Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1168274_0001.png
1168274_0002.png
1168274_0003.png
1168274_0004.png
1168274_0005.png
1168274_0006.png
1168274_0007.png
1168274_0008.png
1168274_0009.png
1168274_0010.png
1168274_0011.png
1168274_0012.png
1168274_0013.png
Dato 21. september 2012J.nr. TS2060503-68
Supplerende nærheds- og grundnotat om Europa-Kommissionens udkast tilforordning om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjerKOM(2012)382
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsTransportudvalgResuméLastbiler, busser og påhængskøretøjer(erhvervskøretøjer) skal ifølge fællesEU-minimumsstandarder undersøges ved uventede syn ved vejsiden for atkontrollere deres stand mellem de periodiske syn af hensyn til trafiksikkerhedog miljø.EU-Kommissionen ønsker at forbedre færdselssikkerheden og nedbringeluftforureningen ved atøge omfanget af og kravene til teknisk kontrol i hele Den EuropæiskeUnionskabe egnede rammer for en uhindret informationsstrøm mellemaktører og medlemsstater, der beskæftiger sig med håndhævelse afsynsresultaterne

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 13. juli 2012 stillet forslag om enKøretøjssikkerhedspakke, der består af forslag til:1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om periodisk teknisk kontrol medmotorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv2009/40/EF, KOM(2012)380.2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, KOM(2012)381.3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om syn ved vejsiden aferhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv2000/30/EF, KOM(2012)382.Side ----1-13
Formålet med forslagene er at forbedre færdselssikkerheden og beskyttemiljøet.Dette rammenotat omhandler forslaget nævnt under punkt 3 ovenfor om synved vejsiden af erhvervskøretøjer.Forslaget er fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2012 (dansk sprogversionden 23. juli 2012) under henvisning til artikel 91 i Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Beslutningsproceduren er denalmindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294, hvor Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal.Den foreslåede forordning erstatter det gældende direktiv 2000/30/EF af 6.juni 2000 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører påFællesskabets område (senest ændret ved Kommissionens direktiv2010/47/EU af 5. juli 2010).Ved syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer forstås uventet undersøgelse af bilerog påhængskøretøjer for fejl og mangler af betydning for færdselssikkerhed ogmiljø. I Danmark udføres syn ved vejsiden af Trafikstyrelsens inspektører isamarbejde med politiet og af politiet alene. Trafikstyrelsen fastsætter denærmere regler om gennemførelse af syn ved vejsiden.De nugældende regler indebærer, at det beror på et skøn hvor mange syn vedvejsiden, der skal gennemføres hvert kalenderår.Kommissionen foreslår blandt andet, at der skal kontrolleres mindst 5% af detsamlede antal registrerede tunge erhvervskøretøjer pr. kalenderår vedvejsiden, at varebiler og små påhængskøretøjer til erhvervsbrug skal omfattesaf ordningen, og at der skal anvendes mobile synsenheder ellersynsvirksomheder i nærheden.Det fremgår af Kommissionens ledsagende memorandum, at hovedformåletmed de foreslåede foranstaltninger er at forbedre færdselssikkerheden ogbidrage til det politiske mål om at nedbringe antallet af trafikdræbte pr. år med50 % inden 2020. Det angives, at der kan reddes mere end 1.200 liv, og atmere end 36.000 ulykker ville kunne undgå. Endvidere vurderes det, at denøkonomiske fordel for samfundet vil være mere end 5.600 mio. euros (ca.42.000 mio. kr.).Foranstaltningerne i Køretøjssikkerhedspakken angives at have treumiddelbare målsætninger:1. at beskytte udsatte trafikanter og især de unge bedre2. at skabe et fælles europæisk område for teknisk kontrol, som er baseret påharmoniserede standarder inden for kontrol, udstyr, inspektørerneskvalifikationer og vurdering af defekter samt samarbejde mellemmedlemsstaterne
Side ----2-13
3. at mindske den administrative byrde for de vejtransportvirksomheder, deroverholder kravene til færdselssikkerheden.Kommissionen oplyser, at i et bredere perspektiv vil den næste fase bestå i atoprette et harmoniseret system til dataudveksling internt i Unionen. En sådanadgang til oplysninger på tværs af EU-medlemsstaterne vil potentielt føre tilfælles anerkendelse af synsrapporter, når den fornødne harmonisering afteknisk kontrol nås på EU- niveau.Forslaget vil i sin uændrede form medføre en fordobling af syn ved vejsiden iDanmark.Forslaget gennemgås i hovedtræk herunder.Følgende yderligere kategorier af køretøjer underkastes syn ved vejsidenvarebiler N1små påhængsvogne O1 og O2vha. mobile synsenheder elleri synsvirksomheder i umiddelbar nærhed
Bedre vejkantsyn enten
Lastsikringskontrol skal indgåKontrol rettes mod højrisikovirksomheder baseret på tidligeresynsresultater for at begrænse syn ved vejsiden af vel vedligeholdtekøretøjerMindst 5% af det samlede antal registrerede køretøjer skal undersøgesinden for samme kalenderår (indledende syn)Der skal medbringes seneste synsrapport og vejsidesynsrapport i bilenKompetencekrav til inspektører, som foretager detaljerede syn vedvejsiden (som for periodisk syn)Krav til detaljeret synsindhold – min. undersøgelse af bremser, styretøj,bærende dele og miljøRegler om vurdering af manglerRegler om procedurer ved væsentlige eller farlige manglerMulighed for at opkræve gebyr ved konstaterede væsentlige eller farligemanglerMindst 6 årlige samordnede vejsidesynMålrettet udvælgelse på baggrund af risikoklassificeringKrav til omfang og metode ved fejlfinding
Side ----3-13
Krav til vurdering af mangler (i kategorierne hhv.: mindre-væsentlige-farlige)Krav til klassificering af lastsikringsmangler, til inspektion og til vurdering

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Følgende danske regler om vejsidesyn er gældende:Lov om godkendelse og syn af køretøjer nr. 473 af 09.06.2004 medsenere ændringerLovbekendtgørelse nr. 1047 af 24/10/2011 af færdselslovenFærdselsstyrelsens (nu Trafikstyrelsens) cirkulæreskrivelse om syn vedvejsiden (”§77-syn”) af tunge køretøjer med henblik på undersøgelse forfejl og mangler nr. 75 af 04.12.2008
Ved vedtagelse af forordningsforslaget, skal disse regler tilpassesforordningsforslaget.

3. Høring

Der er iværksat høring den 18. juli 2012 af EU-specialudvalget for transportmed frist til den 17. august 2012. Der ud over er iværksat høring den 9.august 2012 af øvrige forbruger-, synsbranche-, han-dels-, reparations-,forsikrings- og forskningsorganisationer med frist til 31. august 2012.Følgende høringssvar er modtaget:

Brancheforeneingen Danske Synsvirksomheder

(DKSyn, FDM Bilsyn,PAVA Bilsyn, Vestsjællands Bilsyn, A-Inspektion):”ERFAgruppen-bilsyn har den generelle holdning, at alt der kan øge ogfremme trafiksikkerheden er man positiv overfor.”

Dansk Transport og Logistik (DTL):

”I forbindelse med høring om Europa-Parlamentets og Rådets forslag tilkøretøjssikkerhedspakken omhandlende ny forordning til syn vedvejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, hermedvores høringssvar.Generelt om Køretøjssikkerhedspakken finder vi, at forslaget ergennemgribende, og det vil på europæisk niveau harmonisere regler omteknisk kontrol med henblik på at effektivisere synsvirksomhedernesvirkefelt, samt stille større krav til inspektørernes færdigheder oguvildighed, end tilfældet er i dag. Alt sammen med det formål at forbedrefærdselssikkerheden og nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne,hvilket det må antages, at forslaget i stor udstrækning vil tilgodese.Dog er der visse forbehold at iagttage, hvilket især handler om deøkonomiske konsekvenser af forslaget, som særligt sigter imoderhvervskøretøjer og herunder en i forvejen presset transportbranche.Side ----4-13
Der er risiko for, at den regning, som naturligt vil blive sendt videre tiltransporterhvervets kunder, vil forringe danske transportvirksomhederskonkurrenceevne yderligere henset til det generelle løn- og prisniveau iDanmark, uagtet at forslaget implementeres bredt inden for EU.DTL skal på trods af de økonomiske konsekvenser oplyse, at vi finderden overordnede idé med krav om regelmæssige periodiske syn fulgt opaf en intensiveret og risikobasseret landevejskontrol som et godt tiltagfor at undgå, at køretøjer i ringe teknisk stand kører rundt på deeuropæiske veje til fare for færdselssikkerheden.Af bemærkninger til forslaget om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjerskal vi bemærke følgende:-Indledningens pkt. 3, Side 6, afsnit 4 og 5:Det bemærkes, at for at kunne gennemføre et mere omfattende oggrundigere syn ved vejsiden i langt større antal end hidtil skal derinvesteres i prøvningsudstyr, ligesom inspektørkorpset skal opgraderes ibåde mængde og kompetencer, idet hverken politi eller Trafikstyrelsehar i dag et passende antal specialister til rådighed til vejsyn/-kontrol. Etalternativt til ansættelse, uddannelse og anskaffelse af udstyr kunnevære at indgå kontrakt med kompetente synsvirksomheder, som iforvejen kan løse denne opgave. Det må i den relation, uanset valg afmetode, forudses, at det vil blive økonomisk tungt, og DTL skal derforpege på, at regningen ikke sendes videre til transportbranchen.Det bemærkes ligeledes, at lastesikring opprioriteres under etvejsidesyn, hvilket DTL kan bifalde, idet manglende fastgjort gods udgøren væsentlig risiko for færdselssikkerheden generelt. Det skal dogpåpeges, at det vil være nødvendigt at harmonisere regler forlastesikring, idet færdselslovens § 82 ikke vil være tilstrækkelig atvurdere ud fra, hvorvidt en last er uforsvarlig fastgjort. Se i øvrigtbemærkningerne i forhold til bilag II.-Præambel nr. 5:Det bør fremgå tydeligt af præamblen, at 3. landes køretøjer også ergenstand for kontrol.-Præambel nr. 6:DTL skal påpege, at vi finder indførelse af et risikobasseretudvælgelsessystem til vejsidekontrol som et absolut nødvendigt værktøji forbindelse med, at kontrolintensiteten forøges. Det skal undgås, atkøretøjer, som tilhører virksomheder, der i øvrigt overholder love ogregler og efterlever god skik i branchen generelt, bliver genstand forhyppig vejsidekontrol ogderved blive påført driftstab, når der er minimal risiko for, at der kanfindes fejl på køretøjet.Side ----5-13
Det bemærkes, at medlemsstaterne bør gives adgang til hinandens ITsystemer, således at udvælgelse til kontrol kan ske udenforskelsbehandling og ud fra de til enhver tid kendte risici, som envirksomhed - uanset hjemland - måtte udgøre. Dette begrundes i destigende antal internationale transporter ind og ud ad Danmark,herunder erhvervskøretøjer, som anven- des til systematiskcabotagekørsel og kombineret transport i Danmark.-Præambel nr. 10:For så vidt angår bemærkningen om, at ….”, hvorimod køretøjer, sombenyttes af ansvarlige og sikkerhedsbevidste operatører, og ……” børsætningen omformuleres. Det foreslås, at Godslovens krav om, atvirksomheder skal drives efter god skik, i stedet bør anvendes (kan dogvære en dansk oversættelse og sproglig uoverensstemmelse i.f.t. denengelske udgave..).-Artikel 5:Det fremgår ikke tydeligt, om der refereres til det samlede antalkøretøjer, herunder private og erhvervskøretøjer, som er registreret påen medlemsstats område. DTL har dog taget dette for givet. Der findesca. 480.000 erhvervskøretøjer. Det svarer til et krav om syn vedvejsiden på ca. 50.000 køretøjer pr. år. Hertil skal lægges 5 % kontrol afca. 40.000 påhængskøre- tøjer, hvor sættevogne udgør langtstørstedelen. Netop sættevogne har et kendt problem med ”sovendebremser” eller manglende vedligeholdelse, da køretøjerne typisk kørersom udlejningstrailer eller i en speditørflåde efter en ny trækkende lastbilhver dag.Dansk Politi kontrollerer i dag ca. 15.000 tunge køretøjer, samt etukendt antal erhvervskøretøjer under 3500 kg. Det skal derfor påregnes,at kontrolkravet øges med min. 30.000 køre-tøjer svarende til enforøgelse på mere end 100 %.Opgaven anses for at være ressourcetung og økonomisk uholdbar. Det erkrav fra DTL, at regningen ikke sendes videre til vognmændene.-Artikel 7:DTL mener, i lighed med forslaget til periodisk syn, at det bør være etkrav, at sidste synsrapport for et køretøj kan findes via internettet på enportal, som er relevant for kontrolmyndigheden. Det bør ikke stilles somet krav, at føreren, herunder ejeren, skal medbringe senestesynserklæring, fordi der inden for transportsektoren generelt er en deldokumenter, som chaufføren i øvrigt skal være opmærksom på ogmedbringe under transporten. Fejl sker, især når dokumenterne jævnligtudskiftes. Indtil at vejbenyttelsesafgift for køretøjer over 12 tons blevdigital, var det ikke sjældent, at vognmanden havde det seneste bevisfor betalt vejbenyttelsesafgift liggende på firmaadressen, hvorimod etSide ----6-13
forældet bevis befandt sig i køretøjet. I dag er det digitaliseret til storglæde for transportbranchen.Kravet om at skulle medbringe en papirudgave giver unødigadministration og et krav om yderligere selvkontrol for vognmanden.Endvidere er det ikke sjældent i moderne vogn- mandsvirksomheder, atdet ofte sker, at chaufføren ikke er den samme på et konkret køretøj dagefter dag. I år 2012 bør det være muligt at indføre et europæisk system,som ikke pålæg- ger fører eller ejer at medbringe dokumenter, som istedet kan findes elektronisk.Det skal i øvrigt bemærkes, at systemet eksisterer i dag i Danmark, hvordet via Trafikstyrelsens hjemmeside er muligt at finde senestesynsrapport på et givent køretøj ved at taste enten registreringsnummereller stelnummer. Adressen er:http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/sider/soegning.aspxSystemet er brugervenligt og til glæde for kontrolmyndigheder, erhvervog private.-Artikel 10:For så vidt angår proceduren om at udtage køretøjer efter etrisikobasseret system og herefter foretage en screening af det enkeltekøretøj, før der laves en fuldstændig teknisk undersøgelse, skal DTL hilsemetoden velkommen. Uagtet at vi aner, at der bliver flere driftstop pga.kontrol i fremtiden, vil metoden være effektiv under forudsætning af, atpersonalet er veluddannet og har det fornødne udstyr til rådighed.-Artikel 11 og 15:Som tidligere nævnt er det afgørende for DTL, at regningen for atanvende mobilt synsudstyr eller en synshal ikke pålægges ejeren af etkøretøj, medmindre at der er tale om de betingelser, som er nævnt iartikel 15. Vi kan i øvrigt tilslutte os den kilometergrænse for atanvende synshal som nævnt i artikel 11.-Artikel 13:For så vidt angår kontrol af lastesikring i henhold til bilag IV, skal DTLpåpege, at færdselslovens § 82, som på nær reglerne i ADRkonventionen, alene gælder på dansk område for lastesikring, børudvides med harmoniserede fælles EU regler.Det skal tillige påpeges, at de i bilaget i tabel 1 nævnte attester forstyrke i forreste væg, sidevæg og bagvæg ikke findes for køretøjer, sombenyttes på vejene i dag. Kravet kan såle- des kun blive et fremadrettetkrav, idet indhentning af dokumentation for styrken vil blive en anseligudgift for vognmændene, ligesom det i visse tilfælde vil være vanskeligtat dokumentere.Side ----7-13
-
Artikel 14, stk. 2:
Den omtalte frist bør efter DTL´s opfattelse være en af myndighedengenerel fastsat frist, evt. inden for et nærmere angivet tidsrum.Beslutningen bør ikke være op til en inspektør at afgøre på stedet.-Artikel 16:Synsrapporten bør tilsendes ejeren, evt. elektronisk, idet det må værekøretøjets ejer, som har krav på at få dokumentation for det afholdtevejsidesyn.”

Dansk Industri, Bilbranchen:

”Bilbranchen er positivt indstillet til begge forslag og har ellers ikkekommentarer.”

Forbrugerrådet:

”Forbrugerrådet finder det positivt, at der gives mulighed for også atudføre vejkontroller på køretøjer til kommerciel brug. Det bør dogtydeliggøres, hvorvidt biler, der er indregistrerede i et andet land i EU,end der hvor kontrollen udføres, kan indgå i en sådan kontrol, oghvorledes det skal indgå i indrapporteringsskemaerne.”

Frie Danske Lastbilvognmænd:

”Der er tale om trafiksikkerhedsforringelser, når kravene tilbremseeffekten procentvis nedsættes i forhold til nuværende danskekrav til bremseprocenter.Lastvognen er som transportredskab konstant i udvikling,hastighedsbegrænser, fartskriver, ABS, EBS, til styring af bremserne erlovkrav.Chaufførerne er konstant i en udvikling for at forbedre trafiksikkerheden,hastighedsbegrænser, fartskriver, køre- hviletidsbestemmelser,arbejdstidsdirektiv, uddannelse, efter uddannelse.Cyklistforbundet stiller konstant krav om sikkerhedsudvikling for atundgå højresvingsulykker. FDL kan ikke gå ind for nogen form fornedsættelse af bremse-procenterne, eller forringelser aftrafiksikkerheden.Trafikstyrelsen foreslår også en 5 % vejsidekontrol, hvilket ikke errealistisk. Rigspolitiet har et mobilt bremseanlæg og to mand til atbetjene det. Den ene medarbejder er faktisk pensionist. Den dagligekapacitet på mobilt bremseanlæg er fire lastvognsvogntog.Det kan ikke lade sig gøre med det nuværende materiel.En effektiv kontrol kan kun lade sig gøre i samarbejde medsynsvirksomhederne, som dagligt arbejder med syn af lastbiler.Side ----8-13
Den bestående ledighedskapacitet i de danske synshaller for lastvognekan også bruges til vejsidekontrol.FDL foreslår derfor et samarbejde med synsvirksomhederne. De harekspertisen og udstyret, så lastbilerne skal blot ledes til en synshal ogkontrolleres der.FDL må konkludere, at Trafikstyrelsens forslag overhovedet ikke ergennemtænkt. Forslaget bærer præg af skrivebordsarbejde uden indsigt ide faktiske forhold.Transportbranchen har brug for regler, som skaber klarhed for alle.Regler, der er nemme at bruge for branchen og lette at kontrollere forpolitiet.”

International Transport Danmark:

”ITD anser bestræbelserne omkring et ensartet regelsæt i EU, omkringperiodisk syn og vejkantkontrol som meget positive. Muligheden for påsigt at opnå gensidig anerkendelse af periodiske syn over hele EU vilkunne bidrage væsentligt til mere effektiv og fleksibel udnyttelse afkøretøjer, der anvendes på tværs af grænserne i medlemsstaterne.ITD’s bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omsyn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, ogom ophævelse af direktiv 2000/30/EF:Den målrettede udvælgelse af køretøjer ud fra ”operatørernesrisikoprofil” ved hjælp af et system svarende til det system, der erindført ved direktiv 2006/22/EF vedrørende håndhævelse af køre- oghviletidsbestemmelser, anser ITD som et positivt tiltag. Denrisikobaserede udvælgelse vil alt andet lige kunne føre til mere effektivevejkantkontroller og give virksomhederne mulighed for ved hjælp afeffektive egenkontrolsystemer, at undgå unødige lange driftsstop iforbindelse med vejkantkontroller.Det er imidlertid vigtigt, at vurderingen af evt. manglers betydning ogevt. sanktionering, fastlægges ud fra en nuanceret og afbalancerettilgang. Inspektørernes faglige skøn må således aldrig tilsidesættes af”minimumsreglerne, som benyttes ved vurdering af mangler” (bilag III,vurdering af mangler).Intentionen om at inspektører, der foretager syn ved vejsiden, mindstskal besidde samme viden og færdigheder som de inspektører, derforetager teknisk kontrol: øget samarbejde mellem medlemsstaterneskontrolmyndigheder, bedre muligheder for udveksling af oplysninger osv.hilses også velkommen. Tiltaget vil medvirke til at gøre kontrollernemere ”professionelle” og dermed også til større ”accept” fra de berørteparter. ITD savner dog i den forbindelse en intention om øgetsamarbejde og dialog med ”branchen” (virksomhederne og deresSide ----9-13
organisationer), og transparens omkring indsats og statistikker. Det vilkunne medvirke til at problematiske områder, der afdækkes i forbindelsekontrollerne, i større omfang kan indgå i en målrettet indsats fraoperatørerne selv – ved hjælp af egenkontrol, kampagner, informationetc.ITD står naturligvis til rådighed for en konstruktiv dialog, såfremtovenstående kommentarer ønskes yderligere uddybet.”

Motorcykel Importør Foreningen:

”På vegne Motorcykel Importør Foreningen skal jeg meddele, at vi ingenbemærkninger har til høringsforslaget.”

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative

konsekvenser af forslaget

Forslaget forventes i sin nuværende form have følgende økonomiske ogadministrative konsekvenser:I alt blev der i årene 2009 og 2010 undersøgt 24.953 køretøjer, hvilket giveret gennemsnit på 12.500 undersøgelser pr. år.Den samlede bestand af erhvervskøretøjer omfattet af forordningen i 2012 erca. ½ mio. køretøjer. Fem procent heraf er 25.000 køretøjer, som skalundersøges hvert kalenderår ifølge forslaget.De statslige IT-systemer, som håndterer registrering af synsresultater, vilskulle udbygges for at kunne håndtere
ekstra køretøjskategorierflere vejsidesynsresultaterrisikovurdering af erhvervskøretøjer
Såfremt reglerne om øget syn gennemføres i deres nuværende form ogmedfører en udvidelse af antallet af inspektører som udfører vejsidesyn, vilTrafikstyrelsens andel (forventeligt 1 årsværk) være fuldt brugerfinansieret viasynsvirksomhedernes betaling til dækning af tilsynsaktiviteter, jf. Lov omgodkendelse og syn af køretøjer, § 15.Antallet af inspektører, som udfører vejsidesyn, vil skulle udvides, ligesomantallet af politifolk beskæftiget med vejsidesyn vil skulle tilpasses tilsvarende.Rigspolitiet vurderer, at en gennemførelse af forslaget vil medføre et betydeligtøget ressourceforbrug i politiet, ligesom politiet vil skulle afholde ikkeubetydelige udgifter til indkøb, drift og vedligehold af udstyr, samt tiluddannelse af personale. Disse meromkostninger skønnes ikke at kunneafholdes indenfor politiets bevillingsmæssige rammer uden enuhensigtsmæssig omprioritering fra andre operative indsatsområder. Såfremtantallet af kontroller fastholdes på nuværende niveau, bortfalder præmissenfor denne bemærkning.Side ----10-13
Der vil skulle investeres i mobile synsenheder med udvidet teknisk udstyr,hvilket forventes at beløbe sig til ca. 9 mio. kr.Uddannelseskravene vil betyde, at politiets medarbejdere vil skulle gennemgåsupplerende uddannelse. Såfremt antallet af kontroller fastholdes pånuværende niveau, vil der ikke være øgede udgifter til indkøb, drift ogvedligeholdelse af udstyr og til uddannelse af nyt personale af politietsmedarbejdere. Forslaget vil dog – uanset om det nuværende niveau fastholdes– medføre øgede udgifter til uddannelse af eksisterende kontrollører og højerekrav til kontrollørernes kompetence. Det er ikke på det foreliggende grundlagmuligt at estimere udgifternes omfang, da det ikke er præcist beskrevet,hvorledes omfanget af kontrollerne skal udvides, ligesom de nye kompetencerendnu ikke er fastlagt.Antallet af klagesager må antages at blive forøget og personaleressourcernetilpasses hertil, hvilket forventes at udgøre 0,5 årsværk. Denne udgift vil jf.ovenfor også være fuldt brugerfinansieret via synsvirksomhededernes betalingpr. syn af tilsynsaktiviteter. Såfremt antallet af kontroller fastholdes pånuværende niveau, bortfalder præmissen for denne bemærkning.Den risikobaserede tilgang til vejsidesyn kan spare virksomheder, dervedligeholder køretøjerne løbende, for unødige vejsidesyn og de dermedforbundne tidsmæssige omkostninger. Hvad angår forordningensbestemmelser i artikel 6 om risikoklassificeringssystem, skal Rigspolitietbemærke, at indførelse af et sådant system vil kræve udvikling og oprettelseaf et nyt register. Udover omkostningerne hertil, som ikke kan vurderes pånuværende tidspunkt, vurderes det, at indsamling og indberetning afoplysninger, der skal indgå i registret, vil påføre politiet en ikke uvæsentligøget arbejdsbyrde, idet politiet ikke på nuværende tidspunkt foretagerklassificering efter risikoprofil eller indberetter data om dette. Således bliverder ved politiets visuelle inspektioner af erhvervskøretøjersvedligeholdelsesmæssige stand ikke udfyldt kontrolblanketter, jf. § 6, stk. 1, icirkulæreskrivelse om syn ved vejsiden. Disse omkostninger vil fortsat være tilstede uanset, at antallet af kontroller fastholdes på nuværende niveau. Det erdesuden vurderingen, at opgaven med at indlevere data til registret vil kræveyderligere ressourcer, der ikke kan fastlægges, før det er klarlagt, hvorledesregistret fungerer, hvilke oplysninger det skal indeholde, og hvordanoplysningerne skal tilgå registret.Der kan forventes en mindre nedgang i antal færdselsuheld på grund afreduktion i tekniske mangler og tilsvarende besparelser. Der kan forventes enmindre formindskelse af luftforurening ved hyppigere kontrol af emissioner.Forslaget forventes således at have betydelige statsfinansielle,samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser.Merudgifterne, der følger af forordningens eksisterende form, skønnes ikke atkunne afholdes indenfor politiets rammer uden en uhensigtsmæssigomprioritering fra andre operative indsatsområder.Side ----11-13
I det omfang forordningen ændres til at fastholde det eksisterende niveau forvejsidesyn, vil merudgifter så vidt muligt blive afholdt jf. gældendebudgetvejledning, indenfor relevante myndigheders eksisterende ramme.Når alle forudsætningerne bag forslaget er klarlagt, vil regeringen igen vurderede samlede økonomiske konsekvenser af forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget harmonerer med nærhedsprincippet, idetmålene ikke i tilstrækkelig omfang vil kunne gennemføres af medlemsstaterne,da de eksisterende krav er gennemført uensartet og der er store afvigelsermed håndhævelsen af den tekniske kontrol, hvilket medfører negativevirkninger for både færdselssikkerheden og det indre marked.Regeringen deler denne holdning og finder, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder forslagets formål om at fastsætte ajourførte harmoniserederegler om syn ved vejsiden af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil medhenblik på at forbedre færdselssikkerheden og beskytte miljøet vigtig. Derlægges imidlertid op til en fordobling af antallet af syn ved vejsiden, og det erikke forventningen, at en så betydelig udvidelse af omfanget af vejsidesyn errimelig i forhold til fordelene i form af reduceret antal færdselsuheld ogreduceret luftforurening. Endvidere lægger forslaget op til, at der anvendesudstyr i samme omfang som ved almindelige periodiske syn. Vejsidesyn virkerimidlertid ved at de er uventede, og de skal derfor kunne udføres med en højgrad af mobilitet, både mandskabsmæssigt og ikke mindst udstyrsmæssigt.På baggrund heraf er Regeringen positivt indstillet over for at harmoniserekravene til undersøgelsesmetoder, udstyr og personalets kvalifikationer på etproportionalt niveau, således at den forventede sikkerhedsmæssige ogmiljømæssige effekt står i et rimeligt forhold til investeringerne iharmoniserede undersøgelsesmetoder, udstyr og personalemæssigekvalifikationer.Regeringen er ikke afvisende over for at inkludere varebiler og lettepåhængsvogne i ordningen med vejsidesyn af erhvervskøretøjer, da varebilerog lette påhængsvogne i betydeligt omfang bruges intensivt erhvervsmæssigtog derved, ligesom andre erhvervskøretøjer, udsættes for et ikke uvæsentligtslid.Regeringen bemærker, for så vidt angår forslagets artikel om udvælgelse afkøretøjer med en høj risikoprofil, at en sådan udvælgelse kan forekommesvært gennemførlig i praksis, idet det kun vanskeligt lader sig gøre atsammenholde hvert enkelt køretøj med en – eventuelt udenlandsk –risikoprofildatabase, forud for udvælgelse til syn. Det forudsætter desuden, at
Side ----12-13
politiet har adgang til de øvrige landes risikoprofiler i oversat ellerharmoniseret form.Ligeledes bemærkes det, for så vidt angår forslagets artikel om at kørerenforpligtes til at opbevare en synsrapport fra de seneste syn, at førere ofteudskiftes og derfor ikke vil være bekendt med køretøjets synsforhold. Derforvurderes det mere hensigtsmæssigt at forpligte køretøjets ejer til at sørge for,at rapporten befinder i køretøjet.Regeringen finder endvidere, for så vidt angår forslagets artikel om, at der ikkeskal kontrolleres, såfremt køretøjet har været kontrolleret ”i løbet af denforegående måned”, at dette kan forstås således, at hele den foregåendekalendermåned også indregnes. Det bør derfor præciseres, at det skal være ”iløbet af de seneste 30 dage”.Forslaget forventes således at have betydelige statsfinansielle,samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser. Der skal sikressammenhæng mellem mål, midler og finansiering, hvorfor regeringen ikke kanstøtte en fordobling af antallet af udførte vejsidesyn, da det vurderes, at deforøgede udgifter hertil ikke vil stå mål med de forventede forbedringer forsikkerhed og miljø.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været behandlet, men det må forventes, at en dellande har forbehold over for det meget ambitiøse forslag.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg tidligere.
Side ----13-13