtagel-sesbestemmelse, så ordregiveren i visse særlige tilfælde får mulighed for at tagehøjde for de særlige hensyn, som kan gøre sig gældende på jernbaneområdet,som f.eks. specifikke problemer med stordriftsfordele, sikkerhed for uforstyrretopretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet i den langsigtede udvikling afsektoren m.v.”Jernbanenævnet:Jernbanenævnet bemærker indledningsvist, at forslaget til nye EU-regler inde-holder nye funktioner og beføjelser til Jernbanenævnet. En forsvarlig imple-mentering og kommende opgaveløsning forbundet hermed indebærer et væ-sentligt behov for øget ressourcetilførsel til nævnet.Nævnet har derudover følgende bemærkninger:Artikel 2a, stk. 6, litra a:”Der er her tale om de i bestemmelsen nævnte nye opgaver med hensyn til atkontrollere procedurerne i relation til tildeling af kontrakter om offentlig tra-fikbetjening.

Der er dermed også her tale om en bestemmelse, som vil pålægge de nationaletilsynsorganer - for Danmarks vedkommende igen Jernbanenævnet - øgedeopgaver.Det vil i givet fald også betyde, at Jernbanenævnet kommer til at spille en di-rekte rolle i forbindelse med såvel udbud som tildeling af de nævnte kontrakter,herunder tilsyn.Placering af en sådan funktion hos den danske ”regulatory body” (Jernbane-nævnet) forekommer egnet til at skabe såvel interessekonflikter som kompe-tencekonflikter i forhold til det faktum, at udbud og kontraktretslige forholdomkring public servicekontrakter (for trafikkøb) allerede i dag er forankret iflere nationale kompetente myndigheder.Jernbanenævnet behandler i dag klager vedrørende artikel 5 stk.6 i ovennævn-te PSO-forordning, dvs klager der måtte være over forhandlede trafikkontrak-ter. Herudover har Jernbanenævnet ikke i dag nogen kompetencer eller befø-jelser med hensyn til tildeling af kontrakter om offentlige trafikindkøb.Artikel 4, stk. 8:Efter denne bestemmelse skal der ske retslig kontrol med overholdelsen af kravom, at visse informationer stilles til rådighed af medlemsstaternes kompetentemyndigheder til brug for udarbejdelsen af bud i forbindelse med en udbuds-procedure. Jernbanenævnet læser teksten således, at den i bestemmelsen om-talte retslige kontrol forudsættes udøvet af medlemsstaternes ”regulatory bo-dy”, dvs. for Danmarks vedkommende Jernbanenævnet.Også her er der efter danske forhold behov for en afklaring af, hvilken nationalkompetent myndighed, som i givet fald skal varetage den nævnte myndigheds-funktion. Eksempelvis Konkurrence-og Forbrugerstyrelse, Klagenævnet forUdbud eller Jernbanenævnet.Artikel 8, stk. 2 og stk. 2a:Bestemmelsen indeholder en række ændringer til forordningens overgangsbe-stemmelser. Jernbanenævnet har ikke eksakt viden om, hvor lang tid de eksi-sterende kontrakter om offentlig trafikbetjening er indgået for. Det er ikkeualmindeligt, at sådanne aftaler kan være indgået for 15 år. Dette vil i givet faldikke være foreneligt med de foreslåede kortere overgangsfrister.”

delse af trafikbetjeningen og kontinuitet i den langsigtede udvikling af sekto-ren.Et centralt spørgsmål for regeringen er desuden, hvordan konkurrencen vedobligatorisk udbud reelt vil blive, da jernbanemarkedet i dag i alt overvejendegrad består af statsejede selskaber med offentlige midler i ryggen.Regeringens foreløbige holdning er, at det mest hensigtsmæssigt bør være op tilde enkelte medlemslande at afveje fordele og ulemper ved udbud. En regel omobligatorisk udbud synes at være mere egnet til at fremme visse store jernba-neoperatørers end jernbanepassagerernes interesser.Regeringen er desuden opmærksom på Kommissionens forslag om offentligetransportplaner, herunder eventuelle yderligere beføjelser til tilsynsorganet,bl.a. beføjelser der har politisk karakter. Det skal desuden afklares hvilken be-tydning planerne har for andre transportformer end jernbaneområdet.Regeringen har derudover fokus på forslaget om adgang til rullende materiel ogmedlemsstaternes forpligtigelser i den anledning, herunder at bestemmelserfor procedurer og foranstaltninger skal fastlægges i gennemførelsesretsakter.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Fjerde jernbanepakke og dens konsekvensanalyser blev præsenteret i land-transportarbejdsgruppen den 1. februar 2013. Medlemslandene gav på et efter-følgende møde deres foreløbige og overordnede synspunkter på hele pakken tilkende. En række lande udtrykte sig skeptisk om obligatorisk udbud bl.a. medden begrundelse, at der ikke et marked for alle de udbud det vil medføre, og atdet kan være problematisk i forhold til forsyningssikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 1370/2007 er ikke tidlige-re forelagt for Folketingets Europaudvalg. 4. jernbanepakke har tidligere væretnævnt til orientering den 1. marts. 2013 i forbindelse med rådsmøde (TTE) den11. marts 2013. Notat blev fremsendt 14. februar 2013.

Supplerende grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til

ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår åbning

af de nationale markeder for personbefordring med jernbane (PSO-

forordningen)